Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006
|
|
- Steffen Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26
2 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf Rekvirent: Torben Jørgensen UDARBEJDET AF WaterFrame Ryesgade 9 DK-868 Ry Tlf.: Konsulenter: Christian Dieperink, Casper Katborg, Jes Jessen Rasmussen, Mikkel Sørensen November 26
3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Sammenfatning 4 1. Baggrund og formål 5 2. Metodik 6 3. Resultater 9 4. Samlet vurdering Litteratur 15 Bilag 16 3
4 Sammenfatning Dette notat er udarbejdet som led i Århus Amts bidrag til det nationale overvågningsprogram for miljøet (NOVANA). Skanderborg Sø er udpeget som en af de ekstensive søer, hvori fiskebestanden skal undersøges hvert sjette år. I perioden 28. august til 8. september 26 blev fiskebestanden undersøgt ved brug af en standardiseret prøvetagning omfattende 28 småmaskede garn og elfiskeri. Den samlede fangst på godt 145 kg omfattede i alt 11 fiskearter; helt, skalle, rudskalle, brasen, flire, trepigget hundestejle, aborre, hork, sandart, knude, ål. Gedde blev ikke registreret ved undersøgelsen og i lyset af, at tidligere undersøgelser har vist at geddebestanden var svag må gedden nu betegnes som yderligere svækket i Skanderborg Sø. Søørred og smelt, der tidligere har levet i søen, blev ikke registreret ved fiskeundersøgelsen. Vægtmæssigt dominerede skalle, men antalsmæssigt var der flest aborrer i fangsten. Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4,25 kg og 23 individer per garn. Aborrebestanden er gået væsentligt frem siden 1995 og vægten af de fiskeædende aborrer udgør nu 3 % af den samlede fangst. Den forøgede bestand af aborrer kan være et tegn på et begyndende økologisk skift hvor fiskeædende aborrer vil kunne holde skallebestanden nede. På baggrund af fiskefaunaen må Skanderborg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 4
5 1 Baggrund og formål Skanderborg Sø er én af de søer, hvor fiskebestanden hvert sjette år undersøges som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Søen har ikke tidligere været med i den nationale del af overvågningen men har været undersøgt i sammenhæng med det regionale tilsyn, dels af Skanderborg Kommune i 1983 /1/ og dels af Århus Amt i 1995 /2/. Som generelt er formålet med NOVANA er undersøgelsen foretaget for overordnet at karakterisere og beskrive den naturmæssige status /3/. Baggrunden for overvågningen er såvel nationale som internationale forpligtelser. Blandt andet kræves det fra EU, at Danmark opfylder kravene i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Rutinemæssige undersøgelser af fiskesamfundet er sammen med tilsvarende undersøgelser af andre dyre- og plantegrupper en integreret del af overvågningen som er beskrevet i Vandrammedirektivet 1. Det er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som i samarbejde med repræsentanter for amterne har udstukket retningslinjerne for moniteringen. Nærværende undersøgelse er således foretaget efter Teknisk Anvisning fra DMU /3/ med seneste opdateringer fra fagdatacentrets hjemmeside. Fiskeundersøgelsen har konkret haft til formål at beskrive fiskesamfundets sammensætning på arts- og størrelsesgrupper. Desuden er reproduktionen af de dominerende arter vurderet ud fra forekomsten af årsyngel. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2/6/EF af 23. oktober 2 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 5
6 2 Metodik Lokaliteten Skanderborg Sø er her defineret som de to bassiner Hylke Sø og Store Sø. De dækker tilsammen et areal på godt 6 kvadratkilometer og har en maksimumsdybde på 18,5 m (tabel 1). Søens største tilløb er den næringsrige Ringkloster Å, hvorfra søen årligt modtager godt en tredjedel af sit vand, og ca. halvdelen af den årlige tilførsel af totalfosfor/4/. Søen har afløb gennem Tåning Å til Mossø. Tabel 1. Morfometriske og hydrologiske data for Skanderborg Sø /4/. Oplandsareal 92,8 km 2 Søens areal 2 76 ha Søens volumen 2 57,3 x 1 6 m 3 Gns. dybde 2 7,55 m Max. dybde 2 18,5 m Opholdstid (21) 1,4 år Tid og sted Undersøgelsen blev foretaget i dagene 28. august 8. september 26. Vejr Vejret var i undersøgelsesperioden mildt men ganske blæsende, med nedbørsmængder under 5mm/dag, og vinden varierede fra jævn til hård fra vest og sydvest. Prøvetagning I alt blev der benyttet 28 garn af typen modificeret ny-nordisk norm, som blev fordelt på bundstående, flydende og pelagiske positioner i søen (se figur 1). Disse garn består af 14 sektioner hvor hver sektion er 2,5 m lang og ca. 1,5 m dyb. Maskestørrelserne varierer fra 5 til 85 mm i rækkefølgen: 85; 68; 43; 19,5; 6,25; 1; 55; 8; 12,5; 24; 15,5; 5; 35; 29 mm. 2 Reviderede oplysninger fra Torben Jørgensen, Århus Amt. 6
7 Fangsten i de to sektioner med de største maskestørrelser (85 og 68 mm) blev registreret særskilt. Garnene blev tilfældigt fordelt over søen. Desuden blev der foretaget én times supplerende elektrofiskeri med en pulserende jævnstrømsgenerator på 3 W. Elektrofiskeriet blev foretaget for at undersøge søen for tilstedeværelse af arter der ikke let lader sig fange i garn. Elfiskeriet blev foretaget ved den nordøstlige del af Hylke Sø (figur 1). Figur 1. Kort over Skanderborg Sø der viser placering af garnredskaber og elfiskeri. Behandling af prøver i felten Databehandling Fangsten i de enkelte redskaber blev artsbestemt og hver enkelt fisk blev målt fra snudespids til halekløft (forklængde) nedrundet til nærmeste halve cm. Et repræsentativt udsnit blev målt til nærmeste mm og vejet. Under feltarbejdet opstod der tekniske problemer med den mest fintmålende vægt og derfor er vægte for fisk under 5 gram (ca. 7 cm s længde) ikke målt med,1 g s nøjagtighed men kun med en præcision på ca. 1 g. Under feltarbejdet blev de enkelte garn registreret med nummer, vinkel og tilhørende UTM-koordinater. 7
8 Efterbehandlingen af data omfattede blandt andet beregning af fangst per indsats (CPUE). CPUE blev angivet i samlet antal og vægt af hver art. Den gennemsnitlige fangst pr. garnsætning blev beregnet som en tilbagetransformeret lncpue med 95 % sikkerhedsintervaller. I tilfælde hvor der forekom garn uden fisk anvendtes ln(x+1). Desuden blev fangsten beregnet for de enkelte volumenenheder. Volumenenheder opgøres for søens dybdezoner; -3 m; 3-6 m; 6-12 m; >12 m. Dybdezone 1 omfatter V bu1 og V pel1 hvor V bu1 er volumen af den brednære del af dybdezone 1, dvs. arealet mellem - og 3-m kurven multipliceret med 1,5 m (middelvanddybden på arealet) og V pel1 er det tilsvarende volumen i den pelagiske del af dybdezone 1. Den volumenbaserede gennemsnitsfangst kan beregnes ved at de enkelte gennemsnits-lncpue ere vægtes med det tilhørende volumen: (V bu1*lncpue bu1 +V pel1*lncpue pel1 + V bu2*lncpue bu2 + V pel2*lncpue pel V peln*lncpue peln)/samlet volumen. Som udtryk for de enkelte arters fysiske status er udregnet en konditionsfaktor K som: K = 1 V / L 3 hvor V = fiskens vægt (g) og L = fiskens længde (cm). 8
9 3 Resultater Artsliste I garnene blev fanget ni arter fordelt på 145,97 kg og individer (tabel 2). Skalle dominerer vægtmæssigt mens aborre dominerer antalsmæssigt. Desuden blev ved elfiskeri konstateret knude og ål. Tabel 2. Den samlede fangst ved garnfiskeri i Skanderborg Sø 26. Vægt (g) Aborre Perca fluviatilis Brasen Abramis brama Flire Blicca björkna Helt Coregonus lavaretus 15 1 Hork Acerina cernua Rudskalle Scardinius erythropthalmus Sandart Stizostedion lucioperca Skalle Rutilus rutilus Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Sum Længdefordeling I den samlede fangst var 72 procent af fiskene under 1 cm s længde (bilag 1). Især trepigget hundestejle, hork og skalle bidrog hertil. Størrelsesfordelingerne af aborre, skalle og hork udviser alle en naturlig struktur med flere samtidige årklasser. Desuden er det for både aborre og skalle tydeligt at det er den yngste årklasse der er stærkest (figur 2). På skallerne kan man faktisk se fem tydelige årklasser, der mindskes med øget størrelse. Blandt aborrerne er der tre tydelige årklasser. Hork lader til at have en svag yngelårklasse, men dette ses ofte hos arten, hvilket sandsynligvis kan tilskrives at de mindste hork ikke fanges repræsentativt i garnene. Således er også hundestejler for små og kortlivede, og vokser for langsomt til, at de fanges repræsentativt i garnene, og størrelsesfordelingen kan derfor ikke opdeles i årklasser (figur 2). 9
10 Skalle Aborre Trepigget hundestejle Hork Rudskalle Flire Længde (cm) Figur 2. Længdefordeling af de vigtigste arter fanget ved garnfiskeri i SkanderborgSø 26. På figurer med beskårne søjler er indsat et billede af den samlede længdefordeling. 1
11 Samlet fangst pr. garn Der var meget stor forskel i den samlede fangst i de enkelte garn (bilag 1).Der var ligeledes stor forskel i de enkelte arters bidrag til den samlede fangst. Skalle dominerede fangsten med hensyn til vægt mens aborre dominerede antalsmæssigt (tabel 3). Tabel 3. Fangst pr. garn i Skanderborg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser beregnet som logaritmisk transponeret fangst pr. garnsætning (ln CPUE). * indikerer samlet fangst <5 individer. Gns. vægt (g) Grænser Gns. antal Grænser Aborre Brasen Flire Helt * - - Hork Rudskalle Sandart* -1 - Skalle Trepigget hundestejle Volumenvægtet fangst Fangsten i Skanderborg Sø var højst i de benthiske (bundstående) garn på lavt vand (tabel 4). Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4.25 g og 23 individer. Tabel 4. Gennemsnitsfangster i de forskellige dybdezoner i Skanderborg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser. Beregnet som logaritmisk transponerede fangster pr. garnsætning (ln CPUE) for hver enkelt dybdezone. Volumenvægtet Kode Dybdezone Gns. fangst Volumen bidrag til gns.fangst Vægt (g) (mio. kbm.) Vægt (g) Bu1-3 m bentisk , Bu2 3-6 m bentisk , Bu m bentisk , Bu4 >12 m bentisk , Pel1-3 m flydende , Pel2 3-6 m pelagisk , Pel m pelagisk , Pel4 >12 m pelagisk , Samlet, volumenvægtet gennemsnitsfangst På grund af Skanderborg Sø dybdeforhold er tre fjerdedele af søens volumen indeholdt i pelagiet. Fangsten i garn placeret de pelagiske dybdezoner vægter derfor tungt når der udregnes en volumenvægtet gennemsnitsfangst. De to øverste pelagiske dybdezoner, Pel 1 og Pel 2, udgør tilsammen over halvdelen af søens volumen. 11
12 Længde og vægt Konditionsfaktoren for aborre, skalle og rudskalle stiger svagt med længden på fiskene (figur 3). For skalle er denne øgning kraftigst, og de når i Skanderborg Sø en konditionsfaktor på 1,5 ved ca. 16 cm s længde, mens en konditionsfaktor på 2 nås omkring 28 cm. Aborrer når konditionsen 1,5 ved en længde af ca. 25 cm. Dette svarer til niveauet i Stilling-Solbjerg Sø /7/. Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor 3 Hork Flire Aborre Skalle Rudskalle Forklængde (cm) Figur 3. Konditionsfaktor for de vigtigste fiskearter i Skanderborg Sø. 12
13 4 Samlet vurdering Artssammensætning Medregnet de arter der blev fanget ved elfiskeri (ål og knude), blev registreret ialt 11 fiskearter i Skanderborg Sø; skalle, aborre, brasen, hork, rudskalle, trepigget hundestejle, flire, sandart, helt, knude og ål. Artsantallet er dermed normalt, selvom gedde, smelt og søørred der tidligere har levet i søen, ikke blev registreret. Gedde fanges jævnligt af fiskere ved søen, men bestanden har været svag i mindst 35 år, og der har været ringe forekomst af gedde ved fiskeundersøgelser i både 1982 og 1995 /1,2/. Bestanden af gedde er tilsyneladende ikke blevet styrket siden. Årsagen til geddebestandens svækkelse er ukendt. Smelt har levet i Skanderborg Sø indtil 197-erne /2/, men er ikke registreret ved fiskeundersøgelser siden. Karusse og grundling er ikke tidligere fanget ved fiskeundersøgelser i søen. Søørred blev i 1995 vurderet som sjælden /1/. Abundans Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4.25 g og 23 individer (tabel 4), hvilket er lidt lavere vægtmæssigt, men højere antalsmæssigt, end i den dybdemæssigt og geografisk sammenlignelige Stilling-Solbjerg Sø /7/. Rekruttering For de fleste arter er længdefordelingen jævn og naturlig, med flest individer i de yngste årklasser (figur 2). Dette er tegn på en stabil gydning og rekruttering af yngel for de fleste arter. Kun rudskalle ser ud til at have en svag yngelårgang, men dette ses ikke sjældent ved denne type undersøgelser, sandsynligvis fordi rudskalleyngelen ikke fanges i garn der er placeret for langt væk fra rørsumpen. Indikatorer Udover de ovennævnte (artssammensætning, abundans og rekruttering) er forholdet mellem rovfisk og fredfisk ofte benyttet som indikator for miljøtilstanden. I Skanderborg Sø udgør vægten af fiskeædende fisk (her repræsenteret ved sandart og aborrer over 1 cm) i alt 3 % af den samlede fangst. 13
14 Udviklingstendens I forhold til de tidligere undersøgelser er fiskebestanden i Skanderborg Sø ændret på flere punkter, såvel negative som positive: Der er efter alt at dømme færre gedder i Skanderborg Sø end tidligere, og arten, der tidligere var fåtalligt repræsenteret i søen, må nu betegnes som sjælden. Sandart udgjorde i 1995 /3/ i alt 4 % af fangsten vægtmæssigt, men kun 2 % i 26. Imidlertid er der stor usikkerhed på tallene for 26, da der kun blev fanget ét eksemplar. Søørred, der tidligere var fåtallig, er ligesom gedden ikke registreret i nærværende undersøgelse, og må derfor betegnes som sjælden. Ål, der i disse år går meget kraftigt tilbage over hele landet, er ikke registreret kvantitativt i denne undersøgelse, men ålefangsterne under elfiskeriet lod ikke formode at Skanderborg Sø afviger fra det generelle billede af tilbagegang for arten. Den største forskel fra tidligere undersøgelser ligger i aborrebestanden, der har udviklet sig positivt. I forhold til undersøgelsen i 1995 /3/ er der nu markant flere store aborrer. Forholdet (vægtmæssigt) mellem små og store (over 1 cm lange) aborrer var i :1 mod 1:6 i 26. Den forøgede bestand af aborrer kan være et tegn på et begyndende økologisk skift i søen, hvor fiskeædende aborrer vil kunne holde skallebestanden nede. Tilstand Fiskeundersøgelsen af Skanderborg Sø har vist en sø med en normal artssammensætning, hvor dog gedden er blevet meget sjælden. Tætheden af fisk er høj, men ikke usædvanlig høj. Alderssammensætning og rekruttering tyder på stabile gyde- og opvækstforhold. Søens fiskesamfund er stadig domineret af fredfisk, især skaller, som dog er reduceret i forhold til tidligere undersøgelser. På baggrund af fiskefaunaen må Skanderborg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 14
15 57 Litteratur 1. Nielsen J Fiskene i Skanderborg Søerne. Rapport fra Beskæftigelsescentret, Skanderborg Kommune. 118 s. 2. Hvidt C.B Fisk i Skanderborg Sø Teknisk rapport fra Århus Amt. 75 s. 3. Lauridsen T.L., Søndergaard M., Jensen J.P. & Jeppesen E. 25 Undersøgelser i søer - NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 234 s. Teknisk anvisning fra DMU nr Skovgaard H. 23. Skanderborg Sø - Skanderborg Lillesø. Miljøtilstand 21. Århus Amt 23. Netpublikation, findes på ISBN: elektronisk s. 5. Klaustrup M. og Hvidt C.B. 25. Fiskeundersøgelse i Vejlsø 25. Århus Amt 26. Netpublikation, findes på 2 s. 6. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J., Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Skanderborg Lillesø. Århus Amt s. 7. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J., Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø. Århus Amt s. 8. Klaustrup M., Hvidt C.B. 25. NOVANA fiskeundersøgelse i Mossø 25. Notat til Århus Amt. Netpublikation, findes på 15 s. 15
16 Bilag 1 Bilag Bilag 1. individer og vægt, fordelt på art, størrelsesgruppe og garn. Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm Skbg sø wp 41 Brasen Hork Aborre Skalle Skbg sø wp 41 Total skbg sø wp 42 Brasen Hork Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 42 Total skbg sø wp 43 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 43 Total
17 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 44 Brasen Hork Flire Trepigget hundestejle 4 59 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 44 Total skbg sø wp 45 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 45 Total skbg sø wp 46 Brasen Hork 29 5 Aborre Skalle skbg sø wp 46 Total skbg sø wp 47 Brasen Hork Flire Trepigget hundestejle.7 1 Aborre Skalle skbg sø wp 47 Total skbg sø wp 48 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 48 Total
18 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 49 Brasen Hork 17 3 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 49 Total skbg sø wp 53 Brasen Hork 45 8 Trepigget hundestejle 2 35 Aborre Skalle skbg sø wp 53 Total skbg sø wp 54 Brasen Hork Trepigget hundestejle 2 2 Aborre Skalle skbg sø wp 54 Total skbg sø wp 55 Brasen Hork 4 2 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 55 Total skbg sø wp 56 Brasen 5 1 Hork Trepigget hundestejle 5 8 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 56 Total
19 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 57 Brasen Hork 2 2 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle 15 1 skbg sø wp 57 Total skbg sø wp 58 Brasen Hork 3 17 Flire 2 1 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 58 Total skbg sø wp 59 Brasen Hork 25 4 Flire 5 1 Trepigget hundestejle 5 6 Aborre Skalle skbg sø wp 59 Total skbg sø wp 6 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 6 Total skbg sø wp 61 Brasen Hork 15 6 Flire 4 2 Trepigget hundestejle 1 1 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 61 Total
20 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 62 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 62 Total skbg sø wp 63 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 63 Total skbg sø wp 64 Brasen Hork 55 8 Aborre Skalle skbg sø wp 64 Total skbg sø wp 65 Brasen Hork 1 2 Flire 9 3 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle 9 1 skbg sø wp 65 Total skbg sø wp 66 Brasen Hork 2 1 Flire Helt 15 1 Trepigget hundestejle 2 35 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 66 Total
21 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 67 Brasen 17 1 Hork 9 17 Flire 4 1 Aborre Skalle skbg sø wp 67 Total skbg sø wp 68 Brasen Hork Flire 3 1 Trepigget hundestejle 4 56 Aborre Skalle skbg sø wp 68 Total skbg sø wp 69 Brasen Hork Aborre 95 4 Skalle skbg sø wp 69 Total skbg sø wp 7 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 7 Total skbg sø wp 71 Brasen Hork Aborre Skalle 5 1 Sandart skbg sø wp 71 Total Hovedtotal
NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereNotat om fiskene i Arresø
Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereFiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereInterkalibrering Fiskeundersøgelse i søer
Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereFiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereFiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereFiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereStatus. for Atlas over danske ferskvandsfisk
Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereUndersøgelse af fisk i ferskvand
Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018
Til Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Dato November 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Projektnavn Monitering af planter og
Læs mereManual til Fiskbase.
Manual til Fiskbase. Denne manual omhandler indtastnings tekniske i fiskbase udviklet af Bio/consult.as for de danske Amterne. Fiskbase overordnet Når fiskbasen åbnes kommer nedenstående vindue frem. Inden
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMonitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll.
Carsten Krog: STATUS pr. 2. november 2012: Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Torup Gaslager Monitering
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2
KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereRAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereFiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.
Læs mereKlimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereResultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.
TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status
Læs mereFISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007
FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereBilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard
ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011
Læs mereFangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid
Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereAfbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind
Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mere