LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS

Transkript

1 LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS Sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom KOMPETENCER, TILGANG OG VÆRKTØJER 1

2 LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS Sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom REDAKTION: Nana Folmann Hempler, Regitze Saurbrey Pals, Lærke Pedersbæk, Sabrina Jensen BIDRAG FRA: Birgitte Lund Møller, Dorthe Høj Nielsen og Birthe Navntoft (Region Syddanmark) Lone Oest Olesen, Vinie Diana Hvidbak Levisen og Pia Toft Assenholm (UC Syd) Annemarie Varming, Gitte Reventlov Husted og Ingrid Willaing (Steno Diabetes Center Copenhagen) Særlig tak til alle brugere, pårørende og professionelle, der har været med til at udvikle, kommentere på eller teste de udviklede modeller og værktøjer FOTOS: Steno Diabetes Center Copenhagen, Diabetes Management Research og Scandinavian Stockphoto AS DESIGN OG LAYOUT: Fati E. Ghasemi REDAKTIONEL ASSISTANCE: Kristel Krøier KORREKTUR: Maria Borup Petersen TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S København, januar udgave, 1. oplag. Uddrag og kopiering af modeller og materiale er tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN UDGIVER: Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Steno Diabetes Center Copenhagen, Diabetes Management Research 2 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 4 BAGGRUND 5 PSYKISK SYGDOM, SÅRBARHED OG HELBRED 6 UDVIKLINGEN AF KONCEPTET 7 Behovsafdækning 8 Analyse 9 Idégenerering og udvikling 10 Modellen den psykisk sårbare bruger 10 SAMARBEJDE EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME 15 SUNDHEDSPÆDAGOGISK SAMARBEJDE I PRAKSIS 23 Opgaver, facilitatorer og barrierer for samarbejde om sundhedsfremme 24 Netværkets betydning for sundhedsfremme 28 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER 29 Designprincipper for udvikling af de nye værktøjer 30 Anbefalinger til implementering af det sundhedspædagogiske koncept 31 ØVELSE 1 Forventningsafstemning i samarbejdet 32 ØVELSE 2 Fortæl om dit døgn 34 ØVELSE 3 Det gode liv 36 ØVELSE 4 Min kropsfornemmelse 38 ØVELSE 5 Mit netværk 40 ØVELSE 6 Kommunikation om det sunde hverdagsliv 42 ØVELSE 7 Strategier typer af motivation 46 LITTERATUR 48 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 3

4 INTRODUKTION Med denne guide introduceres et sundhedspædagogisk koncept, der omfatter to teoretiske modeller og syv sundhedspædagogiske værktøjer. Modellerne og værktøjerne skal forbedre samarbejdet mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom og har fokus på sundhedsrelaterede aktiviteter 1. Disse aktiviteter er fx individuelle samtaler, der skal fremme sundheden hos den enkelte, samt gruppeaktiviteter som fx undervisning, motion, madlavning og idrætscafé. Konceptet er udviklet med fokus på personer, der har diabetes eller er i risiko for at udvikle diabetes samt følgetilstande af diabetes. Sidstnævnte kan fx være hjertekarsygdomme. Konceptet er udviklet, så det aktivt involverer både voksne med psykisk sygdom, deres pårørende og professionelle som fx fysioterapeuter, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Værktøjerne fokuserer på at forbedre professionelles kommunikationsform og samarbejdsevner, så de bliver endnu bedre klædt på til arbejdet med at motivere voksne med psykisk sygdom til at forbedre deres egen sundhed. Målet er at få voksne med psykisk sygdom til at opleve samarbejdet med medarbejdere som et reelt samarbejde, hvor brugeren (den voksne med psykisk sygdom) og den professionelle er ligeværdige. Et ligeværdigt samarbejde er essentielt, for at brugeren kan forbedre sin egen sundhed. Både kommunalt og regionalt er der sundhedsrelaterede tilbud og aktiviteter til voksne med psykisk sygdom. Her fokuseres der særligt på områder som selvbestemmelse, inddragelse, recovery, inklusion og psykoedukation. Konceptet i denne guide supplerer disse fokusområder med fem sundhedspædagogiske kernebegreber: Handling og handlekompetence: Deltagerne får mulighed for at opbygge kompetencer til at styre deres eget liv og forandre de vilkår og rammer, der påvirker sundheden Deltagelse og dialog: Deltagerinvolvering betyder, at man arbejder med at sikre deltagernes indflydelse i det pædagogiske forløb Lighed i sundhed: Alle har ikke de samme muligheder for at leve sundt og for at ændre vaner og praksis. Pædagogiske tilgange må tage højde for disse forskelle Et bredt og positivt sundhedsbegreb: Sundhedsbegrebet skal tænkes bredere end blot som modpol til sygdom og også favne dimensioner om det gode liv og betydningen af sociale relationer Sundhed anskues i et settingsperspektiv : De rammer og den kontekst man lever, arbejder og bor under, påvirker de valgmuligheder, man har for at leve sundt Disse fem kernebegreber er beskrevet nærmere i I balance med kronisk sygdom (1), i Sundhedspædagogik i patientuddannelse (2) samt Når sundheden skal frem (3). 1. Sundhedsrelaterede aktiviteter er aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (7). 4 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

5 BAGGRUND Mænd og kvinder med alvorlig psykisk sygdom dør henholdsvis 20 og 15 år tidligere end den øvrige danske befolkning (4). Størstedelen af overdødeligheden skyldes livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes og luftvejsinfektioner (5). Desuden har voksne med psykisk sygdom ifølge en international undersøgelse en næsten dobbelt så stor risiko for type 2 diabetes sammenlignet med den generelle befolkning (6). Undersøgelser viser, at voksne med psykisk sygdom har behov for støtte fra professionelle og fra det personlige netværk. Samtidig er individuelle hensyn vigtigt, når det gælder planlægningen og gennemførelsen af sundhedsrelaterede aktiviteter (5). Voksne med psykisk sygdom er lige så motiverede for at ændre livsstil som den øvrige befolkning, men de oplever flere barrierer sammenlignet med den generelle befolkning (5). Disse barrierer omfatter blandt andet bivirkninger ved medicin, manglende energi og evne til at tage initiativ, samt en livssituation, der ofte indebærer social isolation og vanskeligheder med at skabe struktur i hverdagen (5). Derudover kan professionelle mangle tiltro til, at voksne med psykisk sygdom kan ændre sundhedsadfærd (5). Region Syddanmark har i 2013 udarbejdet en strategi, der skal være med til at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos voksne med psykisk sygdom (8). Strategiens indsatsområder vedrører blandt andet uddannelse af medarbejdere, screening for fysisk sygdom og kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorer) samt indsatser med henblik på at fastholde voksne med psykisk sygdom i forebyggelsesforløb eller behandlingsforløb. For at styrke indsatsområderne anbefales det at udvikle kompetencerne hos professionelle, der arbejder med at fremme sundhed og trivsel hos voksne med psykisk sygdom. Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Steno Diabetes Center er gået sammen om det treårige ( ) projekt Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom. Projektet bygger på Region Syddanmarks strategi fra 2013 samt på erfaringerne fra et tidligere samarbejdsprojekt om at integrere sundhedspædagogik i undervisningen af sårbare personer med kronisk sygdom. På sigt skal samarbejdsprojektet bidrage til at forebygge livsstilssygdomme og øge middellevetiden for voksne med psykisk sygdom. Projektet Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom har gennem aktiv involvering af især voksne med psykisk sygdom udviklet et sundhedspædagogisk koncept. En vigtig del af dette er udviklingen af et uddannelsesforløb, der er målrettet professionelle (i kommunalt og regionalt regi), som arbejder med sundhedsrelaterede aktiviteter målrettet voksne med psykisk sygdom. Uddannelsesforløbet skal give professionelle øgede kompetencer samt konkrete værktøjer til at forbedre det sundhedspædagogiske samarbejde med voksne med psykisk sygdom. Alt sammen for at understøtte og motivere voksne med psykisk sygdom til at leve et sundere hverdagsliv. Sundheds- og Ældreministeriet har støttet projektet med tre millioner kr. fra partnerskabspuljen. Puljens formål er at løfte danskernes sundhed og mindske uligheden i sundhed. Udover de statslige puljemidler er projektet finansieret af en samlet egenfinansiering på knap fire millioner kr. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 5

6 PSYKISK SYGDOM, SÅRBARHED OG HELBRED Alle mennesker er sårbare i forskellige grader og i forskellige perioder. Faktorer, som ofte er knyttet til sårbarhedsbegrebet, er kort eller ingen uddannelse, svær sygdom, multisygdom, funktionstab, misbrug, svagt personligt netværk, kulturelle eller sproglige udfordringer, begrænset sygdomsforståelse og afhængighed af offentlige ydelser (9). Psykisk sygdom kan defineres som en tilstand, der manifesterer sig i tanker, følelser og opfattelsesevne. Årsagerne til psykisk sygdom er komplekse, og mange samvirkende faktorer har betydning. De fleste psykiske sygdomme antages at være en følge af en grundlæggende biologisk sårbarhed, som til dels er arveligt betinget (10). Forskning viser, at sårbare personer har øget risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom sammenlignet med ikke-sårbare personer (11). Særligt sårbare mennesker oplever typisk adskillige udfordringer såsom begrænset netværk, social eksklusion, begrænset adgang til uddannelse og dårlig økonomi udover deres psykiske problemstillinger (12). Undersøgelser viser, at fysiske helbredsproblemer er hyppigere blandt personer med psykisk sygdom end i den øvrige befolkning (5). Årsagerne kan både være biologiske, psykologiske og sociale (13). Eksempelvis er visse psykofarmaka forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme og type 2 diabetes, og det er vist, at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos personer med psykisk sygdom (5). Derudover tyder litteraturen på, at personer med psykisk sygdom har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end den øvrige befolkning (5). Data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser, at rygning, uhensigtsmæssige madvaner, stillesiddende adfærd og svær overvægt forekommer meget hyppigere blandt personer med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen (5, 14). Voksne med psykisk sygdom kan opleve barrierer for at ændre sundhedsadfærd, som kan hænge sammen med fx medicin, modstridende følelser og social isolation (14). Fx kan det være sværere at opnå resultater af livsstilsændringer, da nogle medicinpræparater, der bruges i behandling af psykisk sygdom, kan give bivirkninger som vægtøgning (5). Derudover kan personer med fx depression, skizofreni eller angstproblemer have svært ved at indgå i sociale og sundhedsrelaterede aktiviteter som fx fysisk aktivitet sammen med andre mennesker (5). 6 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

7 UDVIKLINGEN AF KONCEPTET Behovsafdækning Analyse Idégenerering og udvikling Modellen den psykisk sårbare bruger Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 7

8 UDVIKLINGEN AF KONCEPTET Udviklingen af konceptet bygger på såkaldt brugerdrevet innovation, hvor voksne med psykisk sygdom både har været aktivt involverede i at definere behov og udfordringer og med til at udvikle, prioritere og teste ideer i relation til det sundhedspædagogiske koncept. Professionelle og pårørende har ligeledes været aktivt involverede og bidraget til at definere behov og udfordringer samt kommenteret på ideer fra voksne med psykisk sygdom. Endvidere har en tværfaglig projektgruppe deltaget i en prætest af konceptet. Projektgruppen består hovedsageligt af repræsentanter, der arbejder med udvikling og ledelse på sundheds- og psykiatriområdet i kommunerne samt af personer, der arbejder inden for somatik- og psykiatriområdet i regionen. Derudover er der to repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger (Bedre Psykiatri og Landsforeningen SIND) samt forskere fra Steno Diabetes Center. Der deltog i alt otte forskere og projektmedarbejdere i udviklingen af konceptet. Figur 1 viser antal deltagere i de forskellige faser i udviklingen. Udviklingsprocessen tager afsæt i Design Thinking, som er en human tilgang til innovation (15-17). Her sættes empati og forståelse for mennesker i centrum, når problemer skal løses, og brugerne involveres i at skabe brugbare løsninger i fællesskab. Design Thinking-processen har i dette projekt omfattet fire faser, herunder behovsafdækning, analyse, idégenerering og udvikling samt implementering. Figur 2 viser et overblik over processen. Behovsafdækning I den første fase, behovsafdækningen, var der fokus på at undersøge følgende: FIGUR 1. Deltagere i udviklingen af konceptet Deltagere Behovsafdækning Idégenerering Prætest Total Voksne med psykisk sygdom Observationer (n=27) Interviews (n=4) Workshop (n=6) Workshop (n=5) Workshop (n=8) Workshop (n=10) 46 voksne med psykisk sygdom* Professionelle Observationer (n=16) Interviews (n=12) Workshop (n=21)** Workshop (n=4) 45 professionelle* Familiemedlemmer til voksne med psykisk sygdom Workshop (n=12) 12 familiemedlemmer til voksne med psykisk sygdom * Nogle personer deltog i flere aktiviteter under udviklingen af konceptet. ** Workshoppen havde fokus på at kommentere på ideer og perspektiver fra voksne med psykisk sygdom. 8 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

9 FIGUR 2. Design Thinking - processen for udviklingen af konceptet Undersøgelse af praksis: litteratursøgning og feltarbejde, herunder observationer, interviews, workshops FASE 1: Behovsafdækning FASE 2: Analyse FASE 3: Idégenerering og udvikling Analyse af data med fokus på at identificere problematikker og behov i målgruppen FASE 4: Implementering Test og justering af prototyper med henblik på forankring i praksis Idégenerering med målgrupper og løbende udvikling af prototyper Figuren er inspireret af Brown og Wyatt (16). Hvilke erfaringer, præferencer og problematikker oplever voksne med psykisk sygdom i relation til at leve et sundt hverdagsliv? I hvilket omfang inddrages erfaringer, præferencer og behov blandt voksne med psykisk sygdom i sundhedsrelaterede aktiviteter? Hvilke udfordringer oplever professionelle i arbejdet med at motivere voksne med psykisk sygdom til et sundere hverdagsliv? Behovsafdækningen omfattede et litteraturstudie, workshops samt etnografisk feltarbejde i forskellige settings i social- og lokalpsykiatrien i de syddanske kommuner og regionen. Settings var individuelle sundhedssamtaler, sundhedsfremmesamtaler og sundhedsrelaterede gruppeaktiviteter såsom undervisning, madlavning og idræt i fx væresteder, sundhedscentre og ambulatorier. Feltarbejdet omfattede bl.a. interviews og observationer af praksis, som blev dokumenteret i udførlige feltnoter. I observationerne var der fokus på at undersøge begreber som dialog, deltagelse, læringsstil, flow, meningsfuldhed, det brede sundhedsbegreb, patientcentrerede metoder og kobling til hverdagslivet. Efterfølgende workshops, hvor både voksne med psykisk sygdom, pårørende og professionelle deltog, var alle inspirerede af de temaer og spørgsmål, der blev identificeret i feltarbejdet. Analyse Data fra feltarbejdet er analyseret ud fra teori om flow (18), meningsfuldhed (19) samt begreber om sundhedsidentitet (20) og modellerne det balancerende menneske (21) og den sårbare patient (9). Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 9

10 UDVIKLINGEN AF KONCEPTET Analysen af data fra behovsafdækningen og idéudviklingen i projektet har givet anledning til udviklingen af modellerne den psykisk sårbare bruger og samarbejdsmodel for bruger og professionel, som vil blive præsenteret i det følgende. I denne guide vil betegnelsen bruger blive anvendt om voksne med psykisk sygdom, idet det var målgruppens foretrukne betegnelse. Idégenerering og udvikling I idéfasen, udviklingsfasen og prætesten blev der afholdt fem workshops med fokus på at udvikle, prioritere og justere prototyper for modeller og værktøjer. Emnerne i de fem workshops var følgende: Relationen mellem den professionelle og brugeren, en dialog om rammer, viden og motivation, præferencer for sundhedsrelaterede aktiviteter og pårørende og professionelles roller i forhold til brugerens sundhed. Sidst men ikke mindst var der fokus på læringsstil, sundhedsbegreber mv. Der blev anvendt forskellige metoder til at fremme refleksion og dialog som fx gruppearbejde, idéværksteder, cases fra feltarbejdet og introduktion til værktøjer fra andre lignende projekter. Implementering Der er gennemført en afprøvning af de udviklede værktøjer blandt ca. 50 professionelle i Region Syddanmark. Gennem observationer, interviews og spørgeskemaer er de sundhedspædagogiske værktøjers brugbarhed blevet evalueret. Evalueringen gav anledning til justeringer, hvilket resulterede i en opdateret version af værktøjer og guide, som præsenteres her. Modellen den psykisk sårbare bruger Det teoretiske udgangspunkt for behovsafdækning og analyse er bl.a. modellen den sårbare patient. Denne model er udviklet som led i et samarbejdsprojekt om sundhedspædagogik for sårbare personer med kronisk sygdom (9). Modellen den sårbare patient sammenfatter de udfordringer og forandringer, som sårbare voksne med kronisk sygdom typisk oplever i deres liv og hverdag. Disse udfordringer er fysiske skavanker, sænket overligger, vibrerende sind samt udfordrende relationer. Med fysiske skavanker menes balancen mellem det at føle sig rask og samtidig have en sygdom. Sænket overligger dækker over de forandringer, som sygdommen medfører fx mindre energi til at være aktiv og udføre ting i hverdagen. Med udfordrende relationer refereres der til nye måder at forholde sig til mennesker på, når man ikke kan det samme som før. Vibrerende sind er et udtryk for, at man kan føle skyld over sin sygdom og have mange bekymringer om fremtiden. Udenom vises de behov, som skal opfyldes for at afhjælpe udfordringerne. Helhed handler om at sikre en kobling til den enkeltes hele liv, som omfatter meget mere end den kroniske sygdom. Det kan fx opnås ved, at den professionelle ser mennesket frem for sygdommen. Klarhed skal bidrage til, at den enkelte får et tydeligt overblik over egne udfordringer og muligheder. Dette kan fx ske ved at få muligheden for at italesætte dem. Rettidighed er at gøre det rigtige på det rette tidspunkt. Dette kan fx ske ved, at den professionelle er opmærksom på den enkeltes forandringsproces. Samhørighed handler om den enkeltes behov for at dele oplevelser med andre ligestillede og blive mødt ligeværdigt af professionelle. Modellen viser desuden, at sårbare personer med kronisk sygdom har særlige forudsætninger og adfærd, som er betinget af opvækst og levevilkår. I dette projekt er modellen tilpasset psykisk sårbare brugere, som er særligt karakteriserede ved, at forudsætninger og adfærd varierer. Modellen hedder den psykisk sårbare bruger og er illustreret i figur 3. Denne variation er både gældende fra person til person, men også for den samme person over tid. Når bruger og professio- 10 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

11 FIGUR 3. Den psykisk sårbare bruger KLARHED SAMHØRIGHED KROPSLIG SKAVANK UDFORDRENDE RELATIONER OPVÆKST OG VILKÅR SÆNKET OVERLIGGER SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER OG ADFÆRD VIBRERENDE SIND RETTIDIGHED Model for den sårbare patient, som modellen den psykisk sårbare bruger tager afsæt i. HELHED At skabe klarhed om udfordringer og muligheder KLARHED At opfylde menneskets behov for samhørighed SAMHØRIGHED SKAVANK KROPSLIG UDFORDRENDE RELATIONER VILKÅR OG OPVÆKST SÆNKET OVERLIGGER ADFÆRD VIBRERENDE SIND VARIERENDE FORUDSÆTNINGER O G RETTIDIGHED At gøre det rette på det rette tidspunkt HELHED At sikre en kobling til menneskets hele liv nel skal samarbejde, er det vigtigt, at den professionelle er opmærksom på disse variationer. Fx er store udsving i brugerens motivation til at fremme egen sundhed særlig udtalt i denne målgruppe. Variationer i forhold til motivation, relationer, viden og erfaring samt forslag til den professionelles håndtering er illustreret i tabel 1. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 11

12 UDVIKLINGEN AF KONCEPTET TABEL 1. Varierende forudsætninger og adfærd ift. sundhedsfremme hos brugeren og forslag til den professionelle Forudsætninger og adfærd i forhold til motivation Begrænset eller god evne til at koncentrere sig Enten/eller tankegang. Fx at gøre noget for sin sundhed udelukker muligheden for at spise søde sager Svingende engagement/fra passiv til meget aktiv Varierende selvtillid og tro på egne ressourcer til at skabe en sundere livsstil Fra manglende overskud/energi til stort overskud/energi i forhold til sundhedsfremme Manglende eller overdrevet struktur fx af hverdagen Varierende ønske om livsstilsændringer Fra urealistiske og/eller mangfoldige idéer og mål til vanskeligheder med at sætte mål i forhold til sundhedsfremme Fra lav til høj grad af refleksion om ønsker og behov i forbindelse med deltagelse i sundhedsrelaterede aktiviteter Forslag til den professionelle Vær fleksibel i forhold til at imødekomme kognitive forudsætninger hos brugeren Spørg ind og lyt til brugerens opfattelse af egne ressourcer Veksl mellem/kombiner aktiviteter, der har fokus på sundhedsfaglig viden og aktiviteter, der drejer sig om fysisk træning, madlavning og indkøb Vær fleksibel i forhold til mødested, mødetidspunkt og dagsorden for den sundhedsrelaterede aktivitet Vær fleksibel i forhold til brugerens ønske om livsstilsændringer. Mål og ønsker kan parkeres og tages op igen, når der er overskud Arbejd konkret og realistisk med målsætning Aktiver brugeren i at finde løsninger i fællesskab 12 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

13 Forudsætninger og adfærd i forhold til relationer Svært ved at have tillid til den professionelle Vanskelighed ved at være i grupper, men også ønske om at indgå i grupper i forbindelse med sundhedsrelaterede aktiviteter Ønske om at indgå i individuelle aktiviteter eller gruppeaktiviteter varierer over tid Fra meget ressourcesvag til ressourcestærk fx i arbejde/arbejdsløs, stort/lille socialt netværk Forslag til den professionelle Vær åben og imødekommende Vær bevidst om roller (som motivator, katalysator og facilitator) Undgå at være problemløser Vær parat til at ændre i forløbet, hvis brugerens præferencer i forhold til inddragelse af netværket ændrer sig Tag hensyn til brugerens ønsker til mødested, mødetidspunkt og dagsorden for den sundhedsrelaterede aktivitet Tag ikke en afvisning fra en bruger personligt Forudsætninger og adfærd i forhold til viden og erfaring Fra lille til stor viden om egen psykisk sygdom (og psykisk sygdom generelt) i forhold til fremme af egen sundhed Fra lille til stor erfaring med deltagelse i aktiviteter og tilbud målrettet psykisk sygdom og sundhed Forslag til den professionelle Undersøg den enkelte brugers behov for viden om sundhedsfremme og uddyb viden efter brugerens behov Slip troen på at du som professionel ved bedst for brugeren Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 13

14 14 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

15 SAMARBEJDE - EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 15

16 SAMARBEJDE - EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME I konceptudviklingen blev det klart, at samarbejdet mellem bruger og professionel er helt afgørende for at skabe sundhedsfremmende forandring hos brugeren. I modellen (figur 4) er fokus derfor på et samarbejdsperspektiv og ikke på et ekspertperspektiv. Dermed er det ikke den professionelle, men den enkelte bruger, som afgør, hvad der er godt for vedkommende i samarbejde med professionelle. I modellen den psykisk sårbare bruger beskrives det, at samarbejdet mellem bruger og professionel afhænger af forståelsen for den enkelte bruger samt hans/ hendes ressourcer og netværk. Samarbejdsmodellen har ligheder med andre anvendte modeller som Shared Decision Making og Collaborative Care, som omhandler inddragelse af og fokus på patienters perspektiver og kontekst samt sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed i behandlingen (22, 23). Samarbejdsmodel for bruger og professionel beskriver tre elementer, som samarbejdet om sundhedsfremme indebærer: Skabe fælles vidensrum: Bruger og professionel udveksler viden om ressourcer, sociale relationer, livsstil, erfaringer og værdier med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Fremme fælles refleksion om forandring: Bruger og professionel drøfter brugerens motivation for forandring med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Sætte rammer sammen: Bruger og professionel er fælles om at beslutte de fysiske og indholdsmæssige rammer for den sundhedsrelaterede aktivitet. I det følgende uddybes modellens tre elementer. At skabe fælles vidensrum mellem brugeren og den professionelle er væsentligt, da envejskommunikation og teoretisk sundhedsfaglig viden ikke alene kan igangsætte en forandringsproces (24). Derimod er det nødvendigt at anerkende brugeren og aktivt involvere hans/hendes viden og værdier og således skabe et fælles vidensrum som udgangspunkt for at fremme sundheden. Dette omfatter både teoretisk og praktisk viden samt erfaringsbaseret viden om sundhedsfremme (24). Brugerens praktiske og erfaringsbaserede viden er vigtig, når man skal starte en forandringsproces, da brugerens egne oplevelser og erfaringer er direkte relateret til hans/hendes hverdagsliv (24). Det kan fx være, at en bruger lærer bedst ved at gøre noget aktivt som fx at deltage i madlavning. Dette er i overensstemmelse med teori om situeret læring (25), hvor læring sker i daglige aktiviteter. Involvering af brugerens viden kan således være udgangspunkt for at skabe et fælles vidensrum mellem brugeren og den professionelle, hvor viden er centreret om brugerens behov og forudsætninger. At fremme fælles refleksion om forandring handler om, at brugeren oplever at have et valg og at kunne handle på baggrund af sit valg (26-28). Brugerens motivation for at forandre sig kan beskrives ud fra tre tilgange, henholdsvis indre motivation, ydre motivation og amotivation (26, 27): Indre motivation: Brugeren oplever at have et valg og at kunne foretage et valg baseret på egne indre behov, ønsker og værdier. Eksempler: Det er spændende at prøve at dyrke motion. Jeg tror personligt, at mit helbred vil forbedres, hvis jeg Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

17 FIGUR 4. Samarbejdsmodel for bruger og professionel Fremme fælles refleksion om forandring Sætte rammer sammen Samarbejde Skabe fælles vidensrum Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 17

18 SAMARBEJDE - EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME Jeg føler, at det er bedst for mig at være opmærksom på mine madvaner og motion. god idé, hvis du følger din madplan og holder dig i god form. Ydre motivation: Brugeren har en oplevelse af, at dét brugeren vælger at gøre, er styret af andres ønsker, forventninger, værdier og krav frem for egne ønsker. Eksempler: Andre mennesker vil blive vrede på mig, hvis jeg ikke gør... Det er lettere at gøre, hvad jeg får besked på, end selv at skulle tænke over det. Jeg vil gerne have, at andre skal se, at jeg kan følge min madplan og holde mig i god form. Amotivation: Brugeren oplever at være ude af stand til at kunne påvirke sin aktuelle situation og føler derfor, at egne valg ikke har nogen reel betydning. Brugeren er opgivende og oplever meningsløshed i forhold til at skulle vælge. Eksempler: Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg prøver. Det nytter alligevel ikke. Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig overholder min madplan eller motionerer. Den professionelles kommunikationsform kan have stor betydning for brugerens motivation (27, 29). Indre motivation hos brugeren kan stimuleres, hvis den professionelle fokuserer på og tager udgangspunkt i brugerens præferencer, indre værdier og erfaringer. Ydre motivation kan indebære, at den professionelle forsøger at stimulere brugeren til handling. Det kan ske vha. eksterne faktorer (andres værdier og ønsker) som eksempelvis: Jeg synes, det ville være en Hvor amotivation refererer til følelsen af håbløshed, kan oplevelsen af at være demotiveret være en reaktion på mislykket ydre motivation, som fx at man føler sig presset til noget, man ikke har lyst til. Hvis brugeren ikke oplever at have et valg og at kunne foretage et valg, kan det medføre, at brugeren mister motivationen til at gøre noget og får en følelse af meningsløshed (amotivation). Det er derfor vigtigt, at bruger og professionel opnår en fælles forståelse af brugerens grunde til at handle/ikke at handle, samt at brugeren oplever at have et reelt valg og at være i stand til at foretage autonome motiverede valg. De tre tilgange til motivation indgår i øvelse 7. I henhold til Self-Determination Theory er indre motivation afhængig af, om tre behov bliver imødekommet, nemlig autonomi, kompetence og forbundethed (27). Autonomi indebærer individets behov for frivillighed og personligt ejerskab, når han/hun træffer et valg. Kompetence refererer til individets behov for at forstå, hvordan han/hun kan opnå en forandring og føle at han/hun kan gennemføre de handlinger, det kræver. Forbundethed refererer til individets behov for omsorg og en følelse af at blive respekteret af andre mennesker. Et frugtbart samarbejde mellem bruger og professionel, som understøtter disse tre behov kan medføre, at brugeren opnår indre motivation for at gøre noget aktivt for at forbedre egen sundhed. Der er udviklet flere kommunikationsværktøjer, der støtter brugeren i at foretage kvalificerede autonome valg i praksis. Disse kommunikationsværktøjer er spejling, aktiv lytning og værdiklargøringsrespons (26, 29-32). Spejling betyder, at 18 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

19 man som professionel fungerer som et spejl for den anden part. Det giver den anden mulighed for at se eller høre sig selv udefra ved at den professionelle fortæller, hvad han/hun har hørt uden at tolke på det. Spejling kan desuden fungere non-verbalt, hvor den professionelle fortæller, hvilket kropssprog eller ansigtsudtryk, han/hun har iagttaget (30). Aktiv lytning er, når man aktivt inddrager den anden part i, hvordan man har opfattet budskabet i kommunikationen og spørger, om tolkningen er rigtig (31). Værdiklargøringsrespons er en replik eller et spørgsmål, som giver den anden part noget at tænke over i forhold til hans/hendes holdninger, interesser, vurderinger og reaktion. Hensigten med responset er at stimulere den anden parts vurderingsproces, og at vedkommende lærer sig selv bedre at kende (26, 29). Kommunikationsværktøjerne indgår i øvelse 6. At sætte rammer sammen er en vigtig del af samarbejdet mellem bruger og professionel. Man kan arbejde med rammer på forskellige måder og niveauer. Rammer kan være regler og prioriteringer i en organisation. Det kan også være de fysiske og indholdsmæssige rammer for en bestemt aktivitet, som fx rammerne for hvor aktiviteten foregår henne, eller hvordan brugeren og den professionelle er fysisk placeret i forhold til hinanden. I samarbejdsmodellen handler det om, at bruger og professionel i fællesskab sætter de fysiske og indholdsmæssige rammer for den sundhedsrelaterede aktivitet. Brugerens behov og forudsætninger er centrale for samarbejdet og kan variere over tid. Det forudsætter en fleksibel ramme. Ved at være opmærksom på brugernes forskellige læringsstile og personlige ressourcer, kan professionelle og brugere sammen sætte rammer for samarbejdet. Det kan fx indebære, at den professionelle spørger brugeren hvor, hvordan og hvornår den sundhedsrelaterede aktivitet skal/kan foregå. Teori om læringsstil handler om, hvordan den enkelte modtager, bearbejder og bruger viden (33). Det er forskelligt, hvordan man lærer bedst, og den enkeltes læringsstil kan forandre sig over tid (33). Eksempelvis kan en bruger ønske at indgå i en gruppe, selvom brugeren tidligere har fravalgt det. Det er derfor vigtigt løbende aktivt at inddrage brugernes præferencer og behov i beslutninger og være fleksibel over for brugernes udvikling og evt. foranderlige læringsstil. Ingen læringsstil er bedre end andre, men forskellige stilarter kan inddrages i aktiviteter, så alle brugere lærer mest effektivt og får mest muligt ud af aktiviteterne. Brugerne har forskellige behov og ressourcer og bearbejder viden forskelligt, så der er behov for forskellige tilgange til læring. Dunn og Dunn har udviklet en læringsstilsmodel med seks forskellige elementer, der indvirker på læring (33). Disse er illustreret i tabel 2 nedenfor. Desuden er der i tabellen opstillet forslag til, hvordan den professionelle i praksis kan tage højde for læringsstil. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 19

20 SAMARBEJDE - EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME TABEL 2. Læringsstile i praksis ELEMENTER BESKRIVELSE FORSLAG TIL PRAKSIS Informationsbearbejdning og reaktionsmåder OVERBLIK REFLEKTERENDE ANALYTISK IMPULSIV Vedrører hvordan vi bedst bearbejder ny information, samt måder hvorpå vi træffer beslutninger og løser problemer. Analytiske personer har behov for at få information gradvist som til sidst giver det samlede overblik, mens andre personer foretrækker det store overblik først for derefter at kunne forstå detaljer. Andre er integrerende og har intet fast mønster. Reflekterende personer har behov for at overveje forskellige muligheder, før de træffer beslutninger, mens andre er mere impulsive. Spørge brugeren om han/hun ønsker at tænke over emnet, før en øvelse påbegyndes. Inddrage brugeren i hvilke øvelser, der kan tages i brug og i hvilken form og rækkefølge. Sanser AUDITIV TAKTIL AUDITIV VERBAL KINÆSTETISK Vedrører de sanser, som vi bruger i læringsprocesser. Auditive personer lærer bedst ved at lytte, visuelle personer lærer bedst ved at se tekst eller billeder, taktile eller kinæstetiske personer lærer bedst ved at bruge henholdsvis fin- eller grovmotorik, mens auditiv-verbale personer lærer bedst ved at tale samtidig med, at de modtager information. Inddrage brugeren i at beslutte, hvordan der kan arbejdes med værktøjerne. Spørge hvorvidt brugeren ønsker at sidde stille eller bevæge sig, mens der arbejdes med værktøjerne. VISUEL BILLEDE VISUEL TEKST 20 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

21 ELEMENTER BESKRIVELSE FORSLAG TIL PRAKSIS Samarbejde INDIVIDUEL GRUPPE Vedrører de grupperinger vi lærer og samarbejder bedst i. Nogle arbejder bedst alene, og nogle arbejder bedst i grupper. Nogle foretrækker en styrende autoritet som faglig sikkerhed, mens andre hellere vil arbejde uden. Endvidere har nogle behov for faste rutiner, mens andre foretrækker at lære og arbejde i forskellige sammenhænge. Spørge om brugeren helst vil mødes én til én eller i en gruppe. EKSPERT VARIATION Følelser MOTIVATION (+/- FEEDBACK) SINGLETASKING/ MULTITASKING Vedrører tilgang til og løsning af opgaver. Mennesker har forskellige behov for både feedback, inddragelse af egen holdning og selv at skabe struktur i opgaver. Endvidere har mennesker forskellige præferencer i forhold til single- eller multitasking. Inddrage brugeren i at beslutte, hvordan og hvornår han/hun ønsker at erhverve viden/feedback. STRUKTUR KONFORMITET Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 21

22 SAMARBEJDE - EN PRÆMIS FOR SUNDHEDSFREMME TABEL 2. fortsat ELEMENTER ELEMENTER BESKRIVELSE FORSLAG TIL PRAKSIS Kroppen TIDSPUNKT PÅ DAGEN MAD OG DRIKKE Vedrører evne til at koncentrere sig og bevare fokus. Nogle koncentrerer sig eksempelvis bedst, når de småspiser, nogle koncentrerer sig bedst sent på dagen, og nogle har behov for at bevæge sig indimellem for at kunne holde koncentrationen i længere tid. Inddrage brugeren i at beslutte tidspunkt for mødet. Spørge om brugeren har behov for pauser undervejs. BEVÆGELSE Omgivelser LYD LYS Vedrører evne til at koncentrere sig og bevare fokus. Eksempelvis kan lyd, lys, temperatur og arbejdsstilling have indvirkning på koncentrationsevnen. Involvere brugeren i beslutninger, der vedrører de fysiske rammer for mødet, som fx mødested, placering i lokale, lokalets indretning. F C RUM TEMPERATUR 22 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

23 SUNDHEDSPÆDAGOGISK SAMARBEJDE I PRAKSIS Opgaver, facilitatorer og barrierer for samarbejde om sundhedsfremme Netværkets betydning for sundhedsfremme Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 23

24 SUNDHEDSPÆDAGOGISK SAMARBEJDE I PRAKSIS TABEL 3. Opgaver, facilitatorer og barrierer for samarbejde om VIGTIGSTE OPGAVER FOR DEN PROFESSIONELLE VIGTIGSTE OPGAVER FOR BRUGEREN SKABE ET SAMARBEJDE Være opmærksom, imødekommende og nærværende via øjenkontakt, være smilende og lyttende Skabe tryghed, tillid og håb og give tydeligt udtryk for ikke at svigte Være anerkendende og møde brugeren ligeværdigt Være tålmodig og aktivt lyttende Skabe tid og sted for dialog og refleksion Vise situationsfornemmelse og empati Være åben, imødekommende og nærværende i den grad det er muligt Give udtryk for, hvordan den professionelle kan skabe tryghed og tillid Møde den professionelle ligeværdigt Være tålmodig i den grad det er muligt Indgå i dialog med den professionelle Være konstruktiv Sætte rammerne for mødet sammen med brugeren Reflektere over egen rolle og adfærd i mødet med brugeren Indgå i dialog om rammer for mødet med den professionelle SÆTTE RAMMER SAMMEN Være fleksibel 24 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

25 Tabel 3 illustrerer de vigtigste opgaver, facilitatorer og barrierer for et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde mellem bruger og professionel. Tabellen er inddelt i samarbejdsmodellens tre elementer: at fremme fælles refleksion om forandring, at skabe fælles vidensrum og at sætte rammer i fællesskab. For at skabe samarbejde er det vigtigt at være opmærksom på alle tre elementer. sundhedsfremme FACILITATORER FOR SAMARBEJDET DEN PROFESSIONELLE SKAL UNDGÅ AT: BRUGEREN SKAL UNDGÅ AT: Forventningsafstemme om samarbejdet (både ift. det praktiske og indholdsmæssige) Tale om roller Tale om brugerens behov, udfordringer, erfaringer og ønsker Være til stede i samtalen og lytte aktivt Have en ligeværdig og åben samtale Give tid til refleksion Deltagelse af begge parter i fysiske aktiviteter Møde brugeren som en diagnose frem for et menneske Bruge envejskommunikation Have fokus på computerskærm under mødet med brugeren Have moraliserende tilgang og løftet pegefinger Være for kammeratlig Stille lukkede og ledende spørgsmål Afvise den professionelle uden at give ham/hende en chance Skjule evt. utilfredshed Have en negativ forventning til den professionelle Drøfte fysiske rammer for møder/aktiviteter (hvor og hvordan ønsker brugeren at mødes?) Sende invitation/visitation til aktiviteten/mødet, som er indbydende og tydelig fx med et billede af den professionelle Afklare og drøfte mødets formål og indhold Have løbende dialog om brugerens behov og ønsker ift. rammerne for mødet/ aktiviteten Søge opbakning fra kolleger og ledelse om fleksibilitet ift. rammer Sætte agendaen og bestemme indholdet af mødet/aktiviteten uden at inddrage brugeren Bruge skemaer og kliniske mål som udgangspunkt og ramme for mødet Have en skjult dagsorden Afvise dialog med den professionelle Skjule evt. præferencer og behov ift. rammer for mødet/aktiviteten Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 25

26 SUNDHEDSPÆDAGOGISK SAMARBEJDE I PRAKSIS TABEL 3. fortsat VIGTIGSTE OPGAVER FOR DEN PROFESSIONELLE VIGTIGSTE OPGAVER FOR BRUGEREN Have en positiv forventning til brugeren Give brugeren valg og ansvar Indgå i dialog om behov, ønsker og muligheder ift. forandring i den grad det er muligt FREMME FÆLLES REFLEKSION OM FORANDRING Støtte brugeren i hans/hendes valg Have blik for brugerens ressourcer Have forståelse for, hvor brugeren er i sit liv Have forståelse for og fokus på forandringsprocesser og gruppedynamik SKABE FÆLLES VIDENSRUM Spørge og observere om den formidlede viden er relevant og meningsfuld for brugeren Skabe tid og sted for dialog med brugeren om brugerens erfaringer, udfordringer, behov og ønsker ift. sundhed Være opmærksom på brugerens præferencer ift. læringsstil skal kroppen og omgivelserne fx inddrages i mødet? Være faglig kompetent og samtidig menneskelig Dele viden som er relevant og meningsfuld for den professionelle Indgå i dialog om erfaringer, udfordringer, behov og ønsker ift. sundhed 26 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

27 FACILITATORER FOR SAMARBEJDET DEN PROFESSIONELLE SKAL UNDGÅ AT: BRUGEREN SKAL UNDGÅ AT: Drøfte brugerens motivation for forandring med udgangspunkt i brugerens opfattelse af det gode liv, individuelle ressourcer og succesoplevelser Tale sammen om brugerens behov for forandring på det givne tidspunkt og løbende Kende til tilbud i lokalområdet Drøfte netværkets betydning for brugeren og inddrage dette, hvis brugeren ønsker det Have antagelser om hvad det gode liv er for brugeren Bruge logisk argumentation over for brugeren Have overdrevet fokus på brugerens fysiske helbredstilstand Bruge ros, når brugeren ifølge den professionelle gør det rigtige Vurdere brugerens udfordringer, og hvordan de kan løses uden at involvere brugeren Vurdere brugerens parathed ift. forandring uden at undersøge brugerens behov og forudsætninger Afvise dialog med den professionelle Tale om brugerens syn på sundhed og det gode liv Drøfte sundhed med udgangspunkt i brugerens behov på det givne tidspunkt Anerkende brugerens viden og erfaringer ift. at leve med en psykisk sygdom Udveksle viden om muligheder for brugeren i lokalområdet Formidle sundhedsfaglig information og anbefalinger uden hensyntagen til, hvad der er relevant for brugeren Påfylde viden om KRAM-faktorer (snævert sundhedsbegreb) Komme med løsningsforslag og gode råd Have fokus på diagnoser frem for på brugerens mentale sundhed og trivsel Afvise dialog med den professionelle Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 27

28 NETVÆRKETS BETYDNING FOR SUNDHEDSFREMME I udviklingen af det sundhedspædagogiske koncept blev brugeres og familiemedlemmers syn på netværkets betydning for sundhedsfremme undersøgt. I guiden anvendes begrebet netværk, da brugerne betragtede netværk som en bredere og bedre betegnelse end pårørende, som de primært associerede med familie. Det sociale netværk kan omfatte både familie, kolleger, venner og professionelle, og det forandrer sig løbende. Sociale relationer kan beskrives ud fra en strukturel og en funktionel dimension (34). Den strukturelle dimension dækker over, hvor mange og hvilke sociale relationer der er i netværket, mens den funktionelle dimension udgør den form for støtte, en person får fra sit netværk. Sociale relationer har væsentlig betydning for sundhedsadfærd og helbred (13, 35-37). Netværkets sundhedsvaner kan påvirke individets sundhedsvaner i en positiv eller negativ retning (35). Mennesker med stærke sociale relationer bliver ikke så let syge, kommer sig hurtigere fra deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt sammenlignet med mennesker med svage sociale relationer (35-38). Derudover har mennesker, der ofte har kontakt med deres netværk, et bedre selvvurderet helbred end mennesker, der sjældent eller aldrig har kontakt med deres netværk (39). Støttende sociale relationer og følelsen af socialt tilhørsforhold har desuden vist sig at have en beskyttende effekt på mental sundhed (13). I tråd med de positive effekter af sociale relationer fra litteraturen havde flere brugere positive erfaringer med, at deres venner, kollegaer, støttekontaktpersoner og professionelle var involveret i deres behandling. De opfattede det som en fordel, at dette netværk kunne hjælpe dem med at bibeholde den identitet, som de havde, før de blev diagnosticeret med en psykisk sygdom. Eventuelle negative sociale relationer kan komme til udtryk ved, at personer i netværket skaber bekymring eller bliver en belastning for den enkelte (35). Flere brugere fortalte, at de havde dårlige relationer til deres nære familiemedlemmer. De oplevede, at familiemedlemmer ofte var bekymrede for dem, påtog sig nogle uhensigtsmæssige roller og fastholdte dem i en identitet som psykisk syg. Det medførte, at brugerne ikke oplevede at få den støtte, de havde behov for og i stedet følte sig omklamrede. Nogle brugere pegede også på, at personer i deres netværk påvirkede deres sundhedsvaner i en negativ retning og gjorde det vanskeligt for dem at ændre dårlige vaner. Familiemedlemmer til brugere udtrykte, at de ønskede at støtte deres familiemedlem til et sundere hverdagsliv, men var i tvivl om, hvordan de bedst kunne gøre det. De fandt det vanskeligt at finde en passende rolle. Flere fortalte, at de havde påtaget sig en rolle, som de ikke ønskede at have fx som praktisk hjælper eller socialrådgiver. De ønskede i stedet at bevare deres rolle som hhv. forældre, søskende mv. og ville gerne hjælpe brugeren til at få et netværk uden for den nære familie. De ville gerne have et samarbejde med en eventuel støttekontaktperson til brugeren og ønskede selv at modtage specifik støtte som familiemedlem. De udtrykte bl.a. et behov for en afklaring af rollen som familiemedlem, så de kunne være klædt på til rollen og vide, hvordan de bedst kunne støtte brugeren. Det var et ønske fra brugerne at blive inddraget i beslutninger om hvem, de gerne vil have inddraget fra deres netværk i relation til deres behandling, og at professionelle tænkte netværket bredere end den nære familie. Værktøjet Mit netværk (øvelse 5) kan bidrage til at tale om og reflektere over, hvordan brugeren oplever at få støtte fra sit sociale netværk og ønsker at bruge det konstruktivt fremadrettet. Det omfatter fx, hvem brugeren har kontakt med, hvad det er for en kontakt og hvilke ressourcer, der kan bruges til at fremme sundheden. 28 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

29 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER Designprincipper for udvikling af de nye værktøjer Anbefalinger til implementering af det sundhedspædagogiske koncept Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 29

30 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER I det følgende beskrives de principper, der ligger til grund for værktøjerne, anbefalinger til implementering samt trin for trin-beskrivelser til brug af værktøjerne i praksis. Designprincipper for udvikling af de nye værktøjer Designprincipperne, som udviklingen af værktøjerne er baseret på, har til formål at støtte et ligeværdigt samarbejde mellem bruger og professionel. Designprincipperne uddybes således: FLEKSIBILITET Værktøjer kan bruges til: 1:1 og/eller gruppeaktiviteter forskellige situationer og skiftende omgivelser fx som indledning eller afslutning af et møde eller en aktivitet forskellige temaer inden for et bredt sundhedsbegreb fx mad, motion, trivsel, socialt netværk, fysisk og mental sundhed ANERKENDELSE Brugen af værktøjer kan medvirke til: at skabe tillid og ligeværdighed mellem bruger og professionel at fremme brugerens selvværd og skabe håb for fremtiden FOKUS PÅ MÅLGRUPPEN Værktøjer kan medvirke til, at der bliver taget højde for følgende: forskellig læringsstil forskellige forudsætninger og ressourcer forskellige præferencer og behov forskellige alderstrin ENKELHED Værktøjer skal: have et klart formål favne forskelligartet abstraktionsniveau være orienteret mod hverdagen 30 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

31 STØTTE EN INDIVIDUEL FORANDRINGSPROCES Værktøjer kan medvirke til at: afklare varierende individuelle udfordringer og behov over tid fremme fysisk og psykisk velvære fokusere på brugerens succesoplevelser og inspirere til forandring skabe bevidsthed om den professionelles kommunikationsform, værdier og samarbejdsevne Anbefalinger til implementering af det sundhedspædagogiske koncept Det er hensigten, at modeller og værktøjer bruges til fx individuelle sundhedssamtaler, sundhedsfremmesamtaler samt sundhedsrelaterede gruppeaktiviteter som undervisning, motion, madlavning og idrætscaféer. Det kan fx foregå i sundhedscentre, væresteder, bofællesskaber og ambulatorier. I forbindelse med implementeringen af konceptet i den enkelte organisation kan det overvejes, om der kan ændres på eksisterende sundhedsrelaterede tilbud og aktiviteter. Det sundhedspædagogiske koncept er tænkt ind i kompetenceudvikling af professionelle, der anbefales i Region Syddanmarks strategi fra 2013 (8). Modeller og værktøjer kan anvendes fleksibelt. Både i forhold til den enkelte bruger, den sundhedsrelaterede aktivitet og i forhold til behandlingens tidshorisont, som kan svinge fra et enkelt møde til et længerevarende forløb. Der kan desuden suppleres med værktøjer fra den sundhedspædagogiske værktøjskasse (NEED) samt projektet om undervisning af sårbare personer med kronisk sygdom, som kan downloades online 2. Trin for trin beskrivelserne for værktøjerne er forslag til, hvordan værktøjerne kan bruges i praksis. Alle værktøjer kan anvendes i individuel såvel som i gruppesammenhæng. Det foreslås, at brugeren inddrages i valg af værktøjer Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 31

32 ØVELSE 1 FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får skabt en god kontakt ved at drøfte forventninger til aktiviteten/mødet. Baggrund for øvelsen Øvelsen skal sikre, at bruger og professionel sætter rammer for aktiviteten/mødet i fællesskab, og at der tages udgangspunkt i den enkelte brugers behov og præferencer. Som udgangspunkt indebærer dette, at du (den professionelle) ikke dominerer aktiviteten/mødet og ikke på forhånd har sat rammerne for aktiviteten/mødet. Øvelsen understøtter en dialog mellem bruger og professionel om, hvad der passer bedst til brugeren i den pågældende situation. Det er centralt, at du er opmærksom på, at den enkelte brugers behov og forudsætninger ændrer sig over tid. Øvelsen kan således tages op flere gange, hvis I mødes over et længere forløb. 32 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

33 TRIN FOR TRIN 1. Præsenter formålet med øvelsen: at I får talt om gensidige forventninger til aktiviteten/mødet, og evt. hvad der fremadrettet skal ske. 2. Undersøg brugerens præferencer og behov i forhold til rammerne for aktiviteten/ mødet med inspiration fra nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene er ideer til, hvordan man kan tale om forventninger til mødet/aktiviteten. De skal tilpasses den konkrete situation, og om samarbejdet mellem jer indebærer et enkelt møde/en enkelt aktivitet eller et længere forløb. Hvorfor er du her i dag? Hvad ønsker du at få ud af dette møde og samarbejde evt. på længere sigt? Hvad kunne du godt tænke dig at få støtte til, og hvordan kan jeg støtte dig? Hvilke forestillinger har du haft om mødet med mig? Hvilke forventninger har du til dig selv? Hvor vil du gerne mødes? Hvornår vil du gerne mødes? Hvordan vil du gerne kontaktes? Hvad kunne du godt tænke dig? 3. De åbne spørgsmål kan suppleres med følgende mere konkrete underspørgsmål afhængigt af, hvilke emner der opstår i samtalen. Det kunne fx være: Kunne du tænke dig at deltage i? Kunne du tænke dig at mødes med andre noget oftere? Kunne du tænke dig at være mere aktiv i hverdagen? 4. Under øvelsen er det vigtigt, at du lytter opmærksomt og er åben over for, at spørgsmålene kan tages op på et senere tidspunkt, hvis brugeren ikke har så meget overskud eller lyst til at forholde sig til dem under mødet/aktiviteten. 5. Opsummér, når det er hensigtsmæssigt for at sikre, at du og brugeren har samme forståelse af, hvad der er blevet fortalt. 6. Reflekter over, hvorvidt du kender til brugerens behov, præferencer og forudsætninger på det givne tidspunkt på baggrund af forventningsafstemningen med brugeren. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 33

34 ØVELSE 2 ØVELSE 2 FORTÆL OM DIT DØGN Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for brugerens hverdag, og hvad brugeren anser som betydningsfyldt i sin hverdag. Baggrund for øvelsen For at skabe fælles viden og rammer for samarbejdet mellem bruger og professionel er det vigtigt, at brugeren fortæller om situationer og handlinger, som er relevante for ham/hende. Øvelsen kan derfor bruges til at få relevant viden om brugerens dagligdag og emner, som bruger og professionel måske ikke plejer at komme så meget ind på. Det omfatter fx arbejde, søvn, spisevaner, bevægelse, socialt netværk og medicin. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. 34 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

35 TRIN FOR TRIN 1. Præsenter formålet med øvelsen: at tale om, hvordan brugerens hverdag ser ud. Det omfatter fx arbejde, søvn, spisevaner, bevægelse, socialt netværk og medicin. 2. Spørg brugeren: Prøv at fortælle mig om en typisk hverdag, så jeg kan lære lidt om dig. Tænk på en dag for nylig, fx i går og fortæl mig, hvad der skete. 3. Stil uddybende spørgsmål. Spørg til tidspunkter længere fremme i døgnet, hvis der kommer for mange detaljer eller sidehistorier. Spørg fx; Hvad skete der så? Eller Hvad gjorde du så bagefter? 4. Opsummér, når det er hensigtsmæssigt for at sikre, at du og brugeren har samme forståelse af, hvad der er blevet fortalt. 5. Husk til slut at spørge, hvor typisk den beskrevne dag er. Spørg fx Er dine dage meget forskellige, eller ligner de fleste dage den, vi har talt om? 6. Under øvelsen er det vigtigt, at du er nysgerrig og lytter opmærksomt så vidt muligt uden at afbryde. Undgå at bringe dine egne hypoteser og ideer på banen. Simple og åbne spørgsmål er ofte nok, fx: Hvad skete der så?, Hvad gjorde det ved dig?, Hvordan oplevede du det?, Hvad betød det for dig?. 7. Husk undervejs at tænke over, hvad du gerne vil opnå ved øvelsen, og om du synes, at du opnår det. Får du et relevant billede af brugerens hverdag? Hvilke udfordringer og ressourcer har brugeren? 8. Afslut øvelsen ved at opsummere dagen og tal evt. med brugeren om, hvordan I kan bruge samtalen som afsæt for det videre møde/aktivitet. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 35

36 ØVELSE 3 DET GODE LIV Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse af brugerens ressourcer, udfordringer, erfaringer, værdier og/eller ønsker i forhold til sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen lægger vægt på det brede sundhedsbegreb i relation til det gode liv frem for at have fokus på et snævert sundhedsbegreb. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvad sundhed er for den enkelte bruger. Billedkortene appellerer til forskellige aspekter af hverdagen som fx det sociale netværk, interesser, oplevelser, arbejdsliv og fritid. Billedkortene kan sættes sammen eller bruges enkeltvis. Det, at sætte billedkortene sammen, kan understøtte brugeren i at fortælle om hverdagen eller egen livshistorie med fokus på betydningsfulde øjeblikke, betydningsfulde relationer, værdier og planer for fremtiden. 36 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

37 TRIN FOR TRIN 1. Præsenter formålet med øvelsen: at tale om, hvad sundhed er for brugeren med udgangspunkt i det gode liv. 2. Læg billedkortene ud på et bord. 3. Introducer øvelsen, fx ved at sige: Som du kan se, har jeg har lagt en masse forskellige billeder ud på bordet. Billederne kan lede dine tanker hen på mange forskellige ting. Du kan nu vælge 3-5 billedkort, som fortæller noget om, hvad sundhed og det gode liv er for dig. Hvis du har lyst, kan du sætte billedkortene sammen. 4. Brugeren vælger 3-5 billedkort til at beskrive, hvad sundhed med udgangspunkt i det gode liv er for ham/hende. 5. Du vælger også nogle billedkort og indgår aktivt i øvelsen. Du kan evt. starte med at fortælle om et af dine valgte billedkort for at vise, hvad øvelsen går ud på. 6. Stil uddybende spørgsmål, der passer til situationen og de kort, som brugeren har valgt. 7. Opsummér, når det er hensigtsmæssigt for at sikre, at du og brugeren har samme forståelse af, hvad der er blevet fortalt. 8. Reflekter over, hvorvidt du kender til brugerens behov og ønsker i forhold til sundhed på baggrund af øvelsen. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 37