Principper for en sundhedspædagogik
|
|
- Sofia Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND
2 Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfatter: Inger Hindhede Kjær (ved input fra undervisere på sygehusene og i kommunerne) Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den sygdom, som teksten omtaler.
3 Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede patientuddannelser er baseret på. Dokumentet beskriver værdier inden for områderne: menneskesyn, læringsforståelse, det mentale rum for læring og det fysiske rum for læring. Der er valgt at beskrive principper frem for én enkel teoretisk tilgang, fordi det anses for vigtigere at arbejde ud fra principperne end ud fra en enkel teoretisk tilgang eller metode. Dette valg giver desuden underviserne metodefrihed, så længe metoden indeholder principperne. Desuden vil valg af metode afhænge af konteksten, da ingen pædagogisk metode er lige egnet i alle situationer. Kunsten for underviserne bliver at opøve kompetencer i at vælge den rette metode i forhold til konteksten. Det har desuden været målet at beskrive principperne i et sprog, som alle - uanset teoretisk baggrundsforståelse inden for pædagogik vil kunne forholde sig til. Desuden skal nævnes, at uddannelsen i sundhedspædagogik vil blive udviklet ud fra disse principper. Principperne er udarbejdet på baggrund af input fra en workshop i foråret 2011, hvor der deltog undervisere fra både region og kommuner. 3
4 Menneskesyn Mennesket bør opfattes som en helhed, som har både fysiske og psykiske behov, som skal dækkes Mennesket bør opfattes som en helhed frem for enkelte dele. For det enkelte menneske vil det være hans/ hendes hele liv, der står i centrum og ikke den kroniske sygdom, som han/hun har. Det indebærer, at underviseren bør søge at forstå den enkelte deltager ud fra den sammenhæng, han/hun befinder sig i og ud fra det liv, som han/hun lever. Desuden bør underviseren se deltageren som det menneske, det er - og ikke den kroniske sygdom, som deltageren har. Mennesker handler i overensstemmelse med deres egen virkelighedsforståelse. Derfor giver menneskers handlinger mening for dem selv, selv om de måske ikke kan italesætte, hvorfor de handler, som de gør Det vil være underviserens opgave i samarbejde med deltagerne at undersøge sammenhængen mellem deltagernes virkelighedsforståelse og handlinger for derigennem at afklare, hvorvidt disse handlingsmønstre er hensigtsmæssige i den situation, som deltagerne befinder sig. Det kan f.eks. dreje sig om sammenhængen mellem virkelighedsforståelse og livsstil i forhold til den specifikke kroniske sygdom mv. Mennesker prioriterer forskelligt Mennesker prioriterer forskelligt og definerer»det gode liv«forskelligt. Det indebærer, at underviseren bør anerkende og respektere deltagernes individuelle livsværdier og deres definitioner af»det gode liv«. Det indebærer også, at underviseren anerkender og respekterer, at deltagerne både kan handle hensigtsmæssigt og i nogle tilfælde uhensigtsmæssigt set ud fra underviserens viden om sammenhænge mellem handlingsmønstre og den kroniske sygdom. Her vil det være underviserens opgave at formidle viden, der kan medføre, at deltagerne opnår en forståelse for de konsekvenser, en uhensigtsmæssig adfærd kan have for udviklingen af den kroniske sygdom. Mennesker bør mødes der, hvor de er Mennesker bør mødes der, hvor de er og med en fordomsfri holdning, hvor man søger at undgå at drage forhastede konklusioner på baggrund af tidligere erfaringer. Det indebærer, at underviseren møder deltagerne med en åben, lyttende og anerkende holdning, hvor underviseren søger at afklare, hvilken virkelighedsforståelse og viden deltagerne har for derigennem at forstå deltagernes handlerationale. Mennesker vil være aktive i at forbedre deres livssituation, hvis de møder respekt og anerkendelse i forhold til at nå deres egne definerede mål Dette indebærer, at underviseren bør møde deltagerne med en anerkendende tilgang og støtte deltagerne i at nå deres individuelt definerede mål. Underviseren kan støtte deltagerne i at definere og nå egne mål ved at præsentere metoder til/øvelser i at formulere mål, forskellige former for handlingsplaner, fælles diskussioner vedrørende metoder til at nå mål, metoder for motivation osv. Deltagerne kan herefter udarbejde handleplaner individuelt eller i samarbejde med underviseren eller de andre deltagere. Mennesket kender sig selv bedst og er derfor også den, som bedst kender svaret på, hvordan mål nås Det indebærer, at underviseren skal acceptere, at deltagerne bedst selv finder deres egne veje mod at håndtere et liv med kronisk sygdom. Underviseren kan støtte deltagerne på vejen ved at supplere med hans/hendes faglige ekspertviden og gennem at finde deltagernes drivkraft og støtte deltagerne i at definere og fastlægge mål samt træffe egne valg. Hermed er man med til at understøtte og aktivere deltagernes egne ressourcer. 4
5 Læringsforståelse Læring sker gennem formidling og videndeling af både teoretisk og erfaringsbaseret viden Læring kan ske gennem både teoretisk og erfaringsbaseret viden. Det indebærer, at undervisningen skal give plads til begge former for viden. I praksis kan det ske ved, at underviseren formidler teoretisk viden, og at deltagerne får mulighed for at præsentere erfaringsbaseret viden for hinanden. Det vil være underviserens opgave at finde en balance mellem en teoretisk ekspertviden og den erfaringsbaserede viden. En balance, der desuden vil være kontekstafhængig og forskellig fra gruppe til gruppe. Læring sker gennem fortællinger Fortællinger får mennesker til at lytte, da vi identificerer os med personerne i fortællingen. Derfor er den narrative tilgang meget virkningsfuld i forhold til at formidle viden og erfaringer. Samtidig er den ofte erfaringsbaseret, hvilket af tilhørerne kan opleves som mere relevant vidensformidling end teoretisk viden. Fortællinger kan endvidere være med til at åbne op for refleksion, som er en del af læreprocessen. I praksis kan underviseren opfordre deltagerne til at fortælle deres personlige historier, invitere erfarne patienter til at fortælle deres historie, eller anvende metoder som billeder, video- og filmklip mv. til at igangsætte historiefortællinger. Læring foregår både som en individuel proces og i samspil med andre Læringsprocessen kan både foregå som en individuel proces og i samspil med andre. Underviseren kan støtte denne proces gennem at målrette undervisningen til deltagerne, tage højde for læringsstile, og at tilrettelægge undervisningen således at der er tid og plads til refleksion og spørgsmål mellem underviser og deltagerne - og deltagerne imellem. Deltagerinvolvering og medindflydelse øger muligheden for læring Deltagerinvolvering og medindflydelse øger motivationen hos deltagerne og dermed muligheden for læring. Deltagerinvolvering kan ske ved, at underviseren vælger metoder for deltagerinvolvering i undervisningen, der sikrer, at deltagerne aktiveres. For eksempel kan deltagernes egne erfaringer bringes i spil. Endvidere er det vigtigt, at deltagerne har medindflydelse på indholdet af patientuddannelsen, hvilket samtidig kan være med til at sikre, at indholdet af undervisningen opleves som relevant af deltagerne. Læring sker gennem motivation og engagement Motivation og engagement er vigtige faktorer i en læreproces. Motivation og engagement kan øges ved, at underviseren søger at gøre undervisningen så varieret, spændende og interessant som mulig. Desuden kan det være en fordel at fokusere på problemløsning og det positive i erfaringer frem for fejlfinding og oplevelser af nederlag. Læring sker både i den formelle undervisningssituation og i pauserne Læring sker både i den formelle undervisningssituation og i pauserne. Derfor er det vigtigt at skabe pauser, hvor deltagerne får mulighed for at tale med hinanden. Læring sker, når deltagerne finder indholdet relevant Det er vigtigt, at deltagerne finder indholdet af undervisningen relevant, hvis der skal igangsættes en læreproces. Det indebærer, at underviseren skal sikre sig, at indholdet af undervisningen er relevant for deltagerne. Deltagernes vidensniveau og behov kan afklares i be- 5
6 Der bør anvendes de teoretiske tilgange og metoder i undervisningen, som er hensigtsmæssige i forhold til konteksten Det vil være op til underviseren at vurdere, hvilke teoretiske tilgange og metoder, der er de mest hensigtsmæssige i forhold til konteksten. Der kan f.eks. anvendes narrative, kognitive, eksistentielle tilgange/metoder osv. gyndelsen af undervisningsforløbet. Samtidig skal underviseren også bruge sin faglige erfaring til at vurdere indholdets relevans. Underviseren kan f.eks. godt vurdere, at en specifik viden er relevant for deltagerne på sigt, selv om deltagerne ikke selv vurderer denne viden som relevant på det pågældende tidspunkt. Her skal underviseren dog være opmærksom på, at en præsentation af viden, der umiddelbart opleves som irrelevant for deltagerne, skal være kortvarig, da deltagerne ellers vil miste interessen for undervisningen. Mennesker lærer forskelligt Det er vigtigt at anerkende og respektere, at vi lærer forskelligt. Derfor bør man i undervisningen tage højde for deltagernes forskellige læringsstile. Det indebærer, at undervisningen bør indtænke deltagernes brug af forskellige sanser som synssans, høresans, følesans osv. Desuden indebærer det, at undervisningen bør foregå så varieret som muligt, f.eks. gennem brug af forskellige medier til formidling af indhold. En anden mulighed er gennem henvisning til Helbredsprofilen, artikler, litteratur mv. at tilgodese deltagernes forskellige læringsstile. Italesætte at en læringsproces tager tid Det er vigtigt at italesætte, at en læringsproces tager tid. I nogle perioder vil der være en fremadskridende udvikling, mens der i andre perioder kan være tilbagefald. Underviserens rolle er at fungere som facilitator af læreprocesser Underviserens rolle som facilitator af læreprocesser indebærer, at underviseren skal facilitere og styre læreprocessen. Det betyder, at underviseren skal træde frem som ekspert, når situationen kræver det og holde sig i baggrunden, når dette er påkrævet. Det vil være op til underviseren at finde balancen mellem rollen som ekspert og observatør. Patientuddannelsen bør skabe mulighed for at danne sociale netværk Sociale netværk kan være en god støtte for deltagernes fremtidige håndtering af en kronisk sygdom efter patientuddannelsens afslutning. Derfor er det en god idé at skabe muligheden for at danne sociale netværk under patientuddannelsen. Det kan f.eks. også ske gennem oprettelse af madklubber, caféarrangementer, cafénetværk osv. Pårørende ses som en ressource, der kan støtte deltagerne i at håndtere en kronisk sygdom Pårørende vil ofte være en ressource, der kan støtte deltagerne i at håndtere en kronisk sygdom. Derfor opfordres de til at deltage i patientuddannelsen - medmindre deltagerne frabeder sig dette, eller andet taler imod. Optimalt tilbydes deltagerne opfølgende arrangementer/grupper Deltagerne tilbydes optimalt opfølgende arrangementer/grupper, hvor deltagerne har mulighed for at mødes igen efter patientuddannelsens afslutning. Dette vil give deltagerne mulighed for at fastholde et socialt netværk og blive orienteret om ny viden omkring den kroniske sygdom. 6
7 Det mentale rum for læring Respekt for hinandens synspunkter Det er vigtigt at skabe et rum for læring, som er karakteriseret af respekt for hinandens synspunkter, for at læring kan finde sted. Det indebærer, at underviseren skal søge at skabe et trygt rum for læring, hvor både underviseren og deltagerne viser respekt for hinandens synspunkter. Skabe tryghed En måde at skabe tryghed i rummet for læring er at være åben omkring, hvad der skal foregå på patientuddannelsen, hvad målet er med forløbet samt italesætte underviserens forventninger til deltagerene og deltagernes forventninger til undervisningsforløbet. Tryghed kan endvidere skabes gennem at lave fælles aftaler om: Respektere og tage hensyn til deltagernes forskellige kompetencer og individuelle personlighed Det er vigtigt, at underviseren respekterer, at deltagerne har vidt forskellig baggrund, f.eks. vil de have forskelligt vidensniveau, lære i forskelligt tempo, have forskellige behov for åbenhed omkring personlige problemstillinger osv. Desuden bør underviseren være opmærksom på, at deltagerne har forskelligt behov for støtte og provokation i deres udviklingsproces. Åbenhed omkring metodevalg Det er vigtigt at underviseren åbent forklarer valg af forskellige metoder, således at deltagerne forstår sammenhængen mellem metodevalg og målsætning. Tavshedspligt Respekt for hinandens grænser At der tales i en respektfuld tone til hinanden At der ikke findes dumme spørgsmål At kreativ tankegang legaliseres osv. 7
8 Det fysiske rum for læring Undervisningen bør foregå i et dertil indrettet lokale Det indebærer, at undervisningen bør foregå i et lokale, som har en størrelse, der kan rumme antallet af deltagere. Rummet bør endvidere være lyst og venligt med en fleksibel indretning, der gør det muligt at flytte stole og borde, hvis der er brug for det. Der bør desuden være en god akustik og adgang til AV-medier, computer, projektor, internet, mulighed for videokonference mv. God forplejning Forplejningens kvalitets betyder meget for deltagernes oplevelse af patientuddannelsen som helhed. Kvaliteten af forplejningen er desuden med til at signalere vigtigheden af patientuddannelsen. Og måltidet er en måde at skabe rammen om socialt samvær og kan være med til at skabe en hyggelig stemning og inkluderende oplevelse hos deltagerne. Derfor bør forplejningen være god. Undervisningslokalet skal være tilgængeligt fysisk og geografisk Undervisningslokalet skal være tilgængeligt for deltagere i kørestol, med gangbesvær eller synshandicap mv. Der skal desuden være parkeringsmuligheder tæt på lokalet, såvel som det skal være muligt at komme til undervisningsstedet med offentlige transportmidler. Desuden bør der i valget af møblement og brugsgenstande tages hensyn til deltagere med forskellige former for fysisk funktionsnedsættelse. Undervisningsmaterialet bør tilgodese deltagere med særlige behov, som f.eks. synshandicap og ordblindhed En del af deltagerne i en patientuddannelse kan have forskellige former for funktionsnedsættelse, som f.eks. synshandicap og ordblindhed. Det er vigtigt, at også disse har mulighed for at deltage i patientuddannelsen, hvilket kan ske ved at udlevere skriftligt materiale i en elektronisk version inden undervisningen, tilbyde materialet i både skriftligt og elektroniske format mv. 8
9
10 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereVelkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012
Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen
Læs mereLærings- og mestringsuddannelse
Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereDifferentieret undervisning
Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereKompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs merePatient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab
Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereAnalyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?
Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereFrivilligpolitik i Region Sjælland
Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereTJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV
TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereLivet med hjerneskade
Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereVisionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereLivet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereNår du involverer borgere og pårørende
6 principper Når du involverer borgere og pårørende Hvem står bag denne guide? Denne guide bygger på erfaringer med at facilitere processer i implementeringsarbejde i sundhedsvæsenet. Inspiration er bl.a.
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereVelkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer
Velkomst og præsentation af personalet Oplæg om inkluderende læringsmiljøer Rundtur på stuerne og samling Drøftelser i grupper Tak for i aften Et miljø kan i almindelighed defineres, som de påvirkninger
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj
Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Odense
Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:
Læs mereBrugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5
SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie
Læs mereDialog og samarbejde med brugere og pårørende på Socialområdet
Dialog og samarbejde med brugere og pårørende på Socialområdet Region Sjælland ønsker med en overordnet politik for Socialområdet, at sikre ensartethed i tilbuddene med ydelser af høj kvalitet, der bygger
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePositiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut
Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mere