FORORD HERRE I EGET HUS

Transkript

1 FORORD HERRE I EGET HUS Omtanker personligt lederskab i praksis er blevet til, fordi vi synes, den mangler på ethvert natbord. Bogen om, hvordan du kan blive herre i eget hus, holde balancen, udvikle dig og leve mere i overensstemmelse med dine værdier. Det er bogen, der sætter fokus på, hvordan du kan flytte rundt på dine egne brikker, så du undgår at spilde tiden på at forsøge at flytte andres. De 16 konkrete bud på personligt lederskab i praksis, som du bliver præsenteret for i bogen, tager udgangspunkt i forskellige udfordringer, konflikter og problematikker, som vi alle sammen støder på. Med dem kan du lære at blive bedre til at gøre mere af det, du kan påvirke og kontrollere. Uanset om du vil udvikle dig, er vred, frustreret, ked af det, irriteret, bebrejdende eller opgivende, kan du bruge dem. Eller når dine sædvanlige strategier ikke virker, og der er brug for input til at tænke anderledes. Vi vil give dig muligheden for omtanker på de livsområder, der trænger til en opdatering. Det kan være på dit job eller på hjemmefronten, der er noget, du ikke er tilfreds med. Ved at zoome ind på, hvordan du tænker og lever i dag, i forhold til hvordan du egentlig gerne vil tænke og leve, kan du sætte gang i udviklingen. Vi har eksempler på, hvad vi selv og andre har gjort, og kommer med forslag til alternative måder at tænke på dem, vi kalder omtanker. Vi har bestræbt os på at gøre værktøjerne så lettilgængelige, at du simpelthen ikke kan lade være med at bruge dem. Forord Herre i eget hus 1

2 Vi har mange års erfaring med at videreformidle budskabet om personligt lederskab til kursister, kunder og klienter og kan med stor fornøjelse sige, at vi ved, det virker, både på kort og lang sigt. Vores ambition er, at du bliver din egen boss, og at du ligesom os vil have nye perspektiver og flere muligheder at vælge imellem, så du får totalentreprisen i dit eget liv. God læselyst. Lisbet og Helle Aarhus, Forord Herre i eget hus

3 LISBET MELLEM AARHUS OG TØNDER Der er langt fra Aarhus til Tønder rigtigt langt. Så langt, at man kan nå at tænke virkelig mange tanker, og det gjorde jeg en tirsdag i Hvorfor var jeg så mellemfornøjet? Hvorfor syntes jeg, at der var så mange inkompetente, brokkende surmulere omkring mig? Hvorfor var jeg ikke bare glad og taknemmelig og holdt mig på min egen banehalvdel? Der var ligesom noget, der ikke stemte, og jeg kunne ikke umiddelbart finde ud af hvad. På den lange køretur kom jeg tættere og tættere på, hvad det var, der var galt. Ikke sådan at det bare kom dumpende, men det blev mere klart for mig, at jeg ikke var tro mod mig selv. Jeg rettede for mange bebrejdelser udad og gjorde for lidt for at finde ud af, hvad der virkelig var vigtigt for mig, så jeg kunne gøre det, der skulle gøres, for at få det, som jeg gerne ville have det. Jeg skulle tage ansvar for mit eget velbefindende og gøre noget ved det, jeg kunne kontrollere. Det, der senere blev sammenfattet i begrebet»personligt lederskab«. Ikke at det var det, jeg tænkte dengang det er helt klart en efterrationalisering. Noget måtte der ske. Jeg måtte sætte fokus på at uddanne og udvikle mig igen. Jeg begyndte at se mig om efter nye muligheder og fandt en coach, der blev min sparringspartner. Efter megen overvejelse og efter at have undersøgt tusind muligheder begyndte jeg Mellem Aarhus og Tønder 3

4 på en uddannelse til udviklings- og psykoterapeut i min fritid. Glæde, autenticitet og udvikling har altid sådan føles det i hvert fald været mine værdier hele vejen rundt i mit liv. Siden jeg var helt ung, stærkt inspireret af mine forældre, og da jeg stod her i mit liv, blev de værdier mere og mere tydelige for mig. Klart blev det også, at personligt lederskab skulle blive et bevidst og veldefineret mindset, som jeg kunne basere mine handlinger på, så jeg kunne forblive tro mod mine værdier, uanset hvad og på alle livsområder. Så i 2000 fik jeg et CVR-nummer, i 2003 var jeg med til at lave den første ledercoachuddannelse, og i 2006 kunne jeg sige goddag til de første 20 kursister på mastercoachuddannelsen. Det er det undervisningsmateriale, der ligger til grund for den her bog. Det med personligt lederskab er blevet en mission og ja, det er et stort ord men det er det, det er blevet. Og heldigvis er jeg ikke alene om at få den bredt ud til så mange som muligt. Passionen deler jeg med min medforfatter, businesspartner og ven Helle Kibsgaard, som jeg deler bord, kontor og forretning med, og vores kunder, kursister og klienter deler den heldigvis også og spreder den i alle mulige retninger. Mit ønske med at dele værktøjer og holdninger i den her bog er, at vi bliver mange flere, der vil være ledere i vores eget liv. Ligesom det langsomt gik op for mig der i bilen dengang på turen fra Tønder, at jeg selv måtte sætte ind. Personligt lederskab i praksis er til dig, der ikke kun vil tænke det, men også gøre noget ved det. 4 Mellem Aarhus og Tønder

5 HELLE INGEN VEJ TILBAGE En januardag i 2002 tog mit arbejdsliv en alvorlig drejning. Jeg gik hjem fra jobbet som direktør på et reklamebureau med et stresskollaps. Det var mit point of no return. Jeg var helt færdig, og jeg ville ikke være med mere. Helt konkret sagde jeg mit job op og måtte starte mig selv op helt forfra. Hvorfor var det sket? Hvad skulle jeg så arbejde med? Kunne jeg overhovedet arbejde mere? Det var en lærerig lektie. Jeg fik mit første lederjob, da jeg var 21, og havde altid kunnet lide at have ansvar. Men for første gang i mit liv kom jeg i tvivl om, hvorfor det var så vigtigt. Hvad var det med ansvar og indflydelse, der var så afgørende for mig? Det tog mig lang tid at finde ud af. Gennem stresskollapset og depressionens tåger dukkede jeg frem igen som en mildere udgave af mig selv. Vejen tilbage til en almindelig hverdag og til et nyt job var brolagt med indsigter både de hyggelige, de dybe og dem, der virkelig nagede mig, spørgsmål som for eksempel hvordan jeg havde ladet det kunne gå så vidt, og hvordan jeg kunne forsvare det overfor mine børn. Jeg kom mig langsomt, men sikkert og min nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det var for mekanismer, der havde været på spil, blev ved med at spøge. Der lå en pose med guld, som jeg måtte lære af. En del af læringen kom fra uventet kant. En samtale med Lisbet Bladbjerg, der på det tidspunkt var Ingen vej tilbage 5

6 coach i samme hus, hvor jeg nu var ansat som producer, gjorde den afgørende forskel. Samtalen lagde kimen til det, der her 12 år efter er vores fælles passion: personligt lederskab. Det at tage gaflen i egen hånd og bruge den på forsvarlig vis. At gøre det, der er vigtigt. At være ordentlig også overfor sig selv. At acceptere det, vi ikke kan gøre noget ved. At holde fast i balancen i forhold til for eksempel arbejde og familie. Jeg er uendelig taknemmelig over det, der skete dengang på reklamebureauet. Uden stress var jeg måske slet ikke så glad for mit liv, som jeg er i dag. Jeg var ikke blevet selvstændig. Jeg havde heller ikke fået lov til at følge så mange menneskers udvikling og ville ikke have fået så mange historier, som har rørt mig, eller have fået sat mennesker i gang med deres personlige lederskab. Personligt lederskab begynder i os selv. Med vores mindset. Det, vi tror på. Tænk, hvis vi kun har ét liv så er det altså med at få det bedste ud af det. 6 Ingen vej tilbage

7

8 VÆRDIER

9 HELLE HVAD ER VIGTIGT I DIT LIV? Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har udstukket kompassets retning og bevæger os den vej, lever vi et bevidst, værdibaseret og meningsfuldt liv, hvor vi gør det, der er vigtigt for os. Vi ved, hvad vi vil, og styrer efter det, og vi har det godt med det, vi gør, fordi det stemmer overens med det, der har betydning for os. Sætter vi ikke kursen og gør os bevidste om, hvad der virkelig betyder noget i vores liv, er det svært for os at navigere i alt det, vi bliver stillet overfor. Hvad skal vi vælge, og hvad skal vi vælge fra? Vi kommer i tvivl og kommer måske til at træffe valg, der bærer præg af noget, vi synes, vi bør gøre, men som vi måske inderst inde ikke har særlig meget lyst til. Eller vi kommer til at vælge uden rigtigt at forholde os til det, vi gør vi følger bare med og opdager måske først bagefter, at vi gik på kompromis med vores værdier. Styrer vi igennem længere perioder på må og få, kan det i sidste ende betyde, at vi ikke får det liv, vi drømmer om. Hvad er værdier? Mange taler om værdier. At se værdier som et indre kompas er en måde at gøre begrebet konkret på, men der er også mange andre Værdier 9

10 facts om værdier, der er gode at kende til, når du skal arbejde med værdier. Værdier er det, der er vigtigt for os. vores overordnede motivationsfilter, der styrer vores liv og er vores drivkraft. vi ikke altid bevidste om. Jo mere bevidste vi bliver om vores værdier, jo bedre kan vi leve vores liv i overensstemmelse med dem. baseret på alt det, vi har set og lært af vores forældre, lærere, venner, familie, kærester, kammerater og alle andre, der inspirerer os. vores tjekliste i forhold til, hvad der er godt og skidt. De er hierarkiske, det vil sige, at nogle værdier er vigtigere end andre, og de ændrer sig gennem livet. For eksempel får vi ofte andre værdier, når der sker store ændringer i vores liv som for eksempel børn og uddannelse. Kampen for værdien Nu vil jeg præsentere dig for et eksempel, hvor jeg valgte at kæmpe for en værdi. Jeg er egentlig ret stolt af, at jeg turde, men jeg fortæller det ikke for at prale, men for at vise, at når vi tør gå efter vores værdier, kan det ende med at blive godt for andre end os selv. Dengang jeg var produktionsleder og i færd med at tage en uddannelse i personligt lederskab, kom jeg i en vældig værdikonflikt. Jeg var glad for mit job, og vi var tre produktionsledere, som delte opgaverne imellem os. Men det gik hverken værre eller bedre, end at mine to kolleger sagde op med en måneds mellemrum. 10 Værdier

11 Nu er jeg jo ikke sådan en, der bare giver op og lægger mig ned på skjoldet. Så jeg kæmpede en brav kamp for at nå alle opgaver, imens min chef overvejede, hvilke kompetencer der skulle til, før han kunne søge erstatning for mine gamle kolleger. Det tog sin tid. Og jeg blev mere og mere stresset over alt det, jeg skulle nå. Desuden var jeg også en anelse bekymret over, om vi nu også fik ressourcer nok. Bare han ikke troede, vi kunne nøjes med at være to. Heldigvis for mig var det kommende modul på min uddannelse i personligt lederskab værdier. Jeg tog afsted godt stresset og frustreret. På modulet arbejdede jeg med, hvilke værdier der var vigtige i mit arbejdsliv. Det var en sej omgang, for jeg havde svært ved at forene det arbejdsliv, jeg havde, med de værdier, der var vigtige for mig. Men jeg nåede frem til, at én af mine meget vigtige værdier var balance. Der skulle være balance mellem de opgaver, jeg fik, og de ressourcer, jeg havde, og frem for alt skulle der være balance mellem mit arbejdsliv og mit privatliv. Jeg havde før mærket stress på min krop og vidste, hvad det ville sige ikke at reagere i tide. Så for at være tro mod min værdi balance og holde mig på ret kurs skulle der ske markante forandringer i min arbejdssituation. Resultatet blev, at jeg mandag morgen troppede op på min chefs kontor. Jeg fortalte ham, hvor stresset og presset jeg var over at klare tre mands arbejde, og at jeg med min stresshistorie ikke ville gentage et stresskollaps. Den første mulighed var, at jeg sagde mit job op og passede på mig selv. Det var ikke optimalt for mig, for jeg var glad for mit job og havde ikke noget andet i sigte, men muligheden var reel og velovervejet. Den anden mulighed var, at jeg fortsatte som hidtil med risiko for at blive syg af stress. Den mulighed sparkede jeg til hjørne med det samme. Det havde jeg prøvet, og det skulle under ingen omstændigheder ske igen. Værdier 11

12 Den tredje mulighed var, at jeg gik ned i tid. At jeg fremover ville arbejde tre dage om ugen. De dage ville jeg give den fuld gas og nå så mange opgaver som muligt. Det ville give mig et begrænset ansvar og en begrænset berøringsflade, så jeg kunne holde balancen i mit liv. Inden jeg gik ind til min chef, havde jeg nøje vurderet mine tre forslag. Jeg var 100 procent sikker i min sag. Det var sådan, det skulle være. Jeg ville ikke gå på kompromis med min balance og risikere mit helbred. Min chef, der var et meget fornuftigt og reflekterende menneske, hørte på mig, og han forstod godt, hvad der var på spil for mig. Han gik endda så langt som til at sige til mig, at han godt kunne forstå mig. Det var fantastisk. Han var også indstillet på at efterkomme mit ønske om en tredages arbejdsuge. Han ville gerne beholde mig på de vilkår, så vi indgik en aftale, der betød, at han satte turbo på at få ansat de nye produktionsledere, og jeg gik ned i tid. Det var noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort i mit arbejdsliv. Jeg var så konsekvent i min kommunikation. Han kunne virkelig se og høre på mig, at jeg mente det helt ind i knoglerne. Jeg ville have balancen tilbage i mit liv. Det var selvfølgelig ikke uden omkostninger. Når jeg kun var der tre dage om ugen, var der spændende produktioner, som jeg måtte se gå til andre. Og der var også det økonomiske aspekt i det. Men jeg var villig til at leve med de omkostninger det var vigtigere for mig at få genskabt balancen i mit liv. Vi arbejdede sammen i et år på den måde med min tredages arbejdsuge. Hvad der havde set uoverskueligt ud i starten, blev løst til begges tilfredshed og en win-win-situation. Jeg var tro mod det, der var vigtigt for mig: at holde balancen og tage et mere afgrænset ansvar på mig. Og min chef fik en dedikeret medarbejder med initiativ og overskud. 12 Værdier

13 Værdikonflikter Den måde, vi vælger at omsætte vores værdier til handling på, altså det, vi skal gøre for at leve efter vores værdier, er det, der er væsentligt, for at vi kan leve et værdibaseret liv. Når jeg har balance som værdi, hvad skal jeg så gøre for at leve i overensstemmelse med den værdi? Da jeg først blev bevidst om værdien balance og indså, at det ikke handlede om, hvad andre skulle gøre, men hvad jeg skulle gøre, kunne jeg handle på det. Er det altid let? Overhovedet ikke. Det kan være forbundet med mange overvejelser, afsavn og bøvl, men alternativet er værre. At leve med utilfredsheden og måske endda begynde at bebrejde andre, hvad de gør. Mange oplever at gå ind i et forhold med en partner, som de tror, har samme værdier som dem selv. Efter nogen tid må de erkende, at der er forskel på, hvordan de fortolker de forskellige værdier, og hvad de gør for at efterleve dem. Pludselig er der skænderier om vasketøjet, hvem der skal hente børn, og hvis job der er vigtigst. Hvis man i stedet kan spørge hinanden om, hvad der er vigtigt, og diskuterer uenighederne ud fra, hvad parterne hver især synes er vigtigt, kan man komme ind til kernen af problematikken. Stop fejlkurs med to spørgsmål Nu er det din tur til at zoome ind på værdier. Har du gjort dig overvejelser om, hvilke værdier du har? Og hvor i dit liv du er i konflikt med dine værdier? Hvor er du utro mod dig selv? Hvor siger eller gør du ét, men mener eller har lyst til at gøre noget andet? Måske har nogle af dine værdier også ændret sig igennem årene, uden at du er blevet bevidst om det, og trænger nu til et eftersyn? For at skabe overblik kan du stille dig selv to gode, men egentlig ret enkle spørgsmål: Værdier 13

14 Spørgsmål 1: Hvad er vigtigt? Når du skal afklare dine værdier, altså være så bevidst om dem, at du kan navigere efter dem, kan du inddele dem i livsområder. Lad os bruge arbejde og parforhold som eksempler. Hvad er værdierne i dit arbejdsliv? Måske er det udvikling, tryghed eller det at gøre en forskel. Hvad er værdierne i dit parfold? Måske er det nærvær, ligeværd, passion. Alt efter hvilket område af dit liv du vælger at fokusere på for at se, om dine værdier er opdaterede og passer til den, du er i dag, så gør det så enkelt som muligt. Og det gør du ved at stille dig selv det næste spørgsmål: Spørgsmål 2: Hvad gør du i virkeligheden? Hvis vi her bruger nærvær som eksempel, og du siger, at nærvær er en stærk værdi i dit parforhold, og at det er vigtigt for dig at være nærværende sammen med din partner, så betyder det meget for dig, at du lytter til fortællinger om stort og småt. Du vil prøve at forstå bekymringer og sætte dig i din partners sted, ligesom du vil involvere dig i din partners liv både praktisk og mentalt. Måske siger du, at nærvær er vigtigt for dig, men i virkeligheden er du ret fraværende. Du kigger mere på din mobil end på din partner, og du har svært ved at høre, hvad der bliver sagt, fordi du er forbundet til din tablet. Ja, så er der noget, du skal have justeret. Enten må du erkende, at nærvær ikke er en værdi for dit parforhold, eller at du ikke lever i overensstemmelse med din værdi, sådan som det er lige nu. Lev dit liv, ikke de andres Det absolut vigtigste ved dine refleksioner over værdier er, at du bliver meget bevidst om, hvad der virkelig er vigtigt for dig, og 14 Værdier

15 hvad du gør. Ikke hvad andre siger eller mener, men hvad du ved, er vigtigst for dig. De to spørgsmål, vi lige har gennemgået, kan du stille dig selv, hver eneste gang du bliver opmærksom på, at der er noget, der ikke stemmer. Når du opdager, at du siger ét, men gør noget andet, og det gør dig utilfreds, irritabel, ked af det, eller du hører dig selv begynde at bebrejde andre det, du inderst inde godt ved er dit eget ansvar at ændre, er du på fejlkurs. Så skal du have justeret dit indre kompas eller have blikket tilbage på det, hvis du har styret uden. Vores værdier forandrer sig, når vores liv forandrer sig, og vi skal huske at opdatere dem til en tidssvarende version. Ellers reagerer vi på autopilot efter det gamle styresystem af værdier, og det kan meget let resultere i utilfredshed, tristhed og frustrationer. Det handler i bund og grund om at leve et meningsfyldt, rigt og værdibaseret liv. Om at udstikke værdierne, så dit indre kompas peger i præcis den retning, du ønsker. Livet skal leves. Ikke overleves. Her kommer en liste over forslag til værdier tilføj endelig dine egne: Frihed Tryghed Personlig vækst Nærvær Morskab Helhed Tilfredshed Sikkerhed Kærlighed Succes Samhørighed Fællesskab Kreativitet Anerkendelse Glæde Energi Ansvar Udvikling Værdighed Selvværd Ro Velvære Ligeværdighed Respekt Omsorg Personligt lederskab Stabilitet Harmoni Lidenskab Sex Ærlighed Loyalitet Styrke Smidighed Skønhed Passion Nærvær Balance Sundhed Autenticitet. VÆRDIER 15

16 VIRKELIGHEDSKLØFTEN

17 LISBET DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE Troels Kløvedal har engang sagt:»lykken findes der, hvor virkeligheden svarer til forventningerne.«hvor har han dog ret. Det er bare ikke altid så enkelt, som det lyder. Virkelighedskløften beskriver helt konkret den afgrund, der er mellem den virkelighed, vi befinder os i altså den faktiske virkelighed og så den virkelighed, vi åh så godt kunne ønske os, virkeligheden, som den burde være. Det er de andres skyld Jeg er ret pligtopfyldende og kan godt lide at gøre mit arbejde godt. Sådan rigtigt godt. Så flere gange i mit liv har jeg oplevet at knokle igennem og arbejde langt flere timer, end jeg fik løn for, og påtage mig langt flere opgaver, end jeg skulle. Og var der nogen, der lagde mærke til det? Nogen, der værdsatte det? Nogen, der belønnede mig for det? NIKS! Jeg brokkede mig bare og blev mere og mere indebrændt. Jeg brokkede mig til min mand, til mine veninder, til min yndlingskollega.»det kan da simpelthen ikke passe, at det DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE 17

18 altid er mig, der skal ordne alting«,»det er altså så uretfærdigt, at ingen ser det og værdsætter det«og»det er bare slet ikke i orden«. Det var noget af det, jeg gik rundt og sagde. Jeg gav min chef skylden, mine samarbejdspartnere, mine uduelige kolleger, politikerne, samfundet, ja selv universet kunne jeg lange ud efter. Nogen måtte jo have skylden. Men ingen tog den på sig, intet forandrede sig, og jeg blev bare mere og mere sur og vred. ØV. Jeg var faktisk ikke ret vild med at være sur og vred og kaste med skyld, som ingen greb. Så jeg måtte finde på noget andet. Se det fra en anden vinkel. Få et nyt perspektiv nu, hvor min virkelighed ikke stemte overens med illusionen om, hvordan den burde være. Uden at være bevidst om, hvad der var sket, var jeg faldet i virkelighedskløften og lå der på bunden og var bebrejdende, sur og frustreret. Jeg skulle op derfra. Op, hvor jeg kunne gøre noget. Sætte handlinger på og forandre. Hvor er du? Hvis du vil finde ud af, hvor du befinder dig, så prøv at kigge nærmere på de her udsagn. Hører du dig selv sige eller tænke:»det kan da ikke passe, at...det er uretfærdigt...det burde virkelig ikke være sådan...det kan simpelthen ikke være rigtigt...jeg nægter at acceptere, at...«hvis du tager dig selv i at tænke sådan, er du havnet i virkelighedskløften. Eller hvad med de her eksempler, kan du genkende noget fra dem: 18 DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE

19 Min kæreste har forladt mig, og det er bare så uretfærdigt. Min mor vil bestemme, hvad jeg skal og ikke skal, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg er ikke blevet forfremmet, og det nægter jeg at acceptere. Min veninde er der ikke for mig, når jeg har brug for hende, og det kan simpelthen ikke være rigtigt efter alt, hvad jeg har gjort for hende. Min chef bliver ved med at pålægge mig opgaver, og det kan da ikke passe, at hun ikke kan se, hvor travlt jeg har. Hvis vi havner i virkelighedskløften, er det på tide at vågne op og forholde os til virkeligheden, som den er. Jo større kløften er, jo mere vil vores liv være forbundet med skuffelse, vrede, tristhed, utilfredshed, frustration og utålmodighed. Og jo længere tid vi ligger dernede, jo værre bliver det. Vi bliver i værste fald ofre for en omstændighed, vi på ingen måde kan gøre noget ved, og imens ligger vi bare forslåede og elendige. Erkend virkeligheden Nogle af de største virkelighedskløfter opstår, når noget vigtigt i vores liv bliver umuligt på grund af nogle omstændigheder, vi ikke kan gøre noget ved. Noget sker og ændrer virkeligheden. Når der opstår et vilkår, som nødvendigvis SKAL accepteres, og som ikke står til at forandre. For eksempel at du bliver fyret, at din mand ikke elsker dig mere, at din veninde svigter dig, at nogen dør fra dig, at du får et handikap, eller at din fysiske formåen bliver nedsat med alderen. At acceptere et vilkår er ikke det samme som at være glad for det eller være ligeglad med det. Det betyder helt enkelt at erkende det faktuelle og derefter bruge sit krudt på at gøre noget ved det, der kan gøres noget ved. Uanset hvor ondt vores vilkår gør, har vi altid et valg. Vi kan give op, eller vi kan leve efter vores værdier. Valg skal træffes, uan- DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE 19

20 set hvor svært noget er. Nye tiltag, alternative handlinger og helt ændret adfærd kan blive nødvendigt, og det er nogle gange helt uoverskueligt svært og kan synes næsten umuligt. Men ændringer skal der til, hvis virkeligheden skal justeres efter de nye omstændigheder eller vilkår. Vær i virkeligheden Den eneste vej op fra virkelighedskløften er at arbejde med at acceptere virkeligheden, som den er, og så handle efter det. Vil vi forandre vores situation, er vi nødt til at komme tilbage til virkeligheden og lære at skelne mellem fakta og illusion. Vi kan først forholde os til virkeligheden, som den er, når vi erkender den. Når vi befinder os i virkelighedskløften, er vi mere eller mindre handlingslammede, frustrerede og kede af det og ude af stand til at gøre noget, hvorimod vi i den faktiske virkelighed kan gøre noget, handle og sætte ting i gang. Det er her, vi kan arbejde på at få det, som vi gerne vil have, og ændre på vores situation. Det lyder enkelt, og det er det også nogle gange, men ikke altid. Du skal starte med helt konkret at se på, hvad det er, du har svært ved at acceptere. Skil sagen ad, så du får klarhed over de forskellige delelementer. Hav fokus på særligt to ting: Hvilke elementer skal du være villig til at se på som vilkår, du nødvendigvis SKAL acceptere for at komme videre med dit liv? Hvad kan du helt konkret handle på? På den måde får du et overblik over, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du må slippe. 20 DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE

21 Så skal der handles Kan du huske eksemplet med min chef? Lad os lige bruge det igen. Det var jo fuldstændig rigtigt, at jeg arbejdede i døgndrift, og at ingen (måske) værdsatte det. Og det, jeg skulle forstå, før jeg kunne gøre noget ved min situation, var, at der kun var mig selv til at ændre på den. Jeg skulle op fra kløften, tørre øjnene og beslutte mig for, hvad jeg ville gøre ved det. Det var den eneste løsning, der var. Hvis jeg blev liggende i virkelighedskløften og følte mig uretfærdigt behandlet og følte, at det kun var mig, der knoklede (selv om det måske endda var sandt!), blev jeg ved med at have det elendigt og være sur og frustreret. Jeg skulle op fra den kløft og lægge en plan for, hvad jeg ville gøre. Hvor meget ville jeg arbejde? Hvor meget ansvar ville jeg tage? Og hvis det var vigtigt for mig at blive værdsat, hvordan skulle jeg så sikre mig at få den værdsættelse? Jeg måtte tilsyneladende selv ud og hente den, da den ikke kom af sig selv der, hvor jeg var ansat. Kom så op derfra At tage hånd om sin virkelighed er ikke altid let. Men alternativet er at blive ved med at bebrejde andre, blive ved med at føle sig overbebyrdet, blive ved med at føle sig uretfærdigt behandlet og urimeligt forladt og blive ved med at være offer for det, andre gør eller ikke gør. Begynd at øve dig i at afpasse dine forventninger efter den faktiske virkelighed. Lav de ændringer, der skal til, for at utilfredsheden og frustrationen falder. Er der kameler, der skal sluges? Uretfærdigheder, der skal bearbejdes? Det er meget sandsynligt. Men alternativet er værre. Et liv fyldt med frustration, bebrejdelser og utilfredshed, mens man venter på, at nogen skal komme og gøre noget. Ellers tak. DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE 21

22 Frem med stigen Er der steder, hvor den faktiske virkelighed ikke svarer til dine forventninger? Er der områder, hvor du lever på en illusion? Er der mennesker, der ikke lever op til det, de skal, i forhold til det, du forventer eller forlanger af dem? Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, når du vil kigge på afstanden mellem virkeligheden, som den helt konkret er, og virkeligheden, som du ville ønske, den var. Er der afgørende uoverensstemmelse mellem de to virkeligheder, skal du overveje, om der er noget, du skal korrigere. Du skal blive meget konkret, og du skal gøre op med sætningen»jamen det kan da ikke passe, at det kun er mig, der skal gøre noget«. For det er det faktisk det er faktisk kun dig, der kan handle, hvis du altså vil ændre på situationen. Så find stigen frem, bevæg dig væk fra virkelighedskløftens frustrationer, vrede og afmagt, og kom op i virkeligheden og styr dit eget liv. 22 DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE

23

24