Mønsterbrydere hvem er de?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mønsterbrydere hvem er de?"

Transkript

1 Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Dias 1

2 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige medarbejdere, arbejder med: Universitetspædagogik Naturfagsdidaktik Udvikling og evaluering af undervisning på alle niveauer Fagdidaktik = Undervisningsvidenskab i bestemte fag. Eklektisk: Anvender metoder og viden fra sociologi, antropologi, psykologi, pædagogik, filosofi, ledelse og organisationsudvikling o.s.v. Dias 2

3 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Dias 3

4 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Dias 4

5 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Dias 5

6 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Dias 6

7 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Projektet handler om at få adgang til de faglige værdisæt og normer som underviserne læner sig op ad, når de forsøger at påvirke og styre de studerendes studieadfærd. Projektet handler om at blive bedre til at påvirke de studerendes studieadfærd. Dias 7

8 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? Dias 8

9 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Dias 9

10 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Dias 10

11 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal Dias 11

12 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal som er talentfuld Dias 12

13 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? Dias 13

14 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste Dias 14

15 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste En elev som: understimuleres i skolen gives for få udfordringer. Dias 15

16 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? Dias 16

17 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning Dias 17

18 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Dias 18

19 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Konkret: En elev der er i fare for at fravælge en videregående uddannelse, men som gør det, fordi vedkommendes talent anderkendes og udvikles. Dias 19

20 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 20

21 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 21

22 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Dias 22

23 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Projektets hypotese: På gymnasiet er der et mønster. En gruppe elevers talent overses systematisk, fordi de er gymnasiefremmede. Det kan brydes! Dias 23

24 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 24

25 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 25

26 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 26

27 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 27

28 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Dias 28

29 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Dias 29

30 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Følelse af nyttesløshed. Dias 30

31 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 31

32 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 32

33 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 33

34 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. De oplever en stor sproglig afstand mellem skole- og hjemmemiljø. De har svært ved at besvare spørgsmål fordi de ikke forstår dem snarere end fordi de ikke har forberedt sig Dias 34

35 Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase B. Ebbensgaard, Birgitte Simonsen Dias 35

36 Mønsterbrydertalent? Dias 36 Gagné, 2005

37 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Dias 37

38 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Dias 38

39 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Næste 5 minutter - > Hvordan er indsatsen overfor de gymnasiefremmede forskellig fra den indsats de begavede gymnasiefremmede har behov for? Dias 39

ScienceTalentMønsterbryder

ScienceTalentMønsterbryder Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center

Læs mere

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen, KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Videnscenter om fastholdelse og frafald

Videnscenter om fastholdelse og frafald Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle

Læs mere

Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?

Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag

Læs mere

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Tal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Tal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 419 besvarelser Elevtrivsel 84 83 9 Elevtrivsel [2] af overordnede Indsatsområder 72 69 75 [] 77 86 [] 73 82 68 64 [] 87 [-5] 89 77 []

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne TEC. Svarprocent: 81% (2252 besvarelser ud af 2774 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne TEC. Svarprocent: 81% (2252 besvarelser ud af 2774 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 81% (2252 besvarelser ud af 2774 mulige) Elevtrivsel 80 82 81 83 86 86 72 78 Elevtrivsel Jeg trives på skolen Jeg kommer

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formål med mødet Når dagen er slut

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi Talentstrategi Marts 2017 0 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 597 af 3. marts 2015 (Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Syd Vejle 22. maj 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen

Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Tak for samarbejdet med Projekt- & Karrierevejledningen! Vi håber, at du vil udfylde nedenstående spørgeskema, så Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Brevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse

Brevet følges af en  til skolens officielle  adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

ETU og Undervisningsmiljøvurdering

ETU og Undervisningsmiljøvurdering ETU og Undervisningsmiljøvurdering 2018 December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 77% (590 besvarelser ud af 767 mulige) Elevtrivsel 84 85 86 83 82 83 81 78 [+2]

Læs mere

Vejledning til afholdelse af TIMSS 2015

Vejledning til afholdelse af TIMSS 2015 Vejledning til afholdelse af TIMSS 2015 Indhold 1 Velkommen til TIMSS 2015 Undersøgelsen... 4 2 Din rolle som ansvarlig for TIMSS... 6 3 Selve undersøgelsesdagen... 10... 13 1 Velkommen til TIMSS 2015

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 215 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 1% (26 besvarelser ud af 26 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad

Læs mere

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst Yngre Talenters forårsprogram 2019 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Hvad er det gode samfund? s. 4 Frit fald! s. 5 Hvad gør vi med klimaet? s. 6 2 Velkommen til

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Skal du med på ATU Midt?

Skal du med på ATU Midt? Skal du med på ATU Midt? Er Akademiet for Talentfulde Unge noget for dig? Vil du lære nyt og udfordre dig selv? Vil du være med til videnskabelse? Vil du prøve kræfter med akademisk analyse? Vil du være

Læs mere

GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI

GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI FORMIDLINGSKURSUS: GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI INTRODUKTION TIL PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER Susanne Vork Svendsen, Arts Jens Holbech, Science and Technology præsen TATION 1 HVAD GÅR PRAKTIKKEN UD PÅ?

Læs mere

Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv

Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv Rapportering af projekt 122839 Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv Indhold Hvad var projektets

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 83% (5 besvarelser ud af 6 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Talentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16

Talentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16 Talentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16 På Rødovre Gymnasium er der en masse forskellige elever. Det er forskelligt, hvad folk er gode til, og det er forskelligt, hvordan de bedst stimuleres. Derfor

Læs mere

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling. KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler

Læs mere