Mønsterbrydere hvem er de?
|
|
|
- Helena Nygaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Dias 1
2 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige medarbejdere, arbejder med: Universitetspædagogik Naturfagsdidaktik Udvikling og evaluering af undervisning på alle niveauer Fagdidaktik = Undervisningsvidenskab i bestemte fag. Eklektisk: Anvender metoder og viden fra sociologi, antropologi, psykologi, pædagogik, filosofi, ledelse og organisationsudvikling o.s.v. Dias 2
3 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Dias 3
4 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Dias 4
5 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Dias 5
6 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Dias 6
7 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Projektet handler om at få adgang til de faglige værdisæt og normer som underviserne læner sig op ad, når de forsøger at påvirke og styre de studerendes studieadfærd. Projektet handler om at blive bedre til at påvirke de studerendes studieadfærd. Dias 7
8 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? Dias 8
9 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Dias 9
10 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Dias 10
11 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal Dias 11
12 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal som er talentfuld Dias 12
13 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? Dias 13
14 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste Dias 14
15 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste En elev som: understimuleres i skolen gives for få udfordringer. Dias 15
16 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? Dias 16
17 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning Dias 17
18 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Dias 18
19 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Konkret: En elev der er i fare for at fravælge en videregående uddannelse, men som gør det, fordi vedkommendes talent anderkendes og udvikles. Dias 19
20 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 20
21 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 21
22 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Dias 22
23 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Projektets hypotese: På gymnasiet er der et mønster. En gruppe elevers talent overses systematisk, fordi de er gymnasiefremmede. Det kan brydes! Dias 23
24 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 24
25 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 25
26 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 26
27 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 27
28 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Dias 28
29 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Dias 29
30 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Følelse af nyttesløshed. Dias 30
31 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 31
32 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 32
33 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 33
34 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. De oplever en stor sproglig afstand mellem skole- og hjemmemiljø. De har svært ved at besvare spørgsmål fordi de ikke forstår dem snarere end fordi de ikke har forberedt sig Dias 34
35 Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase B. Ebbensgaard, Birgitte Simonsen Dias 35
36 Mønsterbrydertalent? Dias 36 Gagné, 2005
37 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Dias 37
38 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Dias 38
39 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Næste 5 minutter - > Hvordan er indsatsen overfor de gymnasiefremmede forskellig fra den indsats de begavede gymnasiefremmede har behov for? Dias 39
ScienceTalentMønsterbryder
Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center
Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Analysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Rammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen
Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på
Overgangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Principper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
De femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Hvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende
INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af
1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
www.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse
Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,
FIP-kursus i samfundsfag
FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Internationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI
FORMIDLINGSKURSUS: GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI INTRODUKTION TIL PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER Susanne Vork Svendsen, Arts Jens Holbech, Science and Technology præsen TATION 1 HVAD GÅR PRAKTIKKEN UD PÅ?
6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor
Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi
Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet
Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder
