STATUSRAPPORT - REN OG TRYG BY

Transkript

1 - REN OG TRYG BY 1 REN OG TRYG BY

2 BAGGRUND OG KONKLUSIONER I sektorplan for drift og vedligeholdelse af veje og parker opstilles en forandringsteori, dvs. en forventning om sammenhængen mellem overordnede mål, effektmål og indsats for drift og vedligeholdelse af veje og parker (jf. figur nederst på siden). I denne statusrapport rapporteres om udviklingen i forhold til de indsatsområder, der retter sig mod en ren og tryg by. Målingerne koncentrerer sig således omkring renhold, herunder graffitiindsatsen, jf. den opstillede forandringsteori. Om målingerne På baggrund af erfaringer og evidens i forhold til renhold er der opstillet målepunkter/indikatorer således, at målinger på indsatsen kan anvendes til at konkludere på de opstillede mål. Det er således identificeret, at det er relevant at måle mængden af affald i skraldespande, på veje, pladser, i parker og grønne byrum. Ligeledes at mængden af graffiti i bybilledet er en indikator for om byen opleves ren, lys og tryg. Der er forholdsvis gode målinger i forhold til renhold, herunder måling af vejskab, mængde af affald indsamlet fra offentlige affaldskurve, affaldsoptællinger udført på udvalget arealer og vejstrækninger samt borgerundersøgelsen fra Målingerne giver en indikation af ændringer af affaldsmængderne på veje og pladser. Herunder også på udvalgte vejstrækninger, der er repræsentative for de øvrige veje i kommunen. Hertil kommer, at målingerne viser, hvilke affaldstyper, der er mest af, hvilket giver en indikation af, hvor der kan målrettes indsatser f.eks. i forhold til ren by kampagner. Derudover er der i kommunens borgerundersøgelse spurgt ind til både hvor vigtigt borgerne vurderer renhold af veje og opholdsarealer samt deres tilfredshed med det. Der er således en del oplysninger, der kan give en indikation af, om målene på området er opnåelig med den givne indsats. 2 REN OG TRYG BY

3 I forhold til graffiti er der foretaget en måling på udvalgte strækninger, som viser det aktuelle antal graffitiudtryk. Målingen vil fremadrettet blive benyttet som nulpunktsmåling. Herudover er spurgt ind til borgernes tilfredsheds hed i forhold til kommunens indsats mod graffiti og vigtigheden heraf. Væsentlige iagttagelser fra målingerne Fra 2011 til 2012 har været et fald i den indsamlede affaldsmængde fra de offentlige affaldskurve. Affaldsoptællingerne på udvalgte arealer og vejstrækninger viser, at cigaretskod og tyggegumme er det affald, der oftest henkastes. Affaldsoptællinger på udvalgte arealer viser et fald fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal i de store affaldsfraktioner, cigaretskod og tyggegummi, mens de øvrige affaldsfraktioner ligger konstant lavt. I kommunens borgerundersøgelse fra 2012 oplyser de adspurgte, på spørgsmål om hvordan de betragter renholdelsen af Frederiksberg og vigtigheden heraf, at man er tilfredse med renholdelsen, og at man vurderer det som værende vigtig. Graffititællingen viser, at antallet af graffitiudtryk i det Frederiksbergske bybillede er langt mindre end i København. Antallet af graffitiudtryk pr. facademeter er ca. halvdelen af, hvad den er i København. Graffititællinger viser endvidere, at 80 pct. af graffitiudtrykkene er på fremmed ejendom (privat, statslig mv.). Der er afsendt 423 breve til grundejere med opfordring til at fjerne graffitien og det kan konstateres ved stikprøve at ca. 50 pct. af graffitien fjernes. Overordnede konklusioner De seneste års forøgede indsats i forhold til renholdelse generelt og i særdeleshed i forhold til graffiti betyder, et fald i mængden af affald både i skraldespande og på veje, pladser, parker mv., samt en målbar effekt især af den graffitiindsats, der er målrettet grundejere. Derudover er der målt et lavt niveau af graffitimængde i bybilledet når der sammenlignes med København. Disse positive målinger på de opsatte indikatorer sammenholdt med, at borgerne iflg. Borgerundersøgelsen generelt er tilfredse med renholdelsen, indikerer at den øgede indsats giver den ønskede effekt, dvs. at byen opleves ren, lys og tryg og i yderste konsekvens, at Frederiksberg er en tryg og sikker by at færdes og opholdes sig i, og en funktionel og komfortabel by at færdes i. Målingerne - især i forhold til affald - viser et så lavt niveau, at det vigtigste fokus for den fremadrettede indsats derfor er, at fastholde det nuværende høje niveau. Målingerne er samtidig et godt redskab til at synliggøre, at der kan være en yderligere effekt ved en fokuseret indsats mod cigaretskod, tyggegummi og graffiti på privat ejendom. Erfaringer viser, at en vedvarende afhjælpende indsats i sig selv er en vigtig del af den præventive indsats. Skrald bliver oftere smidt der, hvor der i forvejen er skrald, og graffiti bliver oftere malet der, hvor der i forvejen er graffiti. I forhold til målinger og effektvurderinger kan det konkluderes, at der allerede nu er en stor mængde data på området, som giver mulighed for at konstatere, at den målrettede indsats betyder der er et lavt niveau af affald og graffiti i byrummet. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at følge en udvikling over længere tid, og samtidig også behov for at afprøve forskellige indsatser for på sigt at kunne konkludere, om en yderligere fokusering af indsatsen eller en anden tilrettelæggelse af indsatsen kan resultere i mere effekt med brug af samme ressourcer eller samme effekt med brug af færre ressourcer. Når DUP er implementeret får leverandørerne mulighed for at eksperimentere med indsatsen i det omfang tilstandskravene opfyldes, og der genereres derved fremover data, der kan styrke effektstyringen af området. 3 REN OG TRYG BY

4 VEJSKRAB OG AFFALD Vejskrab Ved vejskrab forstås det affald, der opsamles af fejemaskinerne når de fejer veje og pladser. Vejskrab indeholder således både henkastet affald, grus, blade m.v. Opgørelsen sker ved, at affaldet vejes ved bortskaffelse. Mængden af vejskrab er registreret flere år tilbage. Imidlertid er der siden 2011 frasorteret nedfaldne blade fra vejtræer som følge af bedre affaldssortering. Dette har bevirket af den mængde af vejskrab, som bortskaffes, er faldet markant. Det er derfor ikke muligt at benytte tidligere års mængder til at følge udviklingen. Derfor udgør mængdeopgørelsen fra 2012 fremadrettet en basislinje/nulpunktsmåling. affald i affaldskurvene over sommeren, hvilket skyldes at byen benyttes mere i disse måneder. Herudover er der et mindre fald i den totale mængde affald i affaldskurvene fra 2011 til Ved at koble mængden af vejskrab med den indsamlede mængde affald fra affaldskurvene i tons, kan man få et mere fyldestgørende billede af området. Fremadrettet vil man ved at sammenholde data for vejskrab med mængden af affald fra affaldskurve få en indikation af, om folk bruger skraldespandene mere. Affaldsmængder i de offentlige affaldsspande Denne måling indeholder affaldet fra de sorte sække i de offentlige affaldsspande samt det affald som ligger umiddelbart i nærheden. Affaldsmængden opgøres på månedsbasis. Efterfølgende figurer viser mængden af affald fra affaldskurve i tons pr. måned for 2011 og 2012, samt den samlede mænge for 2011 og Der er en svag stigning i mængden af Affaldsmålinger på udvalgte arealer By- og Miljøområdet har siden 2010 foretager kvartalvis optælling af affaldsmængder på forskellige affaldsfraktioner på udvalgte arealer og vejstrækninger. Målingerne foretages på 9 udvalgte arealer, som erfaringsmæssigt vides at akkumulere meget affald. Målingerne foretages efter retningslinjer fra Hold Danmark Ren og foretages samtidigt i en række andre kommuner. Målingerne bruges til at se tendenserne for henkastet affald, 4 REN OG TRYG BY

5 herunder hvilke affaldsfraktioner, der oftest henkastes, blandt andet således at renholdelsesindsatsen kan målrettes herefter, ligesom ren by kampagnerne kan målrettes hertil. Målingerne foretages i dagtimerne, og der må derfor formodes at være renholdt inden optællingen, dvs. at målingerne i højere grad viser hvilken type og mængde af affald renholdsindsatsen ikke fanger, og dermed hvordan den fremadrettede indsats kan målrettes. Nedenstående figur viser udviklingen i affaldsmængder på de ni udvalgte arealer fra 2010 til første halvår. Optællingerne fortæller dels om, hvilken type henkastet affald der er tale om, og om udviklingen af affaldsmængderne de udvalgte steder. Figuren viser udviklingen i affaldsmængder på de 9 udvalgte arealer fra 2010 til. Resultatet viser antal affaldselementer pr. 300 m², for at kun bruges sammen med Hold Danmark Ren. De høje talværdier fremkommer da målepunkterne på Frederiksberg er væsentligt mindre end 300 m² og derfor er skaleret op. Som det fremgår af figuren, er de hyppigste affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi, hvilket også stemmer overens med de typiske affaldsfraktioner fra øvrige kommuner, der rapporterer til Hold Danmark Ren. Udviklingen hen over årene viser et fald i de store affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi, mens de øvrige affaldsfraktioner ligger konstant lavt. Faldet i antallet af tyggegummi skyldes formentlig at der er skiftet fra fiberbørster til fiber/metalbørster på fejemaskinerne, der renholder veje, fortove m.v. Børsterne medvirker til, at det fasttrådte tyggegummi slides hurtigere af. Faldet i optalte cigaretskod kan dels skyldes, at der er opsat flere askebægere i bybilledet, samt ren by kampagnen, som blandt andet har været rettet mod denne affaldsfraktion. Det bemærkes i den forbindelse, at 74 % af de adspurgte i kommunens borgerundersøgelse fra 2012 har oplyst, at man har lagt mærke til kommunens ren by kampagne, og at 38 % af de adspurgte har oplyst, at man har ændret adfærd på grund af kampagnen. I perioden formodes det at flere er holdt op med at ryge, men samtidig at flere af rygerne ryger udendørs, og det er derfor uvist hvilken betydning dette har for målingerne. 5 REN OG TRYG BY

6 Affaldsbarometer Udover egne målinger af affaldsfraktioner, bliver der også foretaget målinger af firmaet Rosta for kommunen. Optællingerne foregår om natten for at sikre, at der ikke lige har været renholdt, dvs. det er hensigten at vurdere hvor meget og hvilken type affald der henkastes i byrummet. Optællingerne foregår ud fra et afprøvet koncept for at sikre at målingerne er valide. Rosta udfører tilsvarende målinger for Københavns Kommune, hvorfor det på sigt er muligt at benchmarke med København. Nedenstående tabel viser resultaterne fra september Resultatet vises i procent og skelnes derfor ikke mellem størrelsen på affald, men mellem typen af affald. Et cigaretskod tæller således ligeså meget som en pizzabakke. Der er indtil videre kun foretaget én måling som derfor vil fungere som nulpunktsmåling. Næste tælling er foretaget i april. Resultatet foreligger imidlertid endnu ikke. Når rapporten foreligger, vil det vise sig, om affaldsmængden har ændret sig. I denne optælling udgør cigaretter den største affaldsfraktion, da tyggegummi ikke tælles her. Fordelingen af affaldet imellem affaldsfraktionerne underbygger resultaterne fra områdets egne optællinger Pizzabakker Cigaretskod Drikkekrus Fastfood emballage Dåser Glas Byggeaffald Madaffald Papiraffald Kapsler Hundelorte Boner Første figur viser det samlede antal affaldselementer på de seks trafikveje. Der tælles over strækninger på 500 meter, der tælles på begge sider af vejen og ca. 15 centimeter ud på kørebanen. Anden figur viser procentvise fordeling af affaldselementerne på alle de talte veje. 6 REN OG TRYG BY

7 GRAFFITI Firmaet Rosta udfører optællinger af graffitiudtryk for kommunen to gange om året på 6 udvalgte strækninger på en strækning af 1 km. i begge retninger, dvs. i alt 12 km. Tællingerne opdeles i de forskellige former for graffitiudtryk, dvs. tags, throw-ups, pieces, klistermærker og plakater. Der er indtil videre foretaget måling i september 2012 og april. Målingen fra september 2012 funger som nulpunktsmåling i forhold til graffitiudviklingen på Frederiksberg. Målingen fra april er ikke endeligt færdigbearbejdet, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget om udviklingen. På figuren herunder ses antallet af graffiti fordelt på vejstrækninger og graffitiudtryk. Der er i alt optalt graffitiudtryk fordelt på tags (45,46 %), 73 throw-ups (1,71 %), 5 pieces (0,12 %), klistermærker (50,26 %) og 105 plakater (2,46 %). Målingerne udgør som nævnt en nulpunktsmåling, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om udviklingen. Da Københavns Kommune får udarbejdet tilsvarende målinger, er det dog allerede nu muligt at sammenligne det gennemsnitlige antal graffitiudtryk pr. optalt meter. Herudover er det på sigt muligt at benchmarke udviklingen i hhv. Frederiksberg og Københavns Kommune på graffitiområdet. Optællingen viser, at der på Frederiksberg er gennemsnitlig 0,35 graffitudtryk pr. optalt meter. Københavns måling fra september 2012 viser, at der i gennemsnit er ca. 0,66 graffitiudtryk pr. optalt meter. Københavns målinger dækker 10 udvalgte vejstrækninger på hver 1 km længde (i begge sider) i forskellige bydele. Målingerne viser store forskelle fra bydel til bydel. København har i de senere år reduceret omfanget af graffitimålinger fra at omfatte 15 veje til nu at omfatte 10. Det har bl.a. betydet, at ét af Københavns tættest befolkede områder, Christianshavn, ikke længere er med i målingerne. Dette må formodes at have betydning for det generelle niveau af målingerne. Samlet set kan det dog konkluderes, at der er væsentlig mindre graffiti pr. meter i Frederiksberg i forhold til København. Dette skyldes bl.a. den store indsats for at få fjernet graffiti fra såvel det offentlige byudstyr som fra de kommunale og private ejendomme Graffiti på Frederiksberg i stk. Rute 1 Rute 2 Rute 3 Rute 4 Rute 5 Rute 6 tags throw-ups pieces klistermærker plakater Figuren viser antal graffiti på en række udvalgte strækninger (6 veje på en strækning af 1 km. i begge retninger), der i alt udgør 12 km. 7 REN OG TRYG BY

8 I modsætning til Københavns Kommune, har Frederiksberg en offensiv indsats mod graffiti på privat ejendom. På Frederiksberg kontaktes ejere af private ejendomme, der har graffitiudtryk på facader m.v. med opfordring til fjernelse. Langt det meste graffiti på Frederikberg er på fremmed mands ejendom dvs. private ejendomme, kabelskabe, postkasser m.v. Hver gang der er foretaget 100 graffitiregistreringer, er 80 af registreringerne i gennemsnit på fremmed mands ejendom, mens 20 af registreringerne i gennemsnit er på kommunens byudstyr og ejendomme. Graffiti på privat ejendom indberettes til ejeren af ejendommen med opfordring om at fjerne graffitien, herunder med tilbud om at tilslutte sig AlliancePlus afrensningsordning. Der er siden 1. januar 2012 og indtil 25. september 2012 sendt 423 breve til grundejere, heraf er flere breve tilgået samme ejer, hvis det efter første henvendelse har vist sig, at der ikke er afrenset. Området kan dog også konstatere, at der er mange private grundejere, som allerede nu har afrenset graffiti. Et eksempel herpå er de privates afrensning på H. C Ørsteds Vej. Den 15. august 2012 blev der registreret 35 ejendomme med graffiti. Alle grundejere har fået brev med opfordring om fjernelse. Ved tilsyn den 21. september 2012 blev der konstateret graffiti på 25 ejendomme, heraf var 18 gengangere, 7 ejendomme har fået ny graffiti. I alt har 17 ejendomme fået fjernet graffiti. I tilfælde, hvor private grundejere ikke fjerner graffitien på deres ejendom sendes en fornyet henvendelse, som følges op af en telefonisk henvendelse. Da det via broken window teorien er dokumenteret, at affald avler affald, herunder at graffiti avler mere graffiti, men også fordi graffiti og affald medføre utryghed for brugere af områder, er det væsentligt at fastholde og fokusere den nuværende graffitiindsats. Målsætningen er samtidig, at der samlet set fra til 2016 skal ske et fald i mængden af graffiti på mellem 5 og 10 % i forhold til den ovennævnte nulpunktsmåling. Der vil dog blive udfordringer med at opnå målet, da graffitien som nævnt primært er på privat ejendom, herunder på private forsyningsskabe. 8 REN OG TRYG BY

9 BORGERUNDERSØGELSEN 2012 Der kan være forskel på hvad man måler og på hvordan borgere opfatter renholdelsen af en by. Det er derfor også nødvendigt at inddrage borgernes tilfredshed med renhold i en vurdering af graden af renhold på Frederiksberg. Der ligger også brugbare informationer i variationerne mellem borgernes opfattelse af mængden af affald, og hvad man kan se på målingerne. I forbindelse med kommunens store borgerundersøgelse i 2012 er der spurgt ind til tilfredsheden med kommunens indsats i forhold til renholdelse af veje og opholdsarealer, tømning af affaldskurve og askebægere, antallet af affaldskurve og indsats mod graffiti. Borgerundersøgelsen er en udmærket indikation af borgernes holdning til renhold. Resultaterne af borgerundersøgelsen på disse punkter er gengivet neden for. Figuren viser borgernes tilfredshed med renholdelsen på Frederiksberg med tal fra 2008 og Graffiti er det eneste af de fire målepunkter/indikatorer i denne statusrapport, som både er undersøgt i Borgerundersøgelsen fra 2008 og i 2012, og effekten af den forøgede indsats mod graffiti, som kan aflæses i graffitimålingerne, kan også aflæses i borgerundersøgelsen. Således er tilfredsheden med graffitiindsatsen øget fra 58 i 2008 til 63 i I forhold til målet om en begrænset mængde affald på veje og pladser ses det, at borgerne har en tilfredshedsscore på 70, hvilket betyder, at borgerne generelt er tilfredse med renhold på veje og opholdsarealer. Der er ligeledes en generel tilfredshed med kommunens indsats i forhold til tømning af affaldskurve og askebægere.disse målinger var ikke med i borgerundersøgelsen fra 2008 og det er derfor ikke muligt at vurdere, om borgerne oplever en forbedring. Der laves en borgerundersøgelse igen om fire år, hvormed det bliver muligt at følge udviklingen. 9 REN OG TRYG BY

10 Figuren viser borgernes tilfredshed med ydelsen og hvor vigtig de mener den er. Udover at spørge borgerne om deres opfattelse af niveauet, har man også spurgt dem om vigtigheden af de forskellige områder. Spørgsmålene nr. 7 Hvor rene byens opholdsarealer er nr. 6 hvor rene byens veje er og nr. 10 Muligheden for at komme af med affald i byen, scorer højt både i vigtighed og tilfredshed. Generelt ligger alle spørgsmål med renhold godt både med tilfredshed og vigtighed. Kommunens graffitiindsats vægtes også høj. I vigtighed vægter graffitiindsatsen lavere end renhold af veje og opholdsarealer, hvilket kan skyldes det meget lave antal af graffiti på Frederiksberg, man bliver derfor som borger ikke føler sig generet af. I 2012 er borgerne også blevet spurgt, om de har bemærket Frederiksbergs årlige Ren By kampagne, om kampagnen har fået den pågældende til at ændre adfærd, og hvor stort et ansvar man selv tager for, at byen er ren. 74 % af de adspurgte har lagt mærke til kampagnen, 38 % af de adspurgte har ændret adfærd på grund af kampagnen. Endelig bemærker 43 %, at man føler, at have et stort ansvar for byen er ren og 43 % føler et ansvar herfor. 10 REN OG TRYG BY

11 Man skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem resultaterne i borgerundersøgelsen og alle borgerne på Frederiksbergs mening om renhold. Promonitor, som har udført undersøgelsen, nævner at nogle borgergrupper kan være underrepræsenteret, eksempelvis ressourcesvage borgere og ældre borgere. Samtidig er renhold af byen en indsats målrettet borgere og ikke konkrete brugere (som f.eks. børneinstitutioner m.v.) og det må derfor antages, at svarene er blivet mere diffuse. I forbindelse med indførelse af tilstandskrav for ren- og vedligehold forventes det, at der løbende skal måles på tilstanden, men også at borgernes vurdering af tilstanden skal inddrages. I den forbindelse drøftes det bl.a. hvordan målingerne kan målrette undersøgelserne, bl.a. ved at spørge brugere af eller naboer til bestemte områder. 11 REN OG TRYG BY