STATUSRAPPORT - REN OG TRYG BY 2016

Transkript

1 - REN OG TRYG BY

2 KONKLUSIONER Sektorplan for drift og vedligeholdelse af veje og parker opstiller en forandringsteori, der beskriver sammenhængen mellem overordnede mål, effektmål og indsats for drift og vedligeholdelse af veje og parker. Sektorplanen sætter rammen for denne statusrapport, hvor fokus specifikt er på årets affalds- og graffitimålinger, samt årets brugermålinger af ren- og vedligehold af udvalgte grønne områder. Mere generelt følges der i statusrapporten op på den generelle udvikling i forhold til de indsatsområder, der retter sig mod en ren og tryg by. Der foretages affalds-, graffiti- og brugermålinger to gange årligt. Notater om de seneste målinger gennemført i er vedlagt som bilag. Væsentlige iagttagelser og konklusioner fra målingerne I en periode med stigende befolkningstal og stigende andel af borgere i de aldersgrupper som bruger byen er det forventeligt med øgede mængder affald i og slitage af byrummet. Den forventelige stigning i affald kan imidlertid ikke aflæses i målingerne. Affaldsmængden, i form af vejskrab og affald i affaldskurve, varierer fra år til år, men udviser ikke en stigende trend. Samtidig er der i løbet af den periode, hvor der er gennemført affaldstællinger, et fald i antallet af optalte stykker affald. Udviklingen i graffiti i bybilledet varierer også i perioden. Det målte antal graffitiudtryk er steget fra 2012 til medio 2014, men efter en målrettet indsats var antallet af optalte graffitiudtryk i il 2015 tilbage på det oprindelige 2012-niveau. I andet halvår af 2015 overtog Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV) graffitiafrensningen, idet det var forventet, at der kunne opnås synergi mellem FGVs løbende renhold af byen og graffitiafrensningen. Den første måling efter kontraktovertagelsen viste en mindre stigning i graffitiudtrykkene, men i er der sket et markant fald i det samlede antal graffitiudtryk. Resultatet skal sammenholdes med, at kontrakten med FGV er billigere end den tidligere. Tilfredsheden med renhold og vedligeholdelsen af byrummet er i perioden meget høj. Både når det gælder borgernes generelle vurdering af byen i kommunens borgerundersøgelser, og som det kommer til udtryk i de konkrete brugerundersøgelser af 10 grønne områder. Siden 2014 har 9 ud af 10 af de adspurgte været meget tilfredse eller tilfredse på de målte parametre i forhold til renholdelsen og plejen af såvel arealerne som byudstyr. Målingerne indikerer således, at kommunens indsats giver den ønskede effekt, dvs. at byen opleves ren, lys og tryg og i yderste konsekvens, at Frederiksberg er en tryg og sikker by at færdes og opholde sig i. Det er dokumenteret, at en vedvarende afhjælpende indsats også fungerer præventivt (Broken Window-effekten). Skrald bliver oftere smidt der, hvor der i forvejen er skrald, og graffiti bliver oftere malet der, hvor der i forvejen er graffiti. En generel konklusion er derfor, at renholdelsesindsatsen giver borgerne incitament til at fastholde byens renholdte udtryk. Fokus i den fremadrettede indsats er derfor at fastholde denne positive udvikling. Udover at give en status på niveauet for renhold og vedligeholdelse af byrummet giver de indsamlede data også en brugbar viden, som kan medvirke til læring om, hvilke indsatser, der skaber størst effekt. Fx viser affaldstællingerne, at udviklingen i antal optalt affald er forskellig for de ruter, der indgår i tællingerne. Der er en væsentlig reduktion for hele perioden (2012- ) på alle ruterne, dog med enkelte udsving fra år til år. I det omfang en enkeltrute udviser en negativ trend, kan der igangsættes en mere målrettet indsats for dette område. Det påvirker dog ikke det overordnede billede om en faldende mængde affald. 2 REN OG TRYG BY

3 Yderligere eksempler på læringspotentiale er i forhold til graffitiindsatsen, samt effekten af den forebyggende indsats i forhold til affald. I forhold til målingerne af affald i affaldskurve viser data, at andelen af affald i offentlige affaldskurve ud af den samlede mænge indsamlede affald (dvs. affaldskurve og vejskrab) har været stigende fra 2013 til Dette betyder, at en større mængde affald havner i affaldskurvene frem for på veje og i parker. Resultatet tyder på, at den forebyggende indsats, i form af kampagner, virker. Samlet set viser statusrapporten, at kommunen har oparbejdet en stor mængde data for området, hvorfra det kan konstateres, at den målrettede indsats har den ønskede effekt. Samtidig giver den indsamlede data også viden om, hvor der er læringspotentialer, og hvad der er behov for at følge tæt. INDSATS Kommunen skal efter lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje sørge for renholdelse af offentlige veje og cykelstier samt snerydning af offentlige veje og cykelstier. Kommunen fastlægger niveau for renholdelse og snerydning under hensyn til trafiksikkerhed, sundhed og æstetik. Niveauet er med implementeringen af Driftsudviklingsprojektet (DUP) medio 2013 ændret fra at være et udførelseskrav (fx at trafikveje renholdes 3 gange om ugen) til at være tilstandskrav baseret på fotos af den ønskede tilstand. Den kommunale renholdelsesopgave inkluderer også fjernelse af graffiti på kommunens byudstyr, renholdelse af p-kælderen på Sylows Allé samt byens parker og grønne arealer, herunder tømning af affaldskurve og renholdelse af bede, langs stier og i grønne anlæg langs veje. 3 REN OG TRYG BY

4 EN RENERE BY Sammenhænge og evidens Trafikkens afvikling påvirkes, hvis ikke byrum og færdselsarealer er holdt rene, dvs. fri for affald, løvfald, sne m.m. Samtidig tyder erfaringer på, at oplevelsen af, hvorvidt et område er rent og vel vedligeholdt er central for, om byrummet opleves som trygt at færdes i, ligesom det har betydning for, at byen er komfortabel at færdes i til fods. Der er identificeret to primære veje til målet om en renere by. Dels at påvirke borgerne til at henkaste mindre affald og dels at holde byen ren. DER ER EVIDENS FOR At oplevelsen af byrummet som rent eller snavset er afgørende for, hvorvidt den enkelte smider affald. Dvs. at affald, genererer mere affald. At der er en tendens til, at unge har en lempeligere holdning til henkastet affald end ældre At affald, dårlige belægninger, smalle passager og manglende snerydning er barrierer for at færdes i byrummene Undersøgelser fra Miljøstyrelsen peger på, at mere end 90 pct. af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald, til trods for dette oplyser 35 pct. af de adspurgte, at de godt kan finde på at smide affald. Samtidig viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at unge har en lempeligere holdning til henkastet affald end ældre. Derudover viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen, at oplevelsen af byrummet som rent eller snavset er afgørende for, hvorvidt den enkelte smider affald. Områder, som har en høj renholdelsesstandard, er mindre udsat for henkastet affald end områder med lav renholdelsesstandard. Den såkaldte Broken Window-theory dokumenterer således, at knuste ruder frister til at knuse yderligere ruder og med andre ord at affald avler affald. Problemet med henkastet affald kan derfor ikke løses uden en effektiv indsamling af affald. 4 REN OG TRYG BY

5 Modsat har forventningen om, at byen er ren, en positiv effekt så færre smider affald. Det er derfor centralt via en effektiv renholdelsesindsats at holde liv i en positiv udvikling, således at rent skaber rent og ikke det modsatte. Samtidig også at byen italesættes som ren. AFFALDSDATA Vejskrab er det affald, der opsamles af fejemaskinerne, fra veje og pladser. Vejskrab indeholder således både henkastet affald, grus, blade m.v. Opgørelsen sker ved, at affaldet vejes ved bortskaffelse. Mængden er registreret siden Affaldsmængder i de offentlige affaldsspande indeholder affaldet fra de sorte sække i de offentlige affaldsspande samt det affald, som ligger umiddelbart i nærheden. Affaldsmængden opgøres på månedsbasis, og er registreret siden 2012 Affaldsmålinger Mængden af affald i byrummet er bestemmende for, at byen opleves ren og er tryg at færdes i. Der har i den periode, hvor målingerne er foretaget (2011-), været et stigende befolkningstal og samtidig en ændring i befolkningens alderssammensætning, som betyder, at brugen af byens rum forøges. Omfanget af henkastet affald i byrummet må derfor forventes at være stigende i perioden. Den samlede mængde affald består af affald i de offentlige skraldespande, affald der fejes op fra veje/fortove og affald, som ligger tilbage i byrummet efter renholdelsesindsatsen er gennemført. For at vurdere om renholdelsesindsatsen har den ønskede effekt, dvs. en renere og tryggere by, er den samlede mængde affald derfor væsentlig at måle på: affald i affaldskurve affald der fejes op (vejskrab) affald, der ligger tilbage i byrummet Ved at koble mængden af vejskrab med den indsamlede mængde affald fra affaldskurvene i tons, får man et samlet billede af mængden af Tallene for udviklingen i mængden af vejskrab og affald fra offentlige affaldsspande indeholder fter 1/ ikke længere de udbudte områder, dvs. 25% af de grønne områder og enkelte metrostationer. Det betyder at tallene fra før og efter 2014 ikke er direkte sammenlignelige. Dog vurderes denne ændring at være lille da vejskrab og langt størstedelen af affaldsspande er placeret på vejstrækninger og pladser, og ikke i grønne områder. Derudover er det vigtigt, at de konkrete forhold i det pågældende år inddrages i fortolkningen af tallene fx om vinteren har været mild, således at byen benyttes i en længere periode Affaldsmålinger før renhold. Siden 2012 er der to gange årligt foretaget affaldsoptællinger. Optællingen viser typen af affald og der skelnes derfor ikke mellem størrelsen på affald. Et cigaretskod tæller således ligeså meget som en pizzabakke. Optællingen sker om natten for at sikre, at der ikke lige har været renholdt, dvs. det er hensigten at vurdere, hvor meget og hvilken type affald der henkastes i byrummet. Optællingerne gennemføres af Rostra Research, som udfører tilsvarende målinger for Københavns Kommune. På sigt forventes det derfor muligt at benchmarke med København. Som tillæg til Rostra Research s optællinger deltager Frederiksberg Kommune, sammen med øvrige 16 kommuner, i en kortlægningsanalyse af henkastet affald, Hold Danmark Rent. Kortlægningsmetoden anvendt i er helt ny i sin struktur, hvorfor tendenser i affaldsudviklingen først vil kunne måles fra Det er vigtigt at være opmærksom på, at affaldstællingerne udtrykker et øjebliksbillede af affaldsmængden på den givne rute, hvorfor også den aktuelle vejrsituation spiller ind på målingens resultater. 5 REN OG TRYG BY

6 indsamlet skrald og samtidig om folk bruger skraldespandene mere Indsamlet affald i byrummet, tons pr. år Affaldskurve Vejskrab *Da affald i affaldskurve først er registreret fra 2012, er det i ovenstående figur antaget, at niveauet for 2011 er identisk med Der er store udsving i den samlede mængde affald, målt her som vejskrab og affaldskurve, som i perioden svinger mellem tons og 778 ton. Mængden af affald i affaldskurvene varierer henover året. For at sikre, at eventuelt faldende mængder indsamlet affald (vejskrab og affaldskurve) ikke blot er et udtryk for en reduceret renholdelsesindsats, laves der også målinger af affaldet i byrummet. Der er udført 8 målinger af affald i byrummet på 6 strækninger af Rostra Research. Målingerne er gennemført om natten, dvs. at der ikke lige har været renhold. De seneste målinger (hhv. 7. og 8. affaldsmåling fra il og tember jf. bilag) viser, at den samlede skraldemængde er faldet med 36 pct. når forårsmålingerne fra 2015 og sammenholdes og med 7 pct., når efterårsmålingerne fra 2015 og sammenholdes. I forhold til sidste års forårsmåling er antallet af registrerede stykker affald på mod sidste års il-målings Det registrerede antal affald udgør det laveste niveau siden målingerne blev påbegyndt i Faldet skyldes primært et markant fald i antal af cigaretskod, ligesom der også er sket et fald i papiraffald. Denne positive udvikling har pågået siden forårsmålingen Som beskrevet i data-boksen, er der en vis usikkerhed forbundet med data på området væsentligst at det geografiske område data opgøres for, er reduceret fra 2013 til De forsigtige konklusioner, der kan drages på baggrund af periodens målinger er, at der ikke kan spores samme stigning i affaldsmængden som der har været i befolkningsudviklingen i samme periode (en stigning på ca. 5,8 pct. fra primo 2011 til primo ). Samtidig er der også en tendens til, at en stigende andel af den samlede mænge affald, kommer i byens affaldskurve hhv. 39,5 pct. i 2012, 38,1 pct. i 2013, 40,3 pct. i 2014 og 40,8 pct. i Antal optalt affald, Rostra research ( ) antal optalt affald Lineær (antal optalt affald) REN OG TRYG BY

7 Antal affaldselementer fordelt på trafikveje ( 2012 vs. ) Falkoner Allé Finsensvej Gl. Kongevej H. C. Ørstedsvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej Figuren ovenfor viser den faldene tendens fra den første måling i 2012 til den nyeste måling fordelt på ruter. Den procentvise udvikling for de enkelte strækninger varierer fra år til år, og bærer præg af tilfældige udsving. Hvis der ved gentagne målinger er en strækning, der udviser tegn på en mindre positiv udvikling i forhold til de øvrige strækninger, vil dette blive anvendt til videre opfølgning. Der er ikke for nuværende viden nok til at konkludere, hvad forskellene på ruterne skyldes. Fremadrettet kan målingerne, suppleret med det generelle tilsyn og eventuelle detaljerede målinger i forhold til særlige tiltag, anvendes til at undersøge hvilke indsatser, som har størst effekt. I Hold Danmark Rent målingen viser resultatet, at borgerne er meget tilfredse og har rosende ord om renholdningsindsatsen. Det konkluderes også, at der i forhold til det faktiske renholdelsesniveau er et acceptabelt niveau på Frederiksberg. Således er den borgeroplevede renhed endnu højere end den faktiske renhed, der er målt på udvalgte steder i kommunen. Det skal i forhold til sammenligningsgrundlaget for det faktiske renholdelsesniveau påpeges, at det både by- og landkommuner der indgår. Målingen er i denne form kun foretaget i, og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere målinger. borgeranalysen i Hold Danmark Rent, at cigaretskod er den affaldstype, som generer borgerne på Frederiksberg allermest. Den samlede konklusion på målingerne er således, at en yderligere forebyggende indsats målrettet cigaretskod vil kunne påvirke målinger positivt. Da det er meget ressourcekrævende at opsamle de små stykker affald, som cigaretskod udgør, har forvaltningen fokus på forebyggende aktiviteter. Frederiksberg Kommune har allerede en del askebægre stående i forbindelse med offentlige bænke og affaldskurve samt hængende på affaldskurve rundt i byrummet. Belægningsmæssigt er der også foretaget en indsats ved nye busstoppesteder og ved Forum Metrostation, hvor der er udlagt en speciel fugemasse i fugerne mellem fliser og chaussesten. Fugemassen gør det lettere at feje skoddene op for renholdelsesmedarbejderne. Desuden er der ved Forum Metrostation opsat større askebægere. På billedet nedenfor er der anvendt den særlige fugemasse, som betyder at det er nemmere at renholde ift. bl.a. cigaretskod Cigaretskod udgør langt den væsentligste affaldstype uanset rute. Cigaretskod udgør samlet set i Rostra Research s optælling 90 pct. af det henkastede optalte affald. Samtidig viser 7 REN OG TRYG BY

8 GRAFFITI Rostra Research udfører ligeledes optællinger af graffiti for kommunen to gange om året (henholdsvis i il og tember) på 6 udvalgte strækninger på en længde af hver 1 km i begge retninger, dvs. i alt 12 facadekilometer. Tællingerne opgøres i 5 forskellige former for graffitiudtryk, som er tags, throw-ups, pieces, klistermærker og plakater. Tags: mindre underskrifter, der typisk er mange af Throw-ups: større underskrifter, som typisk er svungne, udfyldte bogstaver Pieces: egentlige tegneserieagtige malerier Der er indtil videre foretaget 9 målinger, hvor seneste måling er fra tember. Målingen fra tember 2012 fungerer som baseline i forhold til graffitiudviklingen på Frederiksberg. Måling 9 er gennemgået i de vedhæftede bilag. På figuren nedenfor ses udviklingen i antallet af graffitiudtryk, der for langt størstedelen udgøres af tags og klistermærker. Det fremgår af figuren til højre, at der i perioden fra efteråret 2012 og frem til foråret 2014 var en væsentligt stigning i registreret graffiti. Det højeste registrerede niveau i den periode, hvor der er foretaget målinger, er i il 2014, dvs. en stigning på 34 pct. i forhold til den første måling. En fokuseret indsats i perioden har knækket kurven, således at der fra il 2014 til tember er sket et markant fald i antallet af registrerede graffitiudtryk på hele 38 pct. Det er primært et lavere antal registrerede klistermærker (-37 pct.) og tags (-43 pct.), der resulterer i den målte reduktion. Antallet af throw-ups er steget i perioden mens antallet af plakater er uændret, men det påvirker ikke den samlede reduktion, idet det er graffitityper, som sjældent registreres på Frederiksberg. Der er samlet i målt 2 pieces Grafittiudtryk i alt ( ) Tags Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater Omvendt er der i perioden mellem 8. og 9. måling observeret et stort fald i det samlede antal registrerede udtryk på 22 pct. eller stk., der primært skyldes et fald i tags. Målsætningen er, at der samlet set i forhold til første måling i tember 2012 skal ske et fald i mængden af graffiti på mellem 5-10 pct. Dette års sidste måling er den første, der opfylder målsætningen med et fald på 16 pct. Næste års målinger vil vise, om faldet er permanent Grafittiudtryk i alt Samlet antal udtryk - 5 pct. -10 pct. 8 REN OG TRYG BY

9 Målingerne viser ydermere, at der er stor variation i antallet af graffitiudtryk på de enkelte ruter. Rute 6 har ved seneste måling i tember færrest graffitiudtryk med 248 stk., mens rute 4 havde knap 900 flere graffitudtryk (1.143 stk.). Det er vigtigt at være opmærksom på, at optællingsmetoden udtrykker et øjebliksbillede af graffitimængden på den givne rute. Antallet af og udviklingen i registrerede graffitiudtryk er ikke et direkte udtryk for graffitiindsatsen. Der vil ofte være fjernet nogle graffitiudtryk, og nye vil være kommet til. Hvis der på en given rute f.eks. registreres i alt 25 udtryk den ene måned og igen 25 udtryk den anden måned, kan det dække over, at der er fjernet lige så mange, som der er kommet nye til. Kommunen hjemtog den 1. tember 2015 opgaven med afrensning af graffiti, idet man grundet synergi med renholdelsesindsatsen kunne levere opgaven billigere end den tidligere kontraktholder. Opstartsvanskeligheder i forbindelse med opgaveovertagelsen kan være årsag til stigningen fra il til tember Fokus på de ruter, hvor der er registreret flest graffitiudtryk er med overtagelsen intensiveret, og kan forklare den positive udvikling, der siden er registreret. Hertil kommer et nyt it-system (app), hvor ansatte nemt og hurtigt kan anmelde, hvis de registrerer graffiti i bybilledet. Til sammenligning skal også fremhæves, at det registrerede antal graffitiudtryk på Frederiksberg fortsat ligger ca. 50 pct. under det registrerede niveau i København. Københavns Kommune får udarbejdet tilsvarende graffitimålinger af Rostra Research, hvorfor det er muligt at sammenligne det gennemsnitlige antal graffitiudtryk pr. optalt meter. Københavns målinger viser ligeledes store variationer fra bydel til bydel. Den seneste måling, som Frederiksberg har modtaget, er fra tember I målingen er opgjort 0,8 graffitiudtryk pr. optalt meter i gennemsnit mod 0,76 graffitiudtryk i 2013 og udviser således en stigende tendens. På Frederiksberg er der i den tilsvarende måling fra tember 2015 opgjort gennemsnitligt 0,4 graffitiudtryk pr. optalt meter, mens der i den seneste måling er opgjort 0,3 graffitiudtryk pr. optalt meter. Mængden af graffitiudtryk på Frederiksberg er således mindre end halvdelen af, hvad den er i nabokommunen. Dette skyldes bl.a. den store indsats for at få fjernet graffiti fra såvel det offentlige byudstyr som fra de kommunale og private ejendomme. Graffiti på privat ejendom Langt det meste graffiti på Frederiksberg er på fremmed mands ejendom dvs. private ejendomme, kabelskabe, postkasser m.v. Det skønnes at ca. 80 pct. af de registrerede graffitiudtryk er på fremmed mands ejendom, mens ca. 20 pct. af registreringerne er på kommunens byudstyr og ejendomme. I modsætning til Københavns Kommune, har Frederiksberg en offensiv indsats mod graffiti på privat ejendom. Graffiti på privat ejendom indberettes til ejeren af ejendommen med opfordring om at fjerne graffitien, herunder med tilbud om at tilslutte sig aftaler om graffitiafrensning med AlliancePlus eller SSG. Ordningerne indebærer, at ejendommene får renset graffitien af inden for 14 dage. Ud over at skrive til grundejere og forretninger tager forvaltningen i dag i langt højere grad personlig kontakt til forretningsindehavere, viceværter m.fl., da den personlige dialog omkring afrensning i langt de fleste tilfælde viser sig at være mere effektiv. Et særligt problem er registreret i forhold til forsyningsskabe og transformatorbygninger. DONG og TDC er begge stoppet med den systematiske graffitiafrensning af disse, og da der i forbindelse med det løbende tilsyn er registreret mange graffitiudtryk på disse skabe og bygninger, har den manglende afrensning alt andet lige indflydelse på resultatet af Rostra Research s måling. Efter møder med Dong og TDC primo er der skabt en bedre daglig dialog om afrensning af graffiti på især transformatorhuse, og begge selskaber udviser velvilje for at finde løsningsmuligheder på graffitibelastningen på Frederiksberg. TDC renser nu af i puljer på de forsyningsskabe, som vi indrapporterer graffiti på, mens DONG fortsat konkret vurderer, om 9 REN OG TRYG BY

10 graffitien er skæmmende, førend det renses af, men de vil have fokus på afrensning af graffiti på deres transformatorstationer. For at forebygge ovennævnte problem har forvaltningen siden 2010 stillet som vilkår for tilladelse til opstilling af nye forsyningsskabe, at disse skal afrenses for graffiti senest 48 timer efter anmeldelse fra kommunen. Som et nyt tiltag fastsættes det også som vilkår for tilladelse til opsætning af containere, at disse er fri for graffiti ved opstilling på offentlig vej. I forhold til klistermærker er det især klistermærker opsat af forskellige fodboldfraktioner støttende FCK og Brøndby, der belaster bybilledet. Alene FCK har 4 supportgrupper, der indbyrdes konkurrerer med hinanden. Samtidig markerer også Brøndbys supportgruppe sig. Dette sker blandt andet ved at opsætte klistermærker på såvel lysmaster, signalstandere, bænke, trafikskilte, forsyningsskabe m.v. efter kampe i stort omfang. Forebyggende indsats Som nævnt skønnes det, at ca. 80 pct. af de registrerede graffitiudtryk er på fremmed mands ejendom. Der er derfor behov for en alsidig indsats, som dels påvirker de øvrige ejere til at fjerne ulovlig graffiti, og dels sikrer hurtig respons for at fjerne ulovlig graffiti på kommunens ejendom. Det er ydermere dokumenteret, at graffiti skaber utryghed for nogle borgergrupper, så også af den årsag er det væsentligt at fastholde og fokusere graffitiindsatsen. Udover det jævnlige tilsyn, den løbende graffitiafrensning og den intensiverede dialog med private bygningsejere er der derfor iværksat flere initiativer det seneste år for at komme graffiti på Frederiksberg til livs. Forsøg med antigraffitibehandling i form af såkaldt coating er allerede afprøvet og erfaringerne viser, at der ikke i samme grad bliver udført graffiti på disse overflader, da de ikke tager så let imod, samt at det er nemmere at afrense. Herved undgås tillige store skader på byudstyret. Udgiften til den forebyggende indsats forventes derfor modsvaret af et reduceret behov for at genoprette ødelagt byudstyr. Som forebyggende tiltag har forvaltningen tidligere fået malet og coatet banebroerne ved C.F. Richs Vej, Finsensvej og Peter Bangs Vej samt mur og plankeværk ved Rosenhaven. Desuden er broen og murværket ved viadukten på Dalgas Boulevard også istandsat og coatet, da disse ofte er udsat for graffiti. Samtidig er der foretaget forsøg med beplantning op ad graffitibelastede mure og gavle. Dette er blandt andet igangsat i Grøndalen op af en garagemur, der konstant udsættes for graffiti. Det er forvaltningens vurdering, at beplantning dels besværliggør graffitimalingen, og dels gør det uinteressant at lave graffiti, hvis det er skjult bag beplantning. Til venstre ses tre billedeksempler af samme forsyningsskab med plakat og graffiti på, efter afrensning af samme og nymalet med coating på. Sidste billede er taget flere måneder efter coatingen er påført 10 REN OG TRYG BY

11 BRUGER- OG BORGERUNDERSØGELSER Frederiksberg Kommune gennemfører hvert 4. år en større borgerundersøgelse om en lang række forhold, herunder bl.a. holdningen til og tilfredsheden med renholdelsesniveauet. By- og Miljøområdet har siden 2014 supplerende indført en målrettet brugerundersøgelse, der omhandler borgernes tilfredshed med og vurdering af forhold i 10 grønne områder. Det er iværksat i forbindelse med udbud af driften af 25 pct. af de grønne områder på Frederiksberg samt Frederiksberg Ældre Kirkegård. Den væsentligste konklusion, der kan drages af målingerne fra, fortsætter tendensen fra tidligere år med en meget høj tilfredshed med såvel renholdelsen som plejen af de grønne områder. Den samlede tilfredshed i på alle de målte parametre ligger over 80 pct., hvilket er det måltal der opereres med i kommunens kvalitetskontrakt. Samtidig viser brugermålingerne, at der ingen væsentlig forskel er mellem de udliciterede og de ikke-udliciterede grønne områder. Om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelserne udføres af Rostra Research to gange årligt i forsommeren og sensommeren. Den seneste brugerundersøgelse er gennemført i tember og notat herom er vedlagt som bilag. De målrettede brugerundersøgelser er udført i 8 grønne områder samt på Frederiksberg Ældre Kirkegård og Søndermark Kirkegård: De 10 områder Aksel Møllers Have Egernvej Frederiksberg Ældre Kirkegård Grøndalen Grøndalsengen Hostrup Have Julius Thomsens Plads Lindevangsparken Søfronten Søndermark Kirkegård 400 brugere af de grønne områder spørges om det oplevede vedligeholdelsesniveau, graden af tryghed og formålet med at være i området mv. Deltagerne er personer fra 12 år og opefter, og der er sikret en spredning på køn og alder, ligesom svarene er indsamlet over flere uger på varierende tidspunkter af dagen og ugen. Det skal påpeges, at udsvingene mellem målingerne er meget små. Set i lyset af den begrænsede brugergruppe der inddrages i undersøgelsen, er målingerne derfor generelt behæftet med en vis usikkerhed og udsvingene mellem år har ikke signifikant karakter. Renhold og vedligehold Siden første måling i juni 2014 har tilfredsheden med renholdelsen af det grønne generelt været stigende. Tilfredsheden ift. renholdelse af byudstyret og belægninger er stagneret henover målingsperioden, mens vedligeholdelsen af hække og buske udviser et mindre fald. For alle fire måleparametre er målingerne i på minimum 86 pct. Det er værd at bemærke, at der i de seneste målinger, er flere brugere end tidligere, som har angivet at være meget tilfredse med renholdelsen af områderne og flere, som har angivet at være meget trygge. Der er som i tidligere målinger meget få direkte utilfredse brugere, så alt i alt er der stor tilfredshed at spore hos brugerne af de grønne områder på Frederiksberg. I brugermålingerne spørges der også til byudstyret (det vil sige bænke, affaldskurve, hundeposestativer og så videre), som viser en tilfredshed på 89 pct., hvilket er en stigning på 8 pct. point i forhold til den første måling fra juni De seneste målinger fastholder det fine niveau, men i forhold til vedligehold/renholdsopgaverne, er det det måleparamter med lavest brugeroplevet tilfredshed, hvorfor der fortsat vil være fokus på renholdelsen af bænke i de grønne områder. 11 REN OG TRYG BY

12 Målingerne hvad angår tilfredshed med tømning og antal af affaldskurve i de grønne områder viser et meget højt tilfredshedsniveau, men dog med variation over perioden. Den senest målte tilfredshed er på 87 pct. i forhold til tømningsfrekvens og i forhold til antallet af affaldskurve. Dette er et fald på hhv. 7 og 5 pct. point i forhold til den tilsvarende måling sidste år. Når man kigger på de enkelte områder, så er det Grøndalen, Lindevangsparken samt Søndermark Kirkegård og Frederiksberg Ældre Kirkegård, hvor stort set alle adspurgte er tilfredse med renholdelsen. På Søndermark Kirkegård er det endda samtlige adspurgte, der i begge målinger for enten er tilfredse eller meget tilfredse med renholdelsen, og det vil sige helt uden brugere, der er utilfredse. Selvom der generelt set er få negative tilkendegivelser i undersøgelsen giver de små udsving, sammenholdt med det løbende tilsyn, mulighed for at målrette indsatsen. Fx har der tidligere været utilfredshed med renhold af byudstyr i Aksel Møllers Have. Årsagen til utilfredsheden har primært været oplevelsen af bænkenes vedligeholdelses- og renholdelsesniveau, og der er derfor i udskiftet bænke i haven, således at de nu har en behandlet overflade. Den nyeste måling viser, at indsatsen har ændret den oplevede renholdelses- og vedligeholdelsesstandard. Der er nu ingen utilfredse og 80 pct. er tilfredse, mens målingen i juni havde 33 pct. utilfredse og 43 pct. tilfredse. Generelt skal det påpeges, at det er meget små grupper af respondenter, som er anvendt i undersøgelserne, og forbedringen derfor også blot kan være udtryk for almindelige udsving. I de to figurer nedenfor fremgår resultaterne af de seks brugermålinger. Brugernes tilfredshed i de grønne områder % Tilfredshed med renholdelsen Tilfredshed med vedligeholdelsen af hække, buske etc. Tilfredshed med vedligeholdelsen af belægninger Tilfredshed med vedligeholdelsen/renholdelsen af byudstyret Tilfredshed med tømningen af affaldskurve Tilfredshed med antallet af affaldskurve 12 REN OG TRYG BY

13 Tryghed, opfyldelse af formål og benyttelse af andre grønne områder % Andelen af brugere, der føler sig trygge Andelen af brugere, der får opfyldt deres formål med besøget Andelen af brugere, der benytter andre grønne områder Tryghed Generelt er brugerne meget trygge, når de færdes i de grønne områder. Der er i målingen fra tember en lille stigning i den målte tryghed, således at 97 pct. af de adspurgte er trygge eller meget trygge ved at færdes i området. Den resterende gruppe på 3 pct. nævner, at de hverken er utrygge eller trygge. Borgerundersøgelsen I forbindelse med kommunens store borgerundersøgelse bliver der bl.a. spurgt ind til tilfredsheden med kommunens indsats i forhold til renholdelse af veje og opholdsarealer, tømning af affaldskurve og askebægere, antallet af affaldskurve og indsats mod graffiti. Den seneste undersøgelse er udført i tember 2015, hvor 68 pct. Angiver, at de tilfredse eller meget tilfredse med renholdelsen på Frederiksberg. I forhold til den seneste måling i 2012 er der ingen signifikant forskel på den generelle tilfredshed med miljø og renholdelse. Dog observeres en signifikant stigning i tilfredsheden i forhold til fjernelse af graffiti. Tilfredsheden er siden 2008 er steget fra 58 pct. til 69 pct. Generelt set underbygger borgerundersøgelsen det billede, som brugermålingerne tegner, dvs. en høj borgeroplevet tilfredshed for området. 13 REN OG TRYG BY