Mødereferat. Referat (version 2) Emne. Dialogmøde. Mødedato Mødested Møde start/slut. 30. april 2014 KUC, Kolding 14.00/16.00.

Transkript

1 Senior- og Socialforvaltningen Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 14/3355 Løbenr /14 Mødereferat Møde mellem/i Referat (version 2) Møde nr. Referent Lone Hede Bisgaard Kristensen Direkte telefon Emne Dialogmøde Mødedato Mødested Møde start/slut 30. april 2014 KUC, Kolding 14.00/16.00 Deltagere Kolding Kommune Socialudvalget: Lis Ravn Ebbesen, formand Trille Camilla Nikolajsen, næstformand Benny Dall, udvalgsmedlem Annie Terp Thomsen, udvalgsmedlem Tanya Buchreitz Jensen, udvalgsmedlem Ole Alsted, udvalgsmedlem Arbejdsmarkedsudvalget: Mette Balsby, formand Administration: Lars Rasmussen, Senior- og Socialdirektør Kirsten Møller Nielsen, vicedirektør Helle Nyborg Rasmussen, Sundhedschef Lasse Kamp, Arbejdsmarkedschef Helle Brinch, Seniordriftschef Lone Hede Bisgaard Kristensen, Sundhedsplanlægger SKU m.fl. Bo Libergren, formand for SKU (regionen) Henning Ravn, næstformand for SKU (Esbjerg kommune) Arne Nikolajsen, Direktør, Sundhed og Omsorg, Esbjerg kommune

2 Mads Christian Haugaard, Afdelingschef i Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Anette Bækgaard Jakobsen, Afdelingschef i Psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark Annette Lunde Stougaard, Chefkonsulent, Afd. for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Sygehus Lillebælt Anne Mette Rotwitt, praktiserende læge, formand, PLO Kolding Birgitte Ries Møller, formand, PLO Syddanmark Vibeke Andersen, Strategisk analytiker, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Vicky Wedel Damgaard, planlægningskonsulent, Sygehus Lillebælt Leif Hansen, vicekontorchef, Økonomi og planlægning, Sygehus Lillebælt. Bilagsoversigt/referat 1. Velkomst og præsentation Mødet startede med en kort præsentationsrunde, hvorefter både Lis Ravn Ebbesen (LRE) og Bo Libergren (BL) bød velkommen for henholdsvis kommune og region. BL oplyste, at der vil være et fælles afsluttende møde d. 18. juni, med invitation til alle mødedeltagere, som afrunding og opsamling på møderækken. 2. Fælles Fremtidsbillede LRE fortalte, at der var bred repræsentation fra udvalgene, og alle disse har også meldt ind til et talepapir, der udleveres til regionen efter mødet. LRE oplyste, at man følte sig godt klædt på, med det materiale der var blevet tilsendt, så Kolding Kommune ville gerne bruge mødet til at tale om udviklingsaftalen, hvilket BL nikkede ja til. 3. Den politiske vision og mål Almen praksis vil gerne samarbejde, men efterlyser nogle specifikke forslag til samarbejdsområder. I forhold til praksisplan-regi er ressourcerne begrænset, så der skal være realistiske punkter, der meldes ind med. Der skal være Need to have i stedet for Nice to have. KK meldte ind med IT, tilgængelighed, speciallægepraksis (ventetid (hudlæge, kun én i KK)). BL oplyste, at der først skal udarbejdes en liste og derudfra kan der prioriteres. Side 2

3 - Det videre arbejde: Regionen er i gang med en evaluering af praksisplan for dermatologi-speciallæger. Regionen leverer en tilbagemelding på speciallægeområdet. Region og kommune skal være bedre til at henvise til hinanden, og det vi hver især kan. Almen praksis: I det nære sundhedsvæsen er almen praksis og kommunerne gensidig forpligtet til at arbejde sammen, men kommunerne kan ikke udstikke arbejdsopgaver derfor er det vigtigt, med en diskussion om, hvilke opgaver almen praksis skal løfte. Økonomi for bl.a. hjemmebesøg og samtaleterapi ligges i en decentral pulje til Praksisplanudvalget. - Det videre arbejde: Hvis der er nogle konkrete emner er SKU åben for en diskussion om, hvilke arbejdsopgaver skal der løses inden for den tid og ressourcer, der er til rådighed. 4. Udviklingsaftalen Hovedpunkter fra LRE s gennemgang af Udviklingsaftalerne og udviklingsmål jf. talepapiret: a. Udviklingsmål 1: Fremme børnesundheden Barndommen er meget vigtig for trivsel. Så der skal laves en sundhedsprofil for børn, hvor der skal samles data fra prak.læger, sundhedsplejersker osv. DR dokumentaren De angste børn, der blev vist på DR1 den 23. april 2014, omhandler børn, som ikke er dårlige nok til at få psykiatrisk diagnose, men alligevel har det skidt. Det en målgruppe, der skal undersøges nærmere. Dette skal med som en del af den fællesregionale udviklingsaftale. Børnesundhedsprofilen skal indgå i den politiske vision. - Det videre arbejde: Børnesundhedsprofil kan være et indspark til den store, fælles dagsorden. Det tages med videre i denne ånd, relevant for alle kommuner, borgerrettet. Fødeplan; ud fra et kommunalt perspektiv ses det som et hurtigt forløb, der kan give problemer med amning, og mor/barn skal ind på sygehuset igen kort tid efter udskrivelse til blodprøvetagning. Der opleves opgaveglidning. Det, at opgaveløsningen ikke sker tættere på hjemmet, skaber ekstra udgifter for Kolding svarende til ½ mio. kr. pr. år. Der skal være mere fokus på det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med almen praksis. Den trygge vej ; psykiatri og børn. Unge selvrapporterer, at de har det svært, og der en stigning i andelen af unge (både piger og drenge), der har dårligt mentalt helbred. Med gode børnesundhedsprofiler kan man opspore dem allerede i den tidlige barndom. Side 3

4 Almen praksis oplever at Børne-familiehuset bliver betragtet som et tabersted og kun for det helt svage, så deres image skal løftes, for at forældre vil henvises hertil. - Det videre arbejde: Det kan udbredes til andre kommuner. En del af erfaringerne fra projektet kan udvides til Cool Kids og TOF. Allergi virker til at være nedprioriteret som fokusområdet, fokusset skal tilbage, også på børn. Overvægt; KK har netop bygget nyt plejecenter med ekstra store værelser pga. overvægtsproblematikken. Mere fokus på overvægt, både børn og voksne. Der er indsats for gravide med tobak og alkohol, men her kunne overvægt også være en indsats. Kommentarer fra BL: Fødeplan: sagen har ændret karakter. Før var kritikken planen, men det var allerede inden den var implementeret. På trods af et faldende fødselstal fastholdes budgettet for sygehusfødsler, så der burde ikke tabes nogle mødre pga. fødeplanen. Det er anbefalinger fra SST, så der ikke følger DUT midler med. For de dele af opgaveløsningen, der har konsekvenser for kommunerne, har SST defineret skarpere krav, så der opleves ikke opgaveglidning set med regionens øjne. Ift. fødeplanen løses evt. problemstillinger i første omgang i SOF og derefter skal BL have en tilbagemelding. Allergi: Det er et område, der fylder mere og mere, men specialet fylder mindre og mindre. Der mangler speciallægepraksis, men der er også nogle samfundsmæssige perspektiver. Der skal flere speciallæger i spil ang. vaccinationer. PLO oplyste, at de gerne vil arbejde sammen med kommunen, men at der er lægemangel og almen praksis tid er i forvejen budgetteret. Overvægt: generelle samfundsmæssige diskussioner, indretning af sygehuse, plejehjem osv + forebyggelse af overvægt. Der er således mange underemner til denne diskussion, der kan bydes ind på i sundhedsaftalen. Unge og mental sundhed: - Emnet om mental sundhed kan indgå som tema i sundhedsaftalen. Refleksioner: mange diskussioner af fødeplanen, den gravide er tilknyttet flere systemer (almen praksis + sygehus). De fødende siger selv, at der er rart at komme hjem. Stigning i problemer med amning er sket før fødeplanen blev implementeret, så der er umiddelbart ikke en årsags-virkning effekt. (LRE: Er der lavet en ny undersøgelse med samme resultat?) Flere ressourcer på svage grupper af fødende. Der er udfordringer, men svært at sætte fingeren på, hvilke udfordringer, der udspringer af fødeplanen. Side 4

5 BL efterspurgte nogle konkrete problemstillinger, så der kan arbejdes ud fra noget konkret. Der skal kigges på hvilke problemstillinger, der er, og derefter kan det tages op i LSF i konkret form. b. Udviklingsmål 2: Bedre mental sundhed især for unge Mental sundhed er en udfordring, og indrapportering blandt unge tyder på store udfordringer. Der er sket en stigning på det børnepsykiatriske område. Måske kunne man udvide programmet Cool Kids, og lave mere opsporing blandt mindre børn. Her kunne en børnesundhedsprofil være relevant. Det er vigtigt, ikke at overfortolke tallene, da de er selvrapporteret. Men tankevækkende at så stor gruppe rapporterer dårlig mentalt helbred, ikke kun unge piger. Man kunne tænke et projekt omkring mental sundhed og børn som et fællesprojekt for region og kommune. Vi skal fokusere på forebyggelse blandt børn ang. mentalt helbred. Udredningskrav er skærpet. Det skal kaldes Psykisk sårbarhed blandt børn og unge, så det ikke kun er psykiatri, men også PPR, børne- og uddannelsesområdet, almen praksis, der er involveret. Man kunne lave mere gruppeterapi, der kan afholdes i Koldings kommende Sundhedscenter. Der er problemer fra kommune til kommune ang. henvisninger til børnepsyk. Nogle steder skal det via PPR, andre steder ikke. Familiehuset er pt. det eneste tilbud, almen praksis kan tilbyde i KK. POL finder det frustrerende ikke at kende til steder, hvor nervøse børn kan henvises til, og bakker op om et projekt. Der skal tilbydes psykolog/pædagogiske grupper for børn. Skulle man indføre en 12-års børneundersøgelse, hvor man talte med børnene om deres mentale sundhed, overvægtsproblematikker osv. Kan også samtidig skabe tillid til, at lægen er et trygt sted, og her er tavshedspligt. Et er at kende udfordringerne, noget andet er at kende svaret og sidde med de vise sten! - Det videre arbejde: Der tages initiativ til at starte et projekt om mere tværgående samarbejde og fokus på mental sårbare børn. (bilateralt projekt). Den trygge vej er en god model med tidlig indsats og kan med fordel udbredes til hele regionen. Regionen er optaget af, at budgettet holdes inden for rammen og i fællesskab med kommuner, der gerne vil. Regionen mente, at den del, der omhandler udredning af barnets diagnose vedrører borgerrettede initiativer. Afd. for Samarbejde og Kvalitet tager denne opgave med hjem til clearing af opgaveansvar med psykiatriafdelingen og herefter inddrages lægelauget i Kolding samt kommunen. Regionen er i gang med et stort 3-årigt projekt målrettet unge på ungdomsuddannelserne, der skal vise, at det er okay at have problemer, og italesæt- Side 5

6 te hvad er normalt?. Projektet skal hjælpe de unge til at blive mere robuste. - Det videre arbejde: Psykiatriafdelingen foreslog ift. ungedelen ovenstående projekt, og almen praksis vil gerne kunne henvise til dette tilbud, hvorfor psykiatriafdelingen vil fremsende materiale om projektet. Området er diskuteret på SKU. Man kunne lave en analyse over, problemets omfang er, og hvor der bedst kan sættes ind. c. Udviklingsmål 3: Tværgående sundhedsindsatser overfor mennesker, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsområdet er relateret til psykiatridelen og har snitflader til sundhedsområdet med den nye sygedagpengelov. Der blev særligt drøftet to problemstillinger: 1) udredningsdelen: de gode erfaringer fra førtidspensionsområdet mht. gode og effektive forløb ift. ansættelse og det forhold, at vi skal være klar til den 1. juli 2014, hvor kommunerne sender de første borgere frem under denne lovgivning. Der er bekymring for, at mange falder for de 5 måneder, eller at jobcenteret skal være kreativt for at finde begrundelser for, hvorfor folk skal forlænges. Der skal være større fokus på at fastholde folk i arbejde, fx delvis sygemelding med hjælpemidler/behandlingsredskaber. Man kan kigge på erfaringer fra førtidspensioner. 2) Manglende lovgivning for behandlingsredskaber: Regionen har ingen kommunale fuldmagt. Der er en gråzone i lovgivningen ang. hjælpemidler/behandlingsredskaber. Hvis man venter på en behandling, kan man ikke i den periode få tildelt hjælpemidler. Der er et dilemma, da det for at få nogle borgere hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet kræves massive arbejdsredskaber i en periode. Ifølge BL har sygehusene kun standard-hjælpemidler, og han udtaler, at det kan betale sig for kommunerne, at være gavmild med udlån. Stratificering i kommunerne og forpligtelsen til én indgang til kommunens tilbud med én afklarende enhed kan være noget af svaret på denne problematik. Det er vigtigt at motivere til genoptræning og fastholde borgerne i, at det er vigtigt for dem selv at deltage i genoptræning. Almen praksis vil arbejde for at have én indgang til kommunen, så lægerne kan lave en meddelelse til kommunen om, at en borger er interesseret, og så skal kommunen kontakte borgeren ang. nærmere afklaring af tilbud. Almen praksis synes, der er problematisk at mange tilbud er projekter, at tilbuddene skifter lokationer, og at det er de forkerte, der siger ja tak til tilbuddene. Der mangler virkemidler til de svageste grupper, fx motiverende samtaler. Side 6

7 Udredning i forbindelse med ny sygedagpengereform: her er samarbejde om udredning helt essentiel. Ikke alle kan udredes, og det er svært at kunne give en garanti. Almen praksis skal kunne henvise direkte til udredning i stedet for speciallæge. Sygehuset har pakker, og gør sit for at få en hurtig udredning, men visse diagnoser kan være svære at udrede. Smerteklinikker. Der skal være korte ventetider, så borgerne ikke fastholdes i smerte. Det er først sent i forløbet, og når de er kroniske, at de henvises til smerteklinikken. Smerteklinikken kan bedre borgernes livskvalitet men ikke deres erhvervsevne. Der findes en smerteklinik i Middelfar, og ventetiden er her blevet nedbragt. Mulighedserklæring: kommunen opfordrer til, at den skal bruges mere. Mulighedserklæringer skal igangsættes af arbejdsgiver. Det er ikke lovpligtigt for arbejdsgiver. Mulighedserklæring kan bruges til en dialog med arbejdsgiver, arbejdstager og læge om, hvad arbejdstager kan varetage af opgaver. - Det videre arbejde: Regionen forsøger at italesætte de psykiatere, der har et vis mønstre i forhold til ydelser, men kan ikke fratage dem deres autorisation. Kommunen må meget gerne melde ind, hvis de oplever noget, så vil regionen følge op. Funktionelle lidelser: Sygedagpengereform, gp.3: denne gruppe vækker bekymring og vil kræve fokus. PTSD fylder meget i førtidspension. PTSD er et diskussionspunkt blandt fagpersoner. På smerteklinikken i Odense er 80 % funktionelle lidelser. Der mangler et Center for funktionelle lidelser i Region Syddanmark. Herved undgås også, at 22 kommuner alle opfindelser af den dybe tallerken. Det skal være en fælles strategi i udviklingsdelen, så der laves fælles platform, og der dermed laves effektive, tidlige indsatser. - Det videre arbejde: PTSD og funktionelle lidelser i én. BL oplyste, at diskussionen noteres i referatet, og medtages den 18. juni. Psykiatriafdelingen laver en fælles strategi for de borgere, der ligger i krydsfeltet mellem arbejdsmarkedsområdet, smerteklinikker, psykiatri, almen praksis og jobcentre og herunder det tværsektorielle samarbejde. Denne strategi skal indgå i udviklingsaftalen. Strategien har til formål at få stoppet behandlingen i det somatiske område tidligere. Udkast til udviklingsaftale om PTSD og funktionelle lidelser skal ligeledes indgå i konferencen den 18. juni 2014 og til SKU. Der kan det også italesættes, at det er arbejdsgiveren og ikke almen praksis, der Side 7

8 udarbejder mulighedserklæringer, men da dette ikke er et lovpligtigt krav, har arbejdsgiver valgfrihed. Denne forståelse skal der arbejdes med ift. arbejdsgivere. d. Udviklingsmål 4: Færre børn og voksne skal være overvægtige Overvægt bør være et indsatsområde. e. Forslag til udviklingsområdet udelukkende for KK og Region Syddanmark Lokale- og opgavefællesskab: Regionen har forespurgt om lokalefællesskaber om psykiatri og Kolding Kommune har også interessenter til et fagligt fællesskab. Der kan være en udfordring i, at familier finder det forfærdeligt, at skulle henvises fra handicap- til familieforvaltninger. De tunge sundhedsområder med bl.a. den ældre medicinske patient er godt udredt, nu flyttes fokus over på de store samfundsøkonomiske områder fx angst, stress, ryg/skuldre-lidelser. 5. Samarbejdsinitiativer på baggrund af økonomiaftalerne Ift. anvendelsen af ØA-midler består udfordringen her i at finde noget, som er godt at investere og hvor der er en vis volumen af patienter. I psykiatrien vil man omtale de viste diagnoser i DR dokumentaren De angste børn, for psykiatrisk sårbarhed, der endnu ikke har en psykiatrisk diagnose, men kan udvikle sig til dette. Denne del af børn og unge psykiatrien kan italesættes som et fælles projekt i sundhedsaftalen med inddragelse af PPR. Det nye lovkrav om fire ugers udredningsret for psykiatrien er samtidig et krav om tempo, hvor første besøg skal være etableret inden ti dage. 6. Eventuelt Ambulante besøg stiger samtidig med, at indlæggelsesdagene forbliver det samme. - Ikke incitament for at lave flere undersøgelser for den samme borger. - Lidt aflastning for almen praksis Procedure for opgaveoverdragelse, der kan findes inspiration i Region Midt og Region Nord. Medicingennemgang - FMK, mere end 80 % af almen praksis er med. Kommunens Seniorområde kommer med til september. Fælles handleplan for voksne i psykiatrien. Side 8

9 - Afventer journal-delingsprojekt Infektioner og hygiejne - I stedet for borgerrettet rådgivning kan det være rådgivning for kommunen. Fælles kompetenceudvikling på tværs - Kroniske syge findes allerede - svingdørs -borgere - Relationel koordinering praktikudveksling mellem hjemmesygepleje og sygepleje. Epikrise opleves som forsinket. Elektroniske fødselsanmeldelser - Efter uge 45 Elektronisk kommunikation - Arbejdes med standarder for kommunikationen. (SAM:BO også på psykiatrien) Lighed i sundhed, også for udviklingshæmmede og demente Paragraf Samarbejdsinitiativer ift. SL, pgf. 239: Der findes intet budget for pgf. 239 i regionens budgetter, derfor er det mere formålstjenstligt at drøfte samarbejdsinitiativer ud fra et realitetsbetonet perspektiv: Der findes i dag områder og aftaler med fælles finansiering, hvor det giver indholdsmæssig mening. Der er mulighed for, at der ud fra erfaringer med disse aftaler kan indgås fælles aftaler om uddannelser ift. patienter med stress, angst og depression og unge med mentalt dårligt helbred. Mobil laborant til blodprøvetagning i eget hjem - Støttes op af almen praksis. Elektronisk kommunikation mellem jobcenter og almen praksis. Sms fra praktiserende læger til borgere med psykiske lidelser som har vanskeligt ved at huske at møde op. Både sms dagen før og sms på dagen. - Testet på medicinsk afd. i Fredericia, og har en god effekt. Side 9