Calgary Family Assessment and Intervention modellen

Transkript

1 - SOA11 Sygeplejerskeuddannelsen- Modul 14 Bachelorprojekt Juni 2014 Antal tegn Vejleder: Line Bernsdorf University College Lillebælt Opgaven må udlånes Calgary Family Assessment and Intervention modellen - En hjælp i den familiecentrerede sygepleje? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen 1

2 Resumé Formål: Formålet med projektet var at undersøge, om Calgary Family Assessment og Intervention modellen kan hjælpe sygeplejersken i mødet med familier under indlæggelse med fokus på at informere familierne, så de får en oplevelse af tryghed og sammenhæng under indlæggelsen. Metode: Vi har brugt en hermeneutisk tilgang i vores undersøgelse, og empirien er genereret gennem et litteraturstudie, guidet af Merete Bjerrums tematiske analyse. Fund: Med hjælp af Calgary Family Assessment og Intervention modellen følte sygeplejerskerne, at de bedre turde gå ind i relationen med familierne og oplevede en større personlig faglighed. Familier med akut syge børn oplevede sygeplejerskerne mere støttende og omsorgsfulde, dog oplevede familierne med kronisk syge børn ingen væsentlige forskelle mellem brugen af modellen og den almindelige praksis. Konklusion: Sygeplejersken kan gøre brug af modellen på en afdeling, hvor man arbejder familiecentreret med fokus på familier med akut syge børn. Abstract Object: The aim of this project was to examine whether The Calgary Family Assessment and Intervention Model can assist the nurse in her meeting with families during a hospitalization and with focus on informing the families so they experience security and continuity during hospitalization. Method: We have made use of a hermeneutic approach in our study, and the empiricism is generated through a study of literature guided by Merete Bjerrum s thematic analysis. Findings: By using The Calgary Family Assessment and Intervention Model, the nurses felt more confident when connecting to the families and experienced a higher level of personal professionalism. Families with acutely sick children experienced the nurses as being more supportive and considerate. The families with chronically sick children, however, experienced no appreciable difference between the use of the model and general practice. Conclusion: Nurses may well make use of the model at a ward where family centered work focusing on families with acutely sick children is performed. 2

3 Indhold Resumé... 2 Abstract... 2 Indledning... 5 Problemstilling... 6 Samfundsmæssige perspektiv... 6 Curologisk perspektiv... 7 Patientologisk perspektiv... 8 Problemafgrænsning... 9 Problemformulering Begrebsafklaring Calgary Family Assessment model (CFAM): Calgary Family Intervention model (CFIM): Det 15-minutters familieinterview: Family System Nursing (FSN): Metode Videnskabsteoretisk tilgang Tematisk analyse Hermeneutik Vores forforståelse Litteratursøgning Udvalgte databaser Søgestrategi Præsentation af empiri Teoretisk referenceramme Aaron Antonovsky Kari Martinsen Elisabeth Hall Analyse Relationer Faglighed Information Diskussion

4 Diskussion og vurdering af fund Kritisk vurdering af teori, empiri og metodevalg Konklusion Perspektivering Litteraturliste Webadresser Bilag Bilag

5 Indledning Vi er tre studerende der alle har erfaring fra afdeling H på H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital. Det være sig som studerende, som ansat igennem 12 år og som mor til et indlagt barn. Vores motivation for at arbejde med dette projekt, skyldes at vi alle har oplevet en del udfordringer i kommunikationen mellem familie og sygeplejerske. Oftest skyldes udfordringerne tidspres og manglende kendskab til familiens reelle behov. Vi ønsker viden om, hvorledes vi som sygeplejersker kan tilpasse informationen og sikre tiltag, så familien oplever tryghed og sammenhæng i indlæggelsesforløbet og så afd. H s mål samtidig bliver opfyldt. Nogle af målene for sygeplejen i afdeling H lyder således: At børn og familie oplever at der udøves familiecentreret sygepleje samt at udøve respektfuld kommunikation i alle mellemmenneskelige sammenhænge (a. OUH, 2011). I denne sammenhæng besøgte vi udviklingssygeplejerske Anette Lund, der er ansat i forskningsenheden på H.C. Andersens Børnehospital, for at søge inspiration til vores projekt. Her blev vi bl.a. introduceret til et familiestøttende familieinterview, der skulle kunne afholdes på 15 minutter eller mindre, baseret på Calgary Family Assessment og Intervention Modellen med Family System Nursing som en tilgang til familien(wright og Leahey, 2013, s. 4-7, ). Lorraine M. Wright og Maureen Leahey er forfatterne til bogen Nurses and Families A guide to Family Assessment and Intervention og udviklerne af Calgary Familiy Assessment og Intervention modellen. Lorraine M. Wright er ph.d. og professor i sygepleje på University of Calgary. Hun er lektor, forfatter og konsulent med interesse for familiesygepleje. Maureen Leahey er ph.d., konsulent, forfatter, underviser og psykolog med speciale i familieterapi. Forfatterne har over 35 års klinisk erfaring i arbejdet med familier der oplever kritisk sygdom (Family Nursing Resources, 2014). Modellen har vakt vores interesse, men er endnu ikke implementeret på børneafdelingerne på OUH. Derfor har vi gennem et litteraturstudie valgt at undersøge, om modellen er anvendelig i praksis og hvorvidt den vil hjælpe sygeplejersken med at øge familiens oplevelse af tryghed og sammenhæng under indlæggelsen. 5

6 Problemstilling Samfundsmæssige perspektiv I Danmark blev der i 2012 indlagt børn i alderen 1-4 år i Region Syddanmark (Statistikbanken, 2012). Ifølge LUP-undersøgelsen 1 i Region Syddanmark 2011, var mangel på information i forbindelse med ventetid samt manglende information til pårørende, kilder til utilfredshed. Tendensen er stigende ved sammenligning af LUP (LUP, 2012)(LUP, 2011). OUH s administrerende sygehusdirektør Jane Kragelund, mener at der er plads til forbedringer: OUH s patienter er tilfredse men ikke tilfredse nok (b. OUH, 2011). Sundhedsvæsenets udvikling har resulteret i kortere indlæggelsesforløb, sammendagskirurgi og anden ambulant behandling, som medfører mindre tid til kontakt og udfordrer sundhedspersonalet til at formidle den information som patienterne har brug for, på kortere tid. Der er ikke længere samme muligheder for at samle op på information som tidligere, hvor patienterne var indlagt i længere tid(jørgensen, 2010, s ). Indførelsen af det man i dag kalder det accelererede patientforløb øger kravene til organisering og arbejdstilrettelæggelse og forudsætter at personalet udviser vilje til omstilling og det stiller krav til øget uddannelse og ledelsesmæssig opbakning(kvalitet i Den Offentlige Sektor, 2007, s. 1-3). Ifølge Sundhedsloven, kapitel 5, har alle patienter ret til medinddragelse i egen behandling (a. Retsinformation, 2010 ). I Sundhedsstyrelsens rapport Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed fra 2008, viser forskningen, at patientinddragelsen har en positiv virkning på behandlingsudfaldet samt patienttilfredsheden. Hvis informationen tilpasses den enkelte patient, kan der ses en større tilfredshed med behandlingen, idet patienten oplever større kontrol og sammenhæng. En væsentlig faktor i arbejdet med at højne kvaliteten, er patientinddragelse som er én af de nationale strategier for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Denne indsats skal fremme patienters og pårørendes betingelser for aktiv medvirken og indflydelse (Jacobsen et. al. 2008, s 9-15). 1 LUP er en landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelse på sygehusene(centerforkvalitet.dk, 2012). 6

7 I bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, nævnes der ligeledes at sygeplejersken skal kunne indgå et samarbejde med patienten og dennes pårørende (b. Retsinformation, 2000). Curologisk perspektiv Ifølge den kvalitative artikel Information needs of parents for acute childhood illness: determining what, how, where and when of safety netting using a qualitative exploration with parents and clinicians, har man undersøgt forældres og sygeplejerskers perspektiv på informationens indhold og dens tilgængelighed. Resultaterne i denne undersøgelse viser at det er vigtigt at sygeplejersken formår at give relevant og forståelig information og gennem tæt samarbejde med familien, kortlægge dennes behov samt tilpasse informationen ud fra familiens forskellige ressourcer og deres individuelle behov, for at familien skal føle sig tryg (Jones et. al. 2013, s. 1, 9). Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der gives. Informationen skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. Ydermere skal hun udvise respekt og drage omsorg for de pårørende(sygeplejeetisk Råd, 2013, s. 8-9). I den kvalitative artikel Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje fra 2011, har cand. cur. Karin Bundgaard, professor Karl Brian Nielsen og cand. Cur. Ph.d. Erik Elgaard Sørensen undersøgt hvad korttidsafsnit er og indebærer og dermed fået en dybere forståelse af sygeplejen i denne kontekst. Det beskrives i artiklen at sygeplejerskerne føler at de oplever det svært at udføre en tilstrækkelig sygepleje, med fokus på relationerne, det medmenneskelige og omsorgen. På grund af samfundets stadig højere krav til effektivisering, føler sygeplejerskerne at det er problematisk at få tid og rum til at lære patienterne at kende, så sygeplejen tilpasses familiens forventninger og behov. I artiklen giver sygeplejerskerne udtryk for barrierer i form af manglende kommunikationsevner, højt patientflow samt manglende tid til patientkontakt. Det konkluderes at kun gennem god kommunikation, udvikles en god terapeutisk relation, hvilket anses for nødvendigt, for at kunne identificere patientens unikke behov. Artiklen viser ligeledes, at sygeplejerskerne i en akut modtagelse har et stort ønske om at udøve holistisk sygepleje, men pga. at sygeplejen formes og tilpasses stedets effektivitet, økonomi og tidspres, bliver dette en udfordring for sygeplejerskerne (Bundgaard, et.al. 2011, s ). Sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen problematiserer også idealet om produktivitet og præcision. Ifølge Martinsen skal man til stadighed presse flere disponible øjeblikke, og 7

8 maksimal hurtighed skal mødes med maksimal effektivitet. Hastighed og travlhed er ødelæggende for det menneskelige nærvær som samtalen kræver (Martinsen, 2007, s )(Martinsen, 2012, s ). Patientologisk perspektiv Når mennesker er inkluderet i hinandens liv og der sker en forandring i livssituationen hos den ene, vil det også påvirke de andre. Familien ses som et udtryk for systemisk forhold hvor forandringer ét sted, vil påvirke andre steder i forholdet. Dette kan ske i både positiv og negativ retning. Føler et familiemedlem sig enten godt eller skidt tilpas under sin sygdom, vil dette påvirke resten af familien. Familien kan samtidig påvirke det syge familiemedlem både positivt og negativt og derfor er det vigtigt at involvere hele familien i plejen af den syge, da familien sammen kan bidrage til at mindske lidelse og fremme sundheden og øge patientens velbefindende (Benzein, et. al., 2012, s.11-12). You cannot nurse a child without the family. You do not feel that you get a wholeness in the nursing. They (the parents) are the ones that know the child, the can quieten the child, and they often see the small matters and changes in the child s condition. It is important that they are there so that you can supplement their observations with your observations (Hall, 2006, s. 4) Over en årrække har sygeplejen til børn ændret sig fra at være opgaveorienteret, til i dag at være familieorienteret. Principperne i den familieorienterede sygepleje er respekt, samarbejde og støtte og familien skal respekteres som en bestandig del af barnets liv (Hall, 2007, s. 4-5). Forældrenes rolle er også forandret og er gået fra at være passiv, hvor forældrene skulle holde afstand til deres barn under indlæggelsen, til i dag, hvor forældrene medinddrages og er meget aktive i plejen og omsorgen af deres barn (Ibid, s. 5). I relationen skal sygeplejersken tage hensyn til såvel barn som forældre. Inddragelse af barnet er lige så vigtig som at inddrage forældrene. Det er vigtigt at overveje hvad barnet skal inddrages i, i forhold til barnets alder, modenhed samt aktuelle tilstand (Houborg, 2005, s ). Sygeplejersken må være effektiv pga. mange akutindlæggelser, kort indlæggelsestid og krav om effektivitet og dette kan det bidrage til, at familien kan opleve at være overladt til dem selv (Tveiten, 2012, s ). 8

9 En kommentar fra en patient i Region Syddanmark lyder således: For meget samlebånd ingen tvivl om effektiviteten er den, der er sat i højsædet. For lidt personlig omsorg: Det er prisen på effektiviteten, man har ikke formået at gøre de kolde fysiske rammer blidere ved at udlade de varme hænder. Vi er mennesker, ikke dyr på vej til slagtning (LUP 2011, s. 3) Det kan være meget vanskeligt for forældrene at have et sygt barn på sygehuset, idet de både skal forholde sig til nye omgivelser, nye mennesker og i nogle tilfælde den lange ventetid. Situationen forværres ved, at deres barn lider og har smerte og ubehag pga. sygdom og behandling. Mange familier har også børn hjemme og hverdagen bliver påvirket for hele familien. Det høje stressniveau hos forældrene kan i nogle tilfælde reducere deres omsorgsevne, samt reducere forældrenes evne til at opfatte og forstå det der formidles. Derfor er det vigtigt at informationen og kommunikationen tilrettelægges ud fra hvad barnet og forældrene har behov for og kan rumme. Forældrene har et stort behov for information når deres barn er sygt. Derfor søger mange oplysninger om barnets sygdom via internettet, men det er ikke altid at de mange oplysninger tolkes korrekt (Tveiten, 2012, s , ). Problemafgrænsning Vi er i vores problemformulering blevet klar over, at det øgede krav til effektivisering og de accelererede patientforløb, gør det svært for sygeplejersken at bibeholde kvaliteten i informationen og kommunikationen til familien, så de får en oplevelse af sammenhæng og tryghed. På baggrund af den tilsyneladende manglende evne til at kombinere informationen med et øget tidpres, synes vi derfor det er interessant at undersøge om vi som sygeplejersker, ved hjælp af det 15 minutters familieinterview, baseret på Calgary Family Assessment and Intervention modellen, kan styrke relationen mellem sygeplejersken og familien og øge familiens tilfredshed med informationen under indlæggelsen. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 9

10 Problemformulering Hvordan kan det 15 minutters familieinterview, baseret på Calgary Family Assessment and Intervention modellen, hjælpe sygeplejersken i relationen til familien og give informationen, så familien oplever en følelse af tryghed og sammenhæng under indlæggelsen på en børneafdeling? Begrebsafklaring Calgary Family Assessment model (CFAM): En ramme, designet til at guide sygeplejersken til professionel vurdering af familien. Det går ud på at stille spørgsmål til familien med det formål at belyse familiens struktur, udvikling og funktion på det aktuelle tidspunkt (Wright og Leahey, 2013, s ). Calgary Family Intervention model (CFIM): Skal bruges som en ramme til at vejlede sygeplejerskerne i at indlede aktuelle sygeplejeinterventioner der skal hjælpe til forandring og fremme sundhed i partnerskab med familien, som i fællesskab vurderer hvad familien har brug for(ibid. s , ). Det 15-minutters familieinterview: Et interview baseret på Calgary Family Assessment and Intervention model, som har til formål at bidrage til etablering af et terapeutisk forhold mellem sygeplejerske og familie så der kan gennemføres interventioner der kan fremme sundhed, selv under tidspres. Det 15 minutters familieinterview indeholder fem hovedpunkter, såsom terapeutisk samtale, opførsel, diagrammer over familiestrukturen, terapeutiske spørgsmål samt at anerkende familiens styrker (ibid. s. 1-2). Family System Nursing (FSN): En af teorierne, som Calgary Family Assessment and Intervention modellen er bygget på. Teorien fremhæver den indbyrdes afhængighed mellem familiemedlemmer, snarere end at fokusere på enkeltpersoner i isolation fra familien. Denne teori ligger bag de mest indflydelsesrige former for moderne familieterapi (Benzein, Hagberg og Saveman, 2012, s ) 10

11 Metode Vi har i dette projekt valgt at lave et litteraturstudie. Vi vil gøre brug af både kvalitativt og kvantitativt litteratur, da vores problemstilling både lægger op til at undersøge relationen mellem sygeplejerske og familie i forhold til brugen af Family System Nursing og om det 15 minutters familieinterview, der er baseret på Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, har en gavnlig effekt. I vores projekt vil den kvalitative metode være med til at undersøge hvordan familien oplever sygeplejersken under samtalen samt hvordan sygeplejersken oplever sin egen rolle og relationen til familien. Den kvalitative forskning er velegnet til at besvare spørgsmål om, hvordan noget opleves, dvs. relationer mellem fænomener og de sammenhænge de indgår i (Bjerrum, 2005,s ). Det gennemgående træk ved kvalitativ forskning er at der anlægges et fortolkende perspektiv på det der udforskes. Helt basalt er denne fortolkende tilgang karakteristisk for den menneskelige erkendelse i det hele taget. Det gælder for den kvalitative metode at de metodiske valg må afpasses efter den konkrete problemstilling(jensen og Johnsen, 2006, s. 205)(Thisted, 2010, s ). I forhold til den kvalitative artikel, har vi benyttet os af analysemetoden Critical Appraisal Skills Programme. CASP har til formål at gøre det muligt for den enkelte at udvikle færdigheder til at finde mening i forskningsresultater og hjælpe med at sætte viden i praksis (Center for Kliniske Retningslinjer, 2006). Ydermere har vi valgt at bruge to kvantitative artikler der undersøger om Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen og det 15 minutters familieinterview, har en gavnlig effekt på familien. Kvantitativ forskning inden for sundhedssektoren, har til hensigt at finde belæg for hvilken type behandling, rutine eller pleje der er til størst gavn for patienten (Forsberg og Wengström, 2013, s ). Kvantitativ forskning udgår fra anerkendte teorier og principper, baseret på objektivitet og neutralitet som referenceramme en hypotetisk deduktiv tilgang. Forskeren forholder sig objektivt og distanceret i forhold til studiet og må undgå at have forudfattede meninger, der kan påvirke resultatet (Ibid, s ). De to valgte artikler finder vi relevante for vores projekt, da de undersøger om det 15 minutters familieinterview i sig selv er gavnlig. For at vurdere artiklernes kvalitet, har vi benyttet os af Skema til kvalitetsvurdering af kvantitative undersøgelser der anvender survey metode (Bugge et. al., 2010, s. 1-2). 11

12 Videnskabsteoretisk tilgang Som grundlag for besvarelsen af projektets problemformulering, benytter vi os af en hermeneutisk tilgang. Gennem denne tilgang, tilstræbes det hermed at opnå en dybere indsigt samt øge forståelsen for den indsamlede empiri. Tematisk analyse Vi vil benytte os af Merete Bjerrums tematiske analyse, for at opnå en forståelse af relationen mellem sygeplejerske og familie, i forhold til brugen af det 15 minutters familieinterview og om interviewet har en gavnlig effekt, på baggrund af Family System Nursing. Ved hjælp af den tematiske analyse, mener Merete Bjerrum at man kan undersøge hvordan mennesker oplever forskellige situationer og hjælpe os til at forstå dem. Tematisk analyse er en kvalitativ metode, hvor analyseprocessen består af to arbejdsgange. Først en dekontekstualisering, dvs. at man først udleder tekststykker af empirien, der siger noget om problemformuleringen. Efterfølgende laves en rekontekstualisering, hvor de fundne tekststykker skrives sammen og fortolkes til en ny sammenhængende tekst på et højere abstraktionsniveau. For at opnå validt data, er det vigtigt at delelementerne i den nye tekst, fortsat giver mening og forstås i en helhed, når den sammenlignes med den oprindelige tekst (Bjerrum, 2005, s ). Analyseredskabets funktion er at være bindeled mellem problemformuleringens antagelser og svarene på disse antagelser i diskussionen. Analyseredskabet skal hjælpe os med at holde vores analyse indenfor den valgte problemformulering. Ifølge Bjerrum konstrueres analyseredskabet gennem tre niveauer. Niveau 1 Problemformuleringens antagelser deles op i kategorier Niveau 2 Kategorierne opdeles i begreber, som kendetegner kategorierne Niveau 3 Ud fra begreberne, laves forskningsspørgsmål til teksterne (Ibid, 2005, s. 75) Vores udarbejdelse af analyseredskabet kan ses i bilag 1. 12

13 Den tematiske analyse består af fem niveauer. Niveauerne opdeles således: Niveau 1 forståelsesniveau, her gennemlæses teksten så der skabes en helhedsforståelse. Niveau 2, 3 og 4 - kaldet spørgeniveau, synteseniveau og valideringsniveau er de punkter der indgår i analyseredskabet, som ses ovenover. Niveau 5 Teoriniveau, her skal konstrueres en mening i det analyserede materiale og man udleder temaer på tværs af kategorier. Hermeneutik Hermeneutikken arbejder med spørgsmålet om forståelse af andre mennesker, dvs. personers sindstilstande, værdier, hensigter og følelser. Ydermere ønsker man en forståelse af menneskers adfærd og handlinger samt produktet af disse handlinger. Man må stille sig åben for at verden kan ses på mange måder og at ting kan betyde noget helt andet for andre mennesker end for forskeren (Jensen og Johnsen, 2006, s. 212). Et nøgleord inden for hermeneutikken er forforståelse. Forforståelsen er de formodninger man har om, hvordan problemet kan forstås og forklares. Forforståelsen er påvirket af bl.a. personlige erfaringer, hverdagsviden og videnskabelig viden om problemet. Forforståelsen kan være motivationen for at gå i gang med at undersøge et givent problem og samtidig vil forståelsen altid være på baggrund af denne allerede indtagene forforståelse (Birkler, 2007, 41-42)(Bjerrum, 2005, s ). Filosof og grundlægger af den moderne hermeneutik, Hans- Georg Gadamer mener at forforståelsen er foranderlig og altid på spil og at det er en betingelse for at kunne opnå en ny og bredere forståelse af en situation. Det vil sige, at for at kunne opnå en dybere viden, skal man have sin forforståelse med, da man ikke, ifølge Gadamer, kan undersøge noget, man ikke ved noget om eller kan stille sig undrende overfor. Gadamer siger således: at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskende objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen (Dahlager og Fredslund 2011, s. 157). 13

14 Viden bygger på den forståelse, der opstår ud fra det, vi allerede ved noget om. Hermeneutikken bliver herved en gensidig betingelse mellem forforståelse og forståelse (ibid. s.161). Ifølge Gadamer, er situationen udgangspunktet for vores forståelse. Det er fra situationen vi ser og forstår den anden. Heri indgår vores horisont, dvs. vores personlige historie, såsom kultur, social baggrund, køn og uddannelse. Ud fra dette, danner vi os en forståelse af situationen. Ud fra den aktuelle situation, tager vi afsæt i vores horisont. Situationen og forforståelsen bestemmer tilsammen, hvor bred eller snæver vores horisont er. Gadamer taler om en horisontsammensmeltning der opstår i hvert møde mellem mennesker. Det er når vores personlige horisonter mødes, at vores forforståelse sættes i spil og vores horisonter kan rykkes. Dette vil sige, at når de individuelle forståelseshorisonter mødes og der tilføjes en ny delforståelse, skabes der en ny forståelse. Det er i dette møde med andre mennesker, at man indgår i en horisontsammensmeltning, som er en konstant cirkulær proces mellem forforståelse, forståelse og fortolkning, kaldet den hermeneutiske cirkel (ibid. s ). Vores forforståelse Vi mener at familien har et stort behov for viden og derfor brug for kontinuerlig information under indlæggelsen, for at føle sig trygge og opleve sammenhæng i forløbet. Pga. det accelererende patientforløb, har vi en forforståelse om, at sygeplejersken oplever det som en stor udfordring, at nå at give familien den information de har brug for og dermed tyde familiens individuelle behov, så de føler sig velinformerede. Ydermere kræver Sundhedslovens retningslinjer at sygeplejersken giver fyldestgørende information så patienten er klædt på til at foretage beslutninger der vedrører egen behandling (Jacobsen, Pedersen og Albeck, 2008, s.75-80). Derfor tror vi at det 15 minutters familieinterview kan være gavnlig som en hjælp til sygeplejersken, så hun kan bruge sin faglige kompetence dér hvor familien har brug for det. Hvis sygeplejersken anvender en Family System Nursing tilgang og ser på familien som en helhed, der gensidig påvirker hinanden, vil det hjælpe hende til at yde den familiecentrerede sygepleje som familien har brug for under indlæggelsen. Ved tekstanalyse, bruger vi hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang, da hermeneutik benyttes til at fortolke teksters mening. I denne sammenhæng betyder det, at vi går bag om teksten i 14

15 empirien og sætter os ind i forfatterens forståelse af den situation/baggrund han skriver ud fra (Dahlager og Fredslund, s.169). Dét at sætte sig ind tekstens horisont betyder ikke, at man underordner sig selv det, der står i teksten eller lægger sin forforståelse bag sig, men at der skabes noget tredje, som befinder sig på den anden side af sig selv og teksten (ibid. s.163). Vores horisont flytter sig hele tiden og vi når aldrig til en endelig forståelse af teksten, da denne forståelse vil indgå i nye horisontsammensmeltninger, når teksten bliver læst, da hvert møde fører en ny forståelse med sig (ibid. s.164). Litteratursøgning Ud fra projektets problemformulering, som omhandler hvordan sygeplejersken i det 15 minutters familieinterview med familien, ud fra Family System Nursing tilgang, kan optimere informationen, har vi fra starten lavet en systematisk litteraturgennemgang. Her beskrives projektets søgeproces som leder frem til projektets empiri. Udvalgte databaser PubMed er en gratis database der dækker bl.a. over medicin, pleje og odontologi, med hovedsageligt videnskabelige artikler på forskellige sprog. Artiklerne skal være peer-reviewed og der er udstukket etiske og moralske retningslinjer for forfatterne. I PubMed kaldes emneordene MeSH. Cinahl er en betalingsdatabase og dækker over sygepleje og beslægtede emner. I Cinahl er der blandt andet indekseret 3000 tidsskrifter. Der stilles krav til kvaliteten af de indekserede tidsskrifter og de vurderes i forhold til faglig relevans og niveau. Artikler vedrørende videnskab og sygepleje er peer-reviewed eller referee-bedømt. Cinahls emneord bygger også på MeSH-systemet men er tilpasset Cinahls emnedækning, så det bliver nemmere at søge på mere abstrakte begreber(forsberg og Wengström, 2013, s. 75),(Hørmann, 2011, s ). Søgestrategi Vi startede med at søge bevidst tilfældigt og på dansk i databasen bibliotek.dk, der indeholder såvel videnskabeligt som ikke videnskabeligt materiale. Der fandt vi empiri der overordnet beskrev modellen og tilgangen men ikke videnskabelige artikler. Herfra lavede vi en systematisk søgning i databaserne PubMed og Cinahl hvor vi fandt og udvalgte tre videnskabelige artikler, der var relevante i forhold til vores problemstilling og til brug i 15

16 projektets analyse (Rienecker og Jørgensen, 2010, ). Vi søgte på PubMed af to omgange, hvor vi søgte systematisk. I første omgang fandt vi artikler som vi troede passede til vores problem, men efter gennemlæsning, vurderede vi at artiklerne ikke var anvendelige. I anden omgang søgte vi på FSN AND pediatric nursing, og der fandt vi artiklen Develoment of professional practitice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and families`experiences. På databasen Cinahl søgte vi på Family System Nursing AND Calgary Family Assessment modellen. Ud fra resultaterne fandt vi én anvendelig artikel, What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study. Ud fra den sidste artikel, valgte vi at søge på Smart text searching find similar results og filtrerede med engelske resultater, at artiklerne ikke var mere end ti år gamle, at det var forskning om mennesker samt at én af forfatterne skulle være sygeplejerske. Da der herefter ikke fremkom nogle brugbare artikler, slettede vi filtreringen og fandt blandt de første søgeresultater den sidste anvendelige artikel, Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt. For yderlige uddybning af søgestrategi, henvises til bilag 2. Præsentation af empiri Vi vil her præsentere de valgte forskningsartikler. 1. Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt Af forfatterne Erla Kolbrun Svavarsdottir Ph.D og professer, Gudny Bergthora Tryggvadottir projekt manager og cand scient, Anna Olafia Sigurdardottir Ph.D studerende. Alle forfatterne er fra University of Iceland i Reykjavik Iceland. I denne kvantitative forskningsartikel fra Journal of Family Nursing 2012, var formålet at vurdere effekten af det 15 minutters familie interview til familier, der var tilknyttet et Universitetshospital på Island. 76 familier med børn og unge med akutte og kroniske 16

17 sygdomme deltog i studiet i perioden Samtalen var styret ud fra Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen og med en Family System Nursing tilgang (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). 2. Development of Professionel Practice Based on a Family System Nursing Framework: Nurses`and Families` Experiences Af forfatterne Karen LeGrow Klinisk Sygeplejespecialist, Master i Nursing. Beth Ellen Rossen Ph.D i Nursing. Begge fra University of Toronto. I denne kvalitative forskningsartikel fra Journal of Family Nursing 2005 var formålet at undersøge om der var en forskel i relationen mellem sygeplejerskene og familierne, når sygeplejerskerne anvendte Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen med en Family System Nursing tilgang, i forhold til standardbehandling. 17 sygeplejersker og 13 forældre på et børnehospital i Canada, deltog i studiet, i en periode på 8 uger (LeGrow og Rossen, 2005, s ). 3. What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study Af forfatterne Eydis Kristin Sveinbjarnardottir, Ph.D Masteri psykiatrisk sygepleje, University of Pithsburg Canada. Erla Kolbrun Svavarsdottir Ph.D og professer, University of Iceland i Reykjavik Iceland. Lorraine M. Wright, Ph.D lektor, University of Calgary, Alberta Canada. I denne kvantitative forskningsartikel fra International Journal of Nusing studies 2013, var formålet at vurdere effekten af en terapeutisk samtale med familier, hvor et familiemedlem var indlagt på en akut psykiatrisk afdeling på Island. Data var indsamlet i familier deltog i studiet. Hver patient samt mindst ét familiemedlem fik 2-5 terapeutiske samtaler med en sygeplejerske, som anvendte Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen med en Family System Nursing tilgang. (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s ). 17

18 Teoretisk referenceramme For at besvare vores projekts problemformulering, vil vi i dette afsnit præsentere vores valgte teorier og teoretikere. Vi vil benytte os af Elisabeth Halls samspilsteori, Kari Martinsens omsorgsteori samt Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng. Aaron Antonovsky Den israelske professor i sociologi Aaron Antonovsky ( ), forklarer at alle mennesker udsættes for udfordringer af forskellig art, som man ikke umiddelbart har en løsning på og som man er nødt til at håndtere, fx når familien indlægges med et sygt barn. I forhold til menneskers håndtering af stressorer, har det ifølge Antonovsky, noget at gøre med menneskets oplevelse af sammenhæng (OAS). Det er den måde, hvorpå den enkelte mentalt skaber orden i tilværelsen. Hvorvidt det lader sig gøre, afhænger af tre forhold: Begribelighed, altså hvorvidt man kognitivt kan overskue situationen Håndterbarhed, de ressourcer og handlemuligheder der er til rådighed hos en selv eller i omgivelserne. Meningsfuldhed er et spørgsmål om motivation og oplevelsen af hvorvidt det er værd at gøre noget ved situationen (Glinsvad, 2006, s )(Jensen og Johnsen, 2006, 86-89). Kari Martinsen Kari Martinsen er norsk sygeplejerske med en magistergrad i filosofi. Hendes menneskesyn bygger på en værdiopfattelse, hvor relationer bliver betragtet som fundamentalt for alle mennesker og menneskets afhængighed af andre træder tydeligt frem når det har brug for hjælp, fx ved sygdom. I Martinsens omsorgsteori, beskrives omsorg som en grundholdning som sygeplejersker bør have i deres tilnærmelse til patienten, da omsorgen er baseret på et moralsk skøn med en faglig vurdering (Kirkevold, 2010, )(Bjøro, Kristoffersen og Nielsen, 2003, s ). Elisabeth Hall Elisabeth Hall er cand. Cur., ph.d., dr. med., professor i klinisk sygepleje på Århus Universitet. Elisabeth Hall beskriver den familiecentrerede sygepleje som et samspil mellem 18

19 patienten, familien og sygeplejersken. Overordnede principper i familiecentreret sygepleje er respekt, samarbejde og støtte. Familien må erkendes som en konstant i barnets liv og derved yde en omsorg der tilgodeser den enkelte families behov. Elisabeth Halls samspilsteori består af omsorg, viden, gensidighed og en venlig tone, som er hjørnestenene i teorien(hall, 2007, s. 3-8). Analyse Som tidligere nævnt har vi valgt at benytte Merete Bjerrums tematiske analysemodel til vores forskningsartikler. Ved at arbejde med artiklerne efter de fem niveauer i Bjerrums analyseteknik og ved hjælp af analyseredskabet (se bilag 1), har vi fundet frem til tre gennemgående temaer, der tegner sig for alle tre artikler og som ligger til grund for analysen. De tre temaer er således: Relationer Faglighed Information Relationer I forskningsartiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences beskriver forfatterne, at som følge af den opmærksomhed som familiecentrereret sygepleje har modtaget de sidste to årtier og udviklingen i klinisk praksis samt offentliggørelse af lærerbøger i familiecentreret sygepleje og tidsskriftet Journal of Family Nursing, er sygeplejerskerne blevet mere opmærksomme på behovet for at familierne bliver inddraget i behandlingen af patienten, da familiemedlemmerne har en stor indflydelse på det individuelle familiemedlems velbefindende (Wright og Leahey, 2013, s. 1-2). Denne måde at se familien på, beskrives i artiklen som Family System Nursing. Det er en tilgang, der fokuserer på hele familien som en enhed og det centrale er relationen mellem patienten, familien og sygeplejersken (LeGrow og Rossen, 2005, s ). Den udgår fra en opfattelse af, at menneskelige relationer kan sammenlignes med et system, hvor alle dele påvirker hinanden og hvor helheden er mere end delene.(benzein, Hagberg og Saveman, 2012, s ). I Kari Martinsens omsorgsteori taler 19

20 hun om, at omsorgen for den anden viser sig i de menneskelige relationer i tilliden, den åbne tale, håbet og barmhjertigheden(martinsen, 2010, s. 19). De menneskelige relationer danner grundlaget for det partnerskab sygeplejersken og familien skal indgå med hinanden(legrow og Rossen, 2005, s. 40)(Hansen, 2003, s.11). Kari Martinsen henviser til den danske filosof, K.E. Løgstrup, som kalder tillid for en livsytring. Det hører med til at være menneske, at vi møder hinanden med en naturlig tillid (Lomborg, 2000, s. 73). Family System Nursing bygger ydermere på, at både familien og sygeplejersken hver især bidrager med deres egen ekspertise og viden, samt opnår en god relation, der er præget af gensidighed og et ligeværdigt forhold, således at der opleves regelmæssig kommunikation, samarbejde og gensidig tillid (LeGrow og Rossen, 2005 s ). Sammenhængen mellem tillid og menneskelige relationer understreges godt med følgende citat: I would say the relationship between the nurses and myself has just simply increased and the trust that we have with each other has increased, and it has shown in their attitude and there has been more conversation or friendliness or relationship in the sense of communication (Ibid, s. 50). I dette kvalitative citat, fremkommer det at relationen er styrket og tilliden er højnet, pga. den forbedrede kommunikation. Dette kan pege på at sygeplejerskerne er blevet bedre til at informere familierne kontinuerligt. Ifølge Kari Martinsen, mener Løgstrup at bag enhver samtale, ligger tilliden i en vis taktfuld tone (Martinsen, 2007, s ). I forskningsartiklen What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study, belyses vigtigheden i at kunne engagere sig i familien samt have en positiv og høflig tone i velkomsten, når familien kommer på afdelingen (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s. 595). I Halls samspilsteori beskriver hun den venlige tone som mere end bare stemmen, den hentyder til den stemning eller kvalitet der kan være i et hvilket som helst lokale. Tonen påvirker samtalen på godt og ondt og tonen kan være med til at skabe sikkerhed og tryghed. Med en venlig tone føler familien sig godt modtaget. (Hall, 2007, s. 7-8). 20

21 I artiklen What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study viser et fund, at på trods af at sygeplejerskerne på en psykiatrisk afdeling kan se den positive effekt af, at inddrage hele familien og at det 15 minutters familieinterview øger familiens mentale velbefindende, har sygeplejerskerne svært ved at finde tiden til at engagere sig i hele familien bl.a. på grund af tidspres. Derfor har man lagt fokus på at motivere sygeplejerskerne til at have en positiv holdning til familierne, når de kommer i afdelingen. Forfatterne mener, at for at sygeplejerskerne skal kunne arbejde terapeutisk og styrke familiefunktionen både emotionelt og kognitivt, er det altafgørende at sygeplejerskerne kan engagere sig med hele familien og etablere et partnerskab. Derfor undersøger forfatterne hvorvidt det 15 minutters familieinterview kan hjælpe sygeplejerskerne med at tilpasse de sygeplejefaglige interventioner i forhold til den enkelte familie på trods af tidspres (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s ). Resultaterne viser at sygeplejerskerne ved hjælp af det 15 minutters familieinterview højnede den kognitive og emotionelle støtte i forhold til familiemedlemmerne, men opnåede ikke nogen væsentlig forskel i forhold til patienten. Familien i sin helhed oplevede heller ikke at deres trivsel mellem familiemedlemmerne blev bedre eller at familiefunktionen blev styrket (Ibid. s. 597). Imidlertid var der forskel på familiernes opfattelse af relationen til sygeplejersken i artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt. Her oplevede forældre med akut indlagte børn, en markant højere emotionel og kognitiv støtte efter det 15 minutters familieinterview med sygeplejersken. Dog viser det sig at forældre med kronisk syge børn ikke oplevede nogen emotionel og kognitiv forskel efter det 15 minutters familieinterview med sygeplejersken (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Derimod ses det i artiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences at sygeplejerskerne på en børneafdeling oplevede, at når de benyttede sig af Family System Nursing tilgangen baseret på Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, blev relationen i mødet med familien med kronisk syge børn mere omsorgsfuld, åben og gensidig. Sygeplejerskerne følte sig bedre klædt på til at møde familien gennem en oplevelse af større personlig faglighed, bedre kommunikationsfærdigheder og en øget følelse af empati for 21

22 familien. Sygeplejerskerne oplevede at relationen mellem familie og sygeplejerske blev mere støttende, forstående, omsorgsfuld, åben, positiv, ærlig og gensidig (LeGrow og Rossen, 2005, s. 41) Ifølge Halls samspilsteori, er gensidighed et moralsk grundlag for sygeplejen og har udviklet sig fra empiriske temaer som at yde omsorg og være åben, at behøve og acceptere hjælp fra andre, at respektere hinanden og behandle hinanden værdigt som ligeværdige personer. Gensidighed er her en forudsætning og en åbning for at danne partnerskab med familien(hall, 2007, s. 7) Faglighed I forskningsartiklen What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study giver sygeplejerskerne nogle eksempler på de barrierer, der oftest hindrer dem i at arbejde familiecentreret. Eksempelvis er tidspres, mangel på viden og dermed lav selvtillid noget af det sygeplejerskerne fremhæver som en udfordring. Derfor lægger artiklen vægt på vigtigheden i at uddanne personale, med fokus på en positiv attitude overfor familien, opmærksomhed på hele familien, træning i at engagere sig i familien samt interviewfærdigheder. Uddannelsen baseres på at sygeplejersken trænes i at benytte det 15 minutters familieinterview, baseret på Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s. 595). Dvs. at sygeplejerskerne bliver uddannet i hvordan man, på trods af tidspres, kan opnå et partnerskab med familien, gennem brugen af det 15 minutters familieinterview. Sygeplejerskerne bliver oplært i at stille målrettede spørgsmål for at klarlægge familiens mest presserende bekymringer/problemer her og nu, for at kunne lindre familiens åndelige, psykiske og emotionelle bekymringer (Wright og Leahey, 2013, s ). Efter denne uddannelse, oplevede sygeplejerskerne at deres forhold til familien blev mere relationelt samt at partnerskabet styrkedes. Det tyder på at psykiatriske sygeplejersker kan forbedre relationen og samarbejdet mellem hende og familien (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s. 600). Ligeledes beskrives det i forskningsartiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt, at ved hjælp af uddannelse i det 15 minutters familieinterview, kan man guide sygeplejerskerne i at hjælpe familierne til at lindre deres 22

23 lidelse, og at fremme, opretholde eller forbedre familiefunktionen, trivsel og livskvalitet. Modellen vil være en hjælp til at guide sygeplejerskerne i at tilpasse interventionerne til den enkelte familie.( Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s. 306). Dvs. at modellen skal være med til at hjælpe sygeplejersken med at vurdere og tilpasse informationen ud fra familiens individuelle forudsætninger, mht. alder, modenhed og erfaringer (Storaker, 2009, s ). Hall beskriver vigtigheden i at anerkende familierne som stærke og forskellige og sygeplejersken må respektere, at familierne har forskellige måder at mestre sygdom på. Man ønsker dermed en individuel omsorg, som er fleksibel med hensyn til familiens behov, uanset deres kultur (Hall, 2007, s. 5). Ifølge Wright og Leahey, der har udviklet Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, må sygeplejersken kunne se udover den traditionelle familiekonstellation, fx giftemål og blodsbånd. Sygeplejersken må finde en definition på familien ud fra hvad familien siger at de er. Forfatternes definition er derfor familiens opfattelse af sig selv, i stedet for hvem der bor i husstanden (Wright og Leahey, 2013, s ). Hall beskriver at hvis sygeplejersken oplever at hun mangler viden eller overblik, kan det være ubehageligt og hun kan føle sig sårbar og usikker og hendes sygeplejehandlinger bliver mindre hensigtsmæssige og rutineprægede. Dette kan føre til at familien mister tilliden til sygeplejersken (Hall, 2007, s. 7). Kari Martinsen beskriver at viden er nødvendig for at sygeplejersken skal kunne tyde familien - hun taler om det faglige skøn. Det faglige skøn er noget som er knyttet til det konkrete og udtrykker sygeplejerskens fagkundskaber gennem hendes naturlige sanser. Skønnet er det tydningsarbejde hun yder i mødet med familien. For at familien skal opleve situationen som god, skal sygeplejersken kunne tolke og strukturere deres udtryk gennem hendes færdigheder og håndelag, holdninger og handlinger (Martinsen, 2010, s. 151). I Martinsens opfattelse af viden, lægger hun bl.a. stor vægt på sanselig og erfaringsbaseret viden. Hun bruger ligeledes begrebet kompetence til at understrege, at viden også omfatter udøvelse af færdigheder, både manuelle, relationelle, moralske og teoretiske ( Kirkevold, 2010, s. 195). Vigtigheden i at have den fornødne faglige viden, kan ses i artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt, hvor sygeplejerskerne beskriver, at de ved at være blevet uddannet i det 15 minutters familieinterview, blev bedre til 23

24 at tyde den enkelte familie så de kunne tilbyde de bedst mulige sygeplejeinterventioner, fx at tilbyde familien information og give dem en professionel mening om situationen, samt redegøre for de ressourcer der var tilgængelige (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s. 318). Når Martinsen taler om tydning af den sanselige forståelse, er det at udtrykke indtrykket af den anden gennem blikket, håndelaget, mimikken og gennem sin tale (Kirkevold, 2010, s. 190). På baggrund af de fælles grundtræk ved livet er det den andens specielle situation, jeg som sygeplejerske skal tyde, udtrykke og handle i. (Ibid., s. 190) I forskningsartiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences, beskriver sygeplejerskerne, at efter uddannelse i Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, oplevede de at blive mere åbne og bedre til at lytte og kommunikere med familien til kronisk syge børn. I kommunikationen med familien oplevede sygeplejerskerne sig selv som mere målrettede. Dette har medført at sygeplejerskerne oplever at denne faglige viden har øget deres selvværd og har givet dem færdigheder i at vurdere familiens behov. Ydermere oplevede sygeplejerskerne, at de ændrede deres kommunikationsmønster og adfærd efter uddannelsen. Dog føler sygeplejerskerne at de til stadighed har behov for yderligere uddannelse og viden om det 15 minutters familieinterview (LeGrow og Rossen, 2005, s ). I am trying to make my conversation with families more pointed. I am more interested in spending time in conversation with them Before I would not have tried to get into a deep conversation.the family itself might be changing And you only find through conversations with them. (Ibid, s. 48) I forhold til familierne, oplevede flertallet af familierne ikke en forandring i sygeplejerskernes adfærd. Èn af forældrerne beskriver det således: 24

25 The nurses would come in and provide her basic care needs, changing and washing her, giving her medications at appropriate times. We did not really notice anything (different) (Ibid, s ). I artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt, peger lignende fund på, at trods sygeplejerskernes uddannelse i det 15 minutters familieinterview, oplever familien ikke nogen ændringer i sygeplejerskernes adfærd og derfor oplever familierne ikke en øget kognitiv eller emotionel støtte fra sygeplejersken (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Information I Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt viser resultaterne at familierne der modtog det 15 minutters familieinterview, rapporterede markant højere kognitiv støtte. I henhold til resultaterne, anbefaler man at det 15 minutters familieinterview skal tilbydes alle familier indenfor pædiatrien, med særlig fokus på den kognitive støtte, såsom regelmæssig information, professionelles vurdering, let tilgængeligt og let læseligt information og information til familien om hvilke ressourcer der er tilgængelige (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s. 318). Det må nævnes at artiklen opdeler familierne i grupper, en akut og en kronisk. Her peger svarene fra spørgeskemaerne i artiklen på, at forældre til akut syge børn oplevede højere kognitiv og emotionel støtte fra sygeplejersken efter det 15 minutters familieinterview, men familien blev efter det 15 minutters familieinterview med sygeplejersken, dårligere til at kommunikere med hinanden samt at deres samarbejdsevne blev ringere, hvilket resulterede i at familien ikke selv kunne finde frem til de ressourcer og handlemuligheder der var til rådighed (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Antonovskys salutogenetiske tilgang til sundhedsfremme, er at fokusere på menneskets evne til at mestre situationen. Antonovsky mener at alle mennesker møder traumer og krise igennem livet og dette er uundgåeligt. Derfor opfordrer han til at fokusere og finde de faktorer der bidrager til at bibeholde den enkeltes 25

26 oplevelse af sammenhæng. Ved familiens indlæggelse er det sundhedspersonalets opgave at hjælpe de familier der har behov for hjælp, til at finde en sammenhæng i det der er sket (Glinsvad, 2006, s )(Jensen og Johnsen, 2006, s ). Når en familie udsættes for krise, er det deres oplevelse af sammenhæng (OAS) der bestemmer hvor godt de mestrer situationen (Glinsvad, 2006, s )(Antonovsky, 2003, s ). Fortsat viser artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt at forældre til kronisk syge børn, hverken oplevede en forskel i den emotionelle eller kognitive støtte fra sygeplejersken, samt at familiens evne til at kommunikere med hinanden, deres samarbejdsevne, og deres evne til at finde de ressourcer og handlemuligheder der var til rådighed, forblev uændret efter det 15 minutters familieinterview (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Denne forskel på effekten af det 15 minutters familieinterview med sygeplejersken, kan også ses i artiklen What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study hvor familiemedlemmerne på en akut psykiatrisk afdeling, rapporterede signifikant højere kognitiv støtte efter det 15 minutters familieinterview, hvorimod patienterne ikke oplevede nogen forskel. Dog ses det i tabel nr. 2 i artiklen, at patienterne ikke har besvaret præ-testen, dvs. at der ikke er målt på, hvordan patienterne oplevede den emotionelle og kognitive støtte fra sygeplejersken, før det 15 minutters familieinterview (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s ). Forfatterne mener dog at sygeplejerskerne må tage i betragtning, at mange psykiatriske patienter er forældre til børn under 18 år og over en tredjedel i denne artikels studie var forældre til børn (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s. 600). Det er sygeplejerskens opgave at lette samarbejdet mellem familien og de professionelle, ved bl.a. kontinuerligt at dele al information med familien. I følge Hall er det overordnede princip i familiecentreret sygepleje at respektere, samarbejde, støtte og anerkende familien (Hall, 2007, s. 5). Set fra sygeplejerskens perspektiv, ses det i artiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences at hun oplever en positiv forskel på familierne med kronisk syge børn, når hun benytter Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, som bl.a. bygger på at sygeplejersken skal kunne aflæse den enkelte familie, så 26

27 familien dermed får tilpasset den information de har brug for på det aktuelle tidspunkt (LeGrow og Rossen, 2005, s. 51)(Wright og Leahey, 2013, s. 7): I do notice that they seem to be admitted and discharged faster, which means that the whole family unit seems to be coping better we had an in-depth knowledge of the family we helped them to get all systems in place to go home way faster than ever before. (LeGrow og Rossen, 2005, s. 49) Derimod bemærkede kun en del af familierne at sygeplejersken blev venligere og hyppigere i sin kommunikation. Denne del af familierne oplevede også at blive bedre inddragede og informerede under indlæggelsen (Ibid., s. 49). Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere og vurdere centrale fund i analysen såsom at tilpasse informationen til den enkelte familie samt informationens betydning og sygeplejerskens faglige viden i relationen med familien, så familien får en oplevelse af sammenhæng og tryghed under indlæggelsen på en børneafdeling. Vi vil fokusere på nogle mønstre og strukturer der er udledt af analysen og på den måde komme i dybden med vores fund (Bjerrum, 2005, s ). Herefter følger en kritisk vurdering af empiri og metodevalg samt valg af teori. Diskussion og vurdering af fund Analysens fund viser, at relationen har en altafgørende betydning for, at sygeplejersken skal kunne give familien den information og støtte den har brug for. I en survey-undersøgelse fra 7 forskellige børneafdelinger i Irland, har man undersøgt sygeplejerskernes syn på, hvordan de udøver familiecentreret sygepleje og hvad de mener den skal indeholde. Her giver sygeplejerskerne udtryk for, at det centrale i familiecentreret sygepleje er at dele information så forældrene får den fornødne viden til at være med i beslutningstagning i forhold til deres barns pleje (Coyne et. al., 2011, s ). I vores fund er sygeplejerskerne blevet mere opmærksomme på at inddrage hele familien og se denne som en helhed, når sygeplejersken arbejder familiecentreret. Denne måde at se familien på, beskrives som Family System Nursing. Det er en tilgang, der fokuserer på hele familien som en enhed og det centrale er 27

28 relationen mellem patient/familie og sygeplejersken (LeGrow og Rossen, 2005, s ). Et af de største behov familier der rammes af sygdom har, er informationen og sygeplejerskens faglige viden. Det er sygeplejerskens opgave at vejlede og informere forældre til at forstå og hjælpe deres syge barn, hvilket er en almindelig men en meget vigtig sygeplejeintervention for familien (Wright og Leahey, 2013, s ). Sygeplejersken har i Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt formået at give familier med akut syge børn, den information de har brug for ved hjælp af det 15 minutters familieinterview, hvor ét af hovedelementerne er terapeutiske spørgsmål, fx Hvis du kunne stille bare et spørgsmål til mig lige nu, hvad skulle det så være? På den måde kan sygeplejersken få mulighed for at identificere familiens største bekymring og give dem den information de har brug for her og nu (Ibid., s. 266)( Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, ). Hall beskriver vigtigheden i at anerkende familierne som stærke og forskellige og sygeplejersken må respektere, at familierne har forskellige måder at mestre sygdom på. Man ønsker dermed en individuel omsorg, som er fleksibel med hensyn til familiens behov, uanset deres kultur (Hall, 2007, s. 5). I et studie fra en neonatal afdeling i Australien, hvor man har undersøgt sygeplejerskernes syn på deres rolle i familiecentreret sygepleje, rapporterer sygeplejerskerne vigtigheden i at lære familien at kende, så man kan individualisere plejen til familien ud fra deres specifikke behov (Trajkovski et.al., 2012, s ). I vores fund giver sygeplejerskerne udtryk for, at en væsentlig faktor for at kunne etablere en relation til familien, så familien får den information den har brug for under indlæggelsen, er at sygeplejerskerne får den fornødne uddannelse i Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen og hvordan man anvender det 15 minutters familieinterview. Fundene viser, at ved at sygeplejersken gør brug af denne tilgang, oplever hun sig bedre klædt på til at møde familierne under indlæggelsen. Vigtigheden af sygeplejerskens uddannelse, bekræftes i alle tre artikler. Fx står der i artiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences at sygeplejersken oplevede at relationen med familien blev mere åben, omsorgsfuld, hjælpende og respektfuld og i samråd med familien, blev hun bedre til at vurdere hvilke interventioner familien havde brug for. Samtalen med familien blev mere 28

29 målrettet (LeGrow og Rossen, 2005, s ). I Halls samspilsteori beskriver hun at ikke vide eller mangle overblik kan være ubehageligt og sygeplejersken kan føle sig sårbar og usikker og sygeplejehandlingerne bliver mindre hensigtsmæssige og mere rutineprægede. Dette kan føre til at familien mister tilliden til sygeplejersken (Hall, 2007, s. 5). Ifølge Hall er det centrale omdrejningspunkt i den familiecentrerede sygepleje, information og viden. I de tidligere nævnte studier fra henholdsvis Irland og Australien, har man fundet frem til at mangel på uddannelse samt manglende organisatorisk opbakning er de største barrierer for at implementere familiecentret sygepleje fuldt ud, men ikke desto mindre de to punkter der er vigtigst for sygeplejerskerne for at kunne udøve familiecentreret sygepleje (Trajkovski et.al., 2012, s. 2485)(Coyne et. al., 2011, s. 2570). Familien har et stort behov for at vide hvad der skal ske og at give informationen kontinuerligt, vil ifølge Hall medvirke til at give et overblik under indlæggelsen (Hall, 2007,s. 7). Antonovsky taler om tre forhold, der har indflydelse på familiens oplevelse af tryghed og sammenhæng, som han kalder Oplevelse Af Sammenhæng(OAS): Begribelighed hvordan man kognitivt overskuer situationen, dvs. om man opfatter de stimuli som forståelige, ordnede og som tydelig information, eller som kaotisk og uforklarligt. Håndterbarhed om den enkelte kan få øje på de ressourcer der er til rådighed og de handlemuligheder er findes, eller man ser sig selv som et offer for ulykkelige omstændigheder. Meningsfuldhed ser man ulykken der rammer én som et problem eller udfordring? Spørgsmål er motivation og om de problemer og krav tilværelsen fører med sig, opleves som meningsfulde og værd at engagere sig i. Ydermere handler OAS om modstandskraft, dvs. de ressourcer den enkelte har til rådighed, fx kultur, helbred, økonomi og socialt netværk (Glinsvad, 2006, s )(Antonovsky, 2003, s )(Jensen og Johnsen, 2006, s.91-96). Sygeplejersken skal derfor være opmærksom på, at informationens indhold er med til at præge hendes relation til familien og samtidig er relationen afgørende for hvordan familien forstår informationen fra sygeplejersken(jensen, 2009, ). Et fund i artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt viser at familierne der modtog det 15 minutters familieinterview, oplevede markant højere kognitiv støtte. Derfor mener forfatterne at det 15 minutters familieinterview skal tilbydes alle familier indenfor pædiatrien, med særligt fokus på den kognitive støtte, såsom regelmæssig information, professionelles vurdering, let tilgængeligt 29

30 og let læseligt information samt og at informere familien om hvilke ressourcer der er tilgængelige (Sveinbjarnardottir, Svavarsdottir og Wright, 2013, s. 318). Dette kan dog diskuteres, da familierne med kronisk syge børn ikke oplevede at have gavn af det 15 minutters familieinterview. Som delvist kan skyldes at familierne med kronisk syge børn havde været i forbindelse med sundhedsvæsenet i en længere periode, og har derfor løbende tilegnet sig information, etableret relationer til sygeplejerskerne og har kendskab til afdelingens kultur, i forhold til familier med akut indlagte børn (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Dette kan indikere at sygeplejerskerne stadigvæk mangler dybdegående viden om Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen og derfor ikke kunnet tilrettelægge sygeplejen i forhold til familjerne med kronisk syge børn. I artiklen Development of Proffessional Practice Based on a Family Systems Nursing Framework: Nurses`and Families`Experiences bekræftes dette, da sygeplejerskerne giver stærkt udtryk for en mere dybdegående viden om det 15 minutters familieinterview samt mere tid til at kunne omsætte den nye viden til praksis, gennem supervision og rollemodeller i afdelingen (LeGrow og Rossen, 2005, s ). I den tidligere nævnte survey-undersøgelse fra en børneafdeling i Irland, konkluderes det ligeledes, at sygeplejerskerne mangler mere uddannelse og organisatorisk opbakning, mere tid for til stadighed at kunne udøve familiecentret sygepleje (Coyne et. al., 2011, s. 2570). Hall mener at omsorg generelt skal bidrage til hjælp, støtte og velvære og en følelse af velbehag blandt de involverede. At give omsorg kan være hårdt arbejde for både sygeplejerske og familie (Hall, 2007, s. 7) Uafhængigt af om det er en akut eller kronisk indlæggelse, kræver det at sygeplejersken har viden og færdigheder til at yde omsorg for familien, så de kan klare de udfordringer de står overfor(legrow og Rossen, 2005, s. 39). Her skitserer Martinsen i sin omsorgsteori, en generel tilnærmelsesmåde der gælder både måden sygeplejersken møder familien på og måden hun handler på. Omsorg skal ses som en grundholdning i tilnærmelsen til familien. Indenfor rammerne af en hjælpe- og omsorgskontekst, kan sygeplejerskens arbejdsmetode betegnes som en livstydning. Sygeplejersken må kunne leve sig ind i situationen og kunne udføre en faglig vurdering, baseret på viden om lidelsens årsag, kombineret med praktiske initiativer der kan afhjælpe lidelsen (Kirkevold, 2010, s. 193). 30

31 Omsorg som etisk ideal og viden som personlig og professionel udvikling er hinandens forudsætning i en god sygepleje (Hall, 2007, s. 7). Viden skal forstås som mere end den empiriske viden, da mennesket vokser og modnes og deres personlige viden udvikles i et respektfuldt samarbejde med hinanden (Ibid, s.7). I artiklen Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt har sygeplejersken kunnet omsætte sin viden om det 15 minutters familieinterview og givet forældre med akut syge børn den information og støtte de har haft brug for på et givent tidspunkt (Svavarsdottir, Tryggvadottir og Sigurdardottir, 2012, s ). Det er lykkes sygeplejersken at hjælpe familien til at forstå hvordan deres følelsesmæssige reaktion er relateret til familiemedlemmets sygdom og samtidig øget deres bevidsthed om det enkelte familiemedlems styrker (Ibid., s. 319). At blive dårligt informeret kan lede til en oplevelse af sårbarhed der skaber en høj grad af usikkerhed, mens viden skaber en høj grad af forudsigelighed og dermed en høj grad af kontrol(bastøe, 2009, s. 65). Kritisk vurdering af teori, empiri og metodevalg Da vores projekt er et litteraturstudie er vi klar over at det nogle gange kan være en ulempe at data er indsamlet og nedskrevet med et andet formål end den aktuelle problemformulering. Vi er i gruppen enige om, at det mest optimale for besvarelse af vores problemformulering, ville have været at lave interviews med familier og sygeplejersker på en af afdeling, hvor man havde implementeret Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, samt hvor sygeplejerskerne var uddannet i Family System Nursing. Dette har vi dog fravalgt, da vi ikke har kunnet finde nogen steder i Danmark, hvor modellen er implementeret. I litteratursøgningen søgte vi bredt, da vi fik en oplevelse af, at der var begrænsede studier om emnet og derfor lavede vi kun få eksklusionskriterier. Der fremkom ikke nogle danske, svenske eller norske resultater, dog fik vi en del hits fra Island og Canada. Vi har valgt at anvende artikler fra disse to lande, da de kulturmæssigt ligner Danmark. 31

32 For at bekræfte validiteten og reliabiliteten af vores artikler, benyttede vi os af CASP og Skema til kvalitetsvurdering af kvantitative undersøgelser der anvender surveymetode. Validitet betyder gyldighed, dvs. at vi har undersøgt om forskernes forskningsmetoder har været velegnet til at beskrive det de ønskede at beskrive i artiklerne, således er der en tæt sammenhæng mellem undersøgelsens problemstilling dvs. det der skal undersøges og det der rent faktisk måles ifølge undersøgelsens design. Validiteten kan inddeles i intern og ekstern validitet. Intern validitet angiver i hvilken grad undersøgelsens resultater er gyldige for den undersøgelsesgruppe projektet omhandler. Den eksterne validitet angiver i hvilket omfang undersøgelsens resultat er genereliserbar til andre populationer. Reliabilitet betyder pålidelighed og er et spørgsmål om, hvor pålideligt forskerne måler dét, der rent faktisk måles (Thisted, 2010, )(Christensen, Nielsen og Schmidt, 2011, s. 82)(Chinn og Kramer, 2005, s ). Vi er klar over at der allerede er tolket på resultaterne når vi bruger andres undersøgelser som empiri og det er derfor vores opgave at finde frem til den mening som forfatteren har lagt ned i teksten (Dahlager og Fredslund, 2011, ). Ud fra dette inddrager vi vores egen forforståelse og dermed danner vi os en ny forståelse. Derfor mener vi at ingen tekst i sig selv giver den fulde sandhed. På trods af dette har anvendelsen af den hermeneutiske metode været brugbar for os, idet vi har inddraget vores forforståelse (Thisted, 2010, s ). Vi har valgt at gøre brug af tematisk analyse guidet af Merete Bjerrums metodebog Fra problem til færdig opgave, for at besvare vores problemformulering. I Sygeplejersken nr. 7, 2006 har Cecilie Sveistrup lavet en kritisk gennemgang af Bjerrums metodebog. Cecilie Sveistrup er sygeplejerske, cand. scient. soc. og underviser på Sygeplejeskolen i Herlev. Bjerrums bog indeholder kapitler der beskriver hvordan man kommer fra A-Z i bachelorskrivningen. Vi er enige med Sveistrup i, at det kan virke forvirrende at nogle kapitler i bogen er meget brede og ikke klart definerede, hvorimod andre kapitler er mere detaljerede. Ligesom Sveistrup nævner i sin artikel, er bogen fyldt med mange gode huskeregler og vigtige elementer som man kan gøre brug af, men det kræver en nøje og detaljereret gennemlæsning af hele bogen, hvilket kan være svært når man samtidig er i gang med at skrive et større projekt. Det har nogle gange været nødvendigt at søge hjælp i anden litteratur, da nogle afsnit ikke har været dybdegående nok, men afsnittet om tematisk analyse 32

33 fandt vi meget brugbart, da det gav gode eksempler i form af skemaer. I forhold til kodning af vores artikler, blev vi meget inspirerede af et fremvist noteark fra bogen, da det var en inspirationskilde der gav os mulighed for at selv konstruere og tilpasse det vores projekt. I forhold til den tematiske analyse har Bjerrum udfærdiget et meget kort skema, som har givet os overblik over de fem niveauer(svejstrup, 2006, s. 45). Vi ser det som en styrke at vi valgte vores teoretiske referenceramme efter vi havde analyseret vores artikler og fundet frem til vores temaer. Vi følte os mere åbne for teksterne og for at finde en besvarelse på vores problemformulering. Med dette mener vi, at havde vi valgt den teoretiske referenceramme på forhånd, havde vi været farvede af teoretikernes forståelse i forhold til fundende i teksten. Konklusion På baggrund af analysens fund og diskussionen, besvares problemformuleringen som lyder: Hvordan kan det 15 minutters familieinterview, baseret på Calgary Family Assessment and Intervention modellen, hjælpe sygeplejersken i relationen til familien og give information, så familien oplever en følelse af tryghed og sammenhæng under indlæggelsen på en børneafdeling? Konklusionen er at familierne med kronisk syge børn ikke oplevede en forskel i sygeplejerskens væremåde og hendes sygeplejeinterventioner under indlæggelsen. Familierne med kronisk syge børn følte sig lige så godt tilpas med den vanlige praksis som at modtage det 15 minutters familieinterview med sygeplejersken. Det kan konkluderes at familierne til de akut syge børn, oplevede at informationen fra sygeplejersken blev bedre, efter hun var blevet uddannet i det 15 minutters familieinterview. Familierne til de akut syge børn giver også udtryk for at sygeplejersken blev bedre til at støtte dem kognitivt og emotionelt. Sygeplejerskerne selv oplevede, at ved at være uddannede i det 15 minutters familieinterview, medførte det større åbenhed i forhold til familierne. Sygeplejerskerne følte at de turde gå ind i relationen med familien og de følte sig bedre klædt på til at møde familien gennem en 33

34 oplevelse af større personlig faglighed, bedre kommunikationsfærdigheder og en øget følelse af empati for familien. Sygeplejerkerne beskrev at relationen mellem familie og sygeplejerske blev mere støttende, forstående, omsorgsfuld, åben, positiv, ærlig og gensidig. Sygeplejerskernes videns grundlag blev større og derfor blev det nemmere for sygeplejerskerne at være mere målrettede i mødet med familien. Derfor konkluderer vi at relationen mellem familien og sygeplejersken er blevet bedre efter brugen af det 15 minutters familieinterview. Ydermere kan vi konkludere, at ved at relationen er styrket, har det givet familierne større tillid til sygeplejersken. Sygeplejersken og familien har dannet et partnerskab, så sygeplejersken har kunnet give information til den enkelte familie som den har brug for. Dermed har familierne oplevet en øget følelse af tryghed og sammenhæng under deres indlæggelse. Vi ser modellen som anvendelig i forhold til familien med det akut syge barn, da det i det accelererede patientforløb er nødvendigt at vi som sygeplejersker skal kunne tyde familiens behov på meget kort tid. Ved at bruge modellen kan sygeplejersken på kort tid danne sig en relation til familien og dermed give informationen på det aktuelle tidspunkt til den enkelte familie. For at sygeplejerskerne i den enkelte afdeling skal kunne anvende modellen, kræver det at de får den uddannelse, supervision og organisatoriske opbakning de har brug for, hvilket ikke kun ses i vores fund, men også i andre forskningsartikler omhandlende familiecentreret sygepleje. Perspektivering Vi mener at Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen kunne være en stor hjælp til sygeplejerskerne i deres arbejde med den familiecentrerede sygepleje på HC. Andersen Børnehospital, med specielt fokus på akut indlagte familier. Derfor kunne det være interessant, og som et led i vores projekt at der blev lavet et pilotstudie på én af afdelingerne med mange akutte indlæggelser. Det ville også være relevant og undersøge om modellen er brugbar på alle afdelinger hvor man udøver familiecentreret sygepleje i Danmark, da modellen fx bliver brugt på geriatriske, kardiologiske og psykiatriske afdelinger i andre lande. For at implementere noget nyt, må man først og fremmest vide hvilke forhold der spiller ind for at implementeringen enten bliver en succes eller en fiasko. En hyppig fejl man må forholde sig til når man skal implementere noget nyt, er bl.a. at man accepterer en for stor 34

35 selvtilfredshed i organisationen og følelsen af nødvendighed mangler hos både ledelse og ansatte (Willmann, Stoltz og Bathsevani, 2007, s , )(Kotter, 2010, s ). For at kunne skabe en vellykket forandring i en organisation, kan man benytte sig af den amerikanske professor John Kotter, som er anerkendt forsker inden for forandringsledelse. Han har udviklet en 8-trins model der sammenfatter de centrale stadier i en vellykket forandringsproces. Trinene i Kotters forandringsproces er: Styrk fornemmelsen af, at det haster, opbyg en styrende koalition, skab klarhed om visionen, kommuniker for at slå igennem, giv folk de nødvendige beføjelser, sørg for hurtige succeser, hold skruen i vandet og sørg for at forandringen holder (Kotter, 2010, s ). Hvis Calgary Family Assessment modellen og Calgary Family Intervention modellen, med fokus på det 15 minutters familieinterview med succes skal implementeres, kræver det nye tiltag og en handlekraftig ledelse der kan engagere sine medarbejdere samt ledelsens evne til at bygge en bro mellem viden og praksis. Ledelsen skal engagere medarbejderne så de føler sig ligeværdige og involverede i implementeringen. Dette kan ske gennem gentagelse, ejerskab og følelsen af medansvar for implementeringen. Undersøgelser viser, at for at implementeringen bliver vellykket, er kulturen vigtig i afdelingen og at medarbejderne oplever arbejdsglæde og et godt samarbejde med et fælles mål (Primdahl og Andersen, 2006, s ). 35

36 Litteraturliste Antonovsky, A., 2003, Begrebet Oplevelse Af Sammenhæng I: Helbredets Mysterium, 3. opl., Hans Reitzels Forlag, København, s sider Bastøe, L.K.H., 2009, Reaktioner og strategier i bearbejdning af sygdom og ulykke I: Pedersen, S., Sygeplejebogen I, Patientologi sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udg., 1 opl. Gads Forlag, s sider Benzein, E. og Hagberg, M. og Saveman, B., 2012, Att möta familjer inom vård och omsorg, Studentlitteratur AB, Lund, s sider Benzein, E., Hagberg, M. og Saveman, B., 2012, Varför ska familjen ses som en enhet? I: Att möta familjer inom vård och omsorg, Studentlitteratur AB, Lund, s sider Benzein, E., Hagberg, M og Saveman, B., 2012, Teoretiska utgångspunkter för familjefokuserad omvårdnad I: Att möta familjer inom vård och omsorg, Studentlitteratur AB, Lund, s sider Benzein, E., Hagberg, M. og Saveman, B., 2012, Relationen mellan familj och sjukskörterska ett systemiskt förhållningssätt I: Att möta familjer inom vård och omsorg, Studentlitteratur AB, Lund, s sider Birkler, J., 2007, Sygeplejerskens forståelse for patienten I: Filosofi og sygepleje, 1. udg., 4. opl. Munksgaard Danmark, København, s sider 36

37 Bjerrum, M., 2005, Undersøgelsen planlægges, I: Fra problem til færdig opgave, 1. udg., 2. opl., Akademisk Forlag København, s , 18 sider Bjerrum, M., 2005, Problemet undersøges, I: Fra problem til færdig opgave, 1. udg., 2. opl., Akademisk Forlag København, s sider Bjerrum, M., 2005, Problemformuleringen besvares diskussion I: Fra problem til færdig opgave, 1. udg., 2. opl. Akademisk Forlag København, s sider Bjerrum, M., 2005, Undersøgelsen afsluttes I: Fra problem til færdig opgave, 1. udg., 2. opl., Akademisk Forlag København, s sider Bondesen, A., 2005 Grundlaget for sundheds- og sygepleje til børn og unge I: Bondesen, Anne. og Jørgensen, Gitte. (red.) Børn og unge sundheds- og sygepleje, Munksgaard Danmark, København. S sider Bundgaard, K., Nielsen, K.B. og Sørensen, E.E., 2011, Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje, Klinisk Sygepleje, årg. 25, nr. 3, s sider Bugge, E., Harpsøe, E. og Nielsen, D., 2010, Skema til kvalitetsvurdering af kvantitative undersøgelser der anvender survey metode, University College Lillebælt, s sider Bjøro, K., Kristoffersen, N.J., og Nielsen, B.K., 2003, Omsorg og sygepleje I: Almen sygepleje I, 1. udg., 4 opl., Gads Forlag, s sider 37

38 Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., 2011, Det kvalitative forskningsinterview, I: Vallgårda, S. og Koch, L., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., 1. opl., Munksgaards Danmark, København, s sider Chinn, og Kramer, M K., 2005, Empirisk kundskab: gentagelse og validering ved hjælp af forskning, I: Udvikling af kundskaber i sygeplejen, Akademisk Forlag, København, s sider Chinn, og Kramer, M K., 2005, Empirisk kundskab: Gentagelse og validering i praksis, I: Udvikling af kundskaber i sygeplejen, Akademisk Forlag, København, s sider Coyne, I., et.al., 2011, What does family centred care mean to nurses and how do they think it could be enhanced in practice, Journal of Advanced Nursing, s sider Dahlager, L. og Fredsund, H., 2011, Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse, I: Vallgårda, Signild og Koch, Lene., (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., 1. opl., Munksgaard Danmark, København, s sider Forsberg, C. og Wengström, Y., 2013, Vetenskapens känntecken, I: Att göra systematiska litteraturstudier värdering, analys og presentation av omvårdnadsforskning, 3. udg. 1. opl., Bokförlaget Natur och kultur, Stockholm, s sider 38

39 Forsberg, C. og Wengström, Y., 2013, Den systematiska litteraturstudiens första steg, I: Att göra systematiska litteraturstudier värdering, analys og presentation av omvårdnadsforskning, 3. udg. 1. opl., Bokförlaget Natur och kultur, Stockholm, s sider Glinsvad, B., 2006, Sundhedspædagogik, I: Pedersen, Carsten og Hørdam, Britta, Vidensformer i sundhed og pædagogik, Gads Forlag, s sider Hansen, M.N., 2003, Omsorg i de mellemmenneskelige relationer I sundhedsvæsenet. Et kvalitetsudviklingsperspektiv, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, s sider Hall, E., 2006, Danish parents experiences when their new born or critically ill small child is transferred to the PICU a qualitative stud, Klinisk sygepleje, 20. årgang, nr. 2, s sider Hall, E., 2007, Familien og sygeplejen i går, i dag, i morgen, Institut For Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, s sider Houborg, U., 2005, Kommunikation I: Bondesen, A. og Jørgensen, G. Børn og unge sundhed og sygepleje, Munksgaard Danmark, København, s sider Hørmann, E., 2011, Litteratursøgning I: Glasdam, Stinne, Bacelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København, s sider 39

40 Jacobsen, C.B., Pedersen, V.H.. og Albeck, C., 2008, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler, Sundhedsstyrelsen, s sider Jensen, I., 2009, Kommunikation og samspil I. Pedersen, S., Sygeplejebogen 1.1. Patientologi. Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udg. Gads Forlag, s sider Jensen, T.K., og Johnsen, T.J., 2006, Sundhed og sundhedsfremme, I: Sundhedsfremme I teori og praksis, 2. udg., 9. opl., Philosophia, Århus C, s sider Jensen, T.K., og Johnsen, T.J., 2006, Den anvendte kvalitative metode, I: Sundhedsfremme I teori og praksis, 2. udg., 9. opl., Philosophia, Århus C, s sider Jones, C., H.D. et. al., 2013 Information needs of parents for acutechildhood illness: determining what, how, where and when of safety netting using a qualitative exploration with parents and clinicians, BMJ Open, 2014, årg. 4, nr. 1, s sider Jørgensen, K., 2010, Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, s sider Kirkevold, M., 2010, Kari Martinsens omsorgsteori, I: Sygeplejeteorier analyse og evaluering, 3. udg., 1. opl., Munksgaard Danmark, København, s sider Kotter, J.P. og Whitehead, L., 2010, 2. del, Metoden I: Slå igennem Sådan undgår du at din gode idé bliver skudt ned, Gyldendal Business, København K, s sider 40

41 Kruuse, E., 2007, Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, 6. udg. Dansk psykologisk Forlag, København, s sider LeGrow, K. og Rossen, B.E., 2005, Development of Professionel Practice Based on a Family System Nursing Framework: Nurses`and Families` Experiences, Journal of Family Nursing, s sider Lomborg, K., 2000, Livsytringer og etik, I: Alvsvåg, Herdis., Gjengedal, Eva., Omsorgs tænkning en indføring i Kari Martinsens forfatterskab, Gads Forlag, København, s sider LUP 2011, Regionale patientkommentarer Hvordan får vi flere meget tilfredse patienter i Region Syddanmark? Center for kvalitet 2012, Region Syddanmark, s sider Martinsen, K., 2007, Samtalen, kommunikationen og sagligheden i omsorgsfagene, I: Samtalen, skønnet og evidensen, 1. udg., 2. opl, Gads Forlag, s sider Martinsen, K., 2010, Fra Marx til Løgstrup en anderledes bog, I: Fra Marx til Løgstrup Om etik og sanselighed i sygeplejen, 2. udg., 1. opl. Munksgaard Danmark, København, s sider 41

42 Martinsen, K., 2012, Tid, rum og travlhed, I: Løgstrup og sygeplejen, Løgstrup Biblioteket, Forlaget Klim, s sider Martinsen, K., 2010, Tydning i sygeplejen, I: Fra Marx til Løgstrup Om etik og sanselighed i sygeplejen, 2. udg., 1. opl., Munksgaard Danmark, København, s sider Primdahl, R. og Andersen, J.S., 2006, Kvalitetsudvikling i praksis mere end blot et kryds, I: Sygeplejersken, nr. 22, s sider Storaker, J., 2009, Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende, I: Pedersen, S., Sygeplejebogen 1.1, Patientologi. Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udg., 1. opl., Gads Forlag, s sider Svavarsdottir, E.K., Tryggvadottir, G.B. og Sigurdardottir, A.O., 2012, Knowledge Translation in Family Nursing: Does a short term therapeuthic conversation intervention benefit families of children and adolecents in a hospital setting? Findings from Landspitali University Hospital Family Nursing Implementation Projekt, Journal of Family Nursing, s sider Sveinbjarnardottir, E.K., Svavarsdottir, E.K., Wright, L.M., 2013, What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study, International Journal of Nursing Studies, s sider Svejstrup, C., 2006, Fremhæv guldkornene, Sygeplejersken, nr. 7, s side 42

43 Sygeplejeetisk Råd, 2013, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, s sider Rienecker, L. og Jørgensen, P. S., 2010, Litteratur- og informationssøgning til opgaven, I: Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3. udg., 4. opl., Samfundslitteratur, Frederiksberg C, s sider Thisted, J., 2010, Den humanvidenskabelige tradition, I: Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabs teori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, København, s sider Thisted, J., 2010, Den kvantitative forskningsmetode I, I: Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabs teori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, København, s sider Thisted, J., 2010, Den kvalitative forskningsmetode I I, I: Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabs teori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, København, s sider Trajkovski, S. et.al., 2012, Neonatal nurses`perspectives of family-centered care: a qualitative study, Journal of Clinical Nursing, s sider Tveiten, S., 2012, Hva er spesielt ved sykepleie til barn og familiesentrert sykepleie? I: Tveiten, Sidsel, Wennick, Anne og Steen, Hanna Friis, 2012, Sykepleie til barn Familiesentrert sykepleie, Gyldendal, Norsk Forlag A/S, s sider 43

44 Tveiten, S., 2012, Barns helse og livskvalitet I: Tveiten, Sidsel, Wennick, Anne og Steen, Hanna Friis, 2012, Sykepleie til barn Familiesentrert sykepleie, Gyldendal, Norsk Forlag A/S, s sider Tveiten, S., 2012, Helsepedagogikk og helsekommunikasjon i forhold til barn og foreldre, I: Tveiten, Sidsel, Wennick, Anne og Steen, Hanna Friis, 2012, Sykepleie til barn Familiesentrert sykepleie, Gyldendal, Norsk Forlag A/S, s sider Willmann, A., Stoltz, P. og Bathsevani, C., 2007, Implementering, I: Evidensbaseret sygepleje, 2. udg., 1. opl., Gads Forlag, København K, s sider Wright, L.M., og Leahey, M., 2013, Family Assessment and Intervention and overview, I: Nurses and Families A guide to Family Assessment and Intervention, 6. Udg. F.A. Davis Company, Philladelphia, s sider Wright, L.M., og Leahey, M., 2013, The Calgary Family Assessment Model, I: Nurses and Families A guide to Family Assessment and Intervention, 6. Udg. F.A. Davis Company, Philladelphia, s sider Wright, L.M., og Leahey, M., 2013, The Calgary Family Intervention Model, I: Nurses and Families A guide to Family Assessment and Intervention, 6. Udg. F.A. Davis Company, Philladelphia, s sider 44

45 Wright, L.M., og Leahey, M., 2013, How to do a 15 - minute (or shorter) Family Interview, I: Nurses and Families A guide to Family Assessment and Intervention, 6. Udg. F.A. Davis Company, Philladelphia, s sider I alt 1538 sider 45

46 Webadresser Center For Kliniske retningslinjer Lokaliseret d Centerforkvalitet.dk, Lokaliseret d Family Nursing Resources, Lokaliseret d Kvalitet i den offentlige sektor, Indenrigs- og sundhedsministeriet Lokaliseret d LUP /bilagstabeller-lup-2012 Lokaliseret d LUP Lokaliseret d a. OUH.dk, Lokaliseret d b. OUH.dk, Lokaliseret d a. Retsinformation.dk, Lokaliseret d b. Retsinformation.dk, Lokaliseret d

47 Statistikbanken.dk, Lokaliseret d

48 Bilag 1 Med problemformuleringens antagelser som udgangspunkt, konstruerer vi vores analyseredskab og ud fra dette etablerer vi en sammenhæng ved hjælp af de tre niveauer kategorier, begreber og forskningsspørgsmål (Bjerrum, 2005, s. 75). Kategorier: Sygeplejerskens tilgang til familien Det 15 minutters familieinterviews effekt Begreber: Sygeplejerskens information til familien: Family System Nursings betydning for familiens oplevelse af tryghed og sammenhæng Sygeplejerskens oplevelse af tid til familien Familiens oplevelse af sygeplejersken, når hun benytter Family System Nursing tilgangen Sygeplejerskens oplevelse af Family System Nursing tilgangen Definitionen af Family System Nursing Det 15 minutters familieinterviews effekt: Definitionen af det 15 minutters familieinterview Det 15 minutters familieinterviews betydning for familien Forskningsspørgsmål: Hvilken effekt har det 15 minutters familieinterview og Family System Nursing på familien? Hvordan kan det 15 minutters familieinterview hjælpe sygeplejersken til at tilpasse informationen til familien? Hvordan oplever sygeplejersken og familien Family System Nursing tilgangen? 48

49 Bilag 2 PubMed Add to Items Search Query builder found Time #34 Add Search ((((family) AND assessment) AND 13 04:52:57 intervention)) AND calgary model #33 Add Search ((((family) AND assessment) AND 6 04:52:56 intervention)) AND calgary model Filters: published in the last 10 years; English #32 Add Search ((family) AND assessment) AND intervention :52:08 #31 Add Search ((family) AND assessment) AND intervention :52:08 Filters: published in the last 10 years; English #27 Add Search ((health promoting) AND conversations) AND 14 04:46:21 families Filters: published in the last 10 years; English #28 Add Search ((health promoting) AND conversations) AND 17 04:46:21 families #26 Add Search (((calgary model) AND family) AND 13 04:44:49 assessment) AND intervention #25 Add Search (((calgary model) AND family) AND 6 04:44:48 assessment) AND intervention Filters: published in the last 10 years; English #24 Add Search (((calgary model) AND family) AND 0 04:44:47 asessment) AND intervention Filters: published in the last 10 years; English #22 Add Search calgary family assessment model 32 04:41:17 #21 Add Search calgary family assessment model Filters: 19 04:41:17 published in the last 10 years; English #20 Add Search (calgary model) AND ((family assessment) 13 04:40:07 AND intervention) #19 Add Search (calgary model) AND ((family assessment) 6 04:40:07 AND intervention) Filters: published in the last 10 years; English #18 Add Search (family assessment) AND intervention :39:24 #17 Add Search (family assessment) AND intervention Filters: :39:23 published in the last 10 years; English #16 Add Search ((family nurse) AND assessment) AND calgary 7 04:37:42 model Filters: published in the last 10 years; English #14 Add Search ((family nurse) AND assessment) AND calgary 15 04:37:42 model #15 Add Search ((family nurse) AND assessment) AND calgary model Filters: English 10 04:37:33 49

50 Add to Items Search Query builder found Time #13 Add Search calgary model :34:30 #12 Add Search (("Family Nurse Practitioners"[Mesh]) AND 0 04:33:59 "nursing" [Subheading]) AND "Needs Assessment"[Mesh] Schema: all #11 Add Search (("Family Nurse Practitioners"[Mesh]) AND "nursing" [Subheading]) AND "Needs Assessment"[Mesh] 0 04:33:59 Cinahl søgning I Search ID# S14 S13 S12 S11 S10 calgary model Search Terms Search Options Actions calgary model AND family assessments calgary model AND family assessments calgary model AND family assessments calgary model AND family assessments Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language Search modes - SmartText Searching Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language Search modes - SmartText Searching Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Results (22) 50

51 S9 S8 S7 S6 S5 S4 S3 S2 S1 calgary model AND ( nursing or nurses ) AND family assessments calgary model AND ( nursing or nurses ) AND family assessments family systems AND nursing AND families family assessment AND ( nurse or nurses ) AND calgary model family assessment AND ( nurse or nurses ) AND calgarymodel family assessment AND ( nurse or nurses ) AND calgarymodel family intervention AND ( nurse or nurses ) AND assessment family intervention AND ( nurse or nurses ) AND assessment family intervention AND nurse Limiters - English Language Search modes - SmartText Searching Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language Search modes - SmartText Searching Limiters - English Language Search modes - Boolean/Phrase Limiters - English Language; Human; Any Author is Nurse; Language: English; PDF Full Text Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Results (114) Results (7) Results (1) Results (82) Results 51

52 Cinahl søgning II Search ID# S24 S23 S22 S21 S20 S19 S18 S17 Search Terms Search Options Actions family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary models family nursing system AND calgary models family nursing system Limiters - Published Date: Narrow by Journal: - journal of family nursing Search modes - SmartText Searching Limiters - Published Date: Search modes - SmartText Searching Limiters - Published Date: Search modes - SmartText Searching Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Results (12) Results (41) Results (56) Results (64) Results (28) 52

53 S16 S15 S14 S13 S12 S11 S10 S9 S8 S7 calgary interventions family nursing AND calgary interventioner family nursing AND calgary interventioner calgary Family assessment and intervention model Family system nursing Family system nursing AND assessment model Family system nursing AND Calgary family assessment model Family system nursing AND Calgary family assessment model Family system nursing AND Calgary assessment Family system nursing AND Calgary assessment Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Results (5) Results (10) Results (31) Results (1) Results (13) Results (1) 53

54 S6 S5 S4 S3 S2 S1 Cinahl søgning III Family system nursing AND Calgary models Family system nursing AND Calgary models calgary model AND Family system nursing calgary model AND Family system nursing FSN AND Family assessment model FSN AND Family assessment model Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search ID# S24 Search Terms Search Options Actions family nursing system AND calgary Limiters - Published Date: Narrow by Journal: - journal of family nursing Search modes - SmartText Searching S23 family nursing system AND Limiters - Published Date: Results (12) 54

55 S22 S21 S20 S19 S18 S17 S16 S15 S14 calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary family nursing system AND calgary models family nursing system AND calgary models family nursing system calgary interventions family nursing AND calgary interventioner family nursing AND calgary interventioner Search modes - SmartText Searching Limiters - Published Date: Search modes - SmartText Searching Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Results (41) Results (56) Results (64) Results (28) Results (5) 55

56 S13 S12 S11 S10 S9 S8 S7 S6 S5 calgary Family assessment and intervention model Family system nursing Family system nursing AND assessment model Family system nursing AND Calgary family assessment model Family system nursing AND Calgary family assessment model Family system nursing AND Calgary assessment Family system nursing AND Calgary assessment Family system nursing AND Calgary models Family system nursing AND Calgary models Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Results (10) Results (31) Results (1) Results (13) Results (1) 56

57 S4 S3 S2 S1 calgary model AND Family system nursing calgary model AND Family system nursing FSN AND Family assessment model FSN AND Family assessment model Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase Search modes - SmartText Searching Search modes - Boolean/Phrase 57