inkontinensplejen Indhold: Faglig tilgang til Et magasin om mennesker, inkontinens og sygepleje

Transkript

1 Et magasin om mennesker, inkontinens og sygepleje INFORMATION Juli 2013 Faglig tilgang til inkontinensplejen Indhold: Side 2 Side 2 Fokus på udredning og forebyggelse Helhedsorienteredeløsninger i samarbejde med kommunerne giver bedre resultater Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Tværfaglig Hjemmeplejen indsats skaber i Tønder har Specialiserede Ny viden inkontinensklinikker om urinvejsinfektioner i resultater fået ny i Odsherred urologileverandør giver optimisme København Side 5Side 5 Side 9 Side 7 Forebyggelse Temadage gennem i Glyngøre og Nu behøver Updates jeg ikke længere at træning Fredericia og vidensdeling løbe hjem fra byen!

2 Fokus på udredning og forebyggelse i samarbejde med kommunerne Abena har i mange år været forkæmper for en mere struktureret, praktisk og faglig tilgang til inkontinensplejen, som sætter forebyggelse og udredning af den inkontinente borger snarere end produkter i centrum. Denne tilgang understøttes nu af en række projekter på området, som i den seneste tid har dokumenteret positive resultater, der skaber opmærksomhed. Det betyder, at tilgangen for alvor begynder at vinde frem, og derfor sætter denne udgave af Abena Information fokus på netop udredning og forebyggelse, der er centrale dele af Abenas samlede løsningsmodel på området. Tæt samarbejde Abena har et tæt samarbejde med kommunerne omkring indsatsen på inkontinensområdet. Udgangspunktet for samarbejdet er, at kommunerne og Abena i fællesskab opbygger en struktur, som sætter fokus på at udrede og behandle de inkontinensproblemer, borgerne har, samt forebygger at generne forværres eller kommer ud af kontrol. Baggrunden for at placere fokus netop her har sine rødder i undersøgelser fra sektoren, der viser, at op imod 70% af alle urininkontinente brugere kan hjælpes, hvis de udredes og behandles efter Minimal Care-princippet. Dertil kommer, at borgerne både før og efter udredning og behandling kan hindre inkontinensproblemet i at udvikle sig uhensigtsmæssigt med en forebyggende indsats i form af fx bækkenbundstræning og ændrede toilet- og drikkevaner. Abenas kontinenssygeplejersker støtter kommunernes løsningsstruktur gennem faglig sparring med ledelse og kontinensansvarlige, levering af fagligt/ økonomisk støttemateriale samt undervisning. Dette sikrer, at personalet er rustet til de opgaver, der følger med, når man flytter fokus fra produkter og produkthåndtering og i stedet tager en faglig indfaldsvinkel, hvor formålet er at forebygge og behandle lidelsen, så inkontinensgraden sænkes eller stabiliseres. Desuden deltager Abenas kontinenssygeplejersker i opfølgnings- og evalueringsmøder, så målsætningen fastholdes og metoderne finjusteres, mens processen løbende udvikler sig. Borgeren i centrum Abena har det overordnede mål altid at have borgeren i centrum. Det gælder både tilgangen til arbejdet på inkontinensområdet samt udvikling og optimering af produktsortimentet. Og når fokus ligger på udredning, behandling og forebyggelse i inkontinensarbejdet, bliver borgeren også automatisk det naturlige omdrejningspunkt i hele forløbet. Hvis borgeren herudover mødes med et fagligt funderet tilbud, når de henvender sig til kommunen med deres inkontinensproblem, kan symptomet på en struktureret måde forebygges og behandles, så borgeren får kontrol over sin vandladning, forbliver aktiv, selvhjulpen og bevarer livskvaliteten. Abena er desuden bevidste om den demografiske udfordring, kommunerne står over for i de kommende år. I den forbindelse er det virksomhedens budskab, at den faglige tilgang til inkontinensområdet også her skaber værdi. Argumentet er, at indfaldsvinklen gør det muligt at knække kurven for nettotilvækst af borgere, der får behov for en bevilling, udskyde debuten, udrede/behandle de debuterende inkontinente og forebygge, at inkontinens udvikler sig til at påvirke borgerens sociale liv. Eksempler på kommunale projekter, som arbejder målrettet med udredning, behandling og forebyggelse, omfatter bl.a. følgende: Bedre livskvalitet for borgere med inkontinens fra Odsherred Kommune. Fri for bleer fra Københavns Kommune. Forebyggelse af inkontinens fra Aabenraa Kommune. De 3 projekter er belyst i dette nummer af Abena Information. 2

3 Tværfaglig indsats skaber resultater i Odsherred Bedre livskvalitet for borgere med inkontinens en projektrapport fra Odsherred Kommune Odsherred Kommune har over en årrække været vidne til en stigning i forbruget af inkontinenshjælpemidler en tendens, der grundet kommunens demografiske sammensætning kun kommer til at øges i de kommende år. Mere end hver femte borger i Odsherred er i dag over 65 år, mens det i år 2020 vil være hver tredje borger. Eftersom antallet af borgere med inkontinens stiger med alderen, repræsenterer denne udvikling en stor udfordring og potentielt en voldsom forøgelse af udgifterne til hjælpemidler. Til trods for ovenstående har der tidligere ikke været sat særlig fokus på udredning og forebyggelse af inkontinens i kommunen. På denne baggrund startede kontinenssygeplejerske Susanne Nielsen i samarbejde med kontinensfysioterapeut Lone Geneser i starten af 2012 et projekt op i kommunen, der skulle rydde op i procedurerne på området, skabe struktur i arbejdet med udredning og blebevillinger og sætte gang i en systematiseret forebyggelse af inkontinens. Efter et solidt benarbejde udmundede projektet i åbningen af en inkontinensklinik i kommunens sundhedscenter i april Inkontinensklinikken har nu været i drift i over et år, og det er tydeligt, at indsatsen skaber resultater, der kan være med til at inspirere arbejdet på inkontinensområdet i resten af landet. Før projektet Inden Susanne Nielsen og Lone Geneser fik deres faste gang på inkontinensklinikken, så arbejdsgangen for håndtering af inkontinente borgere anderledes ud i Odsherred Kommune. Områdets læger ville typisk vurdere henvendelser om inkontinens som varige lidelser og behandle symptomerne enten med en henvisning direkte til sygehusbehandling og herefter videre til kommunen til genoptræning, eller med en blebevilling, hvor sagsbehandlere uden en inkontinensfaglig uddannelse stod for udvælgelse af produkter og det praktiske forløb. Denne tilgang havde som konsekvens, at kun ganske få borgere blev tilstrækkeligt udredt og korrekt behandlet for underliggende lidelser, mens flere borgere end nødvendigt blev bevilliget hjælpemidler til fast brug. En 2-delt målsætning Målsætningen med arbejdet på Inkontinensklinikken for Susanne Nielsen og Lone Geneser har siden begyndelsen været 2-delt. Dels skulle proceduren for, hvordan henvendelser om inkontinens blev behandlet, struktureres, således at borgeren altid tilbydes den nødvendige udredning og korrekte behandling. Og dels skulle der arbejdes seriøst med forebyggelse, så væksten i antallet af borgere med inkontinenslidelser bremses. Gennem projektet er der langsomt 3 opstået et paradigmeskift på området i kommunen, så ordinationen, der tidligere lød Fru Jensen skal have en ble, i dag har ændret ordlyd til Fru Jensen skal udredes. Inkontinente borgere kan henvende sig til både lægen og direkte til Inkontinensklinikken, hvorefter Susanne Nielsen varetager den faglige udredning i tæt samarbejde med Lone Geneser, der som specialuddannet fysioterapeut er ansvarlig for forhold omkring forebyggelse, palpation og bækkenbundstræning. Teamet på Inkontinensklinikken følger så borgeren igennem behandlingsforløbet og efterfølgende evaluering i tæt samråd med borgerens læge. Gode resultater og god modtagelse Undersøgelser viser som tidligere beskrevet, at omkring 70% af alle inkontinenslidelser kan mindskes eller afhjælpes, hvis borgeren udredes korrekt. Dette tal har Susanne Nielsen og Lone Geneser siden projektets begyndelse brugt som et overordnet evalueringskriterium for deres indsats og de har med stolthed kunnet konstatere, at deres resultat ved sidste måling havde nået 73%. Der har i alt været 105 borgere igennem klinikken på det første år, hvoraf de 83 er færdigbehandlede. Hos de 26 borgere er problemet mindsket, mens det hos de 34 er afhjulpet helt. Af de resterende 23 færdigbehandlede borgere har nogle fået hjælpemidler,

4 mens nogle er henvist videre (fx til sygehus), nogle har ikke oplevet nogen forandring og nogle er udeblevet. Den nye struktur på området har samtidig betydet hurtigere ekspeditionstid og bedre løsninger for borgerne, færre indlæggelser på sygehus til ambulant behandling af inkontinens, besparelser på bevilling af hjælpemidler og generelt et bedre tværfagligt samarbejde i kommunen. Arbejdet med forebyggelse giver herudover resultater i form af både den deciderede bækkenbundstræning og i form af åben kommunikation om udfordringerne ved inkontinens gennem foredrag, annoncer, undervisning og dialog med borgere og kolleger, hvilket bidrager til at nedbryde tabuet omkring lidelsen. Inkontinensklinikkens arbejde er blevet modtaget utroligt positivt af både læger, borgere og de mange interessenter i de berørte kommunale afdelinger og det har været nødvendigt for projektets succes, forklarer Susanne Nielsen: Det hele startede i det små som et græsrodsprojekt, der blev drevet af interesse fra personalet uden en egentlig beslutning fra ledelsen om at allokere ressourcer til arbejdet. Men for at projektet virkelig kunne give resultater, var det nødvendigt at bevillige nogle arbejdstimer til formålet. Fra vores side skal der lyde stor ros til de afdelingsledere, der turde tage chancen og tro på projektet. Samtidig har det været en fornøjelse at se, hvordan det utraditionelle samarbejde mellem borgerservice, sundhedscentret, hjemmeplejen, plejecentrene og de praktiserende læger har fungeret på trods af mange forskellige pengekasser og organisationskulturer. Alle har udvist velvilje og har spædet til, hvor det var nødvendigt, slår hun fast. Deler ud af erfaringer Susanne Nielsen og Lone Geneser håber, at de gode resultater fra Odsherred kan bidrage til at inspirere og motivere andre kommuner til at hoppe med på vognen. De deler med glæde ud af de erfaringer, de har gjort sig, og har allerede haft adskillige besøg fra interesserede kolleger. Vi er rigtig glade for at se, at tilgangen langsomt spreder sig som ringe i vandet, og vi er kun glade for at kunne medvirke til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, fortæller Susanne Nielsen. En af de erfaringer, de altid sørger for at videregive, er, at fokus trods kommunernes økonomiske udfordringer altid bør ligge på kvaliteten af plejen. Det er vigtigt, at mennesket er i centrum, og at øget livskvalitet for borgerne er drivkraften i et projekt som dette fortsætter hun. Kommunale besparelser og effektivisering er principielt set en positiv sidegevinst. Men man er samtidig nødt til at være bevidst omkring, at kommunerne har budgetter, Det er vigtigt, at mennesket er i centrum, og at øget livskvalitet for borgerne er drivkraften i et projekt som dette som skal overholdes, og derfor er dokumenterede besparelser en særdeles effektiv løftestang for at få projektet sat i søen, konstaterer hun. De to inkontinenseksperter lægger vægt på, at det tværfaglige samarbejde, hvor en kontinenssygeplejerske og en kontinensfysioterapeut arbejder tæt sammen og har samme arbejdsplads, er en af de faktorer, der har haft størst betydning for resultaterne i Odsherred. At vi som kolleger på tværs af faggrupper hele tiden kan sparre og have løbende kommunikation om hver enkelt borgers udfordringer er en enorm fordel, og vi kan ikke understrege nok, hvor effektiv den tværfaglige forebyggende indsats er, forklarer Lone Geneser, der slår fast, at samarbejdet udmunder i bedre løsninger for borgerne. Hvis man arbejder med inkontinens i en kommune, hvor dette tværfaglige samarbejde ikke er etableret, kan vi kun opfordre til at opsøge en fysioterapeut i området, der har styr på palpation og træning af bækkenbunden, og få startet et samarbejde. Potentielle barrierer Selvom projektet har krævet rigelige mængder engagement og påskyndelse, har det overrasket Susanne Nielsen og Lone Geneser, at de er stødt på færre barrierer end forventet. Som sagt er projektet blevet rigtig godt modtaget her, og alle involverede har bidraget til at gøre forløbet relativt gnidningsfrit, forklarer de, og fortsætter: Men hvis vi skal pege på potentielle udfordringer for andre kommuner, vil vi gøre opmærksom på, at ledelsen af hele setuppet godt kan være vanskelig, da det involverer så mange forskellige kommunale instanser, der ikke nødvendigvis er vant til at arbejde sammen. På trods af at dette samarbejde er et tilbud, som de praktiserende læger og plejepersonalet simpelthen ikke kan sige nej til, er den personlige kontakt til disse interessenter desuden meget vigtig, så man sikrer, at de bliver ambassadører for tilbuddet og bruger klinikken aktivt. afslutter de. Abena bakker op om udviklingen Abena leverer inkontinenshjælpemidler til kommunen, står for den inkontinensfaglige uddannelse af plejepersonalet og har desuden et tæt samarbejde med de ansatte på inkontinensklinikken. For virksomheden er målet at øge kvaliteten af plejen, og derfor har Abena gennem hele forløbet assisteret projektarbejdet med faglig sparring samt budgetter og forbrugsstatistikker, der synliggør besparelserne for kommunen og styrker argumentationen for klinikkens eksistensberettigelse. Abena har i forbindelse med projektet fremstået som en særdeles troværdig og seriøs samarbejdspartner. Virksomheden sælger ikke bare bleer, de bidrager med værdifuldt fagligt input, som hjælper os til at øge borgernes livskvalitet, konstaterer Susanne Nielsen, som forklarer, at målet som udgangspunkt altid er at blive uafhængig af bleerne, men at der er rigtig mange scenarier som fx ved ønsket om at undgå en risikabel operation hvor hjælpemidlerne stadig er den ubetinget bedste løsning. 4

5 Forebyggelse gennem træning og vidensdeling Forebyggelse af inkontinens en projektrapport fra Aabenraa Kommune Når man taler forebyggelse af inkontinens, kan det argumenteres, at det mest effektive virkemiddel i realiteten er at øge bevidstheden om, hvordan det enkelte menneske selv kan bidrage til at forebygge lidelsen. Derfor er vidensdeling om forebyggelse et vigtigt satsningsområde, når man søger at dæmpe tilvæksten i blebevillinger, og vejledning på dette område har i mange år været en integreret del af Abenas kontinenskoncept. Det kan være svært at overskue, hvordan man tilrettelægger indsatsen, og det kan også være udfordrende at måle, om den faktisk giver resultater, fordi disse først kan ses over tid. Plejepersonalet i Aabenraa Kommune har imidlertid gjort sig gode erfaringer med at tilbyde inkontinensforløb til et bredt udvalg af borgere uden visitation. Motivationen for at igangsætte denne satsning var hovedsageligt et ønske om at medvirke til at øge borgernes viden om inkontinens samt at udbrede kendskabet til individuelle handlemuligheder herunder fx ændring af vaner, som kan bidrage til at forebygge eller lette inkontinensrelaterede gener. Målgruppen var som udgangspunkt de borgere, der ikke allerede var identificerede som inkontinente og ikke havde kontakt med sundhedssystemet herom. Projektet Målet med indsatsen har siden projektstart været: At tilbyde forebyggende inkontinensundervisning til en ny målgruppe i Aabenraa kommune. At forebygge inkontinens på sigt. At forbedre borgernes viden om bækkenbundsmusklernes funktioner. At forbedre muskelfunktionen i bækkenbunden gennem træning. At øge den enkelte borgers livskvalitet. At reducere antal natlige toiletbesøg. At arbejde på at nedbryde tabuisering af inkontinens. Aabenraa Kommune har siden 2009 gennemført 13 forløb med 8-12 deltagere. Et forløb består af 9 gange á 1 time. Forløbet varetages af en fysioterapeut og en kontinenssygeplejerske. Deltagerne er i aldersgruppen år, men de fleste er år. Mænd, der traditionelt har været en gruppe, som er svær at få fat på, er begyndt at melde sig som interessenter, og der starter inden længe et forløb for mænd. Det eneste krav for at deltage er, at man er bosiddende i Aabenraa Kommune og kan komme fra liggende til stående stilling på egen hånd. Gode resultater Projektledelsens konklusion er, at effekten af indsatsen er god. Teamleder Marianne Vallentin Kjer vurderer, at forløbet kan bidrage til, at 25% af deltagerne får opbygget og opretholder inkontinensforebyggende vaner fremadrettet. Det er i høj grad en mental proces at opnå en varig forandring, fortæller Marianne Vallentin Kjer. Det vigtigste princip i planlægning og gennemførsel af indsatsen er, at der hele tiden er fokus på at motivere og styrke det enkelte menneske til at tage ansvar for sin egen forebyggelse. Ni sessioner med undervisning har ingen effekt, hvis deltagerne ikke bliver bevidste om, hvad de selv kan og skal gøre, og hvordan de kan opretholde egenmotivationen. Det er i virkeligheden først, når man er færdig med selve kurset, at arbejdet begynder, forklarer hun. 5

6 Succeskriterier Teamleder Marianne Vallentin Kjer giver sit bud på, hvad der skal til for at få succes med dette og lignende projekter: Én tovholder Det er klart mest effektivt, hvis der udpeges én overordnet tovholder til at styre projektet, fordi der ellers bruges for meget tid til kommunikation mellem forskellige ansvarlige og det koster ekstra ressourcer. En præcis projektbeskrivelse Før projektet igangsættes, er det vigtigt, at der foreligger en god projektbeskrivelse, som beskriver målsætningerne, projektets aktiviteter, budgettet og de forskellige målepunkter for succes. Herefter skal projektbeskrivelsen benyttes aktivt som styringsredskab til at overholde budgettet og opnå de ønskede resultater. Beskrivelsen skal bl.a. stille følgende kritiske spørgsmål: - Hvad ønsker vi at opnå med aktiviteten? - Hvad skal vi gøre for at opnå dette? - Hvordan måler vi, om vi opnår de resultater, vi sigter efter? En både kreativ og lavpraktisk kommunikationsplan Det er vigtigt at bruge netværk og nærmiljø i kommunen til at få spredt budskabet. I Aabenraa Kommune bruger man mange kanaler: - Kommunikation til læger via kommunelægen. - Handouts på biblioteket og diverse venteværelser. - Kommunens egen portal for medarbejdere. - Pressemeddelelse til den lokale presse. - Annonce i avisen under Aabenraa Kommune informerer Vidensformidling i kombination med træningsøvelser Forebyggelse af inkontinens indebærer mere end træning af bækkenbunden. Selve bækkenbundstræningen er kun en del af det, man lærer på kurset. Generel viden om inkontinens giver borgeren mulighed for at tage mere ansvar for egen situation, og dette skaber motivation til at fastholde de principper, man lærer omkring individuelt drevet forebyggelse. Struktureret effektmåling Det er vigtigt at have klare målepunkter og at følge konsekvent op på dem i forløbet. Ellers kan man ikke retfærdiggøre opretholdelse af aktiviteten i det lange løb, og det er netop det, der er vigtigt for at kunne påvirke udviklingen i antallet af borgere med behov for hjælp til inkontinens. I forbindelse med spørgsmålsudformning er det vigtigt at bruge variable som kursisterne let kan tage stilling til og som er lette at vurdere i praksis. I Aabenraa Kommune har deltagerne udfyldt spørgeskemaer før og efter kurset samt tre måneder efter afslutning. Der måles på de samme variable alle tre gange, og der er fokus på at afdække konkrete spørgsmål som fx om der er forandring i antal toiletbesøg om natten, og hvor mange sekunder man kan knibe i forbindelse med knibetest. Det er variable, som vi ved påvirker risikoen for at blive inkontinent. 6 Opfølgningen efter tre måneder har vist sig at være vigtig, fordi den bevidstgør deltageren om vigtigheden af at fortsætte forebyggelse på egen hånd efter kursets afslutning. Deltagerne føler en større forpligtelse til at gøre noget på egen hånd, fordi de ved, at der bliver fulgt op. Og det tager tid at ændre vaner. Lavtærskeltilbud Det skal være let at komme med på kurset, og man skal ikke besvare en masse spørgsmål og begrunde, hvorfor man vil med dette har man nemlig erfaret, skræmmer nogle borgere væk. I forbindelse med Aabenraa Kommunes tilbud om udredning og behandling af inkontinens, som kræver visitering, tilbydes der også forebyggende aktiviteter. Men kommunen oplever, at det er vigtigt også at tilbyde en mere uformel forebyggelsesindsats, som helst skal starte før, de første symptomer melder sig. En sidegevinst ved indsatsens lave adgangstærskel er også, at man opsporer nogle af de borgere, som har kæmpet med problemet længe på egen hånd, og som vurderes at have behov for umiddelbar udredningsbistand. De henvises videre. Samarbejde på tværs Nogle lidelser/diagnoser er overrepræsenterede i forhold til inkontinens fx overvægt og diabetes. Der kan opnås gode synergieffekter i at samarbejde på tværs af kommunens sundhedsforebyggende arbejde, fordi man derigennem kan identificere oplagte kandidater til forløbet ved at opspore borgere i risikogruppen, før de evt. får debut eller i en tidlig fase. Egenbetaling skaber forpligtende tilmelding Delvis egenbetaling kan bidrage til at forpligte deltagerne til at møde op, og kan derfor være et fordelagtigt redskab til at sikre projektets succes.

7 Specialiserede inkontinensklinikker giver optimisme i København Fri for bleer, inkontinensindsats for hjemmeboende borgere en projektrapport fra Københavns Kommune I slutningen af 2011 blev der i Københavns kommune taget en politisk, faglig og økonomisk beslutning om at kvalitetsudvikle indsatsen på inkontinensområdet over for hjemmeboende borgere over 65 år, der henvender sig med et inkontinensproblem. Rammerne for tilbuddet er to nyetablerede, tværfaglige inkontinensklinikker, hvor fysioterapeuter og sygeplejersker i fællesskab skaber et unikt udredningsog genoptræningsforløb for deltagerne. Inkontinensklinikkerne er beliggende i sundhedshusene i Vanløse og på Amager. Projektet I begyndelsen af forløbet blev der nedsat en projektgruppe fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, bestående af: Specialkonsulent/risikomanager Joan Agine fra Sundhedsstaben. Terapifaglig konsulent Charlotte Meiner Kam fra Genoptræning København. Terapifaglig konsulent Marianne Brix fra Genoptræning København. Fokus i formålsbeskrivelsen blev lagt på at skabe værdi for borgeren, opfylde lovkrav og effektivisere forvaltningens arbejde. De overordnede mål omfatter: At udvikle, afprøve, organisere og optimere indsatsen for borgere med inkontinens. At understøtte sammenhængende forløb for borgere med inkontinens på tværs af ældre- og sundhedsområdet. At sikre fælles fagligt grundlag ved implementering. At sikre ensrettet vurdering og målrettet tilbud til målgruppen for inkontinens uanset geografi. At højne fagligheden i det kommunale tilbud til borgere med inkontinens. At sikre stærke faglige miljøer inden for inkontinens. Den primære konkrete målsætning for projektet er, at den enkelte borger profiterer af undervisning og genoptræning af bækkenbunden, bliver helt eller delvist uafhængig af bleer som hjælpemiddel og dermed får mulighed for at føre et aktivt og socialt liv. Succeskriteriet for denne målsætning er, at mindst 50% af de borgere, der indgår i den tværfaglige vurdering, når målet. 7 Uddannelse Projektgruppen har i samarbejde med professionshøjskolen Metropol udarbejdet et undervisningsprogram, som omfatter anatomi, fysiologi, inkontinenstyper, palpation af bækkenbunden, genoptræning af bækkenbunden, behandling af inkontinens, udredning efter Minimal Care-metoden og korrekt valg/anvendelse af inkontinensprodukter, så alle blev klædt på til opgaven. Desuden var både sygeplejersker og fysioterapeuter til undervisning på Hvidovre Hospital for at lære flowmåling og scanning af residualurin. Abenas kontinenssygeplejerske støttede projektet ved at varetage undervisningen omkring inkontinens, udredning efter Minimal Care-metoden og korrekt produktvalg og anvendelse. PR-arbejde Inden den første klinik åbnede, gjorde projektgruppen en stor indsats for at gøre reklame for tilbuddet. Der blev afholdt borgermøder på aktivitets- og dagcentre, hvor mange viste interesse. Projektgruppen udarbejdede også en informationspjece, som blev gjort tilgængelig hos praktiserende læger, aktivitets- og dagscentre, træningscentre, forebyggelsescentre, hos hjemmeplejen, forebyggere og brobyggere. Der blev også gjort brug af annoncer og artikler i de lokale aviser og fagbladet KontinensNyt. Kommunens hjemmeside har også information om tilbuddet. Desuden blev der gjort en særlig indsats for at fremme samarbejdet med de praktiserende læger i form af bl.a. informationsbreve.

8 Scanning af bækkenbundsmuskulaturen, så borgeren kan se funktionen, varetaget af fysioterapeuten. Tilbuddet Den 1. marts 2012 slog Inkontinensklinikken i Sundhedshuset i Vanløse dørene op, og den 1. september samme år fulgte klinikken i Sundhedshuset på Amager. Inkontinensklinikkernes tilbud omfatter følgende: Et tværfagligt udredningsforløb efter Minimal Care-metoden kombineret med blærescanning for residualurin og flowmåling varetaget af sygeplejersken. Palpation af bækkenbund/knibefunktion og scanning af bækkenbundsmuskulaturen, så borgeren kan se funktionen, varetaget af fysioterapeuten. En times tværfaglig undervisning som blandt andet indeholder anatomi/fysiologi, inkontinenstyper, bækkenbundstræningens betydning og funktion samt blæretræning. Et genoptræningsforløb som kan foregå som 12 x holdtræning, 3 x individuel træning eller selvtræning i hjemmet evt. med tekniske hjælpemidler som fx Biofeedback eller Alva vibrator. Vejledning til hjælpemidler. Gennem forløbet udfyldes tre identiske spørgeskemaer. Borgeren får det første skema tilsendt og medbringer det udfyldt ved første besøg. Ved sidste besøg har borgeren og fysioterapeuten en afsluttende samtale hvor spørgeskemaet udfyldes. Tre måneder efter forløbet har borgeren og en sygeplejerske fra klinikken en opfølgende samtale via telefon. I den forbindelse udfyldes det sidste spørgeskema. Efter udredningsforløbet sendes en epikrise til de praktiserende læger, så de er informeret om resultaterne af undersøgelserne. Borgere der efter en faglig vurdering har behov for uddybende undersøgelser eller lægelig behandling henvises til deres læge. Denne samarbejdsform mellem inkontinensklinikken og de praktiserende læger har vist sig at være meget frugtbar og har betydet, at de praktiserende læger langsomt har fået så meget tillid til inkontinensklinikkens faglige niveau, at de er begyndt at henvise deres patienter direkte hertil. Deltagere Tilbuddet henvender sig til mænd og kvinder over 65 år, der selv kan møde op i en af byens 2 inkontinensklinikker, og der kognitivt kan samarbejde om, og gennemføre, tilbuddets komponenter. Borgerne kan frit henvende sig uden nogen form for visitation eller henvisning, men kan også henvises fra egen læge, hjemmeplejer, træningscenter, forebyggelsescentre og andre kommunale samarbejdspartnere. Evaluering af projektet Evalueringen af projektet ligger først klar til sommer 2013, hvorfor denne artikel ikke kan løfte sløret for et gennemarbejdet resultat. Hos Joan Agine og Marianne Brix er der dog optimisme at spore. Begge vurderer, at projektet er en succes, og at mange borgere kan få gavn af tilbuddet og giver udtryk for begejstring. I det større perspektiv vil denne type tilbud vinde mere og mere frem. Den demografiske udvikling betyder, at forebyggelse, tidlig opsporing, udregning, behandling, genoptræning og rehabilitering i fremtiden vil blive en vigtig faktor i de kommunale sundhedstilbud. Derfor er det særligt vigtigt at tage ved lære af de mange gode erfaringer, som disse tidlige projekter stiller til rådighed. 8

9 Nu behøver jeg ikke længere at løbe hjem fra byen! en beretning fra Københavns Kommune Peter er en travl og aktiv mand fra årgang Hverdagen indeholder stor mødeaktivitet, og gennem de sidste par år har han oplevet tiltagende problemer med at gennemføre længere møder uden en lille pause, hvor han har været nødsaget til at besøge toilettet. Peter har også oplevet, at han har måttet skynde sig hjem fra indkøbsture, fordi toilettet kaldte. Om natten har han været tvunget til at stå op 3-4 gange for at lade vandet, hvilket var begyndt påvirke hans hverdag. Peter har aldrig brugt inkontinenshjælpemidler og havde endnu ikke søgt læge, men han overvejede at gøre det i løbet af et halvt års tid, hvis generne ikke aftog. I august 2012 fik han, via sit engagement i Ældresagen, en invitation til åbningen af Inkontinensklinikken i Sundhedshuset på Amager. Under indvielsen blev der holdt et lille foredrag om klinikkens tilbud til borgerne, og samtidig var det muligt at skrive sig op til at gøre brug af dette tilbud. Det gjorde Peter. Ved første møde i Inkontinensklinikken blev Peter undersøgt af en sygeplejerske, og efterfølgende fik han undersøgt bækkenbunden af en fysioterapeut, som også fortalte om genoptræningens betydning. Herefter udførtes en scanning, som viste hvordan bækkenbunden arbejdede under træningen, så Peter kunne se, at øvelserne blev lavet rigtigt. Efterfølgende deltog han i et lille kursus, hvor urinvejenes og bækkenbundens anatomi og funktion blev gennemgået sammen med den normale vandladningsproces. Kurset indeholdt også tips og tricks, som kan lette hverdagen for borgere med inkontinensproblemer. Især den metode, der kan tømme mænds urinrør, så efterdryp undgås, viste sig at være meget effektiv for ham. Peter startede på et genoptræningshold og mødte til træning hver onsdag i 12 uger. På holdet deltog 4-5 mænd og et større antal kvinder. I starten havde mændene det lidt svært med bækkenbundstræningen, som de følte kun var for kvinder. Men fysioterapeuten foreslog, at de i stedet betragtede øvelserne som anakonda-træning, hvilket faldt i god jord hos mændene og gjorde forløbet nemmere at forholde sig til. Under træningen blev der lagt stor vægt på, at et godt resultat kræver daglig træning i hverdagen og ikke kun til onsdagens træningstimer. Denne indstilling kunne Peter sagtens tilslutte sig, idet han konkluderede, at træningen kunne udføres overalt, da ingen vil lægge mærke til, at man er i færd med at lave bækkenbundsøvelser. I februar 2013 var Peters træningsforløb slut, men øvelserne er siden blevet en fast del af hverdagen. Han er blevet opmærksom på, at tilbuddet vil kunne hjælpe rigtig mange, og han bruger sine egne gode resultater til at motivere andre. I dag behøver Peter ikke længere at afbryde møder eller skynde sig hjem, fordi toilettet kalder. Nattesøvnen er også blevet meget bedre, da han højst skal op på toilettet én gang om natten. At blive generne kvit har betydet utroligt meget for Peters hverdag, og hans råd til alle, der begynder at mærke inkontinensproblemer, er: Søg hjælp hos lægen eller på Inkontinensklinikken det betaler sig! 9

10 Updates Abri-Fix Pants Super i ekstra stor størrelse Den globale demografiske udvikling og efterspørgslen på fikseringsprodukter i ekstra store størrelser har gjort, at Abena har udviklet tre nye produkter med særlig fokus på bariatripatienter. Serien Abri-Fix Pants Super er således udvidet med de tre nye størrelser; 3XL, 4XL og 5XL. Produkterne er af den velkendte høje kvalitet, der kendetegner Abena-brandede inkontinensprodukter, og byder på følgende fordele: Giver komfort, sikkerhed og værdighed. Er yderst nemme at anvende. Kan vaskes og bruges igen og igen. Er designet specifikt med henblik på optimal fiksering. Passer til svært overvægtige brugere. Varenr. Beskrivelse Hoftevidde Abri-Fix Pants Super 3XL, cm Abri-Fix Pants Super 4XL cm Abri-Fix Pants Super 5XL cm En ny generation af miljøvenlige børnebleer Efter grundige analyser af markedet og tæt dialog med institutionskunderne har Abena udviklet den næste generation af miljøvenlige børnebleer, der skal erstatte den nuværende serie. Bambo Nature er udviklet til dig, der hverken går på kompromis med miljø, kvalitet eller dit barns sundhed. Bleerne er blandt verdens absolut bedste og giver optimal komfort, bevægelsesfrihed og tørhed. Samtidig er serien svanemærket, FSC-mærket, dermatologisk testet og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Det garanterer, at der tages helt særlige hensyn til både miljøet og barnets sarte hud, anvendes bæredygtige råvarer og ikke tilsættes nogen form for skadelige kemikalier. Bambo-bleerne fås i 3 forskellige plusstørrelser udviklet særligt til institutioner og i yderligere 6 andre størrelser, der garanterer at sortimentet dækker alle aldersgrupper, fra fødsel og indtil barnet er blefrit. De 3 plusprodukter i serien dækker fra det mindste til det største institutionsbarn og opfylder alle institutionens størrelsesbehov. Det betyder, at institutionernes lagre ikke fyldes op med unødvendige størrelsesvarianter. 10

11 WETNESS INDICATOR WETNESS INDICATOR WETNESS INDICATOR Updates Serien byder på nogle af de bedste produktegenskaber på markedet, som bl.a. omfatter: Ekstra blød tekstilbagside og toplag Perfekt tilpasset pasform Tyndere, lettere og mere åndbar med samme høje sugeevne Fleksibel sidelukning Udvendig vådindikator Færre print og et mere rent og hvidt udseende uden brug af farvestoffer Superabsorberende Top Dry-system, der holder barnets hud tør. Bambo Nature Varenr. Produkt/Farvekode Størrelse (kg) Størrelse (lbs) Antal pr. pose/kolli Premature / Newborn / Mini / Midi / Midi, tall pack / Maxi / Maxi, tall pack / Junior / Junior, tall pack / XL / XL, tall pack / Training Pants / Training Pants / Midi / Maxi / Junior /132 FLEXIBLE

12 Abena A/S. Egelund Aabenraa Tlf Fax BR392/DK/ /933117/Abena Grafisk