I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

Transkript

1 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes. Vi vil naturligvis orientere nærmere, efterhånden som lovforslagene fremsættes. I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. Beskatningen af personer ændres ikke helt så meget, som Skattekommissionen havde foreslået, idet der lægges "sikkerhedsnet" under personer med store fradrag. Derimod er der ret så store ændringer på afgiftsområdet, hvor både virksomheder og personer skal betale gildet. Begge forhold beskrives nærmere nedenfor. Erhvervsskattedelen er ikke uddybet i forhold til Skattekommissionens forslag - dog vil afskaffelse af rentefradrag for investering i udenlandske aktier ske over en periode. Personbeskatningen De centrale elementer i regeringens reformudspil er følgende: Mellemskatten på 6% afskaffes Grænsen for topskat sættes op med kr. i 2010 og 2011, i alt kr. Topskatten nedsættes fra 15 % til 14% i 2010, og til 13,5 % fra 2011 Bundskatten sænkes med 0,5% Beskæftigelsesfradraget øges gradvist fra 4,25% til 7% i 2019, dog maksimalt kr. Personfradraget sættes op med kr. for personer over 18 år Skatteloftet sænkes til 51% for nettorenteindtægt (ekskl. kirkeskat) Skatteloftet sænkes til 55,7% for lønindkomst (inkl. AM-bidrag, men ekskl. kirke-skat) Fradragsværdien på nettorenteudgifter, der overstiger kr. for ægtepar sænkes fra 33 til 25%. Nedsættelsen indfases gradvist i perioden 2012 til 2019 Der indføres et bundfradrag på kr. pr. person for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget Skat på aktieindkomst nedsættes fra 28 til 25% indtil kr. (måske først med virkning fra 2012), aktieindkomst herover beskattes med 40% mod marginalt 45% i dag Fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33% til 25%. Nedsættelsen indfases gradvist i perioden 2012 til 2019 Der indføres en kompensationsordning, der sikrer mod tab i forbindelse med reduktion i skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag * connectedthinking

2 Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder, herunder medarbejderobligationsordninger Loft over fradrag for indbetalinger til rateopsparing på kr. pr. år, men ikke for livrenter En midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, dog først helt afskaffet i 2043 Højere grønne afgifter m.v. Ovenstående medfører, at marginalskatten for løn og nettorenteindtægter før arbejdsmarkedsbidrag falder med 8 % i forhold til i dag. Samtidig reduceres skatteværdien af nettorenteudgifter og ligningsmæssige fradrag ligeledes med 8% i forhold til i dag. Omfordeling af skatter og afgifter Samlet lægger forslaget op til en omfordeling af skatter og afgifter på 25 mia. kr. pr. år. Da forslaget er underfinansieret i starten, sker der samlet skattelempelse i de første år. Der er lagt op til en nedsættelse af indkomstskatten for alle skatteydere, men fordelingen af skatterne mellem de enkelte skatteydere afhænger af den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, samt forbrug af ydelser, som pålægges øgede grønne afgifter. Virksomhederne får generelt højere skatter og afgifter, hvorimod de private husholdninger netto får skatte- og afgiftslempelser i varierende omfang. Lempelse af skat på arbejde Hovedformålet er at lempe beskatningen af arbejdsindkomst, så der er et incitament til at arbejde mere end i dag. Dette opnås især ved at reducere mellemskatte- og topskattesatsen med i alt 7,5%. Endvidere øges grænsen for, hvornår der skal betales topskat med i alt kr. Dette gør det mere attraktivt at øge arbejdsindsatsen. Marginalskatten på en lønindkomst på op til kr. kan dermed maksimalt udgøre 43% inkl. AM-bidrag. Marginalskatten over topskattegrænsen udgør 55,7% mod 63% i dag inkl. AM-bidrag. For at opnå en acceptabel balance mellem de forskellige typer af skatteydere er bundskatten også nedsat med 0,5%. Dette er sammen med en forøgelse af beskæftigelsesfradraget og personfradraget en kompensation for de øgede grønne afgifter, som pålægges alle skatteydere. Skatteydere med lave indtægter får kun begrænset fordel af den lavere marginalskat, men får i stedet glæde af den lavere bundskat og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og personfradraget. Endvidere udbetales en grøn check på 700 kr. om året til personer, der er fyldt 18 år. Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne og de hidtidige fradrag. Vi har nedenfor opsummeret de faktorer, som har positiv og negativ påvirkning på det årlige rådighedsbeløb efter skatter og afgifter: Positiv påvirkning på rådighedsbeløbet: Der spares fra 0,5% og op til 8% på lønindkomst afhængig af lønnens størrelse. Skattebesparelsen øges med lønnen, idet den største besparelse opnås på den del af lønindkomsten, som ligger over den nuværende topskattegrænse på kr. (før AM-bidrag). På lønindkomst ud over personfradrag og jobfradrag spares 0,5% op til kr. 2

3 På lønindkomst mellem kr. og kr. (før AM-bidrag) spares ca. 21,5% på grund af at topskattegrænsen hæves. På lønindkomst over kr. (før AM-bidrag) spares 8%. Beskæftigelsesfradrag på 7% (i ,25%), dog maksimalt kr. ( i kr.). Skatteværdien er 25% (i %). Fradragets størrelse er sat op, men skatteværdien er sat ned. Personfradraget øges med kr. Positiv nettokapitalindkomst beskattes lavere. Negativ påvirkning på rådighedsbeløbet: Negativ nettokapitalindkomst får lavere skatteværdi. Der foreslås dog en gradvis indfasning, så effekten af reduktionen af skatteværdien fra 33% til 25% først har fuld virkning efter I perioden 2012 til 2019 nedsættes skatteværdien med 1% pr. år. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33% til 25% med 1% i hvert af årene 2012 til En højere beskatning af flere forskellige personalegoder, f.eks. foreslås en multimediabeskatning, når arbejdsgiveren stiller en pc eller lign. til rådighed. Medarbejderen skal beskattes af kr. årligt, uanset om der både stilles pc og/eller fri telefon til rådighed. Ophævelse af skattebegunstigelser medarbejderobligationer m.v. Loft over pensionsindbetalinger til rateopsparinger på kr., samt udligningsskat på 8% ved udbetaling af pensioner over en vis grænse. Udligningsskatten får virkning for skatteydere, som får udbetalt pensioner over kr. årligt. En skatteyder, der har en høj lønindkomst, vil mærke en skattelempelse, dog reduceret med en lavere skatteværdi af renteudgifter. Boligejere vil derfor netto ikke have så store skattebesparelser på grund af renter på boliglån. Der indføres en særlig kompensation for personer med stor gæld og/eller store ligningsmæssige fradrag. Hvis tabet, som følge af den lavere skatteværdi af fradragene, overstiger gevinsten ved en lavere beskatning af lønindkomst mv., skal det overskydende tab ikke betales. Den særlige kompensationsordning baseres på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår. Det fremgår ikke, om beskatning af personalegoder og indbetalinger til pensionsordninger vil indgå i kompensationsberegningen. Det nævnes kun, at forhøjelsen af personfradraget med kr. ikke skal reducere kompensationen, da det højere personfradrag skal kompensere for højere afgifter på miljø og sundhed. Hvis kompensationen ikke omfatter medarbejderobligationer og andre personalegoder, vil der formentlig være personer, der kommer til at betale mere i skat end hidtil. For den enkelte skatteyder og familie vil der være behov for en nærmere beregning for at kunne afgøre, hvilken effekt forslaget har 3

4 Moms Regeringens forslag indeholder stort set de samme punkter som Skattekommissionens udspil. Regeringen foreslår, at den eksisterende momsfritagelse for levering af fast ejendom, ejendomsadministration og rejsebureauvirksomhed ophæves. Regeringen har dog i deres udspil valgt ikke at foreslå momspligt for personbefordring og samtidigt ser det ud til, at avisernes nulmomssats bevares. Regeringsforslaget er yderst fåmælt og tegner ikke noget klart billede af omfanget af de økonomiske og ikke mindst administrative konsekvenser for byggesektoren, ejendomsadministration og rejsebranchen. Konsekvenserne for virksomhederne og forbrugerne vil i høj grad afhænge af, hvorledes de endelige forslag udmøntes i lov. Afgifter På afgiftsområdet foreslår regeringen store ændringer i forhold til Skattekommissionens udspil. I forhold til Skattekommissionens rapport pålægger regeringens udspil erhvervslivet (og dermed indirekte forbrugerne) en langt større afgiftsbyrde. Det fremgår ikke af regeringens udspil, hvordan de forskellige tiltag m.v. på afgiftsområdet skal udformes eller gennemføres. De nærtforestående lovforslag vil løfte sløret for, hvordan de forskellige tiltag skal føres ud i livet. Regeringen foreslår: Forhøjelse af afgifterne med ca. 15% på el og varme for husholdningerne samt rumvarme i virksomhederne. Der er her sket den ændring, at regeringen foreslår, at afgiften på både brændsler og elektricitet forhøjes med 15% mod kun 5% på afgiften på elektricitet i Skattekommissionens forslag. Indførelse af energiafgifter for erhvervene. Erhvervene bliver for brændsler belastet med 15 kr. pr. GJ, mens de for elektricitet bliver belastet med 6 øre pr. kwh. Dette gælder både let og tung proces. Som en væsentlig ændring i forhold til Skattekommissionens rapport foreslår regeringen, at også virksomhedernes forbrug af elektricitet belastes med afgift. Bundfradragene i CO 2 -afgiften for ikke-kvoteomfattet tung proces aftrappes i takt med aftrapningen af gratiskvoter i kvotesystemet. Den volumenbaserede emballageafgift nedsættes. Der gennemføres kompenserende afgiftsforhøjelser på øl, vin, spiritus og sodavand, sådan at forbrugerprisen i gennemsnit er uændret. Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevand forhøjes med 50%. Auktionering af CO 2 -kvoter. Det vil sandsynligvis betyde, at der fremover ikke vil være så mange gratiskvoter, men at kvoterne i stedet skal købes af virksomhederne på auktioner. Vægtafgift for varebiler omlægges til en brændstofforbrugsafhængig grøn ejerafgift og forhøjelse af vægtafgiften for ældre varebiler. Grøn omlægning af registreringsafgiften for taxier. Der indføres miljøtillæg på fri bil. Der genindføres energiafgift på smøreolie. 4

5 Der sker en præcisering af afgiftsregler for beregning af afgift af el til vejbelysning, transformerstationer m.v. Der indføres afgift på andre klimagasser end CO 2 ved energianvendelse. Satsen bliver den samme som ved udledning af CO kr. pr. ton. Der sker en ligestilling af afgiftsreglerne mellem centrale og decentrale kraftvarmeværker. Der indføres afgifter for energi til aircondition på samme niveau som energi til rumopvarmning og varmt vand. Afgiften på røgtobak forhøjes med 120 kr. pr. kg. Afgiften på chokolade og sukkervarer forhøjes med 25%. Det betyder, at afgiften pr. kg afgiftspligtig chokolade m.v. stiger fra 14,20 kr. til 17,75 kr. Afgiften på konsum-is forhøjes med 25%. Det betyder, at afgiften pr. liter is stiger fra 3,4 kr. til 4,24 kr. Cigaretafgiften forhøjes med 3 kr. pr. 20 stk. cigaretter inkl. moms og sammensætningen mellem stykafgift og værdiafgift ændres. Der indføres en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og olier på 20 kr. pr. kg. Dette vil f.eks. betyde ca. 1 øre pr. liter minimælk, og ca. 2 kr. pr. pakke økologisk Kærgården. Afgiften på sodavand omlægges, så sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning på 0,24 kr. pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 0,34 kr. pr. liter. Den grønne ejerafgift og vægtafgift forhøjes med kr. årligt for dieselbiler uden partikelfilter. Der indføres grøn kørselsafgift på lastbiler fra En stor del af afgifterne må forventes at blive væltet over på forbrugerne. Det vil alt andet lige betyde, at der sker en yderligere prisstigning på afgiftsbeløbet + 25%, idet afgifterne bliver belagt med moms. Nogle af Skattekommissionens forslag på afgiftsområdet er faldet bort. Blandt andet er forslaget om den famøse afgift på koprutter ikke medtaget i regeringens forslag. Samtidigt er regeringen ikke meget for Skattekommissionens forslag om afgift af biobrændsler anvendt til rumvarme. Sidstnævnte passer efter vores opfattelse meget godt ind i regeringens ønske om en grøn profil. For yderligere information om dette kontakt venligst Deres sædvanlige rådgiver eller: Susanne Nørgaard, telefon , sun@pwc.dk., Bo Sponholtz, telefon , bsp@pwc.dk, Søren Bech, telefon , sbc@pwc.dk, Jan Huusmann Christensen, telefon , jhc@pwc.dk, Joan Faurskov Rasmussen, telefon , jof@pwc.dk, Betri Pihl Schultze, telefon , bps@pwc.dk. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. 5