Budgetoversigt 1. Maj 2007

Transkript

1 Budgetoversigt 1 Maj 2007

2 Budgetoversigt 1 Maj 2007

3 Budgetoversigt 1 Maj 2007 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 4, 2620 Albertslund Telefon Fax: Schultz@schultz.dk Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K Telefon Omslag: BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Statens finanser Oversigt over statens finanser Statens udgifter Statens indtægter Statens finansieringsbehov og gæld Offentlige finanser og finanspolitikken Offentlige finanser Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Strukturel budgetsaldo English summary General government finances Fiscal stance Structural budget balance Central government finances Central government financing requirement and debt Bilag 1 Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, Bilag 2 Offentlige finanser,

5

6 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning Dansk økonomi har været præget af høj vækst, kraftigt stigende beskæftigelse og et stærkt fald i ledigheden. Den gunstige konjunktursituation har styrket de offentlige finanser midlertidigt som følge af stigende skattegrundlag og faldende udgifter til overførselsindkomster mv. Befolkningssammensætningen er desuden fortsat gunstig med relativt mange i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Nordsøindtægterne er samtidig høje i netop disse år som følge af en høj oliepris og stor produktion. Dertil kommer ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastskatten i 2004 og især i Indtægterne fra beskatningen af afkastet på pensionsformuerne afspejler i vidt omfang udviklingen i aktiekurser og renterne på de finansielle markeder. På denne baggrund har der været store overskud på den offentlige saldo i de seneste år. I 2006 udgjorde det offentlige overskud 4,2 pct. af BNP ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse, jf. figur 1.1. I 2007 skønnes det offentlige overskud til 4,2 pct. af BNP, mens overskuddet i 2008 skønnes til 3,3 pct. af BNP. Figur 1.1 Den offentlige saldo, Pct. af BNP Pct. af BNP De offentlige overskud i disse år skal ses i sammenhæng med, at de offentlige finanser er meget følsomme over for konjunkturbevægelser. Et mindre underskud i 2003, hvor den seneste kortvarige afmatning sluttede, er således på kun to år vendt til et overskud på 4,6 pct. af BNP i Det afspejlede blandt andet en kraftig stigning i pensionsafkastskatten som følge af store kursstigninger på aktier og på obligationer i lyset af rentefaldet, stigende olieindtægter med baggrund i højere oliepriser og en styrkelse af konjunktursituationen. Budgetoversigt 1 Maj

7 Kapitel 1. Indledning Blandt andet fordi de offentlige finanser er meget følsomme over for konjunkturbevægelser, udsving i oliepriser og bevægelser på de finansielle markeder, er det særligt vigtigt, at finanspolitikken ikke tilrettelægges efter stillingen på de offentlige finanser i enkeltår. Det ville trække i retning af destabiliserende økonomisk politik, og at der ikke tages hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Finanspolitikken har været indrettet efter at forberede Danmark på aldringen, som fra nu af og mange årtier frem vil svække de offentlige finanser. Det var hensigten med den såkaldte 2010-plan fra 2001, og det var omdrejningspunktet i Velfærdsaftalen i juni Målet har været en holdbar finanspolitik dvs. en finanspolitik, som betyder, at der ikke overvæltes krav om væsentlige stramninger på senere generationer. Den markante gældsnedbringelse har sammen med reformerne af tilbagetrækningssystemet medført, at finanspolitikken nu omtrent skønnes at være holdbar, selv om den forventede stigning i antallet af ældre er forøget væsentligt. I det seneste konvergensprogram fra november 2006 er vurderingen således for første gang, at der omtrent vil være råd til de forventede merudgifter til flere ældre de kommende årtier, uden at der senere skal gennemføres markante ændringer i beskatning, overførselssystemet eller i de offentlige servicestandarder. Forudsætningen herfor har imidlertid været, at de store overskud i disse år medgår til at nedbringe den offentlige gæld. Det medfører lavere rentebetalinger på gælden og dermed sammen med navnlig Velfærdsaftalen at der er plads til at finansiere stigende ældreudgifter fremover, uden at der senere bliver store, vedholdende underskud. Gældsnedbringelsen i de senere år skal således ses i sammenhæng med, at de offentlige finanser svækkes fremover, efterhånden som den demografiske udvikling vender, og olie- og gasreserverne i Nordsøen gradvist udtømmes. Danmarks Konvergensprogram 2006 peger således på, at der vil være omtrent balance på de offentlige budgetter i midten af næste årti med den finanspolitik, der er forudsat frem til 2010 og beregningstekniske antagelser derefter. De aktuelle overskud er derfor ikke udtryk for frihedsgraderne i den økonomiske politik, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Offentlige nøgletal i 2006 og 2007 På statsregnskabet for 2006 er DAU-overskuddet opgjort til godt 98½ mia. kr., mens DAU-overskuddet skønnes at udgøre godt 82¼ mia. kr. i 2007, jf. tabel 1.1. DAU-saldoen i 2006 og 2007 er dermed opjusteret med omkring 15 mia. kr. i forhold til Budgetoversigt 3, december Opjusteringen af DAU-saldoen kan navnlig henføres til merindtægter fra pensionsafkastskatten i lyset af udviklingen i aktiekur- 6 Budgetoversigt 1 Maj 2007

8 Kapitel 1. Indledning serne, merindtægter fra personskatterne samt mindreudgifter til blandt andet A- dagpenge, kontanthjælp mv. i både 2006 og 2007, jf. kapitel 2. Tabel 1.1 Offentlige nøgletal for 2006 og December Maj December Maj DAU-saldo (mia. kr.) 83,7 98,6 68,5 82,3 DAU-saldo (pct. af BNP) 5,1 6,0 4,0 4,8 Statens nettokassesaldo (mia. kr.) 66,7 90,2 58,0 68,2 Offentlig saldo 1) (mia. kr.) 56,2 69,1 56,0 71,0 Offentlig saldo 1) (pct. af BNP) 3,4 4,2 3,3 4,2 Strukturel budgetsaldo 2) (pct. af BNP) 1,6 1,8 1,6 1,5 Realvækst i offentlige serviceudgifter mv. (pct.) 1,1 1,2 1,3 1,3 Finanseffekt (pct. af BNP) 0,2 0,1 0,0 0,0 1) Stat, amter, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige forhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder. Den strukturelle saldo er korrigeret for virkningen af suspensionen af SP-bidraget. Statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, er på statsregnskabet for 2006 opgjort til 90¼ mia. kr. I 2007 skønnes nettokassesaldoen at udgøre 68¼ mia. kr. Nettokassesaldoen er i både 2006 og 2007 lavere end DAU-saldoen, hvilket skyldes genudlån samt beholdningsbevægelser mv. Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser i 2006 viser et overskud på den offentlige saldo på godt 69 mia. kr. svarende til 4,2 pct. af BNP, jf. kapitel 3. Det offentlige overskud skønnes til 71 mia. kr. i 2007 og 59¼ mia. kr. i Det svarer til henholdsvis 4,2 pct. og 3,3 pct. af BNP. Skønnet for 2008 beror overvejende på beregningstekniske forudsætninger. I forhold til decembervurderingen er det offentlige overskud opjusteret med ca. 13 mia. kr. i 2006 og 15 mia. kr. i Det kan især henføres til mérindtægter fra blandt andet pensionsafkastskatten og personskatterne samt mindreudgifter til overførselsindkomster. De ændrede skøn skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne på de finansielle markeder samt den gunstige konjunktursituation. Den strukturelle saldo, der blandt andet tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser, skønnes til knap 1½ pct. af BNP i gennemsnit for perioden , når der korrigeres for virkningen af suspensionen af SP-bidraget. Den strukturelle saldo er lavere end den faktiske saldo i 2006 og 2007, hvilket navnlig skyldes de gunstige konjunkturer. Budgetoversigt 1 Maj

9 Kapitel 1. Indledning På baggrund af finansloven og de kommunale budgetter for 2007 skønnes realvæksten i de offentlige serviceudgifter mv. til 1,3 pct. i I 2006 udgjorde realvæksten i de offentlige serviceudgifter mv. 1,2 pct. ifølge foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks foreløbige tal for de offentlige serviceudgifter mv. i 2006 afspejler imidlertid ikke de endelige regnskaber for amter og kommuner i Regnskaberne peger i retning af en oprevision af de nominelle offentlige serviceudgifter mv. på i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. i 2006 i Danmarks Statistiks kommende reviderede opgørelse af de offentlige finanser i 2006, der offentliggøres primo juni Det er navnlig amternes regnskaber for 2006, der peger i retning af højere offentlige serviceudgifter mv., herunder især på sundhedsområdet og i mindre omfang på socialog undervisningsområdet. Hvis Danmarks Statistik opreviderer realvæksten i de offentlige serviceudgifter mv. i 2006 i lyset af kommunernes og amternes regnskaber, vil det isoleret set give anledning til en opjustering af skønnet for finanspolitikkens aktivitetsvirkning i Finanspolitikken skønnes i 2007 at have en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007 målt ved finanseffekten. Dette skal blandt andet sammenholdes med, at kapacitetsudnyttelsen er meget høj, og at der vurderes at være et betydeligt pres på arbejdsmarkedet. 8 Budgetoversigt 1 Maj 2007

10 Kapitel 2. Statens finanser 2. Statens finanser Resumé På statsregnskabet for 2006 er DAU-overskuddet opgjort til godt 98½ mia. kr. svarende til 6 pct. af BNP. DAU-overskuddet er dermed knap 15 mia. kr. større end ventet i decembervurderingen. Det højere overskud følger navnlig af større indtægter fra pensionsafkastskatten og erhvervsskatterne. I 2007 skønnes DAU-overskuddet til godt 82¼ mia. kr. svarende til ca. 4¾ pct. af BNP. I forhold til budgetteringen på finansloven for 2007 er DAU-overskuddet opjusteret med knap 14 mia. kr. primært som følge af forventede større indtægter fra pensionsafkastskatten. Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes DAU-overskuddet til godt 86¼ mia. kr. i 2006 og knap 78¼ mia. kr. i Statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, udgjorde 90¼ mia. kr. i 2006 og skønnes til ca. 68¼ mia. kr. i I forhold til decembervurderingen er skønnet for nettokassesaldoen i 2007 opjusteret med ca. 10¼ mia. kr., hvilket primært er afledt af den højere DAU-saldo. Opgjort i pct. af BNP skønnes der et fald i statens gæld fra 20 pct. i 2006 til godt 15¼ pct. i ØMU-gælden skønnes at falde fra knap 30¼ pct. af BNP i 2006 til ca. 25¾ pct. af BNP i Budgetoversigt 1 Maj

11 Kapitel 2. Statens finanser 2.1 Oversigt over statens finanser På statsregnskabet for 2006 er overskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget den såkaldte DAU-saldo opgjort til godt 98½ mia. kr., hvilket svarer til 6 pct. af BNP, jf. tabel 2.1. Overskuddet blev dermed knap 15 mia. kr. større end ventet i Budgetoversigt 3, december Tabel 2.1 DAU-saldoen, Dec. Regnskab Ændr. FL Maj Ændr. Mia. kr. (årets priser) Indtægter 550,8 563,0 12,2 626,2 636,4 10,2 Udgifter 467,1 464,4-2,7 557,7 554,1-3,6 DAU-saldo 83,7 98,6 14,9 68,5 82,3 13,9 DAU-saldo (pct. af BNP) 5,1 6,0 0,9 4,0 4,8 0,8 Anm.: Niveauet for statens udgifter og indtægter i 2006 kan ikke sammenlignes med niveauet i De statslige udgifter forøges således fra 2006 til 2007 som følge af statens overtagelse af amtslige opgaver og bloktilskudsfinansieringen af sygehusene, mens statens indtægter øges fra 2006 til 2007 som følge af indførelsen af det statslige sundhedsbidrag til erstatning for den amtslige indkomstskat, jf. også Budgetoversigt 2, august I 2007 skønnes DAU-overskuddet at udgøre godt 82¼ mia. kr. svarende til ca. 4¾ pct. af BNP. Statens overskud i 2007 ventes dermed at blive mindre end i 2006, men niveauet skønnes fortsat at være højt. De betydelige overskud i 2006 og 2007 vurderes i vidt omfang at være af midlertidig karakter og kan henføres til merindtægter fra Nordsø-aktiviteterne i disse år samt den gunstige konjunktursituation. I forhold til decembervurderingen er skønnet for DAU-saldoen opjusteret med knap 14 mia. kr. i Det større DAU-overskud i 2006 end ventet i december kan primært henføres til statslige merindtægter på ca. 12¼ mia. kr. og i mindre omfang til statslige mindreudgifter på ca. 2¾ mia. kr. Merindtægterne i forhold til decemberskønnet kan især henføres til et større provenu fra pensionsafkastskatten samt fra erhvervs- og personskatterne, jf. tabel 2.2. Mindreudgifterne på ca. 2¾ mia. kr. omfatter blandt andet mindreudgifter til A-dagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydelse mv. på ca. 1¼ mia. kr. samt en regnskabsteknisk betinget mindreudgift på 1 mia. kr. afledt af overdragelsen af restancer fra politiet til SKAT. I modsat retning trækker merudgifter til renter af statsgælden, der blandt andet skyldes valutakursreguleringer. 10 Budgetoversigt 1 Maj 2007

12 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.2 Ændring af DAU-saldoen i 2006 og 2007 siden december Mia. kr., årets priser Pensionsafkastskat 7,1 5,9 Personskatter til staten (netto) 1,8 3,3 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 0,1 1,5 Moms og afgifter mv. 0,8 3,3 Erhvervsskatter til staten, netto 4,8-4,4 A-dagpenge, kontanthjælp, aktiveringsydelse mv. 1,2 2,5 Renteudgifter på statsgæld -1,3-0,5 Overdragelse af restancer fra politiet til SKAT (regnskabsteknisk korr.) 1,0 - Øvrige indtægter og udgiftsposter -0,6 2,3 Ændring af DAU-saldoen, i alt 14,9 13,9 Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer. Opjusteringen af DAU-overskuddet med 14 mia. kr. i 2007 skyldes navnligt, at statens indtægter skønnes at blive 10¼ mia. kr. større end budgetteret på finansloven for Dertil kommer, at statens udgifter skønnes at blive godt 3½ mia. kr. lavere. Den forventede højere DAU-saldo i 2007 skal blandt andet ses i sammenhæng med de fortsat gunstige konjunkturer, herunder forventede mindreudgifter på 2½ mia. kr. til A-dagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydelse mv. samt et forventet større personskatte- og momsprovenu mv. på samlet set godt 6½ mia. kr. Dertil kommer en opjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten på knap 6 mia. kr. i 2007, som følger af større aktiekursstigninger end ventet. DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år, jf. figur 2.1a og 2.1b. Figur 2.1a Figur 2.1b DAU-saldo med og uden engangsforhold mv., mia. kr., DAU-saldo med og uden engangsforhold i pct. af BNP, Mia. kr. Mia. kr. Pct. af BNP Pct. af BNP DAU DAU korrigeret for engangsforhold mv. DAU DAU korrigeret for engangsforhold mv. Budgetoversigt 1 Maj

13 Kapitel 2. Statens finanser Korrigeret for engangsforhold mv. 1 skønnes DAU-saldoen til godt 86¼ mia. kr. i 2006 og knap 78¼ mia. kr. i I begge år er skønnet for den korrigerede DAUsaldo lavere end skønnet for den faktiske DAU-saldo. Målt i forhold til BNP svarer den korrigerede DAU-saldo til 5¼ pct. af BNP i 2006, og 4½ pct. af BNP i I 2006 bidrager navnlig korrektionen som følge af ekstraordinært store indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten til en lavere korrigeret DAU-saldo, jf. også bilag 1, der omfatter en samlet oversigt over engangsforhold mv. i årene Provenuet fra Nordsø-aktiviteterne bidrager ligeledes til en lavere korrigeret DAUsaldo i 2007, mens et relativt lavt provenu fra pensionsafkastskatten trækker i modsat retning. 2.2 Statens udgifter Opgjort i 2007-prisniveau udgjorde statens samlede udgifter ekskl. renteudgifter godt 446½ mia. kr. i 2006, jf. tabel 2.3. Statens udgifter ekskl. renteudgifter stiger fra statsregnskabet i 2006 til finansloven for 2007 med ca. 85¼ mia. kr., hvilket primært skyldes tekniske forhold afledt af kommunalreformen og den kommunale finansieringsreform. Tabel 2.3 De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, Regnskab FL07 Maj Ændr. Regnskab-FL07 Mia. kr., 2007-priser Ministerfordelte udgifter 1) 416,6 500,7 496,8 84,1 Øvrige udgifter 2) 30,0 31,1 30,9 1,1 Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter 446,6 531,8 527,6 85,2 Anm.: De statslige udgifter forøges fra 2006 til 2007, idet der som led i kommunalreformen flyttes opgaver fra de nuværende amter til staten svarende til ca. 12 mia. kr., mens den kommunale finansieringsreform, der betyder, at sygehusene fremover finansieres over bloktilskuddet, medvirker til en vækst i udgifterne til bloktilskud på ca. 75¼ mia. kr. fra 2006 til 2007, jf. også Budgetoversigt 2, august Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2007-priser med generelle pris- og lønstigninger på 2,4 pct. 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. 2) Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv. 1 DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning og afspejler derfor ikke et stukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo, jf. også kapitel 3. 2 Ved opgørelsen af engangsforhold mv. er der for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne foretaget en korrektion svarende til de provenuer, der anvendes i beregningen af den strukturelle saldo på nationalregnskabsform, jf. kapitel 3 samt Økonomisk Redegørelse, maj Der er ikke korrigeret for virkningen af suspensionen af SP-bidraget i Budgetoversigt 1 Maj 2007

14 Kapitel 2. Statens finanser De øvrige udgifter, der omfatter udgifter til børnefamilieydelse og EU-bidrag mv., stiger med godt 1 mia. kr. opgjort i 2007-prisniveau fra statsregnskabet 2006 til finansloven for Det dækker over en stigning i EU-bidraget mv. Med udgangspunkt i ministeriernes rammeredegørelser samt nye skøn for EU-bidrag mv. og udgifterne til børnefamilieydelse skønnes de statslige udgifter ekskl. renteudgifter til godt 527½ mia. kr. i Statens udgifter i 2006 På statsregnskabet for 2006 er de samlede statslige udgifter inklusive renteudgifter opgjort til knap 464½ mia. kr. i årets priser, jf. tabel 2.4. De statslige udgifter i 2006 er dermed godt 3½ mia. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2006 og knap 2¾ mia. kr. lavere end skønnet i decembervurderingen. Tabel 2.4 De statslige udgifter i 2006 FL06 Decemberskøn Regnskab Ændr. FL-regn. Ændr. dec.-regn. Mia. kr., 2006-priser Ministerfordelte udgifter 1) 411,1 410,3 406,8-4,3-3,5 Rente af statsgæld mv. 26,9 27,0 28,3 1,4 1,2 EU-bidrag mv. 17,0 16,7 16,3-0,7-0,4 Børnefamilieydelse 13,1 13,1 13,1 0,0 0,0 I alt 468,1 467,1 464,4-3,6-2,7 1) Drifts-, overførsels- og anlægsudgifter i staten. Mindreudgifterne i forhold til finansloven for 2006 kan henføres til de ministerfordelte udgifter (ca. 4¼ mia. kr.) og til EU-bidrag mv. (ca. ¾ mia. kr.). I modsat retning trækker merudgifter til renter af statsgælden på knap 1½ mia. kr. blandt andet afledt af valutakursreguleringer. I forhold til decemberskønnet udviser statsregnskabet for 2006 mindreudgifter for ca. 2¾ mia. kr. Afvigelsen skyldes de ministerfordelte udgifter, der er 3½ mia. kr. lavere end ventet i december samt mindreudgifter til EU-bidrag mv. på knap ½ mia. kr. I modsat retning trækker merudgifter til renter af statsgælden på godt 1¼ mia. kr. Udviklingen i de ministerfordelte udgifter dækker over en række modsatrettede bevægelser, jf. tabel 2.5. De lavere ministerfordelte udgifter end skønnet i december kan blandt andet tilskrives betydelige mindreudgifter på Beskæftigelsesministeriets område som følge af lavere ledighed og færre aktiveringsudgifter end ventet, herunder mindreudgifter til A-dagpenge, kontanthjælp samt aktivering af forsikrede ledige mv. på ca. 1¼ mia. kr. Sammenholdt med decemberskønnet er der endvidere mindreudgifter på godt ½ mia. kr. til folkepension og efterløn. Budgetoversigt 1 Maj

15 Kapitel 2. Statens finanser Derudover er der i forhold til decemberskønnet et mindretræk på midtvejsreserven på 0,8 mia. kr. og en teknisk betinget mindreudgift på 1 mia. kr. i lyset af, at der er fundet en regnskabsmæssig neutral løsning på håndteringen af overdragelsen af restancer fra politiet til SKAT. I modsat retning trækker merudgifter til den kommunale momsudligningsordning på godt ½ mia. kr. samt til statens momsreserve på godt ¾ mia. kr. Tabel 2.5 Ændringer i de statslige udgifter, statsregnskabet for 2006 i forhold til FL06 og decemberskønnet Ændr. FL-regn. Ændr. dec.-regn. Mia. kr. (2006-priser) A-dagpenge -3,2-0,6 Kontanthjælp -0,6-0,2 Aktiveringsydelse til forsikrede ledige -1,2-0,2 Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige -0,8-0,2 Efterløn -0,4-0,2 Revalideringsydelse -0,2-0,2 Tjenestemandspensioner -0,2 - Folkepension -1,5-0,4 Boligstøtte -0,2 - Sygedagpenge 0,3 - SU- og lånevirksomhed -0,5-0,2 Lavere aktivitet mv. på undervisningsområdet -0,4-0,1 Tilskud til støttet privat byggeri -0,3 - Tilbageførsler fra Danmarks Erhvervsfond -1,4 - Omlægning af den kommunale momsudligningsordning 4,0 - Forøgelse af udviklingsbistand 0,5 - Forsvarets materielanskaffelser 0,7-0,5 Engangsudgifter ifm. statens overtagelse af amtslige opgaver 0,5-0,1 Merudgifter til den kommunale momsudligningsordning 1,7 0,6 Mindretræk på midtvejsreserven -0,8-0,8 Modregning af kommunesalg af energivirksomheder -0,7-0,1 Midtvejsregulering af amternes momsudligningsbidrag -0,6 - Statens momsreserve 0,8 0,8 Overdragelse af restancer fra politiet til SKAT - -1,0 Øvrige ændringer 0,2-0,1 Ministerfordelte udgifter, i alt -4,3-3,5 Statens udgifter i 2007 På baggrund af en vurdering af ministeriernes rammeredegørelser for udgiftsudviklingen i 2007 skønnes de samlede statslige udgifter inkl. renteudgifter til godt 554 mia. kr. i 2007, jf. tabel 2.6. De statslige udgifter er således nedjusteret med godt 3½ mia.kr i forhold til budgetteringen på finansloven for Budgetoversigt 1 Maj 2007

16 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.6 De statslige udgifter i 2007 FL07 Maj Ændr. FL07-maj Mia. kr., årets priser Driftsramme 106,2 106,4 0,2 Overførselsbudget 386,6 382,5-4,1 Anlægsbudget 7,9 7,9 0,0 Ministerfordelte udgifter, i alt 1) 500,7 496,8-3,9 Rente af statsgæld mv. 25,9 26,5 0,5 EU-bidrag mv. 17,7 17,6-0,1 Børnefamilieydelse 13,4 13,3-0,1 Statens udgifter, i alt 557,7 554,1-3,6 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. Nedjusteringen i forhold til budgetteringen på finansloven for 2007 dækker primært over et lavere skøn for de ministerfordelte udgifter på knap 4 mia. kr. I modsat retning trækker en opjustering af skønnet for renter af statsgælden på godt ½ mia. kr., mens udgiftsskønnet for børnefamilieydelse samt EU-bidrag er omtrent uændrede. Tabel 2.7 Større ændringer i de ministerfordelte udgifter i 2007 fra FL07 til maj Mia. kr., årets priser Ændrede skøn: - A-dagpenge -1,1 - Aktiveringsydelse og løntilskud til forsikrede ledige -1,4 - Folkepension -0,5 - Tjenestemandspensioner -0,4 - Sygedagpenge 0,4 - Barselsdagpenge 0,3 - SU-skøn mv. -0,3 - VEU-godtgørelse -0,3 - Den kommunale momsudligningsordning -0,4 Øvrige ændringer -0,2 Ministerfordelte udgifter, i alt -3,9 Det lavere skøn for de ministerfordelte udgifter skyldes især ændrede skøn på beskæftigelsesministeriets område, hvor der forventes mindreudgifter på 1,1 mia. kr. til A-dagpenge samt forventede mindreudgifter på knap 1,4 mia. kr. til aktiveringsydelse og løntilskud til forsikrede ledige, jf. tabel 2.7. I modsat retning trækker forventede merudgifter til sygedagpenge på i alt 0,4 mia. kr. i lyset af et forventet større antal sygedagpengemodtagere. Budgetoversigt 1 Maj

17 Kapitel 2. Statens finanser På Socialministeriets område forventes mindreudgifter til folkepension på ca. 0,5 mia. kr. som følge af ændrede skøn for den gennemsnitlige udbetaling. Dertil kommer forventede mindreudgifter på 0,4 mia. kr. som følge af ændrede skøn for tjenestemandspensioner til særligt politi- og anklagemyndigheden, DSB samt tjenestemænd i folkeskolen. Desuden forventes mindreudgifter på i alt 0,4 mia. kr. som følge af ændrede skøn for momsudligningsordningen for kommuner og regioner. Derudover forventes et mindreforbrug på Undervisningsministeriets område, herunder mindreudgifter til VEU-godtgørelse samt SU-udgifter mv. på ca. 0,6 mia. kr. I modsat retning trækker forventede merudgifter på 0,3 mia. kr. til barselsdagpenge som følge af et højere skøn for helårspersoner på barselsdagpenge end budgetteret. 2.3 Statens indtægter Statsregnskabet for 2006 viser, at statens indtægter blev knap 48 mia. kr. større end skønnet ved budgetteringen af finansloven for Det kan primært henføres til, at provenuet fra pensionsafkastskatten blev ca. 12 mia. kr. højere end skønnet på finansloven for 2006, ligesom provenuet fra selskabs- og kulbrinteskat blev knap 12 mia. kr. højere end lagt til grund ved budgetteringen af finansloven for Derudover indbragte momsen og personskatterne henholdsvis 9¾ mia. kr. og knap 7¾ mia. kr. mere end skønnet på finansloven. I forhold til decembervurderingen blev indtægterne i 2006 godt 12¼ mia. kr. højere end skønnet, hvilket først og fremmest afspejler, at provenuet fra pensionsafkastskatten blev ca. 7 mia. kr. større end ventet, og at selskabsskatteprovenuet blev knap 5 mia. kr. højere end ventet. For 2007 er indtægtsskønnet opjusteret med godt 10 mia. kr. i forhold til det budgetterede på finansloven for Det skyldes primært en opjustering af pensionsafkastskatten på knap 6 mia. kr. Hertil kommer blandt andet en opjustering af personskatter og arbejdsmarkedsbidrag med ca. 4¾ mia. kr. I modsat retning trækker en nedjustering af selskabs- og kulbrinteskat med knap 4½ mia. kr. Statens indtægter i 2006 Ifølge statsregnskabet for 2006 udgjorde statens samlede indtægter 563 mia. kr., hvilket er ca. 12¼ mia. kr. mere end skønnet i december 2006, jf. tabel 2.8. Merindtægterne afspejler primært, at provenuet fra pensionsafkastskatten blev godt 7 mia. kr. højere end skønnet, og at selskabsskatteprovenuet blev godt 4¾ mia. kr. højere end skønnet. Det skal ses i sammenhæng med, at stort set hele provenuet fra årets pensionsafkastskat indbetales medio december (som aconto-skat) på basis af selskabernes egne forventninger til årets samlede afkast, mens størstedelen af selskabsskatten indbetales i november efter udarbejdelsen af skønnet for statens indtægter. 16 Budgetoversigt 1 Maj 2007

18 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.8 Statens indtægter 2006 FL06 Dec. Regnskab Ændr. Regn.-FL Ændr. Regn.- Dec. Mia. kr., årets priser Personskat til staten, netto 85,2 91,0 92,8 7,6 1,8 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 87,2 88,7 88,8 1,6 0,1 Erhvervsskatter til staten, netto 54,6 61,8 66,6 12,0 4,8 Moms 156,1 165,6 165,8 9,7 0,2 Registreringsafgift 21,7 23,8 23,7 2,0-0,1 Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. 22,7 23,4 23,4 0,7 0,0 Energi- og miljøafgifter 31,2 31,3 31,4 0,2 0,1 Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter 18,8 19,1 19,5 0,8 0,4 Pensionsafkastskat 9,1 14,0 21,1 12,0 7,1 Tinglysningsafgift mv. 7,7 9,6 9,7 2,0 0,2 Skatter og sociale bidrag i alt 494,3 528,3 542,8 48,5 14,5 Øvrige indtægter 21,1 22,5 20,2-0,9-2,3 Indtægter i alt 515,4 550,8 563,0 47,6 12,2 De væsentligste justeringer af indtægterne i 2006 siden december er vist i figur 2.2 og forklaret nedenfor. Tabel 2.9 Budgetteringsforudsætninger 2006 FL06 Dec. Maj Ændr. Maj- FL Ændr. Maj- Dec BNP, realvækst i pct. 2,4 3,3 3,2 0,8-0,1 Privatforbrug, realvækst i pct. 2,4 4,2 3,4 1,0-0,8 Heraf bilkøb 2,8 6,0 5,8 3,1-0,2 Forbrugerpriser, vækst i pct. 2,0 1,9 1,9-0,1 0,0 Momsgrundlag, nominel vækst pct. 4,0 7,5 7,8 3,8 0,3 Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct. 3,6 3,9 3,1-0,5-0,8 Ledighed, personer Beskæftigelse, personer Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr. 797,8 805,1 808,4 10,6 3,3 Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr. 874,6 889,1 892,6 18,0 3,5 Personskatterne til staten, netto indbragte 1,8 mia. kr. mere i 2006 end skønnet i december. Det skyldes navnlig større frivillige indbetalinger end ventet, ligesom indeholdt udbytteskat blev større end ventet. De indbetalte A-skatter svarede omtrent til det skønnede. Ved at foretage frivillige indbetalinger inden udgangen af året undgår skatteyderne tillæg til eventuelle store restskatter over kr. Budgetoversigt 1 Maj

19 Kapitel 2. Statens finanser Figur 2.2 Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2006 Personskat til staten, netto 1,8 Erhvervsskatter til staten, netto 4,8 Øvrige afgifter 0,4 Pensionsafkastskat 7,1-2,3 Øvrige indtægter Mia. kr. Mia. kr. Erhvervsskatter til staten, netto indbragte samlet set ca. 4,8 mia. kr. mere end forventet i december Det skyldes primært, at den indbetalte selskabsskat i november blev større end ventet. Det antages, at dette afspejler et højere skattegrundlag. Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter indbragte samlet set 0,4 mia. kr. mere end ventet i december Det afspejler primært højere toldindtægter end skønnet i december. Pensionsafkastskat indbragte 7,1 mia. kr. mere end skønnet i december, hvilket primært kan tilskrives markante stigninger på aktiemarkederne i de sidste måneder af Øvrige indtægter udgjorde ca. 2,3 mia. kr. mindre end lagt til grund i decembervurderingen. Det skyldes navnlig færre indtægter fra omlægning af statslige aktiver end forudsat. Statens indtægter i 2007 Indtægtsskønnet for 2007 er baseret på den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Skønnet for den reale BNP-vækst i 2007 er uændret i forhold til decembervurderingen, jf. tabel 2.10, mens der er foretaget en opjustering af væksten i momsgrundlaget fra 4,5 pct. til 5,0 pct. Beskæftigelsen er opjusteret med personer, mens ledigheden er nedjusteret med personer. Endvidere er skønnet for væksten i timelønnen opjusteret fra 4,3 pct. til 4,6 pct. Grundlaget for bundskatten og arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret navnlig som følge af den ventede højere beskæftigelse. 18 Budgetoversigt 1 Maj 2007

20 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.10 Budgetteringsforudsætninger 2007 Dec. Maj Ændring BNP, realvækst i pct. 2,2 2,5 0,3 Privatforbrug, realvækst i pct. 2,2 2,4 0,1 Heraf bilkøb -3,5-5,0-1,5 Forbrugerpriser, vækst i pct. 1,9 1,9 0,0 Momsgrundlag, nominel vækst pct. 4,5 5,0 0,5 Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct. 4,3 4,6 0,3 Ledighed, personer Beskæftigelse, personer Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr. 837,4 848,9 11,5 Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr. 927,6 937,9 10,3 Med afsæt i de nye skøn for budgetteringsforudsætningerne ventes statens indtægter i 2007 at udgøre ca. 636½ mia. kr., jf. tabel Det er godt 10 mia. kr. mere end skønnet i decembervurderingen. Tabel 2.11 Statens indtægter 2007 Dec. Maj Ændring Mia. kr., årets priser Personskat til staten, netto 166,6 170,0 3,3 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 91,6 93,1 1,5 Erhvervsskatter til staten, netto 55,7 51,3-4,4 Moms 173,2 174,6 1,4 Registreringsafgift 24,0 24,2 0,3 Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. 23,2 24,0 0,7 Energi- og miljøafgifter 31,2 31,6 0,4 Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter 19,2 19,6 0,5 Pensionsafkastskat 7,9 13,8 5,9 Tinglysningsafgift mv. 8,9 8,9 0,0 Skatter og sociale bidrag i alt 601,5 611,0 9,6 Øvrige indtægter 24,7 25,4 0,7 Indtægter i alt 626,2 636,4 10,2 De væsentligste justeringer af indtægterne i 2007 siden december er vist i figur 2.3 og forklaret nedenfor. Det bemærkes, at den kommunale finansieringsreform medfører en væsentlig ændring i fordelingen af personskatter mellem stat og kommuner, jf. blandt andet Budgetoversigt 2, august Niveauet for de samlede personskatter påvirkes ikke af finansieringsreformen, men reformen indebærer, at størstedelen af den hidtidige amtsskat erstattes af et statsligt sundhedsbidrag, der i lighed med amtsskatten og kommu- Budgetoversigt 1 Maj

21 Kapitel 2. Statens finanser neskatten beregnes af den skattepligtige indkomst. Hertil kommer en ændret fordeling mellem staten og kommunerne af visse andre skatteindtægter, herunder primært ejendomsværdiskat, aktieindkomstskat og pensionsafgifter. Kommunerne kompenseres for reformens virkning på deres skatteindtægter via bloktilskuddet. Den ændrede fordeling af personskatter mellem stat og kommuner medfører et markant løft i niveauet for personskatter til staten fra og med Afregningen af personskatter til kommuner og folkekirke falder således omkring 60 mia. kr. fra 2006 til Den lavere afregning afspejler, at den løbende acontoudbetaling til kommunerne mv. (12-delsrater) falder, når de kommunale skatter i medfør af finansieringsreformen falder. Personskatterne til staten, netto er opjusteret med 3,3 mia. kr., hvilket primært kan tilskrives en opjustering af bruttolønsummen med baggrund i den højere beskæftigelse. En nedjustering af de skattepligtige overførsler, der blandt andet afspejler en nedjustering af ledigheden, trækker isoleret set i retning af lavere indkomstskatteprovenu. Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag er opjusteret med 1,5 mia. kr. i forhold til decemberskønnet. Parallelt til opjusteringen af personskatterne afspejler det opjusteringen af bruttolønnen, der øger provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget. Erhvervsskatter til staten, netto er nedjusteret med 4,4 mia. kr. i forhold til skønnet i december. Det skyldes dels, at selskabsskattepakken med blandt andet en nedsættelse af selskabsskattesatsen til 25 pct. indebærer et mindreprovenu i 2007, og dels at indtægter fra kulbrinteskattepligtige selskaber er nedjusteret. Nedjusteringen af indtægterne fra de kulbrinteskattepligtige selskaber skyldes en nedjustering af dollarkursen og en nedjustering af det forventede produktionsomfang i I modsat retning trækker en mindre opjustering af forventningen til olieprisen. Momsprovenuet er opjusteret med 1,4 mia. kr., hvilket primært skyldes en opjustering af boliginvesteringerne. Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. er opjusteret med 0,7 mia. kr., der navnlig kan henføres til en opjustering af indtægter fra bøder og konfiskationer på 0,6 mia. kr. Nydelsesmiddel og øvrige afgifter er opjusteret med 0,5 mia. kr. Opjusteringen skyldes, at afgiftsindtægter i medfør af EU s landbrugsordninger er opjusteret med 0,3 mia. kr., og at indtægter fra afgifter på spil er opjusteret med godt 0,1 mia. kr. Pensionsafkastskatten er opjusteret med 5,9 mia. kr. i Det skyldes primært en opjustering af skønnet for aktieafkastet i Øvrige indtægter er opjusteret med 0,7 mia. kr., hvilket blandt andet afspejler en opjustering af renteindtægterne fra statens indestående i Nationalbanken. Hertil kommer en mindre opjustering af de skønnede udbytter fra statslige aktiebesiddelser. I modsat 20 Budgetoversigt 1 Maj 2007

22 Kapitel 2. Statens finanser retning trækker en nedjustering af overskudsdeling fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, jf. ovenfor. Figur 2.3 Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2007 Personskat til staten, netto 3,3 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag -4,4 Moms 1,5 Erhvervsskatter til staten, netto 1,4 Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. 0,7 Nydelsesmiddel og øvrige afgifter 0,5 Pensionsafkastskat 5,9 Øvrige indtægter 0, Mia. kr. Mia. kr. 2.4 Statens finansieringsbehov og gæld Statsgælden i 2006 og 2007 Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at falde med knap 4¾ pct.-enheder fra 2006 til 2007, jf. tabel I forhold til 2001 er der samlet set tale om et fald på knap 23¼ pct.-enheder. Korrigeret for statslige genudlån skønnes faldet i statsgælden at udgøre 24½ pct.-enheder fra 2001 til Budgetoversigt 1 Maj

23 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.12 Statsgælden Ændr Nominel statsgæld ultimo året, mia. kr., årets priser Indenlandsk gæld 611,0 624,9 611,0 604,6 516,5 454,4 404,4-206,6 Udenlandsk gæld 83,8 83,7 83,9 83,9 90,7 79,8 80,7-3,1 Statens konto i Nationalbanken 1) -39,6-46,0-40,5-56,8-50,3-68,1-83,9-47,7 DSP 2) s obligationsbeholdning -141,1-141,4-138,7-136,9-133,2-128,9-125,2 15,9 Øvrige fondes obligationsbeholdning ,7-5,7-10,7-10,7 Fondenes konti i Nationalbanken 1) 0,0 0,0-0,2-0,8-3,0-3,4-3,4-3,4 Samlet statsgæld 514,1 521,3 515,7 494,1 417,9 328,1 261,9-252,2 Samlet statsgæld i pct. af BNP 38,5 38,0 36,8 33,9 26,9 20,0 15,3-23,2 Genudlån til statsgaranterede enheder 4) 5,8 12,5 14,7 18,5 20,3 27,5 30,1 24,4 Samlet statsgæld korrigeret for genudlån 508,3 508,8 500,8 475,5 397,7 300,6 231,7-276,6 Samlet statsgæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP 38,1 37,1 35,8 32,6 25,6 18,4 13,5-24,5 1) Statens og fondenes konti i Nationalbanken er opgjort ifølge statsregnskabet for , mens kontiene for 2006 til 2007 er opgjort ifølge Nationalbankens månedsbalance. 2) Den Sociale Pensionsfond. 3) Højteknologifonden, Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond og Forebyggelsesfonden. 4) Omfatter genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund. Opgjort nominelt skønnes statsgælden at falde med ca. 66,2 mia. kr. fra 328,1 mia. kr. i 2006 til 261,9 mia. kr. i 2007, jf. tabel Ændringen i statsgælden fra år til år svarer bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse til nettokassesaldoen, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Nettokassesaldoen afspejler statens nettobetalinger og afviger dermed fra DAU-saldoen, der er en regnskabsmæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med statens faktiske ind- og udbetalinger i et givet år. Forskellen kan blandt andet henføres til beholdningsbevægelser, periodiseringer, statslige genudlån mv. 22 Budgetoversigt 1 Maj 2007

24 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.13 DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld, Dec. Regnskab FL07 Maj Mia. kr., årets priser DAU-saldo 83,7 98,6 68,5 82,3 - Genudlån mv. ( 40) -14,6-12,4-6,6-9,4 - Beholdningsbevægelser og periodisering mv. ( 41) -2,4 4,1-3,9-4,7 Nettokassesaldo 66,7 90,2 58,0 68,2 Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) -66,7-90,2-58,0-68,2 Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond mv. 1) 2,5 0,3 1,9 2,0 Ændring i statsgæld (år til år) -64,1-89,9-56,0-66,2 1) Inkl. gæld i Hypotekbanken på 0,4 mia. kr. Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligationer og nettokøb af obligationer i den Sociale Pensionsfond mfl. Emissionskurstab ved udstedelse har betydning for statsgældsudviklingen som følge af, at statsgælden opgøres nominelt. Denne opbygning sikrer, at renteomkostninger svarende til den årlige effektive rente (den nominelle rente plus fordelte emissionskurstab) indgår på DAU-saldoen i hele lånets løbetid. Herved påvirkes DAU-saldoen ikke fuldt ud af emissionskurstabet i udstedelsesåret. I 2006 er statens nettokassesaldo ifølge statsregnskabet opgjort til et overskud på 90,2 mia. kr. Dermed blev nettokassesaldoen 23,5 mia. kr. større end ventet i december. Det skal ses i sammenhæng med et større DAU-overskud, jf. afsnit 2.2 og 2.3, hvor der er redegjort nærmere for ændringer i de statslige udgifter og indtægter. Derudover kan opjusteringen af nettokassesaldoen henføres til et mindre omfang af genudlån på 2,2 mia. kr. samt et lavere likviditetstræk fra beholdningsbevægelser mv. på 6,5 mia. kr. Af beholdningsbevægelserne stammer 3,8 mia. kr. fra en forøgelse af hensættelser vedr. afgivne tilsagn. I forhold til skønnet i december har der dermed været afholdt væsentligt færre udbetalinger på tilsagnsordninger i 2006, herunder blandt andet til det støttede byggeri. I 2007 skønnes nettokassesaldoen at udgøre 68,2 mia. kr., og omfanget af genudlån ventes at udgøre 9,4 mia. kr., hvoraf hovedparten gives til statslige selskaber. Likviditetsjusteringen fra beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. skønnes at bidrage til en reduktion af nettokassesaldoen med 4,7 mia. kr. i I 2007 skønnes bruttofinansieringsbehovet at udgøre 12,4 mia. kr. jf. tabel Heraf dækkes ca. 28,3 mia. kr. af betalinger til staten i forbindelse med valutaswaps og 15,8 mia. kr. ved forøgelse af statens konto. Der skønnes ikke noget lånebehov i Budgetoversigt 1 Maj

25 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.14 Bruttofinansieringsbehov og statens låntagning, 2007 FL07 Maj07 Mia. kr., årets priser Nettofinansieringsbehov -58,0-68,2 - Afdrag på statsgæld i alt 1) : 77,4 80,6 Bruttofinansieringsbehov 19,5 12,4 - Betalinger til staten ifm. valutaswaps 2 26,9 28,3 - Nedbringelse af statens konto i Nationalbanken -7,6-15,8 Lånebehov 0,1 0, ) Langfristet gæld, dvs. gæld der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid over 1 år inkl. betalinger fra staten i valutaswaps. 2) Der er beregningsteknisk forudsat indgåelse af valutaswaps fra kroner til euro i et omfang svarende til det samlede udenlandske forfald. Udviklingen i statsgælden afspejles i en vis udstrækning i udviklingen i ØMU-gælden, jf. tabel ØMU-gælden er som statsgælden et bruttogældsbegreb, der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld. Herudover korrigeres for beholdningen af statsobligationer i de offentlige delsektorer. ØMU-gældskvoten ØMU-gælden målt som andel af BNP skønnes at falde med knap 23 pct.-enheder fra knap 48¾ pct. af BNP til godt 25¾ pct. af BNP i perioden Korrigeres der for genudlån til de statsgaranterede enheder, skønnes faldet at udgøre godt 24¼ pct.-enheder. 24 Budgetoversigt 1 Maj 2007

26 Kapitel 2. Statens finanser Tabel 2.15 ØMU-gælden Ændr Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser Staten: Indenlandsk gæld 611,0 624,9 611,0 604,6 516,5 454,4 404,4-206,6 Udenlandsk gæld 83,8 83,7 83,9 83,9 90,7 79,8 80,7-3,1 DSP s 1) statsobligationsbeholdning -109,5-113,1-118,1-120,8-121,9-119,4-116,4-6,9 Øvrige fondes statsobligationsbeholdning -2,7-5,7-10,7-10,7 Øvrige statslige poster 9,5 5,5-0,1 2,8 4,4 4,4 1,9-7,9 Kommuner: Samlet gæld 60,8 66,3 70,1 76,3 79,5 83,5 83,5 22,7 Beholdning af statsobligationer -5,1-4,2-5,3-5,4-3,7-2,9-2,9 2,2 Sociale kasser og fonde (ATP mv.): Beholdning af statsobligationer mv. 0,2 0,2 0,3 0,5 0,4 0,4 0,4 0,2 Samlet ØMU-gæld 650,7 663,3 641,7 641,9 563,1 494,5 440,8-209,9 Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP 48,7 48,3 45,8 44,0 36,3 30,2 25,8-22,9 Genudlån til statsgaranterede Enheder 2) 5,8 12,5 14,7 18,5 20,3 27,5 30,1 224,4 Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån 644,9 650,9 627,0 623,4 542,9 467,0 410,7-234,3 Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP 48,3 47,4 44,8 42,7 35,0 28,5 24,0-24,3 1) Den Sociale Pensionsfond. 2) Genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel De tre førstnævnte selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån. ØMU-gælden faldt i 2006 med godt 68½ mia. kr. svarende til godt 21 mia. kr. mindre end statsgælden. Det mindre fald i ØMU-gælden set i forhold til statsgælden i 2006 kan blandt andet henføres til en forøgelse af statens konto i Nationalbanken. Statens konto i Nationalbanken modregnes i statsgælden, men ikke i ØMU-gælden, og en forøgelse af kontoen fra ultimo 2005 medfører mindre nedbringelse af statens obligationsgæld i Hverken udviklingen i ØMU-gælden eller i statsgælden kan give et dækkende billede af holdbarheden af de offentlige finanser, idet gældsbegreberne ikke på tilstrækkelig vis omfatter statslige og kommunale finansielle aktiver eller inddrager virkningen af fremtidige nettoforpligtigelser, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Budgetoversigt 1 Maj

27

28 Kapitel 3. Offentlige finanser og finanspolitikken 3. Offentlige finanser og finanspolitikken Resumé Overskuddet på de samlede offentlige finanser er foreløbigt opgjort til 69 mia. kr. i 2006 og skønnes til 71 mia. kr. i Det svarer til 4,2 pct. af BNP i begge år. Det offentlige overskud er dermed opjusteret med knap 13 mia. kr. i 2006 i forhold til decembervurderingen, mens de nye skøn for de offentlige finanser indebærer en opjustering af overskuddet på ca. 15 mia. kr. i Opjusteringen af den offentlige saldo i 2006 og 2007 er navnlig afledt af højere personskatter mv. og lavere udgifter til overførselsindkomster i lyset af den gunstige konjunktursituation samt højere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af udviklingen på de finansielle markeder. Et skøn for 2008, der overvejende beror på beregningstekniske forudsætninger, viser et offentligt overskud på godt 59 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Overskuddene på den strukturelle saldo skønnes til knap 1½ pct. af BNP i gennemsnit i , når der korrigeres for virkningen af suspensionen af SP-bidraget. Den strukturelle saldo er lavere end den faktiske saldo i , hvilket navnlig skyldes de gunstige konjunkturer. Finanspolitikken i 2007 skønnes at have en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007 målt ved finanseffekten. Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2008 er endnu ikke fastlagt. Det vil ske i løbet af 2007, herunder som led i udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2008, der præsenteres i august De samlede offentlige udgifter opgjort i pct. af BNP skønnes at falde med 4,4 pct.-enheder fra 2001 til Det kan især henføres til et forventet fald i renteudgifterne svarende til 2,3 pct. af BNP afledt af gældsafviklingen. Det samlede offentlige indtægtstryk skønnes reduceret med 2,2 pct.-enheder fra 2001 til 2008 især som følge af lavere skatte- og renteindtægtstryk. Budgetoversigt 1 Maj

29 Kapitel 3. Offentlige finanser og finanspolitikken 3.1 Offentlige finanser Skønnet for de offentlige finanser i 2007 og 2008 tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Skønnet for 2007 er endvidere baseret på finansloven for 2007 og de ministerielle rammeredegørelser for udgiftsudviklingen på statens område samt de kommunale budgetter for 2007 og hovedposterne på regionernes budgetter for For 2008 beror skønnet overvejende på beregningstekniske forudsætninger. Skønnet for 2008 afspejler således ikke den konkrete finanspolitiske prioritering for 2008, herunder initiativer som led i kvalitetsreformen, trepartsdrøftelser mv. Siden decembervurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort foreløbige tal for de offentlige finanser i 2006, der viser et overskud på 69,1 mia. kr. svarende til 4,2 pct. af BNP, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Saldoen på de offentlige finanser Mia. kr., årets priser December 15,8 3,2-1,4 27,9 71,8 56,2 56,0 56,2 Maj 15,8 3,2-1,4 27,9 71,8 69,1 71,0 59,3 Heraf stat 1) 2,9 3,4-1,7 29,0 76,6 77,9 - - Heraf kommuner 1) 5,0-0,1 0,1-1,4-5,2-10,0 - - Heraf sociale kasser og fonde 2) 7,9-0,1 0,2 0,2 0,4 1,2 - - Maj (pct. af BNP) 1,2 0,2-0,1 1,9 4,6 4,2 4,2 3,3 1) Opgørelsen af saldoen på henholdsvis stat og kommuner afspejler ikke fuldt ud, at staten via overførsler til kommuner og amter overvejende bærer risikoen for konjunkturelt betingede udsving i udgifter og indtægter. 2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond samt Særlig Pensionsopsparing i I 2007 skønnes det offentlige overskud til 71 mia. kr., mens overskuddet i 2008 skønnes til 59¼ mia. kr. Det svarer til henholdsvis 4,2 pct. og 3,3 pct. af BNP. Fra 2003 til 2007 skønnes den offentlige saldo dermed at vokse fra -0,1 pct. af BNP til 4,2 pct. af BNP. Den markante forbedring af den offentlige saldo i perioden skyldes navnlig lavere udgifter til overførselsindkomster i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau med lav ledighed og høj beskæftigelse. Dertil kommer blandt andet lavere renteudgifter som følge af gældsafviklingen. Det forventede fald i det offentlige overskud fra 2007 til 2008 kan primært henføres til udviklingen i skatteindtægterne. De beregnede strukturelle offentlige overskud udgør knap 1½ pct. af BNP i gennemsnit i perioden , når der korrigeres for suspensionen af SP-bidraget, jf. afsnit 3.3. Gennemsnittet af de strukturelle overskud i perioden ligger dermed i den øvre ende af det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod Finanspolitikken i 2007 skønnes at have en 28 Budgetoversigt 1 Maj 2007

30 Kapitel 3. Offentlige finanser og finanspolitikken neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007 målt ved finanseffekten, jf. afsnit 3.2. Ændringer i forhold til vurderingen i december 2006 Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af det offentlige overskud i 2006 er ca. 13 mia. kr. højere end decemberskønnet, jf. tabel 3.2. Knap halvdelen af opjusteringen skyldes en opjustering af indtægterne fra pensionsafkastskatten med 5¾ mia. kr. i 2006, hvilket skal ses i sammenhæng med udviklingen på de finansielle markeder i årets slutning. Højere indtægter fra personskatterne mv. samt lavere udgifter til overførselsindkomster i lyset af den gunstige konjunktursituation trækker desuden i retning af en højere offentlig saldo i 2006 end ventet i december. Tabel 3.2 Ændring af den offentlige saldo i siden december Mia. kr., årets priser Pensionsafkastskat 5,7 6,5-2,9 Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag 2,8 5,9 3,8 Overførselsindkomster 3,0 3,5 3,6 Moms 0,3 1,2 1,8 Nordsø-indtægter 0,1-3,3-4,5 Selskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtige -0,1-2,4 0,5 Nettorenteudgifter og udbytter 2,2 2,8 0,6 Andre udgifts- og indtægtsposter -1,1 0,8 0,3 Ændring af den offentlige saldo, i alt 12,9 15,1 3,1 Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer. Danmarks Statistiks foreløbige tal for de offentlige finanser i 2006 afspejler imidlertid ikke de endelige regnskaber for amter og kommuner i Regnskaberne peger i retning af en oprevision af de nominelle offentlige serviceudgifter mv. på i størrelsesordenen 1-2 mia.kr. i 2006 i Danmarks Statistiks kommende reviderede opgørelse af de offentlige finanser i 2006, der offentliggøres primo juni Omvendt tyder nye regnskabsoplysninger på, at indtægterne fra selskabsskatten kan blive ca. 4-5 mia. kr. højere i 2006 end i Danmarks Statistiks foreløbige tal. I 2007 er den offentlige saldo opjusteret med ca. 15 mia. kr. i forhold til decembervurderingen, mens saldoen i 2008 er opjusteret med ca. 3 mia. kr., jf. tabel 3.2 og boks 3.1. Budgetoversigt 1 Maj