Budgetoversigt 1. Maj 2011

Transkript

1 Budgetoversigt 1 Maj 2011

2

3 Budgetoversigt 1 Maj 2011

4 Budgetoversigt 1 Maj 2011 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Sund & Bælts billedarkiv Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Indhold 1. Indledning Statens finanser Oversigt over statens finanser Statens udgifter Statens indtægter Statens finansieringsbehov og gæld Offentlige finanser og finanspolitikken Offentlige finanser Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Strukturel saldo English summary General government finances Fiscal stance Structural budget balance Central government finances Central government financing requirement and debt Bilag 1 Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, Bilag 2 Offentlige finanser... 95

6 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

7 Kapitel 1 1. Indledning Nyt kapitel Dansk økonomi er på vej ud af krisen. Ledigheden har været svagt aftagende siden sommeren 2010, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med de initiativer, der er igangsat for at understøtte dansk økonomi under krisen. Finanspolitikken er således lempet markant i 2009 og 2010, og bankpakken og kreditpakkerne har medvirket til at reducere tilbageslaget i økonomien. De offentlige finanser er forværret med 108 mia. kr. fra 2008 til 2010, og de offentlige underskud i pct. af BNP er de største siden starten af 1990 erne. Det skyldes både den lempelige finanspolitik og den forværrede konjunktursituation med flere ledige og færre skatteindtægter. Krisen har på den baggrund medført en skærpelse af de finanspolitiske udfordringer. Med genopretningsaftalen startes konsolideringen af de offentlige finanser. Den strukturelle saldo ventes således styrket med ½ pct. af BNP fra 2010 til Selv om konjunkturerne gradvist er på vej mod en normalisering, er der imidlertid visse særlige forhold, som svækker den faktiske saldo i 2011 og Trods den underliggende forbedring af finanserne, ventes underskuddet således at stige i år og næste år, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Den offentlige saldo og struktursaldoen Pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk offentlig saldo Strukturel saldo Fra 2010 til 2011 skønnes pensionsafkastskatten reduceret med 37 mia. kr. eller 2,1 pct. af BNP efter et rekordhøjt provenu i Det afspejler, at renterne ventes at stige gennem årene. I 2012 er der taget højde for aftalen om en tilbagetrækningsreform, som indebærer tilbagebetaling af efterlønsbidrag til personer, der vælger at træde ud af ordningen. Det skønnes med usikkerhed at medføre en umiddelbar svækkelse af finanserne på godt 1 pct. af BNP. Fra 2010 til 2012 stiger det offentlige underskud fra 2,9 pct. af BNP til 4,3 pct. af BNP, Budgetoversigt 1 Maj

8 Kapitel 1 Indledning selvom den strukturelle saldo underliggende forbedres. I 2011 er underskuddet mindre end ventet i december. Danmark er kommet ind i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud og fik i juni 2010 en henstilling om at starte konsolideringen i 2011, styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i årene samt at sikre, at underskuddet bringes under 3 pct. af BNP i Genopretningsaftalen indfrier henstillingen, og forårets overenskomstaftaler (OK11) understøtter konsolideringen af den offentlige økonomi med ret beskedne offentlige lønstigninger i 2011 og I Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd, april 2011, skønnes udfordringen frem til 2020 til 47 mia. kr. Med genopretningsaftalen bliver udfordringen ca. halveret, og uden yderligere tiltag er der udsigt til et underskud i 2020 på ca. 23 mia. kr. Med Aftale om senere tilbagetrækning og To streger under facit fra maj 2011 sikres finansieringen af de 23 mia. kr., så der er strukturel balance mellem indtægter og udgifter i 2020, og underskuddene dermed mere vedvarende bringes under 3 pct. af BNP fra 2013 og frem, jf. boks Budgetoversigt 1 Maj 2011

9 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 Aftaler i maj 2011 I maj 2011 er der indgået en række politiske aftaler, som blandt andet: Skaber balance mellem indtægter og udgifter i 2020 Styrker væksten og skaber flere jobs i 2020 Styrker indsatsen mod kriminelle og skærper udvisningsreglerne Aftale om senere tilbagetrækning Aftalen skønnes at tilvejebringe 18 mia. kr. i 2020 og styrke den finanspolitiske holdbarhed med knap 10 mia. kr. ved fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen, gradvis indfasning af en treårig efterlønsordning samt seniorførtidspension for nedslidte og visse andre tiltag. To streger under facit To streger under facit forbedrer den offentlige saldo med 5¾ mia. kr. i 2020 blandt andet ved en målretning af fleksjobordningen, effektiviseringer i forsvaret, en reduktion af det danske EU-bidrag samt en SUomlægning. Derudover omfatter aftalen en videreførelse af den nuværende regnskabssanktion med 60 pct. individuel og 40 pct. kollektiv modregning i bloktilskuddet, hvis kommunerne samlet set ikke lever op til de aftalte rammer. Regeringen vil i efteråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter. Boligjobplanen Fra den 1. juni 2011 til og med 2013 gives der mulighed for at få et ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter i forbindelse med hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen løber som en forsøgsordning og finansieres blandt andet af en reduktion af centraladministrationens udgifter til løn og øvrig drift på 5 pct. årligt. Aftale om sundhed Indenfor rammerne af genopretningsaftalen og Reformpakke 2020 er der indgået aftale om at prioritere blandt andet bedre kræftbehandling og en styrket indsats for sindslidende. Sundhedsområdet løftes med 1½-2 mia. kr. årligt i perioden Aftale om Danmark som vækstnation Aftalen omfatter blandt andet, at ordningen med eksportkautioner gøres permanent inden for en ramme på 2 mia. kr., og der indføres skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter mv. Derudover er der indgået aftaler om: Styrket toldkontrol ved Danmarks grænser Skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv. Ambitioner om mere Aftalerne indebærer blandt andet en permanent og synlig kontrol ved alle danske grænseovergange, stramninger af udlændingelovens udvisningsregler, styrkelse af repatrieringsordningen og styrket indsats mod indbrudskriminalitet og tyvebander og målsætninger om flere-ikke vestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. Konsekvenserne af aftalen om senere tilbagetrækning er indarbejdet i konjunkturvurderingen, mens de øvrige aftaler er indgået, efter at talgrundlaget er fastlagt. Budgetoversigt 1 Maj

10 Kapitel 1 Indledning Med konsolideringen af de offentlige finanser reduceres finanspolitikkens bidrag til aktiviteten og beskæftigelsen i de kommende år. Samlet set skønnes finanspolitikken i årene at være omtrent neutral for efterspørgselsvæksten i 2011, selvom den planlagte finanspolitik i 2011 isoleret set skønnes at have en aktivitetsvirkning på -0,4 pct. af BNP. Finanspolitikken i 2011 skal samtidig ses i sammenhæng med de lave renter, SP-udbetalingerne i 2009, samt at faldet i renteniveauet fra og med 2009 medfører en aktivitetsvækst på 1¼ pct. af BNP i I 2012 skønnes finanseffekten til -0,3 pct., hvilket omtrent modvirkes af aktivitetsvirkningen af tilbagebetaling af efterlønsbidragene. Offentlige nøgletal i 2010 og 2011 I statsregnskabet for 2010 er underskuddet på statens finanser (DAU-saldoen) opgjort til 88,7 mia. kr., jf. tabel 1.1. DAU-underskuddet blev dermed 6,6 mia. kr. mindre end skønnet i Budgetoversigt 3, december Tabel 1.1 Offentlige nøgletal for 2010 og December Maj December Maj DAU-saldo (mia. kr.) -95,3-88,7-33,6-46,3 DAU-saldo (pct. af BNP) -5,5-5,1-1,9-2,6 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.) -70,2-61,9-61,3-63,6 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP) -4,0-3,5-3,4-3,5 Statens nettokassesaldo (mia. kr.) -102,4-93,7-49,2-45,0 Offentlig saldo 1) (mia. kr.) -62,6-50,8-83,9-74,3 Offentlig saldo 1) (pct. af BNP) -3,6-2,9-4,7-4,1 Strukturel budgetsaldo 2) (pct. af BNP) -1,9-1,6-1,3-1,1 Realvækst i det offentlige forbrug (pct.) 1,0 1,0-0,3-0,3 Realvækst i de offentlige investeringer (pct.) 9,4 7,3 9,4 7,0 Finanseffekt (pct. af BNP) 0,7 0,6-0,3-0,4 Samlet aktivitetsvirkning af finanspolitik 3) 0,9 0,9 0,1 0,1 Samlet aktivitetsvirkning af den økonomiske politik mv. 4) 2,7 2,6 1,3 1,3 1) Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige forhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder. 3) I 2010 er medregnet 1. års virkningen af tiltag i 2010 samt 2. års virkningen af tiltag i I 2011 er medregnet 1. års virkningen af tiltag i 2011, 2 års virkningen af tiltag i 2010 samt 3. års virkningen af til tag i ) Aktivitetsvirkningen af den økonomiske politik indeholder udover virkningen af finanspolitikken og bidrag fra udbetalinger af SP-midler også virkningen af lavere renter fra og med Budgetoversigt 1 Maj 2011

11 Kapitel 1 Indledning Det mindre underskud i 2010 skal blandt andet ses i sammenhæng med højere personskatter og lavere statslige driftsudgifter end ventet i december. Afledt af det lavere DAU-underskud er statens nettokassesaldo i 2010 nedjusteret med 8¾ mia. kr. Som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau indbetales der ikke pensionsafkastskat i Korrigeres der for dette og øvrige engangsforhold mv., skønnes der et underskud på DAU-saldoen på 62 mia. kr. i DAU-underskuddet i 2011, der skønnes til 46 mia. kr. svarende til 2,6 pct. af BNP, er ca. 12½ mia. kr. større end ventet i december. Underskuddet på nettokassesaldoen er derimod nedjusteret med ca. 4¼ mia. kr. til 45 mia. kr. siden december. De modsatrettede bevægelser på DAU- og nettokassesaldoen skyldes blandt andet et lavere genudlånsomfang på 14½ mia. kr., jf. kapitel 2. Danmarks Statistiks foreløbige tal for de offentlige finanser i 2010 viser et offentligt underskud på 51 mia. kr. I forhold til decembervurderingen er det offentlige underskud reduceret med 12 mia. kr. fra 3,6 pct. af BNP til 2,9 pct. af BNP. Det lavere underskud i 2010 skal ses i lyset af større provenu fra personskatter og renteindtægter samt lavere udgifter til offentligt forbrug og overførselsudgifter end skønnet i december, jf. også kapitel 3. Det offentlige underskud skønnes til 74¼ mia. kr. i 2011 eller 4,1 pct. af BNP, hvilket afspejler en nedjustering af underskuddet med 9¾ mia. kr. siden december. Det mindre underskud skal primært ses i sammenhæng med højere Nordsøindtægter afledt af en højere oliepris samt større indtægter fra moms og personskatter. Den strukturelle saldo er renset for konjunkturernes påvirkning af finanserne, udsving i pensionsafkastskatten og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser. Det strukturelle underskud skønnes til 1,6 pct. af BNP i 2010 og 1,1 pct. af BNP i 2011, hvilket er en forbedring i forhold til december på ¼ pct.-point i begge år. Forbedringen skal blandt andet ses i sammenhæng med et lavere niveau for det offentlige forbrug og højere personskatteindtægter. Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal for det offentlige forbrug i 2010 viser et nominelt mindreforbrug på 1¼ mia. kr. i forhold til decemberskønnet. Samtidig betyder lavere pris- og lønstigninger end skønnet, at realvæksten er opgjort til 1,0 pct. i 2010 på linje med decembervurderingen. Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2011 er baseret på Danmarks Statistiks budgetstatistik, der viser et nominelt offentligt forbrug på 517½ mia. kr. i 2011, hvilket er godt 1 mia. kr. lavere end skønnet i december. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunernes budgetterede nettoserviceudgifter i 2011 ligger ca. 1 mia. kr. under det aftalte niveau fra juni På baggrund af nedrevisionen af det offentlige forbrug på godt 1 mia. kr. både i 2010 og 2011 skønnes realvæksten til -0,3 pct. af BNP i 2011, hvilket er uændret i forhold til december. Realvæksten i de offentlige investeringer er opgjort til 7,3 pct. i 2010 i Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse for Det afspejler en stigning på 13,3 pct. gennem året (fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010). Den årlige realvækst er nedjusteret med 2 pct.-point i forhold til decembervurderingen på trods af, at de nominelle offentlige investeringer er opjusteret med ½ mia. kr. i Danmarks Statistisk opgørelse. Det skyldes, at prisstigningen ifølge nationalregn- Budgetoversigt 1 Maj

12 Kapitel 1 Indledning skabet er opgjort til 3,7 pct. i 2010, mens skønnet i december udgjorde 0,6 pct. Danmarks Statistiks budgetstatistik viser nominelle offentlige investeringer på 41,3 mia. kr. i 2011, hvilket er ½ mia. kr. mindre end skønnet i december. På baggrund af de nominelle revisioner i 2010 og 2011 nedjusteres realvæksten i de offentlige investeringer med 2,4 pct.-point til 7,0 pct. i I 2010 var finanspolitikken meget ekspansiv. Finanseffekten skønnes til 0,6 pct. af BNP i 2010 afledt af blandt andet en stigning i den offentlige beskæftigelse på personer samt skattenedsættelserne i medfør af skattereformen i Forårspakke 2.0, som er underfinansieret i 2010, men fuldt finansieret på sigt. I 2011 skønnes finanseffekten til knap -0,4 pct. af BNP afledt af konsolideringen af de offentlige finanser. Samlet set skønnes finanspolitikken i årene at være omtrent neutral for efterspørgselsvæksten i 2011, selv om finanseffekten for 2011 skønnes til knap -0,4 pct. af BNP. Det skyldes, at den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010 virker med stigende styrke ind i 2011 og modvirker de kontraktive effekter af finanspolitikken i Medregnes effekterne af lavere renter siden 2008 og udbetalinger af SP-midler, skønnes aktiviteten i 2011 øget svarende til 1,3 pct. af BNP. Budgettering af den offentlige saldo og EU-henstillingen Danmark kom ind i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud på baggrund af, at EU skønnede et underskud på 5,5 pct. i 2010 og 4,9 pct. i 2011 i forårsprognosen fra maj 2010, hvilket var på linje med Finansministeriets og andre institutioners skøn på det tidspunkt. I Danmarks Statistiks seneste opgørelse er underskuddet i 2010 imidlertid mindre end grænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten, og Finansministeriets skøn for underskuddet i 2010 er nedjusteret med 44 mia. kr. siden finansloven for 2010, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Årsager til ændrede saldo skøn Figur 1.3 Ændring i skøn for den strukturelle og faktiske saldo fra finansloven til de seneste tal Mia. kr. Mia. kr. Pct. af BNP Pct. af BNP Konjunkturafhængige indtægter og a-dagpenge Strukturel saldo Faktisk saldo Nordsøaktiviteter og pensionsafkastskat Saldo Anm.: De konjunkturafhængige indtægter består af kildeskatter, moms, selskabsskatter og registreringsafgift. 10 Budgetoversigt 1 Maj 2011

13 Kapitel 1 Indledning Det er dog ikke usædvanligt med ændringer af de offentlige finanser i den størrelsesorden, når der skønnes for det kommende år. De seneste 5 år har ændringerne i den offentlige saldo fra finansloven til de endelige tal udgjort i gennemsnit omkring 34 mia. kr. Når det er vanskeligt at skønne over den offentlige saldo, skyldes det primært, at skatteindtægterne er meget følsomme overfor konjunkturer og udviklingen på de finansielle markeder. I 2006 og 2007 blev overskuddet større end ventet, hvilket primært skal ses i lyset af, at samfundsøkonomien udviklede sig væsentligt mere gunstigt end forudsat. Opjusteringer i beskæftigelsen og privatforbruget indebar væsentligt højere indtægter fra personskatter og moms, mens den lave ledighed reducerede udgifterne til dagpenge. Derudover fik virksomhederne store overskud, og indtægterne fra selskabsskatten var historisk høje. I 2008 blev de danske virksomheder ramt af en international økonomisk krise, og den begrænsede nedjustering af den offentlige saldo kan i høj grad tilskrives, at indtægterne fra selskabsskatterne blev mindre end ventet. Den internationale økonomiske krise ramte Danmark hårdere end forventet i 2009, og nedjusteringen i den offentlige saldo på 49 mia. kr. skyldes blandt andet lavere indtægter fra personskatter og moms samt større udgifter til dagpenge. Dertil kommer virkningen af de finanspolitiske lempelser, der er afspejlet i bevægelserne i den strukturelle saldo. I 2010 skyldes ¾ af opjusteringen højere indtægter end ventet fra pensionsafkastskat og Nordsø-aktiviteter. Skattegrundlaget for pensionsafkastskatten opgøres efter et lagerprincip, hvilket betyder, at kursgevinster på aktier og obligationer gennem året indgår fuldt ud i skattegrundlaget. En stigning på 1 pct.-point i pensionsinstitutternes formue vil f.eks. øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med 4 mia. kr. Nordsøindtægterne afhænger af olieprisen, og en stigning i olieprisen på 1 dollar pr. tønde øger Nordsøindtægterne med ca. 0,3 mia. kr. Da den offentlige saldo i høj grad er påvirket af konjunkturer og indtægter fra pensionsafkastskat og Nordsø-aktiviteter, tilrettelægges finanspolitikken med udgangspunkt i den strukturelle offentlige saldo. Den strukturelle saldo er renset for konjunkturernes påvirkning af finanserne, udsving i pensionsafkastskatten og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, og kan forudsiges med væsentligt større præcision, jf. figur 1.3. Statens nettofinansieringsbehov i januar-april og underskuddet i 2011 Med udgangspunktet i Finansministeriets skøn for nettofinansieringsbehovet på 49 mia. kr. i finansloven for 2011 og tidligere års betalingsmønstre mv. har Nationalbanken udarbejdet en månedsfordeling af statens likviditetsbehov, jf. tabel 1.2. Med afsæt heri ventede Nationalbanken et nettofinansieringsbehov på 3 mia. kr. i årets første 4 måneder, men nettofinansieringsbehovet har imidlertid vist sig at være 15 mia. kr. mindre end ventet. Budgetoversigt 1 Maj

14 Kapitel 1 Indledning Tabel 1.2 Månedsfordelinger af nettofinansieringsbehovet og endelige tal i januar til april i 2011, mia. kr. Jan. Feb. Mar. Apr. I alt Jan.-Apr. Nationalbankens prognose Faktiske tal Forskel heraf genudlån -11 Forskel ekskl. genudlån -4 Kilde: Nationalbanken. Idet der er tale om en kasseopgørelse, foreligger der som udgangspunkt ikke detaljerede oplysninger om bevægelserne. For enkelte indtægts- og udgiftskategorier kan bevægelser dog henføres til konkrete poster, og næsten 11 mia. kr. af forbedringen af nettofinansieringsbehovet de første 4 måneder af 2011 kan tilskrives førtidsindfrielse af genudlån til Finansiel Stabilitet A/S og et mindre nettooptag af andre genudlån, som ifølge prognosen først skulle påvirke nettofinansieringsbehovet senere på året. Størstedelen af forbedringen de første 4 måneder er således udtryk for en tidsforskydning af betalinger indenfor året. Det er ikke usædvanligt med store justeringer fra kvartalsvise prognoser for nettofinansieringsbehovet i forhold til de faktiske ind- og udbetalinger, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Justeringer af nettofinansieringsbehovet i forhold til kvartalsvise prognoser Mia. kr. Mia. kr Figur 1.5 Nettofinansieringsbehov og offentlig saldo Mia. kr. Mia. kr Nettofinansieringsbehov Offentligt underskud Kilde: Nationalbanken. De store udsving skyldes blandt andet, at nettofinansieringsbehovet er en kasseopgørelse af statens ind- og udbetalinger, som er påvirket af, hvornår de konkrete betalinger finder sted. Pensionsinstitutter kan f.eks. indbetale pensionsafkastskat fra februar til maj, restskatter vedrørende indkomståret 2010 kan betales på forskellige tidspunkter i 2011, genudlån kan indfris 12 Budgetoversigt 1 Maj 2011

15 Kapitel 1 Indledning på forskellige tidspunkter mv. Derudover vil der være tidsforskydninger i statens udbetalinger i løbet af året. Nationalbankens opgørelser af nettofinansieringsbehovet er ikke en velegnet indikator for den offentlige saldo, og der kan være endog meget store forskelle i nettofinansieringsbehovet og den offentlige saldo, jf. figur 1.5. De store forskelle skyldes for det første, at opgørelsen af den offentlige saldo omfatter udgifter og indtægter i staten, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde, mens nettofinansieringsbehovet kun omfatter statens finansieringsbehov. Dertil kommer, at i nationalregnskabets opgørelse af offentlige udgifter og indtægter tages udgangspunkt i indkomståret, som udgiften eller indkomsten kan henføres til, mens betalingstidspunktet er afgørende for opgørelsen af nettofinansieringsbehovet. For eksempel vil restskatter vedrørende indkomståret 2009, som indbetales i 2010, indgå i 2009 på nationalregnskabsform og i 2010 i nettofinansieringsbehovet. I 2009 var nettofinansieringsbehovet væsentligt større end det offentlige underskud, hvilket primært skyldes kapitalindskud i kreditinstitutter afledt af kreditpakken og genudlån til Finansiel Stabilitet A/S. Kapitalindskud og genudlån mv. påvirker nettofinansieringsbehovet, mens den offentlige saldo først påvirkes, når gevinster eller tab realiseres. I 2010 er nettofinansieringsbehovet større end det offentlige underskud, fordi indtægter fra pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2010 først indbetales i Budgetoversigt 1 Maj

16 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

17 Kapitel 2 2. Statens finanser Nyt kapitel Resume På statsregnskabet for 2010 er underskuddet på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, opgjort til 88¾ mia. kr. svarende til godt 5 pct. af BNP. DAU-underskuddet var dermed 6½ mia. kr. mindre end skønnet i december 2010, hvilket primært kan henføres til højere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag samt mindreudgifter på en række statslige driftsområder og til dagpenge. I 2011 forventes der et DAU-underskud på 46¼ mia. kr. svarende til godt 2½ pct. af BNP. I forhold til budgetteringen på finansloven er DAU-underskuddet opjusteret med 12¾ mia. kr. primært som følge af statslige tab vedrørende bank- og kreditpakkerne samt lån til Furesø Kommune i forbindelse med genforhandlingen af aftalen om sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner. Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes der et underskud på DAU-saldoen på knap 62 mia. kr. i 2010 og 63½ mia. kr. i Korrektionerne af DAU-underskuddet skal i begge år primært ses i sammenhæng med omlægningen af betalingstidspunktet for pensionsafkastskatten. Hertil kommer korrektioner i 2011 som følge af statslige bank- og kreditpakketab samt lån til Furesø Kommune. Statens udgifter er budgetteret til 683 mia. kr. på finansloven for Med afsæt i de ministerielle rammeredegørelser skønnes statens samlede udgifter til 691½ mia. kr. i 2011, og er dermed opjusteret afledt af bank- og kreditpakketab samt lån til Furesø Kommune. De budgetterede indtægter på finansloven for 2011 udgør 649½ mia. kr., og i 2011 ventes indtægterne at udgøre 645¼ mia. kr. Nedjusteringen i indtægtsskønnet kan primært henføres til provenuet fra erhvervsskatterne. På statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, skønnes der et underskud på 45 mia. kr. i Det er en forbedring på 4¼ mia. kr. i forhold til skønnet i december, der primært kan henføres til et lavere genudlånsomfang. I modsat retning trækker det forventede større DAU-underskud. Statsgælden skønnes at stige fra 301½ mia. kr. i 2009 til 433¼ mia. kr. i Målt som andel af BNP skønnes statsgælden at stige med 5,8 pct.-point fra 2009 til Budgetoversigt 1 Maj

18 Kapitel 2 Statens finanser 2.1 Oversigt over statens finanser På statsregnskabet for 2010 er underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget den såkaldte DAU-saldo opgjort til 88¾ mia. kr. hvilket svarer til 5,1 pct. af BNP, jf. tabel 2.1. Underskuddet blev dermed godt 6½ mia. kr. mindre end skønnet i december. Omvendt forventes, at DAU-underskuddet i 2011 vil være knap 13 mia. kr. større end budgetteret på finansloven for Tabel 2.1 DAU-saldoen December Regnskab Ændr. FL11 Maj Ændr. Mia. kr., årets priser Indtægter 571,3 574,6 3,2 649,4 645,2-4,2 Udgifter 666,6 663,3-3,4 683,0 691,6 8,6 DAU-saldo -95,3-88,7 6,6-33,6-46,3-12,8 DAU-saldo (pct. af BNP) -5,5-5,1 0,4-1,9-2,6-0,7 Det lavere underskud på DAU-saldoen i 2010 afspejler merindtægter på knap 3¼ mia. kr. og mindreudgifter på 3½ mia. kr. Merindtægterne kan primært henføres til højere indtægter fra personskatter, samt arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag end skønnet i december. De lavere nettoudgifter i 2010 omfatter blandt andet mindreudgifter på en række statslige driftsområder og til dagpenge samt merindtægter fra individuelle garantier til den finansielle sektor. I modsat retning trækker, at der blev givet ekstraordinært mange tilsagn til almene boliger sidst på året. 16 Budgetoversigt 1 Maj 2011

19 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.2 Ændring af DAU-saldoen i 2010 og 2011 siden december Mia. kr., årets priser Personskatter 3,7 1,6 Arbejdsmarkedsbidrag 1,0 0,2 Moms 0,0-0,5 Afgifter -1,5-0,6 Pensionsafkastskat 0,0-1,3 Erhvervsskatter 0,9-2,9 Dagpenge 0,5 1,2 Tilsagn til almene boliger -2,9 0,4 Videnskabsministeriet, herunder renovering af universiteternes laboratorier 0,9 0,3 Undervisningsministeriet, herunder gymnasiernes mv. overgang til bygningsselveje 0,8-1,5 Folkepension -0,2-1,0 Forsvaret 0,7 - Ændret afløbsprofil vedr. en række vejprojekter 0,5 - Indtægter fra individuelle garantier 0,6 1,4 Tab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitet A/S s overtagelse af Amagerbanken - -5,5 Tab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken og EIK Bank - -1,7 Statslån til Furesø Kommune - -2,9 Øvrige indtægter og udgiftsposter 1,6 - Ændring i DAU-saldoen, i alt 6,6-12,8 Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer. I 2011 skønnes et DAU-underskud på 46¼ mia. kr., og det forventede underskud er dermed 12¾ mia. kr. større end budgetteret på finansloven for Opjusteringen af DAUunderskuddet i 2011 kan primært henføres til statslige tab som følge af bank- og kreditpakkerne samt lån til Furesø Kommune i forbindelse med genforhandlingen af aftalen vedrørende sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner. Hertil kommer lavere indtægter fra erhvervs- og pensionsafkastskatterne i forhold til budgetteringen på finansloven for DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år, jf. figur 2.1. Korrigeret for engangsforhold mv. 1 skønnes et underskud på DAU-saldoen på knap 62 mia. kr. i 2010 og godt 63½ mia. kr. i Målt i pct. af BNP svarer det korrigerede DAU-underskud til ca. 3½ pct. af BNP i både 2010 og DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning og afspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo, jf. også kapitel 3. Budgetoversigt 1 Maj

20 Kapitel 2 Statens finanser Korrektionen af DAU-saldoen skal i begge år ses i sammenhæng med omlægningen af betalingstidspunktet for pensionsafkastskatten. Omlægningen indebærer blandt andet, at indbetalingstidspunktet for pensionsafkastskatten udskydes fra december til senest 31. maj året efter. Det medfører, at der ikke indbetaltes pensionsafkastskat i finansåret Samtidig indbetales der et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten i 2011, som vedrører afkastet for Derudover er der i 2011 korrektioner som følge af statens tab på bank- og kreditpakkerne, herunder som følge Finansiel Stabilitets A/S s overtagelse af Amagerbanken samt statens lån til Furesø Kommune som led i genforhandlingen af aftalen om sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner. Figur 2.1 DAU-saldo med og uden engangsforhold, Pct. af BNP Mia. kr DAU, mia. kr. (h.akse) DAU i pct. af BNP DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia. kr. (h.akse) DAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP 2.2 Statens udgifter Opgjort i 2011-prisniveau udgjorde statens samlede udgifter eksklusive renteudgifter knap 645 mia. kr. i 2010, jf. tabel 2.3. På finansloven for 2011 er de statslige udgifter eksklusive renteudgifter 12 mia. kr. højere end på statsregnskabet for Stigningen i de statslige udgifter fra 2010 til 2011 afspejler blandt andet merudgifter til folkepension, SU, EU-bidraget samt væksten i globaliseringspuljen. 18 Budgetoversigt 1 Maj 2011

21 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.3 De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, Ændr. Regnskab FL11 Maj Regnskab-FL11 Mia. kr., 2011-priser Ministerfordete udgifter 1) 611,4 622,0 630,8 10,6 Øvrige udgifter 2) 33,4 34,8 34,4 1,4 Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter 644,9 656,9 665,1 12,0 Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2011-priser med generelle pris- og lønstigninger på 1,1 pct. 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. 2) Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv. Med udgangspunkt i ministeriernes rammeredegørelser samt nye skøn for de øvrige udgifter skønnes de statslige udgifter eksklusive renteudgifter til godt 665 mia. kr. i Statens udgifter i 2010 På statsregnskabet for 2010 er de samlede statslige udgifter inklusive renteudgifter opgjort til 663¼ mia. kr. i årets priser, jf. tabel 2.4. De statslige udgifter i 2010 er dermed knap 6 mia. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2010 og 3½ mia. kr. lavere end skønnet i december. Mindreudgifterne kan primært henføres til de ministerfordelte udgifter og EU-bidrag mv., mens merudgifter til renter af statens gæld trækker i modsat retning. Tabel 2.4 De statslige udgifter i 2010 FL10 Decemberskøn Regnskab Ændr. FLregnskab Ændr. Dec. - regnskab Mia. kr., 2010-priser Driftsramme 122,4 121,9 118,1-4,2-3,8 Overførselsbudget 478,0 477,3 478,7 0,7 1,4 Anlægsbudget 9,1 8,7 8,0-1,2-0,7 Ministerfordelte udgifter, i alt 1) 609,5 607,9 604,8-4,7-3,2 Rente af statsgæld mv. 24,8 25,3 25,4 0,6 0,1 EU-bidrag mv. 20,2 18,6 18,3-1,9-0,3 Børnefamilieydelse 14,7 14,7 14,7 0,1 0,0 I alt 669,2 666,6 663,3-5,9-3,4 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. Budgetoversigt 1 Maj

22 Kapitel 2 Statens finanser De ministerfordelte udgifter har vist sig at være noget lavere end budgetteret på finansloven for 2010 og skønnet i december. Det gælder især udgifterne på driftsrammen, herunder på Skatte-, Forsvars-, og Justitsministeriets områder, jf. tabel 2.5. Mindreudgifterne skal blandt andet ses i sammenhæng med den særlige indsats i 2010 for at bringe de statslige merudgifter ned. I majvurderingen 2010 var der udsigt til betydelige merudgifter på en række statslige driftsområder. Derfor blev der i juni udstedt et dispositionsbegrænsende cirkulære, der reducerede den statslige driftsramme med 1 pct. Samtidig skulle ministerierne nedbringe deres forventede forbrug af opsparede midler. Initiativerne har, sammen med blandt andet ændrede afløbsprofiler for renovering af universiteternes laboratorier og de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioners overgang til bygningsselveje, nedbragt de statslige driftsudgifter i Således er de forventede merudgifter til statslig drift, der tegnede sig i maj 2010, vendt til realiserede mindreudgifter på statsregnskabet for I 2010 er der desuden mindreudgifter på anlægsbudgettet til en række vejprojekter i forhold til budgetteringen på finansloven og vurderingen i december. Merudgifterne på overførselsbudgettet i 2010 skal ses i sammenhæng med kapitaludvidelsen i SAS, statens køb af aktier i DONG, udgifter i forbindelse med omdannelsen af Naviair til en selvstændig offentlig virksomhed samt ekstraordinært mange tilsagn til almene boliger afledt af forøgelsen af grundkapitaltilskuddet fra 7 pct. i 2010 til 14 pct. i Dertil kommer betydelige merudgifter til aktivering af ledige samt til folkepension. I modsat retning trækker lavere udgifter til dagpenge og kontanthjælp end ventet som følge af lavere ledighed, markant mindretræk på den kommunale momsrefusionsordning, mindreforbrug af midtvejsreserven til reguleringen af det kommunale bloktilskud samt en ændret afløbsprofil på kvalitetsfondsmidlerne til den nye sygehusstruktur. 20 Budgetoversigt 1 Maj 2011

23 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.5 Ændringer i de statslige udgifter, statsregnskabet for 2010 i forhold til FL10 og decemberskønnet Ændr. FL10- regn. Ændr. Dec.- regn. Mia. kr., årets priser Dagpenge -3,4-0,5 Aktivering, drift og løntilskud 2,6 0,2 Folkepension 1,0 0,2 Efterløn -0,3 0,1 SKAT -0,2-0,4 Forsvaret -0,3-0,7 Politiet, Retterne og Kriminalforsorgen -0,3-0,5 Mindreudgifter på en række statslige driftsområder -1,2-0,5 Videnskabsministeriet, herunder renovering af universiteternes laboratorier -1,1-0,9 Undervisningsministeriet, herunder gymnasiernes mv. overgang til bygningsselveje -0,7-0,8 SU-stipendier, -lån og renter af lån 1,0 0,0 Tilsagn til almene boliger 2,9 2,9 Ændret afløbsprofil vedr. kvalitetsfondsmidler til fremtidens sygehusstruktur -1,5 0,0 Den kommunale momsrefusionsordning -2,7 0,0 Midtvejsregulering af bloktilskud -0,5 0,0 Køb af aktier i DONG, Skælskør Bank og kapitaludvidelse i SAS 2,1 0,0 Omdannelse af Naviair til selvstændig offentlig virksomhed 1,2 0,0 Ændret afløbsprofil vedr. en række vejprojekter -1,3-0,5 Indtægter fra individuelle garantier -0,6-0,6 Øvrige ændringer -1,4-1,2 Ministerfordelte udgifter i alt -4,7-3,2 Renter af statens gæld mv. 0,6 0,1 EU-bidrag mv. -1,9-0,3 Børnefamilieydelse 0,1 0,0 I alt -5,9-3,4 Desuden er der mindreudgifter til EU-bidrag mv. i forhold til budgetteringen på finansloven for 2010, der blandt andet kan henføres til ajourføring af de indtægts- og udgiftsskøn, der lå til grund for det vedtagne EU-budget. Budgetoversigt 1 Maj

24 Kapitel 2 Statens finanser Statens udgifter i 2011 På baggrund af vurderingen af ministeriernes rammeredegørelser for udgiftsudviklingen i 2011 skønnes de samlede statslige udgifter inklusive renteudgifter til 691½ mia. kr. i 2011, jf. tabel 2.6. De statslige udgifter er således opjusteret med godt 8½ mia. kr. i forhold til budgetteringen på finansloven for Tabel 2.6 De statslige udgifter i 2011 FL11 Maj Ændring FL10-maj Mia. kr., årets priser Driftsramme 124,0 124,0 0,0 Overførselsbudget 486,9 495,9 9,0 Anlægsbudget 11,1 10,9-0,2 Ministerfordelte udgifter, i alt 1) 622,0 630,8 8,8 Renter af statsgæld mv. 26,0 26,4 0,4 EU-bidrag mv. 20,3 19,9-0,5 Børnefamilieydelse 14,5 14,5 0,0 Statens udgifter, i alt 682,9 691,6 8,6 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. Merudgifterne kan primært henføres til tab i forbindelse med bank- og kreditpakkerne, jf. tabel 2.7. Statens tab på den individuelle garanti er i forbindelse med Finansiel Stabilitet A/S s overtagelse af Amagerbanken foreløbig opgjort til 5,5 mia. kr. Samtidig er der merudgifter som følge af tab på statens kapitalindskud i EIK Bank og Amagerbanken på 1,7 mia. kr. I modsat retning trækker merindtægter på 1,4 mia. kr. vedrørende provision fra de individuelle garantier. Bank- og kreditpakkernes samlede påvirkning af statens finanser, herunder de endelige tab på Amagerbanken, kan først endeligt opgøres om nogle år. Som følge af meraktivitet på en række uddannelsesområder forventes der merudgifter på 1 mia. kr., herunder til SU mv. Hertil kommer merudgifter som led i de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioners overgang til bygningsselveje. I modsat retning trækker, at en del af Undervisningsministeriets pålagte dispositionsbegrænsninger i 2010 først udmøntes i Desuden forventes der merudgifter til barselsdagpenge, folkepension og boligydelse til pensionister. Omvendt forventes der mindreudgifter til dagpenge og tjenestemandspensioner. 22 Budgetoversigt 1 Maj 2011

25 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.7 Større ændringer I de ministerfordelte udgifter I forhold til FL 11 Mia. kr., årets priser Meraktivitet på Undervisningsministeriets område 0,3 Udmøntning af dispositionsbegrænsning fra 2010 på Undervisningsministeriets område -0,4 Ændret afløbsprofil vedrørende midler til gymnasiernes mv. overgang til bygningsselveje 0,5 Dagpenge -1,2 Folkepension 1,0 Tjenestemandspensioner -0,4 Barselsdagpenge 0,4 Boligydelse til pensionister 0,2 SU-stipendier, -lån og renter af lån 0,7 Ændret afløbsprofil vedrørende kvalitetsfondsmidler til fremtidens sygehusstruktur -0,9 Den kommunale momsrefusionsordning -0,3 Tilsagn til almene boliger -0,4 Statslån til Furesø Kommune 2,9 Konvertering af lån til aktier i Aarhus Lokalbank 0,1 Tab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken og EIK Bank 1,7 Tab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Amagerbanken 5,5 Indtægter fra individuelle garantier -1,4 Øvrige ændringer 0,5 Ministerfordelte udgifter i alt 8,8 Regeringen og Furesø Kommune har indgået en aftale, der afløser aftalen fra 2005 om sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner. Aftalen indebærer, at staten yder et 30- årigt lån til Furesø Kommune. Som følge heraf er der statslige merudgifter på 2,9 mia. kr. i I modsat retning trækker mindreudgifter som følge af en ændret afløbsprofil på kvalitetsfondsmidlerne til fremtidens sygehusstruktur, færre tilsagnsudgifter til almene boliger samt et mindretræk på den kommunale momsrefusionsordning i forhold til budgetteringen på finansloven for Budgetoversigt 1 Maj

26 Kapitel 2 Statens finanser 2.3 Statens indtægter Statens samlede indtægter udgjorde 574½ mia. kr. ifølge statsregnskabet for Dermed er statens indtægter nedjusteret med godt 17¼ mia. kr. i forhold til budgetteringen på finansloven for Mindreindtægterne kan primært henføres til, at provenuet fra personskattene blev knap 15½ mia. kr. mindre end skønnet på finansloven for Desuden blev provenuet fra arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 3½ mia. kr. mindre end budgetteret. I modsat retning trak en opjustering af provenuet fra erhvervsskatter på godt 5½ mia. kr. i forhold til finansloven for I 2011 skønnes statens indtægter til knap 645¼ mia. kr., hvilket er knap 70¾ mia. kr. mere end statens indtægter i Der ventes især merindtægter fra pensionsafkastskatten samt et højere provenu fra personskatterne. Statens indtægter i 2010 Ifølge statsregnskabet for 2010 udgjorde statens samlede indtægter 574½ mia. kr., hvilket er knap 3¼ mia. kr. mere end skønnet i december, jf. tabel 2.8. Merindtægterne afspejler primært, at provenuerne fra personskatter og arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag blev henholdsvis 3¾ mia. kr. og 1 mia. kr. højere end vurderet i december. I modsat retning trækker blandt andet et lavere tinglysningsafgiftsprovenu med knap 1 mia. kr. 24 Budgetoversigt 1 Maj 2011

27 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.8 Statens indtægter 2010 FL10 Dec. Regnskab Ændr. Regn.-FL Ændr. Regn. - Dec. Mia. kr., årets priser Personskat til staten, netto 161,5 142,3 146,1-15,4 3,7 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 103,4 98,9 99,9-3,5 1,0 Erhvervsskatter til staten, netto 40,5 45,2 46,1 5,6 0,9 Moms 169,0 169,8 169,8 0,8 0,0 Registreringsafgift 13,8 13,3 13,4-0,4 0,1 Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv. 23,4 22,3 22,1-1,3-0,2 Energi- og miljøafgifter 35,9 36,3 35,8-0,1-0,5 Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter 18,6 19,8 19,8 1,1 0,0 Pensionsafkastskat -4,9-5,7-5,6-0,8 0,0 Tinglysningsafgift mv. 7,6 7,9 7,0-0,7-0,9 Skatter og sociale bidrag i alt 568,9 550,1 554,3-14,6 4,1 Øvrige indtægter 22,9 21,2 20,2-2,6-1,0 Indtægter i alt 591,8 571,3 574,5-17,3 3,2 De væsentligste justeringer af indtægterne i 2010 fremgår af figur 2.2 og er uddybet nedenfor. Budgetoversigt 1 Maj

28 Kapitel 2 Statens finanser Figur 2.2 Vigtigste revisioner af indtægter i 2010 i forhold til decemberskøn Personskat til staten, netto 3,7 Arbmarkeds- og sociale bidrag -1,0 1,0 Øvrige indtægter Erhvervsskatter til staten, netto -0,9-0,5 0,9 Tinglysningsafgift mv. Energi- og miljøafgifter -5,0-3,0-1,0 1,0 3,0 5,0 Mia. kr. Mia. kr. Personskatterne til staten (146,1 mia. kr.) er 3,7 mia. kr. større end skønnet i december. Det skyldes bl.a. færre pensionsindbetalinger, som øger udskrivningsgrundlaget, og lavere renteudgifter, som reducerer fradraget i indkomstskatten. Begge forhold bidrager til højere personskatter til staten. Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag (99,9 mia. kr.) er opjusteret med 1,0 mia. kr. i forhold til skønnet i december, som følge af betalingsforskydninger henover året. Øvrige indtægter (20,2 mia. kr.) er 1,0 mia. kr. mindre end skønnet i december. Nedjusteringen kan primært henføres til lavere renteindtægter fra kreditpakken og statslige genudlån, idet genudlånsomfanget har været mindre end ventet. Erhvervsskatterne til staten (46,1 mia. kr.) er opjusteret med 0,9 mia. kr. i forhold til skønnet i december. Det skal ses i lyset af et generelt højere aktivitetsniveau end forventet i decembervurderingen. Tinglysningsafgiften mv. (7,0 mia. kr.) er 0,9 mia kr. mindre end skønnet i december, hvilket skal ses i sammenhæng med yderligere forskydninger af provenuet fra tinglysningsafgiften afledt af forsinkelserne i tinglysningssystemet i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. Energi- og miljøafgifterne (35,8 mia. kr.) er nedjusteret med 0,5 mia. kr. i forhold til skønnet i december. Det skyldes primært lavere provenu fra CO2-afgiften. Statens indtægter i 2011 Skønnet for den reale BNP-vækst i 2011 er opjusteret med 0,2-pct.-point i forhold til decembervurderingen, jf. tabel 2.9. Samtidig er væksten i forbrugerpriserne opjusteret med 0,8 pct.- point. Beskæftigelsen er nedjusteret med personer, mens ledigheden er nedjusteret med personer. Endvidere er den forventede vækst i timelønnen opjusteret fra 2,6 pct. 26 Budgetoversigt 1 Maj 2011

29 Kapitel 2 Statens finanser til 2,7 pct. Skønnet for olieprisen i 2011 er opjusteret med 90 kr. pr. tønde i forhold til skønnet i decembervurderingen. Tabel 2.9 Budgetteringsforudsætninger 2011 December Maj Ændring BNP, realvækst i pct. 1,7 1,9 0,2 Privatforbrug, realvækst i pct. 2,2 1,8-0,4 Heraf bilkøb 8,5 15,1 6,6 Forbrugerpriser, vækst i pct. 1,7 2,5 0,8 Momsgrundlag, nominel vækst pct. 3,7 4,2 0,5 Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct. 2,6 2,7 0,1 Ledighed, personer Beskæftigelse, personer Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr. 945,3 948,7 3,4 Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr , ,8-0,7 Oliepris, kroner pr. tønde Med afsæt i de nye skøn for budgetteringsforudsætningerne ventes statens indtægter i 2011 at udgøre knap 645¼ mia. kr., jf. tabel Det er godt 4 mia. kr. mindre end skønnet i decembervurderingen. Det skyldes primært en nedjustering af provenuet fra erhvervsskatterne på knap 3 mia. kr. og fra pensionsafkastskatten på godt 1¼ mia. kr. I modsat retning trækker en opjustering af blandt andet personskatterne på godt 1½ mia. kr. Budgetoversigt 1 Maj

30 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.10 Statens indtægter 2011 December Maj Ændring Mia. kr., årets priser Personskat til staten, netto 155,9 157,5 1,6 Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 101,0 101,3 0,2 Erhvervsskatter til staten, netto 47,6 44,6-2,9 Moms 177,0 176,5-0,5 Registreringsafgift 15,0 15,0 0,0 Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv. 23,0 22,3-0,7 Energi og miljøafgifter 37,6 37,0-0,5 Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter 19,4 19,8 0,5 Pensionsafkastskat 43,2 41,9-1,3 Tinglysningsafgift mv. 7,7 7,8 0,1 Skatter og sociale bidrag i alt 627,4 623,8-3,6 Øvrige indtægter 22,0 21,4-0,6 Indtægter i alt 649,4 645,2-4,1 De væsentligste justeringer af indtægterne i 2011 i forhold til skønnet i december er vist i figur 2.3 og er uddybet nedenfor. Figur 2.3 Vigtigste revisioner af indtægter i 2011 i forhold til decemberskøn -2,9 Personskat til staten, netto -1,3-0,7-0,6-0,5-0,5 Nydelsesmiddel- og øvrige afg. Erhvervsskat til staten, netto 1,6 Pensionsafkastskat Benzin- vægt- og ansvarsafg. Øvrige indtægter Energi- og miljøafgifter Moms 0,5-5,0-3,0-1,0 1,0 3,0 5,0 Mia. kr. Mia. kr. 28 Budgetoversigt 1 Maj 2011

31 Kapitel 2 Statens finanser Erhvervsskatterne til staten (44,6 mia. kr.) forventes at indbringe 2,9 mia. kr. mindre end skønnet i december. Det skyldes primært, at der er ydet henstand i en større forhøjelsessag, hvilket isoleret set har mindsket indtægterne med 5 mia. kr. i forhold til december. Personskatterne til staten (157,5 mia. kr.) er opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til december blandt andet som følge af lavere skøn for pensionsindbetalinger. Pensionsafkastskatten (41,9 mia. kr.) Indtægterne fra pensionsafkastskatterne vedrørende indkomståret 2010 indbetales i foråret 2011 med frist den 31. maj, og påvirker dermed DAUsaldoen i De forventede indbetalinger i 2011 er nedjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til skønnet i december baseret på de seneste oplysninger om indbetalinger fra pensionsinstitutterne samt obligations- og aktiekursudviklingen i Benzin- vægt- og ansvarsafgiften (22,3 mia. kr.) er nedjusteret med 0,7 mia. kr. i forhold til december, hvilket primært kan henføres til, at provenuet fra benzinafgiften er nedjusteret, herunder som følge af et lavere forventet privatforbrug af benzin mv. til køretøjer. Øvrige indtægter (21,4 mia. kr.) forventes at indbringe 0,6 mia. kr. mindre end skønnet i december. Dette kan primært henhøres til lavere renteindtægter fra statslige genudlån som følge af et lavere genudlånsomfang. I modsat retning trækker, at statens indtægter fra overskudsdeling i forbindelse med. kulbrinteindvinding ventes højere end i december afledt af et højere skøn for olieprisen. Energi- og miljøafgifter (37,0 mia. kr.) er nedjusteret med 0,5 mia. kr. i forhold til december primært som følge af, at provenuet fra CO 2 -afgiften er nedjusteret. Momsprovenuet (176,5 mia. kr.) forventes at indbringe 0,5 mia. kr. mindre end skønnet i december. Ændringen vedrører blandt andet moms af boliginvesteringer. Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter (19,8 mia. kr.) er opjusteret med 0,5 mia. kr. i forhold til december. Det skyldes blandt andet at privatforbruget ventes højere end i december. 2.4 Statens finansieringsbehov og gæld Statsgælden i 2010 og 2011 Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at stige fra ca. 18¼ pct. af BNP i 2009 til 24 pct. af BNP i 2011 svarende til en stigning på 5¾ pct.-point, jf. tabel Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. i 2009 til 433¼ mia. kr. i 2011, dvs. samlet set med 131½ mia. kr. i løbet af to år. Budgetoversigt 1 Maj

32 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.11 Statsgælden Ændring Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser Indenlandsk gæld 487,9 576,4 578,0 90,1 Udenlandsk gæld 139,6 114,7 113,6-26,0 Statens konto i Nationalbanken 1) 193,2 177,1 137,1 56,1 Fondes formue 2) 132,7 127,8 121,4 11,4 Samlet statsgæld 301,5 386,3 433,2 131,6 Samlet statsgæld i pct. af BNP 18,2 22,1 24,0 5,8 1) Statens konto i Nationalbanken er opgjort ifølge statsregnskabet for 2009 og 2010, mens kontoen for 2011 er opgjort ifølge Nationalbankens månedsbalance. 2) Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i Nationalbanken. Stigningen i statsgælden fra 2009 til 2011 skyldes overvejende underskud på statens finanser. Ændringen i statsgælden fra år til år svarer bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse til nettokassesaldoen, dvs. likviditetseffekten af statens budget, jf. figur 2.4. Nettokassesaldoen afspejler statens nettobetalinger og afviger dermed fra DAU-saldoen, der er en regnskabsmæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med statens faktiske ind- og udbetalinger i et givet år. Figur 2.4 Nettokassesaldoen og statsgælden Mia. kr. 150 Mia. kr Nettokassesaldo Statsgæld (h. akse) 30 Budgetoversigt 1 Maj 2011

33 Kapitel 2 Statens finanser Forskellen mellem nettokasse- og DAU-saldoen kan blandt andet henføres til beholdningsbevægelser, periodiseringer og statslige genudlån. Underskuddet på nettokassesaldoen blev 93¾ mia. kr. i 2010, dvs. knap 9 mia. kr. mindre end skønnet i december. Forbedringen skyldes overvejende et lavere underskud på DAUsaldoen, jf. tabel Nettokassesaldoen skønnes til -45 mia. kr. i Underskuddet er primært afledt af et forventet underskud på DAU-saldoen på 46¼ mia. kr. I forhold til decemberskønnet er DAUunderskuddet forøget med 12¾ mia. kr., mens et lavere genudlånsomfang trækker i modsat retning med 14½ mia. kr. Ændringen i genudlånsomfanget skyldes blandt andet, at Finansiel Stabilitet A/S forventes at tilbagebetale 6½ mia. kr. mere på genudlån. Derudover skønnes, at Letland ikke for behov for at anvende deres låneramme i 2011, og at Eksport Kreditfonden yder færre eksportlån end forudsat. Samlet set bidrager det til en forventet reduktion af underskuddet på nettokassesaldoen. Som følge af underskuddet på DAU og nettokassesaldoen er statsgælden steget med 84¾ mia. kr. fra 2009 til 2010 og forventes at stige med yderligere 47 mia. kr. fra 2010 til Tabel 2.12 DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld Dec. Regnskab FL11 Maj Mia. kr., årets priser 1. DAU-saldo -95,3-88,7-33,6-46,3 2. Genudlån mv. ( 40) -2,3 1,1-11,5 3,0 - heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken 0,1 0,1 0,0 0,1 - heraf udlån til Island -3,0-1,2 0,0 0,0 - heraf udlån til Letland 0,5 0,0-2,8 0,0 - heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden -4,9-0,3-5,0-1,6 - heraf Finansiel Stabilitet A/S 4,4 3,3 5,3 11,8 3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv. ( 41) -4,9-6,1-4,1-1,7 Nettokassesaldo (1+2+3) -102,4-93,7-49,2-45,0 Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) 102,4 93,7 49,2 45,0 Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationer 1) -7,6-8,9 1,6 1,9 i Den Social Pensionsfond mv. Ændringer i statsgæld (år til år) 94,8 84,7 50,7 46,9 1) Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligationer og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensonsionsfond. mfl. Budgetoversigt 1 Maj