Dato Sårbarhed Lav Middel Areal der skal beskyttes 0,86 ha 12,02 ha. Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l

Transkript

1 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Assentoft Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen for BNBO til boring Det anbefales dog, at der inden restriktioner foretages boringskontrol på boring og til entydig bestemmelse af vandtypen, idet dette ikke findes. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 7,29 ha 20,06 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 9 % (39 mm/år) 63 % (691 mm/år) Nettonedbør i BNBO 46 % (190 mm/år) 26 % (279 mm/år) Redox vandtype BX CX / CX / - Analyseret for pesticider Nej Ja / Ja / Nej Fund af pesticider Nej Nej / Nej / Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Lav Middel Areal der skal beskyttes 0,86 ha 12,02 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Ingen pesticider Omkostning i alt kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,12 kr/m³ Indv./år 0,03 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Assentoft Vandværk Side 1 af 10

2 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Assentoft Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er fordelt med m³/år til boringerne DGU , og , og m³/år til boring DGU , men de tre førstnævnte boringer lig Assentoft Vandværk Side 2 af 10

3 ger så tæt, at der beregnes et samlet BNBO herfor. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet, men i modellen er kalkmagasinet nær boringerne opdelt i en zone med høj hydraulisk ledningsevne mod nordvest og en zone med lavere hydrauliske ledningsevne, adskilt i vest af en barriere, som får stor indvirkning på BNBO et til boringerne DGU , og Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Kalkmagasinet er inden for BNBO et til boring DGU i hht. modellen overlejret af m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en mindre del af NN, idet der sker en horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen en stor horisontal strømning til boringen. Kalkmagasinet ved boringerne DGU , og er i hht. modellen overlejret af ca. 30 m ler, men inden for BNBO et tynder lerlaget ud. GVD er større end NN, da en del af GVD består af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det øvre sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringerne. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Assentoft Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,29 9 % (39 mm/år) / / ,06 63 % (691 mm/år) Nettonedbør i BNBO 46 % (190 mm/år) 26 % (279 mm/år) Assentoft Vandværk Side 3 af 10

4 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Assentoft Vandværk Side 4 af 10

5 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / / Landbrug (omdrift) 0,86 1,15 Landbrug (permanent græs) - 10,87 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov - - Natur 0,66 0,05 Bebyggelse 4,86 6,25 Vej/transport 0,91 1,18 Sø og vandløb - 0,02 Rekreativt område - - Øvrigt beskyttet natur - 0,02 Industri - 0,52 Areal ialt 7,29 ha 20,07 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / / V1 - - V Assentoft Vandværk Side 5 af 10

6 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO Assentoft Vandværk Side 6 af 10

7 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / / Etableringsår / 1969 / 2007 Filter (m u.t.)? ,4-99,2 / / Vandspejl (m u.t.) 37,86 38,1 / 39,5 / 38,7 Geologi Kalk Kalk Samlet lertykkelse over indtag - 20 / - / 13 Redox vandtype BX CX / CX / - Nitratkoncentration 5,70 mg/l <0,50 mg/l / <0,50 mg/l / - Analyseret for pesticider Nej Ja / Ja / Nej Fund af pesticider Nej Nej / Nej / Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO / / Ingen pesticider kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,07 kr/m³ Indv./år 0,03 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,12 kr/m³ Indv./år 0,07 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,09 kr/m³ Indv./år 0,06 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 9 % (39 mm/år) 63 % (691 mm/år) Nettonedbør i BNBO 46 % (190 mm/år) 26 % (279 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og mil Assentoft Vandværk Side 7 af 10

8 jøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er kun analyseret for pesticider i to af boringerne indenfor BNBO, og her har det ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses varierende lerdæklag i boringerne. I boring ses der i hht. Jupiter et lerdæklag i mættet zone på ca. 50 meter. I boring er der lerdæklag i mættet zone på ca. 17 meter og 13 meter i boring Lithologien i boring er i hht. Jupiter ikke beskrevet indenfor de øverste 106 meter, og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede. Det vurderes dog, at der er ca. 7 meter lerdæklag i mættet zone, idet de tre boring ligger tæt og må formodes at ligne hinanden i geologien. Vandspejlet står i hht. Jupiter nogenlunde i samme niveau og boringen er filtersat i 46 meter. Lerdæklaget over magasinet yder dermed varierende beskyttelse, og der er middel til lav sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Boring er ikke undersøgt for almindelige kemiske parametre siden 1973, men vandtypen vurderes til at være type B pga. nitraten. Ionbytningen tyder på at lerlaget yder nogen beskyttelse. Vandtypen i boring og vurderes til at være reduceret vandtype C og D. På boring findes ingen analyser overhovedet på trods af at boringen er fra Den trediedel af BNBO, der er længst væk fra boring , og , ligger delvist i OSD området. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BN- BO. Der findes fire lokaliteter, lokalitet lige vest for vandværket, V1, Oplagsplads fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Lokalitet lige vest for vandværket, V1, Vognmandsvirksomhed fra 1979-?, hvor der ikke har været konstateret forurening. Og lokalitet lige vest for vandværket, V1, Maskinindustri fra 1977-?, hvor der ikke har været konstateret forurening. Der findes også lokalitet lige vest for vandværket, V1, Overfladebehandling af metal fra 1987-?, hvor der ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor det nordøstlige BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse, vej, landbrug med omdrift og natur. Arealanvendelsen indenfor det sydvestlige BN- BO omkring boringerne udgøres hovedsageligt af landbrug med permanent græs, bebyggelse, vej og landbrug med omdrift samt mindre arealer med industri og natur. En trussel fra arealanvendelsen i det vestlige BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet i begge BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er hhv. separat- og fælleskloakeret i byområdet og 9 nedgravede olietanke i BNBO. Endvidere er der i BNBO hhv. ca. 15 og 30 private haver/gårdspladser. Der er veje på 3 sider af kildepladsen ved vandværket Assentoft Vandværk Side 8 af 10

9 Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i det sydvestlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Hertil kommer værdiforringelsen af evt. tilstødende arealer, der ligeledes pålægges deklarationer for at opnå en mere dyrkningsvenlig form. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i det nordøstlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks 25 mg nitrat/l vurderes at være kr Hertil kommer værdiforringelsen af evt. tilstødende arealer, der ligeledes pålægges deklarationer for at opnå en mere dyrkningsvenlig form. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriområder for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 2 ejendomme indenfor BNBO. Ved 2 ejendomme og et totalt industrisareal på 0,52 ha, vurderes omkostningerne at være kr Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger ca. 16 matrikler indenfor det østlige BNBO og ca. 37 indenfor det vestlige. De samlede erstatningsomkostninger for bebyggelse vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,04 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,08 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boring og Der er ikke undersøgt for pesticider i de øvrige boringer. Der er heller ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i nogen af boringerne. I boring er den almindelige boringskontrol helt tilbage fra 1973 og for boring findes ingen analyser. Vandtypen i de to boringer kunne ikke bestemmes, hvorfor det anbefales, at få foretaget både den almindelige boringskontrol og undersøgt for pesticider. Vandtypen i de to resterende boringer (vestlige BNBO) er vurderet til at være reduceret vandtype C og D. Sulfat ligger i begge boringer og svinger lige omkring 20 mg/l. Der er mellem 7 og 50 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav til middel sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider, samt at anvendelse af nitrat på landbrugsjord indenfor BNBO til boring indebæ Assentoft Vandværk Side 9 af 10

10 rer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter (boring ) står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Endvidere anbefales, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt udvaskes 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen (indenfor BN- BO til boring ). Det anbefales dog, at der inden, der foretages eventuelle restriktioner, analyseres for de anbefalede stoffer i boringerne, så vandtypen kan bestemmes. Det skal også understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Vejen der går igennem det sydvestlige BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BNBO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Assentoft Vandværk Side 10 af 10

11 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Drastrup Mark Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider i BNBO står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 4,10 ha 171 % (585 mm/år) 91 % (312 mm/år) C Ja Nej 0 % Lav 1,44 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,25 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Drastrup Mark Vandværk Side 1 af 8

12 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Drastrup Mark Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er meget lav i forhold til den høje porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen, der er afhængig af det simulerede toppunkt i potentialekortet mod sydvest, har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen. Afgrænsningen bliver derfor mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Drastrup Mark Vandværk Side 2 af 8

13 Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen overlejret af mere end 40 m ler. GVD er større end NN, da en del af GVD består af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det nedre sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Drastrup Mark Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO , % (585 mm/år) Nettonedbør i BNBO 91 % (312 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Drastrup Mark Vandværk Side 3 af 8

14 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 1,44 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 1,36 Bebyggelse 0,32 Vej/transport 0,91 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri 0,08 Areal ialt 4,11 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Drastrup Mark Vandværk Side 4 af 8

15 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Drastrup Mark Vandværk Side 5 af 8

16 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1963 Filter (m u.t.) 84-99,5 Vandspejl (m u.t.) 39,13 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 47 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi C <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,25 kr/m³ Indv./år kr ,41 kr/m³ Indv./år kr ,33 kr/m³ Indv./år m³/år 171 % (585 mm/år) 91 % (312 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Drastrup Mark Vandværk Side 6 af 8

17 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boring Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler. I hht. oplysninger fra Jupiter er boringen filtersat i kalken i 83 m.u.t. Der er ca. 44 meter lerdæklag i mættet zone. Vandet i boringen er vandtype C, reduceret og uden nitrat. Sulfatindholdet viser dog svagt stigende tendens, hvilket tyder på øget sårbarhed af magasinet. Det vurderes dog, at lerdæklagene over magasinet yder tilstrækkeligt beskyttelse, og der er lav sårbarhed. BNBO ligger iflg. Gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog fire lokaliteter, lokalitet og lige nordvest for det sydligste af BNBO, V1, Servicestation fra 1961 og 1973, hvor der endnu ikke har været konstateret forurening. Lokalitet og nordvest for det sydligste af BNBO, V2, Servicestation med værksted fra , hvor der er konstateret forurening med Benz[a]pyren, Benzen, Bly, Cadmium, Olie, Olieprodukter og Xylen. Og lokalitet lige sydøst for BNBO, V1, Mejeri fra , hvor der endnu ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor det administrative BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, natur og vej samt mindre arealer med bebyggelse og industri. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse og industri i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret i byområdet og et jordvarmeanlæg i BNBO. Endvidere er der i BNBO 2 private haver/gårdspladser og en landevej, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industri i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriarealer, gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for ca. 2 ejendomme indenfor BNBO. Ved 2 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 0,32 ha samt et totalt industriareal på 0,08 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,09 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,33 kr/m³ indvinding/år Drastrup Mark Vandværk Side 7 af 8

18 Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har særdeles høj forsyningssikkerhed. Vandværket har kun 1 boring, men har nødforbindelse til Assentoft Vandværk. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boring Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Der er 44 meter lerdæklag tilstede indenfor BN- BO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Vandtypen i boringen er vurderet til at være reduceret vandtype C, men sulfat er dog svagt stigende. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Det skal dog understreges, at i forbindelse med indsatsplanlægningen kan det vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Inden eventuelle restriktioner, anbefales det, at der analyseres for de anbefalede stoffer i boringen idet der relativt tæt på BNBO ligger en kendt forurening med bl.a. oliestoffer. Vejene der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BN- BO. Det kan anbefales, at der ud fra forholdene på stedet vurderes om, der kan laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Drastrup Mark Vandværk Side 8 af 8

19 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Floes Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maks 25 mg nitrat pr. liter ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi omkostningerne er store i forhold til at en stor del af grundvandet formodentligt dannes udenfor BNBO. Grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO et kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes dog, at forsyningssikkerheden bør øges. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 7,15 ha 129 % (376 mm/år) 108 % (316 mm/år) A / B Ja / Ja Nej / Nej 0 % Høj 5,30 ha Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,55 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Floes Vandværk I/S Side 1 af 8

20 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Floes Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Der beregnes to scenarier, hvor der kun pumpes på hhv. den ene og den anden boring. BNBO erne i de to scenarier er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boring DGU nr indvinder fra kalkmagasinet, og boring DGU nr indvinder fra det overliggende sandmagasin, der er afgrænset mod nord. Der er hydrauliske kontakt mellem sand og kalkmagasinet. En nærliggende markvandings boring påvirker afgrænsningen af BNBO erne. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen Floes Vandværk I/S Side 2 af 8

21 inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Kalk og sandmagasinet er i hht. modellen i hydraulisk kontakt og overlejret af m ler. GVD er større end NN, da en del af GVD består af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det øvre sandmagasin. I kalkmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes at strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Floes Vandværk I/S Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / , % (376 mm/år) Nettonedbør i BNBO 108 % (316 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Floes Vandværk I/S Side 3 af 8

22 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 2,56 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 2,74 Natur 0,30 Bebyggelse 1,37 Vej/transport 0,18 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 7,15 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Floes Vandværk I/S Side 4 af 8

23 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Floes Vandværk I/S Side 5 af 8

24 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1939 / 1983 Filter (m u.t.) / 52-58,5 Vandspejl (m u.t.) 10,2 / 9,7 Geologi Kalk/Sand Samlet lertykkelse over indtag 46 / 37 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi A / B 18,00 mg/l / 21,00 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,35 kr/m³ Indv./år kr ,55 kr/m³ Indv./år kr ,45 kr/m³ Indv./år m³/år 129 % (376 mm/år) 108 % (316 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Floes Vandværk I/S Side 6 af 8

25 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler. I hht. Jupiter er der mere end 27 meter lerdæklag i mættet zone i begge boringer, men vandet i boringerne er vurderet til at være vandtype A og B, oxideret og med indhold af nitrat på hhv. 18 og 21 mg/l. En del af grundvandet strømmer i hht. modellen horisontalt til fra det øvre sandmagasin, hvorfor nitraten kan stamme herfra. Dette bekræftes af den lave ionbytning, som indikerer, at vandet ikke har været gennem lerlag med ionbytningskapacitet. Der er dog også risiko for, at boringerne er utætte langs forerøret. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, og der er høj sårbarhed. BNBO ligger iflg. Gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, skov og bebyggelse samt mindre arealer med vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret med septiktanke i landsbyområdet og 2 gyllebeholdere i BNBO. Endvidere er der 3 private haver/gårdspladser i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 4 ejendomme indenfor BNBO. Ved 4 ejendomme og et totalt areal på 1,37 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,15 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,70 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har lav forsyningssikkerhed. Der er 2 boringer, men lille kapacitet af rentvandsbeholder og ingen nødforbindelse til andre vandværker Floes Vandværk I/S Side 7 af 8

26 Konklusion Der er ikke konstateret pesticider i boringerne. Der er ikke analyseret for oliestoffer og klorerede opløsningsmidler i nogen af boringerne. Der er mere end 27 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer, men vandtypen i boringerne er vurderet til at være A og B. Dette kan skyldes, at grundvandet dannes udenfor BNBO eller at boringerne er utætte. Det anbefales derfor, at foretage inspektion til kontrol af boringerne. Inden inspektionen er foretaget er det svært at sige noget om sårbarheden, men det vurderes dog, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider, samt at anvendelse af nitrat på landbrugsjord indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter ikke står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet, idet grundvandet formodentligt for en stor dels vedkommende dannes udenfor BNBO. Beløbet til beskyttelse af udenomsarealer til bebyggelse kan dog være lavere, da vandværket ligger på den ene ejendom og det må formodes, at der ikke anvendes pesticider her. Da de to boringer ligger tæt, har indhold af nitrat og der er stor sårbarhed, vurderes det endvidere at forsyningssikkerheden bør øges. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Floes Vandværk I/S Side 8 af 8

27 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Fløjstrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi omkostningerne er store for en lille vandforsyning. Grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO et kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes dog, at forsyningssikkerheden bør øges. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 5,70 ha 136 % (86 mm/år) 611 % (386 mm/år) DX Ja Nej 0 % Middel 3,50 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 1,46 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Fløjstrup Vandværk Side 1 af 8

28 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Fløjstrup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er meget lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et meget smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen Fløjstrup Vandværk Side 2 af 8

29 inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen overlejret af 10 m ler. GVD til indvindingsmagasinet består delvis af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i overliggende sandmagasiner. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Fløjstrup Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO , % (86 mm/år) Nettonedbør i BNBO 611 % (386 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Fløjstrup Vandværk Side 3 af 8

30 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 1,92 Landbrug (permanent græs) 1,58 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,16 Bebyggelse 1,94 Vej/transport 0,10 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 5,70 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Fløjstrup Vandværk Side 4 af 8

31 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Fløjstrup Vandværk Side 5 af 8

32 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1983 Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 7,7 Geologi Samlet lertykkelse over indtag 7 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Kalk DX <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 1,46 kr/m³ Indv./år kr ,57 kr/m³ Indv./år kr ,06 kr/m³ Indv./år m³/år 136 % (86 mm/år) 611 % (386 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Fløjstrup Vandværk Side 6 af 8

33 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boring Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler. Boringen er filtersat i kalken i 37 m.u.t. Der er i hht. Jupiter ca. 7 meter lerdæklag i mættet zone. Vandet i boringen er vurderet til at være vandtype D, reduceret og uden nitrat. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet yder nogen beskyttelse, og der er middel sårbarhed. BNBO ligger iflg. Gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes to lokaliteter, lokalitet lige nordøst for boringen, V1, Jernbearbejdning og autoværksted fra , hvor der endnu ikke har været konstateret forurening. Og lokalitet lige nordvest for BNBO, V2, Affaldsbehandling. Hverken periode eller forureningparametre er oplyst. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, bebyggelse og landbrug med permanent græs samt mindre arealer med vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er et nedsivningsanlæg og 1 maskinstation i BNBO. Endvidere er der en gårdsplads i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 1 ejendom indenfor BNBO. Ved 1 ejendom og et totalt areal på 1,94 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,76 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 2,21 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har uacceptabel lav forsyningssikkerhed. Kun 1 boring, lille kapacitet af rentvandsbeholder og ingen nødforbindelse til andre vandværker Fløjstrup Vandværk Side 7 af 8

34 Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boring Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Der er ca. 7 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Vandtypen i boringen er dog vurderet til at være reduceret vandtype D. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord og udenomsarealer indebærer en risiko. Det vurderes dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed set i forhold til indvindingens rolle og vigtighed. Da der kun er en boring og lille kapacitet af rentvandsbeholder vurderes det dog, at forsyningssikkerheden bør øges. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Fløjstrup Vandværk Side 8 af 8

35 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Frisenvold Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi omkostningerne er store for en lille vandforsyning. Grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO et kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes dog, at forsyningssikkerheden bør øges. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 7,53 ha 663 % (528 mm/år) 474 % (378 mm/år) C Ja Nej 0 % Middel 5,57 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 1,74 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Frisenvold Vandværk Side 1 af 8

36 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Frisenvold Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er meget lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen, der desuden er afhængig af det simulerede toppunkt i potentialekortet mod syd, har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Frisenvold Vandværk Side 2 af 8

37 Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af mere end 50 m ler. GVD er større end NN, da en del af GVD består af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det nedre sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Frisenvold Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO , % (528 mm/år) Nettonedbør i BNBO 474 % (378 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Frisenvold Vandværk Side 3 af 8

38 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 4,07 Landbrug (permanent græs) 0,32 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 1,18 Natur 0,15 Bebyggelse 1,23 Vej/transport 0,41 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur 0,17 Industri - Areal ialt 7,53 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Frisenvold Vandværk Side 4 af 8

39 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Frisenvold Vandværk Side 5 af 8

40 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1964 Filter (m u.t.) 18,5-71 Vandspejl (m u.t.) 10,22 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 15,5 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi C <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 1,74 kr/m³ Indv./år kr ,86 kr/m³ Indv./år kr ,30 kr/m³ Indv./år m³/år 663 % (528 mm/år) 474 % (378 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Frisenvold Vandværk Side 6 af 8

41 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boring Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler. Der er i hht. oplysninger i jupiter ca. 8 meter lerdæklag i mættet zone. Vandet i boringen er vandtype C, reduceret og uden nitrat. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet yder nogen beskyttelse, og der er middel sårbarhed. BNBO ligger iflg. Gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor det administrative BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, bebyggelse og skov samt mindre arealer med vej, landbrug med permanent græs og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er to nedsivningsanlæg. Endvidere er der i BNBO 3 private haver/gårdspladser og arealer med juletræer, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 3 ejendomme indenfor BNBO. Ved 3 ejendomme og et totalt areal på 1,21 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,44 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 2,18 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har lav forsyningssikkerhed. Bl.a. er der ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boring Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Der er ca. 8 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Vandtypen i boringen er dog vurderet til at være reduceret vandtype C Frisenvold Vandværk Side 7 af 8

42 Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord og udenomsarealer indebærer en risiko. Det vurderes dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed set i forhold til indvindingens rolle og vigtighed. Da der kun er en boring og ingen nødforbindelse vurderes det endvidere, at forsyningssikkerheden bør øges. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Frisenvold Vandværk Side 8 af 8

43 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Helstrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen for BNBO til boring Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 3,83 ha 6,09 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 50 % (194 mm/år) 1 % (3 mm/år) Nettonedbør i BNBO 50 % (194 mm/år) 95 % (235 mm/år) Redox vandtype A CX Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Ja Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Høj Lav Areal der skal beskyttes 0,17 ha 3,95 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Ingen pesticider Omkostning i alt kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,00 kr/m³ Indv./år 0,55 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Helstrup Vandværk Side 1 af 8

44 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Helstrup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne DGU nr , der indvinder fra et sandmagasin, og DGU nr , som indvinder fra kalkmagasinet. Boringerne ligger så tæt, at der ses et overlap mellem BNBO erne, men da boringerne indvinder fra forskellige magasiner holdes BNBO erne adskilt. BNBO erne er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Strømningsretningen i sandmagasinet er styret af afgrænsningen af magasinet mod nord, øst og vest i modellen. Udformningen af BNBO et er ligeledes styret af afgrænsningen af sandmagasinet i modellen. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen Helstrup Vandværk Side 2 af 8

45 inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. For boring DGU nr er GVD Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) og NN ens idet indvindingsmagasinet i modellen er ubeskyttet indenfor BNBO. Kalkmagasinet er i modellen derimod beskyttet af min. 30 m ler, med en lille vertikal tilstrømning. Indvinding (m³/år) Anlæg: Helstrup Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,83 50 % (194 mm/år) ,09 1 % (3 mm/år) Nettonedbør i BNBO 50 % (194 mm/år) 95 % (235 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Helstrup Vandværk Side 3 af 8

46 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) - 3,32 Landbrug (permanent græs) - 0,63 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov 0,17 - Natur 0,01 0,21 Bebyggelse 3,20 1,07 Vej/transport 0,46 0,34 Sø og vandløb - - Rekreativt område - 0,52 Øvrigt beskyttet natur - - Industri - - Areal ialt 3,83 ha 6,09 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - - V Helstrup Vandværk Side 4 af 8

47 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Helstrup Vandværk Side 5 af 8

48 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 8,68 5,6 Geologi Sand Kalk Samlet lertykkelse over indtag 0 27 Redox vandtype A CX Nitratkoncentration 44,00 mg/l <0,50 mg/l Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Ja Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,55 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,93 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,74 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 50 % (194 mm/år) 1 % (3 mm/år) Nettonedbør i BNBO 50 % (194 mm/år) 95 % (235 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Helstrup Vandværk Side 6 af 8

49 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i begge boringerne indenfor BNBO, og der har været påvist BAM i boring siden 1998 på ca. 0,06 μg/l. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses varierende lerdæklag i boringerne. I boring er der i hht. Jupiter intet lerdæklag i mættet zone. I boring er der lerdæklag i mættet zone på ca. 27 meter. Lerdæklaget over magasinet yder dermed varierende beskyttelse, og der er høj og lav sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boring vurderes til at være vandtype A med indhold af nitrat der er faldet fra 78 til 44 mg/l og vurderes til at være reduceret vandtype C uden indhold af nitrat. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog to lokaliteter, lokalitet lige nord for det østlige BNBO til boring , V1, Maskinindustri og handel med brændstof fra , hvor der er konstateret forurening med olie-benzin. Og lokalitet lige nord for det vestlige BNBO til boring , V1, Helstrup Auto og servicestation fra , hvor der endnu ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor det østlige BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse og vej samt mindre arealer med skov og natur. Arealanvendelsen indenfor det vestlige BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift og bebyggelse samt mindre arealer med landbrug med permanent græs, rekreativt område, vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i det vestlige BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet i begge BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret (ældre) i byområdet og 1 nedgravet olietank i BNBO. Endvidere er der i BNBO hhv. 27 og 8 private haver/gårdspladser og en større vej, der går gennem BNBO. Desuden er der en kirkegård ved yderste spids af BNBO, som dog ligger udenfor BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i det vestlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i det østlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks 25 mg nitrat/l vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger ca. 32 matrikler indenfor det østlige BNBO og 3 indenfor det vestlige. De samlede erstatningsomkostninger for bebyggelse vurderes dermed til at være Helstrup Vandværk Side 7 af 8

50 i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,23 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,51 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Analyser af drikkevandet i har i flere år vist et indhold af nitrat på mg/liter (blanding af begge boringer), og der har i mange år været overskridelser af grænseværdien for nitrit og ammonium. Konklusion Der er påvist BAM i boring Der er ikke påvist oliestoffer i nogen af boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler i nogen af boringerne. Vandtypen i boring er vurderet til at være vandtype A med indhold af nitrat lige under grænseværdien, men faldende og i boring reduceret vandtype C. Der er hhv. 0 og 27 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj og lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider, samt at anvendelse af nitrat på landbrugsjord indenfor BNBO til boring indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter (boring ) står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord i BNBO. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt udvaskes 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen indenfor BNBO til boring Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Helstrup Vandværk Side 8 af 8

51 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Kristrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Kristrup Vandværk - Asser Rigs Vej Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed på Kristrup Vandværk - Asser Rigs Vej. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Da rentvandsanalyser viser indhold af toluen i 2013, anbefales det, at undersøge for aromater i råvandet. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 27,67 ha 1 % (6 mm/år) 44 % (184 mm/år) DX / DX / DX Ja / Ja / Ja Nej / Nej / Nej 0 % Lav 0,57 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,00 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Kristrup Vandværk Side 1 af 9

52 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Kristrup Vandværk - Asser Rigs Vej, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem de tre boringer, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for Kristrup Vandværk Side 2 af 9

53 BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Kalkmagasinet er i hht. modellen overlejret af 20 m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en lille del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i overliggende sandmagasiner. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) / / Indvinding (m³/år) Anlæg: Kristrup Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,67 1 % (6 mm/år) Nettonedbør i BNBO 44 % (184 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Kristrup Vandværk Side 3 af 9

54 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / / Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 0,57 Natur - Bebyggelse 21,97 Vej/transport 3,73 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri 1,40 Areal ialt 27,66 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / / V1 - V Kristrup Vandværk Side 4 af 9

55 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Kristrup Vandværk Side 5 af 9

56 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / / Etableringsår 1970 / 1980 / 1942 Filter (m u.t.) ; ,9 / / 87,5-94,4 Vandspejl (m u.t.) 28,45 / 27,92 / 24,19 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 19,5 / 25 / 20,9 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi DX / DX / DX <0,50 mg/l / <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja / Ja Nej / Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år m³/år 1 % (6 mm/år) 44 % (184 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Kristrup Vandværk Side 6 af 9

57 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i alle tre boringerne indenfor BNBO, og der har ikke været påvist stoffer i råvandet. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af klorerede opløsningsmidler, men der er påvist toluen i 2013 på 0,028 μg/l. I boringerne ses der i hht. Jupiter et lerdæklag i mættet zone på ca. 20 meter. Lerdæklaget over magasinet yder dermed god beskyttelse, og der er lav sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne er stærkt reduceret og vurderes til at være vandtype D. Ionbytningen er høj og indikerer ligeledes, at der er et lerlag til beskyttelse. Ca. 1% af grundvandsdannelsen til det primære magasin sker indenfor BNBO, hvilket passer overens med at vandet, der indvindes er vandtype D. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BN- BO. Der findes dog en stor del lokaliteter i nærområdet. Nærmest ligger lokalitet lige vest for BNBO, men i BNBO for Kristrup Vandværks anden afdeling, V1, Maskinindustri fra , hvor der ikke er konstateret forurening. Lokalitet også beliggende i det andet BNBO, V1, Autoværksted fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Og lokalitet også beliggende i det andet BNBO, V1, Maskinindustri og trykkeri fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse, vej og industri samt mindre arealer med skov. Arealet, der er registreret som skov, er reelt en kirkegård. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet herunder kirkegården samt øvrige forureninger på industriarealerne. Randers Kommune oplyser, at der i de to BNBO'er for Kristrup Vandværk er separatkloakeret i byområdet og 5 nedgravede olietanke. Endvidere er der i BNBO'erne 2 listevirksomheder, 3 bilag 1-virksomheder og 2 autoværksteder. Hele BNBO er udbygget byområder incl. industri og større kirkegård. Der er desuden større kommunevej og andre veje, der går gennem BNBO. To boringer ligger ved større vejkryds. Økonomi Værdiforringelsen af arealerne, der er registreret som skov, i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Den reelle omkostning vurderes at kunne blive lidt højere, da arealet burde vurderes som bebyggelse eller industri og er derfor medtaget i nedenstående beregning. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industri i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriområder for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 6 ejendomme indenfor BNBO incl. kirkegården. Ved 6 ejendomme og et totalt industrisareal og kirkegårdsareal på 1,40 + 0, Kristrup Vandværk Side 7 af 9

58 ha, vurderes omkostningerne at være kr Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger ca. 183 matrikler indenfor BNBO. De samlede erstatningsomkostninger for bebyggelse og industri for Asser Rigs Vej vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,35 kr/ m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger for både Asser Rigs Vej og Gl. Clausholmvej vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,26 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Kristrup Vandværk a.m.b.a. består i dag af 2 vandværker (Asser Rigs Vej og Gl. Clausholmvej) der, hver for sig, kan forsyne hele området. Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år i alt, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet hhv og ca m³/år. Vandværket forsyner i dag 1779 enheder, hvoraf de 929 er andelshavere. Vandværket har særdeles høj forsyningssikkerhed. Vandværket har 5 boringer og forbindelsesledning til Strømmen Vandværk. På trods af den gode beskyttelse af begge vandværker, vil en stor forurening i byen kunne ødelægge begge kildepladser på en gang. Konklusion Der er ikke påvist pesticider eller MTBE i nogen af boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne og rentvandsanalyser viser indhold af toluen i 2013, hvorfor det anbefales at undersøge aromater i råvandet. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være reduceret vandtype D. Der er ca. 20 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indenfor BN- BO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse og industri indenfor BNBO. Derudover anbefales det, at forsøge at finde kilden til toluenindholdet. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BN- BO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO Kristrup Vandværk Side 8 af 9

59 Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Kristrup Vandværk Side 9 af 9

60 Kristrup Vandværk Side 10 af 9

61 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Kristrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Kristrup Vandværk - Gl. Clausholmvej Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider i BNBO for Kristrup Vandværk - Gl. Clausholmvej står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Da der er påvist MTBE i råvand og rentvandsanalyser viser indhold af M-P-xylen og toluen i 2002, anbefales det, at undersøge for både MTBE og aromater i råvandet. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse - Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 1,13 ha 7,72 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 4 % (183 mm/år) 1 % (5 mm/år) Nettonedbør i BNBO 4 % (183 mm/år) 24 % (182 mm/år) Redox vandtype DX DX Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Nej Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Lav Lav Areal der skal beskyttes 0,00 ha 0,00 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider Ingen pesticider Omkostning i alt kr. 0 kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,00 kr/m³ Indv./år 0,00 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Kristrup Vandværk Side 1 af 8

62 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Kristrup Vandværk - Gl. Clausholmvej, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem to boringer, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder både fra et sandmagasin (ca. 90%) og fra kalkmagasinet (ca. 10%), der er adskilt af ca. 20 m ler. Da der er tale om to adskilte magasiner, beregnes et BNBO for hver. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen Kristrup Vandværk Side 2 af 8

63 inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er sandmagasinet i hydraulisk kontakt med terræn, og GVD er derfor lig NN. Kalkmagasinet er i hht. modellen overlejret af 20 m ler, og GVD til kalkmagasinet udgør en lille del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i overliggende sandmagasiner. I kalkmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Kristrup Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,13 4 % (183 mm/år) 4 % (183 mm/år) ,72 1 % (5 mm/år) 24 % (182 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Kristrup Vandværk Side 3 af 8

64 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) - - Landbrug (permanent græs) - - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov - - Natur - - Bebyggelse 0,51 - Vej/transport 0,13 0,06 Sø og vandløb - - Rekreativt område - - Øvrigt beskyttet natur - - Industri 0,49 7,66 Areal ialt 1,13 ha 7,72 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V , , V Kristrup Vandværk Side 4 af 8

65 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Kristrup Vandværk Side 5 af 8

66 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår Filter (m u.t.) 23 -? 20-90,4 Vandspejl (m u.t.) 17,24 15,33 Geologi Sand Kalk Samlet lertykkelse over indtag - 0 Redox vandtype DX DX Nitratkoncentration <0,50 mg/l <0,50 mg/l Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Nej Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr. 0 kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,00 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr. 0 kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,00 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr. 0 kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,00 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 4 % (183 mm/år) 1 % (5 mm/år) Nettonedbør i BNBO 4 % (183 mm/år) 24 % (182 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Kristrup Vandværk Side 6 af 8

67 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i begge boringer indenfor BNBO. Der har været påvist MTBE i råvandet i 2001, men dette er der ikke undersøgt for igen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af klorerede opløsningsmidler, men der er påvist toluen og M-P-xylen i 2002 på hhv. 0,03 og 0,04 μg/l og ikke påvist siden. I hht. Jupiter er lithologien ikke beskrevet i boring og beskrevet som ler, sand og grus indenfor de øverste 20 meter i boring og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede og det vides derfor ikke om lerdæklaget over magasinet yder tilstrækkelig beskyttelse. Ionbytning på mere end 3 i begge boringer tyder dog på et beskyttende lerdæklag. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne vurderes til at være stærkt reduceret vandtype D. Grundvandsdannelsen til det primære magasin, der sker indenfor BNBO, er på hhv. 1 og 4%, hvilket passer overens med at vandet, der indvindes er vandtype D. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der en stor del V1 lokaliteter i nærområdet. I BN- BO ligger lokalitet , V1, Maskinindustri fra , hvor der ikke er konstateret forurening. Lokalitet også beliggende i BNBO, V1, Autoværksted fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Og lokalitet også beliggende i BNBO, V1, Maskinindustri og trykkeri fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse, industri og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet samt øvrige forureninger på industriarealerne. Randers Kommune oplyser, at der i de to BNBO'er for Kristrup Vandværk er separatkloakeret i byområdet og 5 nedgravede olietanke. Endvidere er der i BNBO'erne 2 listevirksomheder, 3 bilag 1-virksomheder og 2 autoværksteder. Hele BNBO er udbygget byområder incl. industri og større kirkegård. Der er desuden større kommunevej og andre veje, der går gennem BNBO. To boringer ligger ved større vejkryds. Økonomi Da der er tale om et område som stort set udelukkende udgøres af industri og bebyggelse, vil der ikke være omkostninger til erstatning for ophør af brug af pesticider, og begrænsningen på brugen af nitrat vil være 0 kr. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til industri og bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriområder for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 20 ejendomme indenfor BNBO. Ved 20 ejendomme og et totalt industrisareal på 8,85 ha, vurderes omkostningerne at være kr Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 4 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr Kristrup Vandværk Side 7 af 8

68 De samlede erstatningsomkostninger for Gl. Clausholmvej vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,17 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. De samlede erstatningsomkostninger for både Asser Rigs Vej og Gl. Clausholmvej vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,26 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Kristrup Vandværk a.m.b.a. består i dag af 2 vandværker (Asser Rigs Vej og Gl. Clausholmvej) der, hver for sig, kan forsyne hele området. Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år i alt, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet hhv og ca m³/år. Vandværket forsyner i dag 1779 enheder, hvoraf de 929 er andelshavere. Vandværket har særdeles høj forsyningssikkerhed. Vandværket har 5 boringer og forbindelsesledning til Strømmen Vandværk. På trods af den gode beskyttelse af begge vandværker, vil en stor forurening i byen kunne ødelægge begge kildepladser på en gang. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i nogen af boringerne, men MTBE i boring MTBE er der ikke undersøgt for igen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne og rentvandsanalyser viser indhold af M- P-xylen og toluen i 2013, hvorfor det anbefales at undersøge for både MTBE og aromater. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være reduceret vandtype D med et lerdæklag til beskyttelse - størrelsen af dette er dog ukendt. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industri indenfor BNBO. Derudover anbefales det, at forsøge at finde kilden til M-P-xylen og toluenindholdet. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Kristrup Vandværk Side 8 af 8

69 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Langkastrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Da der i nærheden af BNBO ligger en konstateret forurening, anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 1,20 ha 1 % (20 mm/år) 12 % (184 mm/år) B / A Ja / Ja Ja / Ja 0 % Høj 0,22 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,01 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Langkastrup Vandværk Side 1 af 8

70 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Langkastrup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. I modellen indvinder begge boringer fra en sandlinse med begrænset udstrækning. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre Langkastrup Vandværk Side 2 af 8

71 er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af ca. 25 m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en lille del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Langkastrup Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,20 1 % (20 mm/år) Nettonedbør i BNBO 12 % (184 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Langkastrup Vandværk Side 3 af 8

72 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 0,22 Natur - Bebyggelse 0,84 Vej/transport 0,14 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 1,20 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Langkastrup Vandværk Side 4 af 8

73 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Langkastrup Vandværk Side 5 af 8

74 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1979 / 1969 Filter (m u.t.) 56,8-65,8 / 55,2-64,2 Vandspejl (m u.t.) 27 / 25,6 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 0 / 0 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi B / A 29,00 mg/l / 27,00 mg/l Ja / Ja Ja / Ja Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,01 kr/m³ Indv./år kr ,01 kr/m³ Indv./år kr ,01 kr/m³ Indv./år m³/år 1 % (20 mm/år) 12 % (184 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Langkastrup Vandværk Side 6 af 8

75 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringerne indenfor BNBO, og der har været påvist BAM i boring siden 1998 og i boring siden 2006 på mellem 0,03-0,043 μg/l. Der er ikke analyseret for oliestoffer og klorerede opløsningsmidler i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses i hht. Jupiter intet lerdæklag i boringerne i mættet zone og dermed ingen beskyttelse over magasinet, og der er høj sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne er oxideret og vurderes til at være vandtype A og B med indhold af nitrat på hhv. 27 og 29 mg pr. liter. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog lokalitet lige nordvest for BNBO, V1 og V2, Autoværksted med benzinsalg fra , hvor der har været konstateret forurening med Benzen, Benzin og olieprodukter. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med skov og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på skovarealer samt på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret (ældre) i byområdet. Endvidere er der i BNBO 4 private haver/gårdspladser. Økonomi Værdiforringelsen af skovarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks 25 mg nitrat pr. liter vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 4 ejendomme indenfor BNBO. Ved 10 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 0,84 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,14 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,15 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker Langkastrup Vandværk Side 7 af 8

76 Konklusion Der er påvist BAM i begge boringer. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller aromater i nogen af boringerne, men rentvandsanalyser viser intet indhold. Det anbefales dog, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater pga. den nærliggende forurening. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være oxideret vandtype A og B uden et lerdæklag til beskyttelse. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i skov og på udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Da der er konstateret nitrat, burde der foretages restriktion med maks. 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen, men dette giver ikke mening, da arealanvendelsen er by og skov. Dette skal dog ses i sammenhæng med indsatsplanen, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat, idet nitraten må stamme fra områder udenfor BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Langkastrup Vandværk Side 8 af 8

77 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Langå Vandværk a.m.b.a. Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at der pga. den opadrettede gradient ikke er behov for restriktioner for det nordlige BNBO. Grundvandsbeskyttelse kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider i det sydlige BNBO står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO for det sydlige BNBO. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 50,93 ha 50,00 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO -13 % (-29 mm/år) -281 % (-629 mm/år) Nettonedbør i BNBO 134 % (294 mm/år) 88 % (196 mm/år) Redox vandtype D / D CX / CX Analyseret for pesticider Ja / Ja Ja / Ja Fund af pesticider Nej / Nej Nej / Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Lav Ingen Areal der skal beskyttes 32,12 ha 6,35 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider Ingen restriktion Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,22 kr/m³ Indv./år - * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Langå Vandværk a.m.b.a. Side 1 af 10

78 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Langå Vandværk a.m.b.a., Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem de fire boringer, men boringerne ligger to og to så tæt, at der beregnes to BNBO er. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne DGU og indvinder fra kalkmagasinet, mens de to sydligste bor Langå Vandværk a.m.b.a. Side 2 af 10

79 inger DGU og indvinder både fra kalkmagasinet og det ovenliggende sandmagasin, som er i hydraulisk kontakt. Modellen beregner, at ca. 10% af indvindingen i boringerne sker i sandmagasinet. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Ved de nordligste boringer er kalkmagasinet i hht. modellen i delvis hydraulisk kontakt med de øvre sandmagasiner. Modellen beregner en stor opadrettet strømning mellem kalkmagasinet og det nedre sandmagasin, hvor der sker en stor horisontal udstrømning fra BNBO et. I hht. modellen er der ved de sydligste boringer kun lokalt ved boringen hydraulisk kontakt mellem kalk og sandmagasinet, der er her i hht. modellen overlejret af ca. 30 m ler, mens kalkmagasinet mod øst i hht. modellen er overlejret af op til 40 m ler. Modellen beregner en opadrettet strømning mellem kalkmagasinet og det øvre sandmagasin, hvor der sker en stor horisontal udstrømning fra BNBO et. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Langå Vandværk a.m.b.a. Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,93-13 % (-29 mm/år) / , % (-629 mm/år) Nettonedbør i BNBO 134 % (294 mm/år) 88 % (196 mm/år) Langå Vandværk a.m.b.a. Side 3 af 10

80 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Langå Vandværk a.m.b.a. Side 4 af 10

81 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / / Landbrug (omdrift) 5,67 1,90 Landbrug (permanent græs) 1,91 1,19 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov 24,54 3,25 Natur 6,37 3,21 Bebyggelse 4,62 32,00 Vej/transport 0,72 7,01 Sø og vandløb 0,07 0,03 Rekreativt område - - Øvrigt beskyttet natur 7,03 0,98 Industri - 0,41 Areal ialt 50,93 ha 50,00 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / / V , V Langå Vandværk a.m.b.a. Side 5 af 10

82 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Langå Vandværk a.m.b.a. Side 6 af 10

83 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / / Etableringsår 2006 / / 2009 Filter (m u.t.) 81-93,5 / Vandspejl (m u.t.) 18,71 / 20,04 28 / 28,53 Geologi Sand Kalk Samlet lertykkelse over indtag 49,5 / 43,5 - / 8 Redox vandtype D / D CX / CX Nitratkoncentration <0,50 mg/l / <0,50 mg/l <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Analyseret for pesticider Ja / Ja Ja / Ja Fund af pesticider Nej / Nej Nej / Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO / / Ingen pesticider kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,22 kr/m³ Indv./år 0,06 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,32 kr/m³ Indv./år 0,09 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,27 kr/m³ Indv./år 0,08 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO -13 % (-29 mm/år) -281 % (-629 mm/år) Nettonedbør i BNBO 134 % (294 mm/år) 88 % (196 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Langå Vandværk a.m.b.a. Side 7 af 10

84 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i alle boringerne indenfor BNBO, og det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for oliestoffer og klorerede opløsningsmidler i boringerne. Der er dog undersøgt for MTBE i boring , men ikke fundet. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer, men der er dog i 2005 fundet chloroform på 0,064 μg/l - som ikke er fundet i senere analyser af rent vand. Grænseværdien for drikkevand er på 1 μg/l og dermed overholdt. Gennemsnitlig set sker der ikke grundvandsdannelsen til det primære magasin indenfor BNBO. Derfor må vandet strømme horisontalt til området. Beregningsmåden tager ikke højde for evt. lokale områder med nedadgående tragt f.eks. I forbindelse med sænkningstragt ved indvinding. Der ses varierende lerdæklag i boringerne. I boring er der i hht. Jupiter ingen oplysninger om filtersætningen, men det forudsættes, at boringen er en åben boring med indtag i bunden af boringen (ca. 140 meter), som er i kalk. Der ses i så fald et lerdæklag i boringen på 10 meter i mættet zone. I boringerne til det nordlige bynære BNBO ses således et lerdæklag i mættet zone på ca meter og dæklaget over magasinet yder dermed nogen beskyttelse, og der er en opadrettet gradient. I boringerne til det sydlige BNBO ses der i hht. Jupiter lerdæklag i mættet zone på mere end 38 meter og dæklaget over magasinet yder dermed god beskyttelse, og der er lav sårbarhed overfor nitrat. Her er der ligeledes en opadrettet gradient dog væsentlig mindre. BNBO'erne ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne er stærkt reduceret vandtype D. Vandtypen i det nordlige BNBO er vurderet til C, men på grænsen til D. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der 3 stk. V1 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes lokalitet i den fjerneste ende af det sydlige BNBO, V1, DSB-remise med tankning fra , hvor der har været konstateret forurening med olie. Der findes lokalitet i den sydlige ende af det nordlige BNBO, V1, Varmeværk fra 1962, hvor der muligvis kan været forurening. Og der findes lokalitet i den sydlige ende af det nordlige BNBO, V1, Trykkeri fra , hvor der muligvis kan været forurening. Arealanvendelsen indenfor det sydlige BNBO udgøres hovedsageligt af skov, landbrug med omdrift, natur, bebyggelse og landbrug med permanent græs samt mindre arealer med vej og sø og vandløb. Arealanvendelsen indenfor det nordlige BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse og vej samt mindre arealer med skov, natur, landbrug med omdrift, landbrug med permanent græs, sø og vandløb samt industri. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på skov- og landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er 2-3 nedsivningsanlæg og 7 nedgravede olietanke i BNBO samt en indendørs olietank ved Langå Varmeværk. Endvidere ligger hele det nordlige BNBO i byområde med mere end 100 haver. Randers Kommune oplyser endvidere, at kloakering for 8 grunde forventes fornyet i det sydlige BNBO. Der er her ca. 35 private haver/gårdspladser. Jernbanen mod Viborg ligger i kanten af BNBO og selve vandværksgrunden med boringer grænser til større vej Langå Vandværk a.m.b.a. Side 8 af 10

85 Økonomi Værdiforringelsen af skov- og landbrugsarealerne i begge BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være hhv. kr (syd) og (nord). De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,14 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger hhv. Ca. 35 (syd) og 235 (nord) matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,24 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger for begge BNBO vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,38 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger for det sydligste BNBO vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,14 kr/m³ indvinding/år set i forhold til hele indvindingen. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i nogen af boringerne. Der er også undersøgt for MTBE i boring , men ikke fundet. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer, men der er dog i 2005 fundet chloroform på 0,064 μg/l - som ikke er genfundet. Der findes dog flere mulige forureninger i nærmiljøet, hvorfor det anbefales, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Lerdæklaget i den mættede zone i det sydlige BNBO er mere end 38 meter tykt, og giver god beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nitrat. Der er en lille opadrettet gradient for det sydlige BNBO. Det vurderes dog, at der godt kan være lokale steder med nedadrettet gradient, idet BNBO er meget stort og det er en gennemsnitlig betragtning af gradienten. Lerdæklaget i mættet zone for de nordlige boringer er knapt så tykt og giver kun nogen beskyttelse, men der er her en stor opadrettet gradient i BNBO. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være reduceret, type C og D. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor det nordlige BNBO pga. den store opadrettede gradient ikke er nogen sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord i BNBO, samt pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO kan dog udgøre en potentiel forure Langå Vandværk a.m.b.a. Side 9 af 10

86 ningsrisiko bla. pga. sænkningstragt ved indvinding. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er behov for at iværksætte grundvandsbeskyttelse udenfor 25 meter beskyttelseszonen. Den opadrettede strømningsgradient til indvindingsmagasinet i det sydlige BNBO og lerdæklagene yder tilstrækkelig beskyttelse mod nitrat. Det vurderes derfor, at der indenfor det sydlige BNBO er lav sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord i BNBO, samt pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i det sydlige BNBO kan dog udgøre en potentiel forureningsrisiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i det sydlige BNBO. En eventuel beskyttelse skal dog overvejes i forbindelse med indsatsplanlægningen, hvor vurderingen også inddrager grundvandsdannende områder udenfor BNBO. Vejen der går igennem det nordlige BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BNBO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Langå Vandværk a.m.b.a. Side 10 af 10

87 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Råby Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Pga. tidligere fund af M-P-xylen og toluen anbefales det, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år AEM 2,68 ha 10 % (130 mm/år) 10 % (130 mm/år) A Ja Nej 0 % Høj 0,11 ha Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,00 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Råby Vandværk Side 1 af 8

88 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Til beregning af BNBO for boringen hørende til Råby Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM). Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket > m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en et-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 2 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux samt som en procentdel af indvindingsmængden. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Råby Vandværk Side 2 af 8

89 Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Råby Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,68 10 % (130 mm/år) Nettonedbør i BNBO 10 % (130 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Råby Vandværk Side 3 af 8

90 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) 0,11 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur - Bebyggelse 2,27 Vej/transport 0,29 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 2,68 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Råby Vandværk Side 4 af 8

91 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Råby Vandværk Side 5 af 8

92 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1975 Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 40,18 Geologi Samlet lertykkelse over indtag 0 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Kalk A 44,00 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år m³/år 10 % (130 mm/år) 10 % (130 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Råby Vandværk Side 6 af 8

93 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i boringen indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog et indhold af M-P-xylen og toluen i 2007 på hhv. 0,032 og 0,053 μg/l, men stoffet er ikke genfundet. Lithologien i boring er i hht. Jupiter ikke beskrevet indenfor de øverste 44 meter, og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede. Boringen er filtersat kun 1 meter under vandspejlet. Der er derfor intet lerdæklag i mættet zone og vandkvaliteten er derfor sårbar overfor udsving i oppumpning. Vandtypen er bestemt som vandtype A. Nitratindholdet i boringen er på 44 mg/l og ionbytningen er lav, hvilket indikerer, at der ikke er et lerdæklag tilstede og dæklaget over magasinet yder dermed ikke tilstrækkeligt beskyttelse, og der er stor sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning udenfor IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes ingen V1 og V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med vej og landbrug med permanent græs. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i byområdet og 2 nedgravede olietanke i BNBO. Endvidere er der i BNBO 11 private haver/gårdspladser og 2 landeveje, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 11 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,06 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,06 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har uacceptabel lav forsyningssikkerhed. Kun 1 boring, lille kapacitet af rentvandsbeholder og ingen nødforbindelse til andre vandværker. Analyser af grundvandet i har i flere år vist et indhold af nitrat på mg/liter Råby Vandværk Side 7 af 8

94 Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer, men rentvandsanalyser viser i 2007 et indhold af M-P-xylen og toluen. Dette er dog ikke genfundet. Det anbefales derfor, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være oxideret vandtype A uden et lerdæklag til beskyttelse. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord og på udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Dette skal dog ses i sammenhæng med indsatsplanen, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BN- BO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Råby Vandværk Side 8 af 8

95 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Sdr. Borup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Da der ligger V1 kortlagte lokaliteter i BNBO, anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 2,99 ha 12,70 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 22 % (116 mm/år) 264 % (328 mm/år) Nettonedbør i BNBO 69 % (363 mm/år) 293 % (363 mm/år) Redox vandtype CX DX Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Nej Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Lav Middel Areal der skal beskyttes 1,26 ha 9,89 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider Ingen pesticider Omkostning i alt kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,17 kr/m³ Indv./år 1,43 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Sdr. Borup Vandværk Side 1 af 9

96 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Sdr. Borup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstil Sdr. Borup Vandværk Side 2 af 9

97 ladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne DGU nr , der indvinder fra et sandmagasin, og DGU nr , som indvinder fra kalkmagasinet. BNBO erne er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Indvindingen på boringerne er lav i forhold til porevandshastigheden i kalkmagasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO i kalkmagasinet. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er sandmagasinet inden for BNBO et til overlejret af 15 m ler, og kalkmagasinet lokalt omkring boring DGU nr overlejret af m ler. GVD til indvindingsmagasinerne består delvis af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i overliggende sandmagasiner. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Sdr. Borup Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,99 22 % (116 mm/år) , % (328 mm/år) Nettonedbør i BNBO 69 % (363 mm/år) 293 % (363 mm/år) Sdr. Borup Vandværk Side 3 af 9

98 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Sdr. Borup Vandværk Side 4 af 9

99 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 1,05 9,30 Landbrug (permanent græs) 0,21 0,59 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov - - Natur 0,63 0,38 Bebyggelse 0,90 0,02 Vej/transport 0,11 1,05 Sø og vandløb 0,03 - Rekreativt område - - Øvrigt beskyttet natur 0,06 - Industri - 1,37 Areal ialt 2,99 ha 12,71 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V , V Sdr. Borup Vandværk Side 5 af 9

100 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO Sdr. Borup Vandværk Side 6 af 9

101 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår Filter (m u.t.) ,5 Vandspejl (m u.t.) 31,85 26,75 Geologi Sand Kalk Samlet lertykkelse over indtag 27 19,5 Redox vandtype CX DX Nitratkoncentration <0,50 mg/l <0,05 mg/l Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Nej Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,17 kr/m³ Indv./år 1,43 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,28 kr/m³ Indv./år 2,40 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,22 kr/m³ Indv./år 1,92 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 22 % (116 mm/år) 264 % (328 mm/år) Nettonedbør i BNBO 69 % (363 mm/år) 293 % (363 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvin Sdr. Borup Vandværk Side 7 af 9

102 ding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er undersøgt for klorerede opløsningsmidler og oliestoffer i boring , men ikke i Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses varierende lerdæklag i boringerne. I boring ses der i hht. Jupiter lerdæklag i mættet zone på ca. 22 meter. I boring er der ingen oplysninger om filtersætningen, men det forudsættes, at boringen er en åben boring med indtag i kalken ( meter). Der ses i så fald et lerdæklag i boringen på 9,5 m i mættet zone. Dæklaget over magasinet yder dermed nogen til god beskyttelse, og der er middel til lav sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne vurderes til at være reduceret hhv. vandtype C og D. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der en V1 kortlagt lokalitet i BNBO. Lokalitet umiddelbart op ad boring , V1, Korn og foderstof fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Der findes også lokalitet lige syd for begge BNBO, V1, Autoværksted fra , hvor der ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor det vestlige BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med vej, industri, landbrug med permanent græs og natur. Arealanvendelsen indenfor det østlige BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, bebyggelse og natur samt mindre arealer med landbrug med permanent græs og vej. En trussel fra arealanvendelsen i begge BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i det østlige BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret i byområdet i BNBO. Endvidere er der i det østlige BNBO 2 private haver/gårdspladser. Desuden er der 2 større veje, der går gennem det vestlige BNBO. Sdr. Borupvej løber tæt på boringerne. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være hhv. kr og De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,80 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industri i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer, gårdspladser og industriområder for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 3 ejendomme indenfor BNBO. Ved 3 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 0,92 ha samt et totalt industriareal på 1,37 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,13 kr/m³ indvinding/år Sdr. Borup Vandværk Side 8 af 9

103 De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,92 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Hvis Sdr. Borup Vandværk nedlægges overtages forsyningen ifølge Vandforsyningsplan 2013 af Verdo. Konklusion Der er ikke påvist pesticider, klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i nogen af boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boring , men rentvandsanalyser viser intet indhold. Det anbefales dog også at undersøge for klorerede opløsningsmidler og aromater i boring Vandtypen i boringerne er vurderet til at være reduceret vandtype C og D. Der er hhv. 9,5 og 22 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel til lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse og industri indenfor BNBO. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BN- BO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Sdr. Borup Vandværk Side 9 af 9

104 Sdr. Borup Vandværk Side 10 af 9

105 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Stevnstrup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Da der i umiddelbar nærhed af boringen findes en V2 kortlagt lokalitet, anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 5,08 ha 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) C Ja Nej 0 % Lav 2,74 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,36 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Stevnstrup Vandværk Side 1 af 8

106 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Stevnstrup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Stevnstrup Vandværk Side 2 af 8

107 Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen overlejret af ca. 30 m ler. GVD til indvindingsmagasinerne udgør en mindre del af NN, idet der i hht. modellen sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinerne beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Stevnstrup Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,08 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Stevnstrup Vandværk Side 3 af 8

108 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 2,12 Landbrug (permanent græs) 0,62 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 1,12 Bebyggelse 0,85 Vej/transport 0,11 Sø og vandløb - Rekreativt område 0,28 Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 5,10 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Stevnstrup Vandværk Side 4 af 8

109 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Stevnstrup Vandværk Side 5 af 8

110 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1988 Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 8,6 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 28,5 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi C <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,36 kr/m³ Indv./år kr ,61 kr/m³ Indv./år kr ,49 kr/m³ Indv./år m³/år 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Stevnstrup Vandværk Side 6 af 8

111 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i boringen indenfor BNBO, og det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses i boring i hht. Jupiter et lerdæklag i mættet zone på mere end 25 meter og dæklaget over magasinet yder dermed god beskyttelse mod nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen er reduceret vandtype C. Sulfatindholdet er dog svagt stigende, hvilket tyder på øget sårbarhed af magasinet. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der flere V1 og V2 lokaliteter i nærområdet, men ingen i BNBO. Der ligger lokalitet lige nord for boringen, V2, Collstrup træimprægnering, periode ikke oplyst, hvor der er fundet forurening med Arsen, Chrom, Kobber, PAH, andre aromatiske forbindelser og tungmetaller. Og lokalitet beliggende lige vest for BNBO, V1, Servicestation fra , hvor der endnu ikke har været konstateret forurening. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift og bebyggelse samt mindre arealer med natur, landbrug med permanent græs, rekreativt område og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelsen på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet samt øvrige forureninger på industriarealerne udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i byområdet. Endvidere er der i BNBO 8 private haver/gårdspladser og en fodboldbane. Desuden ligger boringen tæt ved byvej. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industri i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger ca. 7 matrikler foruden vandværksgrunden indenfor BNBO. De samlede erstatningsomkostninger for bebyggelse vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,09 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 1,09 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år Stevnstrup Vandværk Side 7 af 8

112 Konklusion Der er ikke påvist pesticider eller MTBE i boringen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer, men rentvandsanalyser viser intet indhold. Pga. konstateret forurening meget tæt på boringen anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Vandtypen i boringen er vurderet til at være reduceret vandtype C. Der er mere end 25 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte magasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indenfor BN- BO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord. Dette gælder også for udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Stevnstrup Vandværk Side 8 af 8

113 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Stevnstrup Vestre Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Omkostningerne er relativt store og i forbindelse med indsatsplanlægningen bør det overvejes, om det stadig er proportionalt at beskytte. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 24,94 ha -3 % (-14 mm/år) 87 % (388 mm/år) CX / CX Ja / Ja Nej / Nej 0 % Ingen 22,92 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,50 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Stevnstrup Vestre Vandværk Side 1 af 8

114 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Stevnstrup Vestre Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder begge fra kalkmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er indvindingsmagasinet boringsnært overlejret af ca. 30 m ler. Boringerne ligger i en dal nær et vandløb og vådområde, og modellen beregner en gennemsnitlig opadrettet gradient fra kalkmagasinet til det overliggende sandmagasin Stevnstrup Vestre Vandværk Side 2 af 8

115 Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Stevnstrup Vestre Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,94-3 % (-14 mm/år) Nettonedbør i BNBO 87 % (388 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Stevnstrup Vestre Vandværk Side 3 af 8

116 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 22,92 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,61 Bebyggelse 0,97 Vej/transport 0,45 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 24,94 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Stevnstrup Vestre Vandværk Side 4 af 8

117 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Stevnstrup Vestre Vandværk Side 5 af 8

118 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1990 / 1997 Filter (m u.t.) / Vandspejl (m u.t.) 1,57 / 1,51 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 39 / 30,2 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi CX / CX <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,50 kr/m³ Indv./år kr ,83 kr/m³ Indv./år kr ,66 kr/m³ Indv./år m³/år -3 % (-14 mm/år) 87 % (388 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Stevnstrup Vestre Vandværk Side 6 af 8

119 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i begge boringerne indenfor BNBO, og det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. I boringerne ses der i hht. Jupiter lerdæklag i mættet zone på mere end 23 meter. Vandtypen i boringerne vurderes til at være vandtype C. Lerdæklaget over magasinet yder dermed god beskyttelse, og der er lav sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 og V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med bebyggelse, natur og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er 3 nedsivningsanlæg og 1 nedgravet olietank i BNBO. Endvidere er der i BNBO 3 private haver/gårdspladser og landevej, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af skov- og landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,50 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 3 ejendomme indenfor BNBO. Ved 3 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 0,97 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,02 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,52 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i nogen af boringerne. Der er også undersøgt for MTBE i boringerne, men ikke fundet. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold Stevnstrup Vestre Vandværk Side 7 af 8

120 Lerdæklaget i den mættede zone i BNBO er mere end 23 meter tykt, og giver god beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nitrat. Der er gennemsnitlig opadrettet gradient, men oppumpning vil dog trække overfladevand ned til boringen. Desuden er den opadrettede gradient beskeden og der vil være områder, hvor der er nedadrettet gradient. Der er desuden lav forsyningssikkerhed og det anbefales derfor at beskytte overfor pesticider. Vandtypen er reduceret, type C. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO ikke er nogen sårbarhed overfor nitrat (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord i BN- BO, samt pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO kan dog udgøre en potentiel forureningsrisiko bla. pga. sænkningstragt ved indvinding. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det kan dog i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendigt. Omkostningerne er relativt store og i forbindelse med indsatsplanlægningen bør der overvejes, om det samlet set stadig er proportionalt at beskytte. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Stevnstrup Vestre Vandværk Side 8 af 8

121 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Strømmen Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO'erne. Yderligere grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO erne kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Da der i boring er påvist miljøfremmede stoffer, anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater - også i de øvrige boringer. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Beregningsmetode Verdo model (MODFLOW) Verdo model (MODFLOW) BNBO areal 2,43 ha 14,47 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 0 % (23 mm/år) 1 % (18 mm/år) Nettonedbør i BNBO 4 % (194 mm/år) 19 % (341 mm/år) Redox vandtype C C / - Analyseret for pesticider Ja Ja / Nej Fund af pesticider Nej Ja / Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0 % 0 % Sårbarhed Middel Middel Areal der skal beskyttes 0,00 ha 10,54 ha Restriktion (indsats) Ingen pesticider Ingen pesticider Omkostning i alt kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0,00 kr/m³ Indv./år 0,06 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Strømmen Vandværk Side 1 af 10

122 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Strømmen Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er fordelt med 35% til hver af boringerne DGU nr og Strømmen Vandværk Side 2 af 10

123 , der indvinder fra et nedre sandmagasin, og 30% til boring DGU nr , der indvinder fra et øvre sandmagasin. BNBO erne er afgrænset af 0,5 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Det nedre sandmagasin, hvor boring og indvinder fra, er i hydraulisk kontakt med kalkmagasinet, hvor en del af vandet hentes fra. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er sandmagasinet inden for BNBO et til overlejret af m ler, mens sand- og kalkmagasinet lokalt omkring boring DGU nr og er overlejret af 5-10 m mættet ler. GVD til indvindingsmagasinerne udgør en mindre del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinerne beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Strømmen Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,43 0 % (23 mm/år) 4 % (194 mm/år) / ,47 1 % (18 mm/år) 19 % (341 mm/år) Strømmen Vandværk Side 3 af 10

124 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Strømmen Vandværk Side 4 af 10

125 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) - 6,17 Landbrug (permanent græs) - 0,94 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - - Skov - 3,43 Natur 0,26 0,98 Bebyggelse 1,77 1,89 Vej/transport 0,40 1,06 Sø og vandløb - - Rekreativt område - - Øvrigt beskyttet natur - - Industri - - Areal ialt 2,43 ha 14,47 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - - V Strømmen Vandværk Side 5 af 10

126 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO Strømmen Vandværk Side 6 af 10

127 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår / 2013 Filter (m u.t.) 27,5-45,5 67,5-76,5 / - Vandspejl (m u.t.) 20,07 38,7 / 0 Geologi Sand Sand Samlet lertykkelse over indtag 11 22,5 / - Redox vandtype C C / - Nitratkoncentration <0,50 mg/l <0,50 mg/l / - Analyseret for pesticider Ja Ja / Nej Fund af pesticider Nej Ja / Nej Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi Område med drikkevandsinteresser Område med særlige drikkevandsinteresser 0 % 0 % I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,06 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,10 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,08 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 0 % (23 mm/år) 1 % (18 mm/år) Nettonedbør i BNBO 4 % (194 mm/år) 19 % (341 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvin Strømmen Vandværk Side 7 af 10

128 ding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er undersøgt for pesticider og MTBE i de to ældste boringer, boring og Der er også undersøgt for chlorerede opløsningsmidler i boring Der er ikke undersøgt for chlorerede opløsningsmidler i boring og ej heller øvrige oliestoffer i boringerne. Der er ikke konstateret MTBE i boring og Der er dog i boring konstateret indhold af pesticidet desethyl-atrazin på 0,012 μg/l i 2011 og de chlorerede opløsningsmidler trichlorethylen og 2,6-dichlorphenol, på hhv. 7,4 og 0,037 μg/l i Ingen af stofferne er genfundet. Analyserne fra boring overskrider dog ikke grænseværdien for enkeltpesticider på 0,1 μg/l. Vandet i boring og er vandtype C, reduceret og ikke nitratholdig. Sulfatindholdet i boringerne er højt og viser for boring stigende tendens, hvilket tyder på øget sårbarhed af magasinet. Der ses i hht. Jupiter varierende lerdæklag i boringerne. I boringerne ses lerdæklag i mættet zone på hhv. 7 og 14,3 meter. Dæklagene over magasinet yder dermed nogen beskyttelse, og der er nogen sårbarhed overfor nitrat. Der er i hht. Jupiter ingen vandanalyser og ingen oplysninger om filtersætningen i boring , idet boringen er fra Det forudsættes, at filter er sat i det nedre sandmagasin (ca. 47,5-66 meter) og vandspejlet fremgår af Jupiter til at være i 35 m.u.t. Der ses i så fald et lerdæklag i boringen på 11,5 meter i mættet zone og dæklaget over magasinet yder dermed nogen beskyttelse mod nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 og V2 kortlagte lokaliteter i BN- BO. Der findes dog lokalitet øst for det nordlige BNBO, V1, Servicestation fra , hvor der muligvis kan været forurening. Der findes også lokalitet lige midt mellem de to BNBO'er, V2 og V1, Forlystelser, sport og andet ikke specificeret, hvor der er konstateret forurening og hvor der muligvis kan være yderligere forurening. Arealanvendelsen indenfor det sydvestlige BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, skov og bebyggelse samt mindre arealer med landbrug med permanent græs, natur og vej. Arealanvendelsen indenfor det nordlige BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i byområdet og 2 nedgravede olietanke i BNBO. Endvidere er der i BNBO til de 2 kildepladser hhv. ca. 20 og 4 private haver/gårdspladser. Der er enkelte veje i byområdet og en motorvej, der går gennem BNBO Strømmen Vandværk Side 8 af 10

129 Økonomi Værdiforringelsen af skov- og landbrugsarealerne i det sydvestlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,04 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Da der i det nordlige BNBO er tale om et område, som stort set udelukkende udgøres af bebyggelse, vurderes omkostningerne til erstatning for ophør af brug af pesticider, samt en begrænsning på brugen af nitrat, til at være 0 kr. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 3 ejendomme indenfor det sydvestlige BNBO. Ved 3 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 1,89 ha, vurderes omkostningerne at være kr Hvis boligejerne i det nordlige BNBO skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne at være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger ca. 22 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr De samlede erstatningsomkostninger for bebyggelse vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,02 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,06 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har særdeles høj forsyningssikkerhed. Ny kildeplads ved Tebbestrup er under udbygning og vandværket har forbindelsesledning til Kristrup og Vorup Vandværk. Konklusion Der er påvist desethyl-atrazin, trichlorethylen og dichlorphenol i boring i Ingen af stofferne er genfundet. Der er kun undersøgt for MTBE og ikke for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer undtagen i boring Vandtypen i boringerne er vurderet til at være reduceret vandtype C. Der er hhv. 7, 11,5 og 14,3 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indebærer en risiko. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i begge BNBO. Da der er fundet flere stoffer i en boring anbefales det, at der analyseres for chlorerede opløsningmidler og aromater i alle tre boringer inden iværksættelse af restriktioner overfor pesticider. Der er også mulighed for at de påviste stoffer kan stamme fra øvrige områder af magasinet eller fra utætheder i boringens forerør. Det anbefales på den bag Strømmen Vandværk Side 9 af 10

130 grund, at boringernes tæthed i forhold til nedsivning langs/gennem forerør undersøges. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig bl.a. fordi en stor del af grundvandet dannes udenfor BNBO, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Strømmen Vandværk Side 10 af 10

131 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Sødring - Udbyhøj Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Det kan dog i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendigt både overfor pesticider og nitrat. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år AEM 1,24 ha 1 % (30 mm/år) 1 % (30 mm/år) A / B Ja / Ja Nej / Nej 0 % Høj 0,92 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,05 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 1 af 8

132 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Til beregning af BNBO for boringerne til Sødring-Udbyhøj Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM). Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en et-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 2 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux samt som en procentdel af indvindingsmængden. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 2 af 8

133 Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Sødring - Udbyhøj Vandværk Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO / ,24 1 % (30 mm/år) 1 % (30 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 3 af 8

134 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 0,92 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,17 Bebyggelse - Vej/transport 0,15 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 1,24 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 4 af 8

135 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 5 af 8

136 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1984 / 1992 Filter (m u.t.) / Vandspejl (m u.t.) 1,46 / 0,86 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 2 / 0 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi A / B 30,00 mg/l / 30,00 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,05 kr/m³ Indv./år kr ,08 kr/m³ Indv./år kr ,07 kr/m³ Indv./år m³/år 1 % (30 mm/år) 1 % (30 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 6 af 8

137 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler. I hht. Jupiter er der hhv. 0 og 2 meter lerdæklag i mættet zone i boringerne, og vandet i boringerne er vurderet til at være vandtype A og B, oxideret og med indhold af nitrat på 30 mg/l. Dette bekræftes af den lave ionbytning, som indikerer, at vandet ikke har været gennem lerlag med ionbytningskapacitet. Det vurderes, at dæklagene over magasinet ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, og der er høj sårbarhed. BNBO ligger ifølge gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Randers Kommune oplyser, at boringen ligger tæt på landevejen, der går gennem BN- BO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter vurderes at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,08 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Der er ingen bebyggelse i BNBO. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Analyser af grundvandet i har i flere år vist et indhold af nitrat på mg/liter. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer, men rentvandsanalyser viser intet indhold. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være oxideret vandtype A og B, med et indhold af nitrat de sidste mange år på ca. 30 mg/l. Desuden er der intet lerdæklag til beskyttelse. Grundvandsdannelsen indenfor BNBO er meget lille, 1%, og en indsats overfor nitrat i BNBO alene vil ikke have nogen effekt. Vandtypen i boringerne er vurderet til at være oxideret vandtype A og B, med et indhold af nitrat de sidste mange år på ca. 30 mg/l. Desuden er der intet lerdæklag til beskyttelse Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 7 af 8

138 Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indenfor BN- BO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på landbrugsjord indenfor BNBO. Det vurderes ikke proportionalt at beskytte mod nitrat, da grundvandsdannelsen er meget beskeden indenfor BNBO. Dette skal dog ses i sammenhæng med indsatsplanen, hvor det bør vurderes, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet i BN- BO. Det kan anbefales, at der efter en konkret vurdering af forholdene på stedet laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faskiner eller andet, der sikrer afledning bort fra BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Sødring - Udbyhøj Vandværk Side 8 af 8

139 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Sønderbæk Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Det kan dog i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendigt både overfor pesticider og nitrat. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år AEM 3,04 ha 2 % (65 mm/år) 2 % (65 mm/år) B / BX Ja / Ja Ja / Nej 0 % Høj 2,83 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,04 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Sønderbæk Vandværk I/S Side 1 af 8

140 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Til beregning af BNBO for boringerne til Sønderbæk Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM). Indvindingstilladelsen på m³/år er individuelt fordelt mellem boringerne, med 880 m³/år på boring DGU nr og m³/år på boring DGU nr Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en et-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 2 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux samt som en procentdel af indvindingsmængden. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og Sønderbæk Vandværk I/S Side 2 af 8

141 udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Sønderbæk Vandværk I/S Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO / ,04 2 % (65 mm/år) 2 % (65 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Sønderbæk Vandværk I/S Side 3 af 8

142 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 1,36 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 1,47 Natur 0,21 Bebyggelse - Vej/transport - Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 3,04 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Sønderbæk Vandværk I/S Side 4 af 8

143 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Sønderbæk Vandværk I/S Side 5 af 8

144 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1987 / 2008 Filter (m u.t.) / 79,4-91,4 Vandspejl (m u.t.) 32,8 / 34,53 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 15 / 6 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi B / BX 16,00 mg/l / 17,00 mg/l Ja / Ja Ja / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,04 kr/m³ Indv./år kr ,07 kr/m³ Indv./år kr ,06 kr/m³ Indv./år m³/år 2 % (65 mm/år) 2 % (65 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Sønderbæk Vandværk I/S Side 6 af 8

145 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer og MTBE i boring Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der er konstateret indhold af pesticidet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i boring på 0,012 μg/l i 2008, og ikke påvist i senere prøver. I boring er det ikke konstateret. Der ses varierende lerdæklag i boringerne. I boring ses i hht. Jupiter lerdæklag i mættet zone på ca. 15 meter. I boring ses der et lerdæklag på 6 meter i mættet zone. Lav ionbytning viser, at der ikke er beskyttende lerlag i oplandet til boringerne. Dæklaget over magasinet yder dermed ikke tilstrækkelig beskyttelse, og der er høj til middel sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringerne er vurderet til vandtype B, med et indhold af nitrat på 16 og 17 mg/l. Nitratindholdet i boring har været jævnt stigende i de sidste 25 år - på boring er der kun én boringskontrol. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor den nordlige del af BNBO udgøres hovedsageligt af skov. Arealanvendelsen indenfor den sydlige del af BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med natur i det boringsnære område. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på skov- og landbrugsjord. Randers Kommune oplyser, at der ikke er andre kendte forureningkilder i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af skov- og landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat/l vurderes at være kr Den årlige enhedsomkostning i 25 år er på ca. 0,07 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Der er ingen bebyggelse i BNBO. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Dette er dog efter Randers kommunes oplysninger steget yderligere og det vurderes at indvindingstilladelsen burde lyde på m³, hvorfor denne mængde er anvendt i stedet. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er konstateret indhold af BAM i boring i 2008 lige over detektionsgrænsen og ikke senere. Nitrat er konstateret i begge boringer Sønderbæk Vandværk I/S Side 7 af 8

146 Lerdæklaget over magasinet er af varierende tykkelse, men yder middel til ingen beskyttelse. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel til høj forureningsrisiko (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord indebærer en risiko. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Det vurderes ikke proportionalt at beskytte overfor nitrat, da grundvandsdannelsen indenfor BNBO er beskeden. Dette skal dog ses i sammenhæng med indsatsplanen, hvor det bør vurderes, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat. Utætheder i boringens forerør kan måske været årsag til pesticidindholdet i boring Det anbefales på den baggrund, at boringernes tæthed i forhold til nedsivning langs/gennem forerør undersøges. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Sønderbæk Vandværk I/S Side 8 af 8

147 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Torup Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Da der ikke er landbrugsjord i BNBO, er der ikke mulighed for at lave restriktioner overfor nitrat. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Det kan dog i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig overfor både pesticider og nitrat. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år AEM 0,69 ha 15 % (171 mm/år) 15 % (171 mm/år) B Ja Nej 0 % Høj 0,05 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr. 595 Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,00 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Torup Vandværk Side 1 af 8

148 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Til beregning af BNBO for boringen hørende til Torup Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM). Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet den samlede indvinding på vandværket er < m³/år. Boringen indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en et-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 2 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux samt som en procentdel af indvindingsmængden. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Torup Vandværk Side 2 af 8

149 Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Torup Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,69 15 % (171 mm/år) Nettonedbør i BNBO 15 % (171 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Torup Vandværk Side 3 af 8

150 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 0,05 Natur - Bebyggelse 0,62 Vej/transport 0,02 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 0,69 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Torup Vandværk Side 4 af 8

151 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1992 Filter (m u.t.) 6-10 Vandspejl (m u.t.) 0 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 0,3 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde B 5,00 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser 0 % Torup Vandværk Side 5 af 8

152 Økonomi I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr. 595 Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år kr ,00 kr/m³ Indv./år m³/år 15 % (171 mm/år) 15 % (171 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i boringen indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. I boring findes der i hht. Jupiter 0,3 meter ler, men det vides ikke, om det er i mættet zone, da der ikke foreligger pejlinger. Lerlaget er dog af en sådan tykkelse, at det ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nedsivende miljøfremmede stoffer indenfor BNBO. Vandtypen er bestemt som B og med et indhold af nitrat på 5 mg/l i Der er kun foretaget en råvandsanalyse, men rentvandsanalyser viser siden midten af 1990'erne et indhold på ca. 6 mg/l. BNBO ligger jf. gældende udpegning udenfor IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO Torup Vandværk Side 6 af 8

153 Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med skov og vej. Det lille stykke skov, der ligger i BNBO, vurderes til at være træer mellem to ejendomme og tillægges ejendommenes areal. En trussel fra arealanvendelsen udgøres derfor af håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i landsbyområdet og at der er 3 private haver/gårdspladser i BNBO. Økonomi Da der er tale om et område, som stort set udelukkende udgøres af bebyggelse og vej, vurderes omkostningerne til erstatning for ophør af brug af pesticider, samt en begrænsning på brugen af nitrat, til at være 0 kr. Det lille stykke skov, der er mellem de to ejendomme, tillægges ejendommenes areal, og det vurderes, at det ikke er sansynligt, at der gødes på arealet. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til industri og bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 3 ejendomme indenfor BNBO. Ved 3 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 0,62 + 0,05 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,26 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har uacceptabel lav forsyningssikkerhed. Kun 1 boring, ingen rentvandsbeholder og ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer, men rentvandsanalyser viser intet indhold. Vandtypen i boringen er vurderet til at være oxideret vandtype B med et nitrat indhold på 5-6 mg/ l, uden et lerdæklag til beskyttelse. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indenfor BNBO indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Da der ikke er landbrugsjord i BNBO er der ikke mulighed for at lave restriktioner overfor nitrat. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig både overfor pesticider og nitrat, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af proportionalitet Torup Vandværk Side 7 af 8

154 Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Torup Vandværk Side 8 af 8

155 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Tånum Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Da der i rent vand er påvist aromater og fordi der i nærhed af boringen er en muligt forurenet grund på V1, hvor der er fundet aromater, anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 15,89 ha 41 % (72 mm/år) 187 % (330 mm/år) C Ja Nej 0 % Middel 7,12 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,34 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Tånum Vandværk I/S Side 1 af 9

156 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Tånum Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er Tånum Vandværk I/S Side 2 af 9

157 Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af m ler. GVD til indvindingsmagasinet består delvis af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i overliggende sandmagasiner. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Tånum Vandværk I/S Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO ,89 41 % (72 mm/år) Nettonedbør i BNBO 187 % (330 mm/år) Tånum Vandværk I/S Side 3 af 9

158 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Tånum Vandværk I/S Side 4 af 9

159 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 3,25 Landbrug (permanent græs) 0,62 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 3,25 Natur 1,51 Bebyggelse 1,04 Vej/transport 0,41 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur 5,81 Industri - Areal ialt 15,89 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Tånum Vandværk I/S Side 5 af 9

160 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Tånum Vandværk I/S Side 6 af 9

161 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1990 Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 3,79 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 13 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi C <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,34 kr/m³ Indv./år kr ,54 kr/m³ Indv./år kr ,44 kr/m³ Indv./år m³/år 41 % (72 mm/år) 187 % (330 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Tånum Vandværk I/S Side 7 af 9

162 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er ikke konstateret indhold af pesticider i boring Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog indhold af 4 forskellige aromater i 2002: Toluen, O-xylen, M-P-xylen og Ethylbenzen på hhv. 0,14, 0,04, 0,05 og 0,03 μg/l. Stofferne er ikke påvist igen. Der ses i hht. Jupiter et lerdæklag i mættet zone på ca. 13 meter. Vandet i boringen er vurderet til at være vandtype C, reduceret og uden nitrat. Sulfatindholdet i boringen viser stigende tendens, hvilket tyder på øget sårbarhed af magasinet. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet yder nogen beskyttelse, og der er middel sårbarhed. BN- BO ligger ifølge gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift, skov og beskyttet natur, natur og bebyggelse samt mindre arealer med landbrug med permanent græs og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er 1 privat have/gårdsplads og 1 mindre lokalvej, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 1 ejendom indenfor BNBO. Ved 1 ejendom og et totalt areal på 1,04 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,06 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,40 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år med jævnt faldende vandforbrug. Vandværket har særdeles høj forsyningssikkerhed. Kun 1 boring men forberedt tilkobling til Verdos ledningsnet. Hvis Tånum Vandværk nedlægges overtages forsyningen af Verdo ifølge Vandforsyningsplan Tånum Vandværk I/S Side 8 af 9

163 Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boring Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen, men der er i rent vand påvist aromater i Disse er ikke genfundet. Der er ca. 13 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan yde nogen beskyttelse af grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Vandtypen i boringen er dog vurderet til at være reduceret vandtype C. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord og udenomsarealer indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Da der er påvist aromater i rent vand anbefales det dog, at der analyseres for olie/aromater inden iværksættelse af restriktioner overfor pesticider. Endvidere anbefales det at følge sulfatindholdet nøje. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Tånum Vandværk I/S Side 9 af 9

164 Tånum Vandværk I/S Side 10 af 9

165 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Uggelhuse Øst Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Da der i rent vand er påvist aromater, anbefales det at undersøge for aromater i råvandet. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 7,42 ha 4 % (27 mm/år) 36 % (220 mm/år) CX / C Ja / Ja Nej / Nej 0 % Middel 1,31 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,05 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 1 af 8

166 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Uggelhuse Øst Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. BoringDGU nr indvinder fra kalkmagasinet, og boring DGU nr indvinder både fra kalkmagasiner og det overliggende sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er kalk og sandmagasinet ved boringerne i hydraulisk kontakt og overlejret af ca. 3 m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en lille del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 2 af 8

167 Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Uggelhuse Øst Vandværk I/S Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,42 4 % (27 mm/år) Nettonedbør i BNBO 36 % (220 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 3 af 8

168 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 0,84 Landbrug (permanent græs) 0,22 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 0,25 Natur 2,28 Bebyggelse 2,79 Vej/transport 1,04 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 7,42 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 4 af 8

169 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 5 af 8

170 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1974 / 1935 Filter (m u.t.) 42 -? / 4-52 Vandspejl (m u.t.) 1 / -0,5 Geologi Sand/Kalk Samlet lertykkelse over indtag 12 / 0 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi CX / C <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,05 kr/m³ Indv./år kr ,08 kr/m³ Indv./år kr ,07 kr/m³ Indv./år m³/år 4 % (27 mm/år) 36 % (220 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 6 af 8

171 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog indhold af 4 forskellige aromater i 2002 og 2003: Toluen, O-xylen, M-P-xylen og Ethylbenzen på hhv. 0,8, 0,14, 0,35 og 0,088 μg/l. Stofferne er ikke påvist efter Der ses i hht. Jupiter i boring et lerdæklag i mættet zone på ca. 12 meter. Lithologien i boring er ikke beskrevet indenfor de øverste 45 meter, og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede. Ionbytningen på 0,93 tyder dog ikke på, at der er et stort lerlag til beskyttelse. Vandet i boringerne er vurderet til at være vandtype C, reduceret og uden nitrat. Sulfatindholdet i boringerne er stabilt med en lille stigning i den sidste prøve for boring Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet yder nogen beskyttelse, og der er middel sårbarhed. BNBO ligger iflg. Gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog Lokalitet umiddelbart sydøst for BNBO, V1, Autoværksted fra , muligt forurenet grund. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse,natur og vej samt mindre arealer med landbrug med omdrift, skov og landbrug med permanent græs. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i byområdet og 1 jordvarmeanlæg i BNBO. Endvidere er der i BNBO 23 private haver/gårdspladser og 1 større vej, der går gennem BNBO tæt ved boringen (indendørs). Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 22 matrikler indenfor BNBO foruden vandværket, hvilket vil svare til i alt kr De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,15 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 7 af 8

172 indvundet ca m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringerne. Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringerne, men der er i rent vand påvist aromater i 2002 og Disse er ikke genfundet efter Der er ca. 12 meter lerdæklag tilstede indenfor BNBO til den ene boring, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer og i den anden er lerdæklaget ikke kendt. Vandtypen i boringerne er dog vurderet til at være reduceret vandtype C. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord og udenomsarealer indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Dog anbefales det, at der analyseres for aromater inden iværksættelse af restriktioner overfor pesticider. Endvidere anbefales det at følge sulfatindholdet nøje. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet. Det kan anbefales, at der laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faste grøfter, faskiner eller andet. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Uggelhuse Øst Vandværk I/S Side 8 af 8

173 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Virring Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi der er god beskyttelse og omkostningerne er for store i forhold til indvindingens størrelse og den lille ekstra sikkerhed. Grundvandsbeskyttelse kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 10,28 ha 180 % (245 mm/år) 219 % (298 mm/år) DX Ja Nej 0 % Lav 8,23 ha Ingen restriktion Omkostning i alt - Årlig enhedsomkostning i 25 år* - * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Virring Vandværk Side 1 af 8

174 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Virring Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er meget lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, der bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. En nærliggende markvandingsboring påvirker desuden afgrænsningen af BNBO et. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Virring Vandværk Side 2 af 8

175 Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen overlejret af mere end m ler. GVD til indvindingsmagasinet består delvis af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et fra overliggende sandmagasiner. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringen. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Virring Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO , % (245 mm/år) Nettonedbør i BNBO 219 % (298 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Virring Vandværk Side 3 af 8

176 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 8,18 Landbrug (permanent græs) 0,04 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,46 Bebyggelse 0,98 Vej/transport 0,62 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 10,28 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Virring Vandværk Side 4 af 8

177 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Virring Vandværk Side 5 af 8

178 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 1971 Filter (m u.t.) 54,5-70 Vandspejl (m u.t.) 64 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 23 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi DX <0,50 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 1,40 kr/m³ Indv./år kr ,34 kr/m³ Indv./år kr ,87 kr/m³ Indv./år m³/år 180 % (245 mm/år) 219 % (298 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Virring Vandværk Side 6 af 8

179 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i boringen indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boringen. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Oplysningen i tabel 5 om at vandspejlet er i 64 m.u.t. antages at være fejlbehæftet. Der er efter udtrækket fra Jupiter foretaget en pejling i 2013, hvor vandspejlet er oplyst til knap 27 m.u.t. Dette betyder, at der vil være ca. 16 meter lerdæklag i mættet zone. Vandet i boringen er vurderet til at være vandtype C på grænsen til D, reduceret og uden nitrat. Sulfatindholdet i boringerne er stabilt lavt. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet yder god beskyttelse, og der er lav sårbarhed overfor nitrat. BN- BO ligger ifølge gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med bebyggelse, vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret i byområdet i BNBO. Endvidere er der i BNBO 4 private haver/gårdspladser og 2 mindre veje, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 1 ejendom indenfor BNBO. Ved 1 ejendom og et totalt udenomsareal på 0,98 ha, vurderes omkostningerne at være ca. kr Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne at være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 3 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr De samlede erstatningsomkostninger til bebyggelse vurderes dermed til at være ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,16 kr/m³ indvinding/år.. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 1,56 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år med faldende tendens. Vandværket har lav forsyningssikkerhed. Kun 1 boring og ingen nødforbindelse til andre vandværker Virring Vandværk Side 7 af 8

180 Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringen. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer, men rentvandsanalyser viser intet indhold. Vandtypen i boringen er vurderet til at være reduceret vandtype D. Det vurderes endvidere, at der er er et lerdæklag i mættet zone på 16 meter. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en lav sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indenfor BN- BO indebærer en risiko. Det vurderes dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet, på grund af indvindingens størrelse og relativt lille risiko for pesticidforurening. Det skal dog understreges, at det i forbindelse med indsatsplanlægningen kan vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, som skal ligge til grund for vurdering af tiltag. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Virring Vandværk Side 8 af 8

181 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Vorup Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 7,22 ha 1 % (18 mm/år) 8 % (181 mm/år) CX Ja Nej 0 % Middel 0,00 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,00 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Vorup Vandværk I/S Side 1 af 8

182 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Vorup Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringen indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er indvindingsmagasinet inden for BNBO et overlejret af m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en mindre del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringen. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved af Vorup Vandværk I/S Side 2 af 8

183 grænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Vorup Vandværk I/S Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,22 1 % (18 mm/år) 8 % (181 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Vorup Vandværk I/S Side 3 af 8

184 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,63 Bebyggelse 5,16 Vej/transport 1,12 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur 0,30 Industri - Areal ialt 7,21 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Vorup Vandværk I/S Side 4 af 8

185 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Vorup Vandværk I/S Side 5 af 8

186 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår 2002 Filter (m u.t.) Vandspejl (m u.t.) 40,41 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 8 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi CX 0,51 mg/l Ja Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr. 0 Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,00 kr/m³ Indv./år kr. 0 0,00 kr/m³ Indv./år kr. 0 0,00 kr/m³ Indv./år m³/år 1 % (18 mm/år) 8 % (181 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Vorup Vandværk I/S Side 6 af 8

187 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider, chlorerede opløsningsmidler og oliestoffer i boringen indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der ses i boring i hht. Jupiter 6 meter lerdæklag i mættet zone. Ionbytningen på 0,56 tyder dog ikke på, at lerlaget yder nogen beskyttelse. Vandet i boringerne er vurderet til at være vandtype C, reduceret og uden nitrat. Sulfatindholdet i boringen er dog meget højt. Det vurderes, at lerdæklagene over magasinet ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, og der er høj sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger ifølge gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog lokalitet , V1, Autoværksted fra , hvor der har været aktiviteter, der muligvis har kunnet forårsage forurening. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse og vej samt mindre arealer med natur/park/grønt område. En trussel fra arealanvendelsen udgøres af håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i byområdet og 1 nedgravet olietank i BNBO. Endvidere er hele BNBO udbygget byområde, primært villakvarter og der er flere veje i byområdet, der går gennem BNBO. Økonomi Da der er tale om et område som stort set udelukkende udgøres af bebyggelse og vej, vurderes omkostningerne til erstatning for ophør af brug af pesticider, samt en begrænsning på brugen af nitrat, til at være 0 kr. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til industri og bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 44 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,06 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har høj forsyningssikkerhed. Vandværket har kun 1 boring og lille kapacitet af rentvandsbeholder, men har forbindelsesledning til Strømmen Vandværk. Hvis Vorup Vandværk nedlægges overtages forsyningen ifølge Vandforsyningsplan 2013 af Strømmen Vandværk. Konklusion Der er ikke konstateret olie, pesticider eller chlorerede opløsningsmidler i boringerne. I BNBO for boring yder lerdæklagene ikke tilstrækkelig beskyttelse, og der er høj sårbarhed overfor nitrat. Vandtypen er dog reduceret, vandtype C, men med meget højt sulfatindhold og næsten ingen ionbytning. Det vurderes på den baggrund, at Vorup Vandværk I/S Side 7 af 8

188 der indenfor BNBO er middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Det skal dog understreges at i forbindelse med indsatsplanlægningen kan det vurderes at yderligere beskyttelse er nødvendig, og det bør derfor være en samlet vurdering af omkostningerne til grundvandsbeskyttelse som skal ligge til grund for vurdering af proportionalitet. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Vorup Vandværk I/S Side 8 af 8

189 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Værum By Vandværk I/S Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi der er god beskyttelse og omkostningerne er for store i forhold til den lille ekstra sikkerhed. Grundvandsbeskyttelse kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 11,85 ha 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) DX / DX Ja / Ja Nej / Nej 0 % Lav 11,48 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,55 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Værum By Vandværk I/S Side 1 af 9

190 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Værum By Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringerne er lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen, der desuden er afhængig af det simulerede toppunkt i potentialekortet mod sydvest, har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og Værum By Vandværk I/S Side 2 af 9

191 udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af ca. 100 m ler. GVD til indvindingsmagasinet udgør en mindre del af NN, idet der sker en stor horisontal strømning i det overliggende sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning til boringerne. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Anlæg: Værum By Vandværk I/S Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO / ,85 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) Værum By Vandværk I/S Side 3 af 9

192 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Værum By Vandværk I/S Side 4 af 9

193 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 11,48 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,45 Bebyggelse 0,01 Vej/transport - Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 11,93 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Værum By Vandværk I/S Side 5 af 9

194 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Værum By Vandværk I/S Side 6 af 9

195 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1971 / 1997 Filter (m u.t.) / Vandspejl (m u.t.) 66,6 / 0 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 91 / 90 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi DX / DX <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,55 kr/m³ Indv./år kr ,92 kr/m³ Indv./år kr ,73 kr/m³ Indv./år m³/år 0 % (0 mm/år) 0 % (0 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Værum By Vandværk I/S Side 7 af 9

196 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider og MTBE i begge boringerne indenfor BNBO, og det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses i hht. Jupiter mere end 24 meter lerdæklag i mættet zone på boringerne, ionbytningen er meget høj omkring 4 og dæklagene over magasinet yder dermed god beskyttelse mod nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen er vurderet til reduceret vandtype D i begge boringer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor den boringsnære del af BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift. Arealanvendelsen indenfor den vestlige del af BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med landbrug med permanent græs og natur. En trussel fra arealanvendelsen i den boringsnær del af BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i den vestlige del af BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er 1 gyllebeholder og 1 privat have/gårdsplads i BN- BO. Økonomi Værdiforringelsen af skov- og landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,55 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriområder, gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 1 ejendom indenfor BNBO. Ved 1 ejendom og et totalt bebyggelsesareal på 2,62 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,07 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,62 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet knap m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker Værum By Vandværk I/S Side 8 af 9

197 Konklusion Der er ikke påvist pesticider i nogen af boringerne. Der er også undersøgt for MTBE i boringerne, men ikke fundet. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Lerdæklaget i den mættede zone i BNBO er mere end 24 meter tykt, og giver god beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nitrat. Desuden er vandtypen reduceret, type D. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er lav sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord i BNBO, samt pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BN- BO kan dog udgøre en potentiel forureningsrisiko. Det vurderes dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed. En eventuel beskyttelse skal dog overvejes i forbindelse med indsatsplanlægningen, hvor vurderingen også inddrager grundvandsdannende områder udenfor BNBO. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Værum By Vandværk I/S Side 9 af 9

198 Værum By Vandværk I/S Side 10 af 9

199 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Ø. Velling Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 2,32 ha 24 % (293 mm/år) 24 % (287 mm/år) BX / BX Ja / Ja Ja / Ja 0 % Høj 1,87 ha Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,18 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Ø. Velling Vandværk Side 1 af 8

200 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Ø. Velling Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringerne indvinder begge fra et sandmagasin. Strømningsretningen i sandmagasinet er styret af afgrænsningen af magasinet mod syd og øst i modellen. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af ca. 6 m ler. GVD er større end NN, da GVD delvis består af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det øvre sandmagasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringerne Ø. Velling Vandværk Side 2 af 8

201 Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Ø. Velling Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,32 24 % (293 mm/år) Nettonedbør i BNBO 24 % (287 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Ø. Velling Vandværk Side 3 af 8

202 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 1,04 Landbrug (permanent græs) 0,83 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,03 Bebyggelse 0,26 Vej/transport 0,16 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 2,32 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Ø. Velling Vandværk Side 4 af 8

203 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Ø. Velling Vandværk Side 5 af 8

204 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1986 / 1992 Filter (m u.t.) / Vandspejl (m u.t.) 16,5 / 18,3 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 10 / 12 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi BX / BX 10,00 mg/l / 11,00 mg/l Ja / Ja Ja / Ja Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,10 kr/m³ Indv./år kr ,18 kr/m³ Indv./år kr ,14 kr/m³ Indv./år m³/år 24 % (293 mm/år) 24 % (287 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Ø. Velling Vandværk Side 6 af 8

205 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringerne indenfor BNBO, og der har været påvist BAM i boring siden 2000 og i boring siden 2006 på mellem 0,016-0,06 μg/l. Der er ikke analyseret for oliestoffer og klorerede opløsningsmidler i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Der ses i hht. Jupiter 6 meter lerdæklag i boringerne i mættet zone. Vandtypen i boringerne er oxideret og vurderes til at være vandtype B med indhold af nitrat på hhv. 10 og 11 mg pr. liter. Lerdæklaget yder dermed ikke tilstrækkelig beskyttelse af magasinet, og der er høj sårbarhed overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift og landbrug med permanent græs samt mindre arealer med bebyggelse, vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er fælleskloakeret i byområdet i BNBO. Endvidere er der i BNBO 2 private haver/gårdspladser og en landevej, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks 25 mg nitrat/l vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på udenomsarealer og gårdspladser for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 2 ejendomme indenfor BNBO. Ved 2 ejendomme og et totalt udenomsareal på 0,26 ha, vurderes omkostningerne at være ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,04 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,22 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har uacceptabel lav forsyningssikkerhed. Kun 1 boring, lille kapacitet af rentvandsbeholder og ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er konstateret indhold af BAM og nitrat i begge boringer og lerdæklagene yder ikke tilstrækkelig beskyttelse. Vandtypen er vurderet til type B. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj forureningsrisiko (jf. definition i afsnit 3.1 i fæl Ø. Velling Vandværk Side 7 af 8

206 lesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord indebærer en risiko. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Dette skal dog ses i sammenhæng med indsatsplanen, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat. Vejen der går igennem BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet. Det kan anbefales, at der laves foranstaltninger, så der ved uheld på strækningen ledes vejvand bort fra BNBO, evt. i form af rendesten, vejsider, faste grøfter, faskiner eller andet. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Ø. Velling Vandværk Side 8 af 8

207 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Øster Bjerregrav Vandværk Amba Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales derfor, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Omkostningerne er dog relativt store og i forbindelse med indsatsplanlægningen bør det overvejes, om det stadig er proportionalt at beskytte. På grund af den nærliggende servicestation anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater, inden der foretages en investering på mere end kr. 1,3 million. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 27,15 ha 24 % (117 mm/år) 59 % (294 mm/år) CX / CX Ja / Ja Nej / Nej 0 % Lav 17,07 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,28 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 1 af 8

208 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Øster Bjerregrav Vandværk Amba, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Indvindingsmagasinet er i hht. modellen boringsnært overlejret af ca m ler. GVD til indvindingsmagasinet består delvis af vand, der horisontalt strømmer til BNBO et i det overliggende sandma Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 2 af 8

209 gasin. I indvindingsmagasinet beregner modellen ligeledes en stor horisontal strømning, hvorfor en del af GVD inden for BNBO et vil forventes af strømme horisontalt ud af BNBO et og ikke nå boringerne. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). Anlæg: Øster Bjerregrav Vandværk Amba BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO / ,15 24 % (117 mm/år) Nettonedbør i BNBO 59 % (294 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 3 af 8

210 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 15,52 Landbrug (permanent græs) 1,55 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,81 Bebyggelse 3,13 Vej/transport 0,88 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri 5,27 Areal ialt 27,16 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 4 af 8

211 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 5 af 8

212 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1978 / 1998 Filter (m u.t.) / 60,5-91 Vandspejl (m u.t.) 39,67 / 43,6 Geologi Kalk Samlet lertykkelse over indtag 33 / 33 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi CX / CX <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,28 kr/m³ Indv./år kr ,47 kr/m³ Indv./år kr ,38 kr/m³ Indv./år m³/år 24 % (117 mm/år) 59 % (294 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 6 af 8

213 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, og det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for oliestoffer og klorerede opløsningsmidler i boringerne. Der er dog undersøgt for MTBE i boring , men ikke fundet. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold af klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer. Der ses i hht. Jupiter et lerdæklag i boringerne på hhv. 16,5 og 17 meter i mættet zone og dæklaget over magasinet yder dermed god beskyttelse mod nitrat, og BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Vandtypen i boringen er vurderet til type C, og nitrat er ikke påvist. Sulfatindholdet i begge boringer er på 25-29, men dog svagt stigende gennem de sidste år. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog lokalitet lige på kanten af BNBO - nordvest for boringerne, V1, Servicestation fra 1938-??, hvor der har været konstateret Benzen og olieprodukter. Arealanvendelsen indenfor den østlige del af BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift. Arealanvendelsen indenfor den vestlige del af BNBO omkring boringen udgøres hovedsageligt af bebyggelse og industri samt mindre arealer med landbrug med omdrift, vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i den østlige del af BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse og industri i byområdet i den vestlige del af BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret (nyere) i byområdet og 3 nedgravede olietanke i BNBO. Endvidere er der i BNBO 21 private haver/gårdspladser, erhvervsområde til mindre erhvervsvirksomheder og lokale veje i erhvervsområdet, der går gennem BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i den østlige del af BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse og industriområder i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på industriområder, gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 13 ejendomme indenfor BNBO. Ved 13 industriejendomme og et totalt industrisareal på 5,27 ha, vurderes omkostningerne at være kr Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 16 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,39 kr/m³ indvinding/år Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 7 af 8

214 Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i nogen af boringerne. Der er også undersøgt for MTBE i boring , men ikke fundet. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Lerdæklaget i den mættede zone i BNBO er mere end 16 meter tykt, og giver god beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nitrat. Desuden er vandtypen reduceret, type C. Sulfatindholdet er relativt lavt i begge boringer, men er dog svagt stigende, hvilket tyder på svagt øget sårbarhed af magasinet. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er lav sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord i BNBO, samt pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO kan dog udgøre en potentiel forureningsrisiko. Det vurderes dog, på trods af den høje pris, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Vandværket har ingen nødforbindelse og grundvandsdannelse er relativ høj og det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Det kan dog i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendigt. Omkostningerne er relativt store og i forbindelse med indsatsplanlægningen bør der overvejes, om det samlet set stadig er proportionalt at beskytte. Det anbefales endvidere, at følge indholdet af sulfat i forbindelse med den almindelige overvågning af grundvandskvaliteten. På grund af den nærliggende servicestation anbefales det at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og aromater, inden der foretages en investering på mere end kr. 1,3 million. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Øster Bjerregrav Vandværk Amba Side 8 af 8

215 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Ålum Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Da der i rent vand er påvist aromater, anbefales det at undersøge for chlorerede opløsningsmidler og oliestoffer/aromater, inden der foretages restriktioner. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år AEM 1,01 ha 3 % (158 mm/år) 3 % (158 mm/år) C / C Ja / Ja Nej / Nej 0 % Middel 0,89 ha Ingen pesticider Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 0,01 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Ålum Vandværk Side 1 af 8

216 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Til beregning af BNBO for boringerne til Ålum Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM). Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for begge boringer. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket er > m³/år. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en et-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 2 er den kalibrerede NN og GVD angivet som den gennemsnitlige nedadrettede flux samt som en procentdel af indvindingsmængden. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Ålum Vandværk Side 2 af 8

217 Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Ålum Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO / ,01 3 % (158 mm/år) 3 % (158 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Ålum Vandværk Side 3 af 8

218 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) - Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov 0,89 Natur - Bebyggelse - Vej/transport 0,12 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 1,01 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 - V Ålum Vandværk Side 4 af 8

219 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Ålum Vandværk Side 5 af 8

220 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1971 / 1976 Filter (m u.t.) 40,5-46,5 / Vandspejl (m u.t.) 37 / 23 Geologi Sand Samlet lertykkelse over indtag 0 / 0,5 Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Økonomi C / C <0,50 mg/l / <0,50 mg/l Ja / Ja Nej / Nej Område med drikkevandsinteresser I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. 0 % Restriktion \ BNBO / Ingen pesticider kr Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l Årlig enhedsomkostning i 25 år Anvendt indvinding (Indv.) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Risikovurdering og konklusion på udredning 0,01 kr/m³ Indv./år kr ,01 kr/m³ Indv./år kr ,01 kr/m³ Indv./år m³/år 3 % (158 mm/år) 3 % (158 mm/år) På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Ålum Vandværk Side 6 af 8

221 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider, MTBE og Pentachlorphenol i begge boringer indenfor BNBO, men det har ikke været påvist i nogen af boringerne. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i nogen af boringerne. Rentvandsanalyser viser dog i 2005 indhold af M+P-xylen og Toluen på hhv. 0,03 og 0,05 μg/l, men det er ikke genfundet i senere analyser. I boringerne findes der i hht. Jupiter hhv. 0 og 0,5 meter ler i den mættede zone. Der er dermed ingen lerlag til beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nedsivende miljøfremmede stoffer, indenfor BNBO. Vandtypen er bestemt som type C i begge boringer, uden nitratindhold. Sulfatindholdet i boring ligger forholdvist stabilt og i boring ses en svag stigning over de sidste 40 år. BNBO ligger jf. gældende udpegning udenfor IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af skovdrift samt et mindre areal med en skovvej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider i skoven. Randers Kommune har ingen oplysninger om forureningskilder i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af skovarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,007 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet ca m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider, MTBE eller Pentachlorphenol i boringerne. Der er ikke undersøgt for klorerede opløsningsmidler eller øvrige oliestoffer i boringerne, men der er i rent vand påvist aromaterne Toluen og M+P-xylen i Disse er ikke genfundet. Der er intet lerdæklag tilstede indenfor BNBO, som kan beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer. Vandtypen i boringerne er dog vurderet til at være reduceret vandtype C. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på skovarealer indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Da der er nogen sårbarhed og i rent vand påvist aromater skal det dog anbefa Ålum Vandværk Side 7 af 8

222 les, at der inden foretagelse af restriktioner undersøges for både klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Endvidere anbefales det at følge sulfatindholdet i forbindelse med den almindelige råvandsovervågning. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter - Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Ålum Vandværk Side 8 af 8

223 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato (BNBO) Emne Årslev By Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maks. 25 mg nitrat pr. liter står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Endvidere anbefales det, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Da der i nærheden af BNBO ligger en konstateret forurening, anbefales det, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Det kan i forbindelse med indsatsplanlægningen vurderes, at yderligere beskyttelse er nødvendig. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO Redox vandtype Analyseret for pesticider Fund af pesticider Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) m³/år Verdo model (MODFLOW) 8,86 ha 219 % (296 mm/år) 219 % (296 mm/år) B Ja Nej 0 % Høj 6,26 ha Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Omkostning i alt kr Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts- og skovarealer. 2,09 kr/m³ Indv./år ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Årslev By Vandværk Side 1 af 8

224 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Syd - Verdo modellen (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Årslev By Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m³/år. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringen, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringen indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringen er meget lav i forhold til porevandshastigheden i magasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen, der er afhængig af det simulerede toppunkt i potentialekortet mod nord, har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen. Afgrænsningen bliver derfor mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel- og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO Årslev By Vandværk Side 2 af 8

225 Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringen indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er kalkmagasinet nær boringen i hydraulisk kontakt med det overliggende sandmagasin, som er overlejret af ca. 5 m ler, men inden for BNBO et er der hydraulisk kontakt til terræn, hvor magasinet er ubeskyttet, og GVD og NN er derfor ens. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGU-nr.) Indvinding (m³/år) Anlæg: Årslev By Vandværk Areal (ha) Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO , % (296 mm/år) Nettonedbør i BNBO 219 % (296 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer Årslev By Vandværk Side 3 af 8

226 Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 6,26 Landbrug (permanent græs) - Landbrug (juletræer/pyntegrønt) - Skov - Natur 0,19 Bebyggelse 2,02 Vej/transport 0,39 Sø og vandløb - Rekreativt område - Øvrigt - 3 beskyttet natur - Industri - Areal ialt 8,86 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 - V Årslev By Vandværk Side 4 af 8

227 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Årslev By Vandværk Side 5 af 8