Ny struktur i Viborg Kommunale Tandpleje en analyse af fremtidens udfordringer og behov

Transkript

1 en analyse af fremtidens udfordringer og behov April 2011 Forfattere: Overtandlæge Poul Folke Christiansen Afdelingstandlæge Birte Rohr Andersen Tandlæge Kirsten Nørgaard Pedersen Tandplejer Lene Schultz Iversen Klinikassistent Hanne Carstensen AC fuldmægtig Anne Holm 1 en analyse af fremtidens udfordringer og behov Børn og Unge april 2011

2 1. Indledning Baggrund og formål med analysen Udfordringer for den kommunale tandpleje i Viborg Afgrænsning af analysefelt Resumé Metode Redegørelse for data anvendt i analysen Tendenser og perspektiver i nuværende struktur Indledning Den demografiske udvikling i patientgruppen Den teknologiske udvikling i tandplejen Udvikling i tandsundheden Den personalemæssige udvikling Læring fra andre kommuner Erfaringer fra Frederikshavn Kommune Erfaringer fra Aalborg Kommune Forslag til ny struktur i Viborg Kommunale tandpleje Præsentation af 3 modeller Model 1 Bevarelse af nuværende struktur efter renovering af samtlige klinikker Model 2 Tandlægeklinikker i nærområder med socio økonomisk belastning Model 3 Storklinik i midtbyen Anbefaling af den mest fordelagtige model Bilag en analyse af fremtidens udfordringer og behov Børn og Unge april 2011

3 1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med analysen På Børne og Ungdomsudvalgets møde den 5. oktober 2010 blev det besluttet, at der skulle foretages en analyse af den kommunale tandpleje struktur i Viborg Kommune. Analysen skulle bl.a. afdække tendenser og perspektiver i den demografiske, teknologiske, sundhedsmæssige og personalemæssige udvikling i tandplejen i Viborg Kommune for at kunne besvare, i hvilken grad disse tendenser gør den nuværende organisering af den kommunale tandpleje hensigtsmæssig og fremtidssikret. Som resultat af analysen skulle en række forskellige fremtidsmodeller for tandplejen beskrives, herunder fordele og ulemper ved disse, og der skulle gives en anbefaling til den mest fordelagtige Udfordringer for den kommunale tandpleje i Viborg En lang række aktuelle udfordringer har gjort det nødvendigt at se på organiseringen af den kommunale tandpleje i Viborg. Et overbliksbillede viser, at: Der bliver mangel på tandlæger og øvrigt personale i Viborgs kommunale tandpleje. Syv ud af otte tandlæger er over 58 år og forventes at stoppe indenfor de næste 5 10 år. Samtidigt sker der på landsplan et fald i antallet af nyuddannede tandlæger, og der bliver rift om dem, da de private klinikker reelt kan opsluge dem alle. Der skal derfor rekrutteres forholdsvis mange nye tandlæger til tandplejen, hvorfor det er nødvendigt at skabe en mere attraktiv tandpleje, der på sigt kan tiltrække og fastholde nye tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Flere og flere patienter bliver karies frie. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 68 % af de 12 årige i Viborg aldrig har haft karies i de blivende tænder og 74 % af de 15 årige har slet ingen karies eller kun små fyldninger i kindtændernes tyggeflader. Det betyder, at langt flertallet af børn og unge i Viborg har en så god tandsundhed, at klinikassistenter og tandplejere kan overtage arbejdet med fortsat at holde tænderne sunde, og at tandlæger kan fokusere på andre og mere behandlingskrævende opgaver. Der stilles fremover større krav til diagnostik. Fx skal karies kunne opdages på et så tidligt tidspunkt, at man kan undgå at bore, og børns bidudvikling skal følges så tæt, at mindre afvigelser kan hindres i at blive til dyre behandlingskrævende tandreguleringer. Det stiller dels krav til uddannelse af tandplejere, og dels til anskaffelse flere teknologisk avancerede løsninger, der er så dyre, at det ikke er rentabelt at forsyne alle de otte eksisterende klinikker med nyt avanceret udstyr. Mange af de nuværende klinikker i Viborg Kommune er forældede og nedslidte, og i den nuværende klinikstruktur udnyttes kapaciteten på de enkelte behandlingsklinikker ikke tilstrækkeligt. Kun 71 % af tiden er stolene i brug på behandlingsklinikkerne og i 60 % af tiden på samtlige klinikker. Side 3 af 32

4 Special og omsorgstandplejen har behov for specialindrettede klinikker med lifte og særligt udstyr for at kunne behandle denne gruppe af patienter. P.t. er faciliteterne ikke tilstrækkelige, og kun få af klinikkerne har handicap adgang. Herudover forventes det, at der i fremtiden ikke bliver en tilvækst af ressourcer til den kommunale tandpleje grundet de generelle besparelser i den offentlige sektor. De løsninger, som bliver aktuelle, skal derfor kunne imødekomme de nævnte udfordringer uden at øge de nuværende driftsomkostninger for den kommunale tandpleje Afgrænsning af analysefelt Arbejdsgruppens har i analysen ikke taget stilling til en mere radikal omstrukturering af tandplejen, men i stedet for den nuværende løsning med kommunale klinikker, samarbejdsklinikker, fritvalgsklinikker og samarbejdet med Tandreguleringsklinikken, kunne man forestille sig to scenarier. 1. En løsning helt i privat regi, hvor der er 2 scenarier: a. Frit tandlægevalg. Tandpleje efter praksismodellen betyder, at alle børn og unge frit kan vælge privat tandlæge, som afregner med Viborg Kommune efter BUT overenskomsten. Det vi være nødvendigt, at etablere en klinik, der kan modtage de patienter, der ikke kan finde behandler. Tandlæger har efter denne model ikke pligt til at behandle patienter, der henvender sig og specialtandpleje og omsorgstandpleje kan kun i moderat omfang udføres i privat regi. Den væsentligste ulempe ved denne løsning er at økonomien ikke kan styres. b. Licitation: i. Udgangspunktet for licitationen kunne være en fri licitation, hvor udbyderen tilbød tandpleje efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer til en bestemt pris pr deltager. ii. Et princip om, at udgiften følger barnet, således, at udbyderne kunne byde ind på at yde tandpleje til en bestemt pris, der beregnes med afsæt i Vejledning om omkostningskalkulationer Budget og Regnskabssystemer for kommuner. (Det forudsættes, at der stadig er mindst en kommunal klinik.) Den kommunale tandpleje kan også byde på opgaven og har i de seneste tilfælde vundet licitationen. Fordele: Viborg kommune opnår, at et politisk besluttet ændret serviceniveau på de kommunale tandklinikker automatisk vil få gennemslag hos de private udbydere, samt at antallet af udbydere ikke begrænses væsentligt, og at også tandlæger fra nabokommuner vil kunne byde på opgaven. Ulemper: Ved fri licitation vil antallet af private udbydere reduceres og mange borgere vil skulle skifte tandlæge flere gange. Hvis licitationen sker med en fast afregningspris, kan nogle af aftaleklinikkerne måske springe fra, således, at Vi Side 4 af 32

5 borg Kommune kan mangle tandlægedækning i et eller flere områder. Hvilket kan medføre anlægsudgifter til nye klinikker. 2. En løsning helt i offentligt regi: a. På grund af Viborg Kommunes geografiske størrelse vil det være nødvendigt at etablere flere tandklinikker, hvis man vil opretholde et nærhedsprincip. Fordele: Viborg kommune kan styre udgift og serviceniveau. Ulemper: Store anlægsudgifter og risiko for dårligere dækning i voksentandplejen, fordi rentabiliteten for de mindre klinikker i kommunen ville blive for dårlig, hvis de 0 17 årige skulle behandles på offentlige klinikker. Beskrivelsen af disse scenarier er naturligvis meget summarisk og falder uden for denne analyses rammer. Side 5 af 32

6 1.4. Resumé Arbejdsgruppen bag denne analyse har beskrevet tre mulige modeller for Viborg kommunale tandpleje. Heraf peger gruppen på én model som den mest hensigtsmæssige i fht. de forskellige grupper af patienter, økonomien i tandplejen og den faglige og personalemæssige udvikling i tandplejen. De tre modeller er; Model 1 Kommunale klinikker (Børne og Unge Tandpleje, Omsorgstandpleje, Specialtandpleje) Renovering af nuværende 10 klinikker Model 2 3 større tandlægeklinikker på 3 skoler. Én af klinikkerne har specialtandplejeklinik. 7 tandplejerklinikker på skolerne Model 3 1 storklinik centralt i byen med specialtandplejeklinik. 7 9 tandplejerklinikker på skolerne Lovpligtige behandlinger på andre klinikker Personale Units (tandlægestole) B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere Tandregulering på privat tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt (300 patienter) Omsorgstandpleje på private tandklinikker (100) B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere. Tandregulering på privat tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt. (200 patienter) Omsorgstandpleje på private tandklinikker (100) B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere Tandregulering på privat Tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt. (200 patienter) Omsorgstandpleje på private tandklinikker (100) 8 tdl 4 tp 18ka 7 tdl 4 tp 16ka 6 tdl 5 tp 15ka Bygninger Inventar Årlig driftsudgift 20 6 mio 7 mio 31 mio 19 9 mio 7.5 mio 30 mio mio. 12 mio. 29 mio. Arbejdsgruppen peger på model 2, som den mest hensigtsmæssige, fordi den optimerer anlægsudgifter i forhold til effektivitet og driftsudgift samt giver gode muligheder for oplæring og fagligudvikling. Model 1 er derimod billigere i anlæg, men dyrest i drift og giver mindre go Side 6 af 32

7 de mulighed for oplæring og faglig udvikling. Model 3 er dyrest i anlæg, men billigst i drift. Modellen giver rigtig gode muligheder for faglig udvikling og sparring, men er mindre effektiv i forhold til at nå de svageste børn og unge. Side 7 af 32

8 2. Metode 2.1. Redegørelse for data anvendt i analysen Som datagrundlag for denne analyse er der indsamlet viden fra arbejdsgruppens ekskursion til Frederikshavn og Aalborg Kommunale tandpleje i januar På ekskursionen blev indsamlet erfaringer fra: En stor centralklinik i Frederikshavn. En større decentral klinik i Aalborg. En storklinik i Aalborg Herudover er alle Viborgs egne klinikker blevet tilset mhp. vurdering af klinikkernes inventar og fysiske tilstand samt medarbejdernes egne vurderinger og ønsker til en ny struktur. Yderligere er der indhentet diverse talmateriale fra både kommunens Udviklingsafdeling, fra Tandplejen og fra Sundhedsstyrelsen. 3. Tendenser og perspektiver i nuværende struktur 3.1. Indledning Viborg Kommunale Tandpleje er spredt på 10 forskellige lokaliteter alle klinikker er på skoler i området omkring Viborg by. I den øvrige del af kommunen varetages tandplejen efter aftale med privatpraktiserende tandlæger på 13 samarbejdsklinikker. Tandplejen yder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge mellem 0 17 år, herunder tandregulering efter kriterier fastsat af Sundhedsstyrelsen. Gruppen af børn og unge udgår Heraf tilses på de kommunale klinikker, mens tilses af tandlæger i privat praksis, jf. tabel nedenfor. Større tandreguleringsbehandlinger foretages på Tandreguleringsklinikken (ca. 20 % af en årgang). Omsorgstandpleje tilbydes personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandpleje tilbydes på ældrecentrene eller i borgerens eget hjem og i visse tilfælde på kommunale klinikker. Antalsmæssigt udgør denne patientgruppe ca. 300 borgere, ca. 100 behandles i privat regi. Tandplejen tilbyder desuden et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Antalsmæssigt udgør denne patientgruppe ca. 350 borgere. Heraf behandles 300 i den regionale specialtandpleje og 50 i den kommunale specialtandpleje på kommunale klinikker. Side 8 af 32

9 Tandplejens ledelse befinder sig fysisk på Vestre skoles tandklinik. Antallet af medarbejdere på de enkelte klinikker er lavt ca. 4 personer i gennemsnit, hvilket giver et dårligt grundlag for sparring og videndeling imellem personalet i tandplejen. Kortet viser den geografiske placering af de kommunale klinikker og samarbejdsklinikkerne Tabellen viser antal 3 17 årige patienter på de kommunale og private klinikker Kommunale klinikker 3-17 årige Klinik Antal patienter Søndre Skoles tandklinik 1971 Overlund Skoles tandklinik 2068 Vestre Skoles tandklinik 1530 Houllær Skoles tandklinik 1347 Hald Ege Skoles tandklinik 1147 Vestervang Skoles tandklinik 1096 Nordre Skoles tandklink 948 Løgstrup Skoles tandklinik 898 I alt Side 9 af 32

10 Samarbejdsklinikker 3-17 årige Klinik Antal patienter By Tandlægerne i Stoholm 1434 Stoholm G. Almsøe & K. Spanggaard 1115 Møldrup J. Frandsen & M. Olesen 840 Ørum B. Skoven og A. Andsager 800 Skals Morten Klint 760 Bjerringbro Rye Rasmussen 746 Bjerringbro Tandklinikken Frederiks 632 Frederiks J. Borup & M. Reinholdt 426 Karup Preben Kirkegaard 417 Bjerringbro Henning Nyholm 397 Rødkærsbro Hammershøj Tandlæge hus 263 Hammershøj Peter Houmøller 254 Karup K.K. Andersen 145 Bjerringbro Øvrige 952 I alt Den demografiske udvikling i patientgruppen Befolkningsprognosen viser, at gruppen af 0 17 årige i Viborg Kommune ikke ændres markant frem til 2025, men som tabellen nedenfor viser, vil der ske en stigning i antallet af børn og unge i selve Viborg by. De øvrige byer i kommunen forventes hverken at komme til at opleve et fald eller en stigning, men landområderne får en negativ tilvækst på 12 % frem til år De demografiske ændringer vil ikke have større indflydelse på tandplejens fysiske struktur uanset hvilken af de tre modeller, der drejer sig om. Tabellen viser den forventede befolkningsudvikling i Viborg Kommune Befolkningsprognose for Viborg Kommune 0-17 årige Antal 0-17 årige Tilvækst i fht Ændring i fht (%) -0, , ,13513 Tabellen viser den forventede befolkningsudvikling for byerne i Viborg Kommune Befolkningsprognose for Tilvækst Tilvækst alle byer i Viborg (0-17 årige) (%) Viborg % Øvrige byer % Landområder % 3.3. Den teknologiske udvikling i tandplejen Der stilles i nutidens tandpleje større og større krav til diagnostik af tandsygdomme. Fx skal karies kunne opdages på et langt tidligere tidspunkt og børns bidudvikling skal følges tæt. Det stiller krav til, at tandplejen har teknologisk avancerede løsninger her til. Side 10 af 32

11 Samtidigt trænger flertallet af Viborg Kommunes klinikker til en omfattende renovering for, dels at kunne leve op til Arbejdstilsynets krav om bl.a. udluftning og ventilation, og dels for at skabe bedre arbejdsforhold, der kan tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft til fremtidens tandpleje. Enkelte klinikker er gamle og trænger til en omfattende renovering. Her en vindueskarm på Søndre Skoles klinik. Andre klinikker, som klinikken på Houlkær Skolen, er moderniseret og i fin stand. Desuden har special og omsorgstandplejen behov for specialindrettede klinikker med lifter og særligt udstyr til at kunne tilse denne gruppe af patienter. P.t. er faciliteterne ikke tilstrækkelige, og over halvdelen af klinikkerne har ikke handicap adgang. Klinikken på Hald Ege Skole er indrettet i en barak og er meget nedslidt. Klinikken skal total renoveres. Pladsen er trang på Vestervang Skole, hvor to stole er presset ind i én klinik. Det medfører store begrænsninger, og begge stole kan ikke tages i brug, når der er specialtandpleje patienter. Side 11 af 32

12 En yderligere ulempe ved den nuværende klinikstruktur er, at kapaciteten på de enkelte behandlingsklinikker ikke udnyttes tilstrækkeligt. Kun 71 % af tiden er stolene i brug på behandlingsklinikkerne, og kun i 60 % af tiden for alle de ti klinikker, jf. tabellen nedenfor. Tabellen viser den uudnyttede kapacitet på Viborg Kommunes tandplejeklinikker. Klinik (units) Kapacitet udnyttet i alt pr. klinik Søndre 95 % Houlkær 80 % Vestre 77 % Overlund 72 % Løgstrup 70 % Nordre 68 % Hald Ege 60 % Vestervang 45 % Møllehøj (undersøgelsesklinik) 20 % Finderup Høj (undersøgelsesklinik) 10 % Gennemsnit for behandlingsklinikker 71 % Gennemsnit for alle klinikker 60 % Ulempen ved den lave kapacitetsudnyttelse, som er kendetegnet for flertallet af klinikkerne, er: At mange units står ubrugte i lang tid At der er et modsætningsforhold i, at de mange klinikker trænger til en grundig (og omkostningstung) modernisering, samtidigt med, at stolene 40 % af tiden står ubrugte. At der samtidigt ikke er units nok samlet på de enkelte klinikker til, at en nyuddannet tandlæge kan modtage den sidemandsoplæring, som kræves, idet tandplejeren har den anden stol i de fleste af klinikkerne (jf. tabel x.x. i bilagene). Der er med andre ord behov for en ny klinikstruktur, som medtænker optimal udnyttelse af klinikkernes kapacitet, og muligheden for at kunne oplære, tiltrække og fastholde nyuddannede tandlæger. Samtidigt skal en ny struktur medfører, at der kun investeres i det antal klinikker, som der reelt er brug for. Mange af tandplejens stole, som blev indkøbt i 1970 erne er slidte og udtjente. Side 12 af 32 Enkelte af stolene er i stykker.

13 3.4. Udvikling i tandsundheden Udvikling i tandsundheden blandt patienter mellem 0 18 år Den nuværende klinikstruktur i Viborg kommunale tandpleje blev etableret i 1970 erne, hvor målgruppen udelukkende var skolebørn. Førskolebørnene kom gradvist med fra 1981, og de unge (16 17 årige) fra Skolebørnene udgør i dag 58 % af børne /ungegruppen. Det tandplejesystem, som Viborg Kommune har i dag, er opbygget efter det tandsygdomsmønster, som var aktuelt i erne. Billedet var dengang præget af meget karies (huller i tænderne), en mere hurtigt forløbende kariesproces og mange behandlinger med fyldninger. Det krævede mange kontakter til behandling, og det var derfor en stor fordel, at tandlægerne var i børnenes nærmiljø på skolerne. I slutningen af 1970 erne blev der ansat 4 tandplejere, som nogle af de første uddannede i Danmark, for at optimere det forebyggende arbejde yderligere Samtidigt med indkaldelse af alle før skolebørnene fra 1988 begyndte man at foretage individuelt behovsorienteret undersøgelser og forebyggende tiltag. Som følge af den intensiverede forebyggelse har mange børn i Viborg Kommune i dag ingen eller kun få huller. Figuren nedenfor viser eksempelvis, at de 12 årige i dag kun har 0,7 huller i gennemsnit mod 9,1 huller i gennemsnit i Forekomsten af karies har været markant faldende over de sidste 3 årtier, og det vurderes, at over 60 % af børn og unge i alderen 0 17 år i Viborg Kommune slet ingen karies har. Årsagen skyldes forskellige ændringer i den forebyggende tandpleje, bl.a.: Fokus på individuel forebyggelse også for før skolebørn Tandplejerne har fået et større ansvarsområde, herunder overtaget nogle af tandlægens opgaver. Tandplejerne undersøger mere end før og arbejder mest på klinikken. Fissurforsegling på tyggefladerne Individuel fluorbehandling Nexø metoden I 1992 startede de første spædbørnsgrupper, hvor forældrene får undervisning i hensigtsmæssig tandpleje, så de selv kan tage vare på pasningen af børnenes tænder. formålet er at udvikle gode vaner, der starter tidligt. Det har stor effekt. Side 13 af 32

14 Figuren viser gennemsnitligt antal huller på blivende tænder hos 12 årige i Viborg Kommune. Det er kun en mindre del af patienterne, som stadig har mange huller, og kariesudviklingen går generelt langsommere i dag. Det stiller krav til et ændret og differentieret undersøgelses og behandlingsmønster. En landsdækkende undersøgelse, hvor Viborg Kommune også deltog, viste, at det primært er børn af forældre, som ikke har dansk statsborgerskab, og forældre med lavt uddannelses og indkomstniveau, der har en signifikant større karieserfaring end børn af danske forældre og forældre med højere uddannelses og indkomstniveau. Yderligere viste undersøgelsen, at kariesforekomsten blandt børn er størst i familier, hvor forældrene vurderer deres eget helbred og deres egen tandsundhed som dårlig, samt i familier, hvor forældrene er rygere (Christensen, Petersen og Hede, 2010; 27: ). 1 På baggrund af undersøgelsens resultater udtaler Christensen, Petersen og Hede at: Der synes at være behov for en justering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i den kommunale tandpleje uanset organisationsform, en indsats, som i højere grad søger at udjævne den sociale ulighed i oral sundhed blandt danske børn. (Christensen, Petersen og Hede, 2010; 27: ). I fht. at nå denne restgruppe, hvis tandsundhed er mere udsat end de øvrige patienter, er det bl.a. nødvendigt med individuelt tilpassede undersøgelsesintervaller samt individuelle forebyggelsestiltag. Sidstnævnte kan bl.a. være en større inddragelse og instruering af forældrene ved undersøgelser og behandlinger. Det kan bl.a. foregå gennem forebyggende samtaler med forældrene og barnet/den unge. Ofte er et tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker og lærere en forudsætning for et godt resultat. Som led heri er det vigtigt at bevare en del af tandplejen i de områder, hvor koncentrationen af patienter med dårlig eller potentiel dårlig tandsundhed er størst, således at denne gruppe patienter kan følges tæt. For at nå restgruppen er der også behov for at tænke i nye metoder. Op 1 Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health Side 14 af 32

15 timering af det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltningens mange faggrupper og enheder bliver her en vigtig faktor i fremtidens tandpleje i Viborg. Udover gruppen af patienter fra ressourcesvage familier er der andre grupper patienter, som i nogle perioder har særligt behov for at blive tilset lidt oftere end flertallet. Det drejer sig primært om følgende patientgrupper: Patienter med meget karies eller begyndende karies. Patienter som enten har tænder i frembrud, tidligere stor karies erfaring eller patienter med traume forårsaget af fald eller ulykke. Før skolebørn har som regel brug for et mere individuelt tilpasset indkaldemønster. De skal tilvænnes behandling, og selv enkle behandlinger vil ofte strække sig over flere seancer for at hindre, at barnet ikke udvikler tandlægeangst. Patienter der har risiko for tandstillingsfejl Status er derfor, at: Færre patienter har brug for behandling Restgruppen med dårlig tandsundhed har brug for særlige tilbud Nogle patienter har behov for særlige tilbud i visse perioder Der er behov for individuelt tilpassede undersøgelsesmønstre og forebyggelsestiltag for at udligne den sociale ulighed i tandsundheden i Viborg Kommune. En løsningsmodel, som imødekommer disse behov, handler bl.a. om: At have tandlægeklinikkerne beliggende i de områder af Viborg by, hvor tandsundheden er dårligst, og hvor koncentrationen af ressourcesvage familier er størst. At ændre på indkalde og undersøgelsesintervaller, således at børn og unge med god tandsundhed ikke tilses så ofte, hvorimod restgruppen med den dårlige tandsundhed samt de patientgrupper, som har behov herfor, følges tæt. At fortsætte og intensivere det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper ude i nærområderne i fht. at nå restgruppen med den dårlige tandsundhed. Ændrede undersøgelsesintervaller Differentierede undersøgelsesintervaller vil lede frem til en anderledes struktur og fremgangsmåde i fremtidens tandpleje i Viborg. Dels vil det betyde, at der er behov for mere forebyggelse gennem tæt observation af restgruppen med den dårligere tandsundhed, og dels vil det betyde et behov for færre tandlæger på sigt. Tandplejernes og klinikassistenternes opgave vil i højere grad blive at følge restgruppen tæt for at hindre yderligere skade i patienternes tandsæt. Der kan i den forbindelse blive tale om en række opkvalificeringsforløb for begge faggrupper, primært i diagnostik af bidudvikling, syreskader og begyndende karies på sideflader (approksimalflader). Visionen på lang sigt er at opbygge et undersøgelsesinterval på max. 24 mdr. for patienter med god tandsundhed og et sammenbid, der ikke udgør en risiko. Ved hjælp af effektiv forebyggelse kan man gradvist ændre undersøgelsesintervallet fra mdr. uden at sætte tandsundheden Side 15 af 32

16 over styr. De forlængede undersøgelsesintervaller forventes yderligere at kunne medføre besparelser. En naturlig forudsætning for denne udvikling er, at børn og unge med hjælp fra deres forældre i højere grad end i dag selv skal kunne tage vare på deres egen tandsundhed. Patienter i omsorgstandplejen Den nuværende omsorgstandpleje er organiseret på baggrund af forskning fra 80 erne, hvor de fleste af omsorgstandplejepatienterne havde helprotese. Virkeligheden ser anderledes ud i dag, hvor de fleste har bevaret deres egne tænder med mange restaureringer og dyrt krone og broarbejde. Det betyder nye og mere komplicerede arbejdsopgaver for tandlægerne og et større behov for bedre udstyr og indretning af dedikerede omsorgstandplejeklinikker. Tandlægearbejdet, der skal udføres på patienter, som har egne tænder, er af en helt anden karakter end vedligeholdelse, aflastning og tilretning af proteser. Da varetagelsen af omsorgstandplejen foregår i et belastende arbejdsmiljø for især tandlæger og tandplejere varetages den af 5 teams. Sundhedsstyrelsen anbefaler et team på 1 tandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter til 700 omsorgspatienter, svarende til 0,5 tandlæge, 0,5 tandplejer og 1,5 klinikassistenter i Viborg. Den nuværende normering er 0,3 tandlæger, 0,5 tandplejere og 1,0 klinikassistent. I en ny struktur skal der tages højde for ressourcetilførsel og indretning af særlige klinikfaciliteter til at imødekomme denne patientgruppes særlige behov. Udgifter til Omsorgstandplejen afregnes med Job og Velfærd. Patienter i specialtandplejen Det specialiserede tandplejetilbud udføres som udgangspunkt i regionen efter en rammeaftale mellem Region Midt og Viborg Kommune, og visitationen foretages af tandplejens souschef. Tandplejen i Viborg tilser selv ca. 50 patienter. I en ny struktur skal der tages højde for, at der skal indrettes en særskilt klinik med egen indgang og venteværelse, da patientgruppen kræver ro inden og under behandling. Udgifter til Specialtandplejen afregnes med Job og Velfærd. Side 16 af 32

17 3.5. Den personalemæssige udvikling Tabellen viser den nuværende personalesammensætning i Viborg Kommunale tandpleje Personalesammensætning i Viborgs kommunale tandpleje Faggruppe Samlet Fuldtid Deltid Flexjob Jobtræning Normering Antal Antal Antal antal fuldtids > 58 år år < 50 år Tandlæger , Tandplejere , Klinikassistenter (1/20t, 2/12t) 1 13, Tabellen ovenfor viser, at der indenfor en meget kort årrække bliver en akut mangel på tandlæger i den kommunale tandpleje i Viborg, da syv ud af otte tandlæger over 58 år. Samtidigt sker der på landsplan et fald i antallet af nyuddannede tandlæger, hvorfor der forventes at blive en stor efterspørgsel efter dem. Antallet af nyuddannede tandlæger, som hvert år uddannes kan reelt opsluges af de private klinikker alene. Derfor er det nødvendigt at skabe en bedre og mere attraktiv struktur, der kan tiltrække og fastholde nye tandlæger. De andre faggrupper gør noget tilsvarende sig gældende. Der skal derfor tages højde for at skabe en attraktiv klinikstruktur, som også kan tiltrække nye og kvalificerede tandplejere og klinikassistenter. Normering og teamsammensætning Teamsammensætningen i børne og ungdomstandplejen i Viborg er i dag 1 : ½ : 2 (tandlæge: tandplejer: klinik assistent). Sundhedsstyrelsens anbefaling for fremtidens teamsammensætning er følgende: 1 : ½ : 2½ (tandlæge: tandplejer: klinikassistent). 2 Dvs. flere klinikassistenter i fht. antallet af tandlæger og tandplejere. 2 Normeringen forventes at kunne dække tandplejebehovet hos ca børn og unge og kan justeres i forhold til lokale forhold, som f.eks. sundheds / sygdomstilstand, lokal struktur, befolkningstæthed, områdets størrelse mm.. (Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation 2004:70, 107.) Side 17 af 32

18 4. Læring fra andre kommuner På sin studietur til Frederikshavn og Aalborg Kommuner, som begge har gennemgået en omfattende omorganisering af deres tandpleje, opnåede arbejdsgruppen følgende erfaringer: 4.1. Erfaringer fra Frederikshavn Kommune Ny struktur i Frederikshavn Kommunale Tandpleje Frederikshavns Kommunale Tandpleje gik fra 8 klinikker i Frederikshavnsområdet til én central klinik med 4 enheder med 8 stole og 5 dobbelt ortoklinik. Tandregulering og specialtandpleje er også en del af centralklinikken i Frederikshavn. Der er desuden bygget en ny klinik i Skagen med 3 stole og dobbelt tandreguleringsklinik, og i Sæby er de eksisterende 6 aftaler med private praksis videreført. Tandplejen i Frederikshavn betjener børn og unge, 100 specialtandplejepatienter og 90 omsorgspatienter. Tandplejen har 33 medarbejdere. Fordele ved strukturen Ifbm. opførelsen af den nye klinik er der opført samtale og hygiejnerum, hvor samtaler med forældre og børn kan holdes. Det skaber bedre rammer for det forebyggende arbejde. Unge afdeling og småbørnsafdeling hver for sig. Der er en ugeneret indgang til specialklinikken. Biograf til at fremvise film om behandlingsseancer for igen at være anerkendende og inddragende overfor patienterne og deres forældre. Mulighed for rokering af de ansatte i de forskellige teams, for at alle får mulighed for at få kompetencer på de forskellige tandfaglige områder. Det giver bedre vidensdeling og fleksibilitet ved sygdom og anden fravær. Unge tilbydes adgang til egen tandjournal. Indkaldelse via sms m.m. Udvidede åbningstider Udfordringerne Afledte udgifter til transport af de børn, som skal transporteres til klinikken Effektivitetsnedgang ved udeblivelser, fordi det ikke er muligt, at hente patienter på skolerne Side 18 af 32

19 Mange elever taber skoletid ofte de svageste, der taber mest, fordi der stadig er en tendens til at de svageste elever, har mindre egenomsorg og opbakning fra forældrene. Samarbejdet med skolerne nedprioriteres og dermed den nære kontakt med skolebørnene. Stor omvæltning for klinikassistenter som i højere grad foretager forebyggende arbejde ved afholdelse af samtaler med patienter og forældre m.m. Denne udfordring imødekommes ved en opkvalificering af klinikpersonalet samt et ekstra antal medarbejdersamtaler. Det er en udfordring, at klinikken ikke længere er tæt på de ressourcesvage elever Mange patienter må skifte tandlæge fra gang til gang. Det medfører: o At det er sværere at fastslå ansvaret entydigt o Det er tidskrævende at få en ny patient, da det tager tid at sætte sig ind i patientens historik Der bruges mere tid på intern kommunikation 4.2. Erfaringer fra Aalborg Kommune Ny struktur i Aalborg Kommunale Tandpleje Aalborg Kommunes Tandpleje betjener mellem børn og unge. Kommunen startede i 2002 med at foretage en analyse af den nuværende struktur og har de efterfølgende 3 4 år omorganiseret tandplejen, således at 32 klinikker er blevet til 10 større tandplejecentre. Omstruktureringen havde ikke til formål at spare på udgifterne til tandplejeområdet, men derimod var der fokus på at få tandplejen forbedret på en række områder med de samme ressourcer. Tandplejen har 125 ansatte (2004 tal) og hvert af de nye tandplejecentre betjener mellem børn. De 10 nye tandplejecentre blev til dels indrettet i eksisterende bygninger, nogle steder var det nødvendigt med tilbygninger og enkelte udmøntedes i nybygninger. Fordele ved ny struktur På lang sigt en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udgiften til opdateringen af 32 klinikker var nærmest lig med nyetableringen af de 10 tandplejecentre. Lavere udgifter til vedligehold ved 10 tandplejecentre i fht. 32 tandklinikker Udvidede åbningstider, der tilgodeser forældre, som gerne vil deltage udenfor normal arbejdstid, samt for de unge patienter. Færre aflysninger ved sygdom pga. mere personale på de enkelte tandplejecentre. Bedre og moderniseret udstyr, der gavner flest mulige patienter Faglig synergi til tandplejepersonalet, som også er med til at fastholde og tiltrække tandplejepersonale Side 19 af 32

20 Ekstra behandlingsrum skabte mulighed for behandling af 2 patienter på samme tid af 1 tandlæge Ny ledelsesstruktur, der styrkede den ledelsesmæssige organisering af tandplejen. Udfordringerne Nærhedsprincippet forsvinder på den centrale storklinik, i og med patienterne møder flere forskellige tandlæger nu end tidligere. Det betyder som i Frederikshavn at patienterne får skiftende behandlere: o hvilket gør det svært at fastslå ansvaret entydigt o det er tidskrævende at få en ny patient, da det tager tid at sætte sig ind i patientens historik Patienterne får mere transport, og dermed tabt undervisningstid. Afledte udgifter til transport af de børn, som skal transporteres til klinikken Der er et stort antal udeblivelser på de klinikker, som ikke er tilknyttet en skole De ressourcesvage elever, som ikke går på en skole med en tandlægeklink, følges ikke så tæt længere. Side 20 af 32

21 Side 21 af 32

22 5. Forslag til ny struktur i Viborg Kommunale tandpleje 5.1. Præsentation af 3 modeller For at kunne imødekomme de udfordringer, som den kommunale tandpleje i Viborg står overfor i den nærmeste fremtid, jf. kapitel 3, og med erfaringerne fra Frederikshavn og Aalborg Kommuner taget i betragtning, har arbejdsgruppen beskrevet tre modeller. Modellerne udgør tre mulige fremtidsscenarier for Viborg Kommunale Tandpleje. Heraf peger arbejdsgruppen på én model (model nr. 2), som den mest hensigtsmæssige set i fht. hensynet til de forskellige grupper af patienter, den økonomiske drift samt den faglige og personalemæssige udvikling i tandplejen. Modellerne ser således ud; Model 1 Model 2 Model 3 Kommunale klinikker (BU, Oms, Spk) Renovering af nuværende 10 klinikker 3 større tandklinikker En af klinikkerne har specialtandplejeklinik 7 tandplejerklinikker 1 storklinik med specialtandplejeklinik 9 tandplejer klinikker evt Tandreguleringsklinik Lovpligtige behandlinger på andre klinikker Personale Units Bygninger Inventar Driftsudgift B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere Tandregulering på privat Tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt. (200 pladser) Omsorgstandpleje på private tandklinikker B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere Tandregulering på privat Tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt. (200 pladser) Omsorgstandpleje på private tandklinikker B&U ungdomstandpleje efter aftale med private udbydere Tandregulering på privat Tandreguleringsklinik. Specialtandpleje efter aftale med Region Midt. (200 pladser) Omsorgstandpleje på private tandklinikker 8 tdl 4 tp 18ka 7 tdl 4 tp 16ka 6 tdl 5 tp 15ka 20 6 mio 7 mio 31 mio 19 9 mio 7.5 mio 30 mio 18 14mio 12mio 29mio Side 22 af 32

23 5.2. Model 1 Bevarelse af nuværende struktur efter renovering af samtlige klinikker Model 1 beskriver en bevarelse af de nuværende tandklinikker efter en gennemgående renovering og modernisering, der er nødvendig for, at de kan være fuldt funktionsdygtige de næste år frem. Fordele ved modellen: Tandklinikkerne vil fortsat være i skolebørnenes nærmiljø og giver derfor gode muligheder for forebyggelse og opfølgning for de enkelte elever. Modellen er særlig god for de udsatte og sårbare børn og unge med den dårlige tandsundhed, som kan hentes direkte fra klassen, når de skal til undersøgelse eller behandling. Nærheden til skolen sikrer også et konstant flow af patienter, så antallet af udeblivelser bliver mindre. Der mistes også mindst undervisningstid og forældres arbejdstid, idet undersøgelser og behandlinger foregår på klinikker tæt på skolerne, så forældre selv kan vælge om de vil deltage i undersøgelse eller behandling. Der opnås stor tryghed ved at klinikken indgår i skolens hverdag og ved akutte uheld og smertetilstande er hjælpen hurtigt fremme. Tandplejen vil let indgå i den tværfaglige model. Ulemper ved modellen: Det er dyrt at skulle renovere og vedligeholde alle klinikkerne de næste år frem. Der vil ikke være råd til at købe avanceret udstyr til alle klinikker, hvorfor flere klinikker ikke vil være teknologisk opdaterede. Det vil være svært at rekruttere nye tandlæger, idet modellen ikke giver mulighed for, at en nyuddannet tandlæge kan stå sammen med en erfaren tandlæge og få den sparring og opbakning, som er nødvendig. Klinikstrukturen vil vanskeliggøre fastholdelse af personalet, fordi der vil mangle mulighed for faglig sparring og udvikling mellem mange kollegaer. Det vil være nødvendigt, at bygge en ny klinik til omsorgspatienter og specialpatienter, fordi de kræver særlige klinikfaciliteter 5.3. Model 2 Tandlægeklinikker i nærområder med socio-økonomisk belastning Model 2 har både elementer af en centraliseret struktur, hvor de nuværende otte tandlægeklinikker reduceres til tre større klinikker, og samtidigt har den en decentral struktur i kraft af, at både tandlægeklinikker og tandplejerklinikker fortsat ligger ude på skolerne. Fordele ved modellen: Anlægsudgiften til de tre tandklinikker kan reduceres ved at foretage en udbygning af tre eksisterende tandklinikker. Det er en fordel at samle tandlægeekspertisen i tre klinikker pga. de stordriftsfordele, der er ved indkøb af avanceret udstyr. Modellen giver bedre mulighed for vidensdeling og faglig sparring mellem personalet og skaber bedre forhold for rekruttering af de bedst kvalificerede medarbejdere. Side 23 af 32

24 Det er langt billigere at vedligeholde og betale for driften af tre tandlægeklinikker frem for otte klinikker som i den nuværende struktur. Årligt forventes en driftsbesparelse på 1 mio. kr. Tandplejerklinikkerne løser tandplejeopgaverne dér, hvor de bedst løses; nemlig i nærmiljøet på skolerne. Modellen er derfor i overensstemmelse sammen med den tværfaglige model og samarbejdet på tværs af faggrupper og enheder i Børn og Unge. Tandplejerklinikkerne varetager både undersøgelser og forebyggelse, hvorfor tandlægerne kan koncentrere sig om mere komplekse undersøgelser og behandlingsforløb på de 3 tandlægeklinikker. Det giver en bedre udnyttelse af den omkostningstunge udgift til aflønning af tandlæger. Tandlægeklinikkerne bevares primært i de områder, hvor koncentrationen af patienter med dårlig tandsundhed er størst, således at tandlæger og tandplejepersonale fortsat er tæt på denne målgruppe. Målet om at udligne den sociale ulighed i tandsundheden blandt de 0 17 årige er derfor i højere grad indenfor rækkevidde. Det forventes, at udnyttelsen af stolene på tandlægeklinikkerne bliver højere end i den nuværende struktur, idet patientgrundlaget bedre matcher klinikstrukturen i model 2 frem for i model 1. Ulemper ved modellen: Afledte udgifter såsom forældrenes transportudgifter og tabte arbejdstid (kun forældre til skolebørn) samt tabt undervisningstid for en del af skoleeleverne. Udsatte og sårbare børn og unge med den dårlige tandsundhed, som ikke kan hentes direkte fra klassen, når de skal til undersøgelse eller behandling, kan være en udfordring Model 3 Storklinik i midtbyen Model 3 er den helt centrale struktur, hvor alle tandlæger samles på en storklinik i Viborg midtby. Tandplejere og klinikassistenter vil fortsat administrere tandplejeklinikker på syv ni skoler samt arbejde på storklinikken. Fordele ved modellen: Der er stadig en tæt kontakt med den enkelte elev på hver af skolerne, hvis tandplejerklinikkerne bevares. Gode muligheder for faglige sparring og vidensdeling tandlæger, tandplejere og klinikassistenter imellem på storklinikken, hvor hele personalegruppen dagligt kan samles. Attraktiv arbejdsplads for nye medarbejdere Medarbejderne fastholdes i det lærende miljø. Ved samling af klinikkerne vil en stor del af tandklinikkernes tekniske driftsudstyr kunne deles, fx kompressorer og sugemotorer, digital røntgenapparatur, sterilisation m.m. Lave driftsudgifter 2 mio. i årlig driftsbesparelse i fht. den nuværende struktur. Administrative fordele ved en samlet drift af én klinik vil ligeledes være af en ikke uvæsentlig størrelse i forbindelse med IT, materiale indkøb, transporttid mellem klinikkerne m.v. Side 24 af 32

25 Ulemper ved modellen: Afledte udgifter såsom transportudgifter for skolebørn og tabt arbejdsfortjeneste blandt forældrene, som skal til behandling på tandlægeklinikkerne, og tabt undervisningstid for det tidsrum, som de er væk fra skolen. Udsatte og sårbare børn og unge med den dårlige tandsundhed, som ikke kan hentes direkte fra klassen, når de skal til undersøgelse eller behandling kan være en udfordring. Der er risiko for et spild af personaletid ved udeblivelser på storklinikken, da der ikke vil kunne indkaldes nye børn i tilfælde af udeblivelser, hvis klinikken ikke ligger i nærheden af en skole. Erfaringsmæssigt går der meget tid med intern kommunikation på en storklinik. Det kan være sværere at få en entydig ansvarsfordeling, hvor der klarhed over, hvem som har ansvaret for den enkelte patient. Tandplejerklinikker Tandplejerklinikkerne skal både i model 2 og 3 stå for størstedelen af det forebyggende arbejde i tandplejen gennem klasseundervisning, oplysende virksomhed, forebyggelse og tandundersøgelser af skolebørnene. Klikkerne henvender sig udelukkende til skolebørnene, hvorimod før skolebørn, årige og special og omsorgstandpleje patienter vil blive tilset på tandlægeklinikker (model 2) eller på storklinikken (model 3). Placeringen ude på skolerne vil bevare den tætte kontakt med skolebørnene og andre personalegrupper (lærere og sundhedsplejersker), hvorfor det gode forebyggende arbejde kan fortsætte, dels i børnenes nærmiljø, og dels som en del af den tværfaglige indsats. Hensigten er hurtigt at kunne opdage, hvis børns tandsundhed forværres samt at kunne følge restgruppen med den dårlige tandsundhed tæt og ofte, jf. afsnit om tandsundheden i Viborg Kommune. Tandplejerklinikkerne administreres efter relevant uddannelse af en tandplejer og en klinikassistent, og ikke af en tandlæge som i den nuværende struktur. Som led heri kan der gøres en del besparelser, idet tandlæger ikke længere skal tage del i basal forebyggelse og undersøgelse, som i en ny struktur med fordel kan varetages af tandplejere. Tandlægerne skal i model 2 og 3 primært arbejde med behandling af forskellige tandsygdomme på tandlægeklinikkerne. De nye tandplejerteams ude på skolerne vil være billigere i drift til sammenligning med de tidligere tandlægeteams, idet der kan spares 1 2 tandlægestillinger i denne struktur. Fysisk placeres klinikkerne ude på skolerne oftest i dele af de nuværende tandklinikker. Tandlægeklinikkerne Tandlægeklinikkerne varetager alle former for moderne tandbehandling. Da alle tandlægeklinikker bemandes med mindst to tandlæger vil der være mulighed for faglig sparring og opbyggelse af et lærende miljø. Tandregulering Det anbefales, at tandreguleringen fortsat udføres af specialtandlæge Lisbeth Nielsens private praksis. Det vil ikke medføre nogen umiddelbar besparelse for Viborg Kommune at udføre Side 25 af 32

26 tandregulering på egne klinikker, idet det kræver et stort og dyrt anlæg samt omkostningstungt indkøb af nyt udstyr. Tidligere beregninger viser samtidigt, at kun marginale besparelser kan indhentes ved at foretage tandreguleringen i kommunal regi. Desuden er rekrutteringen af specialtandlæger yderst vanskelig, da der p.t. er mangel på denne faggruppe. Det er dog en mulighed, at såfremt model 3 med storklinikken vælges, at tandreguleringen kan anvende lokaler i den nye klinik, således at tandplejens mange tilbud tilbydes ét samlet sted. Yderligere er der forskellige fordele ved denne model såsom vidensdeling og sparring omkring patienter m.m. Special og omsorgstandplejen I model 2 bliver specialtandpleje og omsorgstandpleje en del af én af af de tre tandlægeklinikkerne, og i model 3 bliver den en del af storklinikken. I begge modeller vil der blive indrettet særlige klinikrum og adgangsfaciliteter, som tilgodeser denne patientgruppes særlige behov. I model 1 skal de fleste specialtandpleje patienter fortsat behandles i den regionale specialtandpleje. Der er p.t. ikke faciliteter til behandlingen i Viborg Kommunes egen tandpleje, hvorimod model 2 og 3 giver mulighed for, at tandplejens eget personale selv kan varetage en større del af behandlingen af denne patientgruppe. Der vil være en række besparelser at hente i den forbindelse. Omsorgspatienter tilses fortsat ved hjemmebesøg og med den mobile omsorgstandpleje samt enkelte på tandlægeklinikker, som i model 2 og 3 indrettes med særlig indgang for personer med handicap og gangbesværede Anbefaling af den mest fordelagtige model Arbejdsgruppen peger på model 2, som den mest hensigtsmæssige, fordi den optimerer anlægsudgifter i forhold til effektivitet og driftsudgift samt giver gode muligheder for oplæring og fagligudvikling. Model 1 er derimod billigere i anlæg, men dyrest i drift og giver mindre gode mulighed for oplæring og faglig udvikling. Model 3 er dyrest i anlæg, men billigst i drift. Modellen giver rigtig gode muligheder for faglig udvikling og sparring, men er mindre effektiv i forhold til at nå de svageste børn og unge. Side 26 af 32

27 6. Bilag Bilag 1 Afklaring af begreber og forkortelser Diagnostik undersøgelse og identificering af tandsygdomme. Karies huller i tænderne. Ortodonti tandregulering. Tandlæge i Tandlægelovens 10, stk.1 står anført, at tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. Tandlægen er uddannet på et bredt biologisk og forskningsbaseret grundlag, og skal følgelig kunne varetage avanceret diagnostik og behandlingsplanlægning (Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation 2004). Tandplejer itandplejerlovens 7, stk.1 og 2 står anført, at tandplejervirksomhed omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder fjernelse af fyldningsoverskud samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse). Tandplejeren forestår desuden patientundersøgelse mhp. optagelse af anamnese (sygehistorie), undersøgelse og diagnostik med vægt på almindelige kariesog parodontallidelser. Tandplejeren skal yderligere kunne identificere unormale / sygelige tilstande, der kræver henvisning til tandlæge (Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation 2004). Klinikassistent Der er ikke særlig lovgivning for klinikassistenters virksomhed, idet denne udføres som hjælpepersonale for tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere (Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation 2004). Unit Tandlægestol samt fast installerede arbejdsredskaber Side 27 af 32

28 Bilag 2 Den forventede befolkningsudvikling for byerne i Viborg Kommune Befolkningsprognose for alle byer i Viborg (0-17 årige) procent Tilvækst i antal Tilvækst i Viborg % Stoholm % Frederiks % Tapdrup % Rødding % Ravnstrup % Bjerringbro % Skals % Hammershøj % Ørum ,50% Karup % Vammen % Rindsholm % Løgstrup % Løvel % Sjørup % Tange % Knudby % Kjeldbjerg % Vejrumbro % Hvam % Kvorning ,00% Fly ,00% Hjarbæk % Klejtrup ,00% Møldrup ,40% Grønhøj % Vinkel % Låstrup % Kølvrå ,00% Ulbjerg % Sahl % Birgittelyst % Rødkærsbro % Mammen % Sønder Rind % Mønsted % Skelhøje % Bjerregrav % Vridsted % Sparkær % Bruunshåb % Hald Ege ,00% Landområder % Side 28 af 32

29 Bilag 3 Den uudnyttede kapacitet på kommunens tandplejeklinikker Udnyttet kapacitet på Viborg Kommunes tandplejeklinikker december 2010 Forkortelser: tdl = tandlæge, ka = klinikassistent og tp = tandplejer Klinik (units) Mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kapacitet udnyttet Møllehøj I 1xmånedlig tdl 2xmånedlig tp 1xmånedlig tdl 20% 20% Finderup Høj I 1x månedlig i 1x månedlig tdl/tp 10% tdl/tp 10% Hald Ege I tdl/ka tdl/ka LUKKET tdl/ka tdl/ka 80% Hald Ege II tp/ka tp/ka LUKKET 40% 60% Houlkær I tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka 100% Houlkær II tp/ka tp/ka Ka 60% 80% Løgstrup I tdl/ka ka tdl/ka LUKKET tdl/ka 80% Løgstrup II ka formiddag ka 2xmånedlig tp/ka LUKKET tp/ka 60% 70% Nordre I tdl/ka tdl/ka 1xmånedlig tdl/ka tdl/ka tdl/ka 85% Nordre II 2xmånedlig ka tp/ka tp/ka 50% 68% Overlund I tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka 100% Overlund II 2xmånedlig tp 1xmånedlig ka Tp Tp Tp 75% 72% Overlund III Tdl Tdl 40% Søndre I tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka 100% Søndre II Tp tp tdl/ka tp/ka 2xmånedlig tp/ka 90% 95% Vestervang I tdl/ka tdl/ka tdl/ka 60% Vestervang II 2xmånedlig tp/ka tp/ka 30% 45% Vestre I tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka tdl/ka 100% Vestre II tdl/ka tdl/ka tdl/ka 60% 77% Vestre III kl ka tp/ka tp/ka tp/ka 70% Gennemsnit for alle klinikker 60% Kapacitet udnyttet i alt pr. klinik

30 Bilag 4 Behovet for renovering af de nuværende klinikkers fysiske rammer og inventar Klinikkernes tilstand og behov for udbedring Klinik Kliniktype Handicap venlig? Antal units Antal røntgenapparat Øvrigt udstyr Umiddelbart brugbar som undersøgelsesklinik Klinik skal total renoveres Udstyr som skal udskiftes Klinik eller dele af klinik er brugbar Møllehøj Undersøgelse Nej 1 0 ja Ny stol (er løs), mangler hævesænkebord Finderuphøj Undersøgelse ja 1 0 ja 1 unit Udstyr som er brugbart Hald Ege Skoles tandklinik Houllær Skoles tandklinik Løgstrup Skoles tandklinik Nordre tandklink Skoles Undersøgelse/behandling ja 2 1 Digital røngten er på vej ja, klinikken er meget slidt, og der er meget koldt i lokalerne om vinteren. Klinikken er på alle områder ikke optimal. Undersøgelse/behandling Ja, kan køre 2 1 Alm. røngten ja. Rigtig gode direkte ind i muligheder for klinikken udbygning af klinik. Der er lavet tegninger til et eventuelt nyt venteværelse. Undersøgelse/behandling nej 2 1 Digital røngten Ja Mangler ny sterilisation og ny autoklave Undersøgelse/behandling ja 2 1 Mangler digital røngten Ja, begge units, udsugning En stol kan måske genbruges, hvis den kan repareres p.t. kan den ikke køre op og ned ordentligt, røntgen, sterilisation, Alt inventar kan genbruges, 2 units 2 units (1 tdl/1tp) 2 units skal udskiftes, der er plads til en ekstra unit men det vil kræve noget arbejde at få en unit mere installeret, der er slemme lugtgener sterilisation er god, røngtenapparat, udluftningssystem