Emne: Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for børn og unge

Transkript

1 Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 30. april 2015 Sagsnr. 15/7667 Løbenr /15 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon Emne: Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for børn og unge Indledning Alle børn og unge i Kolding kommune har krav på en tryg opvækst. De bedst mulige opvækstvilkår skal skabes for børn og unge i udsatte positioner, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder og udfordringer kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hvis børn og unge i udsatte positioner skal have et godt voksenliv, er der brug for en fælles tværfaglig målrettet helhedsorienteret indsats. At bryde den negative sociale arv er en af de helt store samfundsmæssige udfordringer. En udfordring som betyder vi er nødt til at gå nye veje i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Trods flere års arbejde med stærk faglighed og på trods af mange gode indsatser kan vi se, at vi stadig ikke formår at bryde den negative sociale arv i Danmark for rigtig mange børn - det er nødvendigt at tænke løsninger bredere og mere sammenhængende. Når det gælder komplekse sociale problemstillinger, er der brug for at tænke nyt i fællesskab. Der bliver gjort mange indsatser, som isoleret set virker godt, men ofte peger indsatserne i mange forskellige retninger. De tilgange, vi traditionelt arbejder med for at hjælpe børn og unge, der ikke trives, bærer præg af enkeltstående initiativer i børnehaven, skolen eller hjemmet. Og lad os se det i øjnene de virker ikke godt nok. Derfor vil Familierådgivningen gå nye veje for at give vores børn og unge i udsatte positioner bedre muligheder for at få et godt liv. Familierådgivningen vil via projekt afprøve og udvikle en ny arbejdsmodel for at finde løsninger Denne akt er unddraget aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 7 og forvaltningslovens 12 jævnfør dog offentlighedslovens 11 og forvaltningslovens 12

2 på en kompleks problemstilling ved systematisk at samarbejde på tværs. Man kan opnå varige sociale forbedringer, når aktører på tværs af sektorer og områder går sammen i et forpligtende samarbejde og arbejder ud fra en fælles vision, mål og plan. Ud fra nuværende viden om, at inddragelse af børn, unge og deres forældre i forhold til den lokale og nære virkelighed, som de selv er en del af, virker bedre i forhold til at løse sociale problemer, udarbejdes metode for systematisk helhedsorienteret sagsbehandling for børn og unge i Familierådgivningen. Projektet tager udgangspunkt i Kolding kommunes vision, Vi Designer Livet, i Senior- og Socialforvaltningens Selvværdsstrategi, Kolding kommunes Anbringelses grundlag og Familierådgivningens Selvværd for børn og Selvværd for unge. Endvidere tager projektet udgangspunkt i eksisterende viden og forskning om, hvilke forhold der har en positiv betydning for børn og unges sundhed og udvikling, og hvilke forhold der fremmer børnenes muligheder for at klare sig som voksne. Derudover indgår erfaring fra Kolding kommunes projekt Helhedsorienteret indsats i udsatte familier, Tværfaglige børnesamarbejdes møder og Tværfaglig unge samarbejdsmøder (TUS og TBS) samt inspiration fra Sverige / Herning modellen. Formål Formålet med projektet at skabe de bedst mulige rammer for en styrket systematisk helhedsorienteret sagsbehandling, herunder at: - yde en forebyggende og tidlig målrettet sammenhængende støtte og indsats over for børn og unge i udsatte positioner og deres familier, - indsatsen og støtten til børn, unge og deres familier skal søge at deres opvækstvilkår sikres på en sådan måde, at de får en tryghed i udfoldelsesmuligheder og en sikkerhed for udvikling og sundhed. Dette skal så vidt muligt stille dem på linje med deres jævnaldrende som ikke har haft tilsvarende vanskeligheder i deres opvækst, - støtten og indsatsen skal have en mærkbar effekt. Den systematiske sagsbehandling vil være helhedsorienteret og sammenhængende, og særligt med fokus på netværkets betydning, tættere opfølgning, inddragelse og det tværfaglige samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere. Det betyder, at både interne og eksterne samarbejdspartnere der har kontakt med både børnene og Side 2

3 forældrene er væsentlige og i langt højere grad vil inddrages i sagsbehandlingen i end det opleves i nuværende måde at sagsbehandle på. For at blive klogere på effekten af en ny arbejdsmodel kobles der dokumentation, effektmåling og læring til initiativerne som skal følge udviklingen, for at se om de medvirker til at bryde negative mønstre af social arv. Mål Normalisering: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Tidsbegrænsede institutionsforløb, plejefamilier og slægtsanbringelses muligheder. Udviklings- og sundhedsfremmende: At de indsatser og tiltag, der vælges er med til positiv afsmittende effekt, og at øge selvværdet. Fremme muligheden for at børn, unge og deres familie kan opnå muligheden for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Inklusion: At børn og unges mulighed for at være inkluderet højnes og derved at være livduelige medborgere fremmes. Uddannelse og beskæftigelse: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for uddannelse og for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Viden: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: At arbejde ud fra en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang i forhold til hele familien. Økonomi: Økonomi og faglighed skal gå hånd i hånd. Konkrete mål i projektperioden 1. Flere børn og unge er gået fra indgribende til mindre indgribende foranstaltninger. 2. Flere børn og unge og deres familiers netværk er inddraget. 3. Flere børn og unge har et kortere anbringelsesforløb. 4. Flere børn og unge er anbragt i netværket. 5. Flere børn, unge og forældre svarer positivt på spørgsmål omkring inddragelse og oplevelse af at være blevet hørt og indsatsen har haft en effekt. Side 3

4 Baggrund og idegrundlag På nuværende tidspunkt har Kolding Kommune projekt Helhedsindsats i udsatte familier finansieret via satspuljemidler fra Beskæftigelsesministeriet. Projektperioden er 3 år, og afsluttes 31. december Målgruppen er 20 familier, hvor børnene/de unge er anbragt eller i risiko for anbringelse jf. anbringelsesgrundlaget og en eller begge forældre er på kontanthjælp. Formålet med projektet er, at forældrene kommer i uddannelse og eller job, og tilegner sig flere forældrekompetencer i forhold til deres børn og unge. Gennem et helhedsorienteret perspektiv på udsatte familier, sættes der ind over for alle familiens udfordringer i et tværfagligt samarbejde. Professionelt og personligt netværk samt civilsamfundet, via samarbejdsaftale med KFUM, inddrages i samarbejdet. Metoden i samarbejdet er helhedsorienteret og en case manager uden myndighed, er tilknyttet familierne. Via KFUM tilbydes familierne en familieambassadør. Der afholdes møder hver 3. måned med deltagelse af alle aktører i familien, hvor der udarbejdes én samlet plan på tværs af forvaltningerne for børnene, de unge og familien. De respektive forvaltninger og afdelinger har fortsat deres lovgivningsmæssige handle- og indsatsplaner, og det er disse der indgår i den samlede plan. Erfaringer Projektets erfaring med helhedsorienteret indsats i udsatte familier er positive, trods den korte erfaringsperiode, da der allerede kan måles positive effekter af indsatsen. Netværksmøderne opkvalificerer det tværfaglige samarbejde, da alle får den samme information og har mulighed for at bidrage til løsninger. Det øger kvaliteten af den indsats der sker i familien. Familierne oplever en lettelse ved, at de ikke skal fortælle det hele flere gange. Familierne oplever sig inddraget. I tværfagligt samarbejde både med sundhedsplejersker, dagtilbud, skoler, PPR, Familierådgivningen, Jobcenteret, plejefamilier, døgninstitutioner, Børnefamiliehuset m.fl. udarbejdes en samlet plan for familien. Med én plan for hele familien sikres, at alle både professionelt og privat netværk samt civilsamfundet arbejder i samme retning, og at alle ressourcer udnyttes. Nogle af de vigtigste beskyttelse faktorer er uddannelse og arbejde og ved systematisk at inddrage og samarbejde med Jobcenteret er dette i fokus, samtidig er der fokus på at øge forældrenes kompetence i forhold det enkelte barns/unges behov. Side 4

5 Resultaterne med en helhedsorienteret indsats er opsigtvækkende, da flere forældre er kommet i uddannelse, aktivering og job. Ligesom børn/unge har fået øget deres samvær og enkelte er hjemgivet. Projektet monitoreres på flere parameter men det afgørende for det positive resultat er én indgang til kommunen og systematisk samarbejde på tværs, hvor case manager koordinerer indsatserne via én samlet plan. Sverige/Herning model Familierådgivningen er interesseret i, hvordan det specialiserede socialområde, området med særskilt særlig støtte til børn og unge kan optimeres, således at de mange penge som bruges på dette områder, direkte medfører, at borgerne får det markant bedre, og derved bliver i stand til at kunne leve en selvstændig, selvforsørgende tilværelse. I denne sammenhæng har blandt andet Kolding og Herning kommune i 2011 været på studie besøg over flere dage i en svensk kommune, Borås. Af Rapporten fra studiebesøg fremgår at sagsbehandlerne arbejder med, at foranstaltningerne til de udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, hvor det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn/ung på en institution, så er forløbet kort og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller andet, mindre indgribende tilbud. Når et barn/ung bliver anbragt sker det med tæt opfølgning i sagerne, første gang efter 4 uger og herefter hver 6. uge og efter 6 måneder skal der ske en genovervejning af muligheden for at barnet kan komme hjem til sin biologiske familie, eller om andre tiltag skal iværksættes. Hvorfor kigge til Sverige og Herning? Der er sat en svensk kurs med de seneste reformer. Både Anbringelsesreformen, Barnets reform og senest Tilsynsreformen og Overgrebspakken. Udgifterne til foranstaltninger til udsatte børn og unge er væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Samtidig er der ikke noget i forskningen, der tyder på, at den svenske model er af dårligere kvalitet- snarere tværtimod. Sammenlignet med Danmark har Sverige lavere udgifter til børn og unge i udsatte positioner. De har kortere anbringelser og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, som tyder på, at det går ud over kvaliteten. Side 5

6 Herning Kommune arbejder i deres projekt med den svenske model, med fokus på, at indsatserne ikke må være mere indgribende og omfangsfulde en formålet tilsiger, hvilket er i overensstemmelse med dansk lovgivning. I Herning Kommune arbejdes med en model Indsatstrappen som beskriver at alle foranstaltninger skal være afprøvet inden, der er tales om anbringelse og ud fra principperne omkring: Normalitetsperspektiv man skal lære at håndtere hverdagen Økonomisk bevidsthed og faglig videns basering Arbejde med og inddrage familie og netværk på alle indsatstrin Styrket sagsbehandling, inkl. Tæt opfølgning på anbringelser og hjemmebaserede indsatser- som følge heraf børnesager pr sagsbehandler Bred indsatsvifte- tværsektoriel sammenhængende indsats Erfaringerne fra både Sverige og Herning er, at hvis det skal lykkes at holde børnene og de unge tæt på nærmiljøet og med færrest mulige indgribende foranstaltninger, er kravet at der skal følges tæt op på børnesagerne. Som en konsekvens af kravet om den tætte opfølgning har de svenske socialrådgivere kun 15 børnesager. Herning Kommune er i deres projekt børnesager til hver socialrådgiver. De nyeste tal fra Herning kommune viser, at der allerede er sket rigtig eget indenfor anbringelsesmønstret, således at Herning Kommune ved at betragte børne- og ungeområdet som et område, hvor man kan lave investeringer og regne med afkast i højere grad kan styre økonomien derhen, hvor man ønsker. Tillige har Herning kommune konkret har haft økonomisk gevinst med modellen. KL - Kommunernes Landsforening Ud fra temaet Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres har KL i marts 2015 fremsat tre pejlemærker: 1. Tidlig forebyggende indsats- Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. 2. Helhedsorienteret indsats- Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med en kommune. 3. Målrettet indsats- Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. De specialiserede indsatser skal nytænkes og sagsbehandlingen styrkes. Side 6

7 Dette stiller krav om, at den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse. KL henviser her til Indsatstrappen. Indhold i systematisk helhedsorienteret sagsbehandling Ved at gøre brug af allerede erhvervede interne erfaringer og afprøvede metoder i Herning og Borås (Sverige) vil Familierådgivningen via systematisk helhedsorienteret sagsbehandling nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen. Projektet går ud på at der ansættes flere socialrådgivere i Familierådgivningen. Hver Socialrådgiver får færre sager og skal dermed følge barnet/den unge og familie tættere. Indsatsen vil således løbende tilpasses med henblik på at sikre den til en hver tid mindst mulige indgribende indsats. Samtidig skal barnets/den unges familie og netværk, herunder Jobcenteret, Misbrugscenteret, Psykiatri, skoler, dagtilbud og sundhedsplejesker samt PPR m.fl. følges tættere og inddrages mere. Socialrådgiverne i Familierådgivningen har i dag et sagsgennemsnit på børn/unge sager. Med en ny model, Systematisk helhedsorienteret sagsbehandling, vil en socialrådgiver varetage børn/unge sag. Med projektet muliggøres en mere insisterende tilgang i forhold til de tiltag der sættes i værk både tiltag for børnene, de unge men også for deres forældre, og derved skabes en helhedsorienteret indsats i familien. Dette kan lade sig gøre gennem tilførte medarbejderressourcer, og den dermed mindre sagsmængde gives der tid til tættere opfølgning og evaluering af de indsatser der er iværksat. Herved sikres at der løbende og hurtigt sættes andre initiativer i gang, hvis det igangværende ikke har den ønskede effekt. Modelen vil være mærkbar i forhold til indsatsens/foranstaltningens omfang og varighed. Målgruppe Målgruppen for projektet er alle børn og unge i udsatte positioner med særskilt særlige behov og der vil derfor trækkes lod i forhold til den konkrete målgruppe. Lodtrækningen vil foregå i de af projektets socialrådgiveres nuværende sager, således det er for så få børn og unge som muligt, der skal ske skift af socialrådgiver. Model for systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling Modellen afprøves i et team med 6 socialrådgivere. Det betyder at 120 børn og unge og deres familier vil indgå i projektet. Side 7

8 Socialrådgiveren skal have en koordinerende og opfølgende rolle med tæt kontakt til børnene, de unge og familien og oftere opfølgning af indsatsen. De nuværende metoder ICS, familierådslagning og Kolding-metoden anvendes i sagerne. Principperne i Kolding kommunes Selvværdsstrategi og Anbringelsesgrundlag samt Selvværd for børn og Selvværd for unge har afgørende betydning for arbejdet med børn og unge med særskilt særligt behov. I projektet vil disse, ligesom i den nuværende måde at sagsbehandle på, blive implementeret i sagsbehandlingen. Handleplanen bruges aktivt som arbejdsredskab mellem børnene/de unge og familie og de private og professionelle aktører. I handleplanen skal den tværfaglige helhedsorienterede indsats fremgå via mål for både børn/unge og deres forældre. Når et barn eller ung anbringes i plejefamilie følges der op 1 gang om måneden i det første halve år og efterfølgende hver 3. måned. For anbringelse på opholdssted og døgninstitution følges der op hver måned det første år, og derefter hver 2. måned. Igangværende anbringelser ved projektets start følges op hver 2. måned det første halve år, og derefter minimum hver 3. måned. Handleplaner med forebyggende indsats skal løbende og minimum følges op hver 3. måned. I opfølgningen af handleplanen og indsatsen anvendes metoden ICS, Familierådslagning eller TBS (Tværfagligt Børne Samarbejdsmøde) og TUS (Tværfagligt Unge Samarbejdsmøde), hvor alle parter/aktører får den samme information og har mulighed for at bidrage til løsninger. Dette vil øge kvaliteten af den helhedsindsats der sker i familien - mere intervention vil skabe større sammenhæng for børn og unge og deres forældre. Socialrådgiverens opgave er, at: Koordinere den helhedsorienterede og sammenhængenden tværfaglige indsats i familien. Følge oftere op i sagerne som udgangspunkt via metoden Familierådslagning og TUS og TBS. Sikre at alle centrale aktører inddrages (både børn/unge og forældrenes private og professionelle netværk). Sørge for at børnene/du unge og forældrene inddrages og høres på opfølgningsmøderne og at de bliver aktive deltagende i hvilke mål, der skal være i handleplanen. Have jævnlig og hyppig kontakt til børnene, de unge og deres familie og være klar til at træde til (hurtigt) når familierne har behov for det. Sikre, at barnet ikke oplever sig alene i det virvar af personer som kan være omkring det og familien (Selvværd for børn). Rådgiver skal have et fremadskuende perspektiv i forhold til unge (Selvværd for unge). Side 8

9 Indhente status fra de respektive samarbejdspartnere inden opfølgning. Implementerer indsatstrappen. Bedre opfølgning i børn- og ungesagerne For børn i alderen 0 til 12 år er et særligt fokus i forhold til relations dannelse, støtte til at indgå i fællesskaber og styrkelse af de sociale kompetencer hos barnet i et forebyggende perspektiv. Ligesom styrkelsen af barnets skolemæssige kompetencer og faglige færdigheder står helt centralt i den forebyggende indsats. Fra forskning omkring udsatte børn ved vi, at det er afgørende for disse børns udvikling og trivsel, i forhold til at skabe modstandskraft (resiliens), at barnet opnår at have stabil tilknytning til skole, fritid og andre betydnings fulde hverdagsarenaer, hvor de personlige forventninger til barnet ikke over stiger dets stresstærskel og formåen. En forudsætning for at barnet kan in kluderes i disse hverdagsarenaer, med de vanskeligheder de har, er, at barnet kun har få gode tætte relationer til f.eks. en pædagog, en bedstemor eller en god kammerat. Den nære og tidlige relations dannelse, bonding at knytte bånd, til forældrene og til andre betydningsfulde voksne er helt afgørende for barnets sundhed, udvikling, og trivsel. Endvidere er relations dannelsen i bredere forstand, nemlig i form af brobygning, bridging til væsentlige institutioner i samfundet som børnehaver og skoler, også en helt central beskyttelsesfaktor i barnets liv. Indsatsen for børn har således både fokus på brobygning (bridging) og rela- tionsdannelse (bonding). I arbejdet med de unge årig anlægges et fremadskuende perspektiv. Dette indebærer, at det stærke fokus på familiens problemer, på fortid og på juridiske afvejninger, som præger indgangen til foranstaltninger for børn, erstattes af en alternativ forståelsesmåde, hvor arbejdet med den unge bliver mere fremtidsrettet. Hvor vi i arbejdet med mindre børn har til opgave at værne barnet, mod uhensigtsmæssige påvirkninger fra de primære omsorgspersoner, f.eks. forældrene gælder der i forhold til de unge et modsat perspektiv for støtten, idet opgaven nu bliver, i stedet for at reparere på de skader der er sket og fjerne problemerne, nu at bidrage til, at den unge selv bliver en aktiv part i sit eget liv, som problemløser og mulighedsskaber. I stedet for at værne går vi ind i opgaven at sætte i stand til. Side 9

10 Forskningen viser, at det er hensigtsmæssigt, at det sagsbehandlende blik i forhold til unge er kombineret med et selvstændigheds og et afhængigheds perspektiv, idet unge har brug for at kunne bede om hjælp og tage imod den, hvis overgangen til voksenlivet skal lykkes. Identiteten som voksen udvikles gradvis, når den unge indgår i sociale sammenhænge, hvor det at give og tage er vigtige elementer. Derved bliver de unge i stand til at konstruere og designe deres eget liv, på trods af at de som udgangspunkt kan have haft endog svære odds imod sig. Det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats er yderst afgørende for den samlede indsats for børn og unge. Fokus på indsatsen for forældrene i voksenregi som jobcenter m.fl. er altafgørende, for at kunne opnå formålet med indsatsen. Derfor vil der i projektet udover særligt fokus på børnene og de unge, være særligt fokus på indsatsen til og omkring forældrene også, for derigennem at skabe helheden til gavn for børn og unge med særskilt særligt behov. Indsatstrappen Familierådgivningen har i samarbejde med Børnefamiliehuset og døgninstitution Tinghøj udarbejdet en indsatstrappe, som illustrerer udviklingen af kortere og mere intensive indsatsforløb. Kolding kommunes tilbudsvifte for børn og unge i udsatte positioner fremgår at ydelseskatalog og skal ses som en del af indsatstrappen. Kolding kommunes Børnelineal og kategorisering indgår i indsatstrappen. Det er foreslået Jobcenteret at udarbejde lignende indsatstrappe på voksenområdet. Side 10

11 Anbringelse Forebyggelse Børnelinealens Kategori 1 og 2 Forbyggende tiltag og indsatser i: Sundhedsplejen, Dagtilbud Skole PPR SSP Forebyggende indsatser Børnelinealens Kategori 3 og 4a Dagtilbud Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Anbringelse i slægt/netværk Eller alternativ indsats til anbringelse Børnelinealens Kategori 4a og 4b Slægts- eller Netværkspleje-familie Anbringelse i Familiepleje/ Eget værelse Børnelinealens Kategori 4b Anbringelse i Plejefamilie Generelt eller konkret godkendt Anbringelse i på institution Børnelinealens Kategori 4b Social pædagogisk opholdssted Døgninstitution Og Servicelovens 11 rådgivning og konsulent bistand i: Familie- Familiebehandling Døgnophold Aflastning Projekt, Alternativ til anbringelse kommunal plejefamilie Anbringelse på eget værelse rådgivningen Børnefamiliehuset Kontaktperson Ungekontakten Kost-/ efterskole Praktikophold Anden hjælp Organisering Projektet forankres i Familierådgivningen. Side 11

12 Projektejer: Familiechef Projektleder: Fagkonsulent i Familierådgivningen Socialrådgiverne har reference til de respektive afsnitschefer i henholdsvis afsnit for børn og afsnit for unge. Familierådgivningens kompetenceplan for bevilling følges. Der nedsættes en styregruppe bestående af: Familiechef Fagkonsulent Afsnitschef for børn Afsnitschef for unge Leder af jobcenteret Leder af Tinghøj Leder af børnefamiliehuset Leder af Ungekontakten Leder eller konsulent fra dagtilbud Leder eller konsulent fra skoler Leder af PPR Leder af sundhedsplejen Økonomi Ansættelse af 3 socialrådgivere. Der anmodes om at overføre kr. 1,7 mio. fra Familierådgivningens konto 5 til konto 6. Beløbet indeholder uddannelse i mødeledelse og udvikling af modellen samt evaluering. Tidsplan Projektet løber over 1 år, fra september 2015 til september Den første måned vil blive brugt på at inddrage samarbejdspartnere, og Screene sagerne ud fra børnelinealen. Derudover vil der i august 2015 afholdelses kompetence udvikling af socialrådgiverne, herunder blandt andet: - Tydeliggørelse af mål og egen rolle. - Hvilke metoder der skal anvendes. - Hvordan afdækkes relevant netværk således sagsbehandlingen er helhedsorienteret? - Uddannelse i forhold til mødeledelse. I september 2015 går selve implementeringen af modelen i gang og samme tidspunkt vil danne baseline for den senere evaluering af projektet. Efter tre måneders implementering af projektet vil det blive evalueret. Og igen efter et halvt års arbejde med implementering vil det blive midtvejsevalueret i marts På baggrund af denne evaluering vil der tages stilling til Side 12

13 at udvide implementering i hele Familierådgivningen. Projektet slutevalueres september Evaluering Projektet Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling følges og evalueres i samarbejde med konsulent i stabsfunktionen i Senior og Socialforvaltningen. De 120 børn og unge kategoriseres ud fra henholdsvis Børnelinealen og indsatstrappen ved evaluering hver 3 måned. Evalueringen består af effektmåling/dokumentation af udvikling, ressourcevurdering, læringsproces og resultatdokumentation samt borgerinddragelse ved brug af følgende mulige evalueringsmetoder: FIT Metoden FIT anvendes i forhold til de interne forbyggende indsatser FIT evaluering er i brug hver gang indsatsdelen / den pågældende familiebehandler og ungekonsulent er i kontakt med børn, unge og deres familier. Familierådgivningens spørgeskema Spørgeskema til børn, unge og deres forældre omkring inddragelse i sagsbehandlingen anvendes i evalueringen hver 3 måneden. DEL Dokumentation, Effekt og Læring (DEL) anvendes både som kvalitativ og kvantitativ evaluering og kan give svar på: - Har indsatsen en effekt? - Inden for hvilken økonomisk ramme løses opgaven? - Hvordan drager vi nytte af vores målinger? - Når vi de mål, vi sætter? - Inden for hvilke indsatsområder er borgeren motiveret? DEL anvendes ved evaluering midtvejs i projektet og ved slutevaluering. Baseline Baseline medio august 2015 vil være udgangspunktet for evaluering. Side 13