Indledning. Bilag 2. Trafik- og Teknikudvalget Punkt 42, bilag 2. Udkast til handlingsplan for Klimatilpasningsplan 2014

Transkript

1 Trafik- og Teknikudvalget Punkt 42, bilag 2 Udkast til handlingsplan for Klimatilpasningsplan 2014 Indledning Klimatilpasningsplan er en plan, der: - beskriver kommunens mål for klimatilpasning - kortlægger risikoen for oversvømmelser - udpeger en række fokusområder, der har større risiko for oversvømmelse og prioriterer dem, - har en handlingsplan med indsatser og - et idekatalog med beskrivelse af løsninger til klimatilpasning Som en overbygning til klimatilpasningsplanen er vi i gang med at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2013, som trækker klimatilpasningsplanens indhold op på et overordnet planmæssigt niveau. Kommuneplantillægget fastsætter den retning og de krav, der vil få indflydelse på, hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i planlægningen og udviklingen af Gladsaxe fremadrettet. Begge planer er digitale, og der vil derfor være link mellem dem. Tidsrammen for klimatilpasningsplanen er en fire-årig planperiode ( ) og en efterfølgende otte-årig perspektivperiode ( ), så den følger kommuneplantillæggets 12-årige tidsperiode. I det følgende beskriver By- og Miljøforvaltningen sit forslag til en handlingsplan for Klimatilpasningsplan Vi forventer, at denne del af planen handlingsdelen - revideres i Vi forventer også, at kortlægningen af risiko for oversvømmelse gentages hvert 4. år, dels for at kunne se effekten af de udførte tiltag, men også for at optimere detaljeringsgraden. Både hverdagsregn og skybrud Klimatilpasningsplanens fokus er både håndtering af hverdagsregn i løsninger som mindsker belastningen på kloaknettet, og på håndtering af de kraftige skybrud, som kloaksystemet ikke er dimensioneret til at kunne klare. Klimatilpasningsplanen skal i høj grad spille sammen med kommunens spildevandsplan, som fastlægger hvilke tiltag kommunen og især Nordvand gør for at sikre en optimal håndtering af spildevand og regnvand. I den nuværende spildevandsplan som skal revideres i er der i forhold til regnvand, især fokus på at regnvand fra vejene skal separeres i løbet af de næste 40 år og at få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund, så belastningen på det fælles kloaksystem bliver mindre. I forhold til spildevandsplanen er udgangspunktet, at Nordvand fortsat skal dimensionere kloaksystemet til, at der i fælleskloakerede områder højst må ske oversvømmelse fra kloaksystemet til terræn hvert 10. år. Det vil sige, at kloaksystemet skal kunne klare regnhændelser, der har 10 % sandsynlighed for at ske om året. Da Klimatilpasningsplanens fokus også er de kraftige skybrud, lægges der op til, at målet med klimatilpasning i Gladsaxe er, at sikre værdier mod skadevoldende oversvømmelser, der hvert år har 1 % sandsynlighed for at ske - det vil sige en såkaldt 100 års regnhændelse. En skadevoldende oversvømmelse vurderer vi sker, når vand står mere end 10 cm over terræn. Det langsigtede J. nr P15 1

2 og generelle mål er dermed, at der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, undtaget arealer der er udpeget til oversvømmelse eller opmagasinering af vand. Der vil være en konkret vurdering af det rimelige niveau for klimasikring i forbindelse med de konkrete projekter. 13 fokusområder og 5 spor i handlingsplanen Handlingsplanens grundlag er den kortlægning af risiko for oversvømmelse, som Miljøudvalget og Trafik- og Teknikudvalget blev præsenteret for i februar På baggrund af kortlægningen har vi udpeget 13 såkaldte fokusområder, hvor en del af området har høj risiko for oversvømmelse. Cirka halvdelen af kommunen er udpeget som fokusområder. Det er dog langt fra hele området, som har høj risiko for oversvømmelse. Afgrænsningen af områderne er sket i forhold til dybdepunkter, så de større oversvømmelser der er indenfor området, primært kan løses indenfor afgrænsningen. Mindre områder udenfor de 13 områder kan dog være en del af årsagen til oversvømmelserne i de 13 områder. Det vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med de konkrete forslag til løsninger i områderne. Risikoen for oversvømmelse er udtrykt som en kombination af, hvor stor sandsynligheden er for vand på terræn sammenholdt med de økonomiske omkostninger skaderne fra oversvømmelserne giver. I udvalgene var der enighed om at dele handlingerne for klimatilpasning op i fem spor: 1. Boligområder - 10 af fokusområderne 2. Erhvervsområder - 3 af fokusområder 3. Andre anlægsprojekter i de 13 fokusområder 4. Kampagner og vejledning både generelt og med fokus i de 13 områder 5. Udviklings- og undersøgelsesprojekter Til hvert af de fem spor er knyttet en række handlinger. Handlingerne er uddybet i dette notat med et bud på tidsplan, ansvar og økonomi. I et selvstændigt notat er uddybet forudsætningerne for estimaterne på økonomi og en samlet oversigt af økonomien. Spor 1: Boligområder I de 13 fokusområder findes 10 områder, som primært kan karakteriseres som boligområder. Det vil sige, at områderne består af en blanding af boliger, institutioner, mindre virksomheder og evt. bymidter med butikker og handel. Da klimatilpasning af alle områder forventes at tage mindst 25 år, vil vi starte en indsats der, hvor der er størst behov og gode muligheder for klimatilpasning. Vi har derfor prioriteret de 10 boligområder ud fra en række kriterier, som er vægtet i forhold til hinanden: Costeffektivitet (skadesomkostninger vs. pris for klimatilpasningstiltag): vægter 35 % Forbedring af naturkvalitet: vægter 5 % Fælleskloakering før separatkloakering: vægter 10 % Trafikale knudepunkter: vægter 20 % Grønne områder med mulighed for nedsivning: vægter 12 % J. nr P15 2

3 Plan for fysisk ændring af området: 10 % Nordvands planlagte projekter: 8 % Baggrund for prioritering og vægtning fremgår af selvstændigt notat. Prioriteringen giver følgende rækkefølge for en indsats i boligområderne: 1. Bagsværd 2. Buddinge 3. Kagså Nord 4. Kagså Syd 5. Gyngemosen 6. Klausdalsbrovej vest 7. Gedvad 8. Høje Gladsaxe 9. Søborg Hovedgade øst 10. Værebro Handling 1.1 projektplanlægning og udførsel af løsning i to boligområder Vi vil starte med udarbejde en projektplan med konkrete bud på løsninger i det højst prioriterede område. Der skal tages stilling til, om løsningerne udelukkende består af klimatilpasningsløsninger og hvor meget der skal håndteres ved akutberedskabet. Projektplanen skal også beskrive, hvilke aktører der skal inddrages i udformningen af løsningerne: Nordvand, erhverv, borgere/boligselskaber, kommunen m.m. Projektplanen skal koordineres og integreres med den kommende spildevandsplan, da finansieringen og udførelsen af løsninger hænger sammen med den almindelige spildevandsplanlægning. Vi forventer at kunne udføre løsningerne i den kommende spildevandsplans planperiode. For at få en god synergi og helhedsløsninger i området er det vigtigt, at vi arbejder for, at der sker et samspil med en eventuel sikring af kloaksystemet i området samtidig. Det vil dog få en indflydelse på tidshorisonten for udførsel af løsningerne. Derudover er det vigtigt at pointere, at da vi ikke kender de eksakte løsninger endnu, er det endnu uvist, i hvor høj grad der er behov for myndighedsgodkendelser af anlæg, VVM og lignende. Disse forhold kan gøre, at udførsel af nogle af løsningerne i de to områder forskydes 1½-2 år i forhold til den nuværende tidsplan, da det har indflydelse på, hvornår der kan ske udbud af detailprojektering og entreprenøropgaver. Målet er at udarbejde projektplaner og starte udførsel af løsninger i de to højst prioriterede områder i Klimatilpasningsplanens første fire-årig planperiode, det vil sige Bagsværd og Buddinge. Der skal etableres erfaringer i første område både på planlægnings- og udførelsessiden før arbejdet med det næsthøjest prioriterede område sættes i gang. I løbet af skal der udarbejdes en helhedsplan for Buddinge By, hvor også mulighederne for klimatilpasning indgår. Det vil kunne detaljeres yderligere og uddybes i en projektplan for hele området. I forbindelse med revidering af klimatilpasningsplanens handlingsplan i 2018 tages der stilling til, om vi har fået yderligere viden, der gør, at der bør ske ændringer til den nuværende prioritering J. nr P15 3

4 af områder, det vil sige rækkefølgen for en indsats i de øvrige områder og tidshorisonten for gennemførelse. Tidsplan: 2014: Projektplanlægning i område 1. Start på myndighedsbehandling og eventuel VVM : Udbud på detailprojektering og entreprenøropgaver. Start på udførsel af løsninger for område 1. Start projektplanlægning, myndighedsbehandling mv. og eventuel start på udførsel af løsninger for område : Projektplanlægning og udførsel af løsninger for resten af fokusområderne. Vi forventer, at denne udførsel tager mindst 25 år. Økonomi: Projektplanerne: ca. 1 mio. kr. til udarbejdelsen for to områder Udførsel af løsninger: Ud fra en overordnet prissætning af klimatilpasningstiltag i alle 13 fokusområder vurderes det, at udførelsen af klimatilpasningsløsninger i de to områder koster i størrelsesordenen ca. 60 mio. kr. En del af anlægsinvesteringen kommer til at lægge i den efterfølgende planperiode efter I de første fire år er vores estimat, at der er behov for en anlægsinvestering i størrelsesorden ca. 53 mio. kr. Da finansieringen til udførsel af løsningerne kan fordeles på kommunen og Nordvand med henholdsvis 25 % og 75 % betyder det en fordeling på det takstfinansierede område på knap 40 mio. kr. og det skattemæssige område ca. 13 mio. kr. Ansvar: Forsyningsafdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af projektplanerne og kontakt til aktører i området. Nordvand bistår med udarbejdelsen af projektplanen. Nordvand udfører anlægsdelen. Spor 2: Erhvervsområder I de 13 fokusområder er tre områder udprægede erhvervsområder, hvor der er en stor koncentration af virksomheder: Gladsaxe Erhvervskvarter, Bagsværd Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter. For alle tre områder gælder, at risikoen for oversvømmelse er meget høj. Årsagen til dette skyldes ikke en højere sandsynlighed for vand på terræn i disse områder end i de øvrige fokusområder, men at de beregnede skadesomkostningerne er højere for erhverv end boliger. To af de tre områder står overfor en markant omdannelse i de kommende år, som giver mulighed for at integrere klimatilpasning i det nye byggeri. Samtidig har vi en formodning om, at de høje skadesomkostninger for erhverv betyder, at de i højere grad end borgerne allerede har klimasikret sig. Vi har derfor i første omgang behov for at få et overblik over status for klimasikring og klimatilpasning i disse områder, før vi tager stilling til, hvilken rolle henholdsvis kommunen og virksomhederne skal have i forhold til anlægsinvesteringer: - sætte planlægningsmæssige krav til klimatilpasning i forbindelse med byomdannelsesprocesserne for Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Erhvervskvarter (handling 2.1) - undersøge i hvilken grad virksomhederne har klimasikret sig (handling 2.2) - udarbejde strategi om samarbejdsprojekter og partnerskaber om klimatilpasning (handling 2.3) Handling 2.1 sætte planlægningsmæssige krav til klimatilpasning i forbindelse med byomdannelsesprocesserne for Gladsaxe Erhvervs- J. nr P15 4

5 kvarter og Bagsværd Erhvervskvarter Vi vil bruge de retningslinjer og rammebestemmelser om klimatilpasning, der bliver besluttet i regi af tillæg til Kommuneplan 2013, til at udarbejde klimalokalplaner i forbindelse med byomdannelsen. Klimalokalplanerne vil kunne indeholde krav om for eksempel selv at håndtere regnvand, om mindre befæstelsesgrad og hvor store grønne arealer, der skal være i området. Det er også muligt, at meget udsatte områder skal friholdes fra bebyggelse. Økonomi: Fastsættelse af planlægningsmæssige krav kræver som udgangspunkt ingen særskilt økonomi Ansvar: Byplanafdelingen Handling 2.2 undersøge i hvilken grad virksomhederne har klimasikret sig Nordvand registrerer de tilbagemeldinger de får fra borgere og erhverv, som har oplevet oversvømmelser. Generelt får Nordvand kun få henvendelser fra erhvervsområderne. Vi vil derfor undersøge, i hvilken grad virksomhederne i de tre erhvervskvarter allerede har udført klimasikring af deres bygninger og hvilke udfordringer og barrierer de ser i forhold til at beskytte sig yderligere. Undersøgelsen vil ske ved dialog, spørgeskema m.v. Tidsplan: 2014 Økonomi: Kræver ingen særskilt økonomi Ansvar: Forsyningsafdelingen tovholder for at udarbejde undersøgelse. Med bidrag fra Byplanafdelingen, Miljøafdelingen, Byggesagsafdelingen og Nordvand. Handling 2.3 udarbejde strategi om samarbejdsprojekter og partnerskaber om klimatilpasning På baggrund af den viden vi får fra undersøgelsen om virksomhedernes klimasikring, vil forvaltningen foreslå en strategi for samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet om etablering af klimatilpasningsløsninger, herunder en model for samarbejde og partnerskaber vedrørende finansiering af løsninger. Strategien og partnerskaber skal tænkes sammen med byomdannelsesprocesserne i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer Tidsplan: : Strategi for samarbejde : Samarbejdsprojekter og partnerskaber Økonomi: I forbindelse med beslutning om strategi for samarbejde med erhvervslivet vil det blive besluttet, hvilke økonomiske midler der skal afsættes til fremtidige samarbejdsprojekter. Til vurdering af projekters mulige effekt afsættes der kr. i perioden J. nr P15 5

6 Ansvar: Forsyningsafdelingen og Byplanafdelingen er tovholder for at udarbejde strategi for klimatilpasning af erhvervslivet i samarbejde med Nordvand. Miljøafdelingen, Byggesagsafdeling og Vej- og Parkafdelingen bidrager til arbejdet. Spor 3: Andre anlægsprojekter Klimatilpasning kan ikke ses som en isoleret indsats knyttet til udviklingen og planlægningen af spildevandssystemet. For at få den bedste udnyttelse af vores indsats skal vi være i stand til at etablere klimatilpasningsløsninger, når muligheden opstår. Det giver en mere optimal udnyttelse af ressourcerne, at der udføres klimatilpasning i forbindelse med, at der alligevel skal anlægges nyt eller renoveres. Vi vil derfor, i forbindelse med at der anlægges og renoveres for større projekter i de 13 fokusområder eller i oplandene til dem undersøge, om der kan integreres en klimatilpasningsløsning i et anlægs/renoveringsprojekt, der alligevel skal udføres. Det drejer sig om: - klimatilpasning ved renovering og omdannelse af vejnettet (handling 3.1) - klimatilpasning på kommunale institutioner, udearealer og grønne områder (handling 3.2) - klimatilpasning i forbindelse med fjernvarmeudbygningen (handling 3.3) - klimatilpasning i forbindelse med letbaneudbygningen (handling 3.4) - klimatilpasning ved brug af klimalokalplaner og i forbindelse med omdannelsesprojekter (handling 3.5) Handling 3.1. klimatilpasning ved renovering og omdannelse af vejnettet Vejarealerne kan udgøre en mulighed for at komme af med regnvandet. Det kan både handle om håndtering af hverdagsregn i regnbede langs vejen. Og det kan handle om at omforme vejen til en skybrudsvej, så vandet i en skybrudssituation ledes til et område, der kan opmagasinere eller forsinke store mængder regn. Det betyder, at Vej- og Parkafdelingen skal vurdere, om større anlægsarbejder som nye cykelstier, omlægning af fortove og nyanlæg og omlægning af veje sker i et fokusområde. Vi skal også vurdere, om en klimaløsning i projektet kan bidrage til at mindske oversvømmelserne i et af de 13 områder, eller om projektet kan indgå i en fælles løsning med de vejvandssepareringsprojekter, Nordvand skal foretage i regi af spildevandsplanen. Vi skal indhente et skøn på de forventede meromkostninger ved at integrere klimatilpasning i løsningen og beslutte, om projektet skal gennemføres. Ud fra de skybrudsveje, som fastlægges i kommunen (handling 5.2), skal der laves en beskrivelse af vejstrækninger, hvor der er mulighed for klimaløsninger. Økonomi: Det estimeres, at der skal bruges kr. til vurdering, planlægning og udførsel af klimatilpasning i forbindelse med vejprojekter i perioden Fordelingen vurderer, at fordelingen er kr. på det skattefinansierede område og kr. på det takstfinansierede område. J. nr P15 6

7 Ansvar: Vej- og Parkafdelingen. Bistand fra Nordvand og Forsyningsafdelingen ved kobling til vejsepareringsprojekter. Handling 3.2 klimatilpasning på kommunale institutioner, udearealer og grønne områder Klimatilpasning i kommunale institutioner dækker både over lokal regnvandshåndtering og klimasikring af bygningerne. Derudover kan udearealer og grønne områder ligge i områder, som kan bidrage til at mindske oversvømmelserne i de 13 områder, og som det derfor vil være oplagt at udføre klimatilpasningsløsninger i. Ejendomscentret vil derfor koordinere deres kommende projekter for renovering og nybyggeri af kommunale institutioner med Forsyningsafdelingen, Vej- og parkafdelingen og Nordvand i forhold til at vurdere, om projekterne har mulighed for at indeholde lokal regnvandshåndtering eller skybrudssikring. Forsyningsafdelingen hjælper med at vurdere, om det er muligt at etablere en klimatilpasningsløsning på et udeareal eller et grønt områder, der skal omdannes. Nordvand skal vurdere, om der er mulighed for at etablere en fælles løsning med Nordvands vejvandssepareringsprojekter. Derudover skal Forsyningsafdelingen hjælpe Ejendomscentret med at formidle de tiltag, der laves på institutioner og udearealer, som en del af den formidling der sker i handling 4.6 om demonstrationsprojekter. Økonomi: Regnvandsprojekter på de kommunale bygninger vil kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget, som en del af finansieringen. Skybrudssikring af bygninger skal afholdes af det kommunale budget. I budget 2013 er der til en række demonstrationsprojekter for regnvandshåndtering ved egne bygninger afsat i alt 1,2 mio. kr. i Ansvar: Ejendomscentret står for koordineringen med Forsyningsafdelingen og Nordvand. Forsyningsafdelingen bidrager med vejledning og vurdering af projekter. Handling 3.3 klimatilpasning i forbindelse med fjernvarmeudbygningen I forbindelse med udlægning af fjernvarmeledninger på privat grund tilbyder Gladsaxe Fjernvarme, at de står for udgravningen til en regnvandsløsning, hvis den enkelte grundejer ønsker det. Dette skal være et incitament til den private grundejers håndtering af regnvand. Tidsplan: Økonomi: Ingen særskilt økonomi Ansvar: Forsyningsafdelingens fjernvarmeteam med bistand fra vandteamet. J. nr P15 7

8 Handling 3.4 klimatilpasning i forbindelse med letbaneudbygningen I forbindelse med samarbejdet om letbaneudbygningen og udviklingen af Ringbyen vil Gladsaxe Kommune arbejde for, at klimatilpasningsløsninger integreres i byomdannelsen og de anlægsarbejder, der kommer til at knytte sig til udviklingen af de nye stationsnære områder i Gladsaxe. Vi vil også indgå aktivt i samarbejdet om udarbejdelsen af en blå/grøn plan for Ringbyen, sådan som det er beskrevet i forslag til Fingerplan Tidsplan: Økonomi: Er på nuværende tidspunkt ukendt. Der skal afsættes særskilt økonomi. Ansvar: Byplanafdelingen og Vej- og Parkafdeling med bidrag fra Forsyningsafdelingen Handling klimatilpasning ved brug af klimalokalplaner og i forbindelse med omdannelsesprojekter Kommuneplantillægget 2013 om klimatilpasning vil komme til at udgøre den planlægningsmæssige ramme for, hvilke krav der kan sættes til klimatilpasning. På samme måde som i de erhvervskvarterer, der skal byomdannes, vil vi bruge de retningslinjer og rammebestemmelser om klimatilpasning, der bliver besluttet i regi af kommuneplantillægget til at udarbejde klimalokalplaner, der hvor det bliver aktuelt. Klimalokalplanerne vil kunne bestå af krav om for eksempel selv at håndtere regnvand, om mindre befæstelsesgrad og hvor store grønne arealer, der skal være i området. Det er også muligt, at meget udsatte områder skal friholdes fra bebyggelse. Økonomi: Fastsættelse af planlægningsmæssige krav kræver som udgangspunkt ingen særskilt økonomi Ansvar: Byplanafdelingen Spor 4: Kampagner og vejledning Borgere og virksomheder er vigtige selvstændige aktører, som selv skal udføre klimatilpasning, der kobler sig til kommunens overordnede løsninger. Kommunen har en vigtig rolle i at understøtte borgernes og virksomhedernes indsats ved kampagner og vejledning. Vejledning er forskellig alt efter om det drejer sig om borgere, der bor i parcelhuse o.l., boligselskaber eller virksomheder. Udgangspunktet vil være at bygge videre på den kommunikation og formidling, vi igennem flere år har arbejdet med i forhold til at få borgerne til håndtere regnvand på egen grund og hvor et vigtigt incitament er tilbagebetalingen af en del af tilslutningsbidraget. Vores handlinger vil bestå i: - Generelle kampagner (handling 4.1) - Fagfolk som ambassadører og formidlere (handling 4.2) - Målrettet vejledning i boligselskaber (handling 4.3) - Dialog med virksomheder (handling 4.4) J. nr P15 8

9 - Vejledning ved byggesagsbehandling (handling 4.5) - Formidling af demonstrationsprojekter (handling 4.6) Handling Generelle kampagner Kommunen udvikler løbende sin eksisterende hjemmeside om håndtering af regnvand. Hjemmesiden skal også formidle, hvordan man sikrer sig i forhold til skybrud og linke til andet relevant materiale om klimatilpasning. Kommunen vil understøtte de kampagner, som udvikles af andre netværk, foreninger, Naturstyrelsen m.v. Vi vil have særlig fokus på formidlingen til erhvervslivet via hjemmesiden. Derudover vil den generelle kampagneindsats bestå i at afholde aktivitetsdage og være synlige i forskellige sammenhænge med budskaberne om regnvandshåndtering og skybrudssikring. I det omfang det er relevant, udarbejdes der flyers og pjecer, som kan bruges, når vi er i dialog med borgerne. Økonomi: kr. i perioden Ansvar: Forsyningsafdelingen med bidrag fra Nordvand og Miljøafdelingen Handling 4.2 Fagfolk som ambassadører og formidlere I de 13 fokusområder vil vi samarbejde med grundejerforeningerne om at afholde en særlig aktivitet, vi kalder Åbent skur. Ideen er at få fagfolk til at stille op med ekspertise og give borgerne konkret vejledning målrettet forhold på deres egen matrikel. Kloakmestre og anlægsgartnere er vigtige medspillere i forhold til klimatilpasning, da de ofte står for udførslen af løsninger hos borgere i parcelhuse og lignende. Vi vil derfor samarbejde med dem, så de kan fungere som ambassadører for vores mål om klimatilpasning og arbejde for en form for certificeringsordning eller lignende. Økonomi: kr. i perioden Ansvar: Forsyningsafdelingen Handling Målrettet vejledning i boligselskaber Boligselskaberne i Gladsaxe udgør et særligt potentiale både i forhold til regnvandshåndtering og løsninger til håndtering af skybrud. Der vil være en mærkbar effekt i forhold til kloaksystemet, når mange hundrede husstande selv håndterer regnvand. Mange af boligselskaberne har grønne områder, som rekreativt kan løftes med regnvandsløsninger på overfladen, og som nogle steder også har potentiale til at fungere som skybrudsløsninger. Vi vil være opsøgende og tilbyde hjælp til udarbejdelse af skitseprojekter for boligselskaber der bidrager til oversvømmelse i de 13 fokusområder. Skitseprojektet skal give boligselskabet et første indtryk af, om regnvandshåndtering er mulig, med hvilke løsninger og et bud på omkostnin- J. nr P15 9

10 ger til projektet. Vi vil også have fokus på, om projektet kan integreres med de projekter for vejvandsseparering Nordvand skal udføre. Derudover vil vi bruge boligselskabernes netværk Klimaklar til formidling om regnvandshåndtering og skybrudssikring, herunder afholde ekskursioner til færdige projekter både inden for og uden for kommunen. Økonomi: Ingen økonomi under forudsætning af, at der er kompetencer og ressourcer til stede i forvaltningen. Ansvar: Forsyningsafdelingen med bidrag fra Nordvand Handling 4.4 Dialog med virksomheder Som beskrevet tidligere ligger der en særlig indsats i at undersøge grundlaget for og udarbejde en strategi for samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet om etablering af klimatilpasningsløsninger. Det vil vi blandt andet bruge kommunens klimanetværk for virksomheder Klimaklar - til. I Klimanetværket skal vi også formidle løsninger til regnvandshåndtering og skybrudssikring, afholde ekskursioner til fyrtårnsprojekter både inden for og uden for kommunen. Som en del af myndighedens tilsynsdialog vil vi udvikle et koncept, så myndigheden kan formidle og vejlede om klimatilpasning, når de går på tilsyn. Økonomi: kr. i perioden Ansvar: Miljøafdelingen og Forsyningsafdelingen Handling 4.5 Vejledning ved byggesagsbehandling Byggesagsafdelingen skal i deres sagsbehandling bruge kortlægningen af risiko for oversvømmelse, når de behandler byggesager, så borgere og virksomheder får oplysninger om risikoen for oversvømmelse og bliver vejledt i, hvordan de kan forebygge skader af oversvømmelser ved klimasikring. Opmærksomhedspunkter omkring potentielle oversvømmelsesproblemer skal indarbejdes i sagsbehandlingens tjekliste for screening af byggeprojekter. Økonomi: Ingen særskilt økonomi Ansvar: Byggesagsafdelingen med bistand fra Forsyningsafdelingen Handling Formidling af demonstrationsprojekter Vi tror, at demonstrationsprojekter er en af de bedste måder til at inspirere andre til selv at håndtere regnvand og udføre klimatilpasningsløsninger. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for, at de første større projekter vi får etableret, kan fungere som gode demonstrationsprojekter J. nr P15 10

11 både i etableringsfasen og når projektet står færdigt. Indsatsen består for eksempel i særlig skiltning, synlighed i udformningen af projektet, presseomtale og ekskursioner til projekterne. Tidsplan: Økonomi: kr. i perioden Ansvar: Forsyningsafdelingen, Vej- og parkafdelingen, Nordvand og Ejendomsscenteret. Spor 5: Udviklings- og undersøgelsesprojekter For at kunne arbejde målrettet med regnvands- og skybrudsløsninger i de kommende år, er der behov for, at vores grundlag er det bedst mulige, så vi får valgt de mest optimale løsninger og samtidig sikrer beskyttelse af natur og grundvand. Vores indsatser består i: - Undersøgelse af saltproblematik og vandkvalitet (handling 5.1) - Kortlægning af mulige vandveje (handling 5.2) - Detaljeret kortlægning af nedsivningsforhold (handling 5.3) - Koordinere egen indsats med resten af regionen og deres prioriterede projekter (handling 5.4) Handling Undersøgelse af saltproblematik og vandkvalitet I forbindelse med Nordvands projekter for separering af vejvand er én af de væsentligste barrierer for nedsivningen forekomsten af salt i vejvandet i vintersæsonen, som potentielt set kan være grundvandstruende. Vi skal derfor i de kommende år deltage i projekter, der kan give os en større viden om salts betydning for vådområder og grundvand. Parallelt med det vil vi også undersøge for eksempel ved pilotprojekter i kommunens Driftsafdeling hvilke fordele og ulemper, der er ved at anvende alternativer til salt som glatførebekæmpelse, ændre saltningspraksis med videre. Udledningen af vejvand til søer, vandløb og vådområder kræver at vandet renses. Vi vil derfor også deltage i pilotprojekter ved udviklingen af forskellige rensemetoder, så costeffektivitet, arealkrav og renseeffektivitet kan sammenlignes. Tidsplan: Økonomi: kr. til diverse undersøgelser og pilotprojekter Ansvar: Forsyningsafdelingen, Nordvand, Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen og Driftsafdelingen Handling 5.2 Kortlægning af mulige vandveje I Klimatilpasningsplanen har vi kortlagt risikoen for oversvømmelse og har givet nogle bud på, hvilke mulige løsninger der er for klimatilpasning i kommunen. For at konkretisere mulighederne for løsninger til skybrud er der behov for en nærmere analyse af, om søer, vandløb og vådområder reelt kan bruges som modtager af vandet i en skybrudssituation. Det skal også vurderes, hvilket potentiale der er i at åbne rørlagte vandløb og bruge dem som vandveje. Målet med un- J. nr P15 11

12 dersøgelsen er, at vi kan udpege de lokaliteter, hvor vi ønsker, at vandet i skybrudssituationer skal styres hen. Tidsplan: 2014 Økonomi: kr. til analyse Ansvar: Forsyningsafdelingen, Miljøafdelingen og Nordvand Handling Detaljeret kortlægning af nedsivningsforhold En større lokal håndtering af regnvand kan få utilsigtede negative konsekvenser de steder, hvor grundvandvandspejlet allerede står højt. Det kan give vand i borgernes kældre, fugt i bygninger m.m. Der er derfor brug for, at vi får et mere detaljeret kendskab til, hvor det sekundære grundvandsspejl ligger, og hvilke forandringer der sker. Den viden skal vi bruge fremadrettet i forhold til, hvor vi mest hensigtsmæssigt etablerer klimatilpasningsprojekter og opfordrer til lokal håndtering af regnvand og hvor vi afholder os fra at gøre det. Tidsplan: Økonomi: kr. til detaljeret grundvandsmodel Ansvar: Forsyningsafdelingen og Miljøafdelingen Handling Koordinere egen indsats med resten af regionen og deres prioriterede projekter Udfordringen med klimatilpasning går på tværs af kommunegrænser. Vi vil derfor prioritere at deltage i det udviklings- og koordineringsarbejde, der er etableret i regionen og i de kommuner, som vi grænser op til. Vi skal fortsat deltage aktivt i KLIKOVANDs projektledelse og arbejdsgrupper og deltage i Regnvandsforum for hovedstadskommunerne. Det er vigtigt at finde de bedste løsninger på tværs af kommunegrænser, og vi prioriterer derfor højt, at udforme løsninger i samarbejde og dialog med nabokommuner og andre forsyningsselskaber. Tidsplan: Økonomi: kr. til diverse udviklingsarbejde i perioden Ansvar: Forsyningsafdelingen, Nordvand, Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdeling J. nr P15 12