RO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2018 PSYKOLOGISK INSTITUT SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Astrid Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST NOVEMBER 018
2 KRIMINEL ADFÆRD OG MISBRUG En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet og impulsiv adfærd
3 ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, der krænker andres rettigheder Begyndt før fyldte 15. år Kriminalitet Uærlighed Aggressivitet Impulsivitet Risikotagning Uansvarlighed Nedsat evne til at føle anger
4 UDFORDRINGER - INDIVID OG SAMFUND Svære (voldelige) par-relationer og nedsat forældreevne Ensomhed, afstumpethed, manipulation Impulsivitet/kontroltab som fører til uheldige resultater Fængsel, kaos, arbejdsløshed Svært ved at se sammenhæng mellem handling og resultat og eget ansvar I krig med verden Vold, tyveri, stofhandel Omkostninger for politi, fængsler mv., velfærdsinstitutioner, ofre
5 UDFORDRINGER - INDIVID OG SAMFUND Egosyntone forstyrrelser Forestilling/handling der er i harmoni med en selv Opleves ikke som et fremmed element, men har sandhedsværdi Eks.: Stolthed, kontrol, identitet Derfor søger mennesker med ASPD ikke behandling for deres kerneproblemer (for at være dem)
6
7 SÅRBARHED TILSTEDE Borderline, histrionisk og narcissistisk personlighedsforstyrrelse Depression ADHD Selvmordsforsøg
8 DET ER IKKE KUN PÅ GRUND AF STOFFERNE Undersøgelse fulgte 1,045 patienter i registre i Sverige 5 år før og efter døgnbehandling for SUD ASPD forbundet med mange kategorier af kriminalitet efter behandling (Fridell et al 008, Addictive Behaviors, 36)
9 KRIMINALITET 5 ÅR FØR/EFTER
10 IDÉEN BAG Inkludere borgerne mere inden for misbrugsbehandling, kriminalforsorg, psykiatri, socialt arbejde, uddannelse og arbejde Se ASPD som diagnose, som vi bruger til at udpege nyttige og brugbare interventioner og tilbud
11
12 LET TILGÆNGELIGT VÆRKTØJ Nemt at lære Kan læres af mange Støtte arbejdet med borgerne Støtte at problemer forbundet med adfærd reduceres Støtte større engagement i andre indsatser hvis relevant
13 FOKUS FOR SAMTALERNE Snakke om det der sker i borgernes liv, som er forbundet med ASPD Bevidstgørelse om den antisociale adfærd og støtte motivation til forandring Snakke om det giver mening at tænke og handle på mere hensigtsmæssige måder Snakke om hvordan de bedst kan bruge den hjælp, de tilbydes
14 TILGANG Lifestyle Issues (Elliott & Walters,1997Journal of Drug Education) Hjælpe indsatte med at forstå og ændre destruktive mønstre Identificere og ændre kriminel livsstil Psykoedukativ og motiverende, ikke psykoterapi Opmærksomhed, identifikation af problemer og mulighed for at imødekomme dem Mange nedskrevne spørgsmål - Opgaver løses i fællesskab Handouts til hver samtale - Hjemmeopgaver
15 INDHOLD 1. Hvorfor arbejde med impulsiv livsstil? - drømme, mål, kerneproblemer. Udløser, reaktion, konsekvens - forenklet adfærdsanalyse 3. Stolthed og selvtillid/selvværd 4. Værdier 5. Socialt netværk 6. Opfølgning og planer for behandling fremover
16 KORT OM UNDERSØGELSEN Ambulant behandling Screening og baseline-måling gennemført af behandlere Lodtrækning til standard behandling eller standard behandling +Ro På Samtaler gennemført af -3 behandlere hvert sted, 1 1/ dags workshop Opfølgning efter 3, 9,15 måneder
17 13 KOMMUNER, 3 KLINIKKER Odense Esbjerg Køge Slagelse Århus Horsens Gladsaxe København Fredericia Silkeborg Roskilde Glostrup Svendborg
18 SCREENING Diagnose efter struktureret interview (MINI International Neuropsychiatric Interview) (Lecrubier et al., 1997; Sheehan et al., 1997) Samtykke til deltagelse og opfølgning (med undtagelser)
19 DELTAGERE 378 screenet 175 i undersøgelsen - 95 i Ro PÅ/80 i standardbehandling 156 mænd, gennemsnit 3,4 år (SD= 9) 40% i substitutionsbehandling, 50% været i fængsel, 50% været hjemløse, 30% været indlagt i psykiatrien, 80% modtog understøttelse 70% cannabis, 67% alkohol, 41% opioider, 41 % beroligende, 41% stimulanter - 9% flere stofgrupper Ingen forskel mellem Ro På og TAU på nær amfetamin - Ro På flere dage (p <.0).
20 BEHANDLERNE 59 kvinder, mænd, gennemsnit 41,3 år (SD = 9.5) 77% BA: Socialrådgivere, sygeplejersker 15% mindre end BA: Sosu-assistent, addiction counsellor 7%: MA: Psykolog, læge Nuværende job: 8 måneder - 8 år (gennemsnit1,6 år) Misbrugsbehandling: 8 måneder - 5 år (gennemsnit 6,8 år)
21 EFFEKT PÅ FRAFALD Gennemsnit for tid inden dropout: 400 dage Størst for borgere i TAU (54.1%) Lavest for borgere i Ro På (41.9%) Borgere, der ikke havde ASPD (44.9%) At være udtrukket til Ro På reducerede risiko for frafald med 40%
22 TID TIL FRAFALD
23 Survival analysis (Cox regression) TID TIL FRAFALD Hazard ratios HR p-value Ro på Køn (mænd) Alder Substitution
24 EFFEKT PÅ FORBRUG I 3 måneders follow-up: 79%, 6 måneders follow-up: 69%
25 EFFEKT PÅ FORBRUG I Ro På flere stoffri TAU: 1% baseline, 13% 3 og 9 måneder Ro På: 3% baseline, 17% 3 måneder, 1% 9 måneder Ro På mindre dagligt stofbrug TAU: 36% baseline, 36% 3 måneder, 33% 9 måneder Ro På: 4% baseline, 37% 3 måneder, 31% 9 måneder
26 EFFEKT PÅ FORBRUG II Ro På signifikant mindre stofbrug ved 3 måneder (p = 0.018) Lavere score på ASI stoffer (problemer med rusmidler og medicin) (p<0.05) ved 3 måneder
27 EFFEKT PÅ AGGRESSION Ingen signifikante forskelle på grupperne Store fald i begge grupper på både generel og interpersonel aggression
28 OPLEVET HJÆLP FOR ASPD 3 måneders follow-up Steg med randomisering til Ro På Forbundet med flere dages stoffrihed, højere tilfredshed med behandling, mindre drop-ud Støtter generel tilfredshed og outcomes Støtter oplevelse af at have fået hjælp i behandling Øger sandsyndlighed for oplevelse af, at behandling addresserer vigtige problemer
29 MULIGHEDER 1. ASPD stor byrde for den enkelte, samfundet og behandling. Gør misbrug, antisocial adfærd og tænkning vigtigt fokus ligesom angst og depression 3. Diagnose kan bruges til at inkludere i stedet for at ekskludere 4. Udvikle nyttige tilbud - selv lille intervention støtter kortsigtet bedring 5. ASPD belastning kan variere meget (vi kan ikke behandle alle med psykoedukation) 6. Samarbejde mellem systemer (psykiatri, fængsler, sociale tilbud, misbrugsbehandling)
30 UDFORDRINGER Hvad kræver det af botilbud, ledelse og personalet at bruge det? Ledelsen støtter ikke proces (sætter tid af til at lære) Man har ikke løbende fokus på det (behandlingsmøder og arbejdet med borgere) Man printer ikke arbejdsbog Man følger ikke arbejdsbog Man spørger ikke relevante borgere (assessment, impulsivitet, vold, fængsel) Man tilpasser ikke arbejdsbog til borgeren (kognitivt niveau, opmærksomhedsspan) Man sparrer ikke om forløb med andre
31 FORSKNING, SAMFUND Fridell et al. 008 Addictive Behaviors, 36: Jansson et al. 009 European Addiction Research, 15:5-31 Fals-Stewart et al. 003, Addictive Behaviors, 8, Torry & Billick 011, Psychiatric Quarterly, 8:75 85 Coley et al. 011, Journal of Abnormal Child Psychology : Barrett & Tyrer, 01, Criminal Behavior and Mental Health, :0-09
32 FORSKNING, BEHANDLING Siqueland et al (1998): Drug and Alcohol Dependence, 5:1 13 Avants et al (1999): American Journal of Psychiatry; 156:7 33 Pelissier, Camp & Motivans (003): Psychology of Addictive Behaviors, 17: Daughters et al (008): Journal of Substance Abuse Treatment, 34: Meier et al: (009) Drugs: Education, Prevention and Policy, 16: 7-38 Öhlin et al (011): BMC Psychiatry, 11:81 Kokkevi et al (1998): Addictive Behaviors, 3: Samuel et al (013): American Journal on Addictions, 0:
33 WORKSHOP
34 SESSION 1 Introduktion, drømme, kerneproblemer og mål Grunde til at arbejde med impulsiv livsstil At formålet med Ro På er at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på deres impulsive tanker og livsstil, som fører til problemer med for eksempel misbrug af stoffer, andre mennesker og politiet De fire områder, Mig selv først, Gå over andres grænser, Bryde sociale regler, og Uansvarlighed Mål for fremtiden, som er konkrete, realistiske og tidsafgrænsede Hjemmeopgave
35 De fire områder Vis arbejdsark () med skemaet over de fire områder og sig: Vi vil nu arbejde med fire områder, som man tit handler på, når man er impulsiv og tager de hurtige genveje. Jeg vil bede dig fortælle, om du genkender nogle af dem. Gennemgå de fire områder og bed borgeren komme med eksempler inden for hvert område. Skriv eksempler fra borgerens eget liv ind under hver firkant. De må gerne være meget konkrete. Pres ikke, men kom med eksempler, som ligger tæt op af borgerens liv, og se om det ikke hjælper borgeren på vej. Jo mere konkret du kan være, jo bedre. Nævn gerne eksemplerne skrevet med fed for hvert område (se nedenfor), hvis borgeren har svært ved at komme med eksempler. Hvis borgeren tøver med at svare: Spørg, hvilken af områderne han eller hun genkender mest, eller som skaber flest problemer. Husk at give positive tilbagemeldinger på alle forsøg.
36 Arbejdsark. De 4 områder Mig selv først Handle på at opfylde egne behov uden nogen form for mådeholdenhed. Gå over andres grænser Handle på en måde der ikke respekterer andres rettigheder. At bryde sociale regler Bryde loven eller sociale regler for hvordan vi behandler hinanden. Uansvarlighed Ikke at overholde aftaler med sig selv eller andre.
37 1. Mig selv først Handle på at opfylde egne behov uden nogen form for mådeholdenhed (kan for eksempel vise sig ved stofmisbrug, hasardspil, relationer, få en masse tatoveringer, blive utålmodig og aggressiv når man skal vente på, at det bliver ens tur, for eksempel i medicinudleveringen).. Bryde sociale regler Bryde loven eller sociale regler for hvordan vi behandler hinanden i et bestemt miljø (lovovertrædelser, skade eller krænke andre ved ikke at følge fælles sociale regler). 3. Gå over andres grænser Handle på en måde der ikke respekterer andres rettigheder (ved at skade og krænke andre, for eksempel udnytte eller mishandle familie eller venner eller ved at bruge eller true med at bruge våben). 4. Uansvarlighed Ikke at overholde aftaler med sig selv eller andre på en social acceptabel måde (ikke betale børnepenge, ikke gøre ting færdige, ikke holde aftaler med andre, ikke være en ansvarlig medarbejder).
38 REMINDERS Vigtigt at både læse og øve - Alle samtaler er sat til at vare 1 time Vær fleksibel og ræk ud - Følg manualen og husk at sikre, at borgeren kan følge med Vær så konkret som mulig og hold fokus på borgeren Hjemmeopgave ikke en stressfaktor - Gennemgå hjemmeopgave i starten af hver samtale Brug NOTER - Vend samtaler og forløb med andre Gem i samlet mappe
39 MERE INFORMATION STOF-bladet CRFs hjemmeside
40 SESSION Udløser, reaktion, konsekvens - forenklet adfærdsanalyse 1. Arbejde med problemer relateret til impulsiv livsstil.. Gennemgå URK-modellen 3. Arbejde med URK-modellen Gå igennem et eller to af eksemplerne i modellen Nye eksempler fra borgerens hverdag 4. At have et valg (adskille udløser of reaktion) 5. Videre arbejde med URK-modellen
41 Formål med. samtale: URK-modellen URK-modellen udløser, reaktion, konsekvens er den model, hvor borgeren begynder at arbejde mere konkret med, hvordan hans eller hendes impulsive livsstil fungerer i det daglige, og hvordan den også kan ændres i det daglige. I dag skal vi arbejde med de problemer, man kan opleve, når man har en impulsiv livsstil. Vis arbejdsark 3 med URK-modellen og sig: Her er det vi kalder URK-modellen. Denne model kan bruges til at gøre konsekvenserne af vores handlinger mere tydelige. Man kan altså bruge URK-modellen til at kigge på ens impulsive handlinger og på de problemer, som de har medført. Og så kan man overveje idéen i at stoppe op, få lidt ro på, og så vælge at reagere og handle anderledes. Det er det, som vi skal arbejde med i dag. Her er, hvordan modellen fungerer: En bombe har en udløser. Når udløsermekanismen på bomben aktiveres, eksploderer bomben. Så har vi balladen. URK!
42 Arbejdsark 3. URK-modellen 1 URK! U = Udløser: Hvad fik bomben til at springe? Kan være en situation i fortiden, nutiden, eller i fremtiden. R = Reaktion: Hvorfor sprang bomben? Hvordan reagerede man på situationen? Hvordan handlede man impulsivt? K = Konsekvens: Hvad skete der da bomben sprang? Hvad SCHOOL var OF BUSINESS konsekvensen AND SOCIAL SCIENCES af den måde man reagerede JUNI på? 017 Hvad kostede det en selv eller andre?
43 Situation Udløser Reaktion Konsekvens Mike får at vide af sin sagsbehandler, at der ikke er flere penge denne måned. Mike råber og truer sagsbehandleren, inden han går. Får et nej, afvisning, ikke flere penge. Råber, truer, går. Ingen penge, dårligt humør, konflikt med sagsbehandler, skræmmer andre, måske karantæne. Steffen er kommet ud af fængsel. På vej hjem køber han noget stof og alkohol, og kommer påvirket hjem til familien. Johns kæreste er vred på ham. John siger til sig selv: Jeg kan ikke klare at blive afvist. Uden hendes kærlighed er jeg ingenting. Alt er lige meget.
44 ARTIKLER OM RO PÅ OP TIL NU Hesse & Thylstrup, 016 Reaching out to patients with antisocial personality disorder in substance abuse treatment: interactions between counsellors an clients in a psycho-educational intervention, Advances in Dual Diagnosis Thylstrup & Hesse, 016 Impulsive lifestyle counseling to prevent dropout from treatment for substance use disorders in people with antisocial personality disorder: A randomized study, Addictive Behaviors Thylstrup et al. 015 Psycho-education for substance use and antisocial personality disorder: A randomized trial, BMC Psychiatry Thylstrup et al Experiences and narratives - Drug users with antisocial personality disorder retelling the process of treatment and change, Drugs Thylstrup & Hesse The Impulsive Lifestyle Counselling Program for Antisocial Behavior in Outpatient Substance Abuse Treatment, International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology
45 TAK FOR I DAG Hvis I har tanker, som I gerne vil dele, så skriv gerne til mig på bt.crf@psy.au.dk
46 PSYKOLOGISK INSTITUT
RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE FRA UDSTØDNING TIL UDFORDRING MORTEN HESSE Lektor ved Center for Rusmiddelforskning, School og Business and Social Science, Aarhus Universitet Uddannet
Læs mereRo på. når genveje bliver til omveje. Arbejdsbog til kortvarig behandling for antisocial personlighedsforstyrrelse og misbrug
Ro på når genveje bliver til omveje Arbejdsbog til kortvarig behandling for antisocial personlighedsforstyrrelse og misbrug Tilpasset efter Matthew D. Geyer Af Birgitte Thylstrup og Morten Hesse Center
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER?
ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER? ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, som overskrider andres grænser Aggressivitet, impulsivitet og uærlighed Hårdt for omgivelserne,
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereSYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR
SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereLitteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereStatus og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs mereSCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER
SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereHelle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Læs mereUngmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereCANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk
CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs
Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde
Læs mereKAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?
KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereDokumentation i anbringelser
Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere
Læs mereUnges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereCannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.
Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug
Læs mereAggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program
Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereMisbrug og personlighedsforstyrrelser
Misbrug og personlighedsforstyrrelser Per Nielsen, psykolog, ph.d. Centerleder Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling 1 Afhængighed/misbrug og anden form for psykisk lidelse
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereUndersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet
Undersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet Undersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet Morten Hesse Birgitte Thylstrup Angelina Isabella Mellentin Center for Rusmiddelforskning Aarhus
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereIBBIS. Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til borgere på sygedagpenge med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed eller stress
IBBIS Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til borgere på sygedagpenge med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed eller stress Hvorfor dette forskningsprojekt? De fleste mennesker
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereKOORDINERET BEHANDLING OG SAMARBEJDE
KOORDINERET BEHANDLING OG SAMARBEJDE PROGRAM 1. Præsentation af programmet (Randi Holdt) 2. Grundlæggende betingelser for kvalificeret dobbeltdiagnose (Ida Frid Darré) 3. Video dokumentar Min vej (Anja
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereMETODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!
METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET! Mads Uffe Pedersen Cener for Alcohol and Drug Research Aarhus University Denmark CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY AND BEHAVIOURAL
Læs mereDet 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline
Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Jacob Hansen, psykolog, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Introduktion Hvad er dialektisk adfærdsterapi?
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC
ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereSamarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen
Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereProjekt Bedre Udredning
Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereMonitoreringsrapport MST
Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereBilleder! Hvordan kan frivillige mentorer bidrage til integration?
Billeder! Hvordan kan frivillige mentorer bidrage til integration? v/susie Skov Nørregård Foreningen Nydansker www.foreningen-nydansker.dk 1 Målgruppen Psykisk sårbare unge kvinder 15-30 år 1/3 har anden
Læs mereSAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET
SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,
Læs mere