Økonomisk prognose, juli 2011

Transkript

1 Økonomisk prognose, juli 2011 AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT. PH.D., OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME: beskeden vækst og lavere ledighed i 2011 I løbet af efteråret 2010 tabte opsvinget momentum, og seneste nationalregnskabstal for 1. kvartal 2011 viste, at der nu har været negativ vækst i to på hinanden følgende kvartaler. Der var dog fortsat en årlig vækst på 1,7 procent i BNP i 1. kvartal 2011 sammenlignet med samme periode Beskeden vækst, men faldende ledighed i 2011 Den svage udvikling skyldes et fortsat meget lavt og vigende privat forbrug og et lavere offentligt forbrug. Eksporten udvikler sig derimod bemærkelsesværdigt positivt, og den private beskæftigelse er begyndt at stige. Dansk Erhverv forventer en vækst i BNP på 1,3 pct. i 2011 og en ledighed, der falder en smule til på årsbasis i Konjunkturindikatorerne for serviceerhverv og industrien ligger i dag højere end umiddelbart op til den økonomiske krise i efteråret 2008, jf. figur 1. Detailomsætningen og forbrugertilliden er dog fortsat på et lavt niveau, hvilket er med til at dæmpe forventningen til den økonomiske vækst i Opsving i slæbegear Figur 1 Sammensatte konjunkturindikatorer jan 2007 juni 2011, sæsonkorrigeret 30 Serviceerhverv 20 Industrien jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar Kilde: Danmarks Statistik Denne prognose er udarbejdet under forudsætning om uændret økonomisk politik i prognose-perioden samt udeblivelse af nye store eksogene chok i verdensøkonomien.

2 Prognose for dansk økonomi Dansk Erhverv forventer lavere økonomisk vækst i 2011 end i BNP ventes at vokse med 1,3 pct. i 2011 og med 2,0 pct. i 2012, jf. figur 2. Årsagerne er, at privatforbruget stiger langsommere end i 2010, da den disponible realindkomst kun vil stige meget lidt som følge af lav lønstigningstakt på det private arbejdsmarked og relativ høj inflation, faldende reallønninger for offentligt ansatte, stigende skatter og afgifter samt stigende råvare- og fødevarepriser. Derudover præger den usikre situation omkring den europæiske gældssituation også forbrugstilbøjeligheden negativt. Svag vækst i 2011 Det private forbrug ventes at vokse med beskedne 1,2 pct. i 2011 og med 1,8 pct. i Nettoeksporten ventes at bidrage positivt til væksten i 2011 i kraft af, at privatforbruget fortsat er forholdsvist lavt, hvilket holder importen nede trods den stigende aktivitet. I 2012 ændrer billedet sig igen, og nettoeksporten ventes at blive negativ. Figur 2 Forsyningsbalance Mia. kr. Real vækst Privat forbrug 853 2,3 1,2 1,8 Offentligt forbrug 512 0,7-0,3 0,5 Faste bruttoinvesteringer 292-3,2 1,0 5,1 Lagerforøgelser -6 0,0 1) -0,2-0,1 Eksport af varer og tjenester 883 3,8 6,2 3,9 Import af varer og tjenester 784 3,9 5,3 4,2 BNP ,7 1,3 2,0 Bruttoledighed (personer) - 164, Inflation - 2,6 pct. 2,8 pct. 2,3 pct. 1) Lagerforøgelser er målt i pct. af BNP året før. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoledigheden har været faldende siden årsskiftet 2010/2011 og frem til maj, hvor der registreredes en stigning på personer. I de første 5 måneder af 2011 har den gennemsnitlige ledighed været knap mod i Selvom ledigheden er faldende, er beskæftigelsen endnu ikke begyndt at stige i samme grad. I 1. kvartal 2011 steg beskæftigelsen med ca personer sammenlignet med 4. kvartal Stigningen skyldes højere beskæftigelse i den private sektor, som delvist opvejes af fald i den offentlige beskæftigelse. Svagt stigende privat beskæftigelse i 2011 Den økonomiske vækst er for lav til at øge beskæftigelsen markant i prognoseperioden, men i kraft af en lavere produktivitetsstigningstakt i 2011 sammenlignet med 2010 ventes en svag fremgang i den private beskæftigelse. Bruttoledigheden ventes på den baggrund at falde svagt til i 2011 og til i gennemsnit for DANSK ERHVERV 2

3 Produktion, beskæftigelse og ledighed I 1. kvartal 2011 er det reale BNP fortsat 5 procent under niveauet fra toppunktet i 4. kvartal 2007, jf. figur 3. Figur 3 BNP i mia.kr.(faste priser) samt årlig real vækst 2 Svag BNP-udvikling 6% Årlig real vækst BNP mio. kr., højre akse % 2% % % 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K % % -8% % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2) Vækst i forholdt til samme kvartal året før Beskæftigelsen Fra 4. kvartal 2008 til 1. kvartal 2011 er den samlede beskæftigelse faldet med Beskæftigelsen i private byerhverv steg i 1. kvartal i forhold til 4. kvartal 2010, jf. figur 4. Figur 4 Den samlede beskæftigelse og beskæftigelsen i private byerhverv, (sæsonkorrigeret og opgjort i pers. ekskl. orlov) Fald i offentlig beskæftigelse og lille fremgang i privat Samlet antal beskæftigede, venstre akse Beskæftigede i private byerhverv, højre akse K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Kilde: Danmarks Statistik Fra efteråret 2008 og frem til efteråret 2010 steg bruttoledigheden uafbrudt som følge af DANSK ERHVERV 3

4 nedgangen i den økonomiske aktivitet. I 4. kvartal 2010 begyndte stigningen i ledigheden at aftage, jf. figur 5. I 2011 er ledigheden decideret faldet, og Dansk Erhverv forventer svagt faldende ledighed 2011 ud. Bruttoledigheden ventes at ligge på i 2011 mod knap i I 2012 ventes ledigheden at falde yderligere til Figur 5 Bruttoledighed, opregnet faktisk og sæsonkorrigeret Opregnede faktiske Sæsonkorrigeret jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Timeproduktiviteten Timeproduktiviteten er overordnet set vokset pænt efter krisen og frem til 3. kvartal 2010, jf. figur 6. Stigningerne ventes dog at aftage i takt med at kapaciteten udnyttes, og arbejdsmarkedet tilpasser sig. I de private byerhverv steg produktiviteten i 2010 med 5 pct. i forhold til I 2011 og 2012 ventes lavere stigninger i produktiviteten. Høj produktivitets stigning i 2010 aftager i Figur 6 Indeks for timeproduktivitet, indeks 1. kvt = Privat servicesektor Industri 115 Handel, hoteller og restauranter Transport, post og tele 110 Finansiering og forsikring Forretningsservice K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 4

5 Investeringer De faste bruttoinvesteringer fortsatte ned i 1. kvartal 2011, jf. figur 7. Investeringerne har stort set været faldende siden starten af 2007, og der ventes ikke nogen større vækst i investeringerne før Bruttoinvesteringerne ventes at stige hhv. 1,0 pct. og 5,1 pct. i 2011 og I 2012 ventes erhvervslivets investeringer at stige markant og trække de samlede investeringer med op. Figur 7 Faste bruttoinvesteringer, mio. kr. kædede 2000 priser og årsvækst Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Faste bruttoinvesteringer, venstre akse % 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Kun udsigt til lille fremgang fra meget lavt niveau for investeringer i % 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det private forbrug Det private forbrug ramte bunden i 1. kvartal 2009 og i 2010 var der en stigning på 2,3 pct. sammenlignet med 2009, jf. figur 8. Væksten i 2010 var drevet af ekspansiv finanspolitik, reallønsfremgang og et lavt udgangspunkt. Trods fremgangen bevægede forbrugertilliden og forbrugskvoten sig ikke rigtigt opad i 2010 og i 1. kvartal 2011 faldt det private forbrug med 0,8 pct. i forhold til samme periode i Det private forbrug fortsætter med at overraske negativt I 2010 var genopretningen af privatforbruget drevet af danskernes bilkøb som steg betydeligt efter at have været faldet markant fra efteråret 2007 og frem til starten af 2009, jf. figur 9. Derimod har der stort set ikke været noget fremgang i forbrug af tjenester og varer, som udgør langt den største del af det samlede privatforbrug. Det samlede privatforbrug ligger i dag fortsat under niveauet fra før krisen og ventes kun at stige svagt i 2011, da bidraget fra flere af de faktorer, som var med til at øge forbruget i 2010, mindskes eller forsvinder. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 8 Det private forbrug, mio. kr. kædede 2000 priser og årsvækst 5% Vækst i forhold til samme kvartal året før 4% Privatforbrug, højre akse 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -6% -7% 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Der er som nævnt flere faktorer, der i 2011 hæmmer væksten i privatforbruget sammenlignet med Et hæmmet privat forbrug, som dog ventes at stige resten af 2011 Figur 9 Privatforbrugets underkomponenter 110 Privat forbrug i alt Tjenester mv. Privat forbrug, varer ekskl. køretøjer 105 Anskaffelse af køretøjer (h.akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fortsat stigende råvare- og fødevarepriser kan forventes at øge forbrugerprisinflationen og dermed udhule reallønnen. Stigende skatter og afgifter i 2011, der skyldes både indfasningen af flere af skattereformens finansieringsbidrag og fastfrysningen af skattesystemets beløbsgrænser, herunder grænsen for betaling af topskat, vil reducere forbrugernes disponible Bilkøbet trak væksten i privatforbruget i 2010 DANSK ERHVERV 6

7 indkomst. De offentlige ansatte har udsigt til lønmæssig nulvækst i 2011 og dermed faldende realløn. Det skyldes den automatiske lønregulering, der medførte høje lønstigninger i de foregående år. Stigende renter (fra meget lavt niveau) og et stort udbud af boliger til salg har medført en opbremsning i prisstigningerne på boliger, som har fundet sted hen over 2009 og det meste af Priserne synes dog at have stabiliseret sig, men der er således ikke udsigt til positive effekter på privatforbruget fra boligmarkedet. Med Fjorbank Mors s konkurs i juni 2011 er der skabt ny usikkerhed omkring kreditgivning, likviditet og finanssektoren i det hele taget. Udviklingen påvirker dansk økonomi negativt. Det er imidlertid meget usikkert at vurdere størrelsen på den negative effekt for den samlede økonomi. Fortsat lav forbrugskvote På den anden side bliver den tidsmæssige afstand til krisen større, hvilket kan have en positiv effekt på forbrugernes forbrugstilbøjelighed, der i 1. kvartal 2011 lå markant under niveauet fra samme periode i de seneste 10 år. Forbrugskvoten var i 1. kvartal 2011 også noget lavere end gennemsnittet for 1. kvartal i årene op til krisen( ), og der kan derfor ventes en svagt stigende forbrugstilbøjelighed, selvom udsigterne for realindkomster og boligpriser stort set ligger stille. Udviklingen på arbejdsmarkedet har også positiv indflydelse på privatforbruget. Det er på den baggrund vurderingen, at det private forbrug vil vokse realt med 1,2 pct. i 2011 og med 1,8 pct. i Det offentlige forbrug Siden efteråret 2010 har det offentlige forbrug været faldende og var i 1. kvartal ,8 pct. lavere end samme periode et år tidligere, jf. figur 10. Det offentlige forbrug og beskæftigelse på vej ned. Figur 10 Offentligt forbrug , kædede 2000 priser Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Offentlig forbrugsudgift, mio. kr. 4,0% 3,5% ,0% 2,5% ,0% 1,5% ,0% 0,5% ,0% -0,5% ,0% 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 7

8 Den offentlige beskæftigelse begyndte ligeledes at falde i efteråret 2010, og i 1. kvartal var der færre offentligt ansatte sammenlignet med 4. kvartal (sæsonkorrigeret). Ifølge Regeringen vil det offentlige forbrug falde med 0,3 pct. i 2011, og der er flere faktorer som peger i retning af, at denne målsætning holder, selvom det historisk set ikke tidligere er lykkedes at holde de offentlige udgifter nede og selvsagt ikke at falde. Flere faktorer peger dog i retning af, at det offentlige forbrug vil falde i 2011: Som noget nyt har regeringen aftalt med kommunerne, at en del af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder deres budgetter, således at den enkelte kommune straffes med et mindre bloktilskud, hvis den overskrider budgettet. Der er i dag færre beskæftigede i den offentlige sektor i forhold til for 1 år siden målt i såvel timer som i antallet af beskæftigede. Det offentlige forbrug er faldet de seneste to kvartaler. For 2011 er der udsigt til en nulvækst i de offentligt ansattes lønninger. Det vil lægge en dæmper på den offentlige forbrugsvækst i I 2012 ventes de offentligt ansattes lønninger at vokse med inflationen. International økonomi Udenrigshandel og betalingsbalance Dansk udenrigshandel blev hårdt ramt af den globale økonomiske krise, men det seneste års høje eksportvækst, har fået eksporten næsten op på niveauet fra før krisen. Derimod ligger importen stadig noget lavt pga. svag indenlandsk efterspørgsel, jf. figur 11. Nettoeksporten har udviklet sig gunstigt Figur 11 Kvartalsvis import og eksport k1 i mia. kr Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Dansk krone mister værdi DANSK ERHVERV 8

9 Den danske krone blev styrket over for svenske og norske kroner under finanskrisen, men udviklingen er vendt, således at den danske krone har mistet 20 pct. af sin værdi over for den svenske krone siden marts 2009 og 16 pct. over for den norske krone siden december 2008, jf. figur 12. Også i forhold til det engelske pund er kronen blevet mindre værd. Figur 12 Valutakursen på norske og svenske kroner, 100 DKK per 100 norsk eller svensk krone Svenske kroner Norske kroner Depreciering af den danske krone betyder forbedret konkurrenceevne 65 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I 2010 udviste betalingsbalancen et rekordstort overskud på 90 mia. kr., og også vare- og tjenestebalancen udviste et rekordoverskud på 97 mia. kr. Overskuddet var fordelt mellem et overskud på varebalancen på 51 mia. kr. og på tjenestebalancen på 47 mia. kr., figur 13. Figur 13 Vare- og tjenestebalancen samt betalingsbalancens løbende poster, Tjenestebalancen Varebalancen Betalingsbalancens løbende poster Rekordstort betalingsbalanceoverskud Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 9

10 Overskuddet på tjenestebalancen er fordoblet fra 2009 til 2010, og det skyldes først og fremmest en kraftig stigning i tjenesteeksporten. Det er især søtransport og anden godstransport samt finansielle tjenester, der har trukket tjenesteeksporten i vejret i Tjenesteeksporten har været stigende Stigningen i olieprisen i 2010 har ligeledes øget eksportindtægterne fra olien i Nordsøen. Svag vækst i Europa Den internationale valutafond, IMF, skønner, i deres seneste prognose 1, at produktionen på verdensplan voksede med 5,1 pct. i 2010 og vil vokse med 4,3 pct. i Den globale vækst drives af udviklingslande og emerging markets, hvorimod euroområdet kun voksede med 1,8 pct. i 2010, og IMF forventer en vækst på 2 pct. i Lande uden for Europa trækker væksten Svensk økonomi buldrede frem i 2010 med en vækst i real BNP på 5,4 pct., og også Tyskland havde fart på med en vækst på 3,5 pct. Tyskland er nu på vej mod en ledighedsprocent, der ikke er set lavere siden genforeningen i 1990, jf. figur 14. For Danmark er høj vækst i både Tyskland og Sverige positivt. Det trækker dansk eksport op, selv om tab af markedsandele i de seneste år har betydet, at dansk eksport er vokset mindre end importen i de lande, vi eksporterer til. Udviklede økonomier uden for EU/Euroområdet har klaret sig bedre. Figur 14 Økonomisk vækst og ledighed i Danmarks vigtigste samhandelslande * 2012* Real BNP-vækst Tyskland -4,7 3,5 3,4 2,1 Norge -1,7 0,3 1,3 1,9 Sverige -5,3 5,4 3,7 3,2 Storbritannien -4,9 1,3 1,3 1,7 USA -2,6 2,9 2,4 2,5 Ledighedsprocent Tyskland 7,7 7,1 6,4 5,8 Norge 3,2 3,6 3,1 3,1 Sverige 8,3 8,4 7,3 6,7 Storbritannien 7,6 7,8 8,0 8,0 USA 9,3 9,6 8,6 8,1 Gode udsigter for dansk eksport Note: År markeret med stjerne er skøn fra EIU Kilde: Economist Intelligence Unit 1 IMF World Economic Outlook Update, June DANSK ERHVERV 10

11 USA Den amerikanske BNP-vækst endte på 2,9 pct. i 2010, hvorved det amerikanske BNP nåede tilbage på før-krise niveau. Privatforbruget i USA fylder godt 70 pct. af BNP. Væksten i 2010 kom også primært fra privatforbruget, som gav et vækstbidrag på 1,7 procentpoint til trods for en høj ledighed, lave reale lønstigninger, et betydeligt antal teknisk insolvente boligejere og faldende kreditkort-gæld (højere opsparingskvote). Et af de primære amerikanske problemer har været en høj arbejdsløshed og en meget træg jobskabelse. På det seneste er jobskabelsen dog begyndt at tage fart. Fra februar til april blev der således skabt i gennemsnit jobs om måneden, og selvom der kun blev skabt nye jobs i maj, så synes udsigterne lovende. Virksomhederne har skabt overskud de seneste kvartaler, og det vurderes, at virksomhederne er ved at have nået kapacitetsgrænsen med det nuværende antal medarbejdere, hvilket derved vil øge efterspørgslen efter nye medarbejdere. Den amerikanske arbejdsløshed vurderes således at falde svagt i både 2011 og 2012, men der er stadig et stykke vej til 5 pct., som var niveauet før krisen. Sverige Den svenske økonomi buldrede frem i 2010 med en vækst på 5,4 pct. Stigningen skyldtes især et højt privatforbrug, men også stigende offentligt forbrug og bruttoinvesteringer. Væksten ventes at fortsætte i Dog ventes farten at aftage, men en ventet stigning på 3,7 pct. er stadig godt over EU-gennemsnittet. Det er fortsat en stærkt indenlandsk efterspørgsel, som driver væksten, men i 2011 ventes nettoeksporten også at bidrage positivt. Sverige har været godt hjulpet af sunde offentlige finanser. Landet har således ikke været tvunget til finanspolitiske stramninger, hvilket er en af årsagerne til den stærke vækst. Herudover medførte Sveriges valutakurspolitik, at den svenske krone deprecierede, da finanskrisen rasede, hvilket medførte øget konkurrenceevne. Tyskland Tyskland er ligeledes kommet hurtigt og stærkt ud af krisen. Det tyske BNP voksede med 3,5 pct. i Væksten skyldes primært stigende bruttoinvesteringer, en stigende nettoeksport, men også et stigende offentligt forbrug. Privatforbruget haltede en smule efter i 2010, men ventes at tage fart i Tysk økonomi er kommet rigtig stærkt ind i 2011 med en BNP-fremgang på 5,2 pct. i 1. kvartal. En aftagende eksport og behovet for finanspolitisk konsolidering venter dog at begrænse væksten til 3,4 pct Tysk økonomi er ekstremt eksportorienteret, hvor væksten også i 2012 vil være begrænset af beskedne vækstrater på de tyske eksportmarkeder. DANSK ERHVERV 11

12 Storbritannien England har fortsat svært ved at genfinde momentum efter krisen. Væksten i 2010 endte på skuffende 1,3 pct. Især nettoeksporten trak ned, ligesom den indenlandske efterspørgsel var meget beskeden, selv om den var hjulpet godt af en ekspansiv finanspolitik. I 2011 ventes nettoeksporten at bidrage positivt, hvorimod den indenlandske efterspørgsel ventes endnu svagere end tilfældet var i Dels grundet markante finanspolitiske stramninger, men i særdeleshed også grundet et faldende privatforbrug, bl.a. som følge af momsforhøjelsen fra 17,5 til 20 pct., som trådte i kraft i januar Et historisk stort offentligt underskud nødvendiggør en yderst stram finanspolitik i årene frem. Vækstbidraget fra offentligt forbrug ventes således at være negativt hele perioden Ligeledes kæmper Storbritannien med en uholdbar høj inflation (4,5 pct. i april), hvorfor pengepolitikken også nødvendigvis ventes strammet løbende. Norge Norsk økonomi voksede med beskedne 0,3 pct. I 2010, hvilket især kan tilskrives faldende bruttoinvesteringer samt et fald i eksporten kombineret med en stor stigning i importen. I perioden ventes der at komme mere gang i norsk økonomi takket være stigende bruttoinvesteringer og et fortsat stærkt privatforbrug. Norges indenlandske efterspørgsel er i det hele taget relativ stærk, men et stort eksportunderskud dæmper den norske vækst. Norsk økonomi er begunstiget af store oliereserver, som i recessioner virker som en buffer for den norske økonomi. Norsk BNP faldt således kun med 1,7 pct. i 2009, som følge af krisen. Til sammenligning faldt dansk BNP med 5,2 pct. i Pengepolitik og renteudvikling i USA og Euroområdet I Euroområdet blev den pengepolitiske styringsrente, refinansieringsrenten, hævet med 0,25 procentpoint til 1,25 pct. i april, og med en inflationsrate på 2,8 pct. i maj, der ligger over ECB s langsigtede målsætning og samtidig er stigende, er det sandsynligt med flere rentestigninger i Rentestigninger i vente i Euroområdet Den amerikanske pengepolitiske rente, target for Federal Funds Rate, har været historisk lav på 0,25 pct. siden Det forventes, at Fed fastholder den lave rente året ud. De pengepolitiske renter i både USA og Euroområdet er så lave, at realrenten er negativ med 1-2 procentpoint, og den meget ekspansive pengepolitik må forventes at føre til højere inflation. DANSK ERHVERV 12

13 Risici i verdensøkonomien synes at være blevet større i løbet af det seneste halvår Jordskælv, tsunami og atomkatastrofe har sendt Japan i recession, og på mellemlangt sigt står Japan også over for nogle store gældsproblemer, der kræver betydelige tilpasninger. Kerneinflationen er stigende i både USA og Euroområdet, hvilket kan udløse rentestigninger på sigt. På verdensplan er råvarepriserne steget herunder ikke mindst oliepriserne, og uroen i bl.a. Libyen kan føre til yderligt stigende oliepriser. Væksten i amerikansk økonomi har skuffet, og i betragtning af, at USA lige er kommet ud af en recession, har væksten været lav. Dertil kommer, at USA på sigt står over for store udfordringer med hensyn til at sikre finanspolitisk holdbarhed. I Europa er gældsproblemerne snarere blevet større, ligesom der fortsat er udfordringer med stabiliteten af banksektoren. Stigende renter i Euroområdet og dermed også i Danmark vil få en negativ effekt på boligmarkedet og forbruget, selv om de pengepolitiske realrenter stadig er negative. Den europæiske gældskrise er en alvorlig trussel mod økonomien i hele euroområdet. Der er først og fremmest Grækenland, der med en offentlig gæld på 143 pct. af BNP og et underskud i 2010 på 10,5 pct. af BNP er i fare for en statsbankerot. Irland havde sidste år et underskud på rekordstore 32 pct. og en gæld på 96 pct. af BNP. Portugal klarer sig en anelse bedre med et underskud på 9,1 pct. og en gæld på 93 pct. af BNP. Til sammenligning er de danske finanspolitiske holdbarhedsproblemer mere beskedne med et underskud i 2010 på 2,7 pct. af BNP og en gæld på 44 pct., figur 14. Sydeuropas gæld truer Spanien og Italien har en gæld på 60 hhv. 119 pct. af BNP og underskud i 2010 på 9,2 hhv. 4,6 pct. af BNP. Gældssituationen i Italien og Spanien er mindre faretruende, til gengæld er de så langt større økonomier, at en statsbankerot vil få langt alvorligere konsekvenser. DANSK ERHVERV 13

14 Figur 15 Gæld og underskud i pct. af BNP blandt udvalgte EU-lande, Gæld i pct. af BNP Underskud i pct. af BNP Kilde: Eurostat Grækenland synes at nærme sig en statsbankerot. De høje renter og CDS-spænd i på den græske statsgæld viser, at de finansielle markeder forventer, at der er stor sandsynlighed for, at Grækenland bliver nødt til at indgå en gældssaneringsaftale med kreditorerne, der indebærer en stor nedskrivning af gælden, altså en de facto statsbankerot. En statsbankerot vil føre til store tab hos en række europæiske banker især i Frankrig og Tyskland, der ligger inde med store beholdninger af græske statsobligationer og/eller som er eksponeret over for græske finansielle institutioner. Konsekvenserne for real økonomien ved en Græsk statsbankerot er svære at forudsige En statsbankerot kan sende chokbølger gennem det finansielle system, som er vanskelige at forudsige effekten af. Statsbankerot kan føre til et brandudsalg af finansielle aktiver med faldende obligations- og aktiekurser til følge, faldende bankudlån, og boligpriser, og det vil få realøkonomiske konsekvenser for det private forbrug og investeringer kan blive ramt. DANSK ERHVERV 14

15 Medlemsundersøgelse: Servicesektoren i 2011 Dansk Erhverv har i maj-juni 2011 gennemført en medlemsundersøgelse, der belyser den økonomiske situation i servicesektoren og virksomhedernes forventninger til virksomheder har deltaget i undersøgelsen, som overordnet viser, at virksomhederne forventer øget omsætning i 2011, mens de ikke forventer større ændringer i hverken beskæftigelsen eller investeringsniveauet. Eksportsituationen adskiller sig positivt ved en markant forventning om fremgang i Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse Sammenlignet med en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse fra februar 2011, som blev offentliggjort i Dansk Erhvervs seneste økonomiske prognose, ligger virksomhedernes forventninger i store træk på samme niveau, om end de har nedjusteret deres forventninger til omsætningen i Forventninger til omsætningen kort og lang sigt Virksomhedernes omsætning har samlet set været stigende de seneste tre måneder, sammenlignet med den foregående tre måneders perioder. Netto 20 pct. af de adspurgte virksomheder har haft øget omsætning. Og stigningen forventes at fortsætte i de kommende tre måneder, hvor netto 16 pct. forventer øget omsætning. Virksomhederne forventer øget omsætning men forventningerne er nedjusteret De langsigtede omsætningsforventninger er højere, jf. figur 16: Netto 32 pct. af virksomhederne forventer, at omsætningen vil stige i 2011, sammenlignet med Figur 16 Virksomhedernes forventninger til 2011 i forhold til 2010 Note: De viste nettotal er beregnet som andelen af virksomheder, der forventer en stigning, fratrukket andelen af virksomheder, der forventer et fald. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n= 717 DANSK ERHVERV 15

16 Virksomhederne har dog nedjusteret deres forventninger til 2011 siden februar, hvor netto 41 pct. forventede øget omsætning i Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse på samme tid sidste år, ligger virksomhedernes forventninger også på et lidt lavere niveau (netto 36 pct. i april 2010) ii. Beskæftigelsessituationen og investeringsniveauet forventes uændret De positive omsætningsforventninger afspejler sig endnu ikke i samme omfang i forventningerne til antallet af ansatte. Virksomhederne forventer samlet set kun en svag stigning i antallet ansatte i 2011 (netto 8 pct. jf. figur 16). Heller ikke på investeringssiden er der udsigt til større fremgang idet netto 4 pct. forventer et øget investeringsniveau i Eksportforventningerne er i fortsat stigning Det ser markant lysere ud for eksporten. Netto 59 pct. af de eksporterende virksomheder forventer øget eksport i 2011, sammenlignet med Det skal ses i lyset af den flotte fremgang som allerede har fundet sted. I 1. kvartal 2011 steg eksporten mere end 10 pct. sammenlignet med samme kvartal Den meget positive udvikling og fortsatte tro på fremtiden blandt eksporterende virksomheder trækker dermed de samlede forventninger op, da de har markant højere forventninger til omsætningsudviklingen i 2011, end de rent hjemmemarkedsorienterede virksomheder. Brancheopdelte forventninger Forventningerne til omsætning, beskæftigelse og investeringsniveau varierer betydeligt fra branche til branche, jf. figur 17. Forventningerne er højest bland engros- og rådgivningsvirksomheder Figur 17 Virksomhedernes forventninger til 2011 ift. 2010, fordelt på branche Hotel, rest. Detail Engros Rådgivning og turisme Transport Omsætning Netto 6 % Netto 61 % Netto 39 % Netto 20 % Netto 32 % Beskæftigelse Netto -15 % Netto 24 % Netto 32 % Netto 1 % Netto 6 % Investeringer Netto -8 % Netto 21 % Netto 18 % Netto -3 % Netto 7 % Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n= 717 Note: De viste nettotal er beregnet som andelen af virksomheder, der forventer en stigning, fratrukket andelen af virksomheder, der forventer et fald. Rådgivningsvirksomhederne har sammen med engrosvirksomhederne de højeste forventninger til fremtiden, både hvad angår omsætning, beskæftigelse og investeringer. En del af virksomhederne i denne branche er revisions- og advokatvirksomheder, som er mindre konjunkturfølsomme end andre brancher. DANSK ERHVERV 16

17 Engrosvirksomhederne ser som nævnt meget lyst på den økonomiske udvikling, og især deres vurdering af omsætningen i 2011 er markant mere positiv end de øvrige branchers. Dette skal ses i lyset af den fortsat stigende eksport og industriforventninger, som smitter positivt af på engrosvirksomhederne. Detailhandlen er den mindst optimistiske branche. Virksomhederne forventer en begrænset fremgang i omsætningen i 2011, men en decideret nedgang i beskæftigelsen og investeringsniveauet. Detailhandlen er fortsat ramt af lav omsætning, hvilket også kan aflæses i Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks, og i det faldende privatforbrug i 1. kvartal Transportvirksomhedernes vurdering adskiller sig markant fra tidligere undersøgelser, hvor branchens forventninger typisk har ligget på et relativt lavt niveau. I den aktuelle undersøgelse forventer transportvirksomhederne en markant fremgang i omsætningen, samt en mindre fremgang i antallet af ansatte og investeringsniveauet. I hotel-, restaurations- og turismebranchen forventer et flertal af virksomhederne øget omsætning i Forventningerne er lavere end blandt engros-, rådgivnings- og transportvirksomheder, men højere end i detailhandlen. Hvad angår beskæftigelse og investeringer forventer virksomhederne i hotel-, restaurations- og turismebranchen status quo. Branchen er, ligesom detailhandlen, ramt af det fortsat lave privatforbrug. Fakta om medlemsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 30. maj 15. juni Undersøgelsen er foretaget via internettet blandt et tilfældigt udsnit af de medlemsvirksomheder, der er registreret en mailadresse på. Spørgeskemaet er udsendt til virksomheder, hvoraf 717 har valgt at deltage. Det giver en svarprocent på 11. Resultaterne sammenlignes i teksten med medlemsundersøgelserne i Dansk Erhvervs økonomiske prognoser fra hhv. april 2010 og den seneste fra februar DANSK ERHVERV 17

18 REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., og makroøkonomisk medarbejder Asbjørn Henneberg Sørensen, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 5. juli PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Mira Lie Nielsen på eller tlf Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, af fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem i Credit Default Swap (CDS-spænd) afspejler markedets vurdering af en stats(eller virksomheds) risiko for at gå statsbankerot (konkurs). ii Virksomhederne er markant mindre positive, når man spørger til deres forventninger til hele branchen, i stedet for til egen virksomhed. Blot netto 15 pct. forventer øget omsætning i branchen i 2011, sammenlignet med Den markante forskel afspejler, at virksomhederne ofte er (lidt for) optimistiske på egne vegne og (lidt for) pessimistiske på branchens vegne. DANSK ERHVERV 18