Mediedidaktik i Ny Skriftlighed

Transkript

1 Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet

2 Spørgsmål i fokus Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng? Mediedidaktik er en kritisk refleksion over hvordan og hvorfor medier kan bruges som læringsredskab muligheder og umuligheder? Mediedidaktik og ny skriftlighed: Vi antager en sammenhæng mellem (nye) medier og (udvidet) skriftlighed men hvad går den mere præcist ud på, og hvordan kan der fokuseres mere på det? Før mediedidaktikken, før det normative: Hvad véd vi egentlig om sammenhængen mellem faglighed, skriftlighed og medier?

3 Projekt Faglighed og skriftlighed Undersøger eksplorativt hvordan elever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse Pilotstudie , i egen forskningstid: 9. klasse, 3 forskere ledet af Ellen Krogh Projekt i fuld skala , finansieret af Det Frie Forskningsråd: gymnasiet ( skoleår), 10 forskere, tværfaglig forskergruppe Konference på torsdag (se

4 Analysemodel for studiet

5 Analysemodel brugt på UVM-forsøg Skrivning i fag Skrivning i flerfaglige forløb Nye faglige evalueringsformer Udvikling af fælles sprog / kultur Udvikling af skrivekompetence faglige eller generelle Rammer Helskoleprojekt eller mindre projekt Skrivegruppen Firtrinsmodel Interne evalueringer Lokale progressionsplaner % % % Hvad har eleverne oplevet? Elevreaktion på biologilærers famøse respons (Skriveblokering) (Digital dannelse) Tegn på læring gennem skrivning

6 Fund fra pilotstudie: Elevskriftkultur Kun 57% fandt det meget vigtigt for dem at kunne udtrykke sig på skrift, 35% fandt det kun lidt vigtigt eller ikke vigtigt 97% angav at de tror det er vigtigt eller kan være vigtigt at kunne udtrykke sig skriftligt i uddannelse og erhverv 40% af eleverne skriver i gennemsnit 1-3 timer om dagen i elektroniske medier. 13% mere end 6 timer om dagen 48% angiver at de skriver mere end 30 sms er om dagen 53% af eleverne ser skoleskrivning og fritidsskrivning som to helt forskellige verdener

7 En elev-/ungdomsvinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed? Elevernes opvækst gennemsyres af kommunikationsteknologier, fx gennem brug af mobil og bærbar computer Mange undersøgelser viser at for børn og unge bruges nye medier i høj grad til at socialisere med Det er mindre undersøgt om og hvordan elever bruger nye medier til at producere viden Svar: Heterogen kultur med alt lige fra fagligt orienterede superbrugere til svage brugere?

8 En skolevinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed? Der er sket en voldsom fremvækst af nye især digitale kommunikationsteknologier i samfundet Nye digitale kommunikationsteknologier har gjort det lettere, men også nødvendigt at kunne udtrykke sig i mange medier på mange måder Medier må tænkes ind som del af digital (almen)dannelse og kompetenceudvikling Svar: Anskaffelse af hardware, men også didaktisk software?

9 En fagvinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed? Undervisningsfagenes repræsentations- og kommunikationsformer præges i stadig stigende grad af skriftlighed i udvidet forstand hvilket afspejler en videnskabelig udvikling Man er ikke fagligt kompetent hvis man ikke kan udtrykke sig i udvidet skriftlig forstand i fag Svar: Individuelle og lokale forsøg med fokus på medie- og skrivedidaktik?

10 Vejen til videre udvikling: mediedidaktisk metasprog Kendt skrivedidaktisk metasprog (jf. Krogh): Tekst, diskurs, genrer og skrivehandlinger Mediedidaktisk metasprog: Medier, modaliteter og teknologier Udvidet skriftlighed betyder at man skal lære eleverne at det er legitimt og nødvendigt at producere faglig mening i og med medier, modaliteter og teknologier som er relevante i situationen = design literacy.

11 Definition: Medie Mediet forstås som det fysiske materiale man bruger til at udtrykke betydning med Eksempel: Papir det typiske i pilotstudiet Eksempel: En anvendt skærm

12 Definition: Modalitet Modaliteter forstås som repræsentations-og kommunikationsformer (eller mærker ) på eller i mediet, på flere niveauer Eksempel: Visuelle billeder Eksempel: Verbal skrift Eksempel: Farve og størrelse

13 Definition: Multimodalitet Der er altid tale om flere modaliteter i ét og samme medie, og man kan differentiere mellem modaliteter på mange niveauer. Samspillet mellem modaliteter kaldes multimodalitet Eksempel: En elevbesvarelse i fysik/kemi i 8. kl. Eksempel: Fagligt spil

14 Definition: Teknologi Artefakt til at frembringe og distribuere medier og modaliteter IKT forstås typisk digitalt, men er jo også analogt Teknologityper Redskaber våben opfangelsesapparat Undervisningsteknologi læringsteknologi Teknologiers (u)muligheder (affordances) (jf. Elf & Paulsen, Brug af it i gymnasiet, gymnasiedage.dk)

15 Twitters og wikis affordances Oplagt mediefunktion Oplagt vidensform Oplagt tidsforbrug Oplagt læringssamarbejde Oplagt integration i undervisningen Brug af Twitter Interaktionsmedie Opbygge sociale relationer Sprede viden Hjælpe, oplyse, udveksle, kommentere, stille og svare på spørgsmål, pege på, ideer Kortvarigt og hurtigt Man kan hurtig skifte tema Kooperation Individuelle meddelelser af informationer til hinanden Ekstra kommunikationskanal Mediet bruges som en baggrundskanal, hvor hver enkelt kan opsøge og give hjælp, lave forståelseskontrol og komme med ideer, links, bidrag etc. Kan ske (a) løbende og elevstyret eller (b) gennem kortvarige lærerinstruerede sekvenser, hvor eleverne får faste roller og opgaver og skal sprede viden i klassen vha. tweets. Brug af Wiki Lagringsmedie Opbygge fælles referenceramme Samle viden Opsummere, gemme, forædle begrebsafklare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere, repetere Langvarigt og tidskrævende Man arbejder på det samme længe Kollaboration Fælles produktion af fælles viden på hele klassen eller i en gruppe Fælles note- og begrebsapparat Mediet bruges som et samlingssted, hvor den vigtigste viden noteres, gemmes, udbygges, diskuteres, repeteres, evalueres, kildekritiseres og forædles. Det kan ske på hele klassen (fx samling af viden om en bestemt historisk periode), og det kan ske inden for en gruppe, der arbejder med et særligt projekt eller emnestudie.

16 Tre tendenser i udvidet skriftlighed i gymnasieundervisning 1. Udvidet skriftlighed med brug af it og nye multimodale medier findes allerede i mange fag hvis ikke alle? 2. Mange fag arbejder en del receptivt med multimodale medier 3. Færre fag arbejder produktivt med at lade elever udforme multimodale medier Eksempler fra mange fag, fx dansk, matematik, samfundsfag og fysik

17 H.C. Andersen i dansk Nye multimodale ressourcer og elevprodukter

18 Screen shots fra film i Karens case

19 Fra ikke-verbale repræsentationer af matematiske objekter til verbale Forskrift tabel Koordinater graf 19

20 At filme naturfag Project outline Intro til forløb: Naturfag på fjernsyn Forberedelse af forsøg Optagelse/produktion Post-produktion Præsentation og evaluering Udstilling / offentliggørelse, fx YouTube Eksempel: Filmen Spiral Fra Media Literacy in Schools af Burn og Durran (2007)

21 Mobilens (u)muligheder Matematik: Matematik for oven. Flashcard brugt til kollaborativ udvikling af formelsamling Engelsk: Business Communication med Podcasts, Flashcard og Updates. Samfundsfag: Velfærdsstaten. Flashcard brugt til begrebstræning kombineret med lærerproducerede diskussionsskabende podcasts og produktkrav: video lavet på iphone Virksomhedsøkonomi: Flashcard erstattet med Google docs-app.

22 Web 2.0-skrivning Web 2.0-genrer: Blogs Wikier Social software Web 2.0-skrivning hvad er det? "Set fra en kommunikations- og læringsteoretisk vinkel er web 2.0 først og fremmest nye former for praksis, kendetegnet ved i udpræget grad at være baseret på brugerdeltagelse, peer-evaluering og kollaborativ meningsproduktion. (Dohn og Johnsen 2010, s. 19f)

23 23 Opsamling: En ny it- og mediepåvirket undervisnings- og skrivesituation

24 Gang i ny skriftlighed! Nogle få henvisninger Mediedidaktiske tilgange til skriftlighed Elf m.fl.: At tegne en tanke (Skriftserien Gymnasiepædagogik) Elf og Paulsen: Brug af it i gymnasiet, på gymnasiedage.dk, udkommer i Gymnasiepædagogik, 2. udg. (Hans Reitzels Forlag) Elf: Mobilens (u)muligheder (Skriftserien Gymnasiepædagogik) Andet Krogh m.fl.: Ny skriftlighed? (Skriftserien Gymnasiepædagogik) Krogh (red.): Videnskabsretorik og skrivedidaktik (Skriftserien Gymnasiepædagogik) Formidlingstidsskriftet GymPæd 2.0, fx nr. 7 med artiklen: Tværfagligt samarbejde om elevernes almene skrivekompetencer potentiale og barrierer af Signe M. Leipold, Master i gymnasiepædagogik Forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed (FoS)