Regnskabsanalyse 2006

Transkript

1 Regnskabsanalyse 2006

2 Regnskabsanalyse 2006 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks København K Telefon: Telefax: Forsidefoto: Martin Riget Nielsen Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Repro og tryk: KAILOW Graphic A/S Papir: Maxi offset 100 g / omslag: Maxi offset 170 g Tryk: December 2006 Oplag: ISSN: (Papirform) ISSN: (Online)

3 Indhold 4 Forord og oversigtstabel 5 Hovedtendenser i analysen 6 Driftsanalyse 7 Nøgletalsanalyse af driftsposter 9 Balanceanalyse 11 Nøgletalsanalyse af balanceposter 13 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 13 Dækningsgrad 14 Resultat af ordinær drift 15 Forrentning af egenkapitalen 15 Soliditetsgrad 17 Virksomhedernes økonomiske stilling 19 Spredningsanalyse for regnskabsåret Spredningen på overskudsgraden 19 Afkastningsgraden 21 Sikkerhedsmarginen 21 Soliditetsgraden 22 Faganalyse 23 Faganalyse af byggeentreprenørerne 25 Faganalyse af tømrer-snedkervirksomhederne 27 Faganalyse af murervirksomhederne 29 Analysegrundlag og metode 30 Bilag 30 Oversigtstabel for anlægsentreprenører 31 Oversigtstabel for industrivirksomheder 32 Oversigtstabel for maler- og gulvfaget 33 Nøgletalsforklaring 3

4 Forord Hermed præsenteres Dansk Byggeris Regnskabsanalyse Analysen belyser primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2005, men da en række virksomheder har forskudt regnskabsår, dækker analysen dog til en vis grad også første halvår af Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema, som de deltagende virksomheder har svaret på. Skemaet er næsten identisk fra år til år, hvorfor den overordnede model for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse svarer til den for tidligere år. Dermed er kontinuiteten med hensyn til opstilling og kommunikation af regnskabsoplysningerne sikret. Regnskabsanalysen består dels af en samlet analyse for alle medvirkende virksomheder samt af delanalyser på markeder og fag. Herudover fokuseres der på spredningen mellem virksomhedernes resultater i form af en analyse af en række vigtige nøgletal, og endelig belyses virksomhedernes økonomiske stilling i forhold til tidligere år. Antallet af deltagere har været stigende gennem hele levetiden for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse. Deltagerantallet bag analysen er oppe på 714 for året 2005, mod 658 for Alle deltagende virksomheder har primo november modtaget en individuel benchmarkrapport på baggrund af deres spørgerskemabesvarelse. En service der automatisk gives de virksomheder, der deltager i analysen. Virksomheder, der af forskellige årsager ikke har kunnet indsende spørgeskemaet rettidigt til deltagelse i den foreliggende rapport, har selvfølgelig også mulighed for at indsende sine regnskaber efterfølgende og derefter modtage den individuelle benchmarkrapport. I Regnskabsanalyse 2006 deltager virksomheder med en samlet nettoomsætning på 47,4 mia. kr., svarende til knap 28% af den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i Danmark i Hovedtendenserne i analysen kan derfor antages at være repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. I lighed med tidligere år tilrådes der dog forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser for mindre grupper af virksomheder. Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen samt eventuel ris og ros kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller cand.polit. Maria Hyldahl. December 2006 Dansk Byggeri Oversigtstabel Sammenligningstal Dækningsgrad 15,6 15,5 15,9 Overskudsgrad 2,4 3,4 4,3 Afkastningsgrad 6,3 8,1 10,5 Sikkerhedsmargin 14,2 20,5 27,6 Forrentning af egenkapital 11,9 18,2 25,3 Soliditetsgrad 32,5 31,6 32,0 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 124,1 126,4 124,3 Kredittider - debitorer 58,0 64,4 66,8 Kredittider - kreditorer 97,5 82,4 91,6 4

5 Hovedtendenser i analysen I 2005 ramte højkonjunkturen for alvor bygge- og anlægsbranchen efter en forsigtig opstart i 2. halvår af 2004 oven på regeringens vækstpakke samme forår. Det er glædeligt, at virksomhederne i bygge og anlægsbranchen har formået at udnytte konjunkturfremgangen til en forbedring af stort set samtlige nøgletal på drift og balance i næsten alle fag og markedssegmenter, som det fremgår af Regnskabsanalyse Dermed fortsætter den kontinuerlige forbedring af indtjeningen og økonomien i bygge- og anlægsbranchens virksomheder, som har materialiseret sig siden Det er specielt glædeligt, at fremgangen i indtjeningen i 2005 var bredt funderet, og såvel bund som topniveauer for de væsentlige nøgletal blev løftet. Resultatet af den ordinære drift blev for branchen samlet set løftet til gennemsnitlig 4,4% mod 3,2% i 2004 og 2,2% i Fremgangen kommer som et resultat af en mindre stigning i dækningsgraden fra 15,5% i 2004 til 15,9% i 2005, samtidig med at de faste omkostninger blev holdt i ro. Således faldt (de faste) kapacitetsomkostningerne fra 10,1% af nettoomsætningen i 2004 til 9,8% i Af mere teknisk karakter bidrog et fald i af- og nedskrivninger, fra 2,0% af nettoomsætningen i 2004 til 1,8% i 2005, ligeledes til det forbedrede resultat af den ordinære drift. Fremgangen i dækningsbidraget til 15,9% i 2005 (oven på 2 års stabilitet) skyldes primært, at løn- og materialeomkostninger blev holdt i ro. I 2005 gik 38,3% af nettoomsætningen til materialeomkostninger mod 40,4% i Lønomkostningernes andel af nettoomsætningen faldt til 20,0% af omsætningen i 2005 mod 21,5% i Disse fald mere end omvejede en stigning i andre produktionsomkostninger til 25,8% i 2005 mod 22,6% i Udviklingen i de variable omkostninger peger på, at virksomhederne generelt set fortsat fokuserede på deres kerneaktiviteter, og i fortsat højere omfang gjorde brug af underentreprenører til at udføre arbejde, der ikke lå i virksomhedernes primære ekspertiseområde. Den forbedrede indtjening bidrager selvsagt til en positiv udvikling i en række af de øvrige nøgletal hos virksomhederne. Afkastningsgraden er steget signifikant til 10,5% i 2005 på baggrund af en kombination af stigende indtjening og faldende aktivmasse. Og virksomhederne står stærkere rustet til fremtiden med en markant stigning i sikkerhedsmarginen fra 20,5% i 2004 til 27,6% i På balancesiden er den markedsmæssige aktivitetsfremgang også synlig. Posten igangværende arbejder er steget væsentligt, og den stigende andel indikerer, at mange eksisterende byggeprojekter var i fuld gang ved udgangen af 2005 og dermed endnu ikke færdigfaktureret. Sammen tendens med øget travlhed konstateres med en stigning i virksomhedernes tilgodehavender fra salg og forlængede kredittider. Det er her vigtigt at understrege, at der skal være fokus på, at de administrative funktioner kan følge med produktionen af hensyn til rettidig omhu med fakturering og opkrævning af acontobetalinger. Ellers påtager virksomhederne sig unødvendige kreditrisici og likviditetstræk med finansielle omkostninger til følge. I 2005 var branchen største bygningsentreprenører især medvirkende til at trække den gennemsnitlige indtjening i branchen op ikke mindst på en forbedring af dækningsgraden, men de mindre og mellemstore virksomheder viste også fremgang på bundlinien, men mest pga. faldende kapacitetsomkostninger. Delanalysen af virksomhedernes økonomiske stilling peger meget positivt på, at bedringen i den gennemsnitlige indtjening igen i 2005 i udpræget grad var ganske bredt funderet, og såvel top som bundniveauer for indtjeningen er løftet signifikant. Hele 90,6% af de deltagende virksomheder opnåede overskud på driften i Således faldt andelen af virksomheder i en regnskabsteknisk særdeles kritisk økonomisk situation (opererer med underskud og er insolvente) til kun 1,1% af de deltagende virksomheder mod 2,9% i 2004 og 3,0% i Det er det lavest observerede niveau i regnskabsanalysens historie. Samlet set kan det konstateres, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i 2005 var inde i en uhyre positiv periode såvel aktivitetsmæssigt som indtjeningsmæssigt. Det er på denne baggrund yderst opløftende, at over 50% af de deltagende virksomheder forventer, at regnskabet for 2006 vil se endnu bedre ud, mens over 40% forventer et uændret resultat i forhold til Set i lyset af de stærke konjunkturer der er observeret i 2006, og meldingerne fra virksomhederne, er der håb om en fortsat forbedring af branchens samlede indtjening, når regnskabsåret 2006 er gjort op. 5

6 Driftsanalyse Driftsanalysen fokuserer på de deltagende bygge- og anlægsvirksomheders samlede resultat af den ordinære drift, primært for regnskabsåret Der analyseres på gennemsnitstal, som sammenholdes med tilsvarende for regnskabsårene 2004 og Analysen er lavet på grundlag af virksomhedernes indrapporterede resultatopgørelser, som indgår i analysen på lige fod uanset fag eller omsætningsstørrelse. Driftsanalysen bygger således på resultater fra virksomheder i branchen, der opererer på meget forskellige markeder med forskelligartet omsætningsstørrelse og ejerstruktur. Driftsanalyse Sammenligningstal mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel Nettoomsætning , , ,0 - Direkte produktionsomkostninger , , ,1 = Dækningsbidrag , , ,9 - Samlede kapacitetsomkostninger , , ,8 = Indtjeningsbidrag , , ,1 - Af- og nedskrivninger , , ,8 = Resultat før renter , , ,3 + Finansielle indtægter 254 0, , ,6 - Finansielle udgifter , , ,5 = Resultat af ordinær drift 944 2, , ,4 Svag stigning i dækningsbidraget Efter to år med stort set uændret dækningsbidrag i branchen kunne der spores en lille fremgang i Bygge- og anlægsvirksomhederne har samlet set formået at øge nettoomsætningen mere end de direkte produktionsomkostninger, således at dækningsbidraget i procent af omsætningen er steget i Virksomhedernes dækningsbidrag steg til 15,9% i 2005 mod 15,5% i 2004 og 15,6% i Niveauet har nu ligget stabilt i tre år, hvilket giver håb om, at tidligere års utilfredsstillende niveau på 12-13% er et overstået kapitel. Højkonjunkturen, som allerede kunne spores i regnskabsanalysen for 2004, er endnu tydeligere i denne regnskabsanalyse og spiller selvfølgelig en positiv rolle for fremgangen i Baggrunden for stigningen skyldes primært, at materialerne og lønomkostningernes andel af den gennemsnitlige nettoomsætning er faldet i forhold til året før. I 2005 gik 38,3% af nettoomsætningen til køb af materialer mod 40,4% i Og lønomkostningerne faldt til 20,0% af nettoomsætningen mod 21,5% i Derimod steg den samlede andel, der går til andre produktionsomkostninger, der bl.a. dækker over køb af underentreprenører, til 25,8% i 2005 fra 22,6% i Den øgede brug af underentreprenører dækker over en fortsat fokusering på kerneaktiviteter i virksomhederne, som fører til en bedre udnyttelse af egne kompetencer. Når efterspørgslen stiger og ordrebøgerne fyldes hurtigt, kan virksomhederne bedre fravælge projekter med lavere dækningsgrad. Det afspejles i branchens samlede regnskabstal for 2005, men som det vil fremgå senere i publikationen, er fremgangen i dækningsbidraget ikke lige velfunderet i alle delsegmenter. Det er især de mellemstore virksomheder og byggeentreprenørerne, der har bidraget til fremgangen for branchen samlet set, mens bl.a. anlægsentreprenørerne ikke kan leve op til denne fremgang. Virksomhedernes indtjening afspejler bedre styring og gode resultater Igen i 2005 høster bygge- og anlægsbranchen gevinsten ved i flere år at have rettet fokus mod at trimme produktionsapparatet såvel som organisationen til aktivitetsniveauet, således at der ikke henstår overkapacitet af hverken personelle eller materielle ressourcer. Således er både de direkte produktionsomkostningers andel af nettoomsætningen og de samlede kapacitetsomkostningers andel reduceret i forhold til Det slår igennem på den gennemsnitlige indtjeningsevne, og indtjeningsbidraget steg dermed for tredje år i træk. For 2005 opgøres det til 6,1%, svarende til 2,9 mia. kr., af en samlet omsætning på 47,4 mia. kr., mod 5,4% i 2004 og 4,6% Den flotte fremgang i indtjeningsbidraget er et udtryk for, at branchen begynder at opnå en fornuftig indtjeningsandel i den omsætning der genereres. Indtjeningsbidraget giver et mere reelt billede af udviklingen i bygge- og anlægsbranchens indtjening, idet det både inkluderer udviklingen i de direkte produktionsomkostninger og de samlede kapacitetsomkostninger. Dermed beskriver nøgletallet indtjeningen fratrukket alle primære omkostninger forbundet med driften, uanset hvorledes virksomhederne fordeler deres omkostninger mellem produktion og kapacitet. Som følge af øget fokus på omkostningerne og slankning af virksomhederne oven på afmatningen i 2003 og første halvår af 2004, har virksomhederne været tilbageholdende over for nye investeringer. Det kan aflæses i de faldende materielle anlægsaktiver, jf. s. 9, såvel som på driften. Af driftsanalysen fremgår det, at afog nedskrivninger er faldet fra 2,0% i 2004 til 1,8% i 2005, ligesom de finansielle udgifter er reduceret til 0,5% mod 0,7% i

7 Det forventes, at den observerede nedgang i investeringsomfanget over de seneste tre år er vendt i løbet af Først og fremmest fordi en vis grad af reinvestering i kapitalapparatet er nødvendigt for at imødegå slitage og forældelse af den eksisterende maskinpark. Hertil kommer, at det er en smule overraskende, at investeringsomfanget i analysen indikeres faldende i 2005, da konjunkturerne dette år for alvor vendte efter afmatningen i 2003 og første halvår af 2004, og gennem hele 2005 tegnede det til en fortsættelse af højkonjunkturen i Samlet set betyder den bedre styring, det tiltagene aktivitetsniveau og forbedrede indtjening, at virksomhederne har realiseret en forbedring af overskudsgraden, som steg til 4,3% i 2005 fra 3,4% i 2004 og 2,4% i Bundlinie i top Den samlede bundline for bygge- og anlægsbranchen udviklede sig flot i 2005, hvor resultat af den ordinære drift endte på 4,4% af nettoomsætningen i forhold til 3,2% i Resultatet fremkommer bl.a. som følge af faldende finansielle udgifter i forhold til 2004, sammenholdt med stigende finansielle indtægter, således at finansielle poster, netto, opgøres til 0,1% i Sammenfattende vidner årets resultat på 2 mia. kr. for de deltagende virksomheder om en pæn fremgang i indtjeningen for bygge- og anlægsbranchen. Denne fremgang er forårsaget af det tiltagende aktivitetsniveau kombineret med en økonomisk trimning af virksomhederne såvel som tilbageholdenhed med investeringer samt optimering af personale og materialeanvendelse. Nøgletalsanalyse af driftsposter Nedenfor fremhæves udvalgte nøgletal for driftsposterne, og analysen koncentreres om en dybdegående forklaring til driftens udvikling på baggrund af disse. Denne udvikling sammenkædes senere i analysen med konklusionerne fra balancen til brug for opgørelse af branchens samlede økonomiske stilling. Nøgletalsanalyse af DRIFTSPOSTER Sammenligningstal Dækningsgrad 15,6 15,5 15,9 Overskudsgrad 2,4 3,4 4,3 Afkastningsgrad 6,3 8,1 10,5 Sikkerhedsmargin 14,2 20,5 27,6 Dækningsgraden viser fremskridt men plads til forbedringer Dækningsgraden (dækningsbidrag i procent af omsætning) fokuserer på omfanget af de direkte produktionsomkostninger og er et udtryk for, hvor gode virksomhederne er til at generere et tilstrækkeligt dækningsbidrag på deres opgaver og dermed den samlede drift. Dækningsgraden er efter et par års stabilitet steget til 15,9% fra 15,5% i Fremgangen skyldes, at de direkte produktionsomkostninger i 2005 faldt til at udgøre 84,1% af nettoomsætningen mod 84,4% i Bag denne udvikling ligger dog forskellige tendenser for de forskellige typer af produktionsomkostninger. Den største post i regnskabet udgøres som altid af materialeomkostningerne. I 2005 udgjorde materialeomkostningerne 38,3% af nettoomsætningen, hvilket er et fald i forhold til 2004, hvor materialeomkostningerne udgjorde 40,4% af nettoomsætningen. Samme tendens ses i udviklingen i omkostningerne til løn i produktionen, som faldt fra at udgøre 21,5% af nettoomsætningen i 2004 til 20,4% i Materiale- og lønomkostningernes faldende andele forklares også ved, at virksomhederne i højere grad har gjort brug af underentreprenører. Det ses ved, at der er sket en stigning i andelen af nettoomsætningen, der bruges på andre direkte produktionsomkostninger. Under denne post ligger udgiften til køb af underentreprenører, som 20,4% af årets omsætning gik til at aflønne. Når virksomhederne køber en ekstern ydelse, reduceres deres udgifter til løn og materialer, men udgiften posteres andetsteds; under andre produktionsomkostninger. Det er første gang, at virksomhederne er blevet bedt om at udspecificere køb af underentreprenører fra andre produktionsomkostninger, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne direkte med årene før. Samlet set er udgiften til andre produktionsomkostninger steget fra 22,6% i 2004 til 25,8%. Udviklingen i de forskellige kategorier under de direkte produktionsomkostninger bør ikke overfortolkes, da virksomhedernes registrering af omkostninger på de forskellige poster ikke er helt entydige. Udviklingen i de direkte produktionsomkostninger kan dog anvendes som indikation af, at virksomhederne har valgt at fokusere på de omkostningsmæssige sider af driften med ændret omkostningsmix til følge. Det er glædeligt, at bygge- og anlægsbranchen har udnyttet det stigende aktivitetsniveau i 2005 til at forbedre deres indtjening. Men der vil også fremover være potentiale for forbedringer for bygge- og anlægsbranchen ikke mindst i lyset af de fortsat gode konjunkturer i Det kræver dog stadig mere fokus på omkostnings- og risikostyring, specielt i det nuværende hektiske marked, hvis branchens gennemsnit skal nå op på niveau med andre branchers indtjening. Fortsat pæn fremgang i overskudsgraden Igen i år har bygge- og anlægsbranchen succes med fremgang i overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen), hvilket er fjerde år i træk. Branchen opnåede som helhed en overskudsgrad i 2005 på 4,3% mod hhv. 3,4% i 2004 og 2,4% i Fremgangen kan ikke isoleres direkte til udviklingen i enkelte typer af omkostninger, men er en følge af, at virksomhederne har prioriteret at omkostningsminimere fra 2003 til første halvår af Dermed har de kunne optimere deres udnyttelse af produktionsapparatet i 2005, hvor aktiviteten har været stigende. Samtidig har den beherskede investeringstakt de seneste par år givet udslag i fortsat faldende afskrivninger. Samlet set er variable såvel som faste omkostninger faldet, og denne slankning af det organisatoriske og optimering af driften resulterer i en bedre overskudsgrad. 7

8 Niveauet for overskudgraden er stadig behersket sammenholdt med den markedsmæssige udvikling, så til trods for at markedet udvikler sig mod fortsat skarp konkurrence og pres på materialepriser, bør det være muligt for bygge- og anlægsbranchen under ét at øge overskudsgraden yderligere. Risk/rewardforholdet forbedret Den positive markedsudvikling, kombineret med virksomhedernes større fokus på bundlinien via omkostningsstyring, planlægning og risikovurdering, har skabt et bedre risk/rewardforhold i bygge-og anlægsbranchen i løbet af Det er en meget positiv og tiltrængt udvikling. I det givne marked er der mulighed for at forbedre risk/rewardforholdet yderligere i de kommende år. Dels gennem et bedre gennemsnitligt dækningsbidrag på de opgaver virksomhederne tager ind, og dels gennem selektering af de opgaver de byder på. Virksomhederne kan også forsøge at forfine styringsværktøjerne på projekterne, således at eventuelle uhensigtsmæssige projektforløb identificeres så tidligt som muligt. Det giver bedre mulighed for at begrænse eventuelle, tab så enkeltstående sager ikke kommer til at sætte et markant negativt aftryk på indtjeningen. Det må dog her betones, at risikostyring i bygge- og anlægsbranchen er alt andet end en enkelt sag. Bygge- og anlægsvirksomhederne leverer ikke et homogent produkt fra sag til sag, men skal ofte omstille sig fra sag til sag, da byggeprojekterne er meget forskelligartede og i sagens natur ofte foregår under åben himmel, etc. Kravet til valg af byggematerialer, og eventuelt valg af typer af underentreprenører, er derfor meget varierende, og det kan være en stor proces at afdække de mange forskellige risici. Således kan man ikke i branchen gardere sig fuldstændig mod fejlslagene projekter, men kan måske via bevågenhed på særlige tungtvejende, større opgaver i porteføljen begrænse frekvensen og tabet, når ulykken er ude. Afkast af aktiver forbedret Et pænt niveau for indtjeningen er også nødvendigt i byggeog anlægsbranchen for at sikre en tilstrækkelig afkastningsgrad (resultat før renter + renteindtægter i forhold til aktiver i alt), særligt i de fag hvor mængden af anlægsaktiver vejer tungt i balancen. Afkastningsgraden skal gerne stå mål med det afkast, man kan opnå ved at investere kapitalen andetsteds, tillagt den risiko, der er forbundet med at drive virksomhed. Det går da også den rette vej for bygge- og anlægsbranchen, der for fjerde år i træk forbedrer afkastningsgraden. I 2005 realiserer branchen under ét en afkastningsgrad på 10,5% mod 8,1% i 2004 og 6,3% i Det er den forbedrede indtjening, der er bærende for denne fremgang i afkastningsgraden, som er steget mere, end aktivmassen er øget, hvilket bidrager positivt til forholdet mellem indtjening og aktivmasse. Det kan dog som nævnt forurolige, at den samlede gennemsnitlige anlægsmasses andel af aktivmassen har været faldende siden Særligt set i lyset af, at konjunkturerne har været opadgående siden midten af Kapacitetsudnyttelsen må derfor være nået et niveau, hvor det kan virke hæmmende for den yderligere produktion, hvorfor et stigende investeringsniveau er forventeligt og nødvendigt. Virksomhederne bedre rustet mod svingende indtjening Som for de fleste af de gennemgåede nøgletal er sikkerhedsmarginen (maksimal omsætningsændring til ordinært driftsresultat på kr. 0) også øget for fjerde år i træk, således at sikkerhedsmarginen for 2005 udgør 27,6% mod 20,5% i 2004 og 14,2% i Der er således tale om en væsentlig udbygning af den sikkerhedsmargin, som angiver, hvor meget virksomhedernes omsætning kan tåle at falde, før der opstår underskud på driften. Det er glædeligt at se et højt niveau for sikkerhedsmarginen, idet bygge- og anlægsbranchen har brug for en buffer for at ruste sig mod fremtidige usikkerheder og udsving i aktiviteten, der kræver tilpasning af ressourcer til udviklingen. En høj sikkerhedsmargin er derfor nødvendig for, at virksomhederne også kan ruste sig mod udsving i indtjeningen i de kommende år, selvom aktivitetsniveauet forventes at være fornuftigt de kommende år. Fremskridt for bygge- og anlægsbranchen Nøgletallene for driftsanalysen er på alle punkter forbedret nogle vedvarende gennem en årrække. Den primære årsag er fremgang i omsætningen i takt med, at omkostningerne er blevet holdt i ave. Det er glædeligt, at branchen er i en økonomisk fornuftig udvikling, hvor anvendelsen af ressourcer optimeres, og risk/reward forholdet forbedres. Der er dog stadig potentiale for at forbedre indtjeningsevnen. Det er nødvendigt, hvis bygge- og anlægsbranchen skal nå et indtjeningsniveau i lighed med andre brancher i Danmark - bygge- og anlægsbranchen ligger forsat ikke på et særligt højt niveau gennemsnitligt set. De flotte driftsnøgletal blev opnået på baggrund af virksomhedernes totalomsætning på 47 mia. kr. og et resultat af den ordinære drift på 2,0 mia. kr. Det skal dog påpeges, regnskabsanalysen kan være påvirket af de relativt store virksomheders repræsentativitet, men i lighed med tidligere år vurderes de generelle udviklingstendenser at være kendetegnende for det brede gennemsnit af de deltagende virksomheder, hvilket også vil fremgå af de efterfølgende fag- og segmentinddelte analyser. 8

9 Balanceanalyse Efter gennemgangen af bygge- og anlægsvirksomhedernes samlede formåen på driften vil der i dette afsnit blive fokuseret på virksomhedernes samlede balance. Igen skal det holdes for øje, at analysen bygger på tal fra forskellige typer virksomheder. Analysen af posterne i balancen viser virksomhedernes finansielle stilling. Fokus ligger såvel på den procentvise fordeling posterne imellem som på de ændringer, der er sket i forhold til balanceposternes sammensætning i regnskabsanalyserne for 2004 og Balanceanalyse Balancetal (mio. kr.) -fordeling Aktiver Immaterielle anlægsaktiver ,9 2,5 1,8 Materielle anlægsaktiver ,5 22,4 20,1 Finansielle anlægsaktiver ,7 7,0 8,8 Anlægsaktiver i alt ,1 31,9 30,7 Varebeholdninger ,4 10,5 9,5 Igangværende arbejder ,1 32,3 70,0 - Acontobetalinger ,3-26,5-62,8 Tilgodehavender fra salg ,6 31,7 32,5 Andre tilgodehavender ,3 8,2 7,8 Værdipapirer ,8 2,0 1,4 Likvide beholdninger ,0 9,9 10,9 Øvrige aktiver ,1 20,1 20,1 Omsætningsaktiver i alt ,9 68,1 69,3 Aktiver i alt ,0 100,0 100,0 Passiver Egenkapital ,5 31,5 32,0 Hensættelser ,9 5,1 5,0 Langfristet gæld ,3 9,5 7,5 Kortfristet gæld ,2 34,5 34,6 Varekreditorer ,1 19,4 20,9 Gæld i alt ,6 63,4 63,0 Passiver i alt ,0 100,0 100,0 Anlægsaktiver reduceret De samlede anlægsaktiver udgjorde i ,7% af de samlede aktiver, hvilket svarer til 6,8 mia. kr. ud af en balancesum på 22,2 mia. kr. Dette er et noget lavere niveau i forhold til tidligere år, idet anlægsaktiverne i 2004 udgjorde 31,9% af den samlede balancesum og 35,1% i Den mindre andel af anlægsaktiver tyder på, at branchen fortsat forsøger at tilpasse aktivmassen til egenproduktionen. Bag reduktionen i anlægsaktivernes andel af balancesummen ligger faldende immaterielle og materielle anlægsaktiver, der ikke opvejes af stigningen i de finansielle anlægsaktiver. Der kan være flere forklaringer til faldende aktivmasse. Den vigtigste balancepost for bygge- og anlægsbranchen under ét er forsat de materielle anlægsaktiver, som i 2005 udgjorde 20,1% af de samlede aktiver mod 22,4% i 2004 og 23,5% i Denne post dækker over maskinpark og materiel og er dermed grundstenen for de fleste virksomheders arbejde. Årsagen til at denne post er faldende, kan være, at virksomhederne i højere grad leaser disse aktiver, eller det kan være et udtryk for, at virksomhederne udnytter deres maskinparker bedre ved hjælp af bedre planlægning, logistisk teknologi eller fordi tidligere erhvervet kapitalapparat har været mere moderne og effektivt, hvilket muliggør besparelse på aktiverne - og dermed investeringerne. Det kan også skyldes en træghed i investeringslysten, der bevirker, at selskaberne ikke reinvesterer i samme grad, som produktionsapparatet nedslides; en følge af de seneste års strategi med fokus på egenproduktion og omkostningsminimering frem for vækststrategi. Set i lyset af den kraftige aktivitetsfremgang og højkonjunktur i 2006 kan den reducerede investeringslyst i 2005 vise sig at være 9

10 et problem, hvis ikke det har været muligt for virksomhederne hurtigt at øge maskinkapaciteten gennem nye investeringer eller leasinger i løbet af Det er i hvert fald andet år i træk, at de materielle anlægsaktiver reduceres. Udviklingen kan give anledning til bekymring, hvis ikke materiellet udskiftes i takt med, at slitage og almindelig forældelse påvirker materiellet, sådan at virksomhederne ikke fungerer på optimal vis. Analysen er dog ikke et tilstrækkeligt grundlag til at træffe konklusion herom. Immaterielle anlægsaktiver, der dækker over eksempelvis indregnet goodwill, kundeloyalitet, patenter, licenser mv., er svagt reduceret til en andel af de samlede aktiver i 2005 på 1,8% i forhold til 2,5% i 2004 og 2,9% i Immaterielle anlægsaktiver er karakteriseret ved at være ikke-monetære anlægsaktiver, hvis værdier ikke direkte kan henføres til fysiske aktiver. Faldet i immaterielle anlægsaktiver kan indikere et fald i direkte opkøb af virksomheder i form af aktivkøb, hvilket bevirker, at mindre goodwill aktiveres. Modsætningsvis er andelen af finansielle anlægsaktiver i 2005 steget til 8,8% fra 7,0% i 2004 og 8,7% i 2003 hvilket bl.a. kan være et udtryk for, at virksomheder har erhvervet flere dattervirksomheder i form af aktiekøb, og/eller at virksomhedernes datterselskaber også i 2005 har øget konsolideringen. Varebeholdninger falder stadig Varebeholdningernes andel af aktiverne blev i 2005 reduceret for fjerde år i træk. Således blev den opgjort til 9,5% i 2005 mod 10,5% i 2004 og 11,4% i Varebeholdningens størrelse varierer meget virksomhederne imellem, alt efter hvilken type og størrelse af virksomhed der er tale om. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere, hvor stor en varebeholdning, der er nødvendig, for at kunne tilbyde kunderne hurtigt og effektivt udført arbejde. I perioder med stigende priser på materialer er størrelsen af varebeholdningerne en regnskabspost, som virksomhederne ikke skal mindske fokus på. Det er vigtigt, at virksomhederne fortsat prioriterer styringen af varelageret højt, således at omsætningshastigheden holdes så høj som muligt. Når virksomhederne mindsker den periode, hvor materialer og færdigvarer ligger på lager, nedsætter de såvel kapitalmængden, der er bundet til varernes værdi, som risikoen for ukurans og værdiforringelser. Ud fra den betragtning er det positivt, at varebeholdningerne over en længere årrække har udvist faldende andel af aktiverne, og det forventes, at tendensen også i fremtiden vil kunne videreføres, såfremt fokus på logistikken inden for varebeholdningerne fastholdes. Den høje aktivitet i 2006 har dog vist, at i tider, hvor højkonjunkturen medfører kontinuerligt stigende priser på byggevarer, kan indkøb af materialer og varer i god tid give gode besparelser, ligesom indkøb til lager sikrer, at man har materialerne, når man skal bruge dem. Man skal dog passe på, at man ikke brænder inde med flere varer, end ordrebog og aktivitetsniveau kan bære. Masser af aktivitet i bygge- og anlægsbranchen Mængden af igangværende arbejder viser et stort potentiale hos virksomhederne, idet igangværende arbejder brutto er steget til at udgøre en andel af aktiverne på 70,0% i forhold til 32,3% i 2004 og 50,1% i Det meget høje bruttotal er udtryk for høj aktivitet og mange delvist færdige arbejder, hvor virksomhederne har produceret arbejdet, men hvor arbejdet endnu ikke er faktureret. For at undgå at virksomhederne påtager sig alt for stor risiko ved de mange udeståender fra igangværende arbejder, lader virksomhederne kunderne påtage sig finansieringen af arbejdet og opkræver acontobetalinger. Derfor følger acontobetalingerne også stigningen i igangværende arbejder. Det er således forholdet mellem virksomhedernes igangværende arbejder og acontobetaling, som ud fra en økonomisk og likviditetsmæssig betragtning er vigtig. Igangværende arbejder, netto, er steget til 7,2% af balancesummen i 2005 mod 5,8% i 2004 og 3,8% i Virksomhederne har altså i stigende grad svært ved at få dækket deres igangværende arbejder med acontobetalinger, eller prioriterer det ikke. Forholdet mellem de igangværende arbejder og acontobetalinger er over de seneste tre år mere end fordoblet, så det er vigtigt, at virksomhederne husker, at til trods for at aktiviteten er høj, så er den samlede konkurrenceevne afhængig af, at virksomhederne optimerer deres samlede økonomiske stilling. Et øget fokus på opkrævning af acontobetalinger er derfor nødvendig. Tilgodehavender fra salg forøget Også tilgodehavender fra salg er steget yderligere, således at posten i 2005 udgjorde 32,5% af balancesummen i forhold til 31,7% i 2004 og 29,6% i Kunderne får med andre ord længere kredit end tidligere, hvilket også kan aflæses af den gennemsnitlige kreditydelse, som er steget til 66,8 dage mod 64,4 dage i Det er vigtigt, at denne regnskabspost aldrig stiger mere end nettoomsætningen, som tilfældet var i Når omfanget af debitorer stiger, øger det virksomhedernes risiko, både ved at dårlige betalere først opdages sent, og ved at virksomheden har bundet sin likviditet i lange perioder. Stigningen både i igangværende arbejder netto samt tilgodehavender fra salg peger på, at virksomhederne tager sig længere tid til at fakturere og få pengene indkasseret. Det er derfor vigtigt i perioder med stigende omsætning, at virksomhedernes administration følger med. Man må formode, at kredittider formentlig ikke er den afgørende konkurrenceparameter virksomhederne imellem, selvom dette også kan variere fra marked til marked. Konstant likvid beholdning Øvrige omsætningsaktiver dækker over virksomhedernes likvide beholdninger, let omsættelige værdipapirer samt andre tilgodehavender. Den samlede andel af øvrige aktiver udgjorde i ,1% af balancesummen, ganske som det gjorde sig gældende i både 2004 og Den samlede andel af øvrige aktiver under ét er dermed meget stabil. Mest bemærkelsesværdig er virksomhedernes stigning i de likvide midler fra 9,0% og 9,9% i hhv og 2004 til 10,9% i 2005, idet det afspejler en overskydende likviditet i branchen. Formentlig skyldes den overskydende likviditet dog virksomhedernes tilbageholdenhed med nye investeringer, idet virksomhederne alternativt kunne vælge at anvende likviditeten til at nedbringe deres rentebærende gæld. Dermed indikerer den overskydende likviditet, at tilbageholdenheden i investeringslysten er af midlertidig karakter, idet virksomhederne ikke prioriterer at nedbringe den rentebærende gæld, fordi de forventer at skulle lave nye investeringer. En øget investeringslyst må derfor kunne forventes at være på vej. 10

11 Stabil egenkapital I 2005 steg egenkapitalens andel af de samlede passiver svagt til 32,0% mod 31,5% i 2004 og 32,5% i Dermed tenderer branchen et fast niveau for egenkapitalen omkring de 32%. En stigning i årets resultat bør medføre en forbedret egenkapital, men at stigningen ikke er kraftigere kan skyldes forskellige faktorer. Dels kan virksomhederne vælge at trække kapitalen ud af virksomhederne i form af udbytte til holdingselskaber for at minimere risikoen i driftsvirksomhederne og samtidig konsolidere koncernen under ét. Og dels kan selskaber uden moderselskaber vælge at udbetale udbytte direkte til ejerne. Det forekommer typisk i de personligt ejede virksomheder, at ejerne hæver en del af årets resultat som løn. Denne analyse medtager både selskaber og personligt ejede virksomheder, så det er ikke muligt at give en entydig forklaring på, hvorfor egenkapitalen ikke er øget mere. Tendensen er dog samlet set, at virksomhederne i 2005 har neddroslet deres kapitalapparat, formentlig under formodning om at kapitalgrundlaget er solidt nok til at kunne bære fremtidige udsving i indtjeningen. Svagt faldende samlet gæld men den kortfristede øges Hvor den langfristede gæld er faldet fra 9,5% af balancesummen i 2004 til 7,5% i 2005, er den kortfristede gæld derimod næsten uændret på 34,6% i 2005 mod 34,5% i Samlet set er gældsposterne dog reduceret, hvilket er i overensstemmelse med de ovenfor nævnte indikationer om tilbageholdenhed i forhold til investeringer. Varekreditorer udgør dog fortsat en væsentlig andel af den samlede gæld og er i 2005 steget til 20,9% mod 19,4% i 2004 og 20,1% i Stigningen kan skyldes en længere kredittid hos leverandørerne, hvilket kan aflæses af en øget kreditnydelse; fra 82,4 dage i 2004 til 91,6 dage i Det er positivt i en periode, hvor stigende aktivitet kræver et stadig større indkøb af materialer så længe virksomhederne holder omsætningshastigheden oppe. En forøgelse af varekreditorposten kan også simpelthen skyldes fremgangen i aktiviteten, hvor virksomhederne har flere arbejder i gang og dermed indkøber flere varer, der er bundet i igangværende projekter. Nøgletalsanalyse af balanceposter Nedenstående nøgletal er en uddybning til balanceposternes analyse. Ved at opgøre balanceposterne i nøgletal fremkommer konkrete mål for virksomhedernes formuemæssige sammensætning. Nøgletalsanalyse af balanceposter Sammenligningstal Forrentning af egenkapital 11,9 18,2 25,3 Soliditetsgrad 32,5 31,6 32,0 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 124,1 126,4 124,3 Forrentning af egenkapital markant forbedret Forrentningen af egenkapitalen realiseres med 25,3% i 2005, og dermed er det fjerde år i træk, at investorer og virksomhedsejere honoreres med en forbedret økonomisk gevinst af den kapital, de har investeret i virksomheden. I 2002 var forrentningen helt nede på 5,5%, så der er tale om en markant og tiltrængt kontinuerlig forbedring over denne periode. Udviklingen i nøgletallet forrentning af egenkapital (resultat af ordinær drift i forhold til egenkapital og hensættelser) afhænger af samspillet mellem årets resultat og størrelsen af egenkapitalen inkl. hensættelserne; når årets resultat stiger, vil forrentningen alt andet lig stige, ligesom en reduktion af egenkapitalen inkl. hensættelser alt andet lige vil få forrentningen til at stige. I 2005 steg begge poster, men da årets resultat steg mest, slår det ud i en øget forrentning af egenkapitalen. En stigende forrentning af egenkapitalen er til en vis grad afhængig af stigende resultater i driften. Det skyldes, at egenkapitalen ikke ubegrænset kan reduceres, eftersom selskaber dels har lovpligtig bunden selskabskapital, et minimumskrav til egenkapitalen samt et vist likviditetsbehov for at kunne klare de udsving, som der forekommer i bygge- og anlægsbranchen. Bemærk dog, at analysen inddrager personligt ejede virksomheder, som ikke er omfattet af selskabsretlige kapitalregler, men derimod har friere muligheder for at hæve egenkapitalen, f.eks. til løn. Det er væsentligt, at ejernes afkast modsvarer deres investering i virksomhederne, da de alternativt kunne vælge at investere deres kapital i andre aktiver med bedre afkast. Alt i alt er en stigning til en forrentning af egenkapitalen på 25,3% i 2005 et fint resultat, og et niveau langt over det, der kan opnås på rentemarkedet. Lavere soliditetsgrad Soliditetsgraden (egenkapitalen i procent af aktiverne) blev svagt styrket til 32,0% i 2005 efter faldet fra 32,5% i 2003 til 31,6% i Da analysen indeholder meget forskellige virksomheder, fra de større koncerner til den lille privatejede virksomhed, er det også meget forskelligt, hvor høj en soliditetsgrad de enkelte virksomheder har, da de har forskellige krav til og behov for hvor høj egenkapitalen skal være. En generel tendens i branchen er dog, at virksomhederne trimmes med hensyn til egenkapital, således at virksomhederne indeholder den egenkapital, de finder nødvendig at tilbageholde, for at være i harmoni med de erhvervsrisici, som virksomhederne påtager sig. Dette betyder ikke, at formuen i bygge- og anlægsbranchen forsvinder, men at branchen konsoliderer sig bl.a. ved at udlodde udbytte direkte til ejere som løn eller til moderselskaber, hvor den direkte branchemæssige erhvervsrisiko er lavere. De mindre virksomheder har typisk en lavere soliditetsgrad, mens de større opererer med lidt højere soliditetsgrader. Likviditetsgrad reduceret, men fortsat god Likviditetsgraden (omsætningsaktiver i forhold til den kortfristede gæld og leverandører) faldt fra 126,4% i 2004 til 124,3% i 2005, hvilket er på niveau med de 124,1%, branchen realiserede i Der er dog stadig tale om et likviditetsplus (over 100), hvorfor virksomhederne stadig har tilstrækkeligt med likvide midler til at kunne indfri den kortfristede gæld. Det er vigtigt, at virksomhederne oppebærer en hvis overskydende likviditet, da bygge- og anlægsbranchen er en branche med forholdsvis høj grad af rentebærende gæld. Særligt når virksomhederne øger deres tilgodehavender fra salg og udestående på igangværende arbejder, netto, frem for at nedbringe den dyrere bankgæld, bliver marginalerne væsentlige. Sammenholdt med udsigten til en stigende rente såvel som stigende varekreditorer, bliver en god styring af virksomhedernes arbejdskapital endnu mere fremtrædende i fremtiden. 11

12 Den samlede finansielle stilling for bygge- og anlægsbranchen viser en branche, som regnskabsmæssigt har haft et godt år. Omsætningen har været stigende, og både de variable produktionsomkostninger og de faste kapacitetsomkostninger har været under kontrol. Som altid i perioder med høj vækst kan det være svært at bevare fokus på alle de finansielle poster, og som analysen har vist, har den bærende kraft i forbedringerne i nøgletallene været den flotte udvikling på driftssiden. Den fortsat høje aktivitet stiller krav til virksomhedernes styring af deres økonomi, og der er stadig potentiale for forbedringer af virksomhedernes sammensætning af aktiver og passiver. Virksomhederne har været tilbageholdende med at udbygge deres kapitalapparat, hvilket kan tyde på, at virksomhederne tidligere har været velpolstrede. Det er dog vigtigt, at virksomhederne udover en sund drift har modstandskraft til at stå over for markedsudviklingen med en fortsat øget (global) konkurrence, hvilket kræver en vis reinvestering. 12

13 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde Bygge- og anlægsbranchen er sammensat af mange forskellige typer af virksomheder, og ved at opdele nøgletallene efter aktivitet, omsætning og markedsområde giver nedenstående tabeller en mulighed for at komme dybere ind på de forskellige segmenters rentabilitetsudvikling. I analyserne inddrages også en række supplerende spørgsmål, som virksomhederne har udfyldt sammen med regnskabsoplysningerne. Dette giver blandt andet mulighed for at inddrage virksomhedernes egen bedømmelse af årets resultat samt hvilke forventninger, der stilles til næste år. DÆKNINGSBIDRAG (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 13,6 14,8 13,0 Byggevirksomheder 13,7 13,2 13,7 Anden bygge- og anlægsvirksomhed Omsætningsstørrelse 32,3 29,7 29,6 < 15 mio. kr. 21,5 23,0 22, mio. kr. 18,5 19,6 20,4 > 75 mio. kr. 14,6 14,1 14,4 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 16,6 18,4 16,9 Vest for Storebælt 17,3 17,2 18,4 Landsdækkende 15,0 14,1 13,9 Branchen i alt 15,6 15,5 15,9 Dækningsgrad Forskelligartet udvikling inden for dækningsbidraget Den samlede dækningsgrad for 2005 blev, jf. driftsanalyseafsnittet, 15,9% for branchen gennemsnitligt set, hvilket var en pæn forbedring i forhold til 15,5% i 2004 og 15,6% i Denne fremgang registreres dog ikke for alle regnskabsanalysens tre markedsmæssige hovedsegmenter. Hvor byggevirksomhederne har forbedret deres dækningsgrad, er dækningsgraden for såvel anlægsvirksomhederne som anden bygge- og anlægsvirksomhed faldet tilbage. For anlægsvirksomhederne er sidste års registrerede positive udvikling i dækningsbidraget - fra 13,6% i 2003 til 14,8% i slået tilbage, og dækningsgraden for 2005 realiseres til 13,0%. Årsagen til det lave niveau for anlægsvirksomhedernes dækningsgrad kan skyldes en række forhold, men bl.a. det høje niveau for energipriserne kan tænkes at have spillet ind i det energitunge erhverv, såvel som på maskin- som råstofsiden. Endvidere kan det tænkes, at konjunkturfremgangen i branchen har slået lidt senere igennem på anlægsområdet Anden bygge- og anlægsvirksomhed er kendetegnet ved at have meget høje dækningsgrader, idet deres omkostningsstruktur bevirker, at de i forhold til resten af bygge- og anlægsbranchen har færre direkte produktionsomkostninger, men til gengæld en høj grad af faste omkostninger. Den høje dækningsgrad har for anden bygge- og anlægsvirksomhed over de seneste par år været vigende fra 32,3% i 2003 og 29,7% i 2004 til 29,6% i Faldet fra 2004 til 2005 er dog marginalt og skyldes primært, at industrivirksomhederne i gennemsnit ikke har opnået samme høje omsætning som i Byggevirksomhederne realiserede en dækningsgrad for 2005 på 13,7% mod 13,2% i 2004 og 13,7% i Det er godt at se, at sidste års nedgang i dækningsgraden var af midlertidig karakter, og at byggevirksomhederne samlet set har forbedret deres dækningsgrad i forhold til sidste år. Den samlede fremgang for de deltagende virksomheder under ét skyldes altså især byggevirksomhederne. Byggevirksomhederne er analysens sværvægter, både omsætningsmæssigt såvel som med antal af deltagere i analysen, hvor de med 550 deltagere udgør 77% af deltagerne. Derfor vægter byggevirksomhedernes gennemsnit for dækningsgraden også tungt i den samlede opgørelse. Trods den store spredning i niveauerne for dækningsgraderne fordelt efter aktivitet kommer virksomhederne samlet i mål med en forbedring af dækningsgraden til 15,9% i Eftersom både anlægsvirksomhederne og anden bygge- og anlægsvirksomhed har haft faldende dækningsgrader i forhold til sidste års resultater, bør bygge- og anlægsbranchen som helhed have potentiale for fortsat at forbedre branchegennemsnittet i Størst dækningsgrad hos mindre virksomheder Når virksomhedernes dækningsgrad inddeles efter omsætning, ses det ofte, at de største dækningsgrader pr. omsætningskrone opnås i de mindre virksomheder. Denne tendens er også gældende i år, hvor de mindste virksomheder (omsætning < 15 mio. kr.) opnår en dækningsgrad på 22,8% (et mindre fald), de mellemstore virksomheder (omsætning mio. kr.) på 20,4% (pæn forøgelse), og virksomheder med en omsætning over 75 mio. kr. opnåede en dækningsgrad på 14,4% (mindre stigning). n Selvom dækningsgraden hos de mindre virksomheder går lidt tilbage fra 2004 til 2005, ligger niveauet pænt over de 21,5% der blev opnået under afmatningsåret Analyseres underbrancherne blandt de mindre virksomheder fremgår det, at den faldende dækningsgrad primært skyldes nedgangen i dækningsgraden hos industrivirksomhederne, som falder fra 34,3% i 2004 til 31,4% i Den største undergruppe af de mindre virksomheder, nemlig trævirksomhederne, opnår en stort set uændret dækningsgrad på 20,3% i 2005 mod 20,4% i 2004, og bidrager således ikke til at løfte niveauet i analyseåret. n For de mellemstore virksomheder er der tale om en vedvarende forbedring af dækningsgraden. I 2005 steg den til 20,4% mod 19,6% i 2004 og 18,5% i En glædelig, kontinuerlig fremgang i indtjeningen i takt med den observerede forbedring af konjunkturerne i denne periode. Modsat de små industrivirksomheder klarede de mellemstore virksomheder i industrien sig fint med en fremgang til 24,4% i 2005 fra 22,2% i Sammenholdt med en solid fremgang i dækningsgraden hos de mellemstore byggeentreprenørvirksomhe- 13

14 der, 16,6% i 2004 til 21,6% i 2005, og ditto hos murervirksomhederne, opnås den samlede, pæne stigning i Kun de mellemstore trævirksomheder og anlægsentreprenører kunne ikke præstere en forbedring af den gennemsnitlige dækningsgrad i n Også branchens største virksomheder, målt på omsætningen, forøgede deres dækningsgrad i 2005, dog kun svagt til 14,4% fra 14,1% i 2004 og 14,6% i Den beherskede fremgang i indtjeningen skyldes formentlig, at de lidt større virksomheder har skulle bruge lidt tid på at tilpasse organisationen til aktivitetsfremgangen i 2005, og at markedet for de større entreprisearbejder måske har ligget senere i konjunkturopgangen end de mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Fremgangen blandt de store virksomheder under ét skyldes primært fremgangen blandt de største byggeentreprenører, som forbedrede deres dækningsbidrag fra 11,4% i 12,4%. Gruppen vejer rent omsætningsmæssigt tungt i analysegrundlaget, hvorfor deres fremgang har en betydelig effekt på den samlede fremgang. Men også branchens største trævirksomheder har forbedret deres dækningsbidrag, fra 12,1% i 2004 til 13,6% i 2005, og det er selvfølgelig også væsentligt for gruppens samlede gennemsnit. Blandt alle de øvrige faggrupper er der dog nedgang i dækningsbidraget blandt de største virksomheder. Særligt blandt de store anlægsvirksomheder, som havde en nedgang i dækningsgraden fra 13,4% i 2004 til 10,6% i Et seriøst fald, som primært skyldes væsentligt øgede udgifter til andre produktionsomkostninger. Højere dækningsgrad i vest Sammenlignes dækningsgraderne inden for de forskellige geografiske områder, som virksomhederne primært opererer på, ses, at forholdet mellem øst og vest igen er vendt. I år er det således virksomhederne vest for Storebælt, som har opnået størst fremgang i dækningsgraden. Virksomhederne vest for Storebælt har øget deres dækningsgrad fra 17,2% i 2004 til 18,4% i Dermed lægges der afstand til kollegaerne i øst, hvis dækningsgrad faldt fra 18,4% i 2004 til 16,9% i De landsdækkende virksomheder viser en nedgang i dækningsgraden fra 14,1% i 2004 til 13,9% i Dette kan virke overraskende, eftersom de store virksomheder med en omsætning over 75 mio. kr. netop har forbedret deres dækningsgrad, og disse er typisk landsdækkende. Årsagen skal findes i, at antallet af landsdækkende virksomheder er relativt begrænset, men grundet deres omsætningsstørrelse vil enkelte virksomheders lave dækningsgrad have stor indflydelse på det samlede gennemsnit for de landsdækkende virksomheder. Resultat af den ordinære drift i procent af omsætningen Dette nøgletal udtrykker virksomhedernes bundlinje, efter at alle omkostninger og renter er fratrukket omsætningen, og er dermed et udtryk for virksomhedernes økonomiske formåen. Fremgang i alle led Resultatet af den ordinære drift er forbedret for alle segmenter, hvilket vidner om, at der er tale om en generel forbedring af virksomhedernes indtjeningsevne. Den flotte fremgang i resultatet af den ordinære drift til 4,4% i 2005 fra 3,2% i 2004 og 2,2% i 2003 for deltagerne under ét er altså bredt funderet blandt alle deltagere. Dekomponeres resultatet af den ordinære drift på de forskellige faggrupper, ses en fremgang blandt samtlige faggrupper bortset fra gruppen industri, hvor resultatet på bundlinjen faldt beskedent fra 5,0% i 2004 til 4,8% i Det flotte niveau på 7,5% i gruppen anden bygge- og anlægsvirksomhed skyldes dermed det fine resultat for bl.a. materielvirksomheder, som realiserede et samlet resultat af den ordinære drift på 9,9%. Særligt den fine fremgang blandt anlægsentreprenørerne skal fremhæves, idet de med resultatet på 2,5% i 2005 for alvor frigør sig fra det dårlige resultat på 0,2% i En indtjening på 2,5 øre af hver omsat krone er dog stadig lavt, men anlægsentreprenørerne viser, at de er på rette vej med mulighed for yderligere forbedring i fremtiden. RESULTAT af ordinær drift - procent af omsætning Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder -0,2 2,1 2,5 Byggevirksomheder 2,2 3,1 4,0 Anden bygge- og anlægsvirksomhed Omsætningsstørrelse 5,5 5,2 7,5 < 15 mio. kr. 4,6 5,9 7, mio. kr. 3,6 3,8 5,4 > 75 mio. kr. 1,8 2,9 3,9 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 4,9 4,9 7,2 Vest for Storebælt 4,0 4,3 5,6 Landsdækkende 1,2 2,3 3,8 Branchen i alt 2,2 3,2 4,4 Størst fremgang blandt mellemstore virksomheder Analyseres resultat af den ordinære drift efter omsætningsstørrelse, opnår de små virksomheder den største fremgang og det højeste niveau for indtjeningen pr. omsætningskrone. Det er helt på linje med de foregående år, men også de mellemstore virksomheder er oppe på et pænt niveau, skarpt efterfulgt af de største virksomheder, som igen i 2005 realiserer en pæn fremgang. n Små virksomheder har ofte den højeste indtjeningsandel på den ordinære drift og opnår i 2005 en andel på 7,6% i forhold til 5,9% i Den høje andel skal dog ses i forhold til, at flere af de mindre virksomheder er personligt ejede virksomheder, hvor eksempelvis løn til indehaveren ikke altid er indregnet. Særligt de mindste industrivirksomheder og anlægsentreprenører bidrager til fremgangen, mens niveauet især trækkes op af murerog trævirksomheder, som realiserede 8,8% hhv. 7,6% på den ordinære drift. Bedste gennemsnitlige indtjening præsterede malerne dog, som i 2005 opnår en andel på 10,0% mod 8,6% i n Også blandt de mellemstore virksomheder realiseres en pæn fremgang på den ordinære drift, som stiger fra en resultatandel på 3,8% i 2004 til 5,4% i Der er tale om en meget nuanceret sammensætning af resultatandele, og ikke alle faggrupper har forbedret deres resultat i forhold til sidste år. 14

15 Det bemærkes, at de mellemstore byggeentreprenører trækker det gennemsnitlige niveau i deres segment væsentligt op, idet deres resultatandel steg fra 3,0% i 2004 til hele 9,4% i Derimod har de mellemstore anlægsvirksomheder det sværere og resultatet falder fra 6,6% i 2004 til 5,5% i n De største virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan niveaumæssigt ikke nå tilsvarende høje resultatandele på den ordinære drift, men opnår alligevel en pæn fremgang i De største industrivirksomheder opnåede det højeste resultat på den ordinære drift til trods for, at de måtte sande en nedgang fra 7,0% i 2004 til 6,2% i De største anlægsvirksomheder fremstår fortsat mere pressede indtjeningsmæssigt med en resultatandel på 1,6% i 2005, hvilket er en svag stigning i forhold til 1,5% i Fordeles årets resultat efter det geografiske markedsområde, ses en fremgang for virksomhederne i både øst og vest. Bedst klarer virksomhederne i det østlige Danmark sig med et resultat af den ordinære drift på 7,2% i 2005 mod 4,9% i 2004, hvorimod niveauet i vest er noget lavere, selvom der også her er tale om en forbedring fra 4,3% i 2004 til 5,6% i De landsdækkende virksomheder forbedrer også deres resultat, selvom et resultat før skat på 3,8% stadig er under gennemsnittet. Samlet vidner resultatet af den ordinære drift om en solid forbedring af indtjeningen i bygge- og anlægsbranchen. Der er fortsat spredning i indtjeningen efter fag, markedssegment og størrelse på virksomhederne, og som tidligere år er der bevægelse i indtjeningsevnen fra marked til marked. Det skal dog her tilføjes, at ændringerne i indtjeningsniveauerne i de forskellige delsegmenter også kan være påvirket af ændringer i stikprøven af deltagende virksomheder i regnskabsanalysen fra år til år, hvorfor resultaterne skal fortolkes med varsomhed. FORRENTNING AF EGENKAPITAL (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder -0,7 7,0 9,0 Byggevirksomheder 16,2 22,8 30,8 Anden bygge- og anlægsvirksomhed Omsætningsstørrelse 14,0 18,3 26,7 < 15 mio. kr. 33,0 39,7 57, mio. kr. 26,3 28,5 36,2 > 75 mio. kr. 8,9 15,5 21,5 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 38,4 40,9 53,2 Vest for Storebælt 28,7 30,0 40,9 Landsdækkende 5,9 11,7 21,1 Branchen i alt 11,9 18,2 25,3 Forrentning af egenkapitalen Som udtryk for ejernes forrentning af den investerede egenkapital i virksomheden anvendes nøgletallet forrentning af egenkapitalen (resultat af ordinær drift i forhold til egenkapital og hensættelser). Mere afkast til ejerne Eftersom tabellen med resultat af den ordinære drift viste fremgang inden for samtlige kategorier, viser egenkapitalforrentningen ikke overraskende også en klar forbedring i forhold til Dette begrundes i, at den primære årsag til fremgang i egenkapitalforrentningen findes i forbedringen i resultatetet. Bedste forrentning af egenkapitalen i 2005 opnåede byggevirksomhederne med 30,8%, men også virksomhederne i kategorien anden bygge- og anlægsvirksomhed opnåede en pæn forrentning på 26,7%. Anlægsvirksomhederne har øget forrentningen de seneste par år og formåede i 2005 en forrentning på 9,0% mod 7,0% i Niveauet er stadig lavt i forhold til de øvrige faggrupper, men har været i klar bedring siden 2003, hvor forrentningen var på 0,7%. De enkelte faggruppers udvikling i egenkapitalforrentningen viser også fremgang for de fleste. Der er således tale om et generelt højere afkast til ejerne af virksomhederne i forhold til deres investerede midler. n De mindste virksomheder opnåede en særlig høj forrentning; 57,8% i 2005 mod 39,7% i En del af forklaringen på det høje niveau skal findes i den pæne indtjeningsfremgang. Samtidig vil en del af de mindre virksomheder have reduceret deres egenkapital som følge af udbetaling af udbytte og løn til virksomhedens ejere, og en mindre egenkapital forrentes højt af den flotte indtjeningsfremgang. I de mindre bygge- og anlægsvirksomheder er der traditionelt ikke bundet den store egenkapital, hvilket selvsagt også er medvirkende til det meget høje niveau for egenkapitalens forrentning. n Også de mellemstore og største virksomheder opnår en pæn forrentning. Årsagerne er de samme som for de mindre virksomheder, om end egenkapitalen her typisk trækkes ud til moderselskaberne, hvor kapitalen kan forrentes bedre. De mellemstore øgede forrentningen til 36,2% mod 28,5% i 2004, og de største hævede forrentningen til 21,5% fra 15,5% i Virksomhederne i det østlige Danmark øger igen i år deres forspring over for virksomhederne i vest, idet virksomhederne øst for Storebælt øger deres egenkapitalforrentning til 53,2%, mens virksomhederne vest for Storebælt kun øger deres forrentning til 40,9%. De landsdækkende virksomheder har næsten fordoblet deres forrentning af egenkapitalen, pga. deres forbedrede indtjening. Stigningen i forrentningen skyldes dog også, at de landsdækkende virksomheder stort set har fastholdt niveauerne for deres egenkapital, formentligt ved at udlodde udbytte til moderselskaber. 15

16 SOLIDITETSGRAD (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 40,7 39,9 41,8 Byggevirksomheder 27,3 27,5 22,6 Anden bygge- og anlægsvirksomhed Omsætningsstørrelse 43,3 38,0 43,8 < 15 mio. kr. 26,0 27,3 24, mio. kr. 28,3 26,6 31,3 > 75 mio. kr. 33,7 32,8 32,7 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 27,5 24,8 27,4 Vest for Storebælt 26,5 30,0 26,3 Landsdækkende 34,5 33,5 32,1 Branchen i alt 32,5 31,6 32,0 Soliditetsgrad Bygge- og anlægsbranchens soliditetsgrad er udtryk for, hvor stor en andel af aktiverne, som virksomheden selv ejer. Jo mindre belånte aktiverne er, jo mere solide er virksomhederne. Større andel af aktiver belånes Bygge- og anlægsbranchen belåner fortsat en stor andel af deres aktiver, og har øget den samlede gennemsnitlige soliditet til 32,0% mod 31,6% i Stigningen skyldes især mellemstore virksomheder, som har øget deres soliditetsgrad til 31,3% mod 26,6% i Anlægsbranchen har traditionelt set haft en noget højere soliditetsgrad end byggebranchen, bl.a. på grund af størrelsen på anlægsbranchens projekter. Og denne forskel øges fortsat, idet soliditetsgraden for anlægsvirksomhederne i 2005 steg til 41,8% mod 39,9% i 2004, mens byggevirksomhederne mindskede deres soliditetsgrad fra 27,5% i 2004 til 22,6% i n Virksomhedernes forretningsmæssige forskelligartethed ses tydeligt i størrelsen på soliditetsgraden, når den opdeles efter omsætning. Her ses, at selvom alle virksomhederne gennemsnitligt har haft fremgang i resultat før skat, så er det kun de mellemstore virksomheder, som har valgt at anvende forbedringen fra driften til at øge deres soliditetsgrad; fra 26,6% i 2004 til 31,3% i n De store virksomheder holder niveauet fra tidligere år, idet soliditetsgraden i 2005 realiseres til 32,7% mod 32,8% i 2004, mens... n de mindste virksomheder derimod har reduceret deres gennemsnitlige soliditetsgrad til 24,9% i 2005 mod 27,3% i Der er i årets regnskabsanalyse ikke den store forskel på størrelsen af soliditetsgraden, når der inddeles efter geografiske forskelle. Virksomhederne i øst har en soliditetsgrad i 2005 på 27,4%, og vest for Storebælt er soliditetsgraden 26,3%. Sund økonomi - branchen i topform Bygge- og anlægsbranchen fremstår samlet set i denne regnskabsanalyse med en forbedret økonomi, hvilket bl.a. skyldes et højt aktivitetsniveau i Alle nøgletal er forbedret på brancheniveau, og samtidig høster ejerne også større gevinster i form af bedre og højere forrentning af egenkapitalen. Dermed har virksomhederne også grund til at være tilfredse med det samlede billede for indtjeningen i branchen i 2005, hvilket også fremgår af analysens supplerende bemærkninger, hvor 82% af de deltagende virksomheder har erklæret sig tilfredse eller meget tilfredse med periodens resultat. Kun 7% af deltagerne har erklæret sig direkte skuffet over resultatet. Den samlede konklusion på nøgletallene viser en bygge- og anlægsbranche, som er i god form til at tage udfordringerne med den vedvarende højkonjunktur i Det fremgår da også af spørgerundersøgelsen vedr. virksomhedernes forventninger til Her forventer 51% af deltagerne et markant eller svagt bedre resultat i 2006 i forhold til 2005, og 41% tror, næste år bliver på niveau med Kun 8% af virksomhederne forventer en nedgang i resultatet til næste år. Når man tager byggevirksomhedernes forretningsområder i betragtning, er en soliditetsgrad på 22,6% meget lav for denne type virksomheder. 16

17 Virksomhedernes økonomiske stilling I dette afsnit fokuseres der på rentabilitetsudviklingen og nøgletallene for de enkelte virksomheder. Det betyder, at de enkelte virksomheders nøgletal vejer lige tungt i den følgende analyse af virksomhedernes indtjening og deres økonomiske stilling. Årsagen er, at en analyse på gennemsnitsbetragtninger ikke nødvendigvis opfanger alle de underliggende bevægelser og tendenser i virksomhedernes indtjening og økonomiske situation. Ud fra finansiel teori kan der til de centrale nøgletal i virksomhedernes regnskaber opstilles en række krav, der som minimum bør være opfyldt, før virksomheden vurderes til at have en tilfredsstillende sammensætning af drift og balance. Kravene til disse nøgletal er fremstillet i tabellen nedenfor, hvor andelen af deltagende virksomheder, som ikke opfylder minimumskravene, er opstillet. Virksomheder i EN utilfredsstillende situation Sammenligningstal 2003 (Andel i %) 2004 (Andel i %) 2005 (Andel i %) Overskudsgrad under 3% 38,9 34,5 25,6 Afkastningsgrad under 8% 40,0 34,3 23,9 Solitditetsgrad under 10% 19,8 20,7 19,3 Sikkerhedsmargin under 5% 25,1 21,0 14,3 Stadig flere virksomheder forbedrer deres økonomiske situation Den pæne fremgang i resultatet som fremgår af de gennemsnitlige tal for bygge- og anlægsvirksomhederne, kan også aflæses på virksomhedernes individuelle formåen. En overskudsgrad over 3% er en vejledende bundlinje, som virksomhederne som minimum bør ligge over, hvis de vil opfylde kravene til, hvad der betragtes som økonomisk tilfredsstillende. I 2005 faldt andelen af virksomheder under dette vejledende minimum til 25,6% fra 34,5 % i Der er således tale om en meget positiv udvikling, der bl.a. skyldes den pæne aktivitetsfremgang, branchen som helhed har oplevet over samme periode, men også den tidligere omtalte strategiændring med fokus på omkostningsstyring i mange virksomheder et par år tilbage har effekt. Uanset den positive udvikling de seneste par år, hvor andelen af virksomheder i denne situation er tæt på halveret, er det fortsat tankevækkende, at hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed ikke kan præstere en overskudsgrad over 3%. At en stigende andel af branchen opererer med en bedre indtjening slår også i gennem på afkastningsgraden. Andelen af virksomheder, der ikke opnåede et tilstrækkeligt afkast af den i virksomheden bundne kapital, blev således også yderligere reduceret i Hvor det i 2004 var mere end hver tredje virksomhed, der ikke kunne præstere en afkastningsgrad på over 8%, var det i 2005 under hver fjerde. Når man analyserer soliditetsgraden på samme måde, fremgår det, at der er en forholdsvis konstant skare af virksomheder, som opererer med en soliditetsgrad, der regnskabsteoretisk må betegnes som bekymrende. Selvom andelen af virksomheder med en soliditetsgrad under 10% faldt til 19,3% i 2005, viser tabellen ovenfor også, at det hvert år er omkring hver femte virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen, som opererer med en utilfredsstillende soliditetsgrad. Der er dog også en forklaring på dette. Soliditetsgraden afhænger til en vis grad af virksomhedsejernes ønske om, hvor stor egenkapitalen skal være. Mange små (enkeltmands)virksomheder trækker større eller mindre andele af deres egenkapital ud som fortjeneste, hvilket bl.a. slår ud i en lavere soliditetsgrad. Jf. også analysen på virksomhedsstørrelse s. 16, hvor af det fremgår, at soliditetsgraden typisk stiger med virksomhedens størrelse målt på omsætning. Den gennemsnitlige sikkerhedsmargin steg som nævnt fra 20,5% i 2004 til 27,6% i 2005, og samtidig skete der en væsentlig reduktion i andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin under 5%, hvilket er det niveau, man betragter som minimum økonomisk forsvarligt. Således var det i 2005 kun 14,3% af virksomhederne, som ikke ville kunne bære en nedgang i deres omsætning på mere end 5%, førend det ville generere et underskud i virksomheden. Samlet set kan det konkluderes, at den pæne fremgang, der kan aflæses i branchens gennemsnitlige formåen, fordeler sig pænt på en bred skare af virksomheder og ikke blot få virksomheder med gode drifts og balancetal. Det faktum at færre virksomheder opererer med en økonomisk set utilfredsstillende soliditetsgrad såvel som sikkerhedsmargin, vidner om, at branchens virksomheder er mere robuste over for uforudsete forhold, der måtte påvirke omsætningen og dermed indtjeningen negativt. Det er også tydeligt, når man betragter de efterhånden få virksomheder, som befinder sig i en teoretisk decideret kritisk økonomisk situation. Virksomhederne bevæger sig væk fra de økonomisk kritiske situationer Den meget positive udvikling med hensyn til branchens og virksomhedernes økonomiske stilling fremgår tydeligt, når de deltagende virksomheder inddeles efter, om de opererer med underskud og/ eller er solvente eller insolvente (ingen eller negativ egenkapital). Figuren på næste side viser med al tydelighed, at virksomhederne fortsat forbedrer deres økonomiske situation. I 2005 var det under hver tiende virksomhed, som gav underskud, mod næsten 16% i Denne positive udvikling betyder, at andelen af virksomheder, der både havde overskud på driften og var solvente, steg til 83,6% i 2005 mod 77,2% i 2004 og 76,2% i Der er desværre stadig virksomheder, der befinder sig i en særdeles kritisk situation, idet de i det seneste regnskabsår havde underskud på driften, samtidig med at de var insolvente. Det er dog positivt, at denne andel er kraftigt reduceret i 2005, hvor blot 1,1% af virksomhederne befandt sig i denne situation mod lige omkring 3% de foregående to år. Andelen af virksomheder, der ved udgangen af seneste regnskabsår fremstod som insolvente med eller uden underskud - er også reduceret; til 8,1% mod 10% de foregående to år. En faktor, som er medvirkende til, at der hvert år er virksomheder, som ikke formår at komme med et økonomisk tilfredsstillende resultat, er andelen af virksomhedsopstarter og konkurser. Selvom an- 17

18 delen af bygge- og anlægsvirksomheder, som går konkurs, er forholdsvis konstant fra år til år, kan der alligevel spores en lille stigning i takt med, at konjunkturerne går opad. Hvor det årlige antal fra lå omkring 340 årligt, var tallet for 2005 ifølge Danmarks Statistik på 383 konkurser for bygge- og anlægsvirksomheder. Det er et symptom på, at mange tager chancen og bliver selvstændige, når markedet vender, og aktiviteten stiger. Men konkurrencen er hård, ligesom selve virksomhedsdriften for nogen kan vise sig sværere end antaget, og det øger antallet af konkurser og bidrager dermed til, at en række virksomheder vil komme med økonomisk utilfredsstillende resultater. Endvidere er stigningen i antallet af konkurser også en logisk konsekvens af, at der i disse år kommer mange nye bygge- og anlægsvirksomheder på det danske marked, hvilket selvsagt også øger antallet af virksomheder, der kan komme galt af sted og dermed ende i konkurs. Samlet set er billedet absolut positivt for regnskabsåret Det er fjerde år i træk, at udviklingen går i retning af økonomisk mere veldrevne og velstillede bygge- og anlægsvirksomheder, om end der er tale om en forholdsvis moderat fremgang med deraf følgende forbedring af den økonomiske situation. Som analysen også viser, er der stadig en for stor andel af virksomhederne, som befinder sig i, hvad der må betegnes som en utilfredsstillende økonomisk situation. Det er et vidnesbyrd om, at konkurrencen til trods for aktivitetsfremgangen fortsat er hård i bygge- og anlægsbranchen, og at risikostyring og planlægning fortsat er discipliner, der bør være i fokus Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med underskud overskud underskud overskud underskud overskud Solvente virksomheder 13,8% 76,2% 12,8% 77,2% 8,3% 83,6% Solvente virksomheder Insolvente virksomheder 7,0% 7,1% 7,0% 3,0% 2,9% 1,1% Insolvente virksomheder 18

19 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2006 I det kommende afsnit analyseres spredningen på fire helt centrale økonomiske nøgletal, som er beregnet på baggrund af de af virksomhederne indrapporterede regnskabstal for Der sammenlignes med udviklingen fra og med året Spredningsanalysen omhandler overskudsgraden, afkastningsgraden, sikkerhedsmarginen og soliditetsgraden, hvor udviklingen i niveauerne for 25, 50 og 75%-kvartilerne (henholdsvis nedre kvartil, median og øvre kvartil) identificeres og perspektiveres. n OVERSKUDSGRAD, FIGUR n AFKASTNINGSGRAD, Nedre Median FIGUR 1Øvre kvartil kvartil ,4% 4,6% 8,8% ,5% 4,1% 8,5% ,8% 4,9% 10,0% ,9% 6,1% 11,2% n DECILFORDELT OVERSKUDSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR Nedre kvartil Median Øvre kvartil Decil n DECILFORDELT AFKASTNINGSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR Nedre kvartil Median Øvre kvartil 292% 15 Spredning på overskudsgraden Den observerede fremgang i indtjeningen inden for mange segmenter 10 og fag er også tydelig, når man betragter spredningen på den opnåede overskudsgrad. For alle fraktiler er der tale om stigende 5 niveauer. I 2005 opgøres overskudsgradens median (50%- kvartilen, som halvdelen af virksomhederne ligger over) til 06,1%, mod 4,9% i Der er tale om et brud med tidligere års niveau på 4,1 4,9%, hvilket er en betydelig fremgang. Også den fjerdedel af virksomhederne, der klare sig dårligst (25%-kvartilen og derunder), har forbedret niveauet væsentligt. Hvor n de SOLIDITETSGRAD, tidligere opererede FIGUR med 1et niveau for overskudsgraden på under 2%, rykkede de i 2005 næsten op på 3%, idet 25%-kvartilen 50 blev realiseret til 2,9%. Det er dog desværre stadig hver tiende virksomhed, som ikke kommer over en overskudsgrad på 1%. Men også dette er alligevel en forbedring, idet det er første år, at denne fraktil har været 40 positiv Som det fremgår af figur 1, følger niveauet for 75%-kvartilen 20 pænt stigningen i 25%-kvartilen og medianen. I 2005 realiserede hver fjerde virksomhed en overskudsgrad over 11,2% mod 10,0% 0 i 2004 og under 9% de foregående to år. Den fjerdel af virksomhederne, der har den bedste indtjening, har hævet niveauet endnu engang i Spredningsanalysen i figur 2 viser endvidere, at der fortsat er Decil en gruppe, svarende til hver tiende virksomhed, der gør det aldeles fremragende. Virksomheder mellem 90% og 100%-kvartilen opererer med overskudsgrader på over 17% og op til over 70%. I denne gruppe vil der dog findes en række virksomheder, der adskiller n DECILFORDELT SOLIDITETSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR 2 sig fra de typiske bygge- og anlægsvirksomheder, f.eks. virksomheder med en meget lav omsætning og beskedne omkostninger, Nedre kvartil 100 som vil slå ud i høje overskudsgrader, selvom overskuddet målt Median 90 i kroner er forholdsvis lille. 80 Øvre kvartil Decil

20 n OVERSKUDSGRAD, FIGUR 1 12 Afkastningsgraden n DECILFORDELT OVERSKUDSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR Nedre kvartil Analyse 10 af spredningen på afkastningsgraden viser et endnu mere positivt billede af branchens formåen i 2005, idet samtlige kvartilniveauer 8 er hævet med mindst 3 procentpoint. Den fjerdedel af virksomhederne, der klarer sig dårligst (25% kvartilen og derunder), 6 opnåede en forrentning af aktiverne på op til 8,3% mod 5,2% i Som det også var tilfældet for overskudsgraden, har den tiendedel, der tidligere realiserede en negativ forrentning, i opnået positiv forrentning; 2,2% mod 2,0% i Niveauet for medianen (50% kvartilen) var også stigende i 2005, hvor niveauet blev opgjort til 16,4% mod 12,7% i 2004, men særligt 0 for de 2002 virksomheder, 2003 der klarer sig bedst, 2004 er der sket 2005 en mar- n AFKASTNINGSGRAD, FIGUR kant 60 øgning af niveauet. Hvor 75%-kvartilen i 2004 lå på 23,2%, Median var den i 2005 steget til 27,3%, svarende til en stigning på 4,1 50 procentpoint. Dermed øger de bedste afstanden til de dårligste, 40 som det også fremgår af hældningen på kurverne i figur Øvre kvartil Analysen peger altså på en udvidelse af spændet mellem de virksomheder, 20 der klarer sig bedst, og de, der klarer sig mindre godt, når det gælder forrentningen af aktiverne. Her skal det dog 10 bemærkes, at dette forhold også kan være fremdrevet af regnskabstekniske 0 forhold, idet virksomheder med en relativt lille aktivmasse -10 (f.eks. små byggevirksomheder) hurtigt opnår en høj afkastningsgrad, 10. selvom 20. overskuddet målt 50. i kroner 60. ikke 70. er specielt 80. stort Decil n DECILFORDELT AFKASTNINGSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR Nedre kvartil Median 292% Øvre kvartil Nedre kvartil 2003 Median Øvre kvartil Decil n SOLIDITETSGRAD, FIGUR ,6% 11,7% 20,7% ,0% 11,0% 22,3% ,2% 12,7% 23,2% ,3% 16,4% 27,3% n SIKKERHEDSMARGIN, FIGUR n DECILFORDELT SOLIDITETSGRAD I 2005 I PCT., FIGUR Nedre kvartil Median Øvre kvartil n DECILFORDELT SIKKERHEDSMARGIN I 2005 I PCT., FIGUR 2 Nedre kvartil 100 Median Øvre kvartil Decil