Regnskabsanalyse 2004

Transkript

1 Regnskabsanalyse 2004

2 Regnskabsanalyse 2004 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks København K Telefon: Telefax: Forsidefoto: Simon Ladefoged Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: Accello 100 g mat / omslag: 170 g mat Tryk: December 2004 Oplag: ISSN: (Papirform) ISSN: (Online)

3 2 Indhold 2 4 Forord og oversigtstabel 2 5 Hovedtendenser i analysen 2 6 Driftsanalyse 7 Nøgletalsanalyse af driftsposter 2 9 Balanceanalyse 11 Nøgletalsanalyse af balanceposter 2 12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 2 14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 14 Dækningsgrad 15 Resultat af ordinær drift før skat 16 Forrentning af egenkapitalen 18 Soliditetsgrad 2 19 Virksomhedernes økonomiske stilling 2 21 Spredningsanalyse for regnskabsåret Spredningen på overskudsgraden 22 Spredningen på afkastningsgraden 23 Spredningen på sikkerhedsmargin 24 Spredningen på soliditetsgrad 2 25 Faganalyse 25 Faganalyse af byggeentreprenører 27 Faganalyse af tømrer-/ snedkervirksomheder 29 Faganalyse af murervirksomheder 2 31 Analysegrundlag og metode 2 32 Bilag 32 Fagtabel for anlægsentreprenører 33 Fagtabel for industrivirksomheder 34 Fagtabel for maler- og gulvfaget 35 Nøgletalsforklaring

4 2 Forord Dansk Byggeri præsenterer hermed sin anden regnskabsanalyse efter fusionen den 1. januar Regnskabsanalysen 2004 belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold, primært for kalenderåret En række virksomheder med forskudt regnskabsår deltager dog også med regnskaber, der dækker første halvår af Til den årlige regnskabsanalyse for bygge- og anlægssektoren er der udarbejdet en fælles platform for opstilling og kommunikation af de regnskabsoplysninger, der bruges i analysen. De deltagende virksomheder har fået et spørgerskema og har svaret herpå. Dansk Byggeri har valgt at videreføre sidste års modelform for regnskabsanalysen med enkelte mindre tilpasninger, således at kontinuiteten bevares. Regnskabsanalysen består dels af denne samlede analyse for alle medvirkende virksomheder og dels af delanalyser af markeder og fag, som er baseret på de indsendte spørgeskemaer, og som viser de enkelte virksomheders egne resultater i forhold til branchens samlede resultater. Analysen er sendt til de virksomheder, der deltog, i oktober Antallet af deltagere har i år været 630 mod 536 deltagere i 2002/2003. Omsætningen for deltagerne er 42,7 mia. kr., hvilket svarer til 29% af den bygge- og anlægsmæssige omsætning i Danmark i På den baggrund må hovedtendenserne i analysen antages at være repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Derimod må der tilrådes forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser for mindre grupper af virksomheder. Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller stud.polit. Maria Hyldahl. December 2004 Dansk Byggeri OVERSIGTSTABEL Sammenligningstal Dækningsgrad 13,8 13,6 15,6 Overskudsgrad 0,9 2,1 2,4 Afkastningsgrad 2,0 5,9 6,3 Sikkerhedsmargin 6,1 6,4 14,2 Forrentning af egenkapital 5,2 5,5 11,9 Soliditetsgrad 27,0 28,1 32,5 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 118,0 120,8 124,1 Kredittider - debitorer 76,1* 52,3 58,0 Kredittider - kreditorer 55,0* 100,3 97,5 * Alene BYG-tal anvendt ± 4

5 2 Hovedtendenser i analysen 2 I et marked med vigende aktivitet lykkedes det samlet set bygge- og anlægsvirksomhederne at hæve indtjeningen i kalenderåret Det er dog langt fra alle virksomheder i bygge- og anlægssektoren der sidste år formåede at forbedre indtjeningen i et stærkt omkostningsfokuseret marked. De mindre og mellemstore byggevirksomheder forbedrede gennemsnitlig ikke de central nøgletal i analyseperioden. 2 Regnskabsanalysen 2004 indikerer fremgang i indtjeningen, der tilvejebringes ved et fald i de direkte produktionsomkostninger, hvor materialeomkostningerne er reduceret markant. De senere års struktur og volumentilpasninger kan nu for alvor ses på bundlinien, hvor resultatet af ordinær drift forbedres fra 0,8% i 2002 til 2,2% i Det faldende renteniveau i analyseperioden har påvirket byggeog anlægsvirksomhedernes indtjening på bundlinien positivt, idet finansieringsomkostningerne var faldende. En stigning i niveauet for afskrivninger fra 2,0% i 2002 til 2,2% i 2003 indikerer samtidig, at den faldende finansieringsrente i kalenderåret har påvirket investeringslysten positivt. 2 De største byggevirksomheder viser en forbedret drift over hele linien. Det betyder, at hele sektorens gennemsnitlige dækningsgrad blev på 15,6% i 2003 mod 13,6% i Bedringen i dækningsgraden tilvejebringes ved et signifikant fald i materialeomkostningerne blandt de deltagende virksomheder, mens lønomkostningerne samtidig kun stiger behersket. I tråd med tidligere år ses en stigning i andre produktionsomkostninger, hvilket indikerer en fortsat øget brug af underleverandører og lejet materiel fra de lidt større virksomheder. 2 Der ses en mere moderat stigning i indtjeningsbidraget fra 4,1% i 2002 til 4,6% i Fremgangen i indtjeningsbidraget begrænses af, at kapacitetsomkostningerne i 2003 stiger til i gennemsnit 11,0% af nettoomsætningen mod et niveau på 9,5% i Samlet set peger Balanceanalysen på en lidt mindre likvid situation for virksomhederne ved udgangen af Dette skyldes øgede bindinger i anlægsaktiver og igangværende arbejder. Til gengæld er kapitalgrundlaget udbygget ved en nedbringelse af varekreditorer. Overordnet set er virksomhedernes likviditetsberedskab stadig på et fornuftigt niveau ved udgangen af En positiv udvikling i analysen er, at risk/reward-forholdet er blevet forbedret betydeligt i 2003 vel og mærke fra et ganske utilfredsstillende niveau i de tidligere år. Der er stadig en del at arbejde med, men bygge- og anlægssektorens virksomheder fremstår efter 2003 veltrimmede. Det forventes således at virksomhederne vil kunne udnytte den observerede opgang i dansk økonomis konjunkturer i 2004, og derved øge indtjeningen yderligere. 2 Analyse af omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde viser ganske positivt, at bygge- og anlægsvirksomhederne igen begyndte at tjene på deres udlandsaktiviteter, og at indtjeningen i 2003 nærmer sig niveauet for indtjeningen på andre indenlandske delmarkeder. Endvidere indikeres en bedre indtjening på offentligt og støttet byggeri, mens indtjening på privat byggeri gik tilbage. 2 Delanalyse af virksomhedernes økonomiske stilling viser, at bedringen i sektorens gennemsnitlige indtjening desværre ikke har slået igennem i form af en generel bedring af virksomhedernes økonomiske situation. Faktisk peger analysen i dette afsnit på, at stadig flere virksomheder havner i en situation, hvor driften har givet underskud, og at de er insolvente. Denne andel af virksomhederne stiger fra 2,2% af stikprøven i 2002 til 3% i Analysen af indtjeningen på omsætningsstørrelse viser, at det især er de større byggevirksomheder med en stor omsætningsvolume, der i 2003 forbedrede indtjeningen. Derimod har de mindre (0 15 mio. kr.) og mellemstore virksomheder (15 75 mio. kr.) sværere ved at holde niveauet fra 2002 til Således går indtjeningen hos de mindre og mellemstore fagentreprenører i tømrer -og snedkerfaget tilbage. Samme tendens ses i murerfaget. ± 5

6 2 Driftsanalyse Kommentarer til driftsposter Analysen af resultatopgørelsen er baseret på de indrapporterede tal for årene 2003 og 2002 samt sammenlagt materiale fra år Dette giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af udviklingen i driften for bygge- og anlægsbranchen. Driftsanalysen er baseret på totaler for alle virksomhederne, hvorfor de største bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark er sammenlagt med virksomheder, der omsætningsmæssigt er væsentligt mindre virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer). Dette påvirker naturligvis udviklingen i alle talstørrelser og derved nøgletallene i analysen. DRIFTSANALYSE Sammenligningstal (mio.kr.)* %-andel (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel Omsætning , , ,0 - Direkte produktionsomkostninger , , ,4 = Dækningsbidrag , , ,6 - Samlede kapacitetsomkostninger , , ,0 = Indtjeningsbidrag , , ,6 - Af- og nedskrivninger , , ,2 = Resultat før renter 437 0, , ,4 + Finansielle indtægter 48 0, , ,6 - Finansielle udgifter -91-0, , ,8 = Resultat af ordinær drift 394 0, , ,2 * kun entreprenørmæssig aktivitet Fremgang i dækningsbidraget Efter en treårig periode med et stabilt dækningsbidrag på 12-13% af omsætningen har virksomhederne under ét formået at øge niveauet i Dækningsbidraget realiseres med 15,6% svarende til en forbedring på 2,0 procentpoint i forhold til Forbedringen af dækningsgraden er ganske imponerende, da den skal ses i lyset af den fortsatte konjunkturafmatning i bygge- og anlægsaktiviteten i Den gennemsnitlige forbedring af dækningsbidraget for hele sektoren hviler da også på en varierende udvikling hos virksomhederne på de forskellige fag og markeder i sektoren. Overordnet skyldes bedringen i indtjeningen, at de mindre og mellemstore byggevirksomheder har formået at fastholde en fornuftig indtjening ved bl.a. nybygninger og renovering af privatboliger, mens de større virksomheder har været i stand til at løfte dækningsbidraget ved at koncentrere sig om deres kernekompetencer, fx byggeri af domiciler og støttede boliger....men stigende andel af kapacitetsomkostninger Indtjeningsbidraget er moderat stigende fra 4,1% i 2002 til 4,6% i Dette kan henføres til kapacitetsomkostningerne, der er forøget fra 9,5% i 2002 til 11,0% i 2003, hvilket begrænser den samlede fremgang i indtjeningsbidraget. Virksomhedernes forskellige opgørelsesmetoder af henholdsvis direkte produktionsomkostninger og kapacitetsomkostninger giver en forskydning i opgørelsen af de enkelte bidrag. Derfor er det vigtigt at fokusere på fremgangen i indtjeningsbidraget, hvor alle omkostningsarter på den primære drift er medregnet. Den fortsatte fremgang i indtjeningsbidraget gennem de senere år skal også ses på baggrund af, at mange bygge- og anlægsvirksomheder i de senere år har været igennem omstruktureringer og tilpasninger. Dette udmønter sig nu i økonomisk gevinst. Andelen af af- og nedskrivninger er øget marginalt til 2,2% i 2003 mod 2,0% i 2002, hvilket bl.a. kan henføres til øgede investeringer i form af stigende materielle anlægsaktiver i At afskrivninger er stigende kan forklares med, at der efter det svage investeringsniveau i 2002 har været et vist behov for nyinvesteringer. Derudover har rentefaldet og de dermed mere favorable finansieringsmuligheder - formentlig også fremrykket en del investeringer. Trods øgede af- og nedskrivninger fastholdes fremgangen i indtjeningen, således at resultat før renter realiseres med 2,4% i 2003 mod 2,1% i Færre renteudgifter forbedrer resultatet Da renteudgifterne falder fra 1,8% af nettoomsætningen i 2002 til 0,8% i 2003, påvirkes resultatet af ordinær drift positivt, ved at virksomhedernes samlede resultat forbedres fra 0,8% af omsætningen i 2002 til 2,2% i Grundlaget for denne mere end fordobling af resultatet skal dels søges i den generelt forbedrede indtjening, dels i nedgangen i de samlede finansielle udgifter, hvor virksomhederne tidligere har været ramt af kurstab på værdipapirer og kapitalinteresser. Det fortsat lave renteniveau i Danmark har i 2003 naturligvis også gavnet virksomhedernes indtjening, hvor mange bygge- og anlægsvirksomheder har kunnet finansiere lånebehovet billigere og dermed nedbringe de tilhørende renteudgifter. 6

7 Nøgletalsanalyse af driftsposter Nedenstående nøgletal er væsentlige at se nærmere på, når udviklingen i driftsposterne skal analyseres og efterfølgende sammenkædes med udviklingen i sektorens balanceposter. NØGLETALSANALYSE AF DRIFTSPOSTER Sammenligningstal Dækningsgrad 13,8 13,6 15,6 Overskudsgrad 0,9 2,1 2,4 Afkastningsgrad 2,0 5,9 6,3 Sikkerhedsmargin 6,1 6,4 14,2 Dækningsgraden stiger i 2003 ved faldende materialeanvendelse Dækningsgraden (dækningsbidraget i procent af omsætning) er steget til 15,6% i 2003 fra 13,6% i 2002 og danner dermed grundlag for en bedre indtjening i bygge- og anlægsbranchen under ét i Når man analyserer udviklingen i dækningsgraden, er det nødvendigt at dekomponere de direkte produktionsomkostninger. De direkte produktionsomkostninger, som primært består af lønninger i produktionen, materialeomkostninger samt køb af fremmede ydelser hos underleverandører m.v., udgør hele 84,4% af nettoomsætningen i sektoren. Styringen af de variable omkostninger er således en meget væsentlig disciplin, hvis målet om en rentabel drift i bygge- og anlægsvirksomheder skal realiseres. Ved en detailanalyse af den procentvise fordeling af omkostningsposterne ses en mindre stigning i lønomkostningerne fra 17,6% af nettoomsætningen i 2002 til 19,4% i På samme måde stiger køb af fremmede ydelser fra 28,2% i 2002 til 29,0% i 2003, mens materialeomkostningerne er reduceret fra 40,6% i 2002 til 36,0% i Et fald i materialeomkostningerne er dermed drivkraften i den forbedrede dækningsgrad på netto 2,0 procentpoint (fra 13,6% til 15,6%). Sammenlignet med de sidste års udvikling giver analysen indikationer af en mindre ændring i adfærden i forholdet mellem de direkte produktionsomkostninger. Tidligere års regnskabsanalyser har peget på effektivitetsforbedringer mht. lønomkostningerne, men analysen i år viser øget timeanvendelse i den direkte produktion og dermed højere lønomkostninger. Omvendt er tidligere års tendens til en stigende materialeandel af nettoomsætningen afløst af et betydeligt fald i Disse udsving skal ikke overfortolkes, idet de underliggende registreringsmuligheder ikke altid giver et 100% retvisende billede af udviklingen. Alligevel giver de dog en indikation af den overordnede sammensætning af produktionsomkostningerne. Der vil ofte være mange og forskelligt rettede faktorer, som påvirker den endelige opgørelse af de enkelte omkostningstyper. De realiserede tal i dette års regnskabsanalyse giver udtryk for en mere effektiv styring af opgaverne med færre materialeomkostninger, som igen kan henføres til fx mindre spild, bedre indkøbspriser eller ændrede produktmiks. Tager man de markedsforandringer, som bygge- og anlægssektoren undergik i analyseperioden (2003) i betragtning, kan sammensætningen af omsætningen også meget vel være ændret for flere virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik peger således på, at erhvervs- og domicilbyggeriet faldt markant, mens boligbyggeriet og renoveringsopgaverne blev intensiveret. Disse ændringer i markedsforholdene kan have bidraget til ændringen i forholdet mellem lønomkostninger og materialeomkostninger i Stabilt stigende overskudsgrad Overskudsgraden (resultatet før renter i procent af omsætningen) er fortsat forbedret i 2003 til 2,4% mod henholdsvis 2,1% i 2002 og 0,9% i Dette skal ses som et resultat af bedre indtjeningsbidrag, og en mindre stigning i afskrivningerne fra 2002 til Det er naturligvis positivt, at overskudsgraden i branchen er stigende. Alligevel må niveauet på 2,4% stadig betegnes som mindre tilfredsstillende for bygge- og anlægsbranchen som helhed. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at årene 2001 og 2002 var påvirket af underskud blandt branchen største aktører. Selvom årets fremgang isoleret set er glædelig, kommer forbedringen som udgangspunkt fra et lavt niveau. Risk/Reward-forholdet marginalt forbedret, men ikke tilfredsstillende Ligesom andre brancher bør bygge- og anlægsvirksomhederne foretage en måling og vurdering af deres virksomheders indtjening i forhold til den erhvervsrisiko, der naturligt knytter sig til ansvaret for udførelse af bygge- og anlægsopgaverne i forskellige projekter. Når man vurderer driftsrisikoen for bygge- og anlægsvirksomheder, bliver det tydeligt, at hovedparten af aktiviteterne forløber med en fornuftig eller i hvert fald positiv - indtjening til følge. Historien viser desværre også, at det kan blive temmelig dyrt, når virksomhederne løber ind i fejlslagne projekter. Et fejlslagent projekt kan i princippet reducere indtjeningen ganske betydeligt for hele året, selvom projektet kun udgør en del af virksomhedens omsætning. Under mere gunstige omstændigheder og knap så hård konkurrence ville underskud på sådanne projekter kunne absorberes i virksomhedernes øvrige overskud ("gynger og karruseller") og dermed ikke få betydelig indflydelse på virksomhedernes samlede indtjening og status. På en række af delmarkederne i bygge- og anlægssektoren er konkurrencen imidlertid så hård, at det ikke er muligt at opbygge en margin i fortjenesten til uforudsete hændelser. Den løbende drift levner således ikke mulighed for at lave "indtjeningsbuffere" til at imødegå tab på fejlslagne projekter, hvilket er medvirkende til, at overskudsgraden fortsat ikke er på et tilfredsstillende niveau. Heldigvis indikerer regnskabsanalysen 2004, at en stadig stigende andel af virksomhederne kan levere økonomiske resultater, som giver et fornuftigt Risk/Reward-forhold, og som tåler sammenligning med andre brancher. De følgende delanalyser af segmenter på omsætning og markedsområder giver et mere nuanceret billede heraf. Afkast af de indskudte aktiver i fremgang Afkastningsgraden (resultatet før renter + renteindtægter i forhold til aktiver i alt) er også i fremgang i Afkastningsgraden realiseres på niveauet 6,3% mod 5,9% i 2002 og 2,0% i Kombinationen af forbedret indtjening og en mindre stigning i aktivmassen er bærende for udviklingen, hvor den positive udvikling i driften naturligvis er væsentlig for stigningen i afkastningsgraden. 7

8 Ved sammenligning med andre brancher skal det bemærkes, at dele af entreprenørbranchen er kendetegnet ved at være meget aktiv-tung (fx entreprenør- og anlægsfagene). Det betyder, at det kræver mange aktiver at udføre bygge- og anlægsaktiviteter, herunder primært investering i store og dyre maskiner og materiel. Margin til imødegåelse af tab forøget i 2003 Sikkerhedsmargin (omsætningsændringen ved ordinært driftsresultat på 0 kr.) er udbygget væsentligt i 2003, nemlig til 14,2% mod tidligere års niveau på omkring 6%. Igen kan det ses, at den forbedrede driftsindtjening påvirker nøgletallet, som udtrykker hvor meget virksomhedernes omsætning kan tåle at falde, førend driften giver underskud. Driftsnøgletallene i fornuftig udvikling Sammenfattende for analysen af de væsentligste nøgletal, der vedrører driftsposterne, kan det konstateres, at den positive fremgang i dækningsbidraget er grundlaget for en fornuftig udvikling, hvilket de fleste nøgletal i analysen også understøtter. Overordnet set har virksomhederne formået at skabe et ordinært resultat på 944 mio. kr. ud af en omsætning på 42,7 mia. kr. I forhold til de første år af det nye årtusinde er indtjeningen altså på vej i en positiv retning. Der er stadig et misforhold mellem risiko og kapitalbinding, men dette forhold er også ved at blive forbedret. Dette understøttes af de efterfølgende delanalyser, hvor flere segmenter af virksomheder har fået trimmet driften mod bedre indtjening. I lighed med tidligere år skal det påpeges, at de relativt store virksomheders markante repræsentativitet i driftsanalysen i udstrakt grad præger de enkelte nøgletal. Dog er de generelle udviklingstendenser i driftsposterne hovedsagligt kendetegnende for den overvejende andel af de medvirkende virksomheder. ± 8

9 2 Balanceanalyse Dette afsnit søger at sammenholde udviklingen i den procentvise fordeling og sammensætning af balanceposterne med tilsvarende tal fra 2001 og Sammenligningstal og procenter for år 2001 er baseret på en sammenlægning af talmateriale fra databaserne bag rapporter i de to "gamle" organisationer Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere, hvorfor sammendrag og beregninger af enkeltposter har været nødvendige for at opnå et validt sammenligningsgrundlag i forhold til de samlede tal for år BALANCEANALYSE Aktiver Balancetal (mio.kr.) Procent-fordeling Immaterielle anlægsaktiver ,6 1,8 2,9 Materielle anlægsaktiver ,8 23,0 23,5 Finansielle anlægsaktiver ,3 7,1 8,6 Anlægsaktiver i alt ,7 31,9 35,1 Varebeholdninger ,5 11,7 11,4 Igangværende arbejder ,2 51,4 50,1 - Acontobetalinger ,2-49,7-46,3 Tilgodehavender fra salg ,6 30,5 29,6 Andre tilgodehavender ,8 9,3 Værdipapirer ,6 1,8 Likvide beholdninger ,8 9,0 Øvrige aktiver ,2 24,2 20,1 Omsætningsaktiver i alt ,3 68,1 64,9 Aktiver i alt ,0 100,0 100,0 Passiver Egenkapital ,0 28,1 32,5 Hensættelser ,7 7,2 5,9 Langfristet gæld ,2 8,3 9,3 Kortfristet gæld ,6 31,2 32,2 Varekreditorer ,5 25,2 20,1 Gæld i alt ,3 64,7 61,6 Passiver i alt ,0 100,0 100,0 Anlægsaktivernes andel er stigende Den tidligere tendens, hvor anlægsaktiverne har udgjort en faldende andel af de samlede aktiver, er vendt i 2003 med en fremgang til 35,1%. Dette svarer til 7,2 mia. kr. af en samlet balancesum på 20,6 mia. kr. Udviklingen i de underliggende anlægsaktiver viser en mindre fremgang i alle kategorier med vægt på finansielle anlægsaktiver, som er steget fra 4,3% i 2001 til hele 8,6% i Den øgede andel af finansielle anlægsaktiver kan bl.a. henføres til de øgede kapitalandele i dattervirksomheder, som ses ved en stigende andel af mindre koncernstrukturer med indirekte og direkte ejerandele. I lighed med tidligere år udgør især materielle anlægsaktiver fortsat en væsentlig del af de driftsafhængige aktiver, som er nødvendige for at kunne udføre bygge- og anlægsaktiviteterne i praksis. Udviklingen her indikerer en fortsat betydelig anvendelse af eget driftsmateriel i udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed. Virksomhederne har til trods for øgede afskrivninger i 2003 forøget deres andel af materielle anlægsaktiver marginalt, dvs. maskiner m.v., fra 23,0% af alle aktiver i 2002 til 23,5% i 2003, hvorfor nettotilgangen af aktiver har været stigende i løbet af året. Der kan være mange forklaringer på ændringerne, men det lave renteniveau har antagelig påvirket virksomhedernes lyst til at købe nyere driftsmateriel. Derudover er der de stadigt flere finansieringstyper, som gør det attraktivt for virksomhederne at købe materiel. 9

10 Fortsat fald i varebeholdninger Varebeholdningerne blev marginalt reduceret i 2003 til 11,4% af balancesummen mod 11,7% i Dermed fortsætter den faldende tendens, hvilket giver besparelser i form af mindre pengebinding i varebeholdning og mindre usikkerhed om kuranthed. Over det seneste årti er varebeholdningerne gradvist reduceret, hvilket vidner om en bevidst styring af området, herunder fokus på kapitalbinding og finansieringsudgifter. At varebeholdninger er en noget sammensat størrelse i bygge- og anlægsbranchen belyses af de underliggende tal for virksomhederne, hvor de mindre bygge- og anlægsvirksomheder ofte har traditionelle lagre af materialer og produkter, mens de større entreprenørvirksomheder også har omsætningsejendomme. Tendensen er dog fortsat, at de større entreprenørvirksomheder af hensyn til risiko og øget likviditetsbinding reducerer eget byggeri ved at etablere finansielle konstruktioner med bl.a. pensionsfonde og projektfirmaer inden for ejendomsinvesteringer, inden byggerier påbegyndes. Stigende nettobinding i igangværende arbejde Forholdet mellem virksomhedernes igangværende arbejde og tilhørende acontobetalinger er marginalt forværret i 2003, hvor nettoigangværende arbejder er forøget til 3,8% (50,1%-46,3%). Dette svarer til 794 mio. kr. ud af en balancesum på 20,6 mia. kr. Dermed brydes de tidligere års tendens til en stadigt strammere og bedre økonomisk styring af området, hvor bygge- og anlægsvirksomhederne fortsat er blevet bedre til at få dækket alle igangværende arbejder med tilstrækkelige acontobetalinger fra kunderne. Den øgede binding kan skyldes flere ting; fx periodiseringer omkring årsafslutning og projekternes forløb i forhold til, hvornår entreprenørerne kan acontofakturere i henhold til kontraktlige tidsterminer m.v. Overordnet set har de fleste virksomheder fortsat en god likviditetsmæssig styring i forhold til projekternes færdiggørelsesforløb, som også understøttes af underliggende udviklinger inden for de enkelte markeds- og størrelsessegmenter. Branchen har i de senere år anvendt betydelige ressourcer på dette kerneområde, hvilket også ses af tidligere nøgletal. Fortsat mindre pengebinding i tilgodehavende fra salg Tilgodehavender fra kunder er reduceret til 29,6% i 2003 og følger dermed tendensen fra tidligere år, hvor fortsat færre midler har været bundet i tilgodehavender fra salg. Der kan være flere faktorer bag denne positive udvikling, men primært kan det føres tilbage til virksomhedernes øgede fokusering på debitor- og likviditetsstyring. Dette har i mange år været et væsentligt tema i driften af bygge- og anlægsvirksomhed. Netop de betydelige kontraktsummer og tidsmæssige forløb gør, at virksomhederne på alle niveauer bør anvende ressourcer på dette område. Jo kortere tid virksomhedernes tilgodehavende ligger hos kunden, jo mere minimerer man risikoen for tab (hvis kunden mister betalingsevnen) og virksomhedens renteudgifter ved finansieringen af den fortsatte drift. Mindre likvide beholdninger i 2003 I takt med de øgede investeringer i anlægsaktiver i 2003 har virksomhederne reduceret deres likvide beholdning og værdipapirer i 2003, således at de øvrige aktiver udgør 20,1% i 2003 mod 24,2% i Dog er de likvide midler m.v. stadig på et fornuftigt niveau i forhold til et rimeligt likvidt beredskab. Dertil kommer, at virksomhederne skal foretage de anlægsinvesteringer m.v., som er nødvendige for at drive en bygge- og anlægsvirksomhed på en efficient måde. Reduceringen af de likvide beholdninger kan også kædes sammen med, at de fleste virksomheder har rentebærende finansieringsgæld, og at de tilstræber at anvende overskydende likviditet til nedbringelse af denne, hvorved de sparer rentebetalingerne. Øget kapitalgrundlag i 2003 Egenkapitalens andel af de samlede passiver er steget til 32,5% i 2003 mod 28,1% i 2002, og dermed fortsætter konsolideringen af virksomhedernes kapitalgrundlag gennemsnitlig set. Det indikerer, at de stigende resultater i 2003 er anvendt til konsolidering af virksomhederne, og at de dermed ikke er gået til fx udbytter til indehaverne. I forhold til at drive virksomhederne på en rentabel måde i den kommende periode er den øgede konsolidering en fordel. Soliditetsgraden udgør nu 32,5%, hvilket peger i retning af, at virksomhederne ønsker et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, der kan gøre dem mindre afhængige af fx bankfinansiering. Det skal dog fortsat påpeges, at udviklingen i egenkapitalen er en sammensat størrelse, idet virksomhedernes kapitalgrundlag er konstrueret forskelligt. Der er stor forskel på at drive et mindre enkeltmands firma, hvor stort set alt overskud hæves som løn, og at være et børsnoteret og udenlandsk ejet selskab, hvor udbytter og kapitaltilførsler påvirker egenkapitalen. Kortfristede gældsposter nedbragt yderligere i 2003 Som et resultat af det øgede kapitalgrundlag er de samlede gældsposters andel af passiverne yderligere reduceret i Kortfristet gæld er forøget marginalt fra 31,2% i 2002 til 32,2% i 2003, mens varekreditorerne er reduceret fra 25,2% i 2002 til 20,1% i Samlet set er de kortfristede gældsposter nedbragt yderligere, hvilket igen vidner om en tilpasset finansieringsstruktur, hvor virksomhederne ved at nedbringe gælden og øge kapitalgrundlaget tilpasser sig den forbedrede driftsaktivitet. Ligeledes har de faldende beholdninger af likvider og værdipapirer betydning for udviklingen i gældsposterne, idet overskudslikviditet anvendes til nedbringelse af den rentebærende gæld. Dette afspejler sig i lavere renteudgifter i 2003, hvor disse er reduceret til 0,8% af omsætningen mod 1,8% i 2002, jf. driftsanaslysen. ± 10

11 2 Nøgletalsanalyse af balanceposter Til brug for analyse af udviklingen balanceposterne imellem samt i de tilhørende driftsposter er følgende væsentlige nøgletal beregnet og kommenteret. NØGLETALSANALYSE AF BALANCEPOSTER Sammenligningstal Forrentning af egenkapital 5,2 5,5 11,9 Soliditetsgrad 27,0 28,1 32,5 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 118,0 120,8 124,1 Stigende forrentning af egenkapitalen Med udgangspunkt i et stabilt niveau omkring 5% i 2001 og 2002 er forrentningen af egenkapitalen steget markant i Forrentningen af egenkapitalen realiseres med 11,9% og understøtter den tilfredsstillende udvikling, som både drift og balance oplevede i Den markante fremgang i forrentningen af egenkapitalen er skabt ved et øget resultat på 944 mio. kr. i 2003 sat i forhold til en egenkapital på nominelt 6,7 mia. kr., som samlet set giver et fornuftigt samspil mellem indsatte kapitalressourcer og direkte afkast. I tidligere analyser har vi efterlyst en forbedring af forrentning af egenkapitalen. Dette for at afkastet skulle stå i relativt forhold til det kapitalapparat, som virksomhederne får stillet til rådighed af aktionærer og virksomhedsejere. I forhold til alternative investeringer skal forrentningen af egenkapitalen i princippet måles på lige fod med f.eks. investering i værdipapirer, alm. pengeplacering eller aktieinvestering i andre brancher. Det kan konkluderes, at risikopræmien for investering i bygge- og anlægsvirksomhed gennemsnitlig blev honoreret med en forrentning på 11,9% i Et afkast, der må betegnes som ganske tilfredsstillende ikke mindst i forhold til tidligere år. Der ligger mange forskelligartede hensyn bag de enkelte selskabers kapitalpolitik og niveauet for soliditeten i de målte selskaber, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte holdingstrukturer, hvor driftsselskabernes resultater ofte udloddes til moderselskaberne. Udbyttepolitikken kan ofte have til formål at konsolidere holdingselskabet eller nedbringe rentebærende gæld, som er opstået ved lån eller finansiering af andre aktivitetsområder. De personligt drevne virksomheder har ofte mere privatøkonomiske hensyn at tage i udbyttepolitikken, hvorfor egenkapitalens størrelse skal ses i sammenhæng med indtjening og udtræk til privatforbrug. Stadig god arbejdskapital Udviklingen i likviditetsgraden (arbejdskapitalen) har fortsat en positiv tendens. Likviditetsgraden realiseres på 124,1 i 2003 mod 120,8 året før. Denne mindre fremgang skyldes bl.a., at varekreditorerne er reduceret, og igangværende arbejder netto er øget. Et positivt nøgletal, dvs. over 100, vidner om, at virksomhederne har god arbejdskapital til udførelse af de forholdsvis likviditetskrævende bygge- og anlægsprojekter, hvor det er vigtig at have fremmed finansiering til rådighed. Ofte vil projekternes forløb være overlappende, hvilket i høj grad stiller krav til god fleksibilitet i arbejdskapitalen og likviditetsberedskabet. Sammenfattende for analysen af de enkelte balanceposter og nøgletal kan konstateres, at den positive udvikling i sammensætning og afkast er fortsat i Branchen har lagt vægt på øget soliditet og likviditet. Dermed fremstår branchen mere trimmet og klar til at udnytte de bedre konjunkturer i dansk økonomi. Det er tydeligt, at den positive udvikling i driftsresultaterne har afspejlet sig i balancen. Flere faktorer vidner om en fortsat tilpasning af aktiverne, samtidig med at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Den øgede konsolidering har medført reducering af gældsposterne under ét, hvilket ses som en god udvikling i virksomhedernes kapitalstruktur. I en tid, hvor der fokuseres meget på globalisering og mere konkurrenceprægede markeder, er det opmuntrende for bygge- og anlægsvirksomhederne, at balancens tilpasning og sammensætning stadig forbedres. Soliditetsgraden udbygges i 2003 Efter en årrække med et niveau på 27-28% steg soliditetsgraden til 32,5% i 2003, hvilket understøtter den fornuftige balanceudvikling, hvor gælden reduceres, og kapitalgrundlaget øges. ± 11

12 2 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde Dette afsnit af analysen er baseret på særskilte oplysninger fra virksomhederne om deres omsætning og indtjening inden for aktivitetsområder. Delanalysens formål er at dekomponere omsætning og dækningsbidrag med henblik på afdækning af udviklingstendenser inden for de aktivitetsområder, hvor entreprenørerne opererer. OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD PR. AKTIVITETSOMRÅDE Antal Omsætning (mio.kr.) Besvarelser med data Besvarelsesprocent af total 69,2% 57,8% Dækningsgrad % Omsætning (mio.kr.) * Delmarked I alt Gns. Gns. Gns. Udlandsaktivitet anlægsvirksomhed ,2 2,6 6,7 byggevirksomhed ,8 19,1 9,6 anden entreprenørvirksomhed ,6 12,0 24,4 8,7 31,6 9,3 Offentligt byggeri og støttet byggeri anlægsvirksomhed 20 18,0 15,6 19,3 byggevirksomhed ,8 10,4 10,6 anden entreprenørvirksomhed ,3 12,3 23,6 10,9 26,6 11,1 Privat byggeri anlægsvirksomhed 25 16,9 13,3 15,1 byggevirksomhed ,2 12,8 11,4 anden entreprenørvirksomhed ,3 14,0 31,6 15,0 26,6 11,6 Anlægsarbejde anlægsvirksomhed ,0 20,1 21,2 byggevirksomhed ,1 10,6 11,7 anden entreprenørvirksomhed ,2 14,5 21,8 15,4 21,1 15,0 Andet arbejde, f.eks reparation og vedligeholdelse samt byfornyelse anlægsvirksomhed 28 15,6 25,5 24,3 byggevirksomhed ,8 17,0 23,4 anden entreprenørvirksomhed ,0 20,0 31,6 19,9 43,6 27,1 I alt ,5 14,9 14,4 * alene tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser 12

13 Fremgang i dækningsgraden på udlandsaktiviteter i 2003 Samlet set opnår virksomhederne med udlandsaktivitet en fremgang fra 8,7% i 2002 til 12,0% i 2003 og nærmere sig dermed niveauet for de øvrige aktivitetsområder. Da dette område de senere år har været præget af meget lav eller direkte tabsgivende indtjening, er det positivt at udlandsaktiviteterne igen begynder at være rentable. Samtidig er omsætningen steget fra 986 mio.kr. i 2002 til mio.kr. i 2003, hvilket gør området mere betydende end tidligere og vidner om en relativ eksportfremgang for de medvirkende virksomheder. Ved analyse af de enkelte segmenter ses dog en uensartet udvikling for de enkelte virksomhedstyper. Anlægsvirksomhederne går frem fra 2,6% i 2002 til 11,2% i 2003, mens byggevirksomhederne går tilbage fra 19,1% i 2002 til 11,8% i Byggevirksomhederne har måttet notere en tilbagegang i indtjeningen, om end 11,8% stadig er rimeligt på udlandsaktiviteter. Anlægsvirksomhederne med udlandsaktivitet har derimod vendt den nærmest historisk lave dækningsgrad i 2002 til et rimeligt niveau i 2003, som vidner om, at disse virksomheder har strammet op på deres udlandsaktiviteter med et godt resultat til følge. Byggevirksomhederne øger indtjening på offentligt og støttet byggeri Offentligt og støttet byggeri går marginalt frem fra 10,9% i 2002 til 12,3% i Byggevirksomhedernes andel på 93% af den analyserede omsætning i denne analyse gør deres indtjening afgørende for udviklingen i indtjeningen på hele dette delmarked. Det er igen her positivt at se en svagt stigende dækningsgrad for byggevirksomhederne, som ellers i mange år har ligget lidt under de øvrige fag på dette aktivitetsområde. Trods den hårde priskonkurrence på licitationsmarkedet for offentlige byggerier, øges virksomhedernes indtjening pga. fokus på omkostningerne. Tilbagegang i privat byggeri Efter flere års uafbrudt fremgang i indtjeningen i privatbyggeri, må især byggevirksomhederne konstatere en mindre tilbagegang fra 12,8% i 2002 til 12,2% i Samlet for hele segmentet realiseres 14,0% i 2003 mod 15,0% i 2002, hvor anden entreprenørvirksomhed stadig fastholder en relativ høj dækningsgrad med hele 29,3% i 2003 og dermed trækker det gennemsnitlige tal væsentligt op. Det er stadig bemærkelsesværdigt, at anden entreprenørvirksomhed år efter år formår at holde så høj dækningsgrad, vel at mærke på en omsætning i 2003 tæt på 1 mia.kr.. Tilbagegang ved anlægsarbejde Dækningsgraden under ét for segmentet falder fra 15,4% i 2002 til 14,5% i 2003, hvor de rene anlægsvirksomheder realiserer 14,0% i 2003 mod tidligere 20-21%. Umiddelbart kan 14% i dækningsgrad virke rimeligt for anlægsvirksomhederne. Problemet er her, at omkostningsstrukturen med høje kapacitetsomkostninger og afskrivninger er højere end blandt de øvrige fag, hvorfor den samlede indtjening for anlægsvirksomhederne bliver på et lavere niveau, jf. efterstående analyse. Inden for anlægsarbejde ses det endvidere, at byggevirksomheder med anlægsaktivitet formår at hæve dækningen fra 10,6% i 2002 til 14,1% i Andet arbejde, der primært omfatter reparations- og vedligeholdelsesarbejder, formår stadig at holde en højere gennemsnitlig indtjening end de øvrige aktivitetsområder med 20% i Her skal også inddrages, at især anden entreprenørvirksomhed har en omkostningsstruktur med mindre direkte omkostninger og flere kapacitetsomkostninger, som ikke indgår i denne måling. Ydermere udføres ofte regningsarbejder, hvor kunden betaler efter medgået tid og forbrug, og derved er entreprenøren ikke underlagt et bindende tilbud, som kan afvige med negativt økonomisk resultat ved uforudsete forhold. Sammenfatning på markedsudvikling pr. aktivitetsområde Trods variationer aktivitetsområderne imellem fastholdes den gennemsnitlige dækningsgrad på niveauet 14-15% i 2003, hvor byggevirksomhedernes repræsentativitet inden for privat- og offentligt byggeri er betydende for resultatet. Tilbagegangen i det private byggeri opvejes til dels af fremgang i offentligt byggeri og udlandsaktiviteter. Her skal igen bemærkes, at det er positivt, at danske bygge- og anlægsvirksomheder igen formår at tjene penge i udlandet. Modsat tidligere ligger de 436 medvirkende virksomheder, der har angivet deres primære marked i spørgeskemaet til dette års regnskabsanalyse, i år på et lavere niveau end de 15,6% i dækningsgrad, som alle virksomhederne i analysen har realiseret i gennemsnit. I forlængelse af sidste års forventninger til denne delanalyse må vi konstatere, at stigende indtjening på privat byggeri ikke blev indfriet i Trods indikationer på stigende aktivitet på markedet for privat boligbyggeri påviser tallene således en tilbagegang i dækningsgraden fra 15,0% i 2002 til 14,0% i Et markant fald i aktiviteten inden for erhvervsbyggeriet har formentlig påvirket dækningsgraden i negativ retning på dette delmarked sidste kalenderår. Udover hård pris- og materialekonkurrence har effekten af det bratte fald på markedet for erhvervsbyggeri påvirket rentabilitetsudviklingen negativt i ± 13

14 2 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde I dette afsnit går vi endnu tættere på virksomhedernes nøgletal. Analysen fokuserer på udviklingstendenser og underliggende kombinationsforhold, der afdækker et mere nuanceret billede af virksomhedernes resultat- og balanceforhold. Ved at udnytte en række supplerende spørgsmål til virksomhedernes regnskabsoplysninger, analyseres der i dette afsnit på rentabilitetsudviklingen efter virksomhedernes størrelse, aktivitet og geografiske markedsområde. Af praktiske årsager er sammenligningstallene for år 2001 alene baseret på tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser. Denne type analyse har nemlig ikke tidligere været foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere. Validiteten af tallene anses for tilstrækkelig til analyseformålet. Alle talstørrelser i afsnittet fremgår af figuren Nøgletal pr. analysekriterium. Dækningsgrad Forskelligartet udvikling indenfor hovedaktivitet Fremgangen i den samlede dækningsgrad fra 13,6% i 2002 til 15,6% i 2003 er sammensat af en uensartet udvikling på hovedaktiviteterne. Indtjeningsmæssigt har virksomhedstyperne en stor spredning - varierende fra anlægs- og byggevirksomhedernes dækningsgrad på 13-14% til anden entreprenørvirksomhed med 30-32%. Anlægsvirksomhederne fortsætter således tilbagegangen fra tidligere år og lander med en dækningsgrad på 13,6% i 2003, mens byggevirksomhederne har fremgang til 13,7% i Den nedadgående trend i anlægsvirksomhedernes dækningsbidrag hviler på et fortsat fald i aktivitetsomfanget efter en periode med historisk god aktivitet i slutningen af 90 erne. Der er fortsat mange aktører på markedet, hvilket skaber øget priskonkurrence aktørerne imellem, set i lyset af den faldende aktivitet de senere år. Isoleret set er faldet i dækningsgraden for anlægsvirksomheder naturligvis uheldigt, idet investeringerne i driftsmateriellet er betydelige. Afskrivninger og finansieringsudgifter skal således dækkes via indtjeningen, der har vist en vigende tendens de seneste år. Gruppen af virksomheder under kategorien anden entreprenørvirksomhed ligger fortsat på et betydeligt højere niveau med 32,3% i Drivkraften i den forbedrede dækningsgrad er så afgjort byggevirksomhederne, som med deres relative repræsentation vægter forholdsvis tungt i analysen. Større byggeentreprenører opnår højere dækningsbidrag i 2003 Når man analyserer virksomhedernes dækningsgrad efter omsætningsstørrelse, kan man se en mindre tilbagegang for de mindre virksomheder (0-15 mio. kr.) fra 22% i 2002 til 21,5% i De mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) går også tilbage fra 19,7% i 2002 til 18,5% i 2003, hvorimod de store entreprenørvirksomheder går markant frem fra 11,9% i 2002 til 14,6% i De beskrevne overordnede udviklingstendenser understøttes af nedenstående delanalyser af de enkelte segmenter. Vi har her analyseret på aktiviteter i forhold til omsætningsstørrelser og efter vægtning. Nedenfor er således skitseret, hvor de mest betydelige grupper har påvirket udviklingen omsætningsmæssigt: 2 Mindrer tømrervirksomheder (0-15 mio. kr.) fortsætter tilbagegangen i dækningsgraden fra 19,4% i 2002 til 18,8% i Samme tendens gør sig gældende for de mindre entreprenører, som realiserer 20,8% i 2003 mod 24,3% i Modsat går de mindre malervirksomheder frem til hele 32,3% i 2003 mod 25,0% i Udviklingen i nøgletallet for de mindre virksomheder er samlet påvirket af den naturlige repræsentativitet med 181 mindre tømrervirksomheder. 2 Trods pæne dækningsgrader inden for anlæg (22,1% i 2003), industri (23,8% i 2003) og malere (23,4% i 2003) er dette ikke nok til, at dækningsgraden samlet set stiger for de mellemstore virksomheder (15 75 mio. kr.). Dækningsgraden falder tilbage fra 19,7% i 2002 til 18,5% i Årsagen skal især findes i murerfaget, som kun opnår 15,4% i 2003, samt tømrerfaget, som marginalt går tilbage fra 16,1% i 2002 til 16,0% i Fremgangen for de store virksomheder (> 75 mio. kr.) er båret af de største entreprenørvirksomheder, hvor den gennemsnitlige dækningsgrad er realiseret med 12,5% i 2003 mod 9,2% i De største entreprenørvirksomheder repræsenterer en samlet omsætning på ca. 23 mia. kr. (54% af den samlede omsætning i analysen), og den beskrevne indtjeningsfremgang påvirker derfor billedet af hele branchens indtjening under ét. Hos de største anlægsvirksomheder er udviklingen dog omvendt. Dækningsgraden går tilbage fra 16,9% i 2002 til 12,5% i Dette er ligeledes gældende for de største tømrervirksomheder, der realiserer 14,1% i 2003 mod 18,1% i For de største virksomheder i branchen kan der noteres en koncentration af den gennemsnitlige dækningsgrad på 13-14% for alle segmenter - dog med de større byggevirksomheder som bærende kraft i fremgangen. Strategimeldingerne om fokus på omkostningsudviklingen og kernekompetencer, specielt fra de store virksomheder, ser således ud til at have båret frugt det seneste år. Mindre forskydning mellem de geografiske områder Ved fordeling på markedsområder ses en mindre tilbagegang for virksomhederne øst for Storebælt til 16,6% i 2003, mens virksomhederne vest for Storebælt går frem til 17,3% i Det vil sige, at der er en forskel regionerne imellem på kun 0,7%. Dette understøttes af resultaterne blandt murer- og tømrervirksomhederne, hvor dækningsgraden blandt virksomhederne øst for Storebælt gennemsnitlig ligger lavere. Der kan være mange bagvedliggende årsager til udviklingen, men de lidt større projekter omkring hovedstaden gør en forskel, hvad angår priskonkurrencen. Desuden er lønninger og fx domicillejeomkostninger generelt højere omkring storbyerne. De landsdækkende virksomheder opnåede en fremgang på 2,7 procentpoint, fra 12,3% i 2002 til 15,0% i Det er igen de stør- 14

15 ste byggevirksomheder, der stod bag fremgangen, og som også tjente bedre i 2003 på udlandsaktiviteterne. mellem virksomhedsgrupperne og et forskelligt størrelsesforhold i mikset af virksomheder i de nævnte faggrupper. Bemærk, at man ikke bør overfortolke variationen i dækningsgraden, da den også afspejler varierende underentreprenørandel Resultat af ordinær drift i procent af omsætningen (Resultat før skat) Her måles bundlinien efter, at virksomheden har afholdt såvel direkte som indirekte omkostninger i forhold til nettoomsætning. I forhold til driftsanalysen søger dette afsnit at belyse de underliggende delresultater, som samlet danner grundlag for udviklingen i nøgletallet. Samlet set realiserer alle virksomhederne et resultat af ordinær drift på 2,2% i 2003 mod henholdsvis 0,8% i 2001 og Der er dermed fremgang at spore, selvom niveauet stadig må betegnes som beskedent. Underskud for de større anlægsvirksomheder reducerer resultatet af ordinær drift Man ser med udgangspunkt i fordelingen inden for hovedaktiviteter, at såvel bygge- som anden entreprenørvirksomhed har fremgang i resultatet til henholdsvis 2,2% og 5,5% i 2003, mens anlægsvirksomheder modsat realiserer negativ indtjening med 0,2%. De mindre og mellemstore anlægsvirksomheder har dog et resultat på ca. 6% og bidrager dermed positivt til den samlede indtjening i sektoren. Det er således de større anlægsvirksomheder, som kommer ud af 2003 med underskud. Fremgangen for de største byggevirksomheder aftegner sig ligeledes i beregningen af resultatet af den ordinære drift for dette segment. Gennemsnittet blev på 2,2% i Anden entreprenørvirksomhed omfatter bl.a. industrivirksomhederne, hvor en resultatprocent på 7,1% i 2003 bidrager til en samlet fremgang fra 2,7% i 2002 til 5,5% i 2003 for alle virksomheder i denne kategori. At industrivirksomhederne fortsat ligger på et højere niveau skal ses i lyset af, at mange materialeleverandører har en anden omkostningsstruktur med bedre dækning end de udførende entreprenører. Analyserer man på resultatet af den ordinære drift ud fra omsætningsstørrelse, ses en fortsat vigende resultatprocent for de mindre og mellemstore virksomheder, mens de større virksomheder med omsætning over 75 mio. kr. omvendt går frem fra 0,1% i 2002 til 1,8% i Hovedtendenserne i udviklingen er : 2 De mindre virksomheder realiserer fortsat samlet en resultatprocent på 4,6% i 2003, hvilket er noget over det samlede gennemsnit. Igen ses en ganske uensartet udvikling. Entreprenør-, murer- og anlægsvirksomhederne realiserer hele 5-6%, mens de mindre tømrervirksomheder opnår 4,3%. Sammenholdt med sidste år er murerfaget gået tilbage til 5,4% i 2003 mod 6,6% i 2002, mens tømrervirksomhederne holder et uændret niveau. 2 De mellemstore virksomheder fastholder niveauet omkring 3,6% i resultat på den ordinær drift. Mens de fleste mellemstore virksomheder har haft et fald i dækningsbidraget, formåede bygge- og anlægsentreprenørerne både at forbedre dækningsbidraget og indtjeningen på bundlinjen. De mellemstore bygge- og anlægsentreprenører fastholder indtjeningsfremgangen med et niveau på hhv. 3,7% og 5,6% i De øvrige fag i gruppen mellemstore virksomheder ligger på mellem 3 til 4% i resultat på den ordinære drift. 2 Trods de større anlægsvirksomheders underskud formår gruppen af største virksomheder at realisere et resultat på 1,8% i 2003 samlet set. Her trækker en resultatfremgang hos de største byggeentreprenørvirksomheder og anden entreprenørvirksomhed op i gennemsnittet. Baseret på en fordeling efter markedsområder ses en fortsat tilnærmelse i resultatet mellem virksomhederne henholdsvis øst og vest for Storebælt. De to landsdele laver et resultat på den ordinære drift på henholdsvis 4,9% og 4,0% i Det skal her bemærkes, at til trods for lavere dækningsgrad øst for Storebælt opnås en bedre bundlinie end vest for Storebælt. Igen skal det bemærkes, at forskellen i indtjeningen i virksomhederne mellem landsdelene fortsat ikke bør overfortolkes, idet der er forskel på virksomhedernes fordeling både på fag og omsætningsstørrelse landsdelene imellem. Andre tendenser i analysen er: 2 Især entreprenør- og anlægsvirksomheder placeret øst for Storebælt opnår markant forbedring af resultaterne i forhold til deres kollegaer vest for Storebælt. Med et resultat før skat på 6,1% i 2003 for østlige entreprenører kontra 3,2% for de vestlige entreprenører er forskellen ganske udtalt. Analysen har her en ganske rimelig repræsentativ fordeling på henholdsvis 38 og 33 virksomheder i de to landsdele. 2 Inden for maler- og murerfaget samt gulvvirksomheder har firmaerne vest for Storebælt klaret sig bedre end deres konkurrenter i det østlige Danmark. Sammenfattende kan det konstateres, at nøgletallet resultat på ordinær drift (resultat før skat) har fortsat den positive udvikling fra 2002, og det er endda med en betydelig forbedring i resultat før skat i 2003, hvor især de større bygge- og tømrervirksomheder er bærende for udviklingen. Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt er det glædeligt, at forbedringen i dækningsbidraget fastholdes helt til bundlinieniveau i 2003, og at de faste omkostninger og afskrivninger er holdt i ro. 15

16 BRANCHEN I ALT HOVEDAKTIVITET Samtlige virksomheder Anlægsvirksomheder Byggevirksomheder Anden entreprenørvirksomhed 0-15 mio.kr Dækningsgrad (%) 13,8 13,6 15,6 17,9 17,1 13,6 11,7 11,3 13,7 32,8 30,0 32,3 20,5 22,0 21,5 Resultat før skat i procent af omsætning (%) 0,8 0,8 2,2 2,2 3,0-0,2 0,03 0,4 2,2 8,4 2,7 5,5 5,8 4,7 4,6 Forrentning af egenkapital (%) 5,2 5,5 11,9 7,8* 9,4-0,7 0,3* 3,3 16,2 27,0* 9,4 14,0 39,2* 32,3 33,0 Soliditetsgrad (%) 27,0 28,1 32,5 43,0 42,3 40,7 23,5 23,4 27,3 33,7 42,1 43,3 29,0 27,1 26,0 * Forrentning af egenkapital er her beregnet ekskl. hensættelser Forrentning af egenkapitalen Dette nøgletal er udtryk for sammenhængen mellem afkastet fra driften og balancens egenkapital. Med andre ord: et udtryk for det afkast, som ejerne får af deres investerede kapital i virksomhederne. Med udgangspunkt i den gode fremgang i resultatet før skat og den stigende soliditetsgrad er det lykkedes at øge forrentningen af egenkapitalen fra 5,5% i 2002 til 11,9% i Denne udvikling skal ses i lyset af en stigende egenkapitalandel (soliditetsgrad), som - alt andet lige - stiller større krav til det nominelle afkast af driften (for at nøgletallet kan forbedres). Derfor er fordoblingen af forrentningen af egenkapitalen ganske imponerende. Forrentning af egenkapitalen anses, set for sektoren samlet, derfor for at have udviklet sig tilfredsstillende i Ud fra et teoretisk investeringssynspunkt skal især de største bygge- og anlægsvirksomheders afkast sammenlignes med det teoretiske afkast ved at have placeret midlerne i alternative investeringer i andre brancher, fondsbørsaktier og obligationer eller pengeplacering i banker. I forhold til den relativt sikre placering på indlånskonti i bankerne eller i obligationer har investorerne fået en ganske god risikopræmie sidste år. Ikke mindst når det relativt lave renteniveau tages i betragtning. Ser man på forrentningen af egenkapitalen hos virksomhederne fordelt efter hovedaktivitet, er det ikke uventet hos byggevirksomhederne, den største fremgang spores. I denne kategori landede forrentningen af egenkapitalen på hele 16,2% mod kun 3,3% i Den markante forbedring skal dog ses i forlængelse af det generelt lavere kapitalgrundlag i denne del af branchen. Den forbedrede indtjening måles på en forholdsvis lavere egenkapital, hvilket dermed lettere giver et højt nøgletal. Sammenlignes for eksempel med anden entreprenørvirksomhed, der opnåede et resultat før skat på 5,5%, men skal forrente en større egenkapitalandel mv. på 43,3%, har byggevirksomhederne det lettere. Virksomhederne under anden entreprenørvirksomhed opnåede kun 14% i forrentning i 2003, mod 9,4% i Isoleret set stadig en god forrentning af virksomhederne, når den høje soliditetsgrad inddrages. At anlægsvirksomhederne opnår en negativ forrentning på 0,7% i 2003 skal naturligvis kædes sammen med underskudet på driften, som primært kan henføres til de større anlægsvirksomheder, jf. tidligere kommentarer. Analyserer man forrentningen af egenkapitalen ud fra omsætningsstørrelser, viser der sig en fremgang over alle segmenter, hvor de mindre virksomheder (0-15 mio. kr.) fastholder det høje niveau på 33% i De største virksomheder (>75 mio. kr.) opnår kun 8,9% i Der er dog en markant fremgang i forhold til tidligere med hhv. 0,6% i 2001 og 0,5% i

17 OMSÆTNINGSSTØRRELSE MARKEDSOMRÅDE mio.kr. > 75 mio.kr. Øst for Storebælt Vest for Storebælt Landdækkende virksomheder ,9 19,7 18,5 12,6 11,9 14,6 16,7 17,0 16,6 17,1 17,0 17,3 12,5 12,3 15,0 4,8 3,8 3,6-0,1 0,1 1,8 3,9 5,0 4,9 4,8 3,8 4,0-0,7-0,7 1,2 38,1* 21,4 26,3-0,6* 0,5 8,9 44,1* 42,4 38,4 35,2* 24,5 28,7-4,7* -2,7 5,9 29,1 33,8 28,3 26,6 27,0 33,7 22,1 24,0 27,5 30,2 32,2 26,5 27,1 28,2 34,5 Ved en delanalyse af de enkelte segmenter ses følgende underliggende udvikling: 2 De mindre virksomheder er typisk kendetegnet ved høj forrentning, idet deres kapitalgrundlag ofte er beskedent. Det skyldes typisk ejerstrukturen (personligt ejede enkeltmandsvirksomheder). Inden for de enkelte faggrupper er stort set alle faggrupper kommet ud af 2003 med en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen i intervallet 28 30%. De mindre anlægsvirksomheder opnår 28,1% og malerne 30,4% i 2003, hvilket er noget højere end deres kollegaer i de større virksomheder. Med hensyn til sammenligning skal vi i lighed med tidligere år pointere, at det for en række personligt ejede og I/S-virksomheder er svært at afgøre, om driftsherrelønnen løbende er fratrukket driften. Dette har naturligvis en betydning for måling af resultatets størrelse. 2 De mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) opnår en samlet forrentning på 26,3% i 2003 mod 21,4% i Med et stort set uændret driftsresultat fra år til år, er et mindre kapitalgrundlag bærende for udviklingen. Udviklingen er her forskellig for de underliggende faggrupper, idet fx de mellemstore anlægsvirksomheder realiserer 31,6% i afkast af egenkapitalen i 2003, mens malerne kun opnår 13,9%. Samlet set er forretningsniveauet pænt højt for de øvrige faggrupper. Det vidner om god indtjening i forhold til den indskudte kapital. Her spiller ovennævnte forhold med hensyn til driftsherrelønnen igen ind i sammenligningsproblematikken. 2 De største virksomheder (>75 mio. kr.) går betydeligt frem fra en gennemsnitlig forrentning på kun 0,5% i 2002 til 8,9% i De forskellige faggruppers spredning spænder vidt i forrentningen af egenkapitalen. De største anlægsvirksomheder opnår 3,1% i gennemsnitlig forrentning i 2003, mens de største tømrervirksomheder med hele 25,1% lægger sig i toppen af feltet for året. 2 Geografisk set har forrentningen af egenkapitalen udviklet sig forskelligt med en gennemsnitlig tilbagegang for virksomhederne øst for Storebælt fra 42,4% i 2002 til 38,4% i 2003, mens virksomhederne vest for Storebælt og de landsdækkende virksomheder har fremgang, dog på hvert sit niveau. Trods tilbagegangen fastholder de østligt placerede virksomheder fortsat et lidt højere niveau for forrentning, hvilket kan forklares med den marginalt bedre indtjening over driften. For sektoren som helhed ses en gennemsnitlig fremgang i forrentningen af egenkapitalen, hvilket naturligt nok er sket med forskellige styrke afhængig af aktivitet, omsætningsstørrelse og markedsområde. Endvidere er der faggrupper i sektoren, der er gået direkte tilbage. 17

18 Soliditetsgrad Den gennemsnitlige soliditetsgrad for virksomhederne i sektoren er steget til 32,5% i 2003 mod niveauet 27-28% i 2001 og Kapitalens andel af balancesummen udbygges dermed i takt med øget indtjening og nedbringelse af gældsandelen. Udviklingen inden for hovedaktiviteterne følger tendensen fra tidligere år. Byggevirksomhederne ligger et niveau lavere end både anlægs- og anden entreprenørvirksomhed. Med udgangspunkt i byggevirksomhedernes repræsentativitet i analysen ses det, at fremgangen fra 23,4% i 2002 til 27,3% i 2003 er bærende for den samlede fremgang i soliditetsgraden. Fremgangen i specielt byggevirksomhedernes soliditetsgrad er positiv, da en soliditetsgrad på 27,3% godt kan udbygges yderligere de kommende år. En kapitalandel på 35-45% er mere passende i denne type af virksomhed. Her skal det dog tilføjes, at mange virksomheder er struktureret med både holding- og driftsselskaber, hvor driftsselskabet ofte kun har den absolut nødvendige kapital, som så understøttes af holdingselskabets kapitalapparat, hvis det er nødvendigt. Det er primært driftsselskaber, der indgår i analysegrundlaget. Trods anlægsvirksomhedernes negative indtjening i 2003 fastholdes en høj soliditetsgrad på 40,7% i 2003 mod 42,3% i Kravene om delvis egenfinansiering af de store investeringer i driftsmateriel er fortsat gældende, hvorfor netop en høj soliditetsgrad er påkrævet for at kunne råde over tilstrækkeligt materiel. Ud fra omsætningsstørrelsen kan man konstatere, at de mindre og mellemstore virksomheder forringer deres soliditetsgrad marginalt, mens de større virksomheder har fremgang til hele 33,7% i Udviklingen i de underliggende faggrupper viser bl.a.: 2 De mindre anlægsvirksomheder (0-15 mio. kr.) fastholder en soliditetsgrad på 40,7% i 2003, mens de mindre tømrervirksomheder kun opnår 22,4% i gennemsnit. Dertil kommer, at mindre industrivirksomheder konsolideres med 16,4% og dermed ligger under gennemsnittet på 26,0% for alle mindre virksomheder i De mellemstore gulvvirksomheder (15-75 mio. kr.) er med 21,6% i soliditetsgrad medvirkende til, at segmentet under ét går tilbage fra 33,8% i 2002 til 28,3% i På samme måde er de mellemstore tømrervirksomheders soliditetsgrad på 24,9% i den nedre ende af intervallet, hvorimod malerne med 29,5% og murerne med 29,6% trækker gennemsnittet op. 2 De store anlægs- og industrivirksomheder (>75 mio.kr.) er bærende for de største virksomheders stigning i soliditetsgraden i Soliditetsgraden løftes til et gennemsnit på 33,7% i 2003 mod 27,0% i Koncern- og kapitalstruktur har selvsagt indflydelse på nøgletallet, men det må også antages, at årets positive driftsresultat er anvendt til konsolidering og dermed udbygning af egenkapitalen i de fleste større driftsselskaber. Når man analysere virksomhederne efter deres geografisk markedsområde, går den tidligere uensartede udvikling igen. Virksomhederne øst for Storebælt opnår en mindre fremgang i soliditetsgraden til 27,5% i 2003, hvor de vestligt beliggende virksomheder modsat går tilbage fra 32,2% i 2002 til 26,5% i Dermed tilnærmede soliditetsgraden mellem landsdelene sig hinanden i At de landsdækkende virksomheder øger soliditetsgraden fra 28,2% i 2002 til 34,5% i 2003 bekræfter en positiv udvikling i Der ses en forbedret indtjening, nedbringelse af gældsandelen samt udbygning af arbejdskapitalen. Sammenfattende for alle disse væsentlige nøgletal for såvel drift som balance kan det udledes, at entreprenør- og byggevirksomheder med stor omsætningsvolumen oplevede den bedste nøgletalsmæssige udvikling i længere tid i Forbedringen af nøgletallene er imponerende i betragtning af det vigende marked i analyseperioden, hvor den øgede konkurrence om færre opgaver har været dominerende. I lighed med tidligere år er det vigtigt at understrege, at alle nøgletal skal vurderes i forhold til virksomhedernes forskellige indtjeningsforhold og kapitalstruktur, herunder valg af aktivsammensætning og fremmedfinansiering. Det gør selvsagt, at sammenligningerne i dette afsnit ikke skal overfortolkes, men alligevel giver en valid indikation af indtjeningsudviklingen på de forskellige markeder og fag. ± 18

19 2 Virksomhedernes økonomiske stilling I de hidtidige afsnit er sektorens indtjening, balanceudvikling og nøgletal blevet vurderet med udgangspunkt i gennemsnitbetragtninger for enten hele sektoren eller for forskellige kategorier af virksomheder alt efter primære marked, fag eller omsætningsstørrelse. De hidtil foretagne analyser giver ud fra gennemsnitsbetragtninger nogle klare indikationer af udviklingen og niveauet for sektorens rentabilitet. Gennemsnitsbetragtninger fanger dog ikke alle underliggende tendenser i udviklingen i virksomhedernes økonomiske situation. For eksempel kan de hidtidige analyseresultater godt pege på, at bygge- og anlægsvirksomhederne samlet set har gjort det indtjeningsmæssigt bedre eller dårligere, uden at flertallet af virksomhederne reelt har oplevet denne udvikling i indtjeningen. Situationen kan opstå, hvis en lille gruppe af virksomheder gør det enten meget bedre eller dårligere, eller hvis de meget omsætningstunge virksomheder går i samme retning. VIRKSOMHEDER I EN UTILFREDSSTILLENDE SITUATION Sammenligningstal 2001* (Andel i %) 2002 (Andel i %) 2003 (Andel i %) Overskudsgrad under 3% 29,1 % 37,9 % 38,9 % Afkastningsgrad under 8% 26,3 % 37,5 % 40,0 % Solitditetsgrad under 10% 18,9 % 17,0 % 19,8 % Sikkerhedsmargin under 5% 16,1 % 23,7 % 25,1 % * Alene BYG-tal er anvendt Derfor er der i de følgende afsnit fokuseret på rentabilitetsudviklingen og nøgletallene for virksomhederne på individuelt niveau. Hver enkelt virksomheds nøgletal vejer således lige tungt i resultaterne i de kommende afsnit om spredningen i virksomhedernes indtjening og deres økonomiske stilling. Andelen af virksomheder i utilfredsstillende situation stiger fortsat Der kan teoretisk opstilles krav til et minimumsniveau for de centrale nøgletal i virksomhedernes regnskaber, for at drift og balancesammensætning kan betegnes som tilfredsstillende. I tabellen virksomheder i utilfredsstillende økonomisk situation er disse minimumskrav opstillet, og andelen af de deltagende virksomheder i stikprøven, der ikke opfylder kravene til det givne nøgletal, er fordelt. Det kan her konstateres, at andelen af virksomheder i en utilfredsstillende situation stiger fra 2002 til 2003 ud fra et regnskabsmæssigt teoretisk perspektiv. I øvrigt stiger andelen af virksomheder i en utilfredsstillende situation for andet år i træk, men sammenligningen i forhold til 2001 bygger dog på den usikkerhed, at der kun indgår virksomheder fra det tidligere BYG dette år. Holder man sig til udviklingen fra 2002 til 2003, ses det, at andelen af virksomheder, der ikke opnåede en overskudsgrad på over 3% i 2003, steg til 38,9% af virksomhederne mod 37,9% i I sig selv er det ikke overraskende, at en ganske stor andel af virksomhederne ligger med en overskudsgrad på under 3%, når den gennemsnitlige overskudsgrad ligger under det niveau, nemlig på 2,4% i Den skuffende udvikling med en højere procentandel af virksomhederne, der fra 2002 til 2003 ikke opfylder de teoretiske målkrav, går igen i målingen på de øvrige centrale nøgletal. 40% af virksomhederne har i 2003 en afkastningsgrad på under 8% mod 37,5% i 2002, mens andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin under 5% steg til 25,1% fra 23,7% i Sidst, men ikke mindst, er den tidligere noterede fremgang i virksomhedernes konsolideringsevne i årene 2001 til 2002 også vendt rundt i løbet af Således har 19,8% af virksomhederne en soliditetsgrad på under 10% mod 17,0% i Sammenfattende er det billedet, at ser man på de enkelte virksomheder og deres regnskabstal hver for sig, så har en større andel oplevet en tilbagegang i den økonomiske situation, målt på de teoretiske resultatkrav. Således underbygger analysen i dette afsnit konstateringen fra afsnittet nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og marked om, at det især er virksomheder med en vis volumen i omsætningen, der har opnået en resultatmæssig forbedring i Når de gennemsnitlige tal for sektoren viser en forbedring fra 2002 til 2003 på stort set alle centrale nøgletal, og at der tjenes mere pr. omsat krone på sektorniveau, skyldes det især en resultatmæssig fremgang hos de store byggevirksomheder. Fortsat flere virksomheder i kritisk økonomisk situation Bliver virksomhederne inddelt i fire kategorier efter kriterierne solvent/overskud, solvent/underskud, ikke solvent/overskud og ikke solvent/underskud, sådan som det er illustreret i figuren på næste side, konstaterer vi en noget uensartet udvikling. Analysen viser, at 76,2% af virksomhederne i 2003 var i den positive situation, at de var solvente, og at driften samtidig gav overskud. Det er en stigning set i forhold til regnskabsåret 2002, hvor niveauet lå på 75,6%. Ovenstående positive udvikling skæmmes dog af, at kategorien af virksomheder i en særligt vanskelig situation (driften giver underskud og de er ikke solvente) ligeledes stiger, nemlig fra 2,2% i 2002 til 3,0% i Andelen af virksomheder i de to øvrige kategorier falder i forhold til

20 Delanalysen peger på især to ting: 2 Selvom de gennemsnitlige centrale nøgletal for sektoren er forbedret fra 2002 til 2003, er der fortsat en stor gruppe af virksomheder, der har underskud på driften. I 2002 var denne andel af virksomheder på 16,4% af de deltagende virksomheder. I 2003 er denne andel steget til 16,8%. Udviklingen understreger, at selvom den gennemsnitlige indtjening for bygge- og anlægssektoren samlet set er forbedret, så er konkurrencen fortsat meget hård. 2 Andelen af virksomheder i en teoretisk kritisk økonomisk situation, hvor de har driftsunderskud og samtidig ikke er solvente, er stigende, nemlig fra 2,2% i 2002 til 3,0% i Det kan være tegn på, at et udskillelsessløb er i gang på en række af delmarkederne i sektoren, og at en række af byggeog anlægsvirksomhederne skal vurdere strategien for, hvor på markedet de skal befinde sig. Visse delmarkeder har måske ganske enkelt for mange aktører, og konkurrencen bliver derfor for hård. Dermed kan et udskillelsesløb i stil med det, der tales om inden for landbruget, være i gang. Det er dog endnu for tidligt at drage nogle håndfaste konklusioner herom alene ud fra udviklingen fra 2002 til 2003, men tendensen bør følges ,1% 78,3% Solvente virksomheder 14,2% 75,6% Solvente virksomheder 1,3% 8,3% Insolvente virksomheder 2,2% 8,0% Insolvente virksomheder Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud ,8% 76,2% Solvente virksomheder 3,0% 7,0% Insolvente virksomheder Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud ± 20