Regnskabsanalyse 2004

Transkript

1 Regnskabsanalyse 2004

2 Regnskabsanalyse 2004 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks København K Telefon: Telefax: Forsidefoto: Simon Ladefoged Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: Accello 100 g mat / omslag: 170 g mat Tryk: December 2004 Oplag: ISSN: (Papirform) ISSN: (Online)

3 2 Indhold 2 4 Forord og oversigtstabel 2 5 Hovedtendenser i analysen 2 6 Driftsanalyse 7 Nøgletalsanalyse af driftsposter 2 9 Balanceanalyse 11 Nøgletalsanalyse af balanceposter 2 12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 2 14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 14 Dækningsgrad 15 Resultat af ordinær drift før skat 16 Forrentning af egenkapitalen 18 Soliditetsgrad 2 19 Virksomhedernes økonomiske stilling 2 21 Spredningsanalyse for regnskabsåret Spredningen på overskudsgraden 22 Spredningen på afkastningsgraden 23 Spredningen på sikkerhedsmargin 24 Spredningen på soliditetsgrad 2 25 Faganalyse 25 Faganalyse af byggeentreprenører 27 Faganalyse af tømrer-/ snedkervirksomheder 29 Faganalyse af murervirksomheder 2 31 Analysegrundlag og metode 2 32 Bilag 32 Fagtabel for anlægsentreprenører 33 Fagtabel for industrivirksomheder 34 Fagtabel for maler- og gulvfaget 35 Nøgletalsforklaring

4 2 Forord Dansk Byggeri præsenterer hermed sin anden regnskabsanalyse efter fusionen den 1. januar Regnskabsanalysen 2004 belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold, primært for kalenderåret En række virksomheder med forskudt regnskabsår deltager dog også med regnskaber, der dækker første halvår af Til den årlige regnskabsanalyse for bygge- og anlægssektoren er der udarbejdet en fælles platform for opstilling og kommunikation af de regnskabsoplysninger, der bruges i analysen. De deltagende virksomheder har fået et spørgerskema og har svaret herpå. Dansk Byggeri har valgt at videreføre sidste års modelform for regnskabsanalysen med enkelte mindre tilpasninger, således at kontinuiteten bevares. Regnskabsanalysen består dels af denne samlede analyse for alle medvirkende virksomheder og dels af delanalyser af markeder og fag, som er baseret på de indsendte spørgeskemaer, og som viser de enkelte virksomheders egne resultater i forhold til branchens samlede resultater. Analysen er sendt til de virksomheder, der deltog, i oktober Antallet af deltagere har i år været 630 mod 536 deltagere i 2002/2003. Omsætningen for deltagerne er 42,7 mia. kr., hvilket svarer til 29% af den bygge- og anlægsmæssige omsætning i Danmark i På den baggrund må hovedtendenserne i analysen antages at være repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Derimod må der tilrådes forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser for mindre grupper af virksomheder. Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller stud.polit. Maria Hyldahl. December 2004 Dansk Byggeri OVERSIGTSTABEL Sammenligningstal Dækningsgrad 13,8 13,6 15,6 Overskudsgrad 0,9 2,1 2,4 Afkastningsgrad 2,0 5,9 6,3 Sikkerhedsmargin 6,1 6,4 14,2 Forrentning af egenkapital 5,2 5,5 11,9 Soliditetsgrad 27,0 28,1 32,5 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 118,0 120,8 124,1 Kredittider - debitorer 76,1* 52,3 58,0 Kredittider - kreditorer 55,0* 100,3 97,5 * Alene BYG-tal anvendt ± 4

5 2 Hovedtendenser i analysen 2 I et marked med vigende aktivitet lykkedes det samlet set bygge- og anlægsvirksomhederne at hæve indtjeningen i kalenderåret Det er dog langt fra alle virksomheder i bygge- og anlægssektoren der sidste år formåede at forbedre indtjeningen i et stærkt omkostningsfokuseret marked. De mindre og mellemstore byggevirksomheder forbedrede gennemsnitlig ikke de central nøgletal i analyseperioden. 2 Regnskabsanalysen 2004 indikerer fremgang i indtjeningen, der tilvejebringes ved et fald i de direkte produktionsomkostninger, hvor materialeomkostningerne er reduceret markant. De senere års struktur og volumentilpasninger kan nu for alvor ses på bundlinien, hvor resultatet af ordinær drift forbedres fra 0,8% i 2002 til 2,2% i Det faldende renteniveau i analyseperioden har påvirket byggeog anlægsvirksomhedernes indtjening på bundlinien positivt, idet finansieringsomkostningerne var faldende. En stigning i niveauet for afskrivninger fra 2,0% i 2002 til 2,2% i 2003 indikerer samtidig, at den faldende finansieringsrente i kalenderåret har påvirket investeringslysten positivt. 2 De største byggevirksomheder viser en forbedret drift over hele linien. Det betyder, at hele sektorens gennemsnitlige dækningsgrad blev på 15,6% i 2003 mod 13,6% i Bedringen i dækningsgraden tilvejebringes ved et signifikant fald i materialeomkostningerne blandt de deltagende virksomheder, mens lønomkostningerne samtidig kun stiger behersket. I tråd med tidligere år ses en stigning i andre produktionsomkostninger, hvilket indikerer en fortsat øget brug af underleverandører og lejet materiel fra de lidt større virksomheder. 2 Der ses en mere moderat stigning i indtjeningsbidraget fra 4,1% i 2002 til 4,6% i Fremgangen i indtjeningsbidraget begrænses af, at kapacitetsomkostningerne i 2003 stiger til i gennemsnit 11,0% af nettoomsætningen mod et niveau på 9,5% i Samlet set peger Balanceanalysen på en lidt mindre likvid situation for virksomhederne ved udgangen af Dette skyldes øgede bindinger i anlægsaktiver og igangværende arbejder. Til gengæld er kapitalgrundlaget udbygget ved en nedbringelse af varekreditorer. Overordnet set er virksomhedernes likviditetsberedskab stadig på et fornuftigt niveau ved udgangen af En positiv udvikling i analysen er, at risk/reward-forholdet er blevet forbedret betydeligt i 2003 vel og mærke fra et ganske utilfredsstillende niveau i de tidligere år. Der er stadig en del at arbejde med, men bygge- og anlægssektorens virksomheder fremstår efter 2003 veltrimmede. Det forventes således at virksomhederne vil kunne udnytte den observerede opgang i dansk økonomis konjunkturer i 2004, og derved øge indtjeningen yderligere. 2 Analyse af omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde viser ganske positivt, at bygge- og anlægsvirksomhederne igen begyndte at tjene på deres udlandsaktiviteter, og at indtjeningen i 2003 nærmer sig niveauet for indtjeningen på andre indenlandske delmarkeder. Endvidere indikeres en bedre indtjening på offentligt og støttet byggeri, mens indtjening på privat byggeri gik tilbage. 2 Delanalyse af virksomhedernes økonomiske stilling viser, at bedringen i sektorens gennemsnitlige indtjening desværre ikke har slået igennem i form af en generel bedring af virksomhedernes økonomiske situation. Faktisk peger analysen i dette afsnit på, at stadig flere virksomheder havner i en situation, hvor driften har givet underskud, og at de er insolvente. Denne andel af virksomhederne stiger fra 2,2% af stikprøven i 2002 til 3% i Analysen af indtjeningen på omsætningsstørrelse viser, at det især er de større byggevirksomheder med en stor omsætningsvolume, der i 2003 forbedrede indtjeningen. Derimod har de mindre (0 15 mio. kr.) og mellemstore virksomheder (15 75 mio. kr.) sværere ved at holde niveauet fra 2002 til Således går indtjeningen hos de mindre og mellemstore fagentreprenører i tømrer -og snedkerfaget tilbage. Samme tendens ses i murerfaget. ± 5

6 2 Driftsanalyse Kommentarer til driftsposter Analysen af resultatopgørelsen er baseret på de indrapporterede tal for årene 2003 og 2002 samt sammenlagt materiale fra år Dette giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af udviklingen i driften for bygge- og anlægsbranchen. Driftsanalysen er baseret på totaler for alle virksomhederne, hvorfor de største bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark er sammenlagt med virksomheder, der omsætningsmæssigt er væsentligt mindre virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer). Dette påvirker naturligvis udviklingen i alle talstørrelser og derved nøgletallene i analysen. DRIFTSANALYSE Sammenligningstal (mio.kr.)* %-andel (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel Omsætning , , ,0 - Direkte produktionsomkostninger , , ,4 = Dækningsbidrag , , ,6 - Samlede kapacitetsomkostninger , , ,0 = Indtjeningsbidrag , , ,6 - Af- og nedskrivninger , , ,2 = Resultat før renter 437 0, , ,4 + Finansielle indtægter 48 0, , ,6 - Finansielle udgifter -91-0, , ,8 = Resultat af ordinær drift 394 0, , ,2 * kun entreprenørmæssig aktivitet Fremgang i dækningsbidraget Efter en treårig periode med et stabilt dækningsbidrag på 12-13% af omsætningen har virksomhederne under ét formået at øge niveauet i Dækningsbidraget realiseres med 15,6% svarende til en forbedring på 2,0 procentpoint i forhold til Forbedringen af dækningsgraden er ganske imponerende, da den skal ses i lyset af den fortsatte konjunkturafmatning i bygge- og anlægsaktiviteten i Den gennemsnitlige forbedring af dækningsbidraget for hele sektoren hviler da også på en varierende udvikling hos virksomhederne på de forskellige fag og markeder i sektoren. Overordnet skyldes bedringen i indtjeningen, at de mindre og mellemstore byggevirksomheder har formået at fastholde en fornuftig indtjening ved bl.a. nybygninger og renovering af privatboliger, mens de større virksomheder har været i stand til at løfte dækningsbidraget ved at koncentrere sig om deres kernekompetencer, fx byggeri af domiciler og støttede boliger....men stigende andel af kapacitetsomkostninger Indtjeningsbidraget er moderat stigende fra 4,1% i 2002 til 4,6% i Dette kan henføres til kapacitetsomkostningerne, der er forøget fra 9,5% i 2002 til 11,0% i 2003, hvilket begrænser den samlede fremgang i indtjeningsbidraget. Virksomhedernes forskellige opgørelsesmetoder af henholdsvis direkte produktionsomkostninger og kapacitetsomkostninger giver en forskydning i opgørelsen af de enkelte bidrag. Derfor er det vigtigt at fokusere på fremgangen i indtjeningsbidraget, hvor alle omkostningsarter på den primære drift er medregnet. Den fortsatte fremgang i indtjeningsbidraget gennem de senere år skal også ses på baggrund af, at mange bygge- og anlægsvirksomheder i de senere år har været igennem omstruktureringer og tilpasninger. Dette udmønter sig nu i økonomisk gevinst. Andelen af af- og nedskrivninger er øget marginalt til 2,2% i 2003 mod 2,0% i 2002, hvilket bl.a. kan henføres til øgede investeringer i form af stigende materielle anlægsaktiver i At afskrivninger er stigende kan forklares med, at der efter det svage investeringsniveau i 2002 har været et vist behov for nyinvesteringer. Derudover har rentefaldet og de dermed mere favorable finansieringsmuligheder - formentlig også fremrykket en del investeringer. Trods øgede af- og nedskrivninger fastholdes fremgangen i indtjeningen, således at resultat før renter realiseres med 2,4% i 2003 mod 2,1% i Færre renteudgifter forbedrer resultatet Da renteudgifterne falder fra 1,8% af nettoomsætningen i 2002 til 0,8% i 2003, påvirkes resultatet af ordinær drift positivt, ved at virksomhedernes samlede resultat forbedres fra 0,8% af omsætningen i 2002 til 2,2% i Grundlaget for denne mere end fordobling af resultatet skal dels søges i den generelt forbedrede indtjening, dels i nedgangen i de samlede finansielle udgifter, hvor virksomhederne tidligere har været ramt af kurstab på værdipapirer og kapitalinteresser. Det fortsat lave renteniveau i Danmark har i 2003 naturligvis også gavnet virksomhedernes indtjening, hvor mange bygge- og anlægsvirksomheder har kunnet finansiere lånebehovet billigere og dermed nedbringe de tilhørende renteudgifter. 6

7 Nøgletalsanalyse af driftsposter Nedenstående nøgletal er væsentlige at se nærmere på, når udviklingen i driftsposterne skal analyseres og efterfølgende sammenkædes med udviklingen i sektorens balanceposter. NØGLETALSANALYSE AF DRIFTSPOSTER Sammenligningstal Dækningsgrad 13,8 13,6 15,6 Overskudsgrad 0,9 2,1 2,4 Afkastningsgrad 2,0 5,9 6,3 Sikkerhedsmargin 6,1 6,4 14,2 Dækningsgraden stiger i 2003 ved faldende materialeanvendelse Dækningsgraden (dækningsbidraget i procent af omsætning) er steget til 15,6% i 2003 fra 13,6% i 2002 og danner dermed grundlag for en bedre indtjening i bygge- og anlægsbranchen under ét i Når man analyserer udviklingen i dækningsgraden, er det nødvendigt at dekomponere de direkte produktionsomkostninger. De direkte produktionsomkostninger, som primært består af lønninger i produktionen, materialeomkostninger samt køb af fremmede ydelser hos underleverandører m.v., udgør hele 84,4% af nettoomsætningen i sektoren. Styringen af de variable omkostninger er således en meget væsentlig disciplin, hvis målet om en rentabel drift i bygge- og anlægsvirksomheder skal realiseres. Ved en detailanalyse af den procentvise fordeling af omkostningsposterne ses en mindre stigning i lønomkostningerne fra 17,6% af nettoomsætningen i 2002 til 19,4% i På samme måde stiger køb af fremmede ydelser fra 28,2% i 2002 til 29,0% i 2003, mens materialeomkostningerne er reduceret fra 40,6% i 2002 til 36,0% i Et fald i materialeomkostningerne er dermed drivkraften i den forbedrede dækningsgrad på netto 2,0 procentpoint (fra 13,6% til 15,6%). Sammenlignet med de sidste års udvikling giver analysen indikationer af en mindre ændring i adfærden i forholdet mellem de direkte produktionsomkostninger. Tidligere års regnskabsanalyser har peget på effektivitetsforbedringer mht. lønomkostningerne, men analysen i år viser øget timeanvendelse i den direkte produktion og dermed højere lønomkostninger. Omvendt er tidligere års tendens til en stigende materialeandel af nettoomsætningen afløst af et betydeligt fald i Disse udsving skal ikke overfortolkes, idet de underliggende registreringsmuligheder ikke altid giver et 100% retvisende billede af udviklingen. Alligevel giver de dog en indikation af den overordnede sammensætning af produktionsomkostningerne. Der vil ofte være mange og forskelligt rettede faktorer, som påvirker den endelige opgørelse af de enkelte omkostningstyper. De realiserede tal i dette års regnskabsanalyse giver udtryk for en mere effektiv styring af opgaverne med færre materialeomkostninger, som igen kan henføres til fx mindre spild, bedre indkøbspriser eller ændrede produktmiks. Tager man de markedsforandringer, som bygge- og anlægssektoren undergik i analyseperioden (2003) i betragtning, kan sammensætningen af omsætningen også meget vel være ændret for flere virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik peger således på, at erhvervs- og domicilbyggeriet faldt markant, mens boligbyggeriet og renoveringsopgaverne blev intensiveret. Disse ændringer i markedsforholdene kan have bidraget til ændringen i forholdet mellem lønomkostninger og materialeomkostninger i Stabilt stigende overskudsgrad Overskudsgraden (resultatet før renter i procent af omsætningen) er fortsat forbedret i 2003 til 2,4% mod henholdsvis 2,1% i 2002 og 0,9% i Dette skal ses som et resultat af bedre indtjeningsbidrag, og en mindre stigning i afskrivningerne fra 2002 til Det er naturligvis positivt, at overskudsgraden i branchen er stigende. Alligevel må niveauet på 2,4% stadig betegnes som mindre tilfredsstillende for bygge- og anlægsbranchen som helhed. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at årene 2001 og 2002 var påvirket af underskud blandt branchen største aktører. Selvom årets fremgang isoleret set er glædelig, kommer forbedringen som udgangspunkt fra et lavt niveau. Risk/Reward-forholdet marginalt forbedret, men ikke tilfredsstillende Ligesom andre brancher bør bygge- og anlægsvirksomhederne foretage en måling og vurdering af deres virksomheders indtjening i forhold til den erhvervsrisiko, der naturligt knytter sig til ansvaret for udførelse af bygge- og anlægsopgaverne i forskellige projekter. Når man vurderer driftsrisikoen for bygge- og anlægsvirksomheder, bliver det tydeligt, at hovedparten af aktiviteterne forløber med en fornuftig eller i hvert fald positiv - indtjening til følge. Historien viser desværre også, at det kan blive temmelig dyrt, når virksomhederne løber ind i fejlslagne projekter. Et fejlslagent projekt kan i princippet reducere indtjeningen ganske betydeligt for hele året, selvom projektet kun udgør en del af virksomhedens omsætning. Under mere gunstige omstændigheder og knap så hård konkurrence ville underskud på sådanne projekter kunne absorberes i virksomhedernes øvrige overskud ("gynger og karruseller") og dermed ikke få betydelig indflydelse på virksomhedernes samlede indtjening og status. På en række af delmarkederne i bygge- og anlægssektoren er konkurrencen imidlertid så hård, at det ikke er muligt at opbygge en margin i fortjenesten til uforudsete hændelser. Den løbende drift levner således ikke mulighed for at lave "indtjeningsbuffere" til at imødegå tab på fejlslagne projekter, hvilket er medvirkende til, at overskudsgraden fortsat ikke er på et tilfredsstillende niveau. Heldigvis indikerer regnskabsanalysen 2004, at en stadig stigende andel af virksomhederne kan levere økonomiske resultater, som giver et fornuftigt Risk/Reward-forhold, og som tåler sammenligning med andre brancher. De følgende delanalyser af segmenter på omsætning og markedsområder giver et mere nuanceret billede heraf. Afkast af de indskudte aktiver i fremgang Afkastningsgraden (resultatet før renter + renteindtægter i forhold til aktiver i alt) er også i fremgang i Afkastningsgraden realiseres på niveauet 6,3% mod 5,9% i 2002 og 2,0% i Kombinationen af forbedret indtjening og en mindre stigning i aktivmassen er bærende for udviklingen, hvor den positive udvikling i driften naturligvis er væsentlig for stigningen i afkastningsgraden. 7

8 Ved sammenligning med andre brancher skal det bemærkes, at dele af entreprenørbranchen er kendetegnet ved at være meget aktiv-tung (fx entreprenør- og anlægsfagene). Det betyder, at det kræver mange aktiver at udføre bygge- og anlægsaktiviteter, herunder primært investering i store og dyre maskiner og materiel. Margin til imødegåelse af tab forøget i 2003 Sikkerhedsmargin (omsætningsændringen ved ordinært driftsresultat på 0 kr.) er udbygget væsentligt i 2003, nemlig til 14,2% mod tidligere års niveau på omkring 6%. Igen kan det ses, at den forbedrede driftsindtjening påvirker nøgletallet, som udtrykker hvor meget virksomhedernes omsætning kan tåle at falde, førend driften giver underskud. Driftsnøgletallene i fornuftig udvikling Sammenfattende for analysen af de væsentligste nøgletal, der vedrører driftsposterne, kan det konstateres, at den positive fremgang i dækningsbidraget er grundlaget for en fornuftig udvikling, hvilket de fleste nøgletal i analysen også understøtter. Overordnet set har virksomhederne formået at skabe et ordinært resultat på 944 mio. kr. ud af en omsætning på 42,7 mia. kr. I forhold til de første år af det nye årtusinde er indtjeningen altså på vej i en positiv retning. Der er stadig et misforhold mellem risiko og kapitalbinding, men dette forhold er også ved at blive forbedret. Dette understøttes af de efterfølgende delanalyser, hvor flere segmenter af virksomheder har fået trimmet driften mod bedre indtjening. I lighed med tidligere år skal det påpeges, at de relativt store virksomheders markante repræsentativitet i driftsanalysen i udstrakt grad præger de enkelte nøgletal. Dog er de generelle udviklingstendenser i driftsposterne hovedsagligt kendetegnende for den overvejende andel af de medvirkende virksomheder. ± 8

9 2 Balanceanalyse Dette afsnit søger at sammenholde udviklingen i den procentvise fordeling og sammensætning af balanceposterne med tilsvarende tal fra 2001 og Sammenligningstal og procenter for år 2001 er baseret på en sammenlægning af talmateriale fra databaserne bag rapporter i de to "gamle" organisationer Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere, hvorfor sammendrag og beregninger af enkeltposter har været nødvendige for at opnå et validt sammenligningsgrundlag i forhold til de samlede tal for år BALANCEANALYSE Aktiver Balancetal (mio.kr.) Procent-fordeling Immaterielle anlægsaktiver ,6 1,8 2,9 Materielle anlægsaktiver ,8 23,0 23,5 Finansielle anlægsaktiver ,3 7,1 8,6 Anlægsaktiver i alt ,7 31,9 35,1 Varebeholdninger ,5 11,7 11,4 Igangværende arbejder ,2 51,4 50,1 - Acontobetalinger ,2-49,7-46,3 Tilgodehavender fra salg ,6 30,5 29,6 Andre tilgodehavender ,8 9,3 Værdipapirer ,6 1,8 Likvide beholdninger ,8 9,0 Øvrige aktiver ,2 24,2 20,1 Omsætningsaktiver i alt ,3 68,1 64,9 Aktiver i alt ,0 100,0 100,0 Passiver Egenkapital ,0 28,1 32,5 Hensættelser ,7 7,2 5,9 Langfristet gæld ,2 8,3 9,3 Kortfristet gæld ,6 31,2 32,2 Varekreditorer ,5 25,2 20,1 Gæld i alt ,3 64,7 61,6 Passiver i alt ,0 100,0 100,0 Anlægsaktivernes andel er stigende Den tidligere tendens, hvor anlægsaktiverne har udgjort en faldende andel af de samlede aktiver, er vendt i 2003 med en fremgang til 35,1%. Dette svarer til 7,2 mia. kr. af en samlet balancesum på 20,6 mia. kr. Udviklingen i de underliggende anlægsaktiver viser en mindre fremgang i alle kategorier med vægt på finansielle anlægsaktiver, som er steget fra 4,3% i 2001 til hele 8,6% i Den øgede andel af finansielle anlægsaktiver kan bl.a. henføres til de øgede kapitalandele i dattervirksomheder, som ses ved en stigende andel af mindre koncernstrukturer med indirekte og direkte ejerandele. I lighed med tidligere år udgør især materielle anlægsaktiver fortsat en væsentlig del af de driftsafhængige aktiver, som er nødvendige for at kunne udføre bygge- og anlægsaktiviteterne i praksis. Udviklingen her indikerer en fortsat betydelig anvendelse af eget driftsmateriel i udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed. Virksomhederne har til trods for øgede afskrivninger i 2003 forøget deres andel af materielle anlægsaktiver marginalt, dvs. maskiner m.v., fra 23,0% af alle aktiver i 2002 til 23,5% i 2003, hvorfor nettotilgangen af aktiver har været stigende i løbet af året. Der kan være mange forklaringer på ændringerne, men det lave renteniveau har antagelig påvirket virksomhedernes lyst til at købe nyere driftsmateriel. Derudover er der de stadigt flere finansieringstyper, som gør det attraktivt for virksomhederne at købe materiel. 9

10 Fortsat fald i varebeholdninger Varebeholdningerne blev marginalt reduceret i 2003 til 11,4% af balancesummen mod 11,7% i Dermed fortsætter den faldende tendens, hvilket giver besparelser i form af mindre pengebinding i varebeholdning og mindre usikkerhed om kuranthed. Over det seneste årti er varebeholdningerne gradvist reduceret, hvilket vidner om en bevidst styring af området, herunder fokus på kapitalbinding og finansieringsudgifter. At varebeholdninger er en noget sammensat størrelse i bygge- og anlægsbranchen belyses af de underliggende tal for virksomhederne, hvor de mindre bygge- og anlægsvirksomheder ofte har traditionelle lagre af materialer og produkter, mens de større entreprenørvirksomheder også har omsætningsejendomme. Tendensen er dog fortsat, at de større entreprenørvirksomheder af hensyn til risiko og øget likviditetsbinding reducerer eget byggeri ved at etablere finansielle konstruktioner med bl.a. pensionsfonde og projektfirmaer inden for ejendomsinvesteringer, inden byggerier påbegyndes. Stigende nettobinding i igangværende arbejde Forholdet mellem virksomhedernes igangværende arbejde og tilhørende acontobetalinger er marginalt forværret i 2003, hvor nettoigangværende arbejder er forøget til 3,8% (50,1%-46,3%). Dette svarer til 794 mio. kr. ud af en balancesum på 20,6 mia. kr. Dermed brydes de tidligere års tendens til en stadigt strammere og bedre økonomisk styring af området, hvor bygge- og anlægsvirksomhederne fortsat er blevet bedre til at få dækket alle igangværende arbejder med tilstrækkelige acontobetalinger fra kunderne. Den øgede binding kan skyldes flere ting; fx periodiseringer omkring årsafslutning og projekternes forløb i forhold til, hvornår entreprenørerne kan acontofakturere i henhold til kontraktlige tidsterminer m.v. Overordnet set har de fleste virksomheder fortsat en god likviditetsmæssig styring i forhold til projekternes færdiggørelsesforløb, som også understøttes af underliggende udviklinger inden for de enkelte markeds- og størrelsessegmenter. Branchen har i de senere år anvendt betydelige ressourcer på dette kerneområde, hvilket også ses af tidligere nøgletal. Fortsat mindre pengebinding i tilgodehavende fra salg Tilgodehavender fra kunder er reduceret til 29,6% i 2003 og følger dermed tendensen fra tidligere år, hvor fortsat færre midler har været bundet i tilgodehavender fra salg. Der kan være flere faktorer bag denne positive udvikling, men primært kan det føres tilbage til virksomhedernes øgede fokusering på debitor- og likviditetsstyring. Dette har i mange år været et væsentligt tema i driften af bygge- og anlægsvirksomhed. Netop de betydelige kontraktsummer og tidsmæssige forløb gør, at virksomhederne på alle niveauer bør anvende ressourcer på dette område. Jo kortere tid virksomhedernes tilgodehavende ligger hos kunden, jo mere minimerer man risikoen for tab (hvis kunden mister betalingsevnen) og virksomhedens renteudgifter ved finansieringen af den fortsatte drift. Mindre likvide beholdninger i 2003 I takt med de øgede investeringer i anlægsaktiver i 2003 har virksomhederne reduceret deres likvide beholdning og værdipapirer i 2003, således at de øvrige aktiver udgør 20,1% i 2003 mod 24,2% i Dog er de likvide midler m.v. stadig på et fornuftigt niveau i forhold til et rimeligt likvidt beredskab. Dertil kommer, at virksomhederne skal foretage de anlægsinvesteringer m.v., som er nødvendige for at drive en bygge- og anlægsvirksomhed på en efficient måde. Reduceringen af de likvide beholdninger kan også kædes sammen med, at de fleste virksomheder har rentebærende finansieringsgæld, og at de tilstræber at anvende overskydende likviditet til nedbringelse af denne, hvorved de sparer rentebetalingerne. Øget kapitalgrundlag i 2003 Egenkapitalens andel af de samlede passiver er steget til 32,5% i 2003 mod 28,1% i 2002, og dermed fortsætter konsolideringen af virksomhedernes kapitalgrundlag gennemsnitlig set. Det indikerer, at de stigende resultater i 2003 er anvendt til konsolidering af virksomhederne, og at de dermed ikke er gået til fx udbytter til indehaverne. I forhold til at drive virksomhederne på en rentabel måde i den kommende periode er den øgede konsolidering en fordel. Soliditetsgraden udgør nu 32,5%, hvilket peger i retning af, at virksomhederne ønsker et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, der kan gøre dem mindre afhængige af fx bankfinansiering. Det skal dog fortsat påpeges, at udviklingen i egenkapitalen er en sammensat størrelse, idet virksomhedernes kapitalgrundlag er konstrueret forskelligt. Der er stor forskel på at drive et mindre enkeltmands firma, hvor stort set alt overskud hæves som løn, og at være et børsnoteret og udenlandsk ejet selskab, hvor udbytter og kapitaltilførsler påvirker egenkapitalen. Kortfristede gældsposter nedbragt yderligere i 2003 Som et resultat af det øgede kapitalgrundlag er de samlede gældsposters andel af passiverne yderligere reduceret i Kortfristet gæld er forøget marginalt fra 31,2% i 2002 til 32,2% i 2003, mens varekreditorerne er reduceret fra 25,2% i 2002 til 20,1% i Samlet set er de kortfristede gældsposter nedbragt yderligere, hvilket igen vidner om en tilpasset finansieringsstruktur, hvor virksomhederne ved at nedbringe gælden og øge kapitalgrundlaget tilpasser sig den forbedrede driftsaktivitet. Ligeledes har de faldende beholdninger af likvider og værdipapirer betydning for udviklingen i gældsposterne, idet overskudslikviditet anvendes til nedbringelse af den rentebærende gæld. Dette afspejler sig i lavere renteudgifter i 2003, hvor disse er reduceret til 0,8% af omsætningen mod 1,8% i 2002, jf. driftsanaslysen. ± 10

11 2 Nøgletalsanalyse af balanceposter Til brug for analyse af udviklingen balanceposterne imellem samt i de tilhørende driftsposter er følgende væsentlige nøgletal beregnet og kommenteret. NØGLETALSANALYSE AF BALANCEPOSTER Sammenligningstal Forrentning af egenkapital 5,2 5,5 11,9 Soliditetsgrad 27,0 28,1 32,5 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 118,0 120,8 124,1 Stigende forrentning af egenkapitalen Med udgangspunkt i et stabilt niveau omkring 5% i 2001 og 2002 er forrentningen af egenkapitalen steget markant i Forrentningen af egenkapitalen realiseres med 11,9% og understøtter den tilfredsstillende udvikling, som både drift og balance oplevede i Den markante fremgang i forrentningen af egenkapitalen er skabt ved et øget resultat på 944 mio. kr. i 2003 sat i forhold til en egenkapital på nominelt 6,7 mia. kr., som samlet set giver et fornuftigt samspil mellem indsatte kapitalressourcer og direkte afkast. I tidligere analyser har vi efterlyst en forbedring af forrentning af egenkapitalen. Dette for at afkastet skulle stå i relativt forhold til det kapitalapparat, som virksomhederne får stillet til rådighed af aktionærer og virksomhedsejere. I forhold til alternative investeringer skal forrentningen af egenkapitalen i princippet måles på lige fod med f.eks. investering i værdipapirer, alm. pengeplacering eller aktieinvestering i andre brancher. Det kan konkluderes, at risikopræmien for investering i bygge- og anlægsvirksomhed gennemsnitlig blev honoreret med en forrentning på 11,9% i Et afkast, der må betegnes som ganske tilfredsstillende ikke mindst i forhold til tidligere år. Der ligger mange forskelligartede hensyn bag de enkelte selskabers kapitalpolitik og niveauet for soliditeten i de målte selskaber, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte holdingstrukturer, hvor driftsselskabernes resultater ofte udloddes til moderselskaberne. Udbyttepolitikken kan ofte have til formål at konsolidere holdingselskabet eller nedbringe rentebærende gæld, som er opstået ved lån eller finansiering af andre aktivitetsområder. De personligt drevne virksomheder har ofte mere privatøkonomiske hensyn at tage i udbyttepolitikken, hvorfor egenkapitalens størrelse skal ses i sammenhæng med indtjening og udtræk til privatforbrug. Stadig god arbejdskapital Udviklingen i likviditetsgraden (arbejdskapitalen) har fortsat en positiv tendens. Likviditetsgraden realiseres på 124,1 i 2003 mod 120,8 året før. Denne mindre fremgang skyldes bl.a., at varekreditorerne er reduceret, og igangværende arbejder netto er øget. Et positivt nøgletal, dvs. over 100, vidner om, at virksomhederne har god arbejdskapital til udførelse af de forholdsvis likviditetskrævende bygge- og anlægsprojekter, hvor det er vigtig at have fremmed finansiering til rådighed. Ofte vil projekternes forløb være overlappende, hvilket i høj grad stiller krav til god fleksibilitet i arbejdskapitalen og likviditetsberedskabet. Sammenfattende for analysen af de enkelte balanceposter og nøgletal kan konstateres, at den positive udvikling i sammensætning og afkast er fortsat i Branchen har lagt vægt på øget soliditet og likviditet. Dermed fremstår branchen mere trimmet og klar til at udnytte de bedre konjunkturer i dansk økonomi. Det er tydeligt, at den positive udvikling i driftsresultaterne har afspejlet sig i balancen. Flere faktorer vidner om en fortsat tilpasning af aktiverne, samtidig med at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Den øgede konsolidering har medført reducering af gældsposterne under ét, hvilket ses som en god udvikling i virksomhedernes kapitalstruktur. I en tid, hvor der fokuseres meget på globalisering og mere konkurrenceprægede markeder, er det opmuntrende for bygge- og anlægsvirksomhederne, at balancens tilpasning og sammensætning stadig forbedres. Soliditetsgraden udbygges i 2003 Efter en årrække med et niveau på 27-28% steg soliditetsgraden til 32,5% i 2003, hvilket understøtter den fornuftige balanceudvikling, hvor gælden reduceres, og kapitalgrundlaget øges. ± 11

12 2 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde Dette afsnit af analysen er baseret på særskilte oplysninger fra virksomhederne om deres omsætning og indtjening inden for aktivitetsområder. Delanalysens formål er at dekomponere omsætning og dækningsbidrag med henblik på afdækning af udviklingstendenser inden for de aktivitetsområder, hvor entreprenørerne opererer. OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD PR. AKTIVITETSOMRÅDE Antal Omsætning (mio.kr.) Besvarelser med data Besvarelsesprocent af total 69,2% 57,8% Dækningsgrad % Omsætning (mio.kr.) * Delmarked I alt Gns. Gns. Gns. Udlandsaktivitet anlægsvirksomhed ,2 2,6 6,7 byggevirksomhed ,8 19,1 9,6 anden entreprenørvirksomhed ,6 12,0 24,4 8,7 31,6 9,3 Offentligt byggeri og støttet byggeri anlægsvirksomhed 20 18,0 15,6 19,3 byggevirksomhed ,8 10,4 10,6 anden entreprenørvirksomhed ,3 12,3 23,6 10,9 26,6 11,1 Privat byggeri anlægsvirksomhed 25 16,9 13,3 15,1 byggevirksomhed ,2 12,8 11,4 anden entreprenørvirksomhed ,3 14,0 31,6 15,0 26,6 11,6 Anlægsarbejde anlægsvirksomhed ,0 20,1 21,2 byggevirksomhed ,1 10,6 11,7 anden entreprenørvirksomhed ,2 14,5 21,8 15,4 21,1 15,0 Andet arbejde, f.eks reparation og vedligeholdelse samt byfornyelse anlægsvirksomhed 28 15,6 25,5 24,3 byggevirksomhed ,8 17,0 23,4 anden entreprenørvirksomhed ,0 20,0 31,6 19,9 43,6 27,1 I alt ,5 14,9 14,4 * alene tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser 12

13 Fremgang i dækningsgraden på udlandsaktiviteter i 2003 Samlet set opnår virksomhederne med udlandsaktivitet en fremgang fra 8,7% i 2002 til 12,0% i 2003 og nærmere sig dermed niveauet for de øvrige aktivitetsområder. Da dette område de senere år har været præget af meget lav eller direkte tabsgivende indtjening, er det positivt at udlandsaktiviteterne igen begynder at være rentable. Samtidig er omsætningen steget fra 986 mio.kr. i 2002 til mio.kr. i 2003, hvilket gør området mere betydende end tidligere og vidner om en relativ eksportfremgang for de medvirkende virksomheder. Ved analyse af de enkelte segmenter ses dog en uensartet udvikling for de enkelte virksomhedstyper. Anlægsvirksomhederne går frem fra 2,6% i 2002 til 11,2% i 2003, mens byggevirksomhederne går tilbage fra 19,1% i 2002 til 11,8% i Byggevirksomhederne har måttet notere en tilbagegang i indtjeningen, om end 11,8% stadig er rimeligt på udlandsaktiviteter. Anlægsvirksomhederne med udlandsaktivitet har derimod vendt den nærmest historisk lave dækningsgrad i 2002 til et rimeligt niveau i 2003, som vidner om, at disse virksomheder har strammet op på deres udlandsaktiviteter med et godt resultat til følge. Byggevirksomhederne øger indtjening på offentligt og støttet byggeri Offentligt og støttet byggeri går marginalt frem fra 10,9% i 2002 til 12,3% i Byggevirksomhedernes andel på 93% af den analyserede omsætning i denne analyse gør deres indtjening afgørende for udviklingen i indtjeningen på hele dette delmarked. Det er igen her positivt at se en svagt stigende dækningsgrad for byggevirksomhederne, som ellers i mange år har ligget lidt under de øvrige fag på dette aktivitetsområde. Trods den hårde priskonkurrence på licitationsmarkedet for offentlige byggerier, øges virksomhedernes indtjening pga. fokus på omkostningerne. Tilbagegang i privat byggeri Efter flere års uafbrudt fremgang i indtjeningen i privatbyggeri, må især byggevirksomhederne konstatere en mindre tilbagegang fra 12,8% i 2002 til 12,2% i Samlet for hele segmentet realiseres 14,0% i 2003 mod 15,0% i 2002, hvor anden entreprenørvirksomhed stadig fastholder en relativ høj dækningsgrad med hele 29,3% i 2003 og dermed trækker det gennemsnitlige tal væsentligt op. Det er stadig bemærkelsesværdigt, at anden entreprenørvirksomhed år efter år formår at holde så høj dækningsgrad, vel at mærke på en omsætning i 2003 tæt på 1 mia.kr.. Tilbagegang ved anlægsarbejde Dækningsgraden under ét for segmentet falder fra 15,4% i 2002 til 14,5% i 2003, hvor de rene anlægsvirksomheder realiserer 14,0% i 2003 mod tidligere 20-21%. Umiddelbart kan 14% i dækningsgrad virke rimeligt for anlægsvirksomhederne. Problemet er her, at omkostningsstrukturen med høje kapacitetsomkostninger og afskrivninger er højere end blandt de øvrige fag, hvorfor den samlede indtjening for anlægsvirksomhederne bliver på et lavere niveau, jf. efterstående analyse. Inden for anlægsarbejde ses det endvidere, at byggevirksomheder med anlægsaktivitet formår at hæve dækningen fra 10,6% i 2002 til 14,1% i Andet arbejde, der primært omfatter reparations- og vedligeholdelsesarbejder, formår stadig at holde en højere gennemsnitlig indtjening end de øvrige aktivitetsområder med 20% i Her skal også inddrages, at især anden entreprenørvirksomhed har en omkostningsstruktur med mindre direkte omkostninger og flere kapacitetsomkostninger, som ikke indgår i denne måling. Ydermere udføres ofte regningsarbejder, hvor kunden betaler efter medgået tid og forbrug, og derved er entreprenøren ikke underlagt et bindende tilbud, som kan afvige med negativt økonomisk resultat ved uforudsete forhold. Sammenfatning på markedsudvikling pr. aktivitetsområde Trods variationer aktivitetsområderne imellem fastholdes den gennemsnitlige dækningsgrad på niveauet 14-15% i 2003, hvor byggevirksomhedernes repræsentativitet inden for privat- og offentligt byggeri er betydende for resultatet. Tilbagegangen i det private byggeri opvejes til dels af fremgang i offentligt byggeri og udlandsaktiviteter. Her skal igen bemærkes, at det er positivt, at danske bygge- og anlægsvirksomheder igen formår at tjene penge i udlandet. Modsat tidligere ligger de 436 medvirkende virksomheder, der har angivet deres primære marked i spørgeskemaet til dette års regnskabsanalyse, i år på et lavere niveau end de 15,6% i dækningsgrad, som alle virksomhederne i analysen har realiseret i gennemsnit. I forlængelse af sidste års forventninger til denne delanalyse må vi konstatere, at stigende indtjening på privat byggeri ikke blev indfriet i Trods indikationer på stigende aktivitet på markedet for privat boligbyggeri påviser tallene således en tilbagegang i dækningsgraden fra 15,0% i 2002 til 14,0% i Et markant fald i aktiviteten inden for erhvervsbyggeriet har formentlig påvirket dækningsgraden i negativ retning på dette delmarked sidste kalenderår. Udover hård pris- og materialekonkurrence har effekten af det bratte fald på markedet for erhvervsbyggeri påvirket rentabilitetsudviklingen negativt i ± 13

14 2 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde I dette afsnit går vi endnu tættere på virksomhedernes nøgletal. Analysen fokuserer på udviklingstendenser og underliggende kombinationsforhold, der afdækker et mere nuanceret billede af virksomhedernes resultat- og balanceforhold. Ved at udnytte en række supplerende spørgsmål til virksomhedernes regnskabsoplysninger, analyseres der i dette afsnit på rentabilitetsudviklingen efter virksomhedernes størrelse, aktivitet og geografiske markedsområde. Af praktiske årsager er sammenligningstallene for år 2001 alene baseret på tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser. Denne type analyse har nemlig ikke tidligere været foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere. Validiteten af tallene anses for tilstrækkelig til analyseformålet. Alle talstørrelser i afsnittet fremgår af figuren Nøgletal pr. analysekriterium. Dækningsgrad Forskelligartet udvikling indenfor hovedaktivitet Fremgangen i den samlede dækningsgrad fra 13,6% i 2002 til 15,6% i 2003 er sammensat af en uensartet udvikling på hovedaktiviteterne. Indtjeningsmæssigt har virksomhedstyperne en stor spredning - varierende fra anlægs- og byggevirksomhedernes dækningsgrad på 13-14% til anden entreprenørvirksomhed med 30-32%. Anlægsvirksomhederne fortsætter således tilbagegangen fra tidligere år og lander med en dækningsgrad på 13,6% i 2003, mens byggevirksomhederne har fremgang til 13,7% i Den nedadgående trend i anlægsvirksomhedernes dækningsbidrag hviler på et fortsat fald i aktivitetsomfanget efter en periode med historisk god aktivitet i slutningen af 90 erne. Der er fortsat mange aktører på markedet, hvilket skaber øget priskonkurrence aktørerne imellem, set i lyset af den faldende aktivitet de senere år. Isoleret set er faldet i dækningsgraden for anlægsvirksomheder naturligvis uheldigt, idet investeringerne i driftsmateriellet er betydelige. Afskrivninger og finansieringsudgifter skal således dækkes via indtjeningen, der har vist en vigende tendens de seneste år. Gruppen af virksomheder under kategorien anden entreprenørvirksomhed ligger fortsat på et betydeligt højere niveau med 32,3% i Drivkraften i den forbedrede dækningsgrad er så afgjort byggevirksomhederne, som med deres relative repræsentation vægter forholdsvis tungt i analysen. Større byggeentreprenører opnår højere dækningsbidrag i 2003 Når man analyserer virksomhedernes dækningsgrad efter omsætningsstørrelse, kan man se en mindre tilbagegang for de mindre virksomheder (0-15 mio. kr.) fra 22% i 2002 til 21,5% i De mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) går også tilbage fra 19,7% i 2002 til 18,5% i 2003, hvorimod de store entreprenørvirksomheder går markant frem fra 11,9% i 2002 til 14,6% i De beskrevne overordnede udviklingstendenser understøttes af nedenstående delanalyser af de enkelte segmenter. Vi har her analyseret på aktiviteter i forhold til omsætningsstørrelser og efter vægtning. Nedenfor er således skitseret, hvor de mest betydelige grupper har påvirket udviklingen omsætningsmæssigt: 2 Mindrer tømrervirksomheder (0-15 mio. kr.) fortsætter tilbagegangen i dækningsgraden fra 19,4% i 2002 til 18,8% i Samme tendens gør sig gældende for de mindre entreprenører, som realiserer 20,8% i 2003 mod 24,3% i Modsat går de mindre malervirksomheder frem til hele 32,3% i 2003 mod 25,0% i Udviklingen i nøgletallet for de mindre virksomheder er samlet påvirket af den naturlige repræsentativitet med 181 mindre tømrervirksomheder. 2 Trods pæne dækningsgrader inden for anlæg (22,1% i 2003), industri (23,8% i 2003) og malere (23,4% i 2003) er dette ikke nok til, at dækningsgraden samlet set stiger for de mellemstore virksomheder (15 75 mio. kr.). Dækningsgraden falder tilbage fra 19,7% i 2002 til 18,5% i Årsagen skal især findes i murerfaget, som kun opnår 15,4% i 2003, samt tømrerfaget, som marginalt går tilbage fra 16,1% i 2002 til 16,0% i Fremgangen for de store virksomheder (> 75 mio. kr.) er båret af de største entreprenørvirksomheder, hvor den gennemsnitlige dækningsgrad er realiseret med 12,5% i 2003 mod 9,2% i De største entreprenørvirksomheder repræsenterer en samlet omsætning på ca. 23 mia. kr. (54% af den samlede omsætning i analysen), og den beskrevne indtjeningsfremgang påvirker derfor billedet af hele branchens indtjening under ét. Hos de største anlægsvirksomheder er udviklingen dog omvendt. Dækningsgraden går tilbage fra 16,9% i 2002 til 12,5% i Dette er ligeledes gældende for de største tømrervirksomheder, der realiserer 14,1% i 2003 mod 18,1% i For de største virksomheder i branchen kan der noteres en koncentration af den gennemsnitlige dækningsgrad på 13-14% for alle segmenter - dog med de større byggevirksomheder som bærende kraft i fremgangen. Strategimeldingerne om fokus på omkostningsudviklingen og kernekompetencer, specielt fra de store virksomheder, ser således ud til at have båret frugt det seneste år. Mindre forskydning mellem de geografiske områder Ved fordeling på markedsområder ses en mindre tilbagegang for virksomhederne øst for Storebælt til 16,6% i 2003, mens virksomhederne vest for Storebælt går frem til 17,3% i Det vil sige, at der er en forskel regionerne imellem på kun 0,7%. Dette understøttes af resultaterne blandt murer- og tømrervirksomhederne, hvor dækningsgraden blandt virksomhederne øst for Storebælt gennemsnitlig ligger lavere. Der kan være mange bagvedliggende årsager til udviklingen, men de lidt større projekter omkring hovedstaden gør en forskel, hvad angår priskonkurrencen. Desuden er lønninger og fx domicillejeomkostninger generelt højere omkring storbyerne. De landsdækkende virksomheder opnåede en fremgang på 2,7 procentpoint, fra 12,3% i 2002 til 15,0% i Det er igen de stør- 14

15 ste byggevirksomheder, der stod bag fremgangen, og som også tjente bedre i 2003 på udlandsaktiviteterne. mellem virksomhedsgrupperne og et forskelligt størrelsesforhold i mikset af virksomheder i de nævnte faggrupper. Bemærk, at man ikke bør overfortolke variationen i dækningsgraden, da den også afspejler varierende underentreprenørandel Resultat af ordinær drift i procent af omsætningen (Resultat før skat) Her måles bundlinien efter, at virksomheden har afholdt såvel direkte som indirekte omkostninger i forhold til nettoomsætning. I forhold til driftsanalysen søger dette afsnit at belyse de underliggende delresultater, som samlet danner grundlag for udviklingen i nøgletallet. Samlet set realiserer alle virksomhederne et resultat af ordinær drift på 2,2% i 2003 mod henholdsvis 0,8% i 2001 og Der er dermed fremgang at spore, selvom niveauet stadig må betegnes som beskedent. Underskud for de større anlægsvirksomheder reducerer resultatet af ordinær drift Man ser med udgangspunkt i fordelingen inden for hovedaktiviteter, at såvel bygge- som anden entreprenørvirksomhed har fremgang i resultatet til henholdsvis 2,2% og 5,5% i 2003, mens anlægsvirksomheder modsat realiserer negativ indtjening med 0,2%. De mindre og mellemstore anlægsvirksomheder har dog et resultat på ca. 6% og bidrager dermed positivt til den samlede indtjening i sektoren. Det er således de større anlægsvirksomheder, som kommer ud af 2003 med underskud. Fremgangen for de største byggevirksomheder aftegner sig ligeledes i beregningen af resultatet af den ordinære drift for dette segment. Gennemsnittet blev på 2,2% i Anden entreprenørvirksomhed omfatter bl.a. industrivirksomhederne, hvor en resultatprocent på 7,1% i 2003 bidrager til en samlet fremgang fra 2,7% i 2002 til 5,5% i 2003 for alle virksomheder i denne kategori. At industrivirksomhederne fortsat ligger på et højere niveau skal ses i lyset af, at mange materialeleverandører har en anden omkostningsstruktur med bedre dækning end de udførende entreprenører. Analyserer man på resultatet af den ordinære drift ud fra omsætningsstørrelse, ses en fortsat vigende resultatprocent for de mindre og mellemstore virksomheder, mens de større virksomheder med omsætning over 75 mio. kr. omvendt går frem fra 0,1% i 2002 til 1,8% i Hovedtendenserne i udviklingen er : 2 De mindre virksomheder realiserer fortsat samlet en resultatprocent på 4,6% i 2003, hvilket er noget over det samlede gennemsnit. Igen ses en ganske uensartet udvikling. Entreprenør-, murer- og anlægsvirksomhederne realiserer hele 5-6%, mens de mindre tømrervirksomheder opnår 4,3%. Sammenholdt med sidste år er murerfaget gået tilbage til 5,4% i 2003 mod 6,6% i 2002, mens tømrervirksomhederne holder et uændret niveau. 2 De mellemstore virksomheder fastholder niveauet omkring 3,6% i resultat på den ordinær drift. Mens de fleste mellemstore virksomheder har haft et fald i dækningsbidraget, formåede bygge- og anlægsentreprenørerne både at forbedre dækningsbidraget og indtjeningen på bundlinjen. De mellemstore bygge- og anlægsentreprenører fastholder indtjeningsfremgangen med et niveau på hhv. 3,7% og 5,6% i De øvrige fag i gruppen mellemstore virksomheder ligger på mellem 3 til 4% i resultat på den ordinære drift. 2 Trods de større anlægsvirksomheders underskud formår gruppen af største virksomheder at realisere et resultat på 1,8% i 2003 samlet set. Her trækker en resultatfremgang hos de største byggeentreprenørvirksomheder og anden entreprenørvirksomhed op i gennemsnittet. Baseret på en fordeling efter markedsområder ses en fortsat tilnærmelse i resultatet mellem virksomhederne henholdsvis øst og vest for Storebælt. De to landsdele laver et resultat på den ordinære drift på henholdsvis 4,9% og 4,0% i Det skal her bemærkes, at til trods for lavere dækningsgrad øst for Storebælt opnås en bedre bundlinie end vest for Storebælt. Igen skal det bemærkes, at forskellen i indtjeningen i virksomhederne mellem landsdelene fortsat ikke bør overfortolkes, idet der er forskel på virksomhedernes fordeling både på fag og omsætningsstørrelse landsdelene imellem. Andre tendenser i analysen er: 2 Især entreprenør- og anlægsvirksomheder placeret øst for Storebælt opnår markant forbedring af resultaterne i forhold til deres kollegaer vest for Storebælt. Med et resultat før skat på 6,1% i 2003 for østlige entreprenører kontra 3,2% for de vestlige entreprenører er forskellen ganske udtalt. Analysen har her en ganske rimelig repræsentativ fordeling på henholdsvis 38 og 33 virksomheder i de to landsdele. 2 Inden for maler- og murerfaget samt gulvvirksomheder har firmaerne vest for Storebælt klaret sig bedre end deres konkurrenter i det østlige Danmark. Sammenfattende kan det konstateres, at nøgletallet resultat på ordinær drift (resultat før skat) har fortsat den positive udvikling fra 2002, og det er endda med en betydelig forbedring i resultat før skat i 2003, hvor især de større bygge- og tømrervirksomheder er bærende for udviklingen. Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt er det glædeligt, at forbedringen i dækningsbidraget fastholdes helt til bundlinieniveau i 2003, og at de faste omkostninger og afskrivninger er holdt i ro. 15

16 BRANCHEN I ALT HOVEDAKTIVITET Samtlige virksomheder Anlægsvirksomheder Byggevirksomheder Anden entreprenørvirksomhed 0-15 mio.kr Dækningsgrad (%) 13,8 13,6 15,6 17,9 17,1 13,6 11,7 11,3 13,7 32,8 30,0 32,3 20,5 22,0 21,5 Resultat før skat i procent af omsætning (%) 0,8 0,8 2,2 2,2 3,0-0,2 0,03 0,4 2,2 8,4 2,7 5,5 5,8 4,7 4,6 Forrentning af egenkapital (%) 5,2 5,5 11,9 7,8* 9,4-0,7 0,3* 3,3 16,2 27,0* 9,4 14,0 39,2* 32,3 33,0 Soliditetsgrad (%) 27,0 28,1 32,5 43,0 42,3 40,7 23,5 23,4 27,3 33,7 42,1 43,3 29,0 27,1 26,0 * Forrentning af egenkapital er her beregnet ekskl. hensættelser Forrentning af egenkapitalen Dette nøgletal er udtryk for sammenhængen mellem afkastet fra driften og balancens egenkapital. Med andre ord: et udtryk for det afkast, som ejerne får af deres investerede kapital i virksomhederne. Med udgangspunkt i den gode fremgang i resultatet før skat og den stigende soliditetsgrad er det lykkedes at øge forrentningen af egenkapitalen fra 5,5% i 2002 til 11,9% i Denne udvikling skal ses i lyset af en stigende egenkapitalandel (soliditetsgrad), som - alt andet lige - stiller større krav til det nominelle afkast af driften (for at nøgletallet kan forbedres). Derfor er fordoblingen af forrentningen af egenkapitalen ganske imponerende. Forrentning af egenkapitalen anses, set for sektoren samlet, derfor for at have udviklet sig tilfredsstillende i Ud fra et teoretisk investeringssynspunkt skal især de største bygge- og anlægsvirksomheders afkast sammenlignes med det teoretiske afkast ved at have placeret midlerne i alternative investeringer i andre brancher, fondsbørsaktier og obligationer eller pengeplacering i banker. I forhold til den relativt sikre placering på indlånskonti i bankerne eller i obligationer har investorerne fået en ganske god risikopræmie sidste år. Ikke mindst når det relativt lave renteniveau tages i betragtning. Ser man på forrentningen af egenkapitalen hos virksomhederne fordelt efter hovedaktivitet, er det ikke uventet hos byggevirksomhederne, den største fremgang spores. I denne kategori landede forrentningen af egenkapitalen på hele 16,2% mod kun 3,3% i Den markante forbedring skal dog ses i forlængelse af det generelt lavere kapitalgrundlag i denne del af branchen. Den forbedrede indtjening måles på en forholdsvis lavere egenkapital, hvilket dermed lettere giver et højt nøgletal. Sammenlignes for eksempel med anden entreprenørvirksomhed, der opnåede et resultat før skat på 5,5%, men skal forrente en større egenkapitalandel mv. på 43,3%, har byggevirksomhederne det lettere. Virksomhederne under anden entreprenørvirksomhed opnåede kun 14% i forrentning i 2003, mod 9,4% i Isoleret set stadig en god forrentning af virksomhederne, når den høje soliditetsgrad inddrages. At anlægsvirksomhederne opnår en negativ forrentning på 0,7% i 2003 skal naturligvis kædes sammen med underskudet på driften, som primært kan henføres til de større anlægsvirksomheder, jf. tidligere kommentarer. Analyserer man forrentningen af egenkapitalen ud fra omsætningsstørrelser, viser der sig en fremgang over alle segmenter, hvor de mindre virksomheder (0-15 mio. kr.) fastholder det høje niveau på 33% i De største virksomheder (>75 mio. kr.) opnår kun 8,9% i Der er dog en markant fremgang i forhold til tidligere med hhv. 0,6% i 2001 og 0,5% i

17 OMSÆTNINGSSTØRRELSE MARKEDSOMRÅDE mio.kr. > 75 mio.kr. Øst for Storebælt Vest for Storebælt Landdækkende virksomheder ,9 19,7 18,5 12,6 11,9 14,6 16,7 17,0 16,6 17,1 17,0 17,3 12,5 12,3 15,0 4,8 3,8 3,6-0,1 0,1 1,8 3,9 5,0 4,9 4,8 3,8 4,0-0,7-0,7 1,2 38,1* 21,4 26,3-0,6* 0,5 8,9 44,1* 42,4 38,4 35,2* 24,5 28,7-4,7* -2,7 5,9 29,1 33,8 28,3 26,6 27,0 33,7 22,1 24,0 27,5 30,2 32,2 26,5 27,1 28,2 34,5 Ved en delanalyse af de enkelte segmenter ses følgende underliggende udvikling: 2 De mindre virksomheder er typisk kendetegnet ved høj forrentning, idet deres kapitalgrundlag ofte er beskedent. Det skyldes typisk ejerstrukturen (personligt ejede enkeltmandsvirksomheder). Inden for de enkelte faggrupper er stort set alle faggrupper kommet ud af 2003 med en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen i intervallet 28 30%. De mindre anlægsvirksomheder opnår 28,1% og malerne 30,4% i 2003, hvilket er noget højere end deres kollegaer i de større virksomheder. Med hensyn til sammenligning skal vi i lighed med tidligere år pointere, at det for en række personligt ejede og I/S-virksomheder er svært at afgøre, om driftsherrelønnen løbende er fratrukket driften. Dette har naturligvis en betydning for måling af resultatets størrelse. 2 De mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) opnår en samlet forrentning på 26,3% i 2003 mod 21,4% i Med et stort set uændret driftsresultat fra år til år, er et mindre kapitalgrundlag bærende for udviklingen. Udviklingen er her forskellig for de underliggende faggrupper, idet fx de mellemstore anlægsvirksomheder realiserer 31,6% i afkast af egenkapitalen i 2003, mens malerne kun opnår 13,9%. Samlet set er forretningsniveauet pænt højt for de øvrige faggrupper. Det vidner om god indtjening i forhold til den indskudte kapital. Her spiller ovennævnte forhold med hensyn til driftsherrelønnen igen ind i sammenligningsproblematikken. 2 De største virksomheder (>75 mio. kr.) går betydeligt frem fra en gennemsnitlig forrentning på kun 0,5% i 2002 til 8,9% i De forskellige faggruppers spredning spænder vidt i forrentningen af egenkapitalen. De største anlægsvirksomheder opnår 3,1% i gennemsnitlig forrentning i 2003, mens de største tømrervirksomheder med hele 25,1% lægger sig i toppen af feltet for året. 2 Geografisk set har forrentningen af egenkapitalen udviklet sig forskelligt med en gennemsnitlig tilbagegang for virksomhederne øst for Storebælt fra 42,4% i 2002 til 38,4% i 2003, mens virksomhederne vest for Storebælt og de landsdækkende virksomheder har fremgang, dog på hvert sit niveau. Trods tilbagegangen fastholder de østligt placerede virksomheder fortsat et lidt højere niveau for forrentning, hvilket kan forklares med den marginalt bedre indtjening over driften. For sektoren som helhed ses en gennemsnitlig fremgang i forrentningen af egenkapitalen, hvilket naturligt nok er sket med forskellige styrke afhængig af aktivitet, omsætningsstørrelse og markedsområde. Endvidere er der faggrupper i sektoren, der er gået direkte tilbage. 17

18 Soliditetsgrad Den gennemsnitlige soliditetsgrad for virksomhederne i sektoren er steget til 32,5% i 2003 mod niveauet 27-28% i 2001 og Kapitalens andel af balancesummen udbygges dermed i takt med øget indtjening og nedbringelse af gældsandelen. Udviklingen inden for hovedaktiviteterne følger tendensen fra tidligere år. Byggevirksomhederne ligger et niveau lavere end både anlægs- og anden entreprenørvirksomhed. Med udgangspunkt i byggevirksomhedernes repræsentativitet i analysen ses det, at fremgangen fra 23,4% i 2002 til 27,3% i 2003 er bærende for den samlede fremgang i soliditetsgraden. Fremgangen i specielt byggevirksomhedernes soliditetsgrad er positiv, da en soliditetsgrad på 27,3% godt kan udbygges yderligere de kommende år. En kapitalandel på 35-45% er mere passende i denne type af virksomhed. Her skal det dog tilføjes, at mange virksomheder er struktureret med både holding- og driftsselskaber, hvor driftsselskabet ofte kun har den absolut nødvendige kapital, som så understøttes af holdingselskabets kapitalapparat, hvis det er nødvendigt. Det er primært driftsselskaber, der indgår i analysegrundlaget. Trods anlægsvirksomhedernes negative indtjening i 2003 fastholdes en høj soliditetsgrad på 40,7% i 2003 mod 42,3% i Kravene om delvis egenfinansiering af de store investeringer i driftsmateriel er fortsat gældende, hvorfor netop en høj soliditetsgrad er påkrævet for at kunne råde over tilstrækkeligt materiel. Ud fra omsætningsstørrelsen kan man konstatere, at de mindre og mellemstore virksomheder forringer deres soliditetsgrad marginalt, mens de større virksomheder har fremgang til hele 33,7% i Udviklingen i de underliggende faggrupper viser bl.a.: 2 De mindre anlægsvirksomheder (0-15 mio. kr.) fastholder en soliditetsgrad på 40,7% i 2003, mens de mindre tømrervirksomheder kun opnår 22,4% i gennemsnit. Dertil kommer, at mindre industrivirksomheder konsolideres med 16,4% og dermed ligger under gennemsnittet på 26,0% for alle mindre virksomheder i De mellemstore gulvvirksomheder (15-75 mio. kr.) er med 21,6% i soliditetsgrad medvirkende til, at segmentet under ét går tilbage fra 33,8% i 2002 til 28,3% i På samme måde er de mellemstore tømrervirksomheders soliditetsgrad på 24,9% i den nedre ende af intervallet, hvorimod malerne med 29,5% og murerne med 29,6% trækker gennemsnittet op. 2 De store anlægs- og industrivirksomheder (>75 mio.kr.) er bærende for de største virksomheders stigning i soliditetsgraden i Soliditetsgraden løftes til et gennemsnit på 33,7% i 2003 mod 27,0% i Koncern- og kapitalstruktur har selvsagt indflydelse på nøgletallet, men det må også antages, at årets positive driftsresultat er anvendt til konsolidering og dermed udbygning af egenkapitalen i de fleste større driftsselskaber. Når man analysere virksomhederne efter deres geografisk markedsområde, går den tidligere uensartede udvikling igen. Virksomhederne øst for Storebælt opnår en mindre fremgang i soliditetsgraden til 27,5% i 2003, hvor de vestligt beliggende virksomheder modsat går tilbage fra 32,2% i 2002 til 26,5% i Dermed tilnærmede soliditetsgraden mellem landsdelene sig hinanden i At de landsdækkende virksomheder øger soliditetsgraden fra 28,2% i 2002 til 34,5% i 2003 bekræfter en positiv udvikling i Der ses en forbedret indtjening, nedbringelse af gældsandelen samt udbygning af arbejdskapitalen. Sammenfattende for alle disse væsentlige nøgletal for såvel drift som balance kan det udledes, at entreprenør- og byggevirksomheder med stor omsætningsvolumen oplevede den bedste nøgletalsmæssige udvikling i længere tid i Forbedringen af nøgletallene er imponerende i betragtning af det vigende marked i analyseperioden, hvor den øgede konkurrence om færre opgaver har været dominerende. I lighed med tidligere år er det vigtigt at understrege, at alle nøgletal skal vurderes i forhold til virksomhedernes forskellige indtjeningsforhold og kapitalstruktur, herunder valg af aktivsammensætning og fremmedfinansiering. Det gør selvsagt, at sammenligningerne i dette afsnit ikke skal overfortolkes, men alligevel giver en valid indikation af indtjeningsudviklingen på de forskellige markeder og fag. ± 18

19 2 Virksomhedernes økonomiske stilling I de hidtidige afsnit er sektorens indtjening, balanceudvikling og nøgletal blevet vurderet med udgangspunkt i gennemsnitbetragtninger for enten hele sektoren eller for forskellige kategorier af virksomheder alt efter primære marked, fag eller omsætningsstørrelse. De hidtil foretagne analyser giver ud fra gennemsnitsbetragtninger nogle klare indikationer af udviklingen og niveauet for sektorens rentabilitet. Gennemsnitsbetragtninger fanger dog ikke alle underliggende tendenser i udviklingen i virksomhedernes økonomiske situation. For eksempel kan de hidtidige analyseresultater godt pege på, at bygge- og anlægsvirksomhederne samlet set har gjort det indtjeningsmæssigt bedre eller dårligere, uden at flertallet af virksomhederne reelt har oplevet denne udvikling i indtjeningen. Situationen kan opstå, hvis en lille gruppe af virksomheder gør det enten meget bedre eller dårligere, eller hvis de meget omsætningstunge virksomheder går i samme retning. VIRKSOMHEDER I EN UTILFREDSSTILLENDE SITUATION Sammenligningstal 2001* (Andel i %) 2002 (Andel i %) 2003 (Andel i %) Overskudsgrad under 3% 29,1 % 37,9 % 38,9 % Afkastningsgrad under 8% 26,3 % 37,5 % 40,0 % Solitditetsgrad under 10% 18,9 % 17,0 % 19,8 % Sikkerhedsmargin under 5% 16,1 % 23,7 % 25,1 % * Alene BYG-tal er anvendt Derfor er der i de følgende afsnit fokuseret på rentabilitetsudviklingen og nøgletallene for virksomhederne på individuelt niveau. Hver enkelt virksomheds nøgletal vejer således lige tungt i resultaterne i de kommende afsnit om spredningen i virksomhedernes indtjening og deres økonomiske stilling. Andelen af virksomheder i utilfredsstillende situation stiger fortsat Der kan teoretisk opstilles krav til et minimumsniveau for de centrale nøgletal i virksomhedernes regnskaber, for at drift og balancesammensætning kan betegnes som tilfredsstillende. I tabellen virksomheder i utilfredsstillende økonomisk situation er disse minimumskrav opstillet, og andelen af de deltagende virksomheder i stikprøven, der ikke opfylder kravene til det givne nøgletal, er fordelt. Det kan her konstateres, at andelen af virksomheder i en utilfredsstillende situation stiger fra 2002 til 2003 ud fra et regnskabsmæssigt teoretisk perspektiv. I øvrigt stiger andelen af virksomheder i en utilfredsstillende situation for andet år i træk, men sammenligningen i forhold til 2001 bygger dog på den usikkerhed, at der kun indgår virksomheder fra det tidligere BYG dette år. Holder man sig til udviklingen fra 2002 til 2003, ses det, at andelen af virksomheder, der ikke opnåede en overskudsgrad på over 3% i 2003, steg til 38,9% af virksomhederne mod 37,9% i I sig selv er det ikke overraskende, at en ganske stor andel af virksomhederne ligger med en overskudsgrad på under 3%, når den gennemsnitlige overskudsgrad ligger under det niveau, nemlig på 2,4% i Den skuffende udvikling med en højere procentandel af virksomhederne, der fra 2002 til 2003 ikke opfylder de teoretiske målkrav, går igen i målingen på de øvrige centrale nøgletal. 40% af virksomhederne har i 2003 en afkastningsgrad på under 8% mod 37,5% i 2002, mens andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin under 5% steg til 25,1% fra 23,7% i Sidst, men ikke mindst, er den tidligere noterede fremgang i virksomhedernes konsolideringsevne i årene 2001 til 2002 også vendt rundt i løbet af Således har 19,8% af virksomhederne en soliditetsgrad på under 10% mod 17,0% i Sammenfattende er det billedet, at ser man på de enkelte virksomheder og deres regnskabstal hver for sig, så har en større andel oplevet en tilbagegang i den økonomiske situation, målt på de teoretiske resultatkrav. Således underbygger analysen i dette afsnit konstateringen fra afsnittet nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og marked om, at det især er virksomheder med en vis volumen i omsætningen, der har opnået en resultatmæssig forbedring i Når de gennemsnitlige tal for sektoren viser en forbedring fra 2002 til 2003 på stort set alle centrale nøgletal, og at der tjenes mere pr. omsat krone på sektorniveau, skyldes det især en resultatmæssig fremgang hos de store byggevirksomheder. Fortsat flere virksomheder i kritisk økonomisk situation Bliver virksomhederne inddelt i fire kategorier efter kriterierne solvent/overskud, solvent/underskud, ikke solvent/overskud og ikke solvent/underskud, sådan som det er illustreret i figuren på næste side, konstaterer vi en noget uensartet udvikling. Analysen viser, at 76,2% af virksomhederne i 2003 var i den positive situation, at de var solvente, og at driften samtidig gav overskud. Det er en stigning set i forhold til regnskabsåret 2002, hvor niveauet lå på 75,6%. Ovenstående positive udvikling skæmmes dog af, at kategorien af virksomheder i en særligt vanskelig situation (driften giver underskud og de er ikke solvente) ligeledes stiger, nemlig fra 2,2% i 2002 til 3,0% i Andelen af virksomheder i de to øvrige kategorier falder i forhold til

20 Delanalysen peger på især to ting: 2 Selvom de gennemsnitlige centrale nøgletal for sektoren er forbedret fra 2002 til 2003, er der fortsat en stor gruppe af virksomheder, der har underskud på driften. I 2002 var denne andel af virksomheder på 16,4% af de deltagende virksomheder. I 2003 er denne andel steget til 16,8%. Udviklingen understreger, at selvom den gennemsnitlige indtjening for bygge- og anlægssektoren samlet set er forbedret, så er konkurrencen fortsat meget hård. 2 Andelen af virksomheder i en teoretisk kritisk økonomisk situation, hvor de har driftsunderskud og samtidig ikke er solvente, er stigende, nemlig fra 2,2% i 2002 til 3,0% i Det kan være tegn på, at et udskillelsessløb er i gang på en række af delmarkederne i sektoren, og at en række af byggeog anlægsvirksomhederne skal vurdere strategien for, hvor på markedet de skal befinde sig. Visse delmarkeder har måske ganske enkelt for mange aktører, og konkurrencen bliver derfor for hård. Dermed kan et udskillelsesløb i stil med det, der tales om inden for landbruget, være i gang. Det er dog endnu for tidligt at drage nogle håndfaste konklusioner herom alene ud fra udviklingen fra 2002 til 2003, men tendensen bør følges ,1% 78,3% Solvente virksomheder 14,2% 75,6% Solvente virksomheder 1,3% 8,3% Insolvente virksomheder 2,2% 8,0% Insolvente virksomheder Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud ,8% 76,2% Solvente virksomheder 3,0% 7,0% Insolvente virksomheder Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud ± 20

21 2 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2003 Der fokuseres i det kommende afsnit på at analysere spredningen på de helt centrale økonomiske nøgletal, som virksomhederne har rapporteret til regnskabsanalysen, primært for kalenderåret % 40% 35% 30% 15% 10% 5% 0% -5% Decitiltfordelt overskudsgrad i pct DECILFORDELT OVERSKUDSGRAD I PCT. 2003, FIGUR 2 25% 20% Spredning på overskudsgraden Der analyseres på overskudsgrad, afkastningsgrad, sikkerhedsmargin og soliditetsgrad, hvor udviklingen i niveauerne for 25, 50 og 2 OVERSKUDSGRAD, FIGUR %-kvartilerne (henholdsvis nedre kvartil, median og øvre kvartil) identificeres og perspektiveres. Det skal dog her bemærkes, at den beskrevne udvikling bør fortolkes varsomt, og at de historiske tal for 2000 og 2001 alene er baseret på indrapporterede nøgletal fra virksomheder i det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere (BYG). Analyserer man på niveauerne for overskudsgraden, kan det konstateres, at medianen (50% kvartilen) og øvre kvartil for tredje år ket lidt tættere på bundniveauet. for overskudsgraden. Top og middelniveau er med andre ord ryk- udviser en svagt faldende tendens. Medianen ligger i 2003 på 4,1% mod 4,6% i I 2001 (hvor der kun måles på tidligere I figur 2, hvor niveauerne for overskudsgraden i stikprøven af virksomheder er inddelt i deciler, ses samme tendens. Som det gjorde BYG-virksomheder) lå medianen på 5,7%. Den fjerdedel af virksomhederne,der klare sig bedst (75% kvartilen), opnåede i sig gældende i 2002, opnår over 10% af virksomhederne ikke at få 2003 en overskudsgrad fra 8,5% af nettoomsætningen og derover. en positiv overskudsgrad (de har underskud), og 20% (1/5) af virksomhederne har en overskudsgrad på under 1% og derunder. Un- Decitiltfordelt afkastningsgrad i pct I 2002 var niveauet for 75%-kvartilen 8,8%. På den positive side kan det konstateres, at bundniveauet (25% kvartilen, dvs. den dersøgelsen peger her på, at der fortsat er en ganske stor del af 70% fjerdedel af virksomhederne, der klarer sige dårligst) fik en overskudsgrad på 1,5% og nedefter. I 2002 var niveauet for 25% kvarti- kan være forskellige årsager til dette, som f.eks. generationsskifte virksomhederne, der regnskabsteoretisk ikke tjener penge. Der 60% len 1,4%. og forberedelse til salg, men det er næppe alene fyldestgørende forklaringer på resultatet. Der findes formentlig en del virksomheder, der har meget svært ved at tjene fornuftige penge på den del 50% Det kan således konstateres, at bundniveauet i løbet af 2003 er blevet stabiliseret i forhold til 2002, men det er blevet sværere for af bygge- og anlægsmarkedet, de opererer på. 40% de bedste virksomheder at opnå det helt høje niveau på over 8% Øvre kvartil 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 100. Decil *Alene BYG-tal anvendt Median 20% 10. Nedre kvartil 2000* 11,6% 7,1% 2,7% 2001* 9,8% 5,7% 2,4% ,8% 4,6% 1,4% ,5% 4,1% 1,5% 20. Decitiltfor % 90% 80% 70% 60% 50% 30% 20% 40% 21 30% 20%

22 Spredningsanalysen i figur 2 peger også på, at der fortsat ligger en gruppe af virksomheder (decitilerne 60, 70 og 80%), som gør det pænt med overskudsgrader på mellem 5 og 10%. Det billede har ikke ændret sig siden Endvidere ligger der en gruppe virksomheder fra 90 til 100% deciltilen, der gør det fremragende, med overskudsgrader på over 15% og op til over 40%. I denne gruppe findes en række atypiske virksomheder, f.eks. virksomheder med en meget lav omsætning, hvilket hurtigt bringer overskudsgraden op, selvom overskuddet målt i kroner er ganske beskedent. Afkastningsgraden Analyse af spredningen på afkastningsgraden viser selvsagt ikke et markant divergerende billede i forhold til udviklingen på overskudsgraden omend der er nogle nuanceforskelle. Den fjerdedel af virksomhederne, der klarer sig bedst (75% kvartilen), opnåede en forrentning af aktiver på 22,3% og derover. Det er en stigning i niveauet i forhold til 2002, hvor 75% kvartilen lå på 20,7%. Niveauet for medianen (50% kvartilen) faldt fra 11,7% i 2002 til 11,0% 45% i 2003, 40% mens 25% kvartilen faldt fra 4,6% til 4,0%. 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% Decitiltfordelt overskudsgrad i pct AFKASTNINGSGRAD % Det kan dermed konstateres, at undersøgelsen peger på en udvi- 30% delse i spændet mellem de virksomheder, der klarer sig bedst, og de, der klarer sig mindre godt, når det gælder forrentning af aktiverne. Det er værd at bemærke, at også her spiller en række teoretiske regnskabstekniske forhold ind, og derfor bør den beskrevne udvikling ikke overfortolkes. 90% Blandt andet opnår virksomheder med en lille aktivmasse (ofte mindre byggevirksomheder) hurtigt et ganske højt 80% niveau for afkastningsgraden uden at overskuddet behøver at være særligt stort målt i kroner. 70% Decil 60% 50% Øvre Median kvartil 40% 2000* 29,2% 16,5% 7,8% 30% 2001* 23,5% 13,9% 6,5% 20% ,7% 11,7% 4,6% 10% ,3% 11,0% 4,0% Decitil Nedre kvartil 0% 30 *Alene BYG-tal anvendt 70% 60% 50% 40% Decitiltfordelt afkastningsgrad i pct DECILFORDELT AFKASTNINGSGRAD I PCT % 90% 80% 70% 60% 50% 30% 20% 10% 0% -10% Decil 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% 22

23 Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct Sikkerhedsmargin Udviklingen i spredningen på sikkerhedsmargin følger reelt det billede, der er refereret under afsnittet om afkastningsgraden, idet topniveauet (75% kvartilen) løftes en smule fra år 2002 (40,6%) til 2003 (41,1%), mens bundniveauet (25% kvartilen) falder fra 6,6% i 2002 til 5,2% i Der ses altså samme tendens til øget afstand i indtjening og robusthed mellem de virksomhe- der, der klare sig bedst, og de, der klare sig mindre godt. Som det var tilfældet i 2002, er der over 10% af virksomhederne, der opererer med negativ sikkerhedsmargin, men der er godt 30% af virksomhederne, der ikke kan tåle et dyk i omsætning på over 10% uden at løbe ind i røde tal på bundlinien SIKKERHEDSMARGIN Decil Øvre kvartil Median Nedre kvartil 2000* 50,1% 34,3% 15,5% 2001* 34,3% 20,8% 6,8% ,6% 22,2% 6,6% ,1% 19,3% 5,2% *Alene BYG-tal anvendt Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct DECILFORDELT SIKKERHEDSMARGIN I PCT % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Decil 23

24 60% Soliditetsgrad Spredningsanalysen på soliditetsgraden underbygger de hidtidige konklusioner omkring en fornuftig udvikling i konsolideringen hos virksomhederne. Billedet af et lidt større spænd mellem top (75% kvartilen) og bund (25% kvartilen) går igen fra konklusionerne vedrørende de øvrige nøgletal. Over halvdelen af virksomhederne har fortsat en soliditetsgrad på over 25%, hvilket er et uændret billede i forhold til SOLIDITETSGRAD Øvre kvartil Median Nedre kvartil 2000* 36,8% 22,6% 11,8% 2001* 37,3% 23,4% 12,1% ,4% 26,8% 14,6% ,7% 26,8% 13,3% *Alene BYG-tal anvendt Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct DECILFORDELT SOLIDITETSGRAD I PCT % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 00. Decil Decil Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct % 90% 24 80% 70%

25 2 Faganalyse I dette afsnit analyseres udviklingen i driftsresultaterne fordelt på fag blandt virksomhederne i stikprøven. Der analyseres på faggruppens resultat som helhed og, hvor det er muligt, på omsætningsintervaller. Fordelingen af virksomheder er sket ud fra de returnerede spørgeskemaer, hvor virksomhederne har angivet, under hvilket fagområde, deres omsætning hovedsageligt ligger. Der er ikke foretaget en kommenteret faganalyse af anlægsentreprenørerne, gulvvirksomhed, maler- og industrivirksomheder for Det skyldes diskretions- og validitetshensyn, da antallet af deltagende virksomheder er for lavt. Faganalyse af byggeentreprenører Byggeentreprenørerne er typisk den faggruppe, der har den højeste gennemsnitlige nettoomsætning pr. virksomhed. Det seneste regnskabsår er ingen undtagelse. Således viser de indrapporterede tal, at den gennemsnitlige byggeentreprenør omsatte for ca. 266 mio. kr. i 2003 mod ca. 214 mio. kr. året før. Samlet set havde de 95 deltagende byggeentreprenører en nettoomsætning på ca. 25 mia. kr. i 2003, hvilket svarer til knap 60% af den samlede nettoomsætning blandt deltagerne i regnskabsanalysen. Den store omsætningsandel blandt byggeentreprenørerne skyldes, at disse virksomheder typisk opererer på de lidt større FAG-/ BRANCHEANALYSE AF BYGGEENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED BYGGEENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. OMSÆTNING MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Omsætning , , , , , , , ,0 Lønninger i produktion , , , , , , , ,8 Vareforbrug / materialer mv. Andre produktionsomkostninger - Direkte produktionsomkostninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 = Dækningsbidrag , , , , , , , ,2 - Samlede kapacitetsomkostninger , , , , , , , ,9 = Indtjeningsbidrag , , , , , , , ,3 - Af- og nedskrivninger , , , , , , , ,3 = Resultat før renter , , , , , , , ,0 + Finansielle indtægter , ,6 57 0,7 21 0, , , , ,6 - Finansielle udgifter , , , , , , , ,3 = Resultat af ordinær drift , , , , , , , ,7 Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 12,9% 10,0% 20,8% 24,3% 17,9% 17,3% 12,5% 9,2% Overskudsgrad 1,8% 1,4% 5,5% 5,3% 3,4% 3,5% 1,7% 1,0% Afkastningsgrad 5,9% 4,8% 12,4% 11,3% 11,2% 9,9% 5,5% 3,7% Soliditetsgrad 27,9% 22,5% 31,0% 21,4% 29,3% 37,4% 27,8% 21,2% Sikkerhedsmargin 14,3% -0,8% 24,1% 15,2% 20,5% 19,7% 13,3% -7,4% Antal virksomheder

26 entreprisemarkeder i både den offentlige og private sektor, hvor ordrestørrelserne er betydelige. Selvom den gennemsnitlige nettoomsætning er steget med 24% i forhold til 2002, har byggeentreprenørerne formået at begrænse stigningen i de direkte produktionsomkostninger. Blandt andet har den gennemsnitlige byggeentreprenør, som de fleste andre faggrupper i analysen, reduceret materialeforbruget. Hvor næsten 40 øre af hver omsætningskrone gik til materialer i 2002, var den samme andel 34 øre i Fremgang i dækningsbidraget De direkte variable produktionsomkostningers andel af nettoomsætningen er reduceret i forhold til sidste år, og derfor har den gennemsnitlige byggeentreprenør også øget dækningsbidraget pr. omsætningskrone. I 2002 udgjorde dækningsgraden 10,0%. I 2003 steg dækningsgraden til 12,9% - svarende til et gennemsnitligt dækningsbidrag på 34,3 mio. kr. Byggeentreprenørernes dækningsbidrag er dog fortsat kendetegnet ved at være det laveste blandt de målte faggrupper i regnskabsanalysen. Set i forhold til de øvrige faggrupper i regnskabsanalysen er lønomkostningerne hos byggeentreprenørerne lave, mens andre produktionsomkostninger udgør en markant større andel af nettoomsætningen end i de øvrige fag. Det skyldes, at mange bygningsentreprenører oftere byder på de større entreprisemarkeder, hvor konkurrencen er meget hård, og at der typisk bliver hyret underentreprenører til at udføre en del af arbejdet i projekterne. Væsentligt forbedret resultat trods stigende kapacitetsomkostninger For den gennemsnitlige byggeentreprenør steg de samlede kapacitetsomkostninger væsentligt i Af nettoomsætningen på 266 mio. kr., gik 26 mio. kr. til at afholde de faste omkostninger, svarende til 9,9%. I 2002 udgjorde denne andel blot 7,2%. Alligevel opnår byggeentreprenørerne i år et bedre resultat end i 2002 og Overskudsgraden bliver i 2003 på 1,8% mod 1,4% i 2002 og 0,8% i Afkastningsgraden og soliditetsgraden er ligeledes forbedret i forhold til 2002 og 2001, og sikkerhedsmarginen, et andet centralt nøgletal, har undergået en ganske positiv udvikling. I 2001 og 2002 havde den gennemsnitlige byggeentreprenør underskud på den ordinære drift og dermed en sikkerhedsmargin på henholdsvis 0,8% og 8,2% i 2002 og Med en sikkerhedsmargin på 14,3% i 2003 er der blevet skabt betydelig mere luft i forhold til risikoen for at få røde bundlinietal hos den gennemsnitlige bygningsentreprenør. Byggeentreprenører i en utilfredsstillende situation Den væsentligt forbedrede sikkerhedsmargin kommer også til udtryk ved andelen af virksomheder i en utilfredsstillende situation. 13,7% af byggeentreprenørerne opgjorde et underskud på driften i 2003 mod 19,7% i 2002, og andelen af insolvente byggeentreprenører er reduceret markant, fra 6,3% i 2002 til blot 1% i Størrelsesanalyse af bygningsentreprenører Selvom de mindre og mellemstore virksomheder stadig har bedre centrale nøgletal end de største byggeentreprenører generelt, er det de største byggeentreprenører, der har forbedret resultaterne i forhold til sidste år. Da de selvsagt er meget store omsætningsmæssigt, er de afgørende for det indtjeningsløft og den forbedring af de central nøgletal, som faget oplever i De mindre byggeentreprenører har gennemsnitligt reduceret lønomkostningerne i forhold til sidste år, men samtidig øget vareforbruget fra 32,2% af omsætningen i 2002 til 41,3% i Derfor har de mindste byggeentreprenører oplevet et fald i dækningsgraden på 31 2 procentpoint, fra 24,3% til 20,8% i At de mindste byggeentreprenører alligevel opnår en lille forbedring i overskudsgraden, nemlig 5,5% i 2003 mod 5,3% i 2002, skyldes en betydelig reduktion i de faste omkostninger med næsten 3 procentpoint. De mellemstore byggeentreprenører opretholder en dækningsgrad og en overskudsgrad, der stort set svarer til niveauet fra sidste år. Dækningsgraden på 17,9% er svagt forbedret i forhold til de 17,3% i 2002, mens overskudsgraden er marginalt svækket til 3,4% i 2003 mod 3,5% i Som nævnt, har de største byggeentreprenører forbedret deres nøgletal pænt. Dækningsgraden er steget til 12,5% i 2003 mod 9,2% i 2002 og skyldes især reducerede direkte omkostninger i forhold til omsætningsudviklingen. På trods af en stigning i de faste omkostninger formår de største byggeentreprenører derfor at forbedre overskudsgraden fra 1,0% i 2002 til 1,7% i Og som det er tilfældet for byggeentreprenørerne generelt, har de største også forbedret deres sikkerhedsmargin markant, fra 7,4% i 2002 til 13,3% i

27 Faganalyse af tømrer-/ snedkervirksomheder Faganalysen af tømrer- og snedkerfaget bygger på indberetningerne fra 258 tømrer- og snedkervirksomheder. Størstedelen (181 virksomheder) har en omsætning på under 15 mio. kr. De deltagende trævirksomheder havde i alt en nettoomsætning på 4,5 mia. kr. i 2003, hvilket svarer til 10,5% af den samlede omsætningsmængde bag analysen. Til sammenligning registrerede Danmarks Statistik en samlet omsætning for tømrer- og snedkerforretninger på 24,2 mia. kr. i De deltagende virksomheder repræsenterer altså 18,6% af omsætningen i denne del af branchen. FAG-/ BRANCHEANALYSE AF TØMRER-/ SNEDKERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED TRÆFAGENE OMSÆTNING < 15 MIO.KR. OMSÆTNING MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Omsætning , , , , , , , ,0 Lønninger i produktion , , , , , , , ,2 Vareforbrug / materialer mv. Andre produktionsomkostninger - Direkte produktionsomkostninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 = Dækningsbidrag , , , , , , , ,1 - Samlede kapacitetsomkostninger , , , , , , , ,3 = Indtjeningsbidrag 968 5, , , , , , , ,8 - Af- og nedskrivninger , , , , , , , ,6 = Resultat før renter 672 3, , , , , , , ,2 + Finansielle indtægter 108 0,6 92 0,4 36 0,6 29 0, , , , ,4 - Finansielle udgifter , , , , , , , ,7 = Resultat af ordinær drift 602 3, , , , , , , ,9 Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 16,0% 17,7% 18,8% 19,4% 16,0% 16,1% 14,1% 18,1% Overskudsgrad 3,8% 4,9% 5,0% 5,2% 3,2% 4,2% 3,8% 5,2% Afkastningsgrad 10,4% 14,0% 12,2% 11,7% 10,7% 12,5% 8,9% 17,9% Soliditetsgrad 22,7% 27,4% 22,4% 30,0% 24,9% 23,6% 20,2% 29,7% Sikkerhedsmargin 21,3% 25,4% 23,1% 22,3% 19,8% 25,2% 22,2% 27,3% Antal virksomheder Dækningsgraden Den gennemsnitlige virksomhed i faganalysen havde en nettoomsætning på 17,6 mio. kr. i 2003 og realiserede et dækningsbidrag på 2,8 mio. kr. Dermed faldt den gennemsnitlige nettoomsætning marginalt i forhold til 2002 (17,7 mio. kr.). Udviklingen i nettoomsætningen signalerer, at tømrer-/ snedkervirksomhederne dermed også har skruet ned for de ekspansive strategier og koncentreret sig om kernemarkederne i 2003 omend omsætningen har holdt sig relativt stabilt omkring lejet fra Omsætningen er dog faldet mindre tilbage end i en række af de øvrige bygge- og anlægsfag. Dækningsgraden lå i 2003 på 16,0% mod 17,7% i Faldet skyldes især en markant stigning i omkostningerne på leje af materiel og køb af fremmede tjenester i forhold til niveauet i Posten Andre produktionsomkostninger er steget fra 2,7 mio. kr. i 2002 til 3,7 mio. kr. i 2003 svarende til en stigning på 35,7%. Set fra denne vinkel er det positivt, at lønomkostningerne faldt til 25,3% af nettoomsætningen (26,3% i 2002) og vareforbruget til 37,6% (40,5% i 2002). Det er en fortsættelse af tendensen fra 2002, hvor virksomhederne allerede i stigende grad gjorde brug af fremmed arbejde og tjenester. 27

28 Faldende indtjeningsbidrag trods reducerede kapacitetsomkostningerne Faldet i kapacitetsomkostningerne - fra 11,1% af nettoomsætningen i 2002 til 10,5% i har ikke været tilstrækkeligt til at opveje de stigende direkte omkostninger til køb af fremmede tjenester og leje af materiel under de variable omkostninger. Således udgjorde indtjeningsbidraget for den gennemsnitlige trævirksomhed 5,5% af omsætningen i 2003 mod 6,6% i 2002 og 7,0% i Dermed er det gennemsnitligt set ikke tømrer- /snedkerfaget, der trækker hele sektorens resultat på bundlinen op i Af- og nedskrivningerne ligger konstant på 1,7% af nettoomsætningen uændret fra 2002 (1,8% i 2001). Det er især virksomhedernes brug af leasede maskiner og materiel og de deraf følgende stigende finansielle udgifter, der har betydet, at overskudsgraden blev reduceret yderligere til 3,8% i 2003 mod 4,9% i 2002 og 5,2% i Uden en væsentlig tilbagegang i den gennemsnitlige nettoomsætning er resultatet af den ordinære drift faldet. I 2003 udgjorde den 3,4% af nettoomsætningen mod 4,4% i Udviklingen indikerer, at konkurrencen i 2003 blev spidset yderligere til. Tømrer-/ snedkervirksomheder i en utilfredsstillende situation Dertil kommer, at en stigende andel af tømrer- og snedkervirksomhederne kører med underskud. Mens 15,2% havde underskud i 2002, var andelen vokset til 17,5% i Samtidig er andelen af tømrer- og snedkervirksomheder i en kritisk situation steget. I 2002 var 1,6% af virksomhederne i faget insolvente, samtidig med at de kørte med underskud. I 2003 var denne andel steget til 4,3%. Virksomhederne efter størrelse Alle tre omsætningsgrupper har oplevet en faldende dækningsgrad, men hvor dækningsgraden for de mindre og mellemstore tømrer-/ snedkervirksomheder blev reduceret fra 19,4% til 18,8% henholdsvis 16,1% til 16,0%, var nedgangen mere markant for de største tømrer og snedkervirksomheder. Blandt de største virksomheder faldt dækningsgraden gennemsnitlig fra 18,1% i 2002 til 14,1% i De største virksomheders gennemsnitlige nettoomsætning steg ellers med 3,8% fra 146,2 mio. kr. i 2002 til 151,8 mio. kr. i 2003, men især stigningen i de direkte produktionsomkostninger betød en lavere indtjening på bundlinien. For de direkte produktionsomkostningers vedkommende kunne en ellers ganske betydelig nedgang i løn- og materialeomkostninger ikke opveje stigningen i andre produktionsomkostninger. Tallene viser en øget brug af underentreprenører og køb af fremmede tjenester fra de større virksomheder side. Det er en fortsættelse af tendensen fra tidligere år. På trods af et fald i de faste kapacitetsomkostninger med 20% ender overskudsgraden på blot 3,8% mod 5,2% i De mellemstore virksomheder opererer også med stigende nettoomsætning, større direkte produktionsomkostninger og lavere indtjeningsbidrag. Selvom dækningsgraden ligger næsten stabilt i forhold til 2002, betyder en stigning i kapacitetsomkostningerne på små 20%, at der er fald i indtjeningen samlet set. Overskudsgraden blev således reduceret med 1 procentpoint fra 4,2% i 2002 til 3,2% i De mellemstore virksomheder er tilsvarende det segment i faget, der har oplevet den største nedgang i sikkerhedsmarginen. Mens omsætningen i 2002 kunne tåle at falde med 25,2%, før virksomheden fik underskud, blev marginen i 2003 reduceret til 19,8%. De mindste virksomheder oplevede et fald i den gennemsnitlige nettoomsætning i 2003, men kommer indtjeningsmæssigt bedst ud af året. De direkte omkostninger er tilpasset i takt med den faldende omsætning, og der er samtidig skåret lidt i kapacitetsomkostningerne. Gruppen realiserer derfor et indtjeningsbidrag på 7,3% af nettoomsætningen i 2003, mens overskudsgraden falder marginalt fra 5,2% i 2002 til 5,0%. Med netto uændrede finansielle poster er resultatet af den ordinære drift næsten konstant i forhold til

29 Faganalyse af murervirksomheder I 2003 deltager 135 murervirksomheder i regnskabsanalysen, svarende 21,4% af samtlige virksomheder i stikprøven. Trods det høje antal murervirksomheder, der deltager i analysen, repræsenterer murerfaget, med en samlet nettoomsætning på 2,4 mia. kr. i 2003, blot 5,7% af den samlede omsætning i stikprøven til brug for analysen. Således er mange af de deltagende murervirksomheder repræsenteret med en årlig nettoomsætning på under 15 mio. kr. og er dermed at finde i grupperingen mindre virksomheder. Murervirksomheders nettoomsætning i regnskabsanalysen giver en pæn repræsentation i forhold til samtlige murervirksomheder i Danmark. De deltagende virksomheder repræsenterer ca. 25% af den samlede indenlandske omsætning på 9,8 mia. kr. blandt murervirksomhederne i Danmark i FAG-/ BRANCHEANALYSE AF MURERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED MURERVIRKSOMHED OMSÆTNING < 15 MIO.KR. OMSÆTNING MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Omsætning , , , , , , ,0 - - Lønninger i produktion , , , , , , ,6 - - Vareforbrug / materialer mv. Andre produktionsomkostninger - Direkte produktionsomkostninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 - - = Dækningsbidrag , , , , , , , Samlede kapacitetsomkostninger , , , , , , ,9 - - = Indtjeningsbidrag 974 5, , , , , , , Af- og nedskrivninger , , , , , , ,2 - - = Resultat før renter 678 3, , , , , , , Finansielle indtægter 95 0,5 70 0,7 26 0,4 22 0, , , , Finansielle udgifter , , , , , , ,3 - - = Resultat af ordinær drift 669 3, , , , , , ,5 - - Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 15,3% 21,0% 20,2% 22,8% 15,4% 19,9% 11,5% - Overskudsgrad 3,7% 5,3% 5,9% 7,0% 3,5% 4,2% 2,4% - Afkastningsgrad 11,8% 15,2% 15,1% 17,2% 10,5% 13,3% 10,7% - Soliditetsgrad 29,4% 34,3% 30,8% 30,2% 29,6% 39,9% 26,9% - Sikkerhedsmargin 24,2% 24,9% 26,7% 28,8% 23,6% 21,9% 21,7% - Antal virksomheder Faldende dækningsgrad trods pæn stigning i nettoomsætningen Selvom nettoomsætning i gennemsnit var stigende pr. virksomhed i murerfaget, var evnen til at øge indtjeningen pr. omsætningskrone før opgørelse af de faste omkostninger og afskrivninger faldende i forhold til Den gennemsnitlige murervirksomhed omsatte for 18,1 mio. kr. og skabte et dækningsbidrag på 2,8 mio. kr. i Dermed opererede den gennemsnitlige murervirksomhed med en dækningsgrad på 15,3% i dette regnskabsår. I 2002 var den gennemsnitlige dækningsgrad for murervirksomheder på 21,0% - svarende til en gennemsnitlig nettoomsætning på 10,6 mio. kr. og et dækningsbidrag på 2,2 mio. kr. Opgørelsen af de direkte produktionsomkostninger viser, at de deltagende murervirksomheder fortsat øgede deres brug af fremmede tjenester og andre produktionsomkostninger, mens lønomkostningernes andel var forholdsvis konstant i forhold til 2002, til gengæld faldt materialeomkostningernes andel af omsætningen fra 35,0% i 2002 til 29,8% i I 2003 udgjorde udgifterne til andre produktionsomkostninger 26,1% af hver omsætningskrone mod 14,5% i 2002 og 13,6% i Dermed fulgte murerfaget trenden fra sidste år med øget brug af underentreprenører, fremmed arbejde og leasing af materialer og maskiner. En trend, som går igen hos bl.a. entreprenørerne og tømrervirksomhederne. Den markant stigende nettoomsætning og andre produktionsomkostninger andel heraf indikerer, at de deltagende murervirksomheder i gennemsnit er lidt større, end det var tilfældet ved stikprøven sidste år. 29

30 Murerfaget har fortsat god indtjening relativt set - trods faldende overskudgrad Selvom de deltagende murervirksomheder samtidig har sænket kapacitetsomkostningerne fra 13,4% af nettoomsætningen i 2002 til 9,9% i viser tallene, at indtjeningsevnen i murerfaget er faldet noget tilbage. Indtjeningsbidraget blandt de deltagende murervirksomheder udgjorde 5,4% af nettoomsætningen i 2003 mod 7,6% i At afskrivningerne falder fra gennemsnitligt 2,3% af nettoomsætningen i 2002 til 1,6% i 2003 indikerer, at investeringsniveauet er faldende. Det faldende niveau for afskrivningerne kan dog ikke hindre et fald i overskudsgraden. Overskudsgraden for den gennemsnitlige murervirksomhed falder til 3,8% i 2003 efter at have ligget uændret på 5,3% af den gennemsnitlige nettoomsætning de to foregående år. Alligevel er murerfaget fortsat ét af de bedst indtjenende fag blandt byggefagene i denne analyse både hvad angår overskudsgraden og resultat efter finansielle poster i procent af omsætningen. Samtidig opererer den gennemsnitlige murervirksomhed med den højeste sikkerhedsmargin, 24,2%, blandt alle faggrupperne i denne regnskabsanalyse og er dermed det fag, der teoretisk set er bedst sikret mod underskudsforretning, hvis omsætningen pludselig falder. Murervirksomheder i en utilfredsstillende situation I forlængelse af den faldende overskudsgrad er det også en stigende andel af de deltagende murervirksomheder, der kører med underskud. I 2002 var dette tilfældet for 10,1% af virksomhederne, men i 2003 var denne andel vokset til 14,1%. Derimod er der færre af murervirksomhederne, der er insolvente eller i en direkte kritisk situation. I 2002 var 17,4% af de deltagende murervirksomheder insolvente, men i 2003 var denne andel faldet til 14,7%, og andelen af virksomheder i en direkte kritisk situation (insolvente og giver underskud) er faldet fra 2,7% i 2002 til 2,2% i Størrelsesanalyse på murerfaget Både de små og de mellemstore murervirksomheder har øget deres gennemsnitlige omsætning uden at forbedre deres indtjening pr. omsætningskrone. Således er såvel dækningsgraden som overskudsgraden for de små og mellemstore murervirksomheder faldet i forhold til Den gennemsnitlige mindre murervirksomhed oplevede et fald i dækningsgraden fra 22,8% i 2002 til 20,2% i Her er det bemærkelsesværdigt at se, at faldet især skyldes, at lønudgifternes andel af nettoomsætningen er steget til at udgøre 37,5% mod 32,6% i Samtidig er udgifterne til andre produktionsomkostninger også steget og udgjorde i ,6% mod 8,8% i Stigningen i de mindre murervirksomheders lønomkostninger i forhold til nettoomsætningen er ikke i trit med tendensen blandt de øvrige fag i analysen. Med en overskudsgrad på 5,9% præsterer de mindre murervirksomheder dog stadig en noget bedre indtjening end de mellemstore murervirksomheder, hvor overskudsgraden er faldet fra 4,2% i 2002 til 3,5% i Udgiftsandelen til løn- og materialeomkostninger har været forholdsvis konstant for de mellemstore murervirksomheder, mens udgifterne til andre produktionsomkostninger steg markant i dette segment. I 2003 udgjorde andre produktionsomkostninger 23,0% mod 17,7% i I denne udgave af regnskabsanalysen har det for første gang været muligt at udregne gennemsnitlige driftstal for de største murervirksomheder, dvs. virksomheder med en nettoomsætning over 75 mio. kr.. På grund af for få deltagende virksomheder med denne volumen i 2002 er det dog af diskretionshensyn ikke muligt at opstille sammenligningstal for Det skal for 2003 bemærkes, at de større murervirksomheder opnår en dækningsgrad på 11,5%, hvilket er lavt sammenlignet med dækningsgraden i andre fag. Til gengæld er de største murervirksomheder bedre til at styre deres faste omkostninger, idet de med en overskudsgrad på 2,4% ligger pænt i sammenligning med de øvrige faggrupper i denne volumenstørrelse. ± 30

31 2 Analysegrundlag og metode Regnskabsanalysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er sendt til alle Dansk Byggeris medlemmer i forsommeren De returnerede spørgeskemaer med fortrolige regnskabsoplysninger om de enkelte virksomheder, herunder omsætningsfordeling, timepriser og øvrige data, har dannet grundlag for analysen. Oplysningerne er behandlet og opbevaret fortroligt af en ekstern revisor, som er tilknyttet regnskabsanalysen. Historiske tal til sammenligning af resultater for analyseåret Sammenlægningen af Dansk Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere den 1. januar 2003 har medført et nyt og større stikprøvegrundlag for Dansk Byggeris regnskabsanalyse. På grund af de to tidligere organisationers forskelligt opbyggede regnskabs- og virksomhedsanalyser, har udarbejdelsen af historiske sammenligningstal vedr. år 2001 ikke været uproblematisk. Det har således for enkelte delmarkeder eller segmenter ikke været muligt at sammenkøre data på et forsvarligt og validt grundlag, hvorfor det kan opleves, at kun ét datasæt (fra en af de to tidligere organisationers analyser) er anvendt for regnskabsåret Virksomhedernes placering efter hovedaktivitet Inddelingen af virksomheder pr. hovedaktivitet er baseret på den primære aktivitet. Flere virksomheder har såvel anlægs- som byggeaktiviteter, hvorfor kategoriseringen af disse giver visse måletekniske problemer. Det har ikke været muligt at foretage en mere korrekt opdeling. Også i denne udgave har vi valgt at fastholde et inddelingsprincip, hvor virksomhederne selv angiver omsætningsfordelingen. Et andet krav har været, at de virksomheder, som har en anden regnskabsopstilling end den i undersøgelsens spørgeskema, har måtte omarbejde deres regnskab i overensstemmelse med undersøgelsens kontorammer. I forbindelse med indgangskontrollen af de returnerede spørgeskemaer er det blevet kontrolleret, at kravene er blevet overholdt. Den målte omsætning i analysen Det er afgørende for analysens anvendelighed, at den er repræsentativ for hele branchen. Medlemsdeltagelsen før og efter sammenlægningen af de to stiftende organisationer, har været forholdsvis konstant siden 2000, med mellem 530 og 630 deltagere. Den omsætning, der måles på i 2003, er på knap 42,7 mia. kr. svarende til små 30% af den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i 2003 (eksklusive moms). Ud over den samlede analyse indeholder publikationen også delanalyser, hvor de deltagende virksomheder er kategoriseret efter omsætningsstørrelse. Dermed forsøges der givet et billede af både de store og små virksomheders rentabilitetsudvikling. Der er fortsat en klar omsætnings- og volumenmæssig overvægt af de større bygge- og anlægsvirksomheder i deltagerkredsen. Således udgør de 69 deltagende virksomheder med en omsætning på over 75 mio. godt 11% af samtlige deltagere, men deres samlede omsætning udgør knap 79% af den samlede omsætning i analysen. Dette forhold påvirker naturligvis analysens samlede tal for branchen signifikant. På grund af det fortsat lave antal deltagende virksomheder inden for maler- og gulvfaget samt i industrien og hos anlægsentreprenørerne har det af statistiske årsager ikke være muligt at gennemføre en dyberegående analyse inden for disse brancher. DATAGRUNDLAG OG METODE VIRKSOMHEDER DER DELTAGER - SEKTIONSFORDELT Antal Antal Antal Anlægsvirksomheder Byggevirksomheder: Entreprenørvirksomheder Gulvvirksomheder Malervirksomheder Murervirksomheder Trævirksomheder Anden entreprenørvirksomhed Industri mv I alt VIRKSOMHEDER DER DELTAGER - STØRRELSESFORDELT Omsætning 0-15 mio.kr. Omsætning mio.kr. Omsætning over 75 mio.kr Antal deltagere i analysen Deltagernes omsætning i mio.kr. Bygge- og anlægsbranchens omsætning i mio.kr. Deltagernes andel af brancheomsætningen i % ,4 26,2 29, Antal mio Antal mio Antal mio I alt

32 2 Bilag FAGTABEL FOR ANLÆGSENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED ANLÆGSENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. OMSÆTNING MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Omsætning , , , , , , , ,0 Lønninger i produktion , , , , , , , ,7 Vareforbrug / materialer mv. Andre produktionsomkostninger - Direkte produktionsomkostninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 = Dækningsbidrag , , , , , , , ,9 - Samlede kapacitetsomkostninger , , , , , , , ,1 = Indtjeningsbidrag , , , , , , , ,8 - Af- og nedskrivninger , , , , , , , ,4 = Resultat før renter 832 0, , ,9 62 0, , , , ,4 + Finansielle indtægter 641 0, ,2 21 0,3 19 0, , , , ,2 - Finansielle udgifter , , , , , , , ,7 = Resultat af ordinær drift , , ,1 16 0, , , , ,9 Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 13,6% 17,1% 25,4% 18,6% 22,1% 18,6% 12,5% 16,9% Overskudsgrad 0,5% 3,6% 5,9% 0,9% 6,3% 6,1% -0,2% 3,4% Afkastningsgrad 1,4% 5,4% 14,8% 8,6% 12,9% 13,0% 0,2% 5,0% Soliditetsgrad 40,7% 42,3% 40,7% 32,2% 30,1% 38,4% 41,7% 42,9% Sikkerhedsmargin -1,5% 17,8% 20,1% 27,9% 25,2% 26,6% -7,5% 17,4% Antal virksomheder

33 FAGTABEL FOR INDUSTRIVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED INDUSTRIVIRKSOMHEDER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. OMSÆTNING MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Omsætning , , , , , , , ,0 Lønninger i produktion , , , , , , , ,0 Vareforbrug / materialer mv. Andre produktionsomkostninger - Direkte produktionsomkostninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 = Dækningsbidrag , , , , , , , ,2 - Samlede kapacitetsomkostninger , , , , , , , ,2 = Indtjeningsbidrag , , , , , , , ,0 - Af- og nedskrivninger , , , , , , , ,0 = Resultat før renter , , , , , , , ,0 + Finansielle indtægter 263 0, ,5 40 0,4 29 0, , , , ,5 - Finansielle udgifter , , , , , , , ,6 = Resultat af ordinær drift , ,3 94 1, , , , , ,9 Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 32,9% 30,4% 31,6% 27,4% 23,8% 26,5% 36,2% 32,2% Overskudsgrad 6,3% 3,7% 3,9% 5,7% 4,1% 5,2% 7,3% 3,0% Afkastningsgrad 11,8% 8,2% 5,4% 8,7% 8,8% 9,9% 13,6% 7,3% Soliditetsgrad 44,0% 41,4% 16,4% 20,0% 27,5% 34,9% 52,6% 46,5% Sikkerhedsmargin 17,4% 10,8% 3,1% 11,5% 12,4% 15,9% 19,7% 9,1% Antal virksomheder

34 FAGTABEL FOR MALER- OG GULVFAGET, GENNEMSNITSVIRKSOMHED MALERFAGET GULVFAGET kr. % kr. % kr. % Omsætning , , ,0 Lønninger i produktion , , ,4 Vareforbrug / materialer mv , , ,3 Andre produktionsomkostninger , , ,1 - Direkte produktionsomkostninger , , ,8 = Dækningsbidrag , , ,2 - Samlede kapacitetsomkostninger , , ,7 = Indtjeningsbidrag 582 6, , ,5 - Af- og nedskrivninger , , ,1 = Resultat før renter 431 4, , ,4 + Finansielle indtægter 38 0,4 24 0,2 39 0,4 - Finansielle udgifter , , ,0 = Resultat af ordinær drift 358 3, , ,8 Udvalgte nøgletal: Dækningsgrad 27,6% 24,1% 27,2% Overskudsgrad 4,7% 4,5% 2,4% Afkastningsgrad 11,2% 10,7% 7,9% Soliditetsgrad 34,1% 27,9% 24,2% Sikkerhedsmargin 14,1% 16,0% 6,7% Antal virksomheder

35 NØGLETALSFORKLARING Drift Definition Beskrivelse Dækningsgrad Dækningsbidrag * 100 Nettoomsætning Dækningsbidrag pr. omsat 100 kr. Overskudsgrad Resultat før renter * 100 Nettoomsætning Resultat før renter pr. omsat 100 kr. Kapacitetsgrad Dækningsbidrag Kapacitetsomk. inkl. afskrivninger Dækningsbidrag pr. indsat kapacitetskrone Omsætningshastighed Nettoomsætning Aktiver i alt Beskriver den kapitalbinding, der har fundet sted for at skabe omsætningen Kredit nydelse (Kredittid - kreditorer) Varekreditorer * 360 Materialer (vareforbrug) Gennemsnitlig kredittid ydet af leverandør, målt i antal dage Kredit ydelse (Kredittid - debitorer) Tilgodehav. og igangvær. arb. - acontobetalinger fra kunder * 360 Nettoomsætning Gennemsnitlig kredittid ydet til kunder, målt i antal dage Omsætning pr. mand Nettoomsætning Ansatte i alt Ved I/S eller Personlig ejerform skal Ansatte i alt forhøjes med antallet af medarbejdende ejere Aktiver pr. mand Rentabilitet Afkastningsgrad Aktiver i alt Ansatte i alt (Resultat før renter + Renteindtægter) * 100 Aktiver i alt Afkast af bundet kapital Egenkapitalens forrentning % Følsomhed Soliditetsgrad Resultat ekskl. ekstraord. poster * 100 egenkapital + hensættelser Egenkapital * 100 Aktiver i alt Afkast af bundet egenkapital Egenkapitalens andel af den samlede aktivmasse Sikkerhedsmargin Resultat ekskl. ekstraord. poster Dækningsgrad * Nettoomsætning Udtrykker, hvor meget virksomhedens omsætning kan tåle at falde, førend virksomheden giver underskud Likviditetsgrad Omsætningsaktiver * 100 Kortfristet gæld + Varekreditorer Virksomhedens evne til at have tilstrækkelig med likvide aktiver til at dække den kortfristede gæld mv., som forfalder indenfor ét år Ved nedgang i nettoomsætning på 1 % reduceres: Resultat med (%) Dækningsbidrag Resultat før renter Viser, hvorledes resultat før renter påvirkes af et fald i omsætningen på 1 % (enhed: %) Egenkap. Forrent. (% point) Dækningsbidrag Egenkapital Viser, hvorledes egenkap. forrentning påvirkes af et fald i omsætningen på 1 % (enhed: % point) 35

36 Dansk Byggeri er organisationen for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Dansk Byggeris hovedopgaver er at få politisk indflydelse, deltage i den offentlige debat samt yde service og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 2 Postboks Telefon Fax