Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
|
|
- Victoria Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 9. januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes
2 Kolofon Dato 9. januar 2019 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole Tredje semester Semesteransvarlig Julie Wielandt Tejmers Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftelsen (revideret August 2018)). Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 2
3 Indholdsfortegnelse 1. Semesterets tema Semesteropbygning Læringsudbytte på 3. semester Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodel Indhold Tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSA-tvær.) OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) Klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Feedback og feedforward Obligatoriske studieaktiviteter i den kliniske undervisning OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.) OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.) Interne prøver på tredje semester Prøveformer Prøve A Prøvens tilrettelæggelse Bedømmelse Prøve B Prøvens tilrettelæggelse Mål for prøven Bedømmelse Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af tredje semester Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward
4 1. Semesterets tema Semesterets overordnede tema retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner. 2. Semesteropbygning Tredje semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 18 ECTS-point, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 12 ECTS-point. På tredje semester er der et tværprofessionelt forløb på 5 ECTS point, der forløber over hele semesteret. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt to individuelle, interne prøver på 3. semester. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2019 Studieuge Kalenderuge Teori/Klinik T T K K K K K K K K S T T T T T T T T P P Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning (blå) P= Prøveforløb (grøn) S = Skemafri (gul) 3. Læringsudbytte på 3. semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. 4
5 Tabel 2. Semesterets ECTS-point Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag: ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sygepleje 12 Sygdomslære, ernæring 3 Farmakologi 1 Folkesundhed 3 Videnskabsteori, forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 3 Humanvidenskabelige fag: Filosofi, religion og etik 1 Kommunikation, pædagogik og psykologi 3 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed på alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag for at vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med patient/borger. Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer og er i den teoretiske undervisning eksemplificeret ved følgende to temaer: Tema 1: Sygepleje til patient/borger med psykiatriske lidelser Tema 2: Sygepleje til patient/borger med sygdom i nervesystemet Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. 5
6 4.1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studieindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af. 3. semester 25 % Introduktion til semesteretet Klasseundervisnng Vejledning, fremlæggelse og feedback OSA-sim. Interne prøver Semestermøder Forskningens døgn (forår) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 50 % Gruppearbejde Fagintegrerede forløb Skriftlige afleveringer OSA-sim. Kategori 4 Kategori 3 10 % Undervisernes tilbud om office hour Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m. Idrætsdag (forår) Temadag (efterår) Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb, OSA Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til intern prøve 6
7 4.2 Indhold Indholdsmæssigt er der fokus på at reflektere over og systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer. Klinisk lederskab retter sig mod varetagelse af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende. Klinisk lederskab er også rettet mod anvendelsen af situationsbestemt kommunikation samt pædagogisk intervention til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Tema 1: Patient/borger med psykiatriske lidelser og Tema 2: Patient/borger med sygdom i nervesystemet. Under disse temaer opnår den studerende viden om og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med psykiatriske lidelser og patienten/borgeren med sygdomme i nervesystemet samt dennes pårørende med udgangspunkt i den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. Der opnås viden om at planlægge og indgå i professionel relation med patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt anvende situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner i forhold til patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Se i øvrigt Semesteroversigt på IntraPol. Tabel 3. Skematisk oversigt over indholdselementer på 3. semester: Tema 1 Klinik Skemafri studieuge Tema 1 Tema 2 Intern prøve 2 uger 8 uger 1 uge 3 uger 5 uger 2 uger Introduktion Fagområder Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration OSA 1*: KOM. OSA 2*: TVÆR. Prøve A Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration OSA 3*: SIM Prøve B * OSA: Obligatorisk Studieaktivitet 7
8 4.3 Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode præsenteres de studerende for indholdet i hele tredje semester herunder semestrets teoretiske og kliniske undervisning, læringsudbytte, studieaktivitetsmodel, litteratur samt obligatoriske studieaktiviteter og prøver. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de to temaer: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser og sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet Temaet: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser er placeret i starten af semestret, inden klinikforløb samt i de første uger efter, mens temaet: sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet er placeret i sidste halvdel af semestret. Under hvert tema arbejdes der fagintegreret og casebaseret. Tema 1 afsluttes med et gruppebaseret, fagintegreret og casebaseret forløb med vejledning, hvori øvelse i skriftlig og mundtlig formidling indgår. Forløbet afsluttes med fælles fremlæggelse, hvor der gives mundtlig feedback og feedforward, dels fra medstuderende og dels fra undervisere (se bilag 2). Tema 2 afsluttes med fremlæggelse i form af OSA 3. Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, undervisning i klynger, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige studenteroplæg med feedback, casebearbejdelse samt vejledning i grupper. Desuden indgår simulationsbaseret undervisning, ligesom der inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Litteratursøgning i udvalgte nationale og internationale databaser inddrages i relation til temaerne. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets temaer. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden, uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt læringsrum rettet mod situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner. 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) på tredje semester, som alle skal gennemføres og godkendes, for at den studerende kan gå til semestrets afsluttende prøve B OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) med fokus på situationsbestemt kommunikation. Se beskrivelse af studieaktiviteten i afsnit OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSAtvær.) med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle aspekter. Se beskrivelsen af studieaktiviteten i afsnit OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) med fokus på kommunikativ og pædagogisk intervention. Den studerende skal i slutningen af den sidste teoretiske periode gennemføre en simulationsbaseret øvelse rettet mod en kommunikativ og pædagogisk intervention i forhold til patienten/borgeren med sygdom i nervesystemet. Der er fokus på udfordringer og dilemmaer i kommunikationen. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt den kommunikative og pædagogiske intervention. OSA-sim. er casebaseret og udarbejdes i grupper af 4-6 studerende. 8
9 Form: Identificere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Litteratursøgning med udvælgelse af relevant(e) artikler, i forhold til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet og med fokus på følgende undertemaer: - Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og/eller - Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner til patienter/borgere, pårørende i udvalgte livssituationer Simulationsøvelse rettet mod kommunikativ og pædagogisk intervention og med inddragelse af valgte artikel: Sim-øvelser udføres i form af praktiske øvelser på baggrund af udleverede case. I sim-øvelsen arbejder de studerende med perspektivskift ved at agere såvel sygeplejerske som patient og pårørende, og der arbejdes med kommunikative og pædagogiske interventioner i forhold disse perspektiver. Simulationsøvelsen overværes af grupper af medstuderende og af undervisere. De studerende skal efterfølgende analysere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og den kommunikative og pædagogiske intervention med inddragelse af teori og artikler samt kritisk reflektere over interventionerne. Hver gruppe har ½ time til sim. øvelse samt kritisk refleksion og analyse. Krav: Deltagelse i såvel introduktion og gruppearbejde som fremlæggelse er et krav for godkendelse af OSA Godkendelse af OSA 3 sker med af deltagende underviser på IntraPol. Sygdom i forbindelse med OSA-sim. Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter den obligatoriske studieaktivitet. Ved sygdom den pågældende dag for OSA-sim. skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til underviser. Hvis den studerende er fraværende ved OSA-sim. skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående indholdskriterier for aktiviteten. Simulationsøvelsen med fokus på perspektivskifte samt kommunikative og pædagogiske interventioner skriftliggøres ligeså. Projektet skal omfatte 4 tekstsider (9600 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Der skal henvises til litteratur og andet materiale fra 3. semester. Litteraturlisten skal afspejle aktivitetens fokus Udfordringer og dilemmaer i situationsbestemt kommunikation. Den studerende aftaler med underviser, hvornår det skriftlige produkt skal afleveres på IntraPol, dog senest inden intern prøve B påbegyndes. 9
10 6. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i psykiatrien i Region Hovedstaden. I det kliniske forløb sættes der fokus på de relationelle og kommunikative aspekter af den psykiatriske sygepleje i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. I det kliniske forløb er der fokus på tre undertemaer. Semesterets tre undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning. Forudsætning for at påbegynde klinisk undervisning er gennemførte e-learnings kurser. Du kan finde information om disse kurser, deltagelsespligt og hvilke andre rammer og krav der er til den kliniske undervisning i dokumentet Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. 6.1 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 3. semester. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. Klinikstedet kan være et åbent/skærmet/intensivt eller retsligt psykiatrisk døgnafsnit, psykiatrisk akutmodtagelse, ambulatorium, distriktspsykiatri, opsøgende team, bosted eller andre socialpsykiatriske tilbud Den studerende møder patienter/borgere med forskellige sundhedsudfordringer som reaktion på psykosociale problemer eller psykiatriske sygdomme/lidelser, samt deres pårørende Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre De studerende lærer om sygeplejerskens ansvar i det tværprofessionelle/ tværsektorielle samarbejde på det konkrete kliniksted. I relation til undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte patient/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder med fokus på: den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed eksempelvis udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte patient/borger og de pårørende kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient /pårørende/netværk 10
11 I relation til undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer Den studerende får mulighed for at: tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og interventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens perspektiv deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagsprog identificere og reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner I relation til undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at: inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet i konkrete patientforløb indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er gældende på klinikstedet indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger 6.2 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles tre studiesamtaler i klinik efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb: Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. I dette dokument kan du også læse om rammer og krav til den individuelle studieplan. 6.3 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering her: Logbog i medicinhåndtering. 6.4 Feedback og feedforward Feedback og feedforward er en integreret del af semestrets læringsaktiviteter. Feedback og feedforward kan være tilrettelagt og givet af undervisere, kliniske vejledere/undervisere eller medstuderende (peerfeedback). Særligt i de obligatoriske studieaktiviteter er du i dialog med medstuderende og underviser med fokus på dit læringsforløb. 11
12 6.7 Obligatoriske studieaktiviteter i den kliniske undervisning OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.) Den studerende skal i klinik gennemføre en studieaktivitet (OSA-komm.), hvor den studerende udvælger, planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeintervention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen. Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennemføre/deltage i en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende. Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfordringer. Drøft sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og indhold. Evaluer og dokumenter kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårørende i gældende dokumentationssystem. Udarbejd en kortfattet præsentation af hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1-2 perspektiver (patient, pårørende eller sygeplejerskens) på den situationsbestemte kommunikation og sygeplejeinterventionen til videre analyse og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borgerbaseret/erfaringsbaseret/forskningsbaseret viden. Udarbejd en disposition /mindmap/poster eller anden illustration til fremlæggelsen. Upload din disposition/mindmap/poster eller anden illustration samt anvendt litteratur til OSAkomm. 2 dage inden afholdelse på Praktikportalen I et refleksionsforum fremlægger hver studerende deres valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter faciliterer klinisk(e) vejleder(e)/undervisere en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen med afsæt i præsentationerne og med inddragelse af relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret og/eller forskningsbaseret viden. Der påregnes max. 20 min. pr. studerende. Hvis en studerende udfører OSA komm individuelt anvendes maks. 15 min inkl. feedback. Den kliniske vejleder/underviser godkender gennemførelse af OSA-komm i Praktikportalen. Hvis den studerende ikke gennemfører OSA-kom. i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 12
13 6.7.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.) Den studerende skal i klinik gennemføre en obligatorisk studieaktivitet med fokus på tværprofessionelleog/eller tværsektorielle aspekter i et konkret patientforløb. Fremlæggelse af studieaktiviteten gennemføres i et samarbejde mellem den teoretiske- og den kliniske undervisning i et refleksionsforum bestående af en gruppe medstuderende, klinisk vejleder/underviser samt teoretisk underviser. OSA-tvær kan gennemføres individuelt eller i grupper efter aftale med klinisk vejleder/underviser. Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder/underviser et konkret patientforløb, hvor sygeplejersken/studerende kan indgå/ har indgået i det tværprofessionelle og/eller tværsektorielle samarbejde På baggrund heraf udarbejdes en illustration/mindmap/tekstside (1 side) som skal indeholde en kort præsentation af patientforløbet, samt de tværprofessionelle og/eller tværsektorielle aspekter, som indgår heri. Udvælg derpå 2-3 perspektiver til videre analyse og refleksion. Det kan f.eks. være patientens-, borgerens-, pårørendes-, fagprofessionelles-, tværprofessionelles og/eller sundhedsvæsenets perspektiv. Det ene perspektiv skal være tværprofessionelt og/eller sundhedsvæsenets perspektiv Søg og anvend relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og/eller forskningsbaseret viden, herunder mindst 1 kvalitativ forskningsartikel. Upload en disposition/mindmap/poster eller anden illustration samt anvendt litteratur til OSA-tvær, 2 dage inden afholdelse på Praktikportalen I et planlagt refleksionsforum har hver studerende max. 5 minutter til at fremlægge, uddybe, begrunde og reflektere over de valgte perspektiver med afsæt i den medbragte illustration/mindmap/tekstside og med inddragelse af relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og/eller forskningsbaseret viden. Forskningsartikel inddrages Efterfølgende faciliteter klinisk vejleder/underviser, teoretisk underviser samt gruppen af medstuderende en fælles analyse og kritisk refleksion med fokus på at relatere de valgte tværprofessionelle/tværsektorielle perspektiver til klinisk beslutningstagen i fællesskab med patient/borger samt pårørende og med inddragelse af relevant patient /borger-/erfarings-/forskningsbaseret viden. Refleksionsforum afsluttes med en kort, konstruktiv feedback på de enkelte fremlæggelsers faglige indhold. Feedback skal indeholde at der nævnes to faglige elementer, der står stærk og to faglige elementer, der kan arbejdes videre med. Der er afsat 15 minutter pr. studerende inklusive feedback til gennemførelsen af OSA-tvær ved individuelle gennemførsler, og der er afsat 10 min pr. studerende i grupper, således at en gruppe på fx. 6 studerende har max. en time til afviklingen. Samtlige studerende skal deltage aktivt i fremlæggelse, fælles analyse, kritisk refleksion og feedback for at opfylde krav til OSA-tvær. Klinisk vejleder/underviser godkender OSA-tvær i Praktikportalen. Ved manglende gennemførelse skal den studerende aftale nyt tidspunkt med det kliniske undervisningssted. 13
14 7. Interne prøver på tredje semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover skal semesterets tre obligatoriske studieaktiviteter være gennemført for at gå til prøve. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende kan kun framelde sig prøver ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget for brugt. 7.0 Prøveformer Prøve A på 4 ECTS: prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering Prøve B på 26 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Prøven tager udgangspunkt i en case inden for tema A eller tema B. 7.1.Prøve A Prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering. Prøven afvikles i WISEflow. Prøvens tilrettelæggelse Prøven varer 1½ time og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen computer inkl. oplader og forlængerledning Medicinhåndteringsprøven består af 50 multiple choice spørgsmål, hvoraf 35 spørgsmål retter sig mod medicinregning og 15 spørgsmål retter sig mod almen farmakologi og medicinhåndtering. Der vil i eksamenslokalet være en formelsamling til rådighed til opgaverne om medicinregning, og i testen er der indbygget lommeregner i regneopgaverne. Det er også tilladt at medbringe egen lommeregner, hvis dette ønskes. Det er ikke tilladt at medbringe noter, bøger eller andre hjælpemidler. Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes (digitale) hjælpemidler, skal den studerende installere en særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Det er den studerendes ansvar at FLOWlock er installeret inden prøven, og dette kan med fordel gøres i god tid forud for prøven. Inden prøvens afvikling afholdes en introduktion til prøven, hvor der er mulighed for at få hjælp til installation af FLOWlock samt afprøve en kort demotest. 14
15 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at opnå karakteren 02 kræves minimum 40 korrekt besvarede spørgsmål se tabel 4. Hver opgave kan give mellem 0 og 1 point, der vil udelukkende blive tildelt 1 helt point pr. opgave svarende til total match i forhold til det korrekte svar. Prøven skal bestås inden for uddannelsens første to år, som forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsens tredje år. Tabel 4. Omregning af point til karakterer Karakter Point min Point max Feedback og feedforward Der tilbydes 5 minutters feedback efter prøve A efter aftale med underviseren. Feedback kun de studerende, som ikke er bestået. Den studerende kontakter underviser for feedback. 7.2 Prøve B Prøvens tilrettelæggelse Dagen inden prøven lægges case og spørgsmål relateret til målene for prøven på wiseflow Den studerende forbereder 5 minutters oplæg på baggrund af spørgsmål Til eksamen afholder den studerende 5 minutters oplæg, som indeholder fremlæggelse, uddybning og refleksion over spørgsmål i relation til casen med inddragelse af forskellige vidensformer: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Der skal inddrages en kvalitativ forskningsartikel i oplægget Oplægget kan understøttes med en A4 side disposition/illustration/mindmap/tekstside el.lign. Efter oplægget følger 15 minutters eksamination med udgangspunkt i mål for prøven Der skal inddrages eksempler fra det kliniske undervisningsforløb eller de obligatoriske studieaktiviteter under eksaminationen 10 minutter til votering samt feedback og feedforward Mål for prøven At den studerende kan: Identificere borgerens/patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med anvendelse af viden fra sygepleje og sygdomslære. Reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab med inddragelse af viden fra sygepleje og psykologi. 15
16 Beskrive, vurdere og kritisk reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention og som klinisk beslutningstagen rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Beskrive og reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation med borger/patient/pårørende. Anvende og vurdere kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen med fokus på situationsbestemt kommunikation og/eller pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og/eller fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Bedømmelse Bedømmelsen foretages af eksaminator og medeksaminator udpeget af uddannelsesinstitutionen. Bedømmelsen foretages i henhold til mål for prøven. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. På baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang prøvens mål er opnået. 7.3 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på tredje semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 7.4 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på tredje semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af tredje semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 16
17 11. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for tredje semester Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward 17
18 Bilag 1: Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen samt kan reflektere over udvalgte sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i samspil med patient/borger og i forhold til patient/borgers individuelle, kulturelle, religiøse og sociale forhold og vilkår. Dette med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglighed, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om, kan beskrive og reflektere over medicinhåndtering Har viden om, kan beskrive og reflektere over patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og på tab samt har viden om, kan beskrive og reflektere over at indgå i en professionel relation med patient/borger og pårørende i vanskelige og konfliktfyldte situationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Har viden om, kan beskrive og reflektere over anvendelsen af udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om og kan beskrive etiske retningslinjer og aktuel lovgivning og kan reflektere over juridiske problemstillinger og etiske dilemmaer inden for udvalgte områder af sygeplejerskens virksomhedsområde Har viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner i og på tværs af sektorer ud fra aktuel lovgivning, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive kvalitetskrav til udvalgt forskning, herunder viden om krav til og vurdering af kvalitativ forskning Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdoms sammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende og formidle viden inden for udvalgte emner af sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan anvende og vurdere metoder, procedurer og redskaber til medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb 18
19 Kan planlægge og indgå i professionel relation og professionel kommunikation til patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan anvende situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Kan identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger i relation til patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer Kan anvende og formidle udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvalitative metoder Kan anvende og vurdere udvalgt kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan varetage medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage ansvar for og kritisk reflektere over at planlægge, varetage, vurdere og argumentere for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner 19
20 Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feed- forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedbackspørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 20
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2017 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2016 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDF 2017 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2016 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSemesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 3. semester Forår 2019 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og
Læs mereSituationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019
3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019 Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester. Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere3. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemesteret 2019
3. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemesteret 2019 Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 11. januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester
UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Februar 2018 Semesterbeskrivelsen er godkendt den 8.01.2018. Rev.
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester
UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb August 2018 Semesterbeskrivelsen er godkendt den 8.01.2018. Rev.
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester
Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2018
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2018 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienter, borgere og pårørende Tema B: Tværprofessionelle
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester. Hold SYDE Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDE 2017 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereStudieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje
Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimmitendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.2.1
Læs mereStudieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje
Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje August 2016 rev. august 2018 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5
Læs mere6. semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Selvstændig sygeplejepraksis. Efteråret 2019 Hold BSF17
6. semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Selvstændig sygeplejepraksis Efteråret 2019 Hold BSF17 Kolofon Dato 05.07. 2019 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse 1. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereIntroduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 5. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Akut, kritisk og kompleks sygepleje og undersøgende virksomhed Temaet retter sig mod akut, kritisk og kompleks
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester
Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS
Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
Semesterbeskrivelse 3.4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester. Hold SYDF Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDF 2018 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen
Læs mereUddannelsesplan 6. SEMESTER
Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.
Læs mereSemesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereFælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-
August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted
Læs mereVelkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen
Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereNy uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller
Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE 2017
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE 2017 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDF 2017
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDF 2017 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS
SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning
UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Juli 2017 Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mere7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mere6. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret TEMA: Selvstændig sygeplejepraksis
6. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemestret 2019 TEMA: Selvstændig sygeplejepraksis Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Institut for
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mere5. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret 2019
5. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemestret 2019 Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med borgere, patienter
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE 2016 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den 1. august 2016 Ret til
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere6 semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Tema: Selvstændig sygeplejepraksis UDKAST 6. MAJ 2019
6 semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Tema: Selvstændig sygeplejepraksis UDKAST 6. MAJ 2019 Gældende for efteråret 2019 Kolofon Dato 6. maj 2019 Semesterbeskrivelse for sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Tema: Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt
Læs mereStudieordningen ny sygeplejerskeuddannelse
Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning
Læs mere2. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for foråret 2020 Udkast 6. maj 2019
2. semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Gældende for foråret 2020 Udkast 6. maj 2019 Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Maj 2019
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.
Læs mere3. semester. August Specialforløb for studerende med SSA-bagrund. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb
SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE 3. semester Specialforløb for studerende med SSA-bagrund Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb August 2018 UCL Erhvervsakademi og
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 3. semester. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb
SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 3. semester Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Marts 207 3.semester Sygepleje - kliniks lederskab af patient- og borgerforløb
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve Selvstændig professionsudøvelse 6. semester 1. Klinisk prøve Prøven er en intern individuel mundtlig prøve. Prøven afvikles ved slutningen af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen, Esbjerg. Semesterbeskrivelse. 4. semester 17 C+D. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse
Semesterbeskrivelse 4. semester 17 C+D Institut for sundhedsuddannelse 3 4. semester Indhold 1. Semesterets tema, indhold og tilrettelæggelse 4 2. Fagområder og fag 5 3. Studieaktiviteter 6 4. Mål for
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester
Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mere5. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019
5. semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019 Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienter,
Læs mere