Januar Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Transkript

1 Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler), som træder i kraft pr. 1. august Bupl har ligeledes fået nye arbejdstidsregler for skolepædagoger, og det er inde for rammerne af disse nye arbejdstidsregler, at der skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform. Dette jf. det arbejde, der finder sted i arbejdsgruppe 1 til 8. De nye arbejdstidsregler baserer sig på en tilpasning af arbejdstiden således, at arbejdsvilkårene grundliggende følger de principper, der gælder på det offentlige arbejdsmarked i øvrigt. Folkeskolereformen indebærer derfor en ændret opgaveportefølje for medarbejderne, der betyder, at en større del af arbejdstiden skal anvendes til undervisning og understøttende undervisning. Dermed skal der ske en omlægning af de øvrige opgaver, fx teamsamarbejde, forberedelse, forældrekontakt m.m., og det er disse reformændringer, der er omdrejningspunktet for arbejdsgruppens arbejde. Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde indgår som den overordnede ramme i forbindelse med implementering af reformen. Arbejdsgruppens medlemmer Torben Bugge, skolechef, (formand for arbejdsgruppen) Erik Kragelund Larsen (konsulent, skoleafdelingen) Peter Nellemann (Skolelederforeningen) Kurt Sørensen (Randers Lærerforening) Karsten Madsen (BUPL) Anne Mette Guldborg Eriksen, FOA Jim Knudsen, AMR, Kristrup skole Anne Grethe Busk Rasmussen, AMR, Østervangsskolen B. Overordnede mål med skolereformen Jf. ovenstående er det inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler, at der skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform. På denne baggrund er det væsentligt, at arbejdsgruppen har blik for mål og intentioner i den nye folkeskolereform, hvormed der gives en kort introduktion hertil. Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkeligt læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer, folkeskolen står overfor. Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 1

2 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt dansk og matematik. Det bliver obligatorisk for skolerne at sikre faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, Elevernes trivsel øges. Omdrejningspunktet i folkeskolereformen er således elevernes læring, deres læringsmål og opfølgningen på resultater. Derfor er der et målrettet fokus på at skabe nye læringsformer og læringsrum og herunder et målrettet fokus på samarbejdet mellem skolens medarbejdere og skoleledelsens rolle. På denne baggrund kan følgende centrale fokuspunkter i den nye folkeskolereform fremhæves: Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag, Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt, Vægt på den strategiske og faglige ledelse af fagpersonale, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring, Ambitionerne i folkeskolereformen fordrer således flere kulturændringer, som alle parter er forpligtede på at være med til at initiere og understøtte. Arbejdsgruppens resultat medvirker til at udgøre netop en sådan fælles forpligtelse mellem lærere, ledere og forvaltningen i Randers Kommune. C. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde input og anbefalinger, der kan danne grundlag for udarbejdelse af et administrations- og arbejdsgrundlag, der afspejler både rammer og visioner for arbejdet på de randrusianske folkeskoler samt indeholder de nye regler for medarbejdernes arbejdsvilkår. Dette kan fx indeholde værnsbestemmelser, hvor arbejdsgruppen finder dette hensigtsmæssigt. Eventuelle værnsbestemmelser skal kunne rummes og udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen samt tage sit afsæt indenfor rammerne af skolereformen, Lov nr. 409 samt øvrige love og overenskomster for alle fagområderne. Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for udarbejdelsen af input og anbefalinger til administrations og- arbejdsgrundlaget, der danner rammerne for udmøntningen af den nye folkeskolereform. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere og kan efter behov nedsætte underarbejdsgrupper til at belyst særskilte emner indenfor arbejdsgruppens temaområde. 2

3 D. Arbejdsgruppens fokus 1. august 2014 ser arbejdstidsreglerne for medarbejderne på skolerne anderledes ud. Arbejdstidsaftale 08, Arbejdstidsaftale 05 og alle lokale aftaler på lærerområdet indgået med hjemmel heri bortfalder endegyldigt pr. denne dato. I stedet gælder helt nye arbejdstidsregler for lærerne i folkeskolen, ungdomsskolens heltidsundervisning, voksenspecialundervisningen og de kommunale sprogcentre. Hertil kommer skolepædagogernes nye arbejdsregler, der er besluttet i Konkret betyder de nye arbejdstidsregler, at medarbejdernes opgaver som udgangspunkt løses på arbejdsstedet og at arbejdstiden for fx. lærere og børnehaveklasseledere tidsregistreres og opgøres ved normperiodens afslutning. Herudover har lærerne har fået en række centralt besluttede værnsbestemmelser indført i deres nye arbejdstidsregler. Værnsbestemmelser er indført for at undgå det grænseløse arbejde, som Lærernes Centralorganisation fremførte i forbindelse med lovens tilblivelse. Fx at arbejdet som udgangspunkt skal lægges mandag til fredag, og at lærerne skal have 25 % tillæg for at arbejde efter kl. 17. De nye arbejdstidsregler De nye regler baserer sig på tilpasning af medarbejdernes arbejdstid således, at medarbejdernes arbejdsvilkår følger de principper, der gælder på det offentlige arbejdsmarked i øvrigt. Det betyder i praksis, at man forlader principperne om, at der enten centralt eller lokalt mellem kreds og kommune, aftales et tidsforbrug til konkrete arbejdsopgaver indenfor de respektive fagområder. Arbejdsgruppens opgave vedrørende drøftelse af værnsbestemmelser skal ses i lyset af lovindgrebet i foråret 2013, der lancerede et fundamentalt skift fra, at lærernes arbejdstid har været reguleret i en rammeaftale, til at det fra 1. august 2014 er skolelederen, der med respekt for MED-aftalen, har beslutningskompetencen over lærerens opgavevaretagelse. Arbejdsgruppens arbejde skal således afspejle både rammer og visioner for arbejdet på de randrusianske folkeskoler og via input og anbefalinger medvirke til at konkretisere en ramme, via handlingsanvisende eksempler, indenfor hvilken skolerne skal arbejde med at gøre visionerne til virkelighed. Mange skoler har igennem flere år indhentet en række erfaringer, som kan danne afsæt for de forandringer, reformen fører med sig, eksempelvis gennem arbejdet med profilskoler, linjer og udeskoler, samarbejde med erhvervsliv, foreningslivet og uddannelsesinstitutioner. Arbejdet med den nye lov om arbejdstid og folkeskolereformen skal således tage afsæt i medarbejdernes professionelle viden og kunnen, ligesom de mange erfaringer skal bredes ud til gavn for alle skoler i Randers. E. Udarbejdelse af et administrations og- arbejdsgrundlag Arbejdsgruppen skal udarbejde input og anbefalinger, der kan danne grundlag for udarbejdelse af et administrations og- arbejdsgrundlag med udgangspunkt i de 5 nedenstående temaer. Dette administrations ogarbejdsgrundlag danner rammerne om implementeringen af den nye folkeskolereform. 3

4 1. Fleksibel skemalægning For at lykkes med folkeskolereformens intentioner skal det indgå i arbejdsgruppens drøftelser, hvorledes skolerne fx kan anvende fleksibel skemalægning, hvor den skemamæssige fordeling af fag tilrettelægges af et klasse-, et årgangs- eller et afdelingsteam. Fleksibel skemalægning kan gøre det nemmere at understøtte reformens intentioner om mere holddeling, tid til understøttende undervisning, herunder eksempelvis opdeling i linjer i udskolingen, udeskoledage på mellemtrinnet. Arbejdsgruppen skal i sine drøftelser forholde sig til, hvorvidt skolerne har behov for fælles rammer for arbejdet med fleksibel skemalægning på den enkelte skole. 2. Forældresamarbejde Det er afgørende, at der eksisterer et tæt og godt samarbejde mellem skolen og forældrene. Forskningen viser blandt andet, at et forhold mellem forældre og skole, der er præget af tydelighed, gensidighed og ligeværdighed, er til gavn for barnets trivsel og læring i skolen. Vigtigheden af forældresamarbejdet står også centralt i folkeskolereformen, der betoner, at formålet med skole-hjem samarbejdet skal stå klart for både lærere, pædagoger og forældre. Grundet det nye krav om, at opgaverne i folkeskolen løses på arbejdsstedet og arbejdstidens placering på arbejdsdagene, vil det få betydning for den fremadrettede forældrekontakt/samarbejde. 3. Kompetenceudvikling Folkeskolereformens intention om en gennemgribende kulturændring af folkeskolen og ophøret af de tidligere arbejdstidsaftaler stiller afgørende krav til nye kompetencer for både ledelse og medarbejdere på skolerne. Derfor forudsætter implementeringen i Randers Kommune, at udviklingen på skolerne understøttes med kompetenceudvikling. I Randers Kommune vil den samlede kompetenceudviklingsindsats rette sig mod tre niveauer: ledelse, medarbejdere og organisationsudvikling. Arbejdsgruppen skal i forhold til disse drøftelser forholde sig til, hvorledes der i alle tre indsatsområder skabes en tæt kobling til den nye MEDorganisering i initiativerne, så medarbejdernes medindflydelse, medbestemmelse og medansvar for udviklingen af skolen sikres som en del af tillidsdagsordenen i Randers. 4. Samarbejdet med andre parter Det skal fremhæves, at arbejdsgruppen ligeledes skal udarbejde input og anbefalinger, der kan danne grundlag for udarbejdelse af et grundlags- og inspirationspapir indeholdende samarbejdet med pædagoger og andre faggrupper på skolerne. 5. Arbejdsmiljø og arbejdspladser et særligt fokus Skoleledelserne står over for en stor opgave med at implementere skolereformen og samtidig bevare og styrke et godt arbejdsmiljø. Et godt samarbejde mellem skoleledelsen og medarbejderne på den enkelte skole er et afgørende element. De overordnede rammer for et formaliseret samarbejde mellem skoleledelsen og medarbejderne eksisterer allerede i MED-systemet, og drøftelser om arbejdsmiljøet hører også hjemme her. 4

5 Et af de centrale spørgsmål, der rejses, er spørgsmålet vedrørende den fysiske indretning af skolerne i forbindelse med implementering af skolereformen. Dette spørgsmål skal primært ses i sammenhæng med ideen og sigtet med reformen mere tid sammen mellem lærere og elever, hvilket indebærer en større tilstedeværelse af personalet på skolen. Det er væsentligt at holde fast i, at reformens idé er at skabe større sammenhæng, herunder at personalet s arbejde skal foregå i sammenhæng med elevernes læringsmiljø, og at eks. personalet i højere grad skal samarbejde. I den forbindelse skal arbejdsgruppen drøfte følgende temaer: Organiseringen af arbejdet set i lyset af folkeskolereformen Anvendelse og justering af de eksisterende rammer Arbejdsmiljøregler Den konkrete organisering og indretning Organisering og indretning skal drøftes med medarbejderne, og det er i sidste ende ledelsen, der fastlægger organiseringen og arbejdspladsens indretning og i den forbindelse har ansvaret for, at arbejdsmiljølovens krav er opfyldt. F. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne 1-8 samt 9 arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/82014 Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne december Arbejdsgrupperne 1-8 afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog fra arbejdsgrupperne januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog fra arbejdsgrupperne 1-8 Primo februar 2014 præsenteres og drøftes Arbejdsgruppe 9 færdiggør deres forslag til administrations og- arbejdsgrundlag Medio februar 2014 Administrations og- arbejdsgrundlaget offentliggøres 1. marts 2014 G. Arbejdsgruppens mødedatoer 2014 Torsdag den 16. januar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D.3.32 Onsdag den 22. januar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D.3.16 Mandag den 27. januar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D.3.32 Onsdag den 5. februar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D.3.32 Onsdag den 19. februar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D.3.32 Mandag den 24. februar 2014, kl , Laksetorvet, Lokale D