Debatmøde 4. Folkeskolen: Ressourcestyring efter reformen

Transkript

1 Debatmøde 4 Folkeskolen: Ressourcestyring efter reformen

2 Ressourcestyring efter folkeskolereformen Erfaringen: Rammerne ikke fuldt anvendt Stor variation Nye muligheder og ny kompleksitet Behov for fokus og støtte Planlægning med nye elementer Kvalitet i samlet arbejdstid Styrket samspil: Skoler og forvaltning

3 Randers Kommune Debatmøde 4. Folkeskolen -ressourcestyring efter reformen

4 Disposition Intro. Præsentation KØF 2012: Baggrund og anledning KØF 2015: Refleksion KØF 2012 Centrale budskaber

5 KØF 2012 et kort tilbageblik Erfaringer med skoledrift uden lokal arbejdstidsaftale Forhandlinger om ny lokal arbejdstidsaftale Kortlægning og analyse af arbejdstiden for alle lærere Øget central ressourceindsigt, ressourceanvendelse og ressourcestyring

6 Styringsnøgletal - Ledelsesinformation Før Skolereform og nye arbejdstidsregler: Randers: og BUD: Ønske om at kende omfanget af, hvor meget lærerne underviste arbejdstidens anvendelse på øvrige opgavetyper Indhentning af decentrale informationer om skolens drift 2015: Har det ændret sig? Randers: Budgettet forudsætter fortsat, at en bestemt andel af arbejdstiden bruges til undervisning BUD: Større krav til dokumentation og datavaliditet Kendskab til kulturen og maskinrummet

7 Hvad bruges ressourcerne til Hvordan ser jeg min opgave som skolechef efter skolereformen og de nye arbejdstidsregler Overgang til ny indpakning med nyt indhold og eksplicitte resultatkrav Der skal fokuseres på, at eleverne bliver så dygtige, de kan Hvorfor har jeg så især også brug for at vide noget om, hvordan ressourcerne på skoleområdet mere specifikt anvendes?

8 Aktuelle udfordringer Harmonisering af data, så der kan laves valide data på alle skoler Datadisciplinen halter p.t. (vist ikke kun i Randers. ) Umuligt at opnå samme detaljeringsgrad som i KL s Partnerskab om lærerarbejdstid Planlægningsdata fra 2014/2015 er næppe retvisende indfasning af reformen har givet mange justeringer fra 1. august til nu Kendskab til kulturens selvforståelse Kendskab til maskinrummet

9 Relevant ledelsesinformation G F E D C B A Tildelte undervisningstimetal Lærernes undervisningstimetal

10 Relevant ledelsesinformation / / I alt A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Skoler

11 Relevant ledelsesinformation Hvor meget underviser lærerne og pædagogerne i gennemsnit Hvilken type undervisning nøgletal Randers: Klassisk 16 undervisning Specialundervisning Understøttende undervisning (fx lektiehjælp) Anden undervisning (udvidede undervisningsbegreb) Opgjort pr. skole Fordelt på alder, og på lærere / pædagoger

12 Relevant ledelsesinformation Hvorledes tilvejebringes den fornødne information Samtaler skolechef skoleledere (eks. cyklus): ÅR 1: Primo året fastlæggelse af fokusområder Medio året - planlægning og udmøntning samt budgetopmærksomhed Ultimo året opfølgning og justering ÅR 2: Primo året regnskab, resultat- og effektopmærksomhed

13 Refleksioner Hvordan anvendes ledelsesinformationerne i dialogen mellem skolechef og skoleledere Kan/skal vi benchmarke med andre eller kun os selv Kan vi afrapportere til politisk niveau fra skoleårets planlægning i september, så de nyeste tal kan indgå som grundlag for budgetlægningen?

14 Refleksioner Er det vigtig at have viden om anvendelsen af de tildelte ressourcer? I bekræftende fald, hvem er det vigtigt for? Politikerne? Skolechefen? Skolelederen? Hvordan kan man følge op på om ressourcerne anvendes som ønsket jf. budgettildelt og faktisk/planlagte timetal Er der behov for at have viden om spredningen i lærernes arbejdstid? Skal skolechefen dybt i maskinrummet?

15 Refleksioner Fem år frem i tiden hvis resultaterne ikke er som forventet hvad så??? Opfølgningsbehov - får vi det, vi betaler for og bliver eleverne dygtigere af det? Fra forvaltningen, fra politikerne, fra KL og fra centraladministrationen? Og hvad vil vi gøre ved det?

16 Afslutning Man må gerne være bagklog på forhånd!

17 Tak for ordet!

18 Folkeskolen: Ressourcestyring efter reformen Per Aalbæk Nielsen, Direktør Høje-Taastrup Kommune

19 Datagrundlaget skal muliggøre en optimal sammenhæng mellem den faglige og ressourcemæssige styring. Udgangspunkt i en budgetmodel og budgetforudsætninger=ramme til skolerne Der blev udarbejdet undervisningsplaner samt opgaveoversigter Modeller for vikardækning Datavalidering og udvikling via kommunens it løsning Trio Men øget sygefravær og minimumstimetallet har sat økonomien under pres

20 Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Gadehaveskolen Hedehusene Skole Reerslev Skole Selsmoseskolen Sengeløse Skole Torstorp Skole Linie 10 Lærernes gennemsnitlige undervisningstid samt min og max pr. skole (der mangler p.t. data fra Mølleholmskolen) Timer pr. år 980,00 880,00 780,00 680,00 Max Max Max Max Max Max Max Max Max Max 580,00 480,00 Min Min Min Min Min Min Min Min 380,00 280,00 Min 180,00 Min

21 Det kræver en aktiv ressourcestyring, såfremt den faglige kvalitet skal fastholdes på den enkelte skole Hvilke ledelsesinformation er der brug for? Eks. faktisk undervisningstid i forhold til budgetteret tid taber man timer. Hvordan bliver opgaveoversigterne brugt og hvor fleksible er de henover året - og afspejler de individuelle forhold Hvordan håndteres vikaropgaven bedst og billigst? Central dataopsamling vil afdække i hvilken grad skolerne gør tingene forskelligt. De seneste måneder har vist, at der løbende opstår nye styringshåndtag, der kan giver bedre ressourceudnyttelse. Eks. aftaler for fri/ferie, støtte til arbejdet med forberedelse m.v.

22 Fokuspunkter 1. Tæt ressourcestyring nødvendig for samlet kvalitet og elevernes læring 2. Datakilder er tilgængelige 3. Datakvaliteten er ikke god nok - Stil krav! 4. Skab overblik over forbrug og planlægning 5. Løbende dialog om planlægning er nødvendig