Formindskelse af kulrummet
|
|
- Bente Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 og 202 har byttet tender, vides ikke. Og det er ikke umiddelbart muligt at kunne afgøre, da det dels ikke er anført i nogen af reparationsbøgerne og at begge lokomotiver er udrangerede ved samme skrivelse. Det skal til slut bemærkes, at der også ved fremstillingen af den såkaldte havebænk under røgkammerdøren blev anvendt materialer man umiddelbart kunne få fat på. Ligeledes var der forskellige udformninger, der først i midten af 1950 erne blev standardiserede. Maskinafdelings ingeniører var ikke tilfredse med udformningen og anvendt materialevalg, hverken ved formindskelsen af kulrummet som med havebænken. Men materialemangel gjorde det altså nødvendigt. Formindskelse af kulrummet Det har ofte været omtalt, at kulrummet i tenderen på litra N blev ændret, da det ikke var nødvendigt med et så stort kulforråd, da de strækninger, de kørte herhjemme, ikke var så lange som i Tyskland. Grunden var imidlertid en ganske anden. Litra N var på alle måder større og tungere end både litra E og H. Og gennemførte man sammenligninger de forskellige litra imellem, lå belastninger på bl.a. broer og bropiller, afhængig af spændvidden 5 til 8 procent højere for litra N. Det var specielt tenderens dynamiske 18 akseltryk og metervægt, der bekymrede. Derfor udfærdigede Maskinafdelingen en tegning 19, der angav hvordan en formindskelse af kulrummet skulle foretages, således at kulindholdet i tenderen blev reduceret fra de oprindelige 8000 kg til 6500 kg. Derved blev både akseltryk og metervægt mindre, hvilket gjorde at lokomotiverne kunne befare strækninger med svagere overbygning (skinnevægt pr. meter) og visse broer, uden at disse skulle forstærkes 20. At der i begyndelsen af 1950 erne stadig herskede en vis varemangel p.g.a. følgerne af den 2. verdenskrig, og at import var belagt med restriktioner, vidner ombygningen af tenderen om. Der blev faktisk anvendt de forhånden værende søms princip til ændringen, hvilket også er nøje anført på tegningerne. Således skulle kun anvendes materialer, der enten let DSB litra N nr. 207 fotograferet i Odense i Lokomotivet er i det udseende som nr. 206 til 210 (bortset fra kedeltyper) havde ved deres udgang fra værkstedet. Fra og med nr. 206, havde alle førerhuse to vinduer i hver side på anmodning fra lokomotivpersonalet. Stadig tyske røgnedslagsskærme og manglende sneskærme. Foto: O. W. Lauersen, arkiv Hans Gerner Christiansen. 61
2 kunne anskaffes eller var i landet eller brugt materiale og/eller kasserede genstande. I tenderens kulrum blev der på kulrummets bagvæg samt langs ca. bageste 3. del øverst i kulrummet hæftet vinkeljern (L65 x 65 x7 mm.) med 250 mm mellem svejsestederne, til at bære den fremtidige lukning af kulrummet. Kulrummets bageste del blev herefter lukket øverst med tværgående, brugte bundplanker fra godsvogne (1950x200x48 mm.) og hele den vandrette flade blev dækket med tagpap. På det nye fald ned til den oprindelige bund af kulrummet, blev der ligeledes hæftet vinkeljern og dækket af med bundplanker, men her blev der afdækket med 2 mm jernplade for ikke at beskadige plankerne samt for at gøre nedfaldet slidstærkt og glat. Ved det nye nedfald blev der i centerlinien af 5 mm. jernplade i siderne og 2 mm. jernplade i bunden fremstillet en rektangulær nedsænket stol med en øverste længde på 650 mm., nederste længde på 500 mm., bredde på mm. og dybde på 365 mm. Denne stols anvendelse har der været lidt usikkerhed om. Men den er højst sandsynligt anbragt for at gøre det lettere for fyrbøderen, når han skulle skovle kul frem mod kulbakken, at kunne træde ned og derved få lettere adgang til kullene. Sekundært har den med sikkerhed været anvendt til at holde på rensekovlen, når denne ikke var i brug. Værktøjsenden lå nede i stolen og selve grebet lå henover kullene i kulrummet. Renseskovlen var normalt anbragt udvendigt på fyrbødersiden på den øvre del af kulrummet, fastholdt af nogle påsvejsede fladjernsholdere. Selvom tegningerne til det formindskede kulrum er udfærdiget i juni 1952, havde med sikkerhed hverken N nr. 202 og 203 dette ved deres indsættelse i driften. De fik først dette lidt senere, jf. bemærkninger i deres reparationsbøger således: N nr. 202 den 26. juli 1952 og N nr. 203 den 8. august Det er højst sandsynligt, at N nr. 201 heller ikke havde det formindskede kulrum, men det er DSB tegning NT af 10. maj 1952, formindskelse af kulrummet på tender litra N. Danmarks jernbanemuseum. ikke bemærket i dets reparationsbog, men det kom i drift før skrivelsen om kulrummet blev udfærdiget. Om de resterende lokomotiver havde det formindskede kulrum ved deres indsættelse i driften, vides ikke med sikkerhed, ligesom tidspunktet for ændringen er ukendt. Men højst sandsynligt er det sket i forbindelse med fordanskningen. Under alle omstændigheder havde alle litra N det formindskede kulrum i midten af 1950 erne. Bemærkelsesværdigt er det dog, at tegningen i Driftsmaterielfortegnelse I af 1941 med tillæg, tegning 14c-II side VIII.52, viser at kulforrådet i tenderen skulle være 6500 kg, baseret på den planlagte men endnu ikke helt gennemførte ombygning af tenderne. Indsættelsen i drift Nu var køb, fordanskning og idriftsættelse af de tidligere tyske lokomotiver ikke udelukkende et spørgsmål for DSBs maskinafdeling, men krævede derimod samarbejde mellem de andre afdelinger i DSB. Maskinafdelingen havde i princippet kun gennemført et ønske fra Trafik- og Personaleafdelingen, om at skaffe mere og stærkere trækkraft, således at godstrafikken kunne gennemføres tilfredsstillende. Maskinafdelingen stillede så at sige udelukkende trækkraft til rådighed for Trafik- og Personaleafdelingens dispositioner. Den sidste af de store afdelinger i DSB, nemlig Baneafdelingen, havde så til opgave at klargøre de banestrækninger, hvor den nye lokomotivtype beregnedes anvendt, så de kunne benyttes af de tunge maskiner med deres lange godstog. Det krævede nogle steder forstærkning eller udbygning af infrastrukturen, inkl. remiser, drejeskiver, broer og ikke mindst spor og signalanlæg. Lokomotivtypen var udmærket kendt af DSB Baneafdeling fra de Tyske Rigsbaners anvendelse af denne under besættelsestiden. Så selvom man dengang havde lavet beregninger for, hvilke strækninger disse lokomotiver måtte og kunne befare, syntes det som om, at den selv samme type, nu ville give anledning til bekymring for Baneafdelingen. Banechefen var sammen med de andre chefer i DSB allerede før årsskiftet 1951/52 blevet mundtligt orienteret om købet og den påtænkte anvendelse. Yderligere havde Banetjenesten under hånden også modtaget skitser og beregninger af det på-regnede statiske- som dynamiske akseltryk, metervægt og minimum overgangs- og mind-
3 Gradvist fik de første lokomotiver nr , der var udgået fra værkstedet uden røgnedslagsplader, monteret den originale tyske Reichsbahn type Witte, uden tilsyneladende andre ændringer. Her er litra N 203 fotograferet ca Foto: J. P. Andersen, arkiv Poul Skov Hansen. steradier for kørsel. Men bekymringen lå nok mere i at markere fra Banetjenestens side, at denne ikke havde modtaget diverse skrivelser officielt og først efter købet var blevet orienteret. Og i den anledning fremsendte Baneafdelingen en skrivelse med sine overvejelser, der afsluttedes med, at Ved frem-tidige indkøb af tungt, rullende materiel (diesellokomotiver) udbeder man sig i god tid forinden meddelelse om de til undersøgelse af anvendeligheden på vore banestrækninger nødvendige data! 21 Maskinafdelingen beklagede, men pointerede samtidigt at Baneafdelingen jo udmærket vidste, at de kommende lokomotiver var en lettere udgave end de normalt på tyske hovedbaner anvendte, nemlig BR 44, hvorfor de, på grundlag af erfaringer med BR 50 under besættelsen, ikke anså anvendelsen som et problem overhovedet. 22 Der var dog nogle få kendte problemer med anvendelsen af den kommende litra N, bl.a. på strækningen Esbjerg-Struer-Langå, hvor der specielt var 5 sporbærende broer, der var kontrolberegnet for litra E efter Berechnungen für stahlerne Eisenbahnbrücken, februar Selvom anvendelsen på denne strækning indledningsvis ikke skulle være en daglig foreteelse, blev der på grundlag af de tidligere beregninger givet tilladelse til, at litra N som en midlertidig erstatning for litra PR kunne befare strækningerne. Årsagen til ønsket om at kunne anvende litra N på denne strækning, var den såkaldte Brørup ulykke, hvor litra PR nr. 904 og litra R nr. 946 kørte frontalt sammen den 2. november PR-maskinen måtte udrangeres og DSB stod nu og manglede et lokomotiv på bl.a. denne strækning. 23 Tilladelsen var dog med den klausul, at godstog ikke måtte fremføres med en højere hastighed end 60 km/t og persontog med 70 km/t. Men Baneafdelingen så dog alligevel helst, at der til erstatning for litra PR anvendtes litra R. 24 Sikkerhedsreglementet (SR) måtte ændres for at udnytte den nye lokomotivtypes trækkeevne fuldt ud, men selvfølgelig tilpasset DSB strækninger og signalanlæg. Det drejede sig bl.a. om overhalings spors længder og signalafstande. Disse afgjorde nemlig et togs maksimale længde og dermed togvægt. Dette sidste havde så igen indflydelse på det tilladte akselantal. Maskinafdelingen foreslog en forøgelse af togvægten fra 1000 tons til 1200 tons og at g-bremsede tog måtte fremføre 140 aksler mod de hidtidige 120 aksler. Men stadig kun med en tilladt hastighed på km/t. Maskinafdelingen anså det ikke for umiddelbart muligt at tillade større togvægte end de 1200 tons. 63
4 Så er fordanskningen af litra N næsten ved at være helt afsluttet. Her er litra N nr. 204 fotograferet ved maskindepotet i Aarhus i Det har nu fået DSB type røgnedslagsplader med tilhørende DSB type beslag samt sneskærme. Mærkværdigvis har lokomotivet bibeholdt sin BR 52 røgkammerdør, der faktisk holdt bedre tæt end DSB kegelformerede med centralt håndhjulslukke. Som en lille morsomhed, kan lokomotivets oprindelige tyske BR anes gennem malingen. Foto: O. W. Lauersen, arkiv Lokomotivet. Fordanskningen fuldført og som de fleste kender litra N. Kraftfuld med havebænken, slipset om skorstenen, sneskærme og de store røgnedslagsplader. Her er litra N nr. 205 fotograferet i Odense i Maskindepotet ses til højre i billedet, der blev til det senere Danmarks jernbanemuseum. Foto: Arne Kirkeby, foto , arkiv Lokomotivet. 64
5 Ved anvendelse af f.eks. forspandskørsel med to litra N, ville det efter den normale beregningsmetode (2x1200 tons minus 10 procent) give en tilladt togvægt på 2160 tons! Og en sådan toglængde kunne slet ikke behandles hverken spor- eller signalmæssigt i Danmark. 25 Til brug for Tjenestekøreplanens Indledende bemærkninger (TIB) skulle der udfærdiges trækketabeller for litra N og anføres, hvilke strækninger dette lokomotiv måtte befare samt eventuelle begrænsninger. Værkstedsmæssigt skulle der foretages nogle ændringer i et par remiser for at kunne anvende røghætterne i taget. Værkstedspersonalet skulle gennemgå kurser eller orienteres om ændringer, for at blive fortrolige med de nye lokomotiver, bl.a. om de helt anderledes rundglidere, der var af type Nicolej. Sluttelig skulle der gennemføres indøvelse for lokomotivpersonalet. Fordanskningen forløb meget hurtigt og vidnede om, at lokomotiverne kun havde fået de vigtigste ændringer inden de blev sat i drift. Når et lokomotiv udgik fra Centralværkstedet i København efter fordanskning, blev det normalt samme dag indsat i et arbejdstog for afprøvning. Her kørtes som regel København G Roskilde og via Lille Syd til Køge-Næstved og retur. Denne prøvetur var dog ikke en belastningstur, men udelukkende for at konstatere om lokomotivet arbejdede og dampede korrekt. Efter prøveturen, blev lokomotivet overført til 2. Distrikt og sat i drift. Allerede omkring årsskiftet 1952/53 havde man ved maskindepotet i Fredericia oprettet en særlig tur for N-maskiner, benævnt 12. tur. Den omfattede kørsel på strækningerne Fredericia-Padborg og Fredericia-Odense-Nyborg. Turen havde 6 maskiner i omløb samt 18 sæt personale, og det var faktisk alle de til rådighed værende litra N. Derfor havde man heller ikke nogen reserve i tilfælde af nedbrud eller hvis anden kørsel fordrede N-maskiner. Ser man på 12. tur, er det tydeligt, at lokomotivernes daglige anvendelse var næsten på døgnbasis og kun lige gav tid til vand- og kultagning inden en ny tur påbegyndtes. Normalen lå på tre tog dagligt for hver maskine. Så man på udnyttelsen af lokomotiverne kilometermæssigt efter deres indsættelse i driften, var denne absolut meget tilfredsstillende og man kunne faktisk ikke udnytte lokomotiverne mere end man gjorde. I perioden 1952 til 1954 lå gennemsnittet pr. lokomotiv på et sted mellem til km årligt eller omkring km månedligt. For de andre lokomotivtyper som E og H, lå kilometergennemsnittet på hhv til km DSB N 209 som nok de fleste kender N-maskinerne med den såkaldte havebænk under røgkammerdøren, de store DSB røgnedslagsskærme, røgkammerdøren med centralt håndhjulslukke og snenæserne samt ikke mindst det rød hvide røde slips omkring skorstenen. Lokomotivets normale lanterne på pufferplanken er den originale tyske. Den var udstyret således, at man kunne vende skærm indvendig og anvende lanternen som slutlanterne med rødt lys. Særtogslanternen var derimod en DSB normaltype. Foto i Fredericia: Hans True. 65
6 N 202 ankommer med godstog til Nyborg august Lokomotivet er i sin endelige udformning med bl.a. DSB røgkammerdør. Lokomotivet er sikkert kort efter blevet koblet fra og kørt over til maskindepotet for at blive vendt, få kul og vand. Dermed var det klar til en tur til Fredericia med et nyt godstog, hvor vognene var kommet med færgen fra Sjælland. Foto: A. Luft, arkiv Banebøger. Modstående side: N 201 afgår med sær-godstog fra Aarhus i august Der er tale tomme vogne, hovedsageligt litra PB, som formentlig skal til Brande efter mere brunkul til kraftværket Midtkraft i Aarhus. Foto: A. Luft, arkiv Banebøger. 66 for litra E og ca km for litra H. Litra E s høje km antal, skyldes jo de meget længere og hurtigere løb i passagertrafikken 26. Litra N begyndte herefter at overtage litra H s rolle med de tunge og lange godstog. Da alle litra N var blevet leverede, indgik de stadigt i 12. tur fra 1957 med 7 lokomotiver, men stadig med samme antal sæt personale. Men allerede fra 1954 og frem kunne man have et antal N-maskiner i en meget nødvendig reserve. Antallet af litra N i tur og i reserven varierede lidt, men lå normalt på 3 maskiner i reserve. Af lokomotiver i tur kunne man dog have en hensat for kommende planlagt reparation. Alle litra N havde i hele deres driftsperiode hjemsted i Fredericia, dog undtagen litra N nr. 204, der i en kort periode i 1957 havde hjemsted på Tønder H, idet dette var praktisk i forbindelse med kørsel med roer til Tyskland. Men uanset at hjemstedet var Fredericia, kan man ud fra de forskellige ture se, at en maskine eller to holdt som reserve i Padborg, senere op til en hel dag. Ligeledes fra 1957 blev turene udvidet, og der kørtes nu også Esbjerg-Herning- Struer, da strækningen inkl. broer nu var blevet sporforstærket. DSB havde frem til 1958 fået tilgang af i alt 46 stk. dieselelektriske lokomotiver litra MY, hvilket selvfølgelig afspejledes i, at anvendelsen af litra N faldt. Og bedre blev det ikke med tilkomsten af litra MX fra og med Dette kunne tydeligt aflæses på de årlige km angivelser, der faldt fra de omkring km til ca km årligt. Af særlige periodevise tog, som blev fremført af litra N, kan nævnes de førnævnte heltog med sukkerroer til Tyskland, som kørte fra Fre-
AML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 2 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 21 24 25 31 32 33 34 35 36 41 42 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 29.05.2019 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad udgives
Læs mereBanedanmark - AML AML. Teknisk Drift
Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på
Læs mereTIB Generelt Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn
TIB. Odder - Aarhus og Vemb - Thyborøn Havn Midtjyske Jernbaner TIB Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn TIB - Mjba Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad 1-3 4-9 10-12 13-18 19-22 09.12.2012 Nummeret
Læs mereH0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver
H0 NYHEDER 2014 M O D E L L E R PÅ V E J F R A T E G N E B O R D E T BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66 OBS: Fotos viser produktionsprøver AF med tagrytter AF-vognene
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF
RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 500 004 1928. Data ZF 500 004 1928-1956. Ejer... : Driftperiode... : 1928-1956. I/S Hansen & Jørgensen, Sydjydsk Damkultur. Oprindelig Litra... : Eva 703. DR. 1924-1928.
Læs mereK 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?
Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?p=materiel Veterantog Viborg Skive Struer retur to gange den 11. oktober 2014
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF A 1933.
RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 500 040 A 1933. 1:87 tegning ZF 500 040 A Tegner.: Henning Orlowicz. Data ZF 500 040 A Ejer... : P. Holm Nyland, Vejle. Driftperiode... :.1933-1954. Oprindelig Litra...
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB Data
RULLENDE MATERIEL DSB Data Ejer...: Driftperiode...:. I/S Hansen & Jørgensen. Sydjydsk Damkultur. Oprindelig Litra...:.. Tidligere Litra...: Senere Litra...: ZF 500 001. 1921-1933. UIC Litra...: ZF 500
Læs mereD-maskinegruppen gennem 25 år
20 2/2003 D-maskinegruppen gennem 25 år Den 8. februar 2003 er det 25 år siden, at DJK oprettede D-maskinegruppen. I denne anledning er D-maskinegruppen emnet for dette nummers fælles tema. Gruppen har
Læs mereLGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1
Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF 500 011 A 1933.
RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 500 011 A 1933. Data ZF 500 011 A Ejer... : P. Christensen, Kolding. Driftperiode... :.1933-1941. Oprindelig Litra... : Eva? DR. Berlin 531 052 P. 1926-1933. Tidligere
Læs mereStruer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.
Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB
Data ZF 500 065 1953-1966. Ejer... : N. Jøker & Co. Driftperiode... : 1953-1966. Oprindelig Litra... : ZF 500 065. Tidligere Litra... : Senere Litra... : UIC Litra... : 022 0 065 1966-1974. Byggeår/sted...
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB
ZF 500 043 1945. Med ZF 500 043 tog Scandia hul på leverancer af fisketransportvogne, i første omgang blev det ved denne ene vogn. Den er en lettere udvidet udgave af en HD/IA vogn, Scandia eksperimenterede
Læs mereDriftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893
Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893 Litra JA > IA 1893 JA 4001-4004 1863 Randers JA 4005-4006 1865 Randers = 12 vogne type H 03 Data H 03 Længde over puffer 6716 mm Understel længde 5486 mm Akselafstand
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB
Side: 03. ZF 500 022 II 1972. Interiør i ZF 500 022. Brande 1972..: Georg Schmidt. 1:87 tegning ZF 500 023 1953. Tegning viser vognens udseende ved levering i 1953. Tegning viser læsselemmene udført i
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereKundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger
Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere.
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF I 1925.
RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 500 021 I 1925. Data ZF 500 021 I Ejer... : Brdr. Nissen Jøker, Vejle. Driftperiode... :.1925-1956. Oprindelig Litra... : ZF 500 021. Tidligere Litra... : Senere Litra...
Læs mereAabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6
Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev
Læs merePunkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)
Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret
Læs mereVEJLEDNING. De danske Privatbaner. TIL BRUG VED BEREGNING AF TOGENES STØRRELSE, TOGVÆGT, BREMSEV ÆGT, BREMSEPROCENT OG BREMSETAL
P.M. V. Hoskiær. Birger Johannsen. Trafikministeriet, den 19. Februar 1944. Approberes 758 6 8 657 6 8 56 6 8 8 8 indtil 45 km i Timen 6 Aksler 18 Aksler 8 Aksler 12Aksler Største tilladte Hastighed 1
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereBilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereNyhedsbrev nr. 1, 2015
Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mere2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside
2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside Driftsmateriellet Forord 1980 1980 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk Side 0.010 Driftsmateriellet Forord 2014 Genoplivning af et 40 år
Læs mereStruer jernbaneklub. Juli 2005. Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet.
Struer jernbaneklub Juli 2005 Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen (ewp) 97407433 mobil nr.: 29820125 Kasserer:
Læs mereBestil på www.jernbaneklub.dk
Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)
Læs mereDriftsmateriellet L GA 1893
Driftsmateriellet L 04-1876 GA 1893 2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk L 04 / 1893 Side 3.01 Driftsmateriellet L 05a - 1872 GB 1893 Litra GB 1893 GB 1811-1818 > 2257-2264 1872 Banens (DsJ)
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB
1:87 tegning ZF 500 101 1952-1957. Tegner.: Henning Orlowicz. Data ZF 500 101 1952-1957. Ejer... : Driftperiode... : 1952-1957. I/G Dänische Forellen, Ejstrupholm. Oprindelig Litra... : IA 19 181. 1940-1951.
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
20/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 31.08.2017 Gyldig fra: 05.09.2017 Gyldig til: 15.01.2018 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereAnalyse udført for Region Syddanmark
Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,
Læs mereJernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg
Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet
Læs mereGadstrup station, to personer blev påkørt af tog
02.11.2012 Side 1 af 9 Redegørelse Gadstrup station, to personer blev påkørt af tog HCLJ611-2012-93 Ulykke Personpåkørsel Togkørsel Dato: 27.08.2012 Tidspunkt: 09:02 Sted: Gadstrup station Infrastrukturforvalter:
Læs mereTIB Vemb - Thyborøn Havn
TB Vemb - Thyborøn Havn Midtjyske Jernbaner TB Vemb - Thyborøn Havn TB - Mjba Vemb - Thyborøn Havn Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad 4 0.03.209 Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad TB - Mjba
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
29/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 08.11.2017 Gyldig fra: 08.11.2017 Gyldig til: 30.09.2018 SSB 28/2017 ophæves TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og
Læs mereKlager modtog den 12. januar en ordrebekræftelse, hvorpå der blot stod de 4 deals.
Ankenævnets journal nr.: 2017-0575 Betaling for overnatning Sagsfremstilling: Klager bestilte i december 2016 et ophold med sin familie hos indklagede fra den 27.5.2017 (lørdag) til den 28.5.2017 (søndag).
Læs mereRetningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Sporspærringer Jævnfør SR
Retningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Sporspærringer Jævnfør SR 73 4.8.1 Det Trafikale Driftansvar Retningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Spor-spærringer Jævnfør SR 73
Læs mereTIB-S. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
TIB-S Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 7 7 77 78 79 80 8 8 8 8 89 90 9 9 9 96 0 0 09 0 7 8 9 0 7 8 9 0 6 7 8 9 0 7 8 9 68 69 70 7 7 7 60 6 6 6 6 77 78
Læs mereDANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF
RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 99 801 1908-1921 1:87 tegning ZF 99 801 1908-1921 DSB Hg 253. Den officielle tegning til ZF 99 801, senere 500 001, 500 002 og 500 003 Den er ikke den tegning vognene
Læs mereStatusrapport IC4/2. 1. Overordnet status. Status pr. 31. maj 2014 Rapportperiode: Maj 2014
. Overordnet status Drift IC4 kørte i maj med en rettidighed på 4,8 % og en pålidelighed på,4 %. Rettidigheden er dermed forbedret i forhold til april måned, pålideligheden er faldet. Antallet af IC4 togsæt
Læs mereI FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar
I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Til transportminister Ole Birk Olesen og transportudvalget.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Optimal omfordeling af Desiro togsæt, homogenisering af materielfla derne, fremskaffelse af tilstrækkeligt materiel til Midtjyske
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC
Læs mereMeddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.
FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 07.11.08 1923 FS302-12 Godkendelse af køretøjer til brug i modulvogntog Ved bekendtgørelse af 7. november 2008
Læs mere2006/1. Golfvogn G180-F. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.
2006/1 DK Betjeningsvejledning Golfvogn G180-F Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforeskrifter...3
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet
Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan
Læs mereIntroduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss
Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................
Læs mereProjekt FS22 og FS31
Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første
Læs mereGTS vognmelding. Arbejdsplanlægning. Vognekspedition. Melding/afvigelser
Side 1 af 5 Formål At sikre rettidig togafgang og togankomst. At sikre at produktet opfylder gældende regler, samt vore forpligtelser i DanLink systemet. Gyldighedsområde Proceduren er gældende ved transport
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereIC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015
IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå
Læs mereHV2 - Tenderlokomotiv Leverandør: Henschel & Sohn, Kassel Byggeår: 1928
Materiel på Veteranbanen Bryrup Vrads (VBV) Følgende er en liste over det jernbanemateriel, som ejes af VBV, dets forhistorie og materiellets status. Banens materiel er i vid udstrækning repræsentativt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereTriumph 2000 MK 2 gennem 17 år.
Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for
Læs mereDækket i eksemplet er mærket Q, som svarer til 160 km/t, hvilket rækker. Vinterdæk behøver ikke at have hastighedsindex som svarer til vognens
Lidt om mærkning af dæk De fleste har bemærket, at der på siden af et dæk, står en masse oplysninger, som er mere eller mindre forståelige. Lad os kigge på et populært camperdæk, og se hvad de væsentlige
Læs mereTest af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereSR - Supplerende Sikkerhedsbestemmelser
SR SSB 123-2019 Offentliggjort: 09.07.2019 Gyldig fra: 16.08.2019 Gyldig til: 31.12.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog (ORF test) 1. Generelt 1.1. Formål For afprøvning af fjernbanens operationelle
Læs mereDSB infrastruktur. Fritrumsprofiler
DSB infrastruktur Fritrumsprofiler Maj 1995 1. oplag: Udgivet af Banetjenesten December 1992. 2. oplag: Udgivet af DSB infrastruktur Maj 1995. Sagsekspedition af fritrumsprofiler og dispensationer: Registre
Læs mereDSB s trafikale vej mod 2030
DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder
Læs mere2006/1. Vogn med tip. DK Samlevejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.
2006/1 DK Samlevejledning Vogn med tip Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforeskrifter...3 3. Identifikation...4
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt. Nedlæggelse og sikring af overkørsler
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt Nedlæggelse og sikring af overkørsler 1 3 Politiske aftaler En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 Nye initiativer som
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereLængde. Nuværende bestemmelser
Længde Ifølge dimensionsbekendtgørelsen er den generelle maksimale tilladelig et køretøj, registreret som uregistreret 18,75 m. Vi vil gerne anmode om at maksimal tilladelig længde øges fra 18,75 m til
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2017
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan 26. oktober 2017
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: januar 2018
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i januar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 40 togsæt til
Læs mereElektrificering på Sjælland og i Jylland
Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereBøgerne til uddannelsen som Sikkerhedsoperatør. AIS I Bøgerne til uddannelsen som sikkerhedsoperatør I 5. januar 2010 I version 1.
Bøgerne til uddannelsen som Sikkerhedsoperatør AIS I Bøgerne til uddannelsen som sikkerhedsoperatør I 5. januar 2010 I version 1.00 I 1 I 5 Timens program Præsentation af bøgerne Bøgernes opbygning Rettelsesblade
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej
Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej 28. juni 213 I medfør af 43, stk. 10 og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret ved lov
Læs mere2006/1. 38 Løvopsamler. DK Samlevejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel
2006/1 DK Samlevejledning 38 Løvopsamler Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforeskrifter... 3 3. Identifikation...
Læs mereDirektionssekretariatet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Direktionssekretariatet 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i februar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt,
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereRegnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner
Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram
Læs mereDirektionssekretariatet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i april måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 37 togsæt til indsættelse
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereSafety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t. 2 www.daluiso.dk. - trafiksikkerhed for livet
Fartdæmpere m.m. 1 - trafiksikkerhed for livet Safety Rider Safety Rider er en typegodkendt fartdæmper, beregnet til nedsænkning af hastigheden til max 40 km/t. De flade kanter forhindrer et kraftigt stød,
Læs mereHvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå
Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen
Læs mereOPLEVELSER 3. KLUBNYT...16. MØDEREFERATER. 18. MØDEAFTENER.. 23.
OPLEVELSER 3. KLUBNYT...16. MØDEREFERATER. 18. MØDEAFTENER.. 23. 27. årgang. Nummer 108. juli/august 2013. Model Jernbane Klubben Gudenå Randers. Klublokalet er beliggende Jernbanegade 12 B 3 sal. 8900
Læs mereHusbygning til modelbanen.
Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen
Læs mereSpændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.
Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar
Læs mereStatens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Generaldirektoratet for de Danske Statsbaner, i varetægt hos Banestyrelsen
Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Generaldirektoratet for de Danske Statsbaner, i varetægt hos Banestyrelsen I medfør af 7 i Rigsarkivets bekendtgørelse
Læs mereTren a las Nubes. Toget til skyerne 42 6/2004. Busturen. Tekst og fotos: Jens Sylvest Pedersen
42 6/2004 Tren a las Nubes Toget til skyerne Herover: Vort tog passerer broen La Polvorilla i 4197 m s højde, en af turens højdepunkter i bogstavligste forstand. Alle fotos i artiklen er taget den 16.
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mere1 Modeljernbanen. 2 Graffiti på S-togene. 3 Persontransport
1 Modeljernbanen Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning december 2007 2 Graffiti på S-togene 3 Persontransport 4 Godstog Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Modeljernbanen
Læs mere