Formålet med og udøvelsen af tungetale. Fra Hbcnyc.org/ Af Matthew Recker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med og udøvelsen af tungetale. Fra Hbcnyc.org/ Af Matthew Recker."

Transkript

1 Formålet med og udøvelsen af tungetale. Fra Hbcnyc.org/ Af Matthew Recker. 1 Kor 14:20-40 Der er i dag i kristne kredse en meget populær bevægelse, almindeligvis kaldet den Karismatiske bevægelse. Denne bevægelse overskrider enhver menighedsgrænse. Den Karismatiske bevægelse er infiltration af Pinsebevægelsens teologi i alle trosretninger: Baptister, Metodister, Katolikker, Anglikanere for at nævne nogle få. Hjertet i Pinsebevægelsens teologi er troen på, at dåben med eller fylden af Helligånden bliver bevidnet ved at tale i tunger. Mange oprigtige mennesker er involveret i denne bevægelse, og det er ikke mit mål at være negativ eller kritisk, men at give en Bibelsk holdning til, hvorfor vi ikke er en del af denne Karismatiske bevægelse. Ordet Karismatisk kommer fra det græske ord karisma, som betyder gave. Den Karismatiske bevægelse understreger helbredelsens nådegave, mirakler og tungetale. Mange af jer har måske enten besøgt eller engang været medlem af en Karismatisk kirke. Hvorfor er den blevet sådan en folkebevægelse i dag? Bevægelsen er en reaktion på den mangel på liv og den kulde, man finder i mange dominerende konfessionelle kirker. Folk er trætte af den mangel på liv, som findes i så mange kirker i dag, og er på udkig efter spænding, varme og kærlighed. De fleste af de dominerende trosretninger i USA har fornægtet Guds ord og er blevet sociale klubber. Folk er trætte af den åndelige livløshed. Den Karismatiske bevægelse appellerer til følelserne. Folk kan lide at være følelsesmæssigt opladet. Karismatiske prædikanter har sammenlignet tungetale med "sødmen af ferskner, som du ikke kan kende, før du smager den selv." Problemet er imidlertid, at det er så oplevelses-centreret, at sandheden i Skriften ofte overses. Erfaring kan ikke diktere læren! Folk er på udkig efter tilfredsstillelse, og mange loves, at de kan finde denne tilfredsstillelse ved at tale i tunger. I Korinth var der hedenske religioner eller mysteriereligioner, der praktiserede ekstatiske ytringer og følelsesmæssigt kaos. De drak og dansede sig ind i vanviddet, indtil de kom ind i en halvt bevidstløs eller endda en helt bevidstløs tilstand. Når de var i denne tilstand, talte de ofte i tunger, som menes at være gudernes sprog, og de troede, at dette var den højeste form for fællesskab med Gud. Der er intet mirakuløst ved ekstatisk pludren; mange hedenske religioner gør det, og det er intet andet end hedensk religion, der kryber ind i kirken. Mange i den Karismatiske bevægelse mener, at tungetale er afgørende for åndeligheden. Hvor ofte fortæller folk mig ikke, at de frelses, helliges og fyldes med Helligånden. Det betyder, at de har talt i tunger. Dette bliver ofte sidestillet med at være åndelig. Hvis du kommer i en Karismatisk kirke og ikke taler i tunger, vil du blive betragtet som en, der "ikke har". Der er en form for pres i mange af disse kirker for at tale i tunger. Nogle Karismatiske kirker går så langt som til at sige, at du skal tale i tunger, hvis du er frelst.

2 Tungetale kan være vanedannende. Ben Byrd, en tidligere Karismatiker, skriver: "At tale i tunger er vanedannende... for vanen plus den psykiske højde, det bringer, plus stimulationen af kødet er lig med en praksis, der er svær at give slip på." Folk har en oplevelse, og denne oplevelse bliver vigtigere end Bibelen selv. Forstå dette om tungetale: den er kun nævnt i tre bøger i Bibelen: Mark, ApG (2, 10, 19) og 1 Kor. Tungetale er ikke nævnt i Romerbrevet, hvor Paulus opstiller en liste over de åndelige gaver (Rom 12). Tunger er ikke nævnt i Efes, selvom tungetale blev brugt under Paulus virke i byen (ApG 19). I 1 Kor skriver Paulus og irettesætter kirken for deres misbrug af den gave, og giver dem passende retningslinjer for udøvelsen af den. Det følgende er en kort oversigt over den eneste læremæssige epistel, der beskæftiger sig med tungetale. 1 Kor 12: Fundamentet for åndelige gaver. Ikke alle har den samme gave! At sige, at alle kristne skal tale i tunger, er et falsk koncept! 1 Kor 13: Miljø for åndelige gaver: Kærlighed. Åndelige gaver er ikke til ens egen personlige tilfredsstillelse eller opbyggelse. Kærligheden søger ikke sig selv. 1 Kor 14: Misbrug af åndelige gaver. Kirken i Korinth savnede ikke åndelige gaver, men de manglede åndelighed! Tungetale uden tolkning var uden formål! Den Korintiske kirke var fuld af problemer: splittelse, moralsk kompromis, brødre, der indbragte brødre for retten, skilsmisser, misbrug af frihed og endog afgudsdyrkelse blev praktiseret. Korinth havde troende med nådegaver, men de misbrugte gaverne. Paulus skriver til dem for at give dem Guds korrektion af problemet og for at fortælle dem, hvordan de skulle udøve deres gave. Den nådegave, der blev mest misbrugt, var tungetalens nådegave, og jeg tror, det samme kan siges i dag om mange kirker! Hvilke tunger findes ifølge Bibelen? En tunge refererer enten til det fysiske organ i vores mund (Jakob 3) eller til et sprog. Tungemålsgaven var evnen til at tale et sprog, uden nogensinde at have studeret det pågældende sprog. Tungetale som Gud-villet var aldrig en plapren eller en ekstatisk ytring. Alle kan lære at plapre, men hvem kan tale Spansk, Fransk, Egyptisk osv. uden nogensinde at have lært det? Nogle siger, at nutidens tungetale er engles tale. Der er ingen beviser for, at engle taler i nogle ekstatiske ytringer, men snarere talte engle, når de talte, et forståeligt menneskesprog (se Matt 1:20-23; Lukas 2:10-14). Engles tungemål var tale af Guds tjenere, der trofast overbragte Guds budskab med kraft og veltalenhed. Tunger er så misforstået og misbrugt, fordi folk ignorerer formålet og principperne i udøvelsen af tungetale. Lad os først se på det Bibelske formål med tungetale, 1 Kor 14:20-22 Paulus fortæller os, at tungetale var et tegn for det vantro Israel om en dom, der var på vej. "Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende." Tunger er et tegn. Hvad er tegn til? De peger på noget. Hvis du kører til New York City langs New Jersey Turnpike, vil du se skilte langs vejen, der viser dig vej til New York City. Du vil se et skilt, der siger "New York City: 200 miles" Så vil du se et andet, når der er 100 miles og 50 miles, indtil du kommer til New York City. Når du er passeret New York City, er der ikke flere tegn (vejskilte). Skiltene har fuldført deres formål, og når du har passeret det. skiltene pegede på, vil de stoppe.

3 Da formålet med tungetalen som tegn for Israel var til ende, var der ingen yderligere grund til tegngaven. Paulus skriver i 1 Kor 14:20-21: Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. I loven står der skrevet: Ved folk med fremmede sprog og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og selv da vil de ikke høre på mig, siger Herren. Paulus citerer fra loven i Femte Mosebog 28:49-50: HERREN skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra jordens ende kommer det, ligesom ørnen, der slår ned, et folk, hvis sprog du ikke forstår, et folk med hårde ansigter, som ikke tager hensyn til gamle og ikke viser barmhjertighed mod unge. Et kendetegn på Guds dom ville være mennesker, der marcherede gennem Israel og talte sprog, de ikke forstod. Der er klart ment bogstavelige sprog i kontekst af dommen på grund af Israels ulydighed. Esajas 28:11: Med stammende læber og på et fremmed sprog taler han til dette folk. Assyrerne opfyldt denne profeti ved at invadere Israel og indtage landet. Deres sprog ville lyde som stammen. Bogstavelige sprog, som Israel ikke kunne forstå, er igen den klare mening. Israel ville på grund af ulydighed være under Guds dom og blive bragt i fangenskab. Det var et budskab om dom: Esajas 33:19: Du ser ikke mere det barbariske folk, et folk med fremmed sprog, som man ikke forstår, med stammende tunge, som man ikke fatter. Eftersom Paulus citerer fra loven, henviser han til profetier, der klart vedrørte Israel. Derfor er "dette folk" i 1 Kor 14:21 Israel og kun Israel. Tungemålsgaven var evnen til at tale et sprog, som man ikke havde lært, med henblik på at demonstrere den mægtige Guds kraft for den vantro nation, Israel. Hver gang, der blev talt i tunger i Apostlenes Gerninger, var der Jøder til stede. Dette er afgørende at forstå. Hvis der i dag bliver talt i tunger, må det opfylde dette Bibelske formål. Det sande Bibelske formål med tungetale var at advare Israel om en kommende dom, som igen ville fjerne dem fra deres land. Hvorfor var Israel på Paulus tid blevet et ulydigt, ikke-troende folk? De havde været ulydige mod Gud og afvist Jesus, Guds Søn som deres Messias. Halvtreds dage efter Jesu opstandelse - på Pinsedagen - kom Helligåndens fylde. En mægtig brusende vind fyldte templet i Jerusalem. Tunger af ild satte sig på lederne af den tidlige kirke. Så indgav Ånden dem at tale, og de talte i forskellige sprog ligesom alle de Jøder, der var til stede (ApG 2:1-12). Men de Israelitiske ledere i landet afviste Helligåndens kraftfulde komme. De fortsatte med at forfølge de troende, som prædikede Jesus og opstandelsen. De åndelige ledere i Israel ikke alene afviste Jesus som Messias, men også Helligånden. De pådrog sig Guds dom og den kommende ødelæggelse af templet. Men Gud ville give dem et sidste tegn på den kommende dom, og det var den mirakuløse evne til, at nogle i den tidlige kirke talte på sprog, de aldrig havde lært. Denne kraft godtgjorde sandheden i Kristi evangelium, for hvordan kunne de pludselig tale et sprog, de aldrig tidligere havde lært? Få år efter brevet til Korinterne - i år 70 e.kr. - fejede Titus, den romerske general, ind over Jerusalem og sprede nationen Israel indtil 1948! Selv i dag, hvor Israel er en nation, har de ikke

4 adgang til Tempelbjerget. I 70 e.kr. blev templet fjernet fra Israelitternes kontrol, så de ikke kunne ofre, som foreskrevet i Moseloven. Tungetalens gave peger klart på denne dom. Da dommen var gennemført, var formålet med tegnet ikke længere eksisterede! Dette er grunden til, at tungemålsgaven ophørte (1 Kor 13:8). Bibelen siger, at tungetale "skal ophøre". Kirkens historie dokumenterer også klart et ophør af denne gave. I dag begærer mange denne gave, mens andre går på seminarer eller aftenskoler for at lære at tale i tunger. Andre igen beder og beder. Mange går fra kirke til kirke og går frem til håndspålæggelse. Men hvad er formålet? Tungetale blev ikke givet som et tegn til den, der taler i tunger, om at han selv er frelst eller har kraften fra Helligånden. Det eneste tegn, du skal have på, at du er frelst, er, at Jesus Kristus opstod igen! Jesus siger, at en ond og vantro slægt kræver tegn! Tungetale er heller ikke et tegn for at vise andre, at man er frelst. Og tungetale er ikke nogle glade oplevelser for at drage den person, der taler, tættere på Gud. Tungetale skal ikke bruges som et privat bønnesprog. Tungetale kom ikke for at opbygge den, der taler. Det er et misbrug af tungetale, som Paulus korrigerer. Det er ikke formålet. Det eneste formål med tungetale er som et tegn for det vantro Israel. Hvis du er uenig med mig, så studer din Bibel og find noget andet, og kom så til mig, for jeg vil gerne vide det! Det andet store punkt, vi må overveje, er udøvelsen af tungetale (v ). Paulus leverer en liste over retningslinjerne for at tale i tunger, og hvis disse blev fulgt, ville al tungetale sandsynligvis blive fjernet fra vore kirker! For det første var tungetale til opbyggelse (v. 26). Tungetale var ikke til egen tilfredsstillelse eller for at vise sig selv eller andre, hvor åndelig jeg er, men for at opbygge andre i Kristi legeme. For det andet skal tungetale være et egentligt sprog, ikke volapyk (v.27). For det tredje måtte ikke mere end tre mennesker tale i tunger ved en enkelt tjeneste (v.27). For det fjerde måtte tungetale ske en ad gangen eller "efter tur." Det måtte aldrig ske på samme tid. To eller flere personer måtte aldrig tale i tunger på samme tid. For det femte skulle tungetale fortolkes. Dette er ikke valgfrit. Det er en nødvendig forudsætning for tungetale. For det sjette er forvirring eller uorden ikke fra Gud. (v.33) Forvirring er "tumult eller mangel på stilhed." Carol Wimber skriver om en oplevelse i hendes og hendes mand, John Wimber s menighed. John Wimber praktiserer tungetale. "En fyr, Tim, begyndte at hoppe. Hans arme slyngedes ud, og han faldt om, men en af hans hænder ramte ved et uheld et mikrofonstativ, og han rev det med ned. Han blev viklet ind i ledningen med mikrofonen ved siden af sin mund. Så begyndte han at tale i tunger, og lyden kunne høres over hele rummet. Størstedelen af de unge mennesker rystede og faldt om. På et tidspunkt lignede det en scene fra en slagmark;.. kroppe overalt, folk græd, jamrede, og talte i tunger - en meget råbende og larmende adfærd. Og der var Tim midt i det hele, pludrende ind i mikrofonen."

5 Dette lyder for mig som massehysteri! For det syvende talte kvinder aldrig i tunger ved gudstjenesterne (V.34 ). For det ottende, anerkend disse bud fra Herren (v.37, 38). Med disse regler i tankerne siger Paulus i konklusionen til sin tale om åndelige gaver, "forbyd ikke tungetale" (v.39). De, der godkender tungetale, citerer ofte dette vers, men Paulus skriver det først efter at have fastsat specifikke retningslinjer. Lad mig til slut fremhæve nogle af farerne ved tungetale. Der lægges vægt på over-bibelske åbenbaringer. Hele tunge-bevægelsen har lagt vægt på "friske åbenbaringer fra himlen." For mange Karismatikere er tungetalens budskab vigtigere end det skrevne Guds ord, for det er up to date og moderne. Dette er ikke sandt! Det skrevne ord er tilstrækkelig for alle vore åndelige behov! Vi må ikke tilføje eller tage noget bort fra Bibelen! For mange bliver tegn og undere vigtigere end Jesu Kristi mægtige værk. Et udtryk, der bruges af Den tredje Bølges Karismatikere, er "Power Evangelism." Helbredelse, tungetaler, såkaldte overnaturlige fremvisninger af mirakler træder i stedet for forkyndelsen og undervisningen i Guds ord, Bibelen. Tungetale forener mange trosretninger, især med Den Romersk-Katolske kirke. Vi har ikke brug for falsk enhed med den Romersk-Katolske kirke eller de økumeniske fejltagelser i økumenisk evangelisering. Vi har brug for Bibelsk enhed, baseret på sandheden i Skriften. Enhver bevægelse, der fører til enhed med Romersk-Katolsk religiøsitet, er et redskab for djævelen. Den Karismatiske bevægelse vil skabe en falsk enhed, der ikke er baseret på sandheden i Skriften, men på følelsesbaserede oplevelser.

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Helligånden og Åndens gaver

Helligånden og Åndens gaver 8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Kristi himmelfart 25. maj 2017

Kristi himmelfart 25. maj 2017 Kl. 9.00 Bjolderup + nadver: 261, 251; 257, 264 Kl. 10.30 Burkal Kirke: 250, 251, 254; 259, 724 Tema: Herrens medvirken Evangelium: Mark. 16,14-20 Himmelfarten kan man let gøre grin med, fordi det virker

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev 13 TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Pinsedagen. Ugens vers

Pinsedagen. Ugens vers 2 Pinsedagen TIL SABBATTEN 14. JULI 2018 Ugens vers Introduktion Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

1. søndag i advent 3. december 2017

1. søndag i advent 3. december 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Kirkekaffe med chokolade m.m. Tema: Falske forventninger Evangelium: Luk. 4,16-30 Salmer: 87, 80, 601; 146, 74 Jesus beskrives her i Lukas-evangeliet som en meget karismatisk person.

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Studie 12 Menigheden 70

Studie 12 Menigheden 70 Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Kristus loven og evangeliet

Kristus loven og evangeliet 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene Luthersk eller Kristen? (Undervisning i Fyns Frimenighed d.21/11 2010). På løbesedlen står der: Hvorfor kalder vi os lutherske, pinsevenner eller baptister? Og som lutherske kalder man sig LMere, IMere,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Undergang eller. Overgang

Undergang eller. Overgang Undergang eller Overgang Det Todelte Andet Komme Første type tekst Jesus kommer I skyerne 1Thess 4:17 Jesus samler signe egne 1Thess 4:16-17 Jesus kommer for at belønne Rom 14:10; 1Kor 3:11-15; 2Kor 5:10

Læs mere