Nye forståelser af mobning
|
|
- Karla Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: P: W: and
2 Mobningens konsekvenser dårlige skoleliv skoleskift fysiske skavanker skæve sociale og faglige udviklingsforløb belastning på familierne selvdestruktive handlinger hævnreaktioner og forskellige varianter af udadvendt destruktive reaktioner (hærværk, skolebrande.. )
3 exbus: Exploring Bullying in School Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, exbus forskergruppe: Dorte Marie Søndergaard (leder) Charlotte Mathiassen Eva Viala Helle Rabøl Hansen Inge Henningsen Jette Kofoed Nina Hein Robin May Schott Bøger fra exbus: Mobning. Sociale Processer på Afveje Hans Reitzels Forlag (red.: Kofoed og Søndergaard) Mobning Gentænkt Hans Reitzels Forlag (red.: Kofoed og Søndergaard) School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press (eds.: Schott and Søndergaard)
4 Vestegnsundersøgelsen Spørgeskemaer til 1052 børn Københavns vestegn 13 skoler 60 klasser deltog klasse 13% af børnene svarede, at de siden sommerferien var blevet mobbet lidt eller meget 17% svarede, at de havde været med til at mobbe De klasser, der har meget mobning svarede på måder, der viser en kultur i klassen, som generelt præget af dårligt klima og negative mønstre i måderne, man relaterer sig til hinanden på Ref: Henningsen, Hansen og Kofoed i bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag
5 Tidligere forskning paradigme 1 mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype, og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm blame-the-mother-traditionen beskyld-mor-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: Mobning som socialt begreb af Robin May Schott. I bogen Mobning: Sociale Processer på Afveje Hans Reitzels Forlag. Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).
6 Den ny mobbeforskning paradigme 2 Mobning er en social dynamik Fokus på sociale mekanismer Fokus på mange interagerende kræfter Det individuelle bliver til i omfattende sociale, kulturelle og materielle kontekster Indsatser mod mobning må fokusere på at ændre kulturen i klassen OG tage vare på de børn, der er særligt i klemme
7 Mange interagerende kræfter klassens kultur, som den allerede findes i proces skolekultur ledelsespraksisser uddannelsespolitik læreres diskurser om børn og forståelser af sig selv forældrenes og lærernes samarbejdsformer og modsætninger og interesser de nye teknologier brugen af sociale medier og kommunikationsformer børnenes individuelle og kollektive processer etc. Ref: Søndergaard: Mobning og Social Eksklusionsangst (2009). I bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag Ref: Søndergaard: (2009): Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, 26:
8 Social eksklusionsangst Begrebet bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket: menneskers afhængighed af at tilhøre fællesskaber det er et eksistentielt grundvilkår for mennesket, at vi er afhængige af at være socialt indlejret i fællesskaber når løftet om social indlejring er under pres, kan det føre til forstærket eksklusionsangst i en gruppe social eksklusionsangst er et fænomen, der udvikles i det sociale rum, og som ulmer i processer mellem børn, der er henvist til at fungere sammen. Ref: Søndergaard (2009) Mobning og social eksklusionsangst. I bogen Mobning: Sociale Processer på Afveje.
9 Tilhør lykkes accept anerkendelse inddragelse opleves gennem en følelse af værdighed og meningsfuldhed Men hos de inkluderede kan også ses: arrogance, nedladenhed, selvtilstrækkelighed, kynisme. Og eventuelt forøget angst, hvis inklusionen bygges på tydelig eksklusion af bestemte andre
10 Tilhør mislykkes udelukkelse foragt usynliggørelse - opleves gennem følelsen af at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet, ensom Her kan ligge afmagt, skam, selvforagt, men også nogle gange vrede og trang til hævn i kølvandet
11 Værdighed og foragt Begreberne om værdighedsproduktion versus foragtproduktion fungerer som pejlemærker Se som pædagogisk professionel altid efter: hvilke bestræbelser på at opbygge værdighed, som børn og voksne arbejder på hvilke forskellige former for værdighedsberøvelser, de prøver at undgå Det er vigtigt at forstå, hvor hårdt værdighedsberøvelse og foragt rammer de børn, det går ud over. Det er vigtigt at forstå, at værdighedsbestræbelser kan kollidere. Følelser af meningsfuldhed og værdighed bliver evaluerende emotioner knyttet til anerkendelse og legitimitet indenfor fællesskabet.
12 Autoritetsstrategier valg af autoritetsstrategier et centralt punkt at fokusere på som pædagogisk professionel ikke kun et spørgsmål om ideologi og identitet, men ganske enkelt et spørgsmål om, hvilken effekt, man tænker, autoriteten skal producere al foragtproducerende disciplinering har effekter Vælger man autoritetsstrategier, der nedbryder værdighed og producerer foragt, så betaler man en pris på længere sigt.
13 Foragt lindrer eksklusionsangst eksklusionsangst er ubehagelig gruppens deltagere gribe efter noget, der lindrer eller gør den udholdelig nærliggende at gribe til noget, der kan give en fornemmelse af at få en vis kontrol med eksklusionsprocesserne, og med hvem de skal ramme kontrolmuligheder og lindring kan bestå i selv at tage styringen med foragten og hånen - at sætte retning på, hvem foragten og hånen skal ramme samtidig forstærkes de præmisser, der producerer foragt og hån På denne måde kan det at producere foragt på kort sigt fungere samlende i et lokalt fællesskab foragtproduktion kan opleves som konsolidering af fællesskab Ref: Søndergaard: Mobning og Social Eksklusionsangst (2009). I bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag
14 Varierende former for angreb og mobning I nogle perioder kan der været tale om forskellige variationer af indirekte aggression: gensidig ignorering, bagtalelse, andre former for relationel manipulation med retning mod at udstøde og udelukke nogen I nogle perioder kan man se direkte aggression: målrettede angreb, overgreb, udstødelser etc. - denne version er i reglen den, der er nemmest at få øje på for de voksne
15 Stabile og bevægelige positioneringsmønstre Mobning kommer i mange versioner ikke kun som årelange stabile positioner af mobbede og mobbende eller som direkte aggression Mange af de utrygge klasserum er scene for både direkte og indirekte relationel aggression Og de er samtidig scene for både stabile og bevægelige positioneringsmønstre i børnegruppen
16 Eksempel: Allans 6. klasse Stabile positioner: Allan var længe stabilt offer for mobning. Hans mobning blev usynlig fordi han reagerede (ofre forventes at være passive) Forbigående positioner: Klassen har været scene for pludselige overfald (de voksne brugte begrebet mobning) Skiftende positioner: Klassen er generelt præget af høj social eksklusionsangst, der flimrer rundt i gruppen og genererer en stadig jagt efter noget eller nogen at foragte i bestræbelsen på at få kontrol med hierarkier og eksklusioner. Forskellige angribes og skubbes ud (de voksne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår)
17 Mobbefryd Albert sagde: Og ved du hvad, man kan blive helt afhængig af det. Det kan være rigtig sjovt, og nogen gange er det, som om man bare bliver nødt til at blive ved med at gøre det, når man først er kommet i gang. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der kommer sådan en slags afhængighed. Ref: Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag.
18 Frydens inerti At mobning kan være sjov peger på selve fryden ved at komme ovenpå og være den, der holder tøjlerne i den form for klasseklima, som han lever i Fryden kan fungere som en sedimenterende kraft med en lokal og midlertidig egen drift: man kan næsten blive afhængig af det Formål og retning på mobning kan fortone sig, fordi fryden i sig selv er attråværdig at dyrke sammen Ref: Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag.
19 Humorens magt Vestegnsundersøgelsen: Hvad kan du være bange for ved at gå i skole? 26% frygter at blive gjort til grin Det øger populariteten, hvis man mestrer humorscenen Humoren kan inkludere, skabe god stemning og sammenhold, bekræfte tilhør og levere accept Humor kan også udvirke det modsatte - det er det, børnene frygter: Humor kan ekskludere, stemple, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet
20 Grinet skaber normer Humoren fungerer som en socialt regulerende mekanisme i børnegruppen - uanset om den har en latterliggørende og marginaliserende retning, eller om den har en fællesskabende retning - eller bare er lettende og forløsende Grinet producerer markeringer af, hvad der kan grines af, hvem der kan igangsætte latter, og hvem der kan gå med på grinene Grinet arbejder og kommenterer på de normer, der regulerer klassen med større eller mindre fokus på gensidige hierarkiseringer Ref: Søndergaard (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I bogen: Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. (45-78)
21 Bare for sjov den store tryllestav At pinliggøre, fremkalde skam og latterliggøre er stærke virkemidler i etablering af hierarkier og inog eksklusioner Humoren aflyser rationalitet og frem for alt ansvar (det er jo bare for sjov ) For sjov bliver en trylleformular, som kan trylle ansvarsfrihed frem i forbindelse med de humoristiske indfald Ref: Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag.
22 Bekendelsespraksisser Der ligger ofte hos voksne (ikke hos børn) en forestilling om, at man må kunne snakke sig ud af disse former for mekanismer Men pas på: dominans- og mobbemekanismer er i stand til at reetablere sig gennem stadigt skiftende og nye redskaber hvis ikke man lykkes med grundlæggende at ændre klima og kultur i klassen Derfor kan terapeutiserende bekendelsespraksisser rumme giftige fælder for børnene (klassemødet, den varme stol, post its på ryggen osv.)
23 Carls bekendelse Carls bekendelse skabte: Modstand hos de andre børn mod at blive påduttet skyldfølelse, Vrede over, at Carl troede, at han kunne appellere sig til venner gennem at snakke om sin svaghed i stedet for at agere sig til venner Vrede og foragt i forhold til, at Carl var hoppet på lærernes formaninger om ærlighed og åbenhed Carls bekendelse resulterede ikke i forløsning fra, men snarere i en fiksering af hans position: Svag dreng, stakkel, irriterende, og i hvert fald uattraktiv som både ven og samarbejdspartner Bekendelse af svaghed gør ikke et barn attraktiv som ven svaghed klistrer
24 Empatitræning som antimobbestrategi Mobbende børn og voksne kan sagtens være empatiske Empati kan udøves selektivt Empati kan anvendes i mobningens tjeneste: Man ved, hvad der virker særligt sårende og ydmygende
25 Vi skal forstå mekanismerne Vi er nødt til at blive klogere på mekanismerne og processerne i dette sociale maskineri således at vi kan: agere med indsigt i problematikken agere fleksibelt alt efter, hvad det er for situationer og positioneringsmønstre, der konkret viser sig i de klasser, hvor problemerne opstår Det handler om at blive klogere på en måde, der gør det muligt at få øje på, hvordan man fremadrettet vil kunne dreje på mekanismerne, så maskineriet begynder at producere værdighed for alle - i stedet for at producere foragt mellem børn, og mellem børn og voksne
26 Chekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel 1. HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER INDBYGGET I INITIATIVET 2. STØTTER VORES INDSATS PRODUKTIONEN AF VÆRDIGHED ELLER GIVER DEN SNARERE RUM FOR ØGET FORAGT? OG SKER DET AKTIVT OG REFLEKTERET ELLER SKJULT OG UREFLEKTERET? 3. RUMMER INITIATIVET FORSTÅELSE FOR, AT SOCIALE, EMOTIONELLE OG FAGLIGE ASPEKTER AF SKOLELIVET ER FILTRET SAMMEN FOR BØRN? 4. ER INITIATIVET MÅLRETTET VARIERENDE MOBBEFORMER, ELLER OVERSER VI MOBNING I SÆRLIGE FORMER? 5. TAGER INDSATSEN HØJDE FOR, AT BØRN IKKE BARE HAR TILLID TIL VOKSNES KOMPETENCE TIL AT INTERVENERE? 6. TAGER INITIATIVET HØJDE FOR, AT MOBBEOFRE IKKE HAR MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG I KLASSENS HIERARKI GENNEM AT TALE OM/ BEKENDE DERES AFMAGT OG UDSATHED? Ref. Dorte Marie Søndergaard: From technically standardised interventions to analytically informed, multi-perspective intervention strategies, trykt i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)
27 1. Hvilken mobbeforståelse ligger indbygget i initiativet? Lakmusprøven består i at afprøve spørgemåder. Man må spørge sig selv: Er vi i gang med at pege enkeltbørn ud og fordele fordømmelse og sympati eller er vi i gang med at få øje på de sociale mekanismer i klassen? Hvilke måder forstår vi på: Spørg vi individualiserende: Hvem er skyldig/ hvem er svag? eller spørger vi efter den kontekst, der skaber fænomenet: Hvorfor oplever Emma eller Thomas det nødvendigt at gøre det, han/hun gør? Kan vi på en eller anden led afmontere den nødvendighed for Emma eller Thomas? Skabe nogle andre muligheder for ham eller hende at opnå værdighed og position på end ved at mobbe afhjælpe den angst for udstødelse, der driver dem? Kan vi på en eller anden led afmontere den offerposition, der påduttes forskellige i klassen gøre den irrelevant ved at tilbyde andre positioneringsmuligheder af værdighedsskabende art?
28 2. Støtter vores indsats produktionen af værdighed, eller giver den snarere rum for øget foragt? Sker det aktivt eller ureflekteret? Lakmusprøven består i at undersøge om tiltagets måder at sætte ord på, hvad der foregår, og hvad der sker, og om de typer af processer man sætter i gang, og de sociale tilskyndelser der ligger i initiativet om alt dette fungerer værdighedsproducerende FOR ALLE Hvis man ikke kan se, om tiltaget gør det, da må man chekke, om der er fare for det modsatte altså om der produceres foragt i stedet
29 3. Rummer initiativet forståelse for, at sociale, emotionelle og faglige aspekter er filtret sammen for børn? Lakmusprøven: Hvordan er det sociale, det emotionelle og det faglige adresseret i interventionen? Forbliver disse aspekter adskilt i tid, rum, personbinding, prioritering og tilskrevet status eller formår vi at forstå og sammentænke aspekterne? Man må tænke i, at måden man sætter præmisser for fagligt samvær også har følelsesmæssige effekter og effekter for sociale relationer. Og omvendt
30 4. Er initiativet målrettet varierende mobbeformer, eller overser vi mobning i særlige former? Lakmusprøve: Har interventionen mulighed for at fange eller adressere både stabil mobning og skiftende positioner både pludselige mobbehandlinger og langvarige mobbehandlinger både passive mobbeofre og reagerende mobbeofre? Både direkte og indirekte aggression? Lakmusprøve: Hvis vi vælger at gøre dette eller hint, bliver vi da blinde for særlige mobbeformer? Hvilke nye eksklusioner opstår der eventuelt? Hvordan adresserer vi dem?
31 5. Tager indsatsen højde for, at børn ikke bare har tillid til voksnes kompetencer til at intervenere? Lakmusprøve: Hvordan tager denne indsats højde for, at der skal skabes tillid til de voksne, før børn tør involvere dem i deres problemer? Hvis interventionen retter sig mod voksne (lærerværelset, teamet, lederne i kommunen): Hvordan tager denne intervention højde for, at mange voksne tvivler på børns udsathed, hvis ikke børn selv vil komme frem med beretninger om den? (fx når børn ler med over ting, de udsættes for, for at forsøge at melde sig ind i det fællesskab, der udelukker dem) Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag.
32 6. Tager initiativet højde for, at mobbeofre ikke kan bevæge sig hierarkisk gennem bekendelser? Lakmusprøve: Ser vi og håndterer vi offerets dilemmaer godt nok? Kommer indsatsen til at forudsætte, at bekendelse af offerposition og erklæret oplevelse af afmagt vil få offeret til at opleve værdighed og fremstå som en attraktiv kammerat for de andre? Er det tænkt godt nok igennem, hvilke markeringer og virkemidler, der vil bevæge værdighed og prestige ind i offerets deltagelse i gruppen? Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag.
33 Det faglige/det sociale Det faglige og det sociale er integreret Det sociale fungerer som didaktisk redskab Positioneringer etableres via spejling af børnene gennem faglig-social genkendelse
34 Fornemmelser for genkendelse Straffende genkendelse genkendelse som uværdig: Man kan for eksempel give Tobias en gevaldig skideballe i alles påhør Ynkende genkendelse genkendelse som svag og omsorgskrævende: Man kan tilbyde omsorg og spejle Tobias som en, der sikkert har det vanskeligt og trænger til hjælp Inkluderende genkendelse genkendelse som nødvendig og kompetent del af fællesskabet: Man kan tydeliggøre Tobias bidrag og markere, at han er for vigtig en person i klassen til, at det er en god ide at blive væk. Vi vil ikke undvære det, han bidrager med/kan bidrage med
35 Kevins to cv er Lærernes blik - skoleperspektivet: Kevin er doven og upålidelig man må være bekymret for hans fremtid Generelt kompetenceidentificerende blik: Kevin løfter et kæmpeansvar som leder for sin flok/bande Kevin er beslutningskompetent og proaktiv i sin ledelsesstil Kevin viser stort engagement og er hundrede procent pålidelig, overholder altid aftaler og kræver det samme af andre Kevin demonstrerer stort overblik indsigt i gruppens behov, overblik over kompetencer i gruppen, over medlemmers styrker og svagheder Kevin har skarpt blik for oplæringsnødvendigheder og muligheder, og forstår at sætte folk sammen på jobs, således at der skabes velfungerende og oplærende samarbejdsrelationer Kevin er en stærk teambuilder
36 Klasseledelse i skolereformen 2013 Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Indsatsen skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø samt sikre, at der er fokus på klasseledelse i indsatsen for at udvikle undervisning og lærernes kompetencer (Ministeriet for børn og undervisning 2013: 17).
37 Gammel forståelse af klasseledelse børnene som problem problemet handler om disciplinering og kontrol læreren har ansvaret at få børnene bragt til orden målet er ro, så læreren kan fylde læring på
38 Observationer af god klasseledelse Begreber som disciplin, orden og god opførsel taber højde til fordel for helt andre begreber som engagement, respektfulde relationer mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes, interesse for elevernes ræsonnementer som læringspotentiale etc. Ref. Plauborg og Søndergaard (2014), Klasseledelse. Trykt i Elevens Læring og Udvikling, Gyldendal.
39 God klasseledelse at involvere eleverne i deres didaktiske overvejelser og derved give dem adgang til de informationer, der gør, at de får de indsigter og det overblik, der skal til for, at eleverne forstår meningen med at gøre sig til deltagere i undervisningssituationen. Ref. Plauborg og Søndergaard (2014), Klasseledelse. Trykt i Elevens Læring og Udvikling, Gyldendal.
40 God klasseledelse at anskue undervisningen fra elevernes perspektiv og i både forberedelsen og gennemførelsen af lektioner konsekvent overveje, hvilke spørgsmål de måtte sidde inde med. Derved højnes sandsynligheden for at komme de situationer i forkøbet, hvor eleverne sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål, der begrænser deres mulighed for at have fokus på det, der er lektionens læringsprojekt, sådan som læreren har tilrettelagt sin undervisning Ref. Plauborg og Søndergaard (2014), Klasseledelse. Trykt i Elevens Læring og Udvikling, Gyldendal.
41 God klasseledelse at anskue de elever, der opleves som forstyrrende og vanskelige som potentielt bidragende ved at undgå at gøre dem færdige og fastlåse dem i bestemte positioner og ved at bestræbe sig på at tilbyde dem nye åbninger til andre positioner. Ofte er de forstyrrende elever nogle, der er faldet ud af det fælles meningskabende, og det bliver klasselederens opgave at åbne vejen tilbage gennem at engagere og vise mulige værdige positioner
42 God klasseledelse at man som lærer ikke blot betragter eleverne som de, der skal lære i undervisningssituationen, men ligeledes anskuer sig selv som lærende, eksempelvis ved at være årvågen overfor elevers ofte implicitte feedback på undervisningen og betragte denne feedback som invitationer til nærmere udforskning. Og ikke mindst som lærende i forhold til at opdage elevers udfald og udforske muligheder for gen-engagering. Ref. Plauborg og Søndergaard (2014), Klasseledelse. Trykt i Elevens Læring og Udvikling, Gyldendal.
43 Nyt begreb om klasseledelse Klasseledelse handler om at tænke læring, relateringspraksisser, engagement og deltagelse, respekt for elevernes ræsonnementer og bidrag sammen med lærerens ansvar for tilrettelæggelse. På den måde kan den vellykkede klasseledelse bidrage til at skabe et klasserum, en klassekultur, der er værdighedsproducerende, med lav eksklusionsangst og i sidste ende med god trivsel og fravær af mobbepraksisser. Ref. Plauborg og Søndergaard (2014), Klasseledelse. Trykt i Elevens Læring og Udvikling, Gyldendal.
44 Mobbedefinition Mobning er en intensivering af de marginaliseringsprocesser, der altid findes i form af in- og eksklusioner i og omkring sociale grupper. Alle grupper, også børnegrupper, dannes med et vist mål af in- og eksklusion som præmis. Det er, når eksklusionen kammer over og bliver ekstrem, når den dyrkes, at den kan tippe over i mobning => Mobning sker, når fysisk, social og/eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om der er tale om en oplevet eller en intenderet eksklusion.
45 Mobbedefinition forts. En af de centrale mekanismer i mobning er social eksklusionsangst (processen rummer dermed en form for inerti) eksklusionsangst kan lindres gennem foragtproduktion. En socialt presset gruppe med højt niveau af social eksklusionsangst vil derfor meget ofte gribe til øget foragtproduktion, og dermed øges risikoen for at marginalisering rent faktisk tipper over i mobbehandlinger. Foragten kan komme til udtryk i handlinger, som for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør, isolere, håne som involverer skade på person eller ejendele, misbrug af sociale netprofiler eller spredning af ydmygende meddelelser gennem andre former for teknologisk kommunikation m.m. Selvom medlemmer af en social gruppe kan opleve disse marginaliserende processer som positive, så kan det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for værdighed, udgøre en form for psykisk tortur for den der er udsat. Ref. Schott og Søndergaard Introduktionskapitlet i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2014) Schott & Søndergaard (red.)
46 Teorien om mobning Søndergaard, Dorte Marie (2014): From technically standardised interventions to analytically informed, multi-perspective intervention strategies, trykt i School Bullying: New Theories in Context (se nedenfor) Schott og Søndergaard eds. (2014): School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press. Søndergaard, Dorte Marie (2013): Den distribuerede vold: om computerspil, mobning og relationel aggression. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Myong, Lene & Dorte Marie Søndergaard (2013): Om mobningens vandringer mellem enshed og forskellighed. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber. Skolen i Morgen. Tidsskrift for Skoleledere. 14(10), 2-6. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Mobning og social eksklusionsangst. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, 26:
Nye forståelser af mobning
Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: dms@dpu.dk P: +45 87163927 W: www.dpu.dk/om/doms and www.exbus.dk Mobningens
Læs mereMobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen
Mobningens mekanismer Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen exbus exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm: http://.www.exbus.dk/
Læs mereForældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk
Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Nina Hein, Ph.d. fra DPU / AU Forskning i forældres positioner i børns mobning
Læs mereMobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl
Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00 Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen.
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereEfter en kort introduktion til mobning og mob- nings konsekvenser, giver vejledningen indblik i, hvilke regler der findes på området.
Mobning Denne DCUM-vejledning beskriver mobning. Efter en kort introduktion til mobning og mob- nings konsekvenser, giver vejledningen indblik i, hvilke regler der findes på området. DCUM-vejledningen
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE
ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE Vi har udviklet vores antimobbestrategi i overensstemmelse med den nyeste mobbeforskning. Vi har etableret et samarbejde med Helle Rabøl Hansen, der har holdt
Læs mereDIGITAL MOBNING. Jette Kofoed Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
DIGITAL MOBNING Jette Kofoed Aarhus Universitet jeko@edu.au.dk SKAM To opmærksomheder:. At tage bestik af svar, at regne ud hvad noget betyder.. Alt det arbejde/vedligeholdelse, der er i at få det til.
Læs mereDCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser.
Dette princip er vedtaget på fællesbestyrelse møde 02.05.2018 Handleplan ved mobning, Gjessøs børn I Gjessøs Børn anser vi det for værdifuldt, og som en forudsætning for trivsel og indlæring, at alle føler
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereMobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder
Læs mereTrivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen
Trivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen Formål Vi ønsker at fremme og styrke trivslen blandt børn og voksne på Pilegårdsskolen. Social trivsel er den vigtigste forudsætning for et godt skoleliv
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereFÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC.
FÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC. AU VI DER ARBEJDER MED BØRN OG UNGE KENDER ALLE.. Oplevelsen af,
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereFokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning
Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning
Læs mereAntimobbestrategi på Paradisbakkeskolen
Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Fællesskaber, trivsel og mobning D. 26.2.2018, kl. 17-20 Silkeborg Program 1. Velkommen. Skolechef Huno Kjærsgaard Jensen byder velkommen til aftenens oplæg
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereFormål, målsætninger, succeskriterier... s. 2
Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst...
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS
ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHvad er mobning og hvordan kan man forstå fænomenet? - Beskrevet med udgangspunkt i exbus definition og begreber
Hvad er mobning og hvordan kan man forstå fænomenet? - Beskrevet med udgangspunkt i exbus definition og begreber 1 Af Ditte Dalum Christoffersen Faglig introduktion til mobning. Definition af mobning og
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereElevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne. ESB-netværket
Elevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne ESB-netværket 21.11.2018 1 Indhold Baggrund for undersøgelsen Metoden bag Det nye mobbesyn (hurtig indflyvning) Elevfællesskabet på erhvervsuddannelserne
Læs mereH O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E
Trivselspolitik Hornslet Skole Antimobbestrategi På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet
Læs mereIndhold. Indledning... 3 Hvad er mobning... 3 Skolens antimobbeplan... 3 Forebyggelse af mobning... 4 Når mobning konstateres... 5 Sanktioner...
Antimobbeplan Indhold Indledning... 3 Hvad er mobning... 3 Skolens antimobbeplan... 3 Forebyggelse af mobning... 4 Når mobning konstateres... 5 Sanktioner... 6 2 Indledning Der er et lovmæssigt krav om,
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereMobningens Hvem, Hvad, Hvor
Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereDitte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk
Ditte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk Præsentation Adjunkt ved University College Sjæland Ph.d. Fra Roskilde Universitet Uddannet Cand. Pæd. i pædagogisk Psykologi Specialiseret mig i mobning Forskningsassistent
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereAnalytiske fremgangsmåder en introduktion til mobbehåndteringsmodellen
Analytiske fremgangsmåder en introduktion til mobbehåndteringsmodellen 1 Af Stine Kaplan Jørgensen Når man skal håndtere mobning i lokale praksisser, vil det ikke være det samme, der virker hver gang.
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereSkæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder
Læs mereTRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE
TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE BRYRUP SKOLE VORES SKOLE Sammen skaber vi de gode og motiverende rammer for læring Sammen skaber vi og reparerer vi de sociale fællesskaber, hvis der er tegn på mobning
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs merePå Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.
Marstal Skoles antimobbestrategi På Marstal Skole arbejder vi for: at alle børn trives i fællesskabet. at skabe forståelse og respekt for, at vi alle er forskellige. at alle har venner i klassen og på
Læs mereFællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereDistriktsskole Smørum
Anti-mobbestrategi Distriktsskole Smørum Afd. Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 2 Indholdsfortegnelse FORMÅL.. 3 Begreber... 3 Forebyggende... 4 Indgribende... 5 Når mobning er en realitet
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereForebyggelse af mobning - og fremme af trivsel
Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og
Læs mereLåsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.
Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereAntimobbestrategi for GLS
Antimobbestrategi for GLS Indhold Indhold...1 Fællesskab omkring trivsel en forudsætning for læring og udvikling...2 Hvad betyder ordene?...3 Hvad gør vi på GLS for at forebygge mobning?...4 Aktiviteter
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereMobningens Mange Kræfter
Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi
Læs mereDe voksne forældre og personale på skolen
November 2017 Antimobbestrategi Et af Stolpedalsskolen værdiudsagn er: Læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Et godt og trygt læringsmiljø er grundlaget for at hver enkelt elev og medarbejder
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereSkolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning
Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereTRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI. Øster Farimagsgades Skole
TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI Øster Farimagsgades Skole Indholdsfortegnelse Trivsels- og Antimobbestrategi... 3 10 gode råd til forældre:... 3 Skolens og Fritidsinstitutionens opgaver... 4 Netadfærd...
Læs mereAntimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for Kundby Friskole Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAntimobbestrategi for Ordblindeinstituttet
Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet Fællesskab, rummelighed, gensidig respekt, tillid og tryghed er væsentlige elementer i Ordblindeinstituttets værdigrundlag. På Ordblindeinstituttet accepterer
Læs mereAntimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. I Båring Børneunivers arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø
Læs mereMobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn.
Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Ph.d. afhandling ved Stine Kaplan Jørgensen, 2016. Afhandlings fokus og udgangspunkt Man skal snakke med en voksen
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereBørneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereVELKOMMEN. Peter Andersen. 2 børn: Ida Maria udskoling og Fie i gymnasiet
INTRODUKTIONSKURSUS VELKOMMEN Peter Andersen 2 børn: Ida Maria udskoling og Fie i gymnasiet Skolebestyrelsen på Nærum Skole (4 år) Instruktør for Skole og Forældre (2 år) Instruktør i Skole og Forældre
Læs mere