VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
|
|
- Frederikke Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør Paul Chr. Erichsen Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Århus Kommune, Natur og Miljø Adm.direktør, agronom Holger Nehmdal Conterra Aps Biolog Lisbeth Wiggers Miljøcenter Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008
2
3 RESUME Artiklen beskriver, hvordan Århus Kommune, Natur og Miljø i planlægningen af sin miljøindsats i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet har koblet landbrugsregisterdata og data fra vandløb og søer. Herved er skabt et overblik over, hvor stor en andel af kvælstofoverskuddet på markblokniveau, der ender i Århus Bugt. En gennemsnitlig reduktion for et helt opland vil dække over, at reduktionen er stor i nogle områder og lille i andre. Såfremt der sker en stor reduktion undervejs, vil en stor udvaskning fra rodzonen have lille betydning for nedstrøms vandområder. Ved planlægning af miljøindsats vil der være størst effekt ved at gøre en indsats, hvor reduktionen mellem rodzone og vandløb/havet er mindst. BAGGRUND Som et led i forberedelserne til vandplanarbejdet for Århus Bugt har Århus Kommune undersøgt, hvilke effekter udvidelser af husdyrbrug vil have på næringsstoftilførslen (N og P) til bugten. Bugten er i risiko for ikke at kunne opnå sit miljømål i 2015 pga. for høj tilførsel af netop N og P. I oplandet til Århus Bugt er husdyrtrykket relativt lavt, men der er et potentiale for udvidelser af husdyrbrug, der kan medføre øget udledning af N og P. Sker der udvidelser, og dermed en forventet større tilledning af N og P til bugten, vil det yderligere mindske bugtens muligheder for målopfyldelse /1/. FORMÅL Formålet med dette indlæg er at inspirere til, hvordan man kan simulere N og P overskud på markblokniveau, og herefter N s vej fra rodzonen til målsat recipient ved brug af aktuelle landbrugsregisterdata på markblokniveau og stoftransportdata i vandløb. Herved skabes overblik over, hvor en eventuel indsats over for den diffuse udledning af kvælstof bedst kan betale sig, hvis udledningen skal reduceres. METODER Simulering af næringsstofoverskud (N og P) på markblokniveau Alle beregninger baseres på indberettede registerdata, officielle jordbundskort samt gældende normtabeller. Ejendomsdata er baseret på det Centrale Husdyrregister (CHR) for Bedriftssammenhænge er etableret ved fletning af det Generelle Landbrugsregister (GLR) og gødningsregnskaberne (GR) fra 2004/2005 /4/. Der regnes på tre scenarier: Et 0-scenarium med det nuværende N- og P-overskud på landbrugsarealerne i projektområdet. Dette beregnes på markblokniveau ud fra registerdata i værktøjet CTtools.
4 Scenarium 1: Et udvidelsesscenarium hvor der beregnes den potentielle stigning i N- og P- overskuddet som følge af de simulerede udvidelser af husdybrug. I scenariet antages det, at der ikke udvides i 3-områder eller i Nitratfølsomme områder, hvor der er vedtaget indsatsplaner. Scenarium 2: Et kombineret udvidelses- og byplanscenarium hvor der beregnes den potentielle stigning i N- og P-overskuddet som for scenarium 1, dog udvides arealer som holdes fri for husdyrbrugsudvidelser med planlagte byudviklingsområder. Det antages, at de nye afstandskrav mht. lugt vil være den begrænsende faktor for udvidelser af husdyrbrug, og at ejendomme, der ikke er i konflikt med lugtkravene, enten udvides eller overtages af andre ejendomme. Udvælgelsesprocessen er nærmere beskrevet i /4/. De fleste af de deltidsprægede ejendomme under 75 DE ligger tæt på anden bebyggelse og er dermed i konflikt med afstandskravene for lugt. N og P overskud på markblokniveau genberegnes med de redigerede gødningsregnskaber i CTtools for hvert af udvidelsesscenarierne /4/. Simulering af kvælstoffets reduktion fra markblokke til Århus Bugt Metoden til beregning af kvælstofreduktionen mellem rodzoneudvaskning og frem til havområdet har været anvendt i f.eks. oplandet til Mariager Fjord, i Limfjordens opland og i LIFE projektet, AGWAPLAN /5/. Størrelsen af reduktionen er estimeret ved at sammenholde den kvælstofmængde, der forlader rodzonen, med den kvælstofmængde, der strømmer i vandløbene. Sammenligningen er sket ved at sammenholde koncentrationen af det vand, der forlader rodzonen med koncentrationen i vandløbene /6/. De områder inden for et opland, hvor reduktionen mellem rodzone og vandløb er mindst, vil være områder, hvor en stor del af udvaskningen strømmer af med ureduceret drænvand. På drænet højbundsjord vil en stor del af udvaskningen nå vandløbet gennem ureduceret drænafstrømning. Også fra opdyrkede vandløbsnære lavbundsarealer må en stor del af udvaskningen forventes at nå frem til vandløbene. Den kvælstofreduktion, der eventuelt sker i vandløbene, vil under danske forhold normalt være lille. I søer vil reduktionen være større, og i søerne i oplandet til Århus Bugt mellem 10% og 50% (justerede værdier) /6/. RESULTATER Simulering af næringsstofoverskud (N og P) på markblokniveau I oplandet til Århus Bugt, der udgør projektområdet findes 863 bedrifter med mere end 75 dyreenheder (DE), der ifølge scenariebetingelserne potentielt kan udvide eller overtages af andre bedrifter. Ved udvidelsesscenarierne vil 740 bedrifter fortsætte og 123 ud af de 863 således blive overtaget. Markblokarealet vil falde relativt mere end antallet af dyreenheder i scenarium 2 i forhold til scenarium 1, og antal DE/ha vil derfor stige i scenarium 2. Se tabel 1.
5 0-scenarium Scenarium 1 Scenarium 2 Antal bedrifter* Markblok areal (ha)** DE totalt*** DE/ha 0,67 0,88 0,90 Tabel 1. Grunddata for projektområdet * Antal af bedrifter med aktiviteter i området. For scenarium 1 og 2 er de overtagne bedrifter trukket ud. ** Markblokareal kun for blokke med landbrugsdrift *** DE beregnet på grundlag af fordelt husdyrgødning fra gødningsregnskaber, dvs. korrigeret for import/eksport I scenarium 1 forventes 115 ejendomme at ville ekspandere. Kun seks af disse vil ikke kunne ekspandere i scenarium 2 (byplanscenariet), da udvidelser vil komme i konflikt med byudviklingen. De resterende ejendomme, der forventes at udvide, ligger relativt langt fra byområder. De to scenarier kommer derfor til at ligne hinanden forholdsvis meget. Den samlede nettoudvidelse for kvæg og svin bliver kun marginalt større i udvidelsesscenarium 1. I det efterfølgende arbejde er der derfor kun regnet videre på udvidelsesscenarium 1, se tabel 2. Parameter Scenarium 1 Ekspansive ejendomme* (antal) 115 Nuværende** husdyrhold (DE) Beregnet udvidelsespotentiale (DE) Beregnet netto udvidelse kvæg (DE) Beregnet netto udvidelse svin (DE) Beregnet netto udvidelse totalt (DE) Overtagne bedrifter*** (Antal) 123 Overtaget areal (ha) Gylleaftaler (ha) Tabel 2. Ejendomme med udvidelsespotentiale. * Antallet af ejendomme som udnytter udvidelsespotentialet helt eller delvist ** Antal DE på de ekspansive bedrifter inden simuleringerne *** I scenarium 2 overtages enkelte bedrifter kun delvist I 0-scenariet, med den nuværende fordeling af husdyrbrug, er der beregnet et overskud af N og P på hhv og 114 ton i oplandet til Århus Bugt, se tabel 3. Parameter Opland til Århus Bugt N-overskud (tons) 1443 P-overskud (tons) 114 Tabel 3. Beregningsresultater for projektområdet under 0-scenariet De tænkte udvidelser medfører et yderligere overskud på 259 ton N og 41 P på markblokkene i oplandet til Århus Bugt, se tabel 4.
6 Område Parameter Scenarium 1 Opland til Århus Bugt Stigning i N-overskud (tons) 259 Stigning i P-overskud (tons) 41 Tabel 4. Den beregnede stigning i N- og P-overskuddet for udvidelsesscenarium 1 Simulering af kvælstoffets reduktion fra markblokke til Århus Bugt I denne form for opgørelse er skelnet mellem reduktionen i det vand, der går til baseflow og til quickflow. Fordelingen mellem baseflow og quickflow er sket ud fra jordbundsforhold (afvandingsklasser) i oplandet /7/. Inden for et opland er reduktionen antaget at være ens i alt vand til baseflow eller til quickflow. Der er ikke inddraget afstand til vandløb i beregningen. Specielt i de oplande, hvor en stor del af kvælstofbelastningen når et vandløb via grundvand, vil man forvente, at også afstanden til vandløbet spiller en rolle for, hvor stor reduktion der er mellem rodzone og vandløb i baseflowdelen. I Århus Bugts opland vil den største kvælstofbelastning imidlertid komme via quickflow, hvor afstanden til vandløb må formodes at spille en mindre rolle end for baseflow /6/. Nedenstående figur 1 viser, hvorledes markoverskuddet er fordelt i oplandet til Århus Bugt, før der sker en reduktion gennem grundvand/jordmatricen og søer. Figur 1. N overskud i oplandet til Århus Bugt.
7 Den følgende figur 2 viser, hvor stor en andel af udvaskningen der beregnes at ville nå frem til Århus Bugt. Effekten af reduktionen i søerne vest for Århus By, hhv. Brabrand Sø, Årslev- Engsø, Tåstrup Sø, Stilling Solbjerg Sø og Lading Sø ses tydeligt. Figur 2. Andel af N udvaskning, der - efter reduktion mellem rodzone og vandløb og i søer - når frem til Århus Bugt Endelig viser omstående figur 3, hvor meget kvælstof, der vil nå frem til Århus Bugt fra de forskellige dele af oplandet, og hermed også, hvor man med størst fordel kan nedbringe N- overskuddet (de mørkeste områder).
8 Figur 3. Den udvaskning i absolut mængde (kg N/ha), der når frem fra rodzonen til Århus Bugt. I beregningen er taget højde for reduktion mellem rodzone og vandløb og reduktion i søerne. KONKLUSION Århus Kommune har ved anvendelse af landbrugsregisterdata i sammenhæng med måledata fra vandløb og søer fået udarbejdet en oplandsbeskrivelse, der vil være et godt grundlag for udarbejdelse af de handleplaner for opnåelse af god miljøkvalitet, som kommunen skal gennemføre som led i implementeringen af Vandrammedirektivet. De gennemførte beregninger giver Århus Kommune mulighed for at kvantificere effekten af kvælstofbelastning under forskellige scenariebetingelser og for at målrette en indsats mod de områder, hvor der kan opnås den største effekt i form af en reduceret tilførsel til Århus Bugt.
9 LITTERATUR /1/ Miljøministeriet (2007): I,7 Århus Bugt. Resume af basisanalysen samt forslag til VVO. /2/ DMU (2007): Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv. Faglig rapport nr /3/ Finansministeriet et. al. (2007): Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. /4/ Conterra (2007): Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. Conterra delprojektet. /5/ Danmarks Jordbrugsforskning, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus Amt, Watertech, 2006: Bestemmelse af N og P tabet fra landbruget samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2). Projektrapport i forbindelse med LIFE projektet, AGWAPLAN A46D0D45E/0/Task12rapport27nov2006.pdf /6/ Miljøcenter Århus (2007): Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet.
10
Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug
Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug N og P udvaskning til Århus Bugt Slutrapport Oktober 2008 Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereAREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1
AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning
Husdyrgodkendelser Vand- og Natura 2000 planerne Procedurekrav Den supplerende vejledning Et eksempel Vand & Natura 2000 områdere Den danske model Iværksættelse af en bindende, rullende planlægning for
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016
Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser, når der
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereBNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 31, 6430 Nordborg. Meddelt d. 1. oktober 2012
Tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 29-31, 6430 Nordborg Meddelt d. 1. oktober 2012 Indhold 1. Ansøger og ejerforhold... 1 2. Ansøgning om tillægsgodkendelse... 2 3. Beskrivelse af husdyrbruget...
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereAnsøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.
Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereAfgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/800-0393 INV Afgørelse i sagen
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereN-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereVådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Læs mereIndstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. maj 2008 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og
Læs mereFremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereKortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde
Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereUdvidelse af kvægbrug på Nissumvej. Sundsøre Kommune. Tillæg nr. 53 til Regionplan Viborg Amtsråd december 2006
Udvidelse af kvægbrug på Nissumvej 26 + 30, Roslev i Sundsøre Kommune Tillæg nr. 53 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd december 2006 J. nr. 8-52-6-2-6-06 Regionplantillæg nr. 53 til Regionplan 2005 er
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereTil Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø
Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereAftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereLandbrugsdata anvendelse og faldgruber
Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mere