EUROBAROMETER 70 NATIONAL RAPPORT DENMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Transkript

1 Standard Eurobarometer European Commission EUROBAROMETER 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2008 Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2008 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT DENMARK Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Executive Summary...4 Hovedkonklusioner...7 Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger...10 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU...23 Kapitel 3 Krisen i Kaukasus...41 Kapitel 4 Jerntæppet...43 Tekniske specifikationer...48 Spørgeskema

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra den seneste danske meningsmåling, der indgår i EU s Eurobarometer-undersøgelser. Mindst to gange om året gennemføres der nationale undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne i de 27 EU-lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af analyseinstituttet Taylor Nelson Sofres. Taylor Nelson Sofres er overordnet koordinator for Eurobarometeret og har kontakt til deres nationale afdelinger, som indsamler data i hvert EU-land. Herudover udformes en rapport med de samlede resultater på tværs af EU. Den rapport kan findes via følgende link: Svarene til denne rapport blev indsamlet i efteråret 2008 fra 6. oktober til 2. november blandt personer på 15 år eller derover. Rapporten præsenterer de centrale konklusioner på følgende områder. Danskernes tilfredshed og forventninger Danskernes syn på EU Krisen i Kaukasus Jerntæppet I det omfang det er relevant, bliver materialet nedbrudt på socio-demografiske variabler, sammenlignet med tidligere undersøgelser eller præsenteret med resultater på tværs af EU27. Det er håbet, at informationerne i rapporten vil udgøre et supplerende informationsmateriale for de mange diskussioner om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. Rapporten kan bidrage til at basere diskussionerne på et solidt grundlag. Denne rapport repræsenterer ikke Europa-Kommissionens holdninger. De fortolkninger og synspunkter, der bliver udtrykt i rapporten, repræsenterer alene forfatterens synspunkter. TNS Gallup A/S Synne Nygård, Konsulent 3

4 Executive Summary This report represents the findings of the Eurobarometer survey conducted in the period from 6 October to 2 November The report illustrates the Danes attitudes to the situation in Denmark as well as their attitude and relation to the European Union. The Danes Satisfaction and Expectations - Positive evaluation of the proximate situation and a less positive evaluation of the European and international situation The international financial crisis has not had any substantial effect on the Danes evaluation of the present situation in Denmark, which is still quite positive. A majority of Danes feel that the employment situation, the economic situation, their quality of life and the environmental situation in Denmark is better than the average of the European Union countries. However, the number of Danes who see the economic situation and the employment situation as worse has shown a tendency to increase a bit compared to the EU average, indicating that there is some awareness of the consequences of the financial crisis. The less positive evaluation of the situation seems to be more dominant the further away from the Danes themselves. Whereas the Danes view their personal economic situation positively, they are to a larger extent sceptical when it comes to the economy on national, EU and international level. - Satisfied Danes, yet even more satisfied Swedes and Dutch The Danes are no longer the most satisfied in Europe. This is, however, not due to a decline in the share of satisfied Danes as this figure has stayed constant at 96% since the spring of Rather the peoples of the Netherlands and Sweden have become more satisfied. - Expectations for the economy private optimism, general pessimism Whereas the Danes look quite optimistically on next year when it comes to their life in general and their private economy, they are less optimistic when it comes to the general employment situation and the economic situation in Denmark and in the world. However, the Danes tend to be more optimistic than the average European citizen, especially when it comes to their private situation. - Every other Dane looks positively on the development in Denmark and the EU The number of Danes who feel that the development is going the right way is practically the same as the number of people who feel things are going the wrong way. This applies to the EU in general as well as Denmark. Yet, there has been a drop in the share of people who feel that the EU is moving in the right direction. At this point, the number of Danes believing that the EU is moving in the wrong direction is higher than in the EU in general. 4

5 - Increasing focus on the economy The economic situation has moved from a tenth place to the top of the list of issues which the Danes believe are the most important in Denmark right now. The media focus on the international financial crisis as well as the bank bankruptcies in Denmark seem to have had large impact on the Danes perception of the economy as an urgent problem. Yet, healthcare is still perceived as an almost equally important issue, and immigration is also found high on the list. The Danes priorities stand out from those of the other EU citizens in that they focus less on unemployment and inflation. Moreover, the European citizens to a very small degree share the Danes worries when it comes to healthcare. While inflation has moved down the list of problems which Denmark are facing, it s still on the top of the list when it comes to private problems. The same applies to the average responses of the rest of Europe, yet the rest of Europe seem far more worried about inflation than the Danes are. The Danes attitude to the EU - Positive attitude to the EU-membership Over 60 % of Danes feel that Denmark s membership of the EU is a good thing. Even more feel that their country has benefited from their membership. On both parameters, the Danes are more positive towards their EU-membership than European citizens as a whole, and are only topped by 6 other countries on the list of most positive countries. Thus, it is a paradox that less than half of Danes find the image of the EU positive, yet many still associate the EU with positive things like freedom of movement, peace and a stronger say in the world. Nevertheless, many associate the EU with bureaucracy and feel that the EU is imposing their views on Denmark. - EU s decision-making authority on collective issues The Danes strongly feel that decisions in the traditional welfare functions like pensions, tax and healthcare ought to be kept under national control. The issues which by their nature know no borders like the fight against terrorism, energy and the protection of the environment ought to be managed by the EU, according to the Danes. Their support for European decision-making on defence and foreign affairs issues is substantial, yet a bit lower than in the EU in general. - Wish for an increased speed in the building of Europe The Danes don t perceive the speed of the building of Europe as particularly fast or slow. Nevertheless, they would like to see it speed up compared to its present pace. A large part of the Danes interviewed are in favour of a joint defence and security policy in the EU, yet less than half are in favour of a further enlargement. To strengthen the union, most Danes still feel that the EU should focus on issues like the environment, fighting crime and immigration. - Danish trust in Danish and European institutions The Danes have great trust in a number of Danish and European institutions. Their trust is most pronounced when it comes to the Danish legal system, the UN and the Danish parliament, the 5

6 Folketinget. Only 47 % have trust in the EU. However, the Danes show more trust in the individual EU-institutions than the average EU27 citizen. - The presidency of the EU The Danes awareness of the present presidency is far higher than of the coming and the former. This is probably due to the fact that France, who had the presidency at the time of the interview, is a larger and better known country in Denmark than both Slovenia who had the presidency before France and The Czech Republic who have just taken it over. - Globalisation and the EU Overall, the Danes have a positive opinion of globalisation and the EU role in it. 73% state that they feel globalisation equals opportunities and that Denmark is better able to benefit from these opportunities because of their membership of the EU. On this question, the Danes are quite a bit more positive than European citizens in general. Both Danes and other Europeans are, however, divided when it comes to the question of whether the EU is protecting us from the negative effects of globalisation. - The EU budget The items which the Danes want on top of the EU budget are different from the ones they feel are actually given the highest priority. Many Danes state that the budget is being used on agriculture and administration and request that it rather be used on climate and environmental issues as well as economic growth. In giving so high priority to climate issues, the Danes stand out from the European opinion in general. The Caucasus crisis A large share of Danes knew of the conflict between Georgia and Russia to some extent. Yet, less than half of them knew exactly what the crisis was pertaining to. The Danes differ from other European citizens in that a large share of Danes believes that the USA played an important role in solving the conflict. 60 % of Danes feel that the conflict may influence the energy supply to the EU, which corresponds to the average European view on this issue. The Iron curtain Many Danes feel that both the EU and Denmark have benefited from the fall of the Iron curtain. The EU has benefited the most and the individual Danes the least. As for the enlargement of the EU from 15 to 27 countries, opinions are divided. Even though just over half of both Danes and Europeans feel that the enlargement has strengthened the EU, a substantial minority of 40% are of the opposite opinion. Approximately half of the Danes feel that there are too many areas where the EU has the decisionmaking authority, whereas only one in five feel there are too few of such areas. 6

7 Hovedkonklusioner Denne rapport præsenterer resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen gennemført mellem den 6. oktober til 2. november. Rapporten belyser danskernes holdning til situationen i Danmark samt deres holdning og forhold til Den Europæiske Union. Danskernes tilfredshed og forventninger - Positiv vurdering af den nære situation, mindre positiv vurdering af den europæiske og internationale situation Den internationale finanskrise har ikke haft de store effekter på danskernes vurdering af den nuværende situation i Danmark, som stadig er meget positiv. Et flertal af danskerne vurderer, at beskæftigelsessituationen, den økonomiske situation, livskvaliteten samt den miljømæssige situation i Danmark er bedre end for gennemsnittet af EUlandene. Der er dog en tendens til, at en lidt større del af danskerne siden foråret 2008 vurderer den økonomiske situation og beskæftigelsessituationen som dårligere end for gennemsnittet af EU-landene, hvilket tyder på en vis bevidsthed om finanskrisens konsekvenser. Den mindre positive vurdering af situationen gør sig gældende i højere grad jo længere væk situationen er fra danskerne selv. Hvor danskerne således vurderer deres personlige økonomiske situation positivt er de i højere grad skeptiske over for økonomien på nationalt, EU- og internationalt plan. - Tilfredse danskere, men endnu mere tilfredse Svenskere og Hollændere Danskerne er ikke længere de mest tilfredse i Europa. Dette skyldes dog ikke en ændring i andelen, der er tilfredse, da denne er konstant på 96% siden foråret Det skyldes derimod at befolkningerne i Holland Sverige er blevet mere tilfredse. - De økonomiske forventninger privat optimisme, generel pessimisme Hvor danskerne er meget optimistiske med hensyn til det næste år hvad angår deres tilværelse i almindelighed og deres private økonomi er de knapt så optimistiske hvad angår den generelle beskæftigelsessituation og den økonomiske situation i Danmark og i verden. Danskerne er dog generelt mere optimistiske end de europæiske borgere som sådan, specielt hvad angår den private situation. - Hver anden dansker ser positivt på udviklingen i Danmark og EU Der er nogenlunde lige mange danskere der mener, at udviklingen går den rette vej og den forkerte vej, både I Danmark og EU. Der er dog sket et fald i andelen der mener, at EU bevæger sig i den rigtige retning. Der er således nu en større andel af danskerne som mener, at EU bevæger sig i den forkerte retning, end der er i EU som helhed. 7

8 - Stigende fokus på den økonomiske situation Den økonomiske situation er rykket fra en tiendeplads til toppen af listen over de emner, som danskerne opfatter som de vigtigste problemstillinger for Danmark lige nu. Mediernes fokus på den internationale finanskrise, samt bankkonkurserne i Danmark synes således at have haft stor betydning for danskernes opfattelse af økonomien som et presserende problem. Sundhedsvæsenet opfattes dog stadig som en næsten lige så vigtig problemstilling, ligesom indvandring også stadig ligger højt på listen. Danskernes prioriteringer adskiller sig fra de øvrige EU-borgere ved, at deres fokus på arbejdsløshed og inflation er mindre. Derudover deler de europæiske medborgere ikke i ret høj grad danskernes bekymring hvad angår sundhedsvæsenet. Mens inflationen er rykket langt ned på listen over de problemer, som Danmark står over for, er den stadig øverst på listen over private problemer. Det samme gælder for den gennemsnitlige holdning i Europa, men også her er man markant mere bekymret over inflation end danskerne er. Danskernes holdning til EU - Positiv holdning til EU-medlemskab Over 60 % af danskerne mener, at Danmarks medlemskab af EU er en god ting. Endnu flere mener, at landet har draget fordel af medlemskabet. På begge parametre er danskerne mere positive over for EU-medlemskabet end de europæiske borgere i gennemsnit, og overgås kun af 6 andre lande på listen over de mest positive. Paradoksalt nok opfatter under halvdelen af danskerne EU's image som positivt, mens mange dog forbinder EU med positive begreber som fri bevægelighed, fred og større indflydelse i verden. Der er dog også mange der forbinder EU med bureaukrati og som mener, at EU påtvinger Danmark sine holdninger. - EU-beslutningskompetence på kollektive områder Danskerne mener i meget høj grad, at de traditionelle velfærdsstatsfunktioner som pension, skat og sundhed skal fastholdes i nationalt beslutningsregi. De områder, der i deres natur er grænseoverskridende, som kampen mod terror, energi og beskyttelse af miljøet mener danskerne, bør varetages af EU. Støtten til europæisk beslutningskompetence på forsvars- og udenrigsområdet er også stor, selvom den er lidt mindre end i EU som helhed. - Ønske om øget tempo i opbygningen af EU Danskerne opfatter ikke tempoet i opbygningen af EU som specielt hurtig eller specielt langsom. Til gengæld så de gerne at det gik lidt hurtigere end det gør. Hvor en stor del af de adspurgte er for en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU, er dog under halvdelen tilhængere af en yderligere udvidelse. For at styrke unionen mener de fleste danskere stadig at EU bør fokusere på emner som miljøforhold, kriminalitetsbekæmpelse og indvandringsforhold. - Dansk tillid til danske og europæiske institutioner 8

9 Danskerne har stor tillid til en række danske og europæiske institutioner. Tilliden er størst til det danske retssystem, FN og Folketinget. Kun 47 % har tillid til EU. Danskerne har imidlertid større tillid til de enkelte EU-institutioner, end hvad der er gældende for den gennemsnitlige EU27 borger. - Formandskabet for EU Kendskabet til det igangværende formandskab er markant højere, end til det kommende og det forrige. Dette skyldes efter al sandsynlighed at Frankrig, som havde formandskabet ved interviewtidspunktet, er et større og mere velkendt land i Danmark end både Slovenien og Tjekkiet som stod for henholdsvis det forrige formandskab og det kommende. - Globalisering og EU Danskerne har overordnet en positiv opfattelse af globaliseringen og af EU's rolle i forhold til den. 73 % angiver at de mener, at globaliseringen åbner muligheder, og at Danmark drager større fordel af disse muligheder fordi det er medlem af EU. I dette spørgsmål er danskerne er hel del mere positive end europæiske borgere generelt. Både danskerne og de øvrige europæere er dog splittede hvad angår holdningen til, om EU beskytter os fra de negative sider af globaliseringen. - EU's budget Det er nogle andre budgetposter danskerne ønsker skal prioriteres højest på EU's budget end de poster, de tror rent faktisk bliver prioriteret højest. Hvor mange danskere angiver at budgettet bruges på landbrug og administration ønsker de i højere grad at det bruges på klima- og miljøspørgsmål samt økonomisk vækst. I den høje prioritering af klimaet adskiller danskerne sig fra europæerne som sådan. Krisen i Kaukasus En stor del af danskerne er orienterede om konflikten mellem Georgien og Rusland i en eller anden grad. Under halvdelen af disse ved dog præcist, hvad konflikten drejede sig om. Danskerne afviger fra de øvrige europæiske borgere ved, at en større andel mener, at USA spillede en vigtig rolle i løsningen af konflikten. 60 % af danskerne frygter, at konflikten kan have indflydelse på energiforsyningen til EU, hvilket svarer til den gennemsnitlige andel af europæere med denne opfattelse. Jerntæppet Mange danskere mener, at både EU og Danmark har draget fordel af jerntæppets fald. Fordelen har været størst for EU og mindst for danskerne individuelt. Med hensyn til udvidelsen af EU fra 15 til 27 lande er meningerne delte. Selvom lidt over halvdelen af både danskere og europæere mener, at udvidelsen har styrket EU er der dog et stort mindretal på omkring 40 % der har den modsatte holdning. Omkrig halvdelen af danskerne mener også, at der er for mange områder hvor EU har beslutningskompetence, hvorimod kun omkring en femtedel mener, at der er for få sådanne områder. 9

10 Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger I dette kapitel analyseres danskernes generelle tilfredshed med tilværelsen og deres vurdering af den nuværende situation i forhold til situationen i andre EU lande. Der sættes også fokus på danskernes forventning til det kommende år og deres holdning til udviklingen. Sidst undersøger kapitlet hvad danskerne opfatter som de største problemstillinger for Danmark kollektivt og for dem selv personligt er lige nu. Kapitlet danner baggrund for det efterfølgende kapitel, der omhandler danskeres holdning til EU. Situationen i Danmark Den internationale finanskrise har begyndende effekter også på den danske økonomi. Bankkriser og mediebevågenhed har sandsynligvis været med til at øge bevidstheden om en mulig forestående lavkonjunktur. Selvom arbejdsløsheden er stigende er den dog stadig historisk lav. De økonomiske krisetendenser har dog ikke haft nogen stor betydning for danskernes bedømmelse af Danmarks situation sammenlignet med EU's. Danskerne vurderer generelt stadig, at beskæftigelsessituationen og den økonomiske situation i Danmark er gunstigere end gennemsnittet for EU-landene, som det ses af figur 1.1. Figur 1.1 (QA7a): Inden for hvilke af følgende områder, ville du sige, at situationen i [vores land] er bedre eller dårligere end for gennemsnittet af EU-landene? Procentfordelinger for Danmark og for et samlet EU 27. Økonomiske situation 88% 10% 2% EU27 36% 55% 9% Beskæftigelsessituationen 90% 8% 2% EU % 10% Leveomkostningerne 50% 47% 3% EU27 26% 67% 7% Energipriser 32% 55% 13% EU27 18% 67% 15% Livskvaliteten 87% 10% 3% EU27 50% 44% 6% Den miljømæssige situation 87% 10% 3% EU27 48% 4 1 Bedre Dårligere Ved ikke Tendensen fra sidste rapport til, at mange danskere opfatter situationen for energipriserne som dårligere end i de andre lande, genfindes i denne undersøgelse, idet 55 % mener, at dette er 10

11 tilfældet. Også hvad angår leveomkostningerne mener hele 47 % at situationen er dårligere end i andre lande. Det ses af figuren at danskerne i højere grad end europæiske borgere i gennemsnit opfatter den nationale situation som bedre end andre landes. Især hvad angår den nationale økonomi, beskæftigelsessituationen, livskvaliteten og den miljømæssige situation, har danskerne denne opfattelse i markant højere grad end de europæiske borgere i gennemsnit. I forhold til Eurobarometer fra foråret 2008 er folks opfattelse af den økonomiske situation og beskæftigelsessituationen dog blevet mindre positiv, hvilket kan tyde på en øget bevidsthed om nationale økonomiske vanskeligheder som følge af den globale finanskrise. Andelen der mener, at Danmarks økonomiske situation er dårligere end i de andre EU-lande, er 10 % i denne undersøgelse imod 4 % i Eurobarometer fra foråret Med hensyn til vurderingen af beskæftigelsessituationen er andelen der mener, at Danmarks situation er dårligere end i de andre EU-lande, kun steget fra 5 % til 8 %. Selvom tendensen til at mene, at energiprissituationen er dårligere i Danmark end i de andre EUlande ses igen i denne rapport, er den dog mindre udtalt. 32 % har således den modsatte holdning, i forhold til kun 19 % i foråret. Ligeledes er der flere der mener, at situationen hvad angår leveomkostningerne i Danmark er bedre end i de andre EU-lande, 50 % i denne undersøgelse imod 38 % i den forrige. Figur 1.1A (QA7a.5): Inden for hvilke af følgende områder, ville du sige, at situationen i Danmark er bedre eller dårligere end for gennemsnittet af EU-landene? Livskvaliteten i Danmark 1 Kortere uddannelse 77% 18% 5% Mellemlang uddannelse 85% 14% Længerevarende uddannelse 89% 9% 2% Studerende 88% 10% 2% Bedre Dårligere Ved ikke Langt de fleste danskere mener, at livskvaliteten i Danmark er bedre end i de andre EU 27-lande. Der ses dog i figur 1.1A en tendens til, at jo længere uddannelse danskerne har, i jo højere grad deler de denne opfattelse. Hvor kun 9 % af danskere med en længerevarende uddannelse mener, at livskvaliteten i Danmark er dårligere end EU-gennemsnittet er der dobbelt så mange af de, der kun har en kortere uddannelse, der mener det samme. Tilfredshed med tilværelsen og den økonomiske situation Danskernes positive holdning til den danske situation overgår EU-gennemsnittet på mange parametre. Danskerne er mere tilfredse med deres tilværelse, de har nemmere ved at klare den økonomiske situation, og de mener i højere grad end de gennemsnitlige europæiske borgere, at Danmark er et godt land for børn at vokse op i. 1 Ved opdeling efter uddannelseslængde har de tre kategorier følgende betydning: Kortere uddannelse betyder, at uddannelsen er afsluttet senest i en alder af 15 år. For mellemlang uddannelse gælder det, at uddannelsen afsluttet mellem 16 og 19 år. I kategorien længerevarende uddannelse er uddannelsen afsluttet i en alder af 20 år eller derover. Denne opdeling anvendes i resten af rapporten. 11

12 Til gengæld er opfattelsen af situationen blevet væsentligt mindre positiv siden Eurobarometerrapporten i foråret Der er sket et fald på 50 procentpoint i andelen der mener, at den beskæftigelsesmæssige situation i Danmark er god. Andelen der mener, at den økonomiske situation i Danmark er god, er ikke faldet nær så drastisk, men ændringen er stadig stor med et fald fra 97 % til 70 % i nærværende undersøgelse. Finanskrisen synes ikke at have haft nogen betydning for danskernes tilfredshed, 96 % er som i sidste rapport tilfredse med tilværelsen, hvilket er markant flere end EU-gennemsnittet. Særligt er andelen, der svarer, at de er meget tilfredse med deres tilværelse markant højere blandt danskerne end blandt europæiske borgere som sådan. Selvom der er en lige så stor andel af danskerne der er tilfredse med tilværelsen som i foråret 2008 er Danmark ikke længere på en førsteplads blandt de europæiske lande hvad angår tilfredshed med tilværelsen, som figur 1.2 viser. At Danmark er landet på en 3. plads skyldes dog ikke, at danskerne er blevet mindre tilfredse siden foråret, men derimod at både svenskerne og hollænderne er blevet mere tilfredse. Figur 1.2 Danskerne er stadig mere positive hvad angår de personlige forhold end de nationale og internationale, hvilket kan ses af figur 1.3. Tallene tyder på, at danskerne mener, at krisen rammer andre med større kraft end dem selv. Deres egen husstands økonomiske situation vurderes af 86 % til at være god. Færre vurderer den samlede danske økonomiske situation til at være god (70 %). 54 % vurderer den økonomiske situation i Europa til at være god, mens kun 24 % vurderer verdens økonomiske situation positivt. Jo længere væk fra dem selv, jo mindre positivt opfatter danskerne altså den økonomiske situation. 12

13 Figur 1.3 (QA4a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? Danmarks økonomiske situation 70% 28% 2% EU27 29% 69% 2% Europas økonomiske situation 54% 42% 4% EU27 33% 58% 9% Den verdensøkonomiske situation 24% 7 5% EU27 20% 7 9% Din personlige jobsituation 78% 1 1 EU27 56% 27% 17% Din husstands økonomiske situation 86% 13% EU27 64% 34% 2% Beskæftigelsessituationen i Danmark 43% 56% EU27 28% 69% 3% Miljøsituationen i Danmark 67% 32% EU27 45% 5 4% God Dårlig Ved ikke Samme tendens gør sig gældende for beskæftigelsessituationen. Mens deres egen situation af 78 % vurderes til at være god, er det samme tal for den samlede danske beskæftigelsessituation kun 43 %. Tendensen til at opfatte problemerne som nogle andres kan altså være en del af forklaringen på danskernes optimisme med hensyn til den danske situation. En optimisme, som ikke er mindsket i nævneværdigt meget på trods af finanskrisen, som beskrevet ovenfor. 13

14 Figur 1.3A (QA4a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation efter følgende områder? (Andelen, der svarer dårlig eller meget dårlig ) Danmarks økonomiske situation Europas økonomiske situation Den verdensøkonomiske situation Din personlige jobsituation Din husstands økonomiske situation Beskæftigelsessituationen i Danmark Miljøsituationen i Danmark % 14% 7% 9% 2 26% 34% 38% 36% 46% 7 72% Mænd Kvinder Både kvinder og mænd er mere bekymrede for de fjerne økonomiske problemer end dem, der er tæt på, men generelt er der en tendens til, at kvinderne er mere bekymrede end mændene. Det ses af figur 1.3A at specielt hvad angår Danmarks økonomiske situation er der en langt højere andel af kvinder end af mænd der mener, at den er dårlig eller meget dårlig. 14

15 Figur 1.4 (QA5a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? Dit lokalområde 86% 12% 2% EU27 79% 20% Den behandling, der ydes af sundhedsvæsenet i Danmark 65% 34% EU27 55% 43% 2% Udbetalingen af pension i Danmark 64% 27% 9% EU27 34% 58% 8% Arbejdsløshedsunderstøttelsen i Danmark 66% 23% 1 EU27 34% 5 15% Leveomkostningerne i Danmark 54% 44% 2% EU % Forholdet i Danmark mellem mennesker med forskellig kulturel eller religiøs baggrund eller nationalitet 36% 63% EU27 48% 45% 7% Den måde social ulighed og fattigdom tackles på i Danmark 47% 5 2% EU27 27% 67% 6% At energiomkostningerne er til at betale i Danmark 58% 38% 4% EU27 26% 69% 5% At boligomkostningerne er til at betale i Danmark 59% 37% 4% EU27 23% 73% 4% Den måde det offentlige fungerer på i Danmark 64% 36% 0% EU27 38% 55% 7% God Dårlig Ved ikke Af figur 1.4 ses det, at danskerne har en markant mere positiv opfattelse af deres nationale økonomi end de europæiske borgere har. På alle berørte områder er danskerne mere positive end 15

16 EU-gennemsnittet, selvom danskerne er næsten lige så lidt optimistiske hvad angår den verdensøkonomiske situation som europæere er i gennemsnit. Det område i figur 1.4, som af flest vurderes positivt, er lokalområdet, som 86 % af danskerne mener fungerer godt. Danskerne er generelt også tilfredse med det offentlige, 64 % vurderer at det offentlige fungerer godt i Danmark. Mellem 64 % og 66 % mener, at sundhedsvæsnets behandling, pensionsudbetalingen og arbejdsløshedsunderstøttelsen i Danmark fungerer godt. Andre sociale faktorer vurderer danskerne dog knapt så positivt. Størst er utilfredsheden med forholdet mellem mennesker med forskellig religiøs eller kulturel baggrund, her svarer hele 63 % af det fungerer dårligt. Der er også en vis utilfredshed med måden hvorpå social ulighed og fattigdom tackles. Figur 1.4 viser også, at danskerne igen i højere grad end de øvrige europæere bedømmer situationen som god på langt de fleste områder. Kun hvad angår forholdet mellem mennesker af forskellig kulturel eller religiøs baggrund mener EU-gennemsnittet i højere grad end danskerne, at situationen er god. Hvor dette er det område, som danskerne er mest utilfredse med, viser det europæiske gennemsnit at det, europæiske borgere som sådan er mest utilfredse med, er leveomkostningerne. Figur 1.5 (QA20): når du tænker på din købekraft, dvs. de ting, som din husstand har råd til i hverdagen, hvis du så sammenligner din nuværende situation med for fem år siden, vil du så sige, at den er blevet bedre, forblevet omtrent den samme eller blevet forværret? Min købekraft er blevet 42% 30% 28% 0% EU 27 18% 29% 5 0% Bedre Den samme Forværret Ved ikke Figur 1.6 (QA21): Fortæl mig, i hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Du har svært ved at betale dine regninger sidst på måneden. Jeg har svært ved at betale mine regninger sidst på måneden 18% 8 0% EU 27 46% 5 3% Enig Uenig Ved ikke Flertallet af danskerne synes ikke at mærke den økonomiske krises effekter på deres egen økonomi. Som figur 1.5 viser, mener 72 %, at deres købekraft er uændret eller forbedret inden for de sidste 5 år. Dette er signifikant lavere end resultatet fra undersøgelsen der blev gennemført i foråret 2008 (76 %). Når man ser på andelen i figur 1.6, der har problemer med at dække de normale udgifter ses tendensen til, at danskerne klarer sig udmærket. Kun 18 % svarer, at de har problemer med at betale regningerne sidst på måneden. Dette resultat er ikke signifikant forskelligt fra foråret 2008 (15 %). 16

17 Figur 1.7 (QA23): I hvilken grad er du tilbøjelig til at være enig eller uenig i følgende udsagn: De børn, der bor i Danmark ville få et bedre liv, hvis de flyttede til et andet land. Danmark 4% 89% 5% 2% EU 27 25% 50% 19% 0% Enig Uenig Det afhænger af mange ting Ved ikke Figur 1.8 (QA22): Generelt set, tror du at det liv børn har i dag vil blive lettere, mere besværligt eller hverken lettere eller mere besværligt end det liv din generation havde som barn? Danmark 25% 19% 55% EU 27 16% 18% 62% 4% Lettere Hverken eller Mere besværligt Ved ikke Alt i alt synes danskerne at have en relativt positiv opfattelse af deres egen og Danmarks situation, hvilket illustreres af figur 1.7, hvor det se at kun 4 % mener, at børn ville få et bedre liv, ved at vokse op i et andet land. På trods af den positive opfattelse af den danske økonomiske og samfundsmæssige situation mener en stor del af danskerne livet for børn i dag vil blive mere besværligt end deres egens generations barneliv. Det tyder altså på, at det er andre faktorer der bestemmer, hvor svært livet er for børn end de økonomiske og samfundsmæssige parametre der vurderes positivt i undersøgelsen. Forventninger til det kommende år Danskerne er meget optimistiske på fire områder, og knapt så optimistiske på fire andre. Overordnet set er danskerne optimistiske hvad angår det nære og miljøet, mens pessimismen gælder den økonomiske situation i Danmark, EU og verden. 17

18 Figur 1.9 (QA6a): Hvad er dine forventninger til det kommende år? - Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder...? Din tilværelse i almindelighed EU27 Den økonomiske situation i Danmark EU27 Den økonomiske situation i din husstand EU27 Beskæftigelsessituationen i Danmark EU27 Din personlige jobsituation EU27 Den økonomiske situation i EU EU27 Den verdensøkonomiske situation EU27 Den miljømæssige situation i Danmark EU27 34% 24% 2 15% 29% 18% 10% 13% 22% 18% 14% 16% 20% 15% 30% 2 58% 7% 5 22% 3% 34% 43% 3% 29% 5 5% 59% 12% 0% 52% 27% 3% 32% 29% 57% 53% 5% 69% 5% 4% 58% 12% 12% 32% 3 23% 25% 49% 4 53% 49% 5% 12% 4% 1 50% 18% 2% 27% 46% 6% Bedre Den samme Dårligere Ved ikke Figur 1.9 viser, at optimismen er udtalt hvad angår tilværelsen i almindelighed hvor 92 % tror, at situationen vil forblive uændret eller forbedres i løbet af det næste år. Hvad angår deres personlige jobsituation, deres husstands økonomi og den miljømæssige situation i Danmark er danskerne ligeledes ganske optimistiske med hensyn til den næste år. Lidt mindre optimistiske er de hvad angår den økonomiske situation i verden, EU og i Danmark (hhv. 55 %, 46 % og 43 % mener at situationen vil være uændret eller bedre i det næste år). Beskæftigelsessituationen i Danmark som sådan i løbet af det næste år vurderes mindst optimistisk. Også med en længere tidshorisont gør det sig altså gældende, at danskerne er mere bekymrede for de andres situation, end deres egen. Danskerne er en smule mere optimistiske end europæere generelt på de fleste områder. Forskellen er størst med hensyn til tilværelsen i almindelighed og den økonomiske situation i husstanden, hvor der er hhv. 10 % og 11 % flere danskere der er optimistiske end der er europæere som sådan jf. figur 1.9. På den anden side er danskerne mindre optimistiske hvad angår beskæftigelsessituationen i Danmark og den økonomiske situation i EU. 18

19 Figur 1.9A (QA6a.1): Hvad er dine forventninger til det kommende år? - Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder...? Din tilværelse i al almindelighed Kortere uddannelse 2 66% 12% Mellemlang uddannelse 26% 63% 10% Længerevarende uddannelse 3 6 7% Studerende 62% 34% 4% 0% Bedre Det samme Dårligere Ved ikke Der er ikke nogle store forskelle på danske mænd og kvinders optimisme på nogle af områderne vedrørende forventninger til det kommende år. Derimod er der forskel på optimismen blandt folk med uddannelse af forskellig varighed, hvad angår deres tilværelse i det næste år. Som figur 1.9A viser, er studerende langt mere optimistiske end nogle andre grupper, men derudover er der en tendens til, at jo længere uddannelse danskerne har, jo mere optimistiske er de. Det er værd at notere, at selvom der er flere der er meget optimistiske med hensyn til Danmarks økonomiske situation end der var i foråret 2008 er der også flere der er meget pessimistiske. Dette skyldes at andelen der mener, at situationen vil forblive den samme er faldet. Konklusionen om, at danskerne er mere bekymrede for de generelle tilstande, end for deres private situationer går igen fra eurobarometerundersøgelsen i foråret Dog er optimismen generelt faldet lidt siden foråret, hvor 4 ud af ti troede, at deres tilværelse ville blive bedre i løbet af det næste år, er det i denne undersøgelse kun 3 ud af 10 der er så optimistiske. Generelt er andelene, der er decideret optimistiske med hensyn til fremtiden (tror at situationen vil blive bedre), dog kun faldet med få procentpoint. Mening om udviklingen Der er ingen statistisk signifikant forskel på andelen af danskerne der mener, at tingene går den rigtige vej i Danmark og den andel der mener, at tingene går den forkerte vej. Det er altså ikke muligt at sige, om der er flere danskere der mener, at den går den forkerte vej. Det samme gør dig gældende for opfattelsen af EU. Der er dog en tendens til, at flere mener, at det går den forkerte vej både i Danmark og EU. Figur 1.10 (QA11a): Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning I Danmark 44% 7% 48% EU 27 28% 19% 48% 4% I EU 40% 10% 44% 6% EU 27 35% 19% 34% 12% Går den rigtige vej Hverken/eller Går den forkerte vej Ved ikke 19

20 Danskerne er generelt mere positive med hensyn til udviklingen i deres eget land og i EU end EU27-borgerne er i gennemsnit. Der er dog en undtagelse fra denne tendens i, at der er en større andel af danskere end EU-gennemsnittet der mener, at EU bevæger sig i den forkerte retning, som det ses af figur Siden sidste undersøgelse i foråret er danskerne dog blevet lidt mindre positive med hensyn til udviklingen i EU. I forhold til EU-gennemsnittet er der sket et fald i andelen, der mener at det går den rette vej fra 50 % til 40 %. De vigtigste emner i Danmark lige nu Økonomi er det emne, som flest danskere opfatter som det vigtigste lige nu. Den kraftige omtale i medierne af den begyndende globale finanskrise samt bankkonkurser i Danmark har tydeligvis haft betydning for danskernes opfattelse af, hvad der er de mest presserende problemer, som Danmark står over for. Fra at være på en tiendeplads i undersøgelsen fra foråret 2008 er den økonomiske situation nu på en førsteplads. Figur 1.11 (QA8a): Hvad mener du, er de to vigtigste problemstillinger, Danmark står over for lige nu? Den økonomiske situation Sundhedssystemet Indvandring Miljøbeskyttelse Uddannelsessystemet Inflation Terrorisme Energiforhold Arbejdsløshed Skatter Pensioner Boliger Forsvars-/udenrigspolitik Ved ikke Andet (spontant) 9% 4% 12% 7% 12% 12% 5% 1 5% 6% 6% 8% 4% 10% 3% 8% 3% 3% 16% 17% 26% 37% 38% 36% 37% Danmark EU 27 Sundhedssystemet var på en førsteplads i foråret, men opfattes nu som det næst mest presserende emne i Danmark. Selvom strejken i sundhedssektoren er overstået, har den stadig følgevirkninger på ventelisterne, og dette kan medvirke til at fastholde danskernes bekymring på dette område. Den økonomiske situation og sundhedssystemet har markant flere danskeres bevågenhed end nogle af de andre emner. Indvandring opfattes dog også som en vigtig problemstilling af en del danskere, og dette har været relativt stabilt siden foråret. 20

21 I lyset af de vedvarende problemer for de danske styrker i Afghanistan er det værd at bemærke, at forsvars- og udenrigspolitik opfattes af færrest danskere som et af de vigtigste emner, Danmark står over for lige nu. De mest bemærkelsesværdige forskelle mellem Danmark og EU-gennemsnittet med hensyn til de nationale problemstillinger er, at danskerne er markant mere orienterede imod sundhedsområdet end de gennemsnitlige EU-borgere, og at disse omvendt har et langt stærkere fokus på inflation og arbejdsløshed end danskerne. Den mest markante ændring siden foråret 2008 er som nævnt at økonomi er sprunget fra en tiendeplads til en førsteplads på listen over de vigtigste problemer, Danmark står over for. Inflation har derimod foretaget en modsat bevægelse, om end ikke nær så dramatisk. Hvor 18 % i foråret mente, at inflation var et af de vigtigste emner for Danmark er tallet i denne undersøgelse kun 12 %. Figur 1.12 (QA8b): Og hvad synes du selv er de 2 største problemer du står over for i øjeblikket? Inflation Den økonomiske situation Sundhedssystemet Kriminalitet Boliger Skatter Miljøbeskyttelse Pensioner Uddannelsessystemet Indvandring Terrorisme Arbejdsløshed Energiforhold Forsvars-/udenrigspolitik Andet (spontant) Ved ikke 16% 8% 16% 8% 1 12% 1 5% 10% 15% 9% 9% 9% 4% 8% 2% 7% 14% 7% 9% 5% 2% 2% 3% 4% 6% 20% 23% 22% 32% 50% Danmark EU 27 Det er også påfaldende, at mens inflation er det emne, flest danskere synes er vigtigt som privat problemstilling, jf. figur 1.12, lander det på en sjetteplads over de problemstillinger, som Danmark som land står over for, jf. figur Den økonomiske situation og sundhedssystemet opfattes dog som vigtige både kollektivt og individuelt. Arbejdsløshed opfattes af påfaldende få som et af de største problemer, danskerne står over for individuelt. Dette ligger sig pænt op ad konklusionerne ovenfor om danskernes individuelle optimisme. 21

22 Blandt de individuelle problemer er overensstemmelsen mellem danskernes rangordning af de forskellige emner og den samlede europæiske rangorden større end hvad angår de nationale problemer, men igen er de europæiske borgere gennemsnitligt langt mere bekymrede over inflation og arbejdsløshed end danskerne. 22

23 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU Kapitel 2 belyser danskernes syn på EU på en række områder. Først analyseres holdningen til Danmarks medlemskab, EU's image og danskernes personlige opfattelse af, hvad EU står for. Herefter ses der nærmere på EU's integration, både i forhold til danskernes holdning til beslutningsniveau for en række emner og deres opfattelse af og ønske til hastigheden af opbygningen af EU. Der fokuseres ligeledes på danskernes viden om og tillid til europæiske institutioner i sammenligning med danske og internationale institutioner. Sidst analyseres danskernes holdning til EU's betydning for globaliseringen samt deres opfattelse af og holdning til EU's budget. Holdning til Danmarks medlemskab af EU Danskerne har generelt en rimeligt positiv holdning til EU, 64 % mener at dansk medlemskab er en god ting, og 76 % mener, at Danmark har draget fordel af det, jf. figur 2.1 og 2.2. Figur 2.1 (QA9a): I almindelighed mener du så, at Danmarks medlemskab af EU er? Danmarks medlemskab 64% 19% 16% EU 27 53% 27% 15% 5% En god ting Hverken/eller En dårlig ting Ved ikke Figur 2.2 (QA10a): Alt taget i betragtning mener du så, at Danmark har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? Danmarks medlemskab har været 76% 18% 6% EU 27 56% 3 13% En fordel Ikke en fordel Ved ikke Danskernes holdning til medlemskab af EU er mere positiv end EU-gennemsnittet, og danskerne mener også i højere grad end det er tilfældet i de øvrige medlemslande, at landet har fordele af medlemskabet. Af figur 2.3 ses det, at Danmark også med hensyn til tilfredsheden med medlemskabet i EU er et af de lande, der er mest positive. Danmark befinder sig på en syvende plads blandt de europæiske lande. 23

24 Figur 2.3 (QA9a): Figur 2.1A viser, at selvom danskerne generelt er overvejende positive over for Danmarks medlemskab i EU, så er der variationer på tværs af køn og aldersgrupper. For det første har mænd en mere positiv opfattelse af EU-medlemskabet. For det andet er der en tendens til, at de yngre er mere positive end de ældre. 24

25 Figur 2.1A (QA9a): I almindelighed mener du så, at Danmarks medlemskab af EU er? Mænd 67% 18% 15% 0% Kvinder 6 16% 22% år 74% 10% 16% 0% år 69% 13% 16% 2% år 62% 20% 18% 0% 50+ år 58% 19% 22% En god ting Hverken/eller En dårlig ting Ved ikke Selvom under halvdelen vurderer EU s image som positivt, jf. figur 2.4, er der alligevel flere med denne opfattelse end der er, med en opfattelse af EU s image som decideret negativt. Det samme gør sig gældende i EU generelt. Figur 2.4 (QA13): Generelt set, hvilket image har EU for dig? EU's image er 42% 4 16% EU 27 45% 36% 17% 2% Positivt Hverken eller Negativt Ved ikke I figur 2.5 ses det, at EU i høj grad associeres med positive koncepter så som fri bevægelighed, fred og større indflydelse i verden. Ud af de fem koncepter som flest danskere associerer med EU, kan kun ét opfattes som negativt, nemlig bureaukrati. EU's borgere forbinder til dels EU med nogle andre ting, især spiller Euroen en langt større rolle for dem. Fri bevægelighed og bureaukrati derimod er ikke lige så vigtige dele af EU som de er for danskerne. 25

26 Figur 2.6 (QA14): Hvad betyder EU for dig personligt? Frihed til at arbejde, rejse eller studere overalt i EU Fred Større indflydelse i verden Bureaukrati Demokrati For lidt kontrol ved de ydre grænser Euro Kulturel diversitet Økonomisk fremgang Mere kriminalitet Pengespild Social beskyttelse Tab af vores kulturelle identitet Arbejdsløshed Ved ikke Andet (spontant) 4% 4% 2% 27% 23% 34% 17% 33% 2 32% 16% 3 26% 34% 20% 25% 17% 24% 14% 20% 19% 17% 9% 15% 1 12% 1 40% 44% 58% Danmark EU 27 At 4 ud af de 5 højest rangerende associationer blandt danskerne er positive betyder dog ikke, at der ikke kan spores nogen kritiske holdninger til EU. Figur 2.6 viser for eksempel at 63 % mener, at EU påtvinger Danmark sine synspunkter og 31 % forbinder EU med for lidt kontrol ved de ydre grænser. Ligeledes kan man se det som en implicit kritik at 47 % svarer, at de ikke forstår hvordan EU fungerer. 26

27 Figur 2.6 (QA15): Er du tilbøjelig til at være enig eller tilbøjelig til at være uenig i hvert af de følgende udsagn? Vi er økonomisk mere stabile fordi Danmark er medlem af EU 6 34% 5% EU 27 30% 6 3% Min stemme tæller i EU 49% 47% 4% EU 27 46% 49% 6% Min stemme tæller i Danmark 90% 9% EU % Jeg forstår, hvorledes EU fungerer 5 47% 2% EU 27 60% 3 9% Danmarks stemme tæller i EU 77% 20% 7% EU 27 43% 43% 14% Danmarks interesser varetages godt i EU 53% 40% 7% EU 27 60% 27% 13% EU påtvinger Danmark sine synspunkter 63% 32% 5% EU 27 43% 48% 9% Danmarks regering er opmærksom på ting, der vedrører danske borgere 75% 2 4% EU 27 30% 55% 15% EU er opmærksom på forhold, der vedrører danske borgere 49% 42% 9% EU 27 42% 4 17% Danmarks regering er opmærksom på forhold, der vedrører europæiske borgere 57% 32% 1 EU 27 42% 4 17% Enig Uenig Ved ikke EU's øvrige borgere er mere kritiske på nogle områder, jf. figur 2.6, specielt synes de ikke, at deres lands stemme i EU vægter så meget, som danskerne mener, at Danmarks stemme gør. Gennemsnitligt har EU's borgere mindre tillid til deres egen indflydelse end danskerne og er mere kritiske end danskerne over for deres egen regerings evne og vilje til at varetage deres interesser i 27

28 EU. Det er derudover værd at notere, at EU-gennemsnittet i mindre grad mener, at EU giver økonomisk stabilitet end danskerne, på trods af at Danmark ikke er med i Euroen. På den anden side mener EU's borgere i gennemsnit at de forstår EU bedre end danskerne mener, at de selv gør, og de har i mindre grad en opfattelse af, at EU påtvinger deres land synspunkter. Andelene af danskerne der mener, at Danmarks medlemskab er godt, og at vi drager fordele af det, er uændrede siden foråret. Generelt er der ikke store ændringer i danskernes opfattelse af og holdning til EU siden sidste undersøgelse, dog ses et fald på 6 procentpoint i andelen der er enige i, at Danmarks stemme tæller i EU og et fald på 7 procentpoint i andelen der er enig i, at Danmarks interesser varetages godt i EU. National eller EU beslutningskompetence Det er i høj grad traditionelle velfærdsstatsfunktioner, danskerne mener, skal forblive i nationalt beslutningsregi, som det ses af figur 2.7. De højest rangerende er pension, skattespørgsmål, social forsorg, uddannelsessystemet og sundhed. Områder der strækker sig på tværs af landegrænser mener mange danskere bør overgives til europæisk beslutningskompetence. Her rangerer kampen mod terror højest sammen med blandt andet miljøbeskyttelse og energi. Forsvars- og udenrigspolitikken mener næsten 6 ud af ti danskere hører til i EU-regi, mens 55 % mener, at indvandring bør være et nationalt anliggende. 28

29 Figur 2.7 (QA25 og QA26): Mener du, at beslutninger inden for hvert af de følgende områder burde blive truffet af den danske regering eller i fællesskab inden for EU? Kampen mod terrorisme 9% 90% Videnskabelig og teknologisk forskning 23% 74% 3% Energi 30% 68% 2% Beskyttelse af miljøet 3 68% Konkurrencepolitik 33% 6 6% Bekæmpelse af kriminalitet 35% 64% Kampen mod inflation 37% 60% 3% Forsvars- og udenrigspolitik 38% 59% 3% Landbrugs- og fiskeripolitik 38% 60% 2% Støtte til regioner i økonomiske vanskeligheder 40% 57% 3% Transport 44% 53% 3% Forbrugerbeskyttelse 5 46% 3% Indvandring 55% 44% Økonomi/finans 66% 3 3% Bekæmpelse af arbejdsløshed 72% 27% Sundhed 73% 26% Uddannelsessystemet 75% 24% Social forsorg 86% 12% 2% Skattespørgsmål 88% 1 Pensionsspørgsmål 90% 9% Af den danske regering I fællesskab inden for EU Ved ikke I forhold til den gennemsnitlige europæiske borger mener flere danskere, at politikken på velfærdsområderne skal holdes i nationalt beslutningsregi. Dette gælder områder som pension, skat, uddannelse, bekæmpelse af arbejdsløshed og social forsorg. Indvandringspolitikken vil danskerne ligeledes i højere grad gerne holde fast i. 55 % af danskerne mener, at der skal være national beslutningskompetence på dette område, imod gennemsnitligt 36 % i hele EU. I forhold til 29

30 en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik er der 6 procentpoint færre danskere som mener, at dette burde besluttes i EU end der er blandt de europæiske borgere samlet set. De fem emner, der rangerer højest til at forblive national beslutningskompetence er de samme fem som rangerede højest i den forrige undersøgelse i foråret. Den samme stabilitet gør sig gældende for de emner som flest danskere mener, bør høre til europæisk beslutningskompetence. Den største ændring siden sidste rapport er stigningen i andelen der mener, at beslutninger om støtte til regioner i økonomisk nød skal foretages af den danske regering og ikke EU. Det var holdningen hos 31 % i foråret, men den er nu steget til 40 %. Europæisk integration Som vist i figur 2.8 mener danskerne ikke, at opbygningen af EU går hverken specielt hurtigt eller specielt langsomt. Gennemsnitligt lander deres opfattelse på 3,9 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er så hurtigt som muligt. Danskernes opfattelse af integrationstempoet i EU svarer til EUgennemsnittet. Derimod er der en mindre andel af danskere end af øvrige EU-borgere, der gerne vil have en hurtig integration i EU. Danskerne opfatter integrationstempoet som langsommere nu, end de gjorde i sidste rapport, hvor gennemsnittet var 4.2. Samtidig er danskernes gennemsnitligt ønskede integrationshastighed steget en lille smule. Figur 2.8 (QA19a): Efter din mening, hvad er det nuværende tempo på opbygningen af Europa? Se venligst på disse mennesker. Nr. 1 står stille, nr. 7 løber så hurtigt han kan: Vælg den, der svarer bedst til din mening om det nuværende tempo i opbygningen af Europa. Billede er vedlagt som bilag. Opfattelsen af tempoet i opbygningen af Europa 3% 10% 25% 32% 19% 6% 3% 2% EU 27 5% 10% 20% 26% 17% 7% 5% 10% 1 Står helt stille Bevæger sig så hurtigt som muligt Ved ikke Der er dog nogen forskel på danskernes opfattelse af integrationens faktiske hastighed og deres ønsker til dens hastighed. Gennemsnitligt ville danskerne ønske, at EU s integration bevægede sig med en hastighed svarende til 4,3 på samme skala, det vil sige lidt hurtigere, end de rent faktisk mener, at den bevæger sig. 30