Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Transkript

1 en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Anja Krogsgaard Vesterager

2 Til David. Tak for din kærlighed og støtte igennem hele denne proces. Y ahí te encontré una noche en tierras desconocidas y llenaste todo con tu luz y amor caminando por la vida junto a mí

3 1 Indledning... 3 DEL I TEORI 2 Teoretisk udgangspunkt Søgningen efter oversættelsesnormer Den funktionalistiske tilgang Juridisk oversættelse Oversættelsesstrategier Oversættelsens orientering Kildesprogsorientering minimal indgriben Målsprogsorientering aktiv indgriben Diskussion af de to tilgange og deres betydning for modtageren Kombination af kilde og målsprogsorientering Globale strategier Lokale strategier Lån Lingvistisk ækvivalent Forklarende oversættelse Funktionel ækvivalent Officiel ækvivalent DEL II ANALYSE 4 Analysens formål og omfang Fokus og klassifikation af oversættelsesproblemer Kommunikationssituation og korpora Kommunikationssituation Oversættelseskorpus Sproget i spanske lovtekster Referencekorpus Sproget i danske lovtekster De anvendte værktøjer Resultater og diskussion Formelle aspekter (typografi) Store bogstaver i overskrifter Artikler vs. paragraffer Semantisk struktur Mikrotekstuel syntaks

4 6.4 Terminologi Eksisterende begreb i målkulturen Real Decreto Boletín Oficial del Estado Ikke eksisterende begreb i målkulturen Spanske lokalregeringer Navne på politiske råd Fraseologi Funktionel ækvivalent i målkulturen Personificering af forskrifter Kollokationer i titler på forskrifter Ingen funktionel ækvivalent i målkulturen En su virtud dispongo Opsamling på analysen Konklusion Resumen en español Litteraturliste Bilag 1 Oversigt over teksterne i oversættelseskorpusset Bilag 2 Oversigt over teksterne i referencekorpusset

5 1 Indledning Oversættelse er i bund og grund en form for tværkulturel kommunikation, og netop de kulturelle forskelle, der både kan gøre sig gældende i forhold til den omkringliggende verden, og hvordan den beskrives gennem sproget, spiller en stor rolle i oversættelsesprocessen. De fleste, der har arbejdet med oversættelse, er derfor også bevidste om, at det ofte er både nødvendigt og hensigtsmæssigt at foretage visse tilpasninger af kildeteksten i forbindelse med oversættelse fra et sprog til et andet for at tage højde for de generelle strukturelle forskelle mellem sprogene samt den nye målgruppes forventninger og forudsætninger, der ofte vil være anderledes end for kildetekstens oprindelige modtagere (Nord, 1997:35). Men hvor meget kan man ændre og stadig leve op til sine forpligtelser som oversætter om at levere en loyal gengivelse af kildetekstens budskab? Og hvor meget bør man ændre af hensyn til kommunikationssituationen og modtagerne for at sikre kommunikationens vellykkethed? Eller med andre ord: skal oversættelsen først og fremmest orienteres mod kildeteksten og kildesprogets konventioner eller mod modtageren og målsprogets konventioner? Det er et af de centrale spørgsmål inden for oversættelsesteorien, som teoretikere i tidens løb har formuleret mange forskellige hypoteser og anbefalinger omkring. Inden for juridisk oversættelse har dette aspekt også været genstand for stor diskussion, da denne type oversættelse ofte ses som et eksempel på en situation, hvor man som oversætter er forpligtet til at gengive kildeteksten så præcist som muligt og ikke må gå ind og fortolke teksten. Så kan man her også tillade sig for eksempel at tilføje noget, der ikke stod i kildeteksten, eller ændre - 3 -

6 måden, noget er skrevet på? Eller bør man altid tilstræbe en mere tekstnær oversættelse? Som ved mange andre aspekter i forbindelse med oversættelse er der forskellige opfattelser af oversætterens rolle, og hvilke strategier det er mest hensigtsmæssigt at anlægge i forskellige situationer, men på trods af de mange teoretiske diskussioner er der stadig kun blevet lavet et begrænset antal empiriske undersøgelser af, hvad professionelle oversættere gør i praksis. Mange af de eksisterende undersøgelser har også primært koncentreret sig om andre typer oversættelse som f.eks. skønlitteratur (Baker, 1999) og undertekster (Pedersen, 2007b), der ikke uden videre kan sammenlignes med de problemstillinger, der gør sig gældende i forbindelse med juridisk oversættelse. Derfor har ét af hovedformålene med dette speciale været at bidrage med en empirisk funderet analyse af, hvilke løsninger professionelle oversættere anvender i praksis i en konkret kommunikationssituation, og holde resultaterne op imod de forskellige teoretiske synspunkter på området. Derudover har mit valg af emne været motiveret af en personlig interesse for korpuslingvistisk og anvendelsen af korpusværktøjer i forbindelse med oversættelse, både som et hjælpemiddel i forbindelse med det praktiske oversættelsesarbejde samt som i dette tilfælde som et værktøj til at kunne analysere et større antal oversættelser end det ellers ville have været muligt for på den måde lettere at kunne identificere mulige tendenser med hensyn til de valgte løsninger og strategier. Helt konkret vil jeg tage udgangspunkt i et oversættelseskorpus 1 bestående af 40 spanske lovtekster fra EUʹs TRIS 1 Inden for korpuslingvistikken kaldes denne type korpus for et "parallelkorpus" (Bowker & Pearson, 2002:11), men da dette speciale hovedsageligt tager udgangspunkt i oversættelsesteorien har jeg valgt at bruge betegnelsen "oversættelseskorpus" for at undgå at skabe forvirring, da betegnelsen "paralleltekster" inden for oversættelsesteorien som regel bruges om sammenlignelige originaltekster på de to involverede sprog

7 database 2 og deres oversættelse til dansk og undersøge håndteringen af forskellige oversættelsesproblemer for at efterprøve, om det er muligt at påvise nogle tendenser i forhold til valget af strategier. Teksterne i korpusset, der alene er oversat til informationsformål, består af udkast til spanske forskrifter og deres danske oversættelser, så jeg vil i dette speciale kun beskæftige mig med oversættelse mellem spansk og dansk. Jeg mener dog alligevel, at resultaterne vil være interessante for oversættere og teoretikere, der arbejder med andre sprogkombinationer, da den grundliggende problemstilling er den samme, uanset hvilke sprog man arbejder med. Udover oversættelseskorpusset vil jeg bruge et referencekorpus i form af et monolingvalt korpus med autentiske lovtekster på målsproget (i dette tilfælde dansk) til at undersøge, i hvor høj grad oversætterne har forsøgt at tilpasse teksten til den sprogbrug, man finder i sammenlignelige tekster i målkulturen. Ved hjælp af de korpusbaserede undersøgelser og en diskussion af teorien på området vil jeg således forsøge at besvare følgende spørgsmål: 1. Er det muligt at identificere nogle tendenser for, hvornår de leksikalske valg i en juridisk oversættelse er kildesprogsorienterede eller målsprogsorienterede i en konkret kommunikationssituation? 2. I hvor høj grad er de løsninger, som professionelle oversættere vælger i praksis i overensstemmelse med den eksisterende oversættelsesteori inden for juridisk oversættelse? Jeg vil i denne forbindelse tage udgangspunkt i Tourys (1995) deskriptive normbegreb og forsøge at rekonstruere de operationelle oversættelsesnormer, 2 Se afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af teksterne i databasen

8 der har ligget til grund for valget af enten en kilde eller målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, hvis der altså kan siges at være nogle normer 3. Med operationelle normer menes der her den regelmæssige adfærd, som styrer de konkrete leksikalske valg, der foretages i en bestemt situation ved oversættelse fra ét sprog til et andet (Toury, 1995:58). Toury (1995:77 81) påpeger, at man i forbindelse med en analyse af denne type med fordel kan fokusere på det det, han kalder coupled pairs, som er løsninger på et bestemt oversættelsesproblem, der sammenholdes med den del i oversættelsen, der kan siges at udgøre det modsvarende problem. Disse oversættelsespar kan så ses som en indikator for de anvendte oversættelsesstrategier og er et godt udgangspunkt for en mere tilbundsgående analyse. På grund af korpussets størrelse ligger det dog uden for dette speciales rammer at analysere oversættelserne i deres helhed, så jeg har derfor valgt at fokusere på nogle specifikke problemstillinger på tværs af de 40 tekster i oversættelseskorpusset for at undersøge, om det er muligt at identificere nogle tendenser i forbindelse med oversætternes valg af lokale strategier. Nærmere bestemt vil jeg fokusere på tekstuelle elementer eller referencer, der kan betegnes som pragmatiske eller konventionsrelaterede problemstillinger i henhold til Nords (2005: ) klassifikation af oversættelsesproblemer. Kort fortalt omfatter den første kategori problemer, der opstår som følge af selve oversættelsessituationen og det, at kildeteksten hidrører fra én bestemt sammenhæng, mens den oversatte måltekst skal anvendes i en anden. Den anden kategori omfatter problemer, der opstår som følge af forskellene på vaner, normer og konventioner i de to involverede kulturer. De elementer, jeg har valgt at undersøge, vedrører således både terminologi og fraseologi samt formelle aspekter som brugen af særlig typografi 3 Det skal understreges, at jeg i dette speciale benytter betegnelserne "kildesprogsorientering" og "målsprogsorientering" om de lokale oversættelsesstrategier, der er afspejlet ved valget af konkrete målsprogsudtryk på ord- og sætningsniveau, selvom andre teoretikere bruger disse eller lignende betegnelser om valget af global oversættelsesstrategi på et mere abstrakt plan. Dette aspekt behandles yderligere i afsnit

9 og lovteksternes formelle systematik, og mit håb har været, at jeg ved at inddrage flere forskellige aspekter kunne give et mere komplet billede af problemstillingerne i forbindelse med juridisk oversættelse, selvom det uvægerligt også har betydet, at jeg ikke har kunnet gå så meget i dybden med hvert enkelt aspekt. Jeg har desuden ønsket at sætte fokus på, at oversættelsesstrategier i forbindelse med juridisk oversættelse handler om andet og mere end terminologi, som ellers har været fokuspunktet for en stor del af forskningen på dette område. Med en funktionalistisk tilgang som overordnet oversættelsesteoretisk ramme vil jeg diskutere resultaterne af den empiriske undersøgelse og holde dem op imod den eksisterende teori inden for juridisk oversættelse. I denne forbindelse har jeg valgt at inddrage Monzós (2008) skema over strategiske beslutninger inden for juridisk oversættelse, som jeg vil anvende som en slags hypotese for undersøgelsen. Til at klassificere de anvendte strategier har jeg brugt Biels (2009) taksonomi over de primære oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse supplere med nogle enkelte elementer fra Schjoldagers (2008) mere generelle taksonomi og Pedersens (2007a; 2007b) taksonomi over kilde og målsprogsorienterede strategier til oversættelse af ekstralingvistiske kulturelle referencer. Da jeg har valgt at fokusere på den teoretiske diskussion og analysen af de anvendte strategier i oversættelseskorpusset, indeholder specialet kun en kort præsentation af genren og de anvendte værktøjer, selvom disse aspekter med fordel kunne have været uddybet mere. I denne forbindelse skal det understreges, at formålet med analysen ikke har været at vurdere oversættelsernes generelle kvalitet eller at komme med anbefalinger eller løsninger på, hvordan oversættelsesopgaver af denne type bør løses, men snarere at undersøge og diskutere de anvendte strategier i - 7 -

10 henhold til teorien på området. Resultaterne af analysen vil også kun kunne sige noget om eventuelle tendenser i den konkrete kontekst, teksterne er taget fra, og skal ikke betragtes som generaliseringer i forhold til juridisk oversættelse generelt. Selvom dette speciale tager udgangspunkt i en specifik kommunikationssituation i forbindelse med juridisk oversættelse, mener jeg godt, at en stor del af diskussionen om kilde og målsprogsorientering kan være interessant i forbindelse med oversættelse inden for fagområder. Derudover kan andre måske blive inspirerede til at bruge en lignende metode til at lave empiriske undersøgelser med andre eller lignende formål. Endelig skal det bemærkes, at der i oversættelsesteorien ofte bruges forskellige betegnelser for strategier, der dækker mere eller mindre det samme. Derfor har jeg flere steder i specialet valgt at bruge den samme betegnelse for et bestemt fænomen for at undgå at skabe forvirring og så tilføjet den betegnelse, den pågældende forfatter selv bruger, i en fodnote. Dette gælder især for forskellige forfatteres betegnelser for lokale oversættelsesstrategier. Specialet er delt op i en teoridel og en analysedel. Afsnit 2 indeholder således en kort introduktion til mit teoretiske udgangspunkt, mens afsnit 3 handler om oversættelsesstrategier og opsummerer diskussionen om kilde og målsprogsorientering i forbindelse med juridisk oversættelse. I specialets anden del beskrives analysens formål og omfang i afsnit 4, og afsnit 5 giver en kort introduktion til kommunikationssituationen og de anvendte korpora. I afsnit 6 præsenteres analysens resultater, som diskuteres og holdes - 8 -

11 op mod teorien på området. Endelig indeholder afsnit 7 afhandlingens konklusion efterfulgt af et resumé på spansk. 2 Teoretisk udgangspunkt Selvom oversættelse som fænomen har eksisteret i flere tusinde år, begyndte oversættelsesteorien først at tage form som en selvstændig akademisk disciplin i 1970ʹerne (Schjoldager et al., 2008:133). Generelt har der været en udvikling fra en lingvistisk orienteret tilgang, der først og fremmest så oversættelse som omkodning af tekst fra et sprog til et andet til et mere dynamisk syn på processen med fokus på oversættelsernes formål og funktion i en bestemt kultur og kommunikativ sammenhæng (Schäffner & Wiesemann, 2001:4 6). Både den deskriptive oversættelsesforskning og den funktionalistiske tilgang til oversættelse er eksempler på denne udvikling, og jeg vil bruge elementer fra begge retninger som det teoretiske udgangspunkt for dette speciale. 2.1 Søgningen efter oversættelsesnormer Som nævnt i indledningen er et af hovedformålene med dette speciale at forsøge at rekonstruere de underliggende normer, der gør sig gældende i juridisk oversættelse, her eksemplificeret ved oversættelse af nationale lovtekster i forbindelse med EUʹs informationsprocedure for tekniske forskrifter. Normbegrebet blev introduceret i slutningen af 1970ʹerne af Gideon Toury, der er en af de centrale teoretikere inden for den deskriptive oversættelsesforskning (på engelsk Descriptive Translation Studies eller DTS). Denne retning er karakteriseret ved at anlægge en deskriptiv tilgang baseret på empiriske - 9 -

12 undersøgelser af konkret oversættelsespraksis frem for at komme med præskriptive anbefalinger (Schjoldager et al., 2008:145). Toury gør op med det traditionelle ækvivalensbegreb og anser ækvivalensen mellem en kildetekst og dens oversættelse som noget, der er givet på forhånd: the question to be asked in actual study of translations (especially in the comparative analysis of ST and TT 4 ) is not whether the two texts are equivalent (from a certain aspect), but what type and degree of translation equivalence they reveal. (Toury, 1980, citeret i Kenny, 2008) Ifølge Toury (1995:61) er det således oversættelsesnormer, der afgør både typen og graden af den ækvivalens, der kommer til udtryk i oversatte tekster. Ved oversættelsesnormer forstås her de regelmæssigheder, der blandt andet er afspejlet i valget af strategier, og som kan identificeres ved at undersøge et korpus af autentiske oversættelser (Baker, 2008: ). I denne sammenhæng skal normer således ikke forstås som regler for, hvordan noget skal gøres, men snarere som noget der beskriver, hvilke løsninger oversættere faktisk bruger i praksis. Dette er også i tråd med, hvordan f.eks. Chesterman (1997:3) bruger dette begreb, idet han også understreger, at hans tilgang til normer er deskriptiv frem for præskriptiv. Toury (1995:65) ser derfor søgningen efter normer som en form for deskriptiv analyse, men påpeger, at normerne ikke kan observeres direkte. Det, der kan observeres, er snarere produkterne af normstyret adfærd. De bagvedliggende oversættelsesnormer kan derfor kun afdækkes ved hjælp af tekstuelle kilder i form af oversatte tekster samt ekstratekstuelle kilder i form af generel 4 ST er en forkortelse for source text (den engelske betegnelse for kildetekst), og TT henviser til target text (måltekst)

13 oversættelsesteori og udsagn fra oversættere, opdragsgivere og andre aktører, der er involveret i oversættelsesprocessen. Toury anser dog de oversatte tekster for at være den vigtigste kilde, da udsagn fra både teoretikere og parter i oversættelsesprocessen kan være forudindtagede og er ʺbiprodukterʺ af den normstyrede adfærd. Toury (1995:56 60) opererer med tre typer normer: præliminære normer (preliminary norms), indledende normer (initial norms) og operationelle normer (operational norms). Præliminære normer omhandler eksistensen af en eventuel oversættelsespolitik, f.eks. en politik for hvilke tekster, der skal oversættes, og om oversættelsen laves direkte fra den originale kildetekst eller via et andet sprog. Den indledende norm handler om, hvorvidt den oversatte tekst primært skal være orienteret mod de gældende normer for kildeteksten og kildesproget eller de gældende normer i målkulturen og målsproget, mens de operationelle normer afspejles af de konkrete beslutninger, der tages i løbet af selve oversættelsesprocessen. Den præliminære norm ses således som et grundlæggende valg, der tages forud for oversættelsen. Toury inddeler de operationelle normer i yderligere to underkategorier, der handler om henholdsvis oversættelsens makrostrukturer og tekstens fuldstændighed (matricial norms) samt de tekstlingvistiske valg (textual linguistic norms). Jeg vil dog ikke gå yderligere ind i denne opdeling i dette speciale. I henhold til den generelle skelnen mellem globale og lokale oversættelsesstrategier (se afsnit 3) kan man således sige, at den indledende norm afspejler den globale oversættelsesstrategi, mens de operationelle normer svarer til de lokale oversættelsesstrategier. I dette speciale vil jeg primært fokusere på de lokale oversættelsesstrategier og dermed de operationelle

14 normer, der kommer til udtryk ved oversættelsen af visse elementer i de analyserede lovtekster. Der er flere teoretikere, der foretrækker at tale om ʺkonventionerʺ frem for normerʺ, da ʺnormerʺ normalt forbindes med regler, som kan medføre sanktioner, hvis de ikke følges, hvorimod ʺkonventionerʺ blot beskriver tendenser, der ikke er bindende (Nord, 1997:58; Schäffner, 1999:4). Jeg vil ikke gå nærmere ind i denne diskussion, men blot understrege, at jeg i dette speciale bruger begrebet ʺnormerʺ om deskriptive normer for, hvad oversættere gør i praksis. Chesterman (1997:64ff) bygger videre på Tourys normbegreb og opererer med to kategorier af normer, nemlig produktnormer (også kaldet forventningsnormer) og procesnormer (også kaldet professionelle normer). Produktnormer er påvirket af faktorer så som oversættelsestraditionen i målkulturen, genre og diskurskonventionerne for den samme genre i målkulturen samt økonomiske og ideologiske betragtninger (Munday, 2001:118). Grunden til, at de også kaldes forventningsnormer, er, at fokusset er på læsernes forventninger til oversættelsen. Schjoldager (2008:123) påpeger, at alle tekstforfattere bør være opmærksomme på disse normer, og at de måske kan gælde i særlig grad for oversættere. Chesterman (1997:65) understeger endvidere, at produktnormer gør det muligt at vurdere oversættelsers kvalitet baseret på læsernes opfattelse af, hvad der er hensigtsmæssigt eller passende inden for en given teksttype. Procesnormer er på den anden side normer, der styrer selve oversættelsesprocessen. Ifølge Chesterman (1997:67 69) afhænger disse af produktnormerne og afspejler etiske, sociale og lingvistiske normer, hvor især

15 de to sidste er interessante i denne sammenhæng, da de sociale normer (som Chesterman kalder kommunikationsnormen) har at gøre med oversætterens ansvar for kommunikationens vellykkethed, mens de lingvistiske normer (som Chesterman kalder relationsnormen) regulerer forholdet mellem kildeteksten og målteksten og dermed også kan ses som styrende for oversætterens valg af lokale strategier. Alle oversættelser skal derfor ses som et resultat af disse forskellige typer normer, hvilket er udgangspunktet for analysen i afsnit Den funktionalistiske tilgang Mens normbegrebet fra den deskriptive oversættelsesforskning vil blive brugt som et slags fikspunkt for analysen, vil jeg bruge den funktionalistiske tilgang til oversættelse som en overordnet teoretisk ramme for diskussionen af de anvendte oversættelsesstrategier i korpusmaterialet. Funktionalismen har vundet stort indpas i oversættelsesteorien inden for de sidste årtier og er karakteriseret ved at se oversættelse som en kommunikativ handling med oversættelsens funktion som den afgørende faktor ved valget af oversættelsesstrategi. Ifølge den funktionalistiske oversættelsesteori er det således hverken kildeteksten eller afsenderens hensigt med den, der er afgørende for oversættelsens udformning, men snarere måltekstens funktion i den konkrete sammenhæng, den skal anvendes i (Schäffner, 2008: ). Det betyder, at den samme tekst kan oversættes på flere forskellige måder, afhængigt af hvilket formål den oversatte tekst skal opfylde, og hvem den henvender sig til, og det er ikke kun på tekstniveau, at denne betragtning gør sig gældende. Helt nede på ordplan er det også et ords funktion i en specifik sammenhæng, der afgør, hvordan det bedst oversættes, og i hvilken grad den kulturelle betydning eventuelt skal ekspliciteres (Hönig, 1998:11)

16 Vermeers skoposteori er en af grundstenene inden for funktionalismen, hvor det græske ord ʺskoposʺ bruges som en teknisk term for en oversættelses formål (Vermeer, 1989/2000). En oversættelses skopos kan således enten være at tilpasse den til målkulturen eller at afspejle kildekulturen så vidt muligt, og dermed bliver oversætteren en aktiv aktør i kommunikationsprocessen, der både har ansvar for kommunikationens vellykkethed og frihed til at ændre på det lingvistiske indhold i kildeteksten af hensyn til modtagerne og den nye kommunikationssituation, oversættelsen skal indgå i. Som et supplement til skoposteorien introducerer Nord (1997: ; 2005:31 34) desuden loyalitetsbegrebet, der understreger det ansvar, oversætteren har over for de andre parter i oversættelsesprocessen og dermed både over for kildetekstens afsender og måltekstens modtagere. Det er dog alene en moralsk forpligtelse og skal ikke forveksles med forholdet mellem kildeteksten og målteksten (Schjoldager et al., 2008:159). Hönig (1998:14) opsummerer forskellene mellem funktionalistiske og ikkefunktionalistiske tilgange til oversættelse, der typisk er lingvistisk orienterede, med den følgende oversigt (egen oversættelse):

17 FUNKTIONALISTISK Er loyal mod kunden Skal være synlig Måltekstorienteret Kommunikativ acceptabilitet Psyko og sociolingvistik, tekstlingvistik (understøttelse af beslutningstagning) Bygger broer Oversætteren Oversættelsesprocessen bør være Formålet med oversættelsen er Oversættelsesværktøjerne hentes fra Analogi IKKE FUNKTIONALISTISK Er tro mod forfatteren Bør være usynlig Kildetekstorienteret Lingvistisk ækvivalens Kontrastiv lingvistik, leksikal semantik (anvendelse af regler) Krydser floder Figur 1. Forskellene mellem funktionalistiske og ikke funktionalistiske tilgange til oversættelse. Selvom den funktionalistiske tilgang har haft stor indflydelse på udviklingen inden for oversættelsesteorien, har især skoposteorien også været meget omdiskuteret 5. Et af kritikpunkterne har for eksempel været, at skoposteorien ikke respekterer kildeteksten og blot ser den som et ʺinformationstilbudʺ, men Schäffner (2001) fastholder, at skoposteorien alene understreger, at kildetekstens udformning ikke er det eneste, der har betydning for oversættelsen, og at oversætteren er nødt til at se kildeteksten som en tekst forankret i en situation i kildekulturen for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige oversættelsesstrategier i henhold til oversættelsens skopos, der også omfatter den situation, oversættelsen skal bruges i, samt modtagerens viden og forventninger. 5 Se Nord (1997: ) for en diskussion af de væsentligste kritikpunkter

18 I forbindelse med juridisk oversættelse har Madsen (1997) kritiseret skoposteorien for at se oversættelsens funktion som det afgørende parameter for valg af oversættelsesstrategi, da hun mener, at det i juridiske sammenhænge først og fremmest bør afhænge af, hvilken retsorden der er gældende for oversættelsen. Sarcevic (1997:18 19) rejser en lignende kritik, men jeg mener ikke, det er nogen reel modsætning, da den gældende retsorden kan ses som en del af kommunikationssituationen, hvilket Madsen også selv påpeger (Madsen, 1997:20), og ifølge skoposteorien afhænger en oversættelses skopos jo netop af den konkrete kommunikationssituation. Mange teoretikere ser juridisk oversættelse som en særlig form for oversættelse (se afsnit 2.3) og har derfor været kritiske over for påstanden om, at skoposteorien og den funktionalistiske tilgang skulle kunne anvendes ved alle typer oversættelser og dermed også juridisk oversættelse. Kritikken har primært handlet om den modtagerorientering, der kendetegner funktionalismen, da den betragtes som uacceptabel i forbindelse med juridisk sprog, hvor kildeteksten traditionelt er blevet betragtet som ʺhelligʺ (Garzone, 2000:1 2). I sin artikel om funktionalismens anvendelighed i forbindelse med juridisk oversættelse påpeger Garzone (2000) dog, at en juridisk oversætter stadig kan vælge mellem flere forskellige strategiske løsninger på et problem, og at en tekstnær oversættelse langt fra er den eneste mulighed. Hun argumenterer derfor for, at oversætteren hovedsageligt bør lade funktionelle betragtninger afgøre valget af strategi både med hensyn til en overordnet strategi, valg af sætningsstruktur og terminologi. Det er således først og fremmest oversættelsens funktion, der sammen med kildetekstens natur afgør, hvilken grad af ækvivalens der bør tilstræbes i oversættelsen

19 I tråd med Garzones argumentation mener jeg også, at den funktionalistiske tilgang er yderst anvendelig i forbindelse med juridisk oversættelse ligesom for alle andre typer oversættelse netop fordi den er fleksibel og tager hensyn til pragmatiske og ekstratekstuelle faktorer som tid, sted og formål. Inden for funktionalismen betragtes oversætteren desuden som en ʺekspertʺ, der fungerer som tekstproducent i målkulturen og er ansvarlig for oversættelsens vellykkethed i overensstemmelse med det konkrete skopos (Nord, 2005; Vermeer, 1989/2000). Dermed understreges det, at oversætteren kan tage selvstændige beslutninger i forhold til måltekstens udformning både hvad angår formen og indholdet og efter min mening er netop dette perspektiv nyttigt som en forklaringsramme, når man diskuterer valget af oversættelsesstrategier i en bestemt sammenhæng også i forbindelse med juridisk oversættelse. Det skal dog samtidig siges, at funktionalismen ikke giver nogen færdige løsninger på konkrete oversættelsesproblemer, men alene kan betragtes som en slags overordnet retningslinje for oversætterens beslutningstagning. 2.3 Juridisk oversættelse Jeg har i dette speciale valgt at fokusere på oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse, som nogle teoretikere har betegnet som ʺden ultimative lingvistiske udfordringʺ, der kombinerer den opfindsomhed, der kendetegner skønlitterær oversættelse med den terminologiske præcision, der kræves i teknisk oversættelse (Harvey, 2002:177). Mange opfatter juridisk oversættelse som en kompleks form for oversættelse, der kræver særlige kompetencer fra oversætterens side, men hvad er det, der gør juridisk oversættelse til noget særligt? Og er denne disciplin så meget anderledes end andre typer fagsproglig oversættelse?

20 Én af de ting, der kendetegner juridisk oversættelse, er, at jura er en kulturbunden disciplin i modsætning til fag som f.eks. teknologi, medicin og biologi, der er præget af universelle vidensstrukturer. Dette giver sig til udtryk ved, at der ofte er uoverensstemmelse mellem begreber fra forskellige retssystemer, hvilket betyder, at der i oversættelsessituationer ofte vil være flere kulturspecifikke elementer end universelle (Biel, 2008:22 23; Biel, 2010:9). Cao (2007:23ff) betegner dette som den primære udfordring i forbindelse med juridisk oversættelse, men sproglige og kulturelle forskelle er også faktorer, der er vigtige at tage højde for ved oversættelsen af juridiske tekster. Blandt de teoretikere, der beskæftiger sig specifikt med dette område, er der bred enighed om, at man for at kunne producere en vellykket juridisk oversættelse både skal have faktuel viden om faget og kendskab til de sproglige karakteristika, der kendetegner forskellige juridiske teksttyper på de sprog, man arbejder med (Borja Albi, 2007; Cao, 2007:37; Faber et al., 1997:7). Til gengæld er der mange forskellige holdninger til, hvilke konkrete oversættelsesstrategier der bør anvendes, ligesom der heller ikke er nogen konsensus, hvad angår en teoretisk tilgang til feltet (Sarcevic, 1997:2). Nogle teoretikere mener, at generel oversættelsesteori også kan bruges i forbindelse med juridisk oversættelse, mens andre argumenterer for, at juridisk oversættelse er en særlig form for oversættelse, der kræver en særlig tilgang (Sarcevic, 2000:1). Efter min opfattelse er alle former for oversættelse præget af udfordringer og begrænsninger, der er særlige for den type oversættelse, men omvendt er der også mange problemstillinger, der går igen, uanset om der er tale om oversættelse af en lovtekst, produktbeskrivelse, økonomisk rapport eller markedsføringsmateriale. Selvom det er vigtigt at være opmærksom på forskellene, mener jeg ikke, man skal se bort fra teoretiske betragtninger, der er affødt af andre sammenhænge, og jeg har derfor også inddraget nogle mere