Nye love indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Central Stab og Sekretariat SSU Nye love og lovforslag til budget , bilag NOTAT Dato: 16. juni 2008 Af: Adam Permin, Dorte Vangsø Rasmussen og Claus Bager Jensen Nye love indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område Dette notat giver et overblik over de vedtagne love og de fremsatte lovforslag fra Folketingsåret 2007/2008, som påvirker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde. For hvert enkelt lov/lovforslag belyses: Alle beregninger er foretaget i 2008-niveau. Der er ikke i gennemgangen medtaget konsekvenser for de øvrige udvalg. Det bemærkes, at nedenstående punkter nr. 154 (Borgerstyret personlig assistance), 32A (Energiafgifter), 141A (Tilsyn), 141B (Vederlagsfri fysioterapi) samt 138 (Lægeordineret heroin) er vedtaget af Folketinget, men endnu ikke har fået et endeligt lovnummer. Lovene er derfor i notatet anført med deres lovforslagsnummer i stedet. Vedtagne love Lov nr. 194 af 26. marts 2008: Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger (Kommunal grundkapital i plejeboliger, maksimumsbeløb ved byggeri på lejet grund, bredere boligvalg for stærkt bevægelseshæmmede m.v.) Loven udmønter en række elementer fra regeringens og KL's aftale af 10. juni 2007 om kommunernes økonomi for For at sikre kommunernes mulighed for at planlægge byggeaktiviteten i den resterende periode indtil plejeboliggarantiens ikrafttræden, er det som en del af økonomiaftalen aftalt at nedsætte den kommunale grundkapital for plejeboliger til 7 pct. med virkning fra 1. januar Plejeboliggarantien giver ældre, der har behov herfor, ret til at få tilbudt en plejebolig eller plejehjemsplads senest to måneder efter optagelse på en venteliste. Endvidere har byggeomkostningerne været stigende i de senere år, hvilket i visse dele af landet har gjort det vanskeligere at opføre et plejeboligbyggeri indenfor maksimumsbeløbet for ældreboliger, som ligger på kr. pr. m2 og kr. pr. m2 (2007) i hhv. hovedstadsregionen og provinsen. På denne baggrund og som opfølgning på plejeboliggarantien har regeringen og KL drøftet behovet for at forhøje maksimumsbeløbet for ældreboliger i visse geografisk afgrænsede områder. Maksimumbeløbet blev forhøjet i bekendtgørelse af 22. januar 2008, hvor Gladsaxe Kommune er omfattet af ændringen. Derudover indeholder loven bestemmelser om maksimumsbeløb ved byggeri af almene boliger på lejet grund. I forhold til byggeri på købt grund vil byggeri på lejet grund medføre en højere husleje for den enkelte beboer og dermed øgede udgifter til boligstøtte. Med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udbredelse af byggeri på lejet grund indebærer loven en reduktion af det maksimumbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen af byggeriet, hvis der bygges på lejet grund. Endelig indebærer loven en definition af begrebet plejeboliger : Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Baggrunden for præciseringen af J. nr Ø02

2 definitionen på en plejebolig er bl.a., at der i 2008 foreslås forskellig finansiering af henholdsvis almindelige ældreboliger og plejeboliger. Der er derfor behov for en klar definition af plejeboliger. Den forskellige finansiering vedrører ovenstående reduktion af grundkapitalen til 7 % for plejeboliger. Den kommunale grundkapital for de øvrige almene boligtyper, herunder almindelige ældreboliger, er fortsat 14 pct. Siden indførelsen af tilskud til servicearealer i lov om boliger for ældre og personer med handicap i 1996 har det været en forudsætning, at servicearealer skal ligge i umiddelbar tilknytning til plejeboligen. Tilknytning af servicearealer karakteriserer forskellen mellem almindelige ældreboliger og plejeboliger. Loven har virkning fra 1. januar For så vidt angår reduktionen af den kommunale grundkapital, anføres loven at medføre kommunale mindreudgifter til grundkapital på 285,0 mio. kr. Endvidere er det allerede med kommuneaftalen for 2008 aftalt, at kommunerne ikke skal modregnes i bloktilskuddet som følge af nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud. Ændringerne har ingen økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune, da kommunen længe før lovens ikrafttræden har givet tilsagn om ny- og ombygning af plejeboliger og ældreboliger. Derudover har kommunen ingen aktuelle planer om at bygge på lejet grund. Ingen konsekvenser. Lov nr. 322 af 30. april 2008: Lov om ændring af lov om social service (takst for driftsorienteret tilsyn) Formålet med loven er at skabe øget gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de reelle udgifter på henholdsvis private, herunder selvejende, samt regionale og kommunale institutionstilbud efter serviceloven. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilsyn. Loven skaber ligestilling med hensyn til takstberegningen - herunder også for private tilbud med en driftsoverenskomst med en kommune eller en region - hvilket forventes at forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning. Med loven bliver det de kommuner, der bruger tilbuddet, som betaler for tilsynet, og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det forventes at mindske modstanden fra kommunerne mod at have mange private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen. Loven supplerer de eksisterende regler om den statslige tilbudsportal, jf. servicelovens 14, og fastlæggelse af omkostningsbestemte takster på de sociale institutionstilbud. Loven træder i kraft 1. juli Loven er udgiftsneutral for det offentlige som helhed, men medfører, at der flyttes udgifter fra de private tilbuds beliggenhedskommune til de kommuner, der anvender pladserne i de private tilbud. Loven har i princippet betydning for Økonomiudvalgets konto 6, som aflønner den nye tilsynsenhed under Sundhedsafdelingen, ligesom de nye takstindtægter fra de private institutioner går ind på konto 6. Reglerne indebærer umiddelbart en merindtægt fra de private institutioner, som henhører under Psykiatri- og Handicapudvalget, hvortil kommer, at Hareskovbo, som har driftsoverenskomst med Ældreafdelingen, ligeledes skal betale en takst for tilsyn. Der er dog J. nr Ø02 2

3 for hvert udvalg tale om meget beskedne beløb (i størrelsesordenen kr.), ligesom det må forventes, at de private tilbud overvælter merudgiften for tilsynet i de takster, som Gladsaxe Kommune skal betale. Forvaltningen påtænker derfor ikke at korrigere udvalgenes rammer for den nye lov. Loven indebærer begrænsede administrative opgaver i Sundhedsafdelingen til beregning af takster for tilsyn samt opkrævning af taksterne. Lov nr. 226 af 8. april Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere Loven udvider borgernes ret til at kunne vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud for stofmisbrug til også at gælde dag- og ambulante tilbud (jf. Servicelovens 101). I dag gælder retten til frit valg mellem offentlige og private tilbud kun i relation til døgnbehandlingstilbud. Loven træder i kraft den 1. juli Det frie valg skal ske inden for rammerne af den udarbejdede behandlingsplan. Hvis patienten er visiteret til ambulant behandling, skal det frie valg derfor være et andet ambulant behandlingstilbud og ikke et døgntilbud. Den udvidede ret til frit valg gælder blandt de behandlingstilbud, som er registreret i tilbudsportalen, jf. servicelovens 14. Loven vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne, som skal godkende tilbuddene og efterfølgende føre tilsyn med de private behandlingstilbud for stofmisbrugere. De samlede økonomiske konsekvenser skønnes at udgøre 0,2 mio. kr. årligt de første to år og herefter 0,1 mio. kr. årligt. Loven kan give merudgifter, hvis borgerne i høj grad søger mod private tilbud, som er særligt dyre. Dette forventes dog ikke at blive aktuelt i Gladsaxe, da antallet af private udbydere forventes at forblive det samme som i dag i nærområdet. Hvis Gladsaxe Kommune etablerer et kommunalt behandlingstilbud, vil det blive indarbejdet i budgettet, at en procentdel af borgerne kan forventes at søge behandling andre steder end kommunens eget tilbud. Effekten heraf forventes under alle omstændigheder at blive beskeden. Hvis der mod forventning vil blive ansøgt om tilladelse til etablering af nye behandlingssteder i kommunen, skal disse godkendes i Sundhedsafdelingen, som også efterfølgende vil få en tilsynsforpligtelse i forhold til disse. Lov nr. 154 af 12. juni Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.). Loven indebærer, at personer, der modtager et kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere efter servicelovens 95 og 96, skal have mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til andre. Grunden er, at placeringen af arbejdsgiveransvaret efter 95 og 96 hos borgeren medfører en række opgaver og et juridisk ansvar, som kan være uoverskueligt for den enkelte. Fremover vil tilskud til ansættelse af hjælpere betegnes 'borgerstyret personlig assistance' (BPA) for at præcisere, at borgerens selvbestemmelse er i fokus. Borgeren kan overdrage arbejdsgiveransvaret til fx en nærtstående person, der ønsker at varetage denne opgave, en brugerstyret forening eller en privat virksomhed. Hvis modtageren af J. nr Ø02 3

4 støtte ønsker selv at fastholde arbejdsgiveransvaret, etableres en ret til at aftale med kommunalbestyrelsen, at kommunen varetager administrationen af hjælperordningen, dvs. varetager lønudbetaling m.v., i lighed med det tilbud en række kommuner allerede stiller til rådighed for borgerne i dag. Med loven forudsættes det både for 95 og 96, at modtageren af tilskuddet selv kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Samtidig indebærer loven, at kravet om, at borgeren skal have eller kunne få et højt aktivitetsniveau (aktivitetskravet i 96), ophæves og erstattes af en samlet vurdering af borgerens behov, ligesom den indebærer, at der etableres en adgang for kommunalbestyrelserne til at tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der ikke har helt så massivt et hjælpebehov, som hidtil er forudsat for personkredsen. Samtidig præciseres, at der skal ske en samlet, individuel vurdering af borgerens hjælpebehov i forbindelse med vurderingen af behovet for en sådan ordning. Der er med satspuljeaftalen for 2008 opnået enighed blandt satspuljepartierne om at anvende de 13 mio. kr., der blev afsat ved satspuljen for 2007, samt 2,5 mio. kr. fra satspuljen for 2008, til implementering af loven og til forsøg med elementer af hjælperordninger. Midlerne anvendes bl.a. til en pulje til at støtte igangsættelsen af brugerstyrede foreninger, der kan varetage arbejdsgiveropgaver for hjælperne, til forsøg med borgerstyret personlig assistance til personer med udviklingshæmning m.fl., som fx bor i botilbud m.v. og til evaluering af loven. Endeligt afsættes der midler til et 3-årigt forsøg med etablering af en rådgivningsfunktion, der skal tilbyde kurser til nye og eksisterende borgere, der modtager hjælp i form af BPA. Loven træder i kraft 1. januar Loven giver merudgifter for kommunerne for de eksisterende modtagere af hjælp efter 95 og 96 til dækning af udgifter til overdragelse af arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed. I de tilfælde, hvor en nærtstående påtager sig arbejdsgiveransvaret, bliver den nærtstående ikke aflønnet for denne opgave. De samlede merudgifter for kommunerne er skønnet til 6,3 mio. kr. i 2009 og 8,3 mio. kr. i 2010 og frem. Bestemmelserne om, at kommunen skal tilbyde borgeren eller den nærtstående at varetage løbende administration, lønudbetaling m.v. af ordninger efter 95 og 96 medfører merudgifter for kommunerne på 2,6 mio. kr. årligt fra 2009 og frem. Samlet set medfører loven flere BPA-brugere, hvilket giver merudgifter på 8,4 mio. kr. fra 2009 og frem. Samlet set vurderes ændringerne at medføre, at 390 personer visiteres fra andre bestemmelser i serviceloven til hjælp efter 96. Da en del af disse borgere tidligere har modtaget hjælpen efter 95, ventes det samlede antal af tilskudsmodtagere efter denne bestemmelse at være enten konstant eller faldende. De resterende nye modtagere af en hjælperordning, er borgere, der i dag modtager praktisk og personlig hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven. Det vil formentligt især være 83, 84 eller 94, eventuelt kombineret med en ledsageordning efter servicelovens 97. Dette medfører afledte merudgifter for staten til såvel boligstøtte som merudgiftsydelse efter servicelovens 100, da der efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte og servicelovens 100 gælder særlige bestemmelser for personer med en hjælperordning efter 96. Yderligere medfører ændringen i antallet af modtagere merudgifter til ledsagelse, da der efter 96, i modsætning til en ledsagerordning efter 97, ingen loft er over antallet af ledsagetimer. Udmålingen af hjælpen sker dog stadig efter en individuel vurdering af behov. Økonomiske konsekvenser i Gladsaxe Kommune Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at loven kun vil blive relevant for ganske få borgere i Gladsaxe Kommune. Forvaltningen påtænker derfor ikke at korrigere Social- og Sundhedsudvalgets ramme for loven. J. nr Ø02 4

5 Loven indebærer, at kommunerne skal tilbyde arbejdsgiveradministration af hjælperordningen mht. lønudbetaling, ATP, skat, ansættelsesbeviser etc. Dette vil indebære, at såfremt der er borgere, der ønsker dette, skal kommunen afsætte administrative ressourcer. I april 2008 havde kun 8 borgere i Gladsaxe Kommune benyttet sig af 95, men loven vil muligvis på sigt kunne udløse nogle administrative meropgaver for kommunen. Derudover medfører loven ifølge KL s høringssvar, at kommunernes rådgivningsbyrde vil blive forøget efter Lov om social service 12, da kommunen nu skal til at rådgive borgeren om kontraktforholdet mellem borgeren og den private virksomhed/forening, der skal varetage arbejdsgiveradministrationen. Lov nr. 32A af 12. juni Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love. (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.). Loven omhandler en tilpasning af energiafgiftslovene til EU-lovgivningen. Loven indebærer, at vognmænd ikke længere vil få afgiftsgodtgørelse for motorbrændstoffer til busser, der anvendes til lokal offentlig passagerbefordring. Det betyder at kommunens leverandør af transport af fysisk og psykisk handicappede vil få øgede omkostninger. Staten skønner i loven, at afgiftsstigningerne giver merudgifter til buskørsel på 350 mio. kr. i kommunerne og 100 mio. kr. i regionerne. Der etableres en ordning, hvor udbydere af kollektiv trafik kompenseres over bloktilskuddet. Det vides ikke endnu hvilke øgede udgifter, kommunens leverandør vil gøre gældende overfor kommunen. Også leverandører af bustransport på kommunens andre områder vil sandsynligvis blive berørt af loven. Gladsaxe Kommune har fået oplyst fra leverandøren, at KL og Danske Busvognmænd er ved at fastlægge fælles principper for reguleringen af kontraktbetalingen for kommunal buskørsel. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser må derfor afvente en endelig afklaring mellem KL og Danske Busvognmænd samt DUT-forhandlingerne mellem KL og regeringen. Ingen konsekvenser. Lov nr. 141A af 12. juni Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer. (Friere sygehusvalg, udvidet behandlingsret for psykisk syge børn og unge, kontaktpersoner på sygehusene, udvidet adgang til Medicinprofilen, kommunal fysioterapi, nationalt forebyggelsesråd m.v.). Loven, der træder i kraft 1. januar 2009, indebærer en række ændringer, særligt af sundhedsloven, hvoraf en del skal ses i sammenhæng med regeringens kvalitetsreform. De væsentligste ændringer af relevans for Social- og Sundhedsudvalget er: 1) Loven giver mulighed for, at Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige tilsyn med de kommunale institutioner, herunder plejehjem, fra 2009 kan målrettes, så tilsynsbesøg på institutioner omfattet af plejehjemstilsynet, hvor der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller mangler eller alene konstateres få fejl eller mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser, ikke behøver gennemføres det følgende år. Herved frigøres der ressourcer til en øget indsats over for de institutioner, hvor der ved tilsynsbesøg konstateres mange fejl eller mangler. Kommunalbestyrelsen skal dog underrette Sundheds- J. nr Ø02 5

6 styrelsen om væsentlige ledelsesmæssige og organisatoriske ændringer, som efterfølgende måtte blive gennemført på de plejehjem, der fritages fra tilsyn. 2) At kravene til ind- og udskolingsundersøgelser af børn gøres mere fleksible, så ikke kun læger men også sundhedsplejersker kan gennemføre dem. Begrundelsen er, at 1/3 af landets kommuner står uden læge og dermed ikke opfylder lovens krav. 3) En præcisering af brug af afhængighedsskabende lægemidler i den lægelige behandling for stofmisbrug. 4) Kredsen af læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug, udvides til også at omfatte læger ved private institutioner, som en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale med om behandling. Ad 1, 3 og 4) Loven skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Ad 2) Ændringen vedrørende ind- og udskolingsundersøgelser medfører kommunale merudgifter til opkvalificering af de sundhedsplejersker, der skal varetage forebyggende helbredsundersøgelser af børn i den undervisningspligtige alder. Det skønnes, at denne kommunale forpligtelse medfører engangsudgifter på ca. 2 mio. kr., som kommunerne kompenseres for med 1 mio. kr. i 2008 og 1 mio. kr. i Ad 1, 3 og 4) Loven har ingen væsentlige konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Ad 2) Gladsaxe Kommune har 2 kommunallæger ansat til at varetage opgaven, så lovændringen forventes at være udgiftsneutral for Gladsaxe Kommune. Ad 1-4) Loven har ingen væsentlige konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Lov nr. 141B af 12. juni Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge børn og unge og kommunal fysioterapi). Med loven flyttes myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi fra regionerne til kommunerne for at skabe en sammenhængende opgaveløsning på træningsområdet. Regeringen finder, at flytningen ligger i naturlig forlængelse af kommunalreformen, hvor kommunerne ved overtagelse af genoptræningen efter udskrivning fra amterne fik et udvidet ansvar på træningsområdet. Endvidere har regeringen og satspuljepartierne i februar 2008 aftalt, at adgangen til vederlagsfri fysioterapi udvides til at omfatte sclerosepatienter og andre personer med progressive sygdomme, der indebærer et forudsigeligt tab af funktionsevne og for hvilke det kan være vigtigt at indlede fysioterapi tidligt for at forhale forringelse af funktionsevnen. Behandlingen gives som udgangspunkt i form af holdtræning. Derfor vil der i tilknytning til loven blive indført en ny tilskudsgruppe med adgang til vederlagsfri fysioterapi for de omtalte patienter. Det er fortsat en betingelse for adgang til vederlagsfri fysioterapi, at der foreligger en henvisning fra en læge. Herefter iværksættes behandlingen eller træningen ud fra en konkret vurdering af patientens behov og muligheder i forhold til holdtræning, holdtræning kombineret med individuel behandling eller individuel behandling. Den nye patientgruppe, som bliver omfattet af tilskuddet, skal som udgangspunkt tilbydes vederlagsfri fysioterapi som holdtræning. For den oprindelige målgruppe er intentionen i øvrigt, at andelen af holdtræning skal forøges. J. nr Ø02 6

7 Udvidelsen af personkredsen, som har adgang til vederlagsfri fysioterapi, vil ske ved en ændring af bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos fysioterapeut. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer om vederlagsfri fysioterapi vil det blive præciseret, hvilke patienter som herved får adgang til vederlagsfri fysioterapi, ligesom kriterierne for adgang vil blive fastlagt. Regeringen foreslår, at valgfriheden for patienter, som henvises til vederlagsfri fysioterapi, øges i forbindelse med overflytningen af myndighedsansvaret til kommunerne. Valgfriheden vil give patienterne mulighed for at vælge, om den vederlagsfri fysioterapi skal finde sted hos en af landets praktiserende fysioterapeuter, som har tilsluttet sig overenskomsten med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, eller på et kommunalt træningscenter i bopælskommunen eller i en anden kommune. Patienten vil også få mulighed for at vælge behandlingstilbud, som bopælskommunen har indgået aftale med. Kommunerne overtager det fulde myndighedsansvar for den vederlagsfri fysioterapi m.v. fra den 1. august Dette indebærer bl.a., at kommunerne efter 1. august 2008 afholder udgifterne til behandling af patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi m.v. før den 1. august 2008 og for patienter henvist efter dette tidspunkt. På baggrund af oplysninger fra Danske Regioner skønnes de samlede administrative udgifter at udgøre ca. 9,4 mio. kr. årligt. Regionernes udgifter til tilskud til fysioterapi udgjorde 862 mio. kr. i 2006, hvoraf de 488 mio. kr. vedrørte vederlagsfri fysioterapi og de 288 mio. kr. vedrørte fysioterapi med tilskud. Af de resterende 86 mio. kr. vedrørte 80,2 mio. kr. vederlagsfri ridefysioterapi samt vederlagsfri genoptræning ved Øfeldt Centret Aps m.v. På grund af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som på dette område udgør 10 %, skal kommunerne kompenseres for 90 % af regionernes udgifter til vederlagsfri fysioterapi, svarende til 511,4 mio. kr. Loven vil give en vis meradministration i kommunerne og en tilsvarende mindreadministration i regionerne. Forvaltningen er ved at foretage beregninger over de forventede udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område fra 2009 og frem som følge af loven. Da kommunerne skal overtage myndighedsansvaret pr. 1. august 2008, vil det indebære merudgifter allerede i budget Merudgifterne vil indgå i den løbende budgetkontrol for Der må forventes en betydelig informationsopgave overfor de praktiserende læger, der jo er henvisende instans og skal kende det nye kommunale myndighedsansvar. Generelt er det vigtigt, at alle de kommende samarbejdspartnere på området, det være sig alment praktiserende læger, praktiserende fysioterapeuter, regioner og kommuner, er ordentligt forberedte på de nye samarbejdsrelationer og opgaver forbundet hermed. Det gælder både i samarbejdet om konkrete patienter og deres forløb samt diverse udvalgs- og sekretariatsarbejder på såvel nationalt som regionalt niveau i forlængelse af overenskomsten. Lov nr. 447 af 9. juni Lov om ændring af lov om social service. (Lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven). Loven indeholder en bemyndigelse for velfærdsministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om rettigheder i forhold til boligen for beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven 108 og for beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens 192. Formålet med loven er at øge ligestillingen mellem beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven og beboere i almene boliger. Loven indebærer således, at der overføres en række rettigheder fra den almene lejelov til regelsættet for botilbud efter serviceloven. J. nr Ø02 7

8 Formålet er at give beboere i boformer efter serviceloven mulighed for at benytte sig af forskellige rettigheder, som lejere i almene boliger har i henhold til almenlejeloven, uden at beboerne dermed som sådan bliver lejere. Beboeren vil dermed opleve, at der gælder de samme vilkår vedrørende boligen, uanset om den pågældende er beboer i en boform efter serviceloven eller lejer i en almen ældrebolig efter almenlejeloven. Med loven gives beboerne dermed mulighed for at få nærmere informationer om de vilkår, der knytter sig til deres bolig, samtidig med, at de gives visse muligheder for at påvirke den fysiske indretning af boligen. Der fastsættes regler om følgende: 1) Beboeren har ret til at få udleveret et boligdokument af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anvisningen til den pågældende bolig (svarende til lejeaftale for lejere) med oplysninger om beboerens rettigheder, herunder om boligens fysiske beliggenhed, areal, faciliteter og boligbetaling. 2) Ved anvisningen skal beboeren af kommunalbestyrelsen have oplysning om boligbetalingens størrelse specificeret på udgiftsarter og beboerens andel heraf. Oplysningerne skal fremgå af boligdokumentet. Ved stigninger i boligbetalingen skal beboeren have et skriftligt varsel på 3 måneder. Det skal fremgå af boligdokumentet, hvor beboeren skal betale for boligen, og at der altid med frigørende virkning kan betales til et pengeinstitut. 3) Beboeren har krav på, at betaling for varme, fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester ske efter regler, der svarer til det, der gælder for almene boliger. Vand betales som en del af boligbetalingen. 4) Ved indflytningen skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der udarbejdes en indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske stand. Kopi af rapporten skal udleveres til beboeren. 5) Der kan ikke pålægges beboeren en pligt til at vedligeholde boligen. 6) Det skal fremgå af boligdokumentet, at beboeren har krav på samme varsel som lejere i almene ældreboliger, når ejeren af botilbuddet ønsker adgang til boligen. 7) Beboeren gives samme rettigheder til at foretage sædvanlige installationer og forbedringer imod godtgørelse ved fraflytning (råderet) som lejere i almene boliger. 8) Ved opsigelse som følge af, at botilbuddet skal reorganiseres eller nedlægges, har beboeren krav på 3 måneders skriftligt varsel. Opsigelsesvarslet skal fremgå af boligdokumentet. 9) Ved fraflytningen skal kommunalbestyrelsen sikre, at der udarbejdes en fraflytningsrapport, hvis botilbuddet påtænker at rejse krav om betaling (erstatning) for istandsættelsesudgifter. Der fastsættes samtidig en frist for fremsættelse af sådanne krav svarende til det, der gælder for lejere i almene boliger. 10) Uenighed mellem kommunalbestyrelsen og beboeren om de rettigheder, som beboeren er tillagt efter denne lov, kan indbringes for og afgøres af de sociale nævn og ankes til Ankestyrelsen efter servicelovens regler. Loven skønnes at medføre kommunale merudgifter til udarbejdelse af boligdokumenter, varmeregnskab og ind-/fraflytningsrapporter på 4,8 mio. kr. i 2008 og 3,9 mio. kr. årligt i de følgende år. Som led i satspuljeaftalen for 2008, finansieres udgifterne i årene af uforbrugte satspuljemidler fra BOHANDI-puljen og herefter permanent via satspuljemidler på 3,9 mio. kr. fra 2011 og frem. Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunen. J. nr Ø02 8

9 Frem til ultimo 2010, hvor ombygningen af Hareskovbo bliver afsluttet, vil ca. 50 boliger på Gladsaxe Kommunes ældreområde være omfattet af de nye regler. Efter ombygningen er afsluttet, vil ingen boliger på ældreområdet være omfattet af de nye regler, da der ikke er flere permanente boliger efter serviceloven. De nye regler vil medføre nye administrative opgaver i Pleje- og omsorgsafdelingen, som dog forventes at kunne løses indenfor den nuværende ramme. Lov nr. 138 af 29. maj 2008: Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug). Loven har til formål at åbne mulighed for at anvende heroin i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Målgruppen for behandling med injicerbar heroin i kombination med oral metadon består af stofmisbrugere, som er i behandlingssystemet, men som ikke profiterer af 1. valgs behandling med metadon eller buprenorphin (ca. 600 stofmisbrugere på landsplan). Ordningen og dens forberedelse medfører udgifter for kommunerne, der som ansvarlige for den vederlagsfri lægelige behandling med euforiserende midler til stofmisbrugere, jf. sundhedslovens 142, vil skulle tilvejebringe tilbud om behandling med lægeordineret heroin i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningsliner for behandlingen. De samlede kommunale udgifter til forberedelse af ordningen skønnes at ville udgøre 9,6 mio. kr. i Når tilbuddet fra og med 2009 er kommet i drift, skønnes de kommunale udgifter at udgøre knap 60 mio. kr. pr. år. Ændringen forventes ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Loven medfører i mindre omfang administrative opgaver i forbindelse med at tilvejebringe et tilbud om behandling i tilfælde af, at 1-2 Gladsaxe borgere skulle komme i betragtning. Samlet oversigt over de økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune: kr. Tekniske korrektioner på Social- og Sundhedsudvalgets område Lov nr. 194 (Grundkapital) Lov nr. 322 (Tilsynstakst) Lov nr. 226 (Private behandlingstilbud) Lov nr. 154 (BPA) 1) Lov nr. 446 (Servicebetaling) Lov nr. 32A (Energiafgifter) 1) Lov nr. 141A (Tilsyn m.v.) 1) Lov nr. 141B (Vederlagsfri fysioterapi) 1)???? Lov nr. 447 (Lejerettigheder) Lov nr. 138 (Lægeordineret heroin) 1) I alt???? 1. Lovene er vedtagne, men har endnu ikke fået et endeligt lovnummer. Lovene er derfor anført med deres lovforslagsnummer i stedet. J. nr Ø02 9