Stockholm-dagsorden bliver ubehagelig for Danmark

Transkript

1 EU Stockholm-dagsorden bliver ubehagelig for Danmark Næste måneds svenske EU-topmøde vil fokusere på flere emner, som er særdeles ømtålelige for Danmark - Øget indvandring og bedre muligheder for at tage pensionen med sig over EU-grænserne er nogle af de nye punkter på dagsordenen - Ugebrevet har fået aktindsigt i r egeringschefernes ønskelister til EU-formand Göran Persson STOCKHOLM - Statsminister Poul Nyrup Rasmussen havner i næste måned i en EU-debat om flere emner, der indenrigspolitisk er besværlige og kontroversielle. Det sker, når EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Stockholm for at gøre status over det første års arbejde med at forberede medlemslandenes nationale økonomier på fremtidens udfordringer. Egentlig burde Stockholm-topmødet udarte sig til et rent jubeltog for den danske regering. Som Ugebrevet beskrev i sidste uge, er Danmark sammen med Sverige det EU-land, der har gjort absolut mest for at leve op til den lange række af målsætninger, som EU-landenes stats- og regeringschefer opstillede i fællesskab ved EU-topmødet i Lissabon for et år siden. En række rapporter fra Europa-Kommissionen viser, at Danmark stort set på alle områder hører til blandt de EU-lande, der er bedst forberedt på de udfordringer, som bl.a. den nye økonomi og den voksende ældrebyrde medfører. Men Stockholm-topmødet risikerer at blive et politisk problembarn for den danske statsminister. En række af Poul Nyrup Rasmussens kolleger fra de øvrige EU-lande har på opfordring skrevet til den svenske statsminister og EU-formand Göran Persson og foreslået, at flere nye emner sættes på dagsordenen, når stats- og regeringscheferne mødes marts. Blandt de emner, der kan blive besværlige for den danske regering, er:! En forbedring af mulighederne for at tage opsparet pension og efterløn med sig ved flytning til et andet EU-land. Spørgsmålet er tidligere - bl.a. i forbindelse med euroafstemningen - af EU-modstandere på både venstre- og højrefløj blevet udlagt som noget, der kan underminere det danske velfærdssystem.! Øget indvandring fra lande uden for EU for at skaffe den nødvendige arbejdskraft, efterhånden som ældrebyrden vokser. Med det ændrede indenrigspolitiske klima, hvor både Venstre og Konservative har lagt sig i kølvandet på Dansk Folkepartis udlændingepolitik, kan spørgsmålet skaffe Nyrup en del besvær.! En forbedring af vilkårene for bioteknologiske virksomheder. Tyskland ønsker eksempelvis en centraliseret EU-procedure for godkendelser af markedsføring af genmodificerede produkter. I modsætning til de to første er dette tema især kontroversielt internt i regeringen, hvor miljøminister Svend Auken har sat sig i spidsen for et mindretal af EU-lande, der blokerer for nye EU-tilladelser til udsætning og markedsføring af genmodificerede produkter.! Muligheder for at sænke skatten for virksomheder, der arbejder med forskning og udvikling. Spørgsmålet om særlige skattevilkår for specielle typer af virksomheder er altid et kontroversielt emne i Danmark, der indædt har bekæmpet differentiering af den type. Flere EU-lande foreslår endvidere, at Stockholm-topmødet skal fastlægge en egentlig informationsstrategi, sådan at borgerne og omverdenen informeres bedre om EU-landenes arbejde med at gennemføre Lissabon-strategien, hvis målsætning er fuld beskæftigelse år 2010 og et holdbart velfærdssamfund. Ugebrevet gennemgår her en række af de forslag, der kan blive ubehagelige for Danmark ved Stockholm-topmødet. Det sker med udgangspunkt i de breve, som en række statsog regeringschefer har skrevet til den svenske statsminister og EU-formand, Göran Persson. Brevene er ikke offentliggjort, men tilgængelige i kraft af den svenske lovgivning om aktindsigt. Nr februar

2 Europæiske ønskesedler Mobilitet inden for EU:! Finland: Stockholm-topmødet bør give Europa-Kommissionen mandat til at undersøge juridiske og praktiske barrierer for mobilitet inden for EU.! Holland: Lissabon-topmødet satte for lidt fokus på arbejdskraftens mobilitet. Lovgivning inden for social beskyttelse og pensioner begrænser arbejdskraftens mobilitet i Europa unødvendigt.! Tyskland: Nye initiativer for anerkendelse af uddannelse på tværs af grænserne, sådan at det bliver enklere for uddannet arbejdskraft fra et EU-land at arbejde i et andet.! Storbritannien: Stockholm-topmødet bør fastsætte en dato for, hvornår der er gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer.! Belgien: Når det gælder pensioner, er den primære opgave at få etableret konsensus i forhold til en række fælles sociale mål. Immigration:! Finland: Kommissionen skal undersøge barriererne for 3.-lands-borgeres mobilitet i EU.! Holland: I lyset af de vidt forskellige synspunkter i medlemslandene, når det gælder arbejdskraft-immigration, bør Europa-Kommissionen tage initiativ til en bred debat. Resultatet af denne debat skal præsenteres ved topmødet i Laeken i december 2001.! Tyskland: Forskere fra hele verden bør motiveres til at komme til Europa for at arbejde. Immigration kan blive et vigtigt bidrag til at imødegå den kommende mangel på arbejdskraft og fasholde holdbare sociale sikringssystemer. Der bør tages skridt til at sikre, at immigranter kan indpasses på arbejdsmarkedet, og at de bidrager til det sociale sikringssystem. Bioteknologi:! Holland: En tøvende holdning til bioteknologi forhindrer dens anvendelse. Det er nødvendigt med en omfattende debat i politiske cirkler og i samfundet for at klargøre de muligheder, som bioteknologien indeholder, og de etiske spørgsmål.! Tyskland: Der skal skabes en central europæisk procedure for tilladelser til at bringe genmodificerede organismer på markedet. Rammebetingelserne for virksomheder, der arbejder inden for bioteknologisektoren, skal styrkes.! Spanien: Udviklingen inden for bioteknologi og genbrug af energiressourcer vil blive en stor kilde til nye højteknologijob i fremtiden.! Storbritannien: Bioteknologisektoren bør udbygges, så der i fremtiden er lige så mange beskæftiget inden for denne industri i Europa, som der er i USA. Storbritannien vil fremlægge et specielt forslag på dette område. Skat for forskningsvirksomheder:! Spanien: EU bør analysere erfaringerne med anvendelsen af skatteincitamenter for at opmuntre private virksomheder til øget forskning.! Storbritannien: Der bør etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra finansministerierne for at se på ideer til, hvordan man kan øge forskning og udvikling gennem ændringer af skattesystemet. Information:! Tyskland: Europa-Kommissionen bør udarbejde en rapport om vækstpotentialet i det europæiske fælles marked 2010 og vurdere udgifterne ved non-europa.! Portugal: Der skal vedtages en strategi for, hvordan borgerne i Europa kan informeres bedre om EU-landenes arbejde med at forberede sig på den nye økonomi.! Storbritannien: Rådet bør etablere indikatorer, der kan anvendes som et højt profileret værktøj til at viderebefordre Europas fremskridt med de økonomiske reformer og samtidig belyse de kommende års arbejde. Andet:! Spanien: Statsstøtte skal reduceres fra det nuværende niveau på 1,1 pct. af BNP til 0,7 pct. i Blandt andet skal samarbejdet mellem nationale konkurrencemyndigheder og EUs konkurrencemyndighed forbedres.! Spanien: Der bør etableres et privatiserings-scoreboard, der viser, præcis hvor langt EU-landene er kommet med privatiseringen af telekommunikation, olie, gas og elektricitet. Fremskridtene bør vurderes hvert år.! Spanien: Der bør etableres en European Skills Task Force, der løbende vurderer fremskridtene uden for kompetencer, der er nødvendige for, at Europa kan spille en rolle i den nye økonomi.! Spanien: Der bør etableres et skole-tvillinge-system, hvor skoler parres sammen og benytter internettet til at forbedre elevernes sprogkundskaber.! Belgien: Stockholm-topmødet skal udpege arbejdspladsens kvalitet som et nyt prioritetsområde og give det kommende belgiske formandskab mandat på dette område. Der skal laves sammenlignelige målinger af arbejdspladsernes kvalitet i EU-området. 2 Nr februar 2001

3 Debat om immigration nødvendig Da den svenske statsminister Göran Persson præsenterede det kommende svenske EU-formandskab ved en konference i Stockholm Koncerthus i december, gjorde han det klart, at næste måneds EU-topmøde - det første nogensinde i Sverige - skal være et baby-topmøde. Stockholm-topmødet bliver det første, hvor EU-landene gør status over den omfattende handlingsplan, de vedtog ved EU-topmødet i Lissabon for et år siden. Det handler om Europa i den nye økonomi, hvor uddannelse, efteruddannelse, forskning, entreprenørskab samt informations- og kommunikationsteknologi er centrale emner. Og det handler om, hvordan disse områder bliver afgørende for, at EU-landene kan opretholde og forbedre det velfærdsniveau, der kendetegner dagens Europa. Et centralt tema i forhold til denne dagsorden er det forventede pres, der kommer på velfærdssamfundet, når antallet af ældre vokser i forhold til antallet af aktive på arbejdsmarkedet. Persson ønsker, at den voksende ældrebyrde og behovet for en forøgelse af fødselstallet skal være centrale temaer ved topmødet. Den 2. januar skrev Persson til sine EU-kolleger og bad dem om input til Stockholm-topmødet. I brevet udtrykte den svenske statsminister et ønske om, at spørgsmålet om ældrebyrden blev et centralt tema. Han gav samtidig udtryk for den opfattelse, at EU-landene ikke bør tilføje nye temaer til Lissabon-dagsordenen, men fokusere på at forbedre arbejdet på de områder, der allerede er sat i gang. I sidste uge havde 12 lande svaret på Perssons henvendelse (alle undtagen Østrig og Luxembourg), og selvom de fleste lande i princippet er enige om, at Lissabon-dagsordenen ikke skal udvides, indeholder svarbrevene alligevel en række nye debat-temaer. Et emne, der er særligt ømtåleligt for Danmark, er den arbejdskraftsindvandring, som flere lande betragter som en del af løsningen på den voksende ældrebyrde. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder peger eksempelvis på, at det er vigtigt at få flere udenlandske forskere til at komme til Europa, og er i det hele taget meget åben over for tanken om at afhjælpe manglen på arbejdskraft med øget indvandring. Immigration kan blive et vigtigt bidrag til at klare den kommende mangel på arbejdsmarkedet og holdbarheden i de sociale sikringssystemer. Der bør tages skridt til at sikre, at immigranter kan indpasses på arbejdsmarkedet, og at de bidrager til det sociale sikringssystem, skriver han. Han får opbakning fra blandt andre Finland og Holland. Den finske statsminister, Paavo Lipponen, opfordrer Stockholm-topmødet til at bede Kommissionen undersøge, hvilke barrierer der i dag blokerer for ikke-eu-borgeres mulighed for at flytte fra et EU-land til et andet. Den hollandske premierminister, Wim Kok, opfordrer Kommissionen til at igangsætte en bred EU-debat om indvandring. Kok mener, at de første resultater af en sådan debat bør præsenteres ved topmødet i Belgien til december. Debatten om dette emne bliver ikke let for den danske statsminister. Mens stadig flere af Danmarks EU-partnere begynder at betragte indvandring som en del af løsningen på fremtidens problemer på det europæiske arbejdsmarked, går den indenrigspolitiske udvikling i Danmark i den stik modsatte retning. Med Dansk Folkeparti i spidsen har flere politiske partier de seneste år skærpet udlændingepolitikken betydeligt - senest da Venstre og Konservative i forrige uge overraskende meldte ud, at det danske EU-forbehold skal aktiveres i forhold til de EU-forslag på udlændingeområdet, som Kommissionen forventes at præsentere i løbet af de kommende måneder. En tanke der i medierne også har fået opbakning fra den socialdemokratiske udlændingeordfører, Lars Kramer Mikkelsen. Rettigheder skal følge med overalt i EU Et andet tema for Stockholm-topmødet er spørgsmålet om en forbedring af mulighederne for at tage rettigheder som optjent pension og efterløn med, når man flytter fra et EU-land til et andet. Både Europa-Kommissionen og flere medlemslande har peget på, at den europæiske arbejdskraft er langt mindre mobil end f.eks. den amerikanske. Mens det er næsten umuligt at gøre noget ved de naturlige sproglige og kulturelle barrierer for arbejdskraftens mobilitet mellem EU-landene, mener flere lande, at EU som minimum bør gøre en større indsats for at fjerne de praktiske barrierer, som møder arbejdstagere, når de skal vurdere fordele og ulemper ved et job i et andet EU-land. Storbritanniens premierminister, Tony Blair, peger i sit brev til Persson på, at Stockholm-topmødet bør fastsætte en dato for, hvornår der er gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer. Synspunktet har opbakning fra den tyske forbundskansler. Nr februar

4 Problemet er, at der i dag er en række områder, hvor en uddannelse fra ét EU-land ikke godkendes i et andet. Dermed bremses mulighederne for, at den kvalificerede arbejdskraft kan flytte på tværs af de indre EU-grænser. Også Finland og Holland fokuserer i deres breve på den lange række af praktiske problemer som arbejdstagere udsættes for, når de vil bosætte sig i et andet EU-land for at arbejde der. Lissabon-topmødet satte for lidt fokus på arbejdskraftens mobilitet. Lovgivningen inden for social beskyttelse og pensioner begrænser arbejdskraftens mobilitet i Europa unødvendigt, skriver Wim Kok. Hans finske kollega, Paavo Lipponen, mener, at Stockholm-topmødet bør give Kommissionen mandat til at undersøge de juridiske og praktiske barrierer for arbejdskraftens mobilitet. I Danmark har spørgsmålet om muligheden for at tage optjent pension og efterløn med til udlandet allerede været genstand for indenrigspolitiske kontroverser. Begge yderfløje i dansk politik har, sekunderet af en kontorchef i Socialministeriet, forudset en strøm af velfærdsturisme, hvor en mængde udlændinge vil tage kort ophold i Danmark for at få ret til forskellige velfærdsydelser, hvorefter de flytter ud af landet og tager ydelserne med. Den debat kan få nyt liv, hvis emnet får en central placering på Stockholm-topmødets dagsorden. Bioteknologi - arbejdspladser eller etik Hvor emner som indvandring og pensioner fortrinsvis vil give regeringen problemer med oppositionen i Folketinget, kan et andet af topmødets temaer især betyde problemer internt i regeringen. Det drejer sig om forskellige former for støtte til biotek-sektoren, som Göran Persson har sat stor prestige ind på at få gjort til en ny og central del af hele Lissabon-dagsordenen. En holdning som den svenske EU-formand får opbakning til fra en række af de øvrige EU-lande. En tøvende holdning til bioteknologi forhindrer dens anvendelse. Det er nødvendigt med en omfattende debat i politiske cirkler og i samfundet for at klargøre de muligheder, som bioteknologien indeholder, og de etiske spørgsmål, skriver den hollandske premierminister Wim Kok. Den hollandske premierminister ser ligesom en række af de øvrige EU-ledere bioteknologi-sektoren som et område, hvor der i fremtiden er gode muligheder for at skabe en række nye højteknologiske arbejdspladser. Udviklingen inden for bioteknologi og genbrug af energiressourcer vil blive en stor kilde til nye højteknologijob i fremtiden, skriver eksempelvis den spanske premierminister José María Aznar. Den britiske premierminister Tony Blair peger på, at den europæiske biotek-sektor bør udbygges, så den kommer til at beskæftige lige så mange som i USA. Blair får opbakning af Schröder, der går ind for at styrke rammebetingelserne for bioteknologiske virksomheder. Tony Blair skriver i sit brev, at Storbritannien inden Stockholm-topmødet vil fremlægge et særligt forslag på netop bioteknologi-området. Og den tyske forbundskansler foreslår, at der etableres en central europæisk procedure for tilladelser til markedsføring af genmodificerede organismer. Den debat, som dette syn på den bioteknologiske sektor varsler, ligger langt fra den, Poul Nyrup foreslår i sit brev til den svenske statsminister. Han peger på, at EU-borgerne generelt er skeptiske over for moderne bioteknologi og genmanipulation, og at det er en stor politisk udfordring med en klar EU-dimension. Derfor foreslår han, at EU-landenes statsog regeringschefer i Stockholm opfordrer til en fokuseret indsats for at undersøge bioteknologiens vækstpotentiale til fordel for mennesker og natur i overensstemmelse med fundamentale værdier og etiske principper. Opfordringen ligger i naturlig forlængelse af den gen-politik, som miljøminister Svend Auken har stået i spidsen for i EU, hvor Danmark sammen med fire andre EU-lande har blokeret nye initiativer på GMO-området. Se Mandag Morgen nr. 3, Lavere skat på forskning Et andet emne, der kan give problemer i Danmark, er det spansk-britiske forslag om at indføre lavere skat for virksomheder, der bidrager til forskning og udvikling. Den britiske finansminister Gordon Brown har tidligere udtrykt ønske om at lokke forskningstunge virksomheder til landet med et løfte om lavere skat, men fik afslag på grund af EUs regler mod unfair skattekonkurrence. Nu opfordrer Blair til, at der skal nedsæt- 4 Nr februar 2001

5 tes en særlig arbejdsgruppe med repræsentanter for EU-landenes finansministre, som skal se på forskellige ideer til, hvordan man kan øge forskning og udvikling i Europa gennem ændringer af skattesystemet. En tilsvarende linie indtager den spanske premierminister, José María Aznar, der i sit brev opfordrer til, at EU analyserer erfaringerne med anvendelsen af skatteincitamenter for at opmuntre private virksomheder til øget forskning. Baggrunden for de to landes initiativ er blandt andet, at den private forskning i Europa er langt mindre end den amerikanske. Hverken Storbritannien eller Spanien lægger op til konkrete beslutninger i Stockholm, men kun til igangsættelse af en undersøgelse. Alligevel kan det blive en hård kamp for Danmark, der er hårdnakket modstander af skatte- og afgiftsdifferentiering mellem forskellige virksomhedskategorier i EU. Selvom de fleste stats- og regeringschefer er enige med Göran Persson i, at Stockholm-topmødet ikke bør udvide dagsordenen fra Lissabon, så viser brevene til det svenske EU-formandskab, at Perssons kolleger alligevel har svært ved at holde sig fra at præsentere nye ideer og debattemaer. Se også tekstboks. Et område, hvor flere EU-lande foreslår forbedringer, er spørgsmålet om information til offentligheden om arbejdet med de mange emner på Lissabon-dagsordenen. Tyskland foreslår, at Europa-Kommissionen skal udarbejde en rapport om vækstpotentialet i det europæiske fælles marked anno 2010 og samtidig vurdere omkostningerne ved non-europa - altså hvordan det havde set ud uden EUs initiativer. Storbritannien foreslår, at der fastsættes en række indikatorer, der kan anvendes som et højt profileret værktøj til at fortælle omverdenen om de fremskridt, som EU-landene gør på området. Endelig ønsker Portugal en klar strategi for, hvordan borgerne i Europa kan informeres bedre om EU-landenes arbejde med at forberede sig til den nye økonomi. Behovet for en bedre informationsstrategi i forhold til Lissabon-dagsordenen er i det hele taget blevet tydeligt op til Stockholm-topmødet. De mange resultater af EU-landenes arbejde på området er samlet i en stor mængde rapporter, og indtil videre er der ikke præsenteret et samlet dokument, der giver et kort og klart overblik. Tværtimod kræver det en granskning af en lang række rapporter - ofte op imod 100 sider lange - at etablere et samlet overblik over de enkelte EU-landes indsats i forhold til handlingsplanen fra Lissabon. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr februar