Danmark smukkest på nettet

Transkript

1 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 38 EU smukkest på nettet Europamestre. er sammen med og EUs bedste til at anvende computer og internet - Når Europa sammenligner sig med, er det kun Norden, der kan følge med - Hvor andre dele af vidensøkonomien står stille, er IT-emnerne vokset trods økonomisk recession - På nettet fungerer den europæiske vidensøkonomi BRUXELLES - På trods af de seneste års økonomiske recession og den kollektive negative effekt på hele IT-branchen, efter den faldt med et brag på alverdens aktiemarkeder år 2000, så er landene i Europa fortsat med at udvikle og udbygge anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologien. Sammenligninger af IT-forholdene i EUs medlemslande foretaget af både EU og af private organisationer viser, at udviklingen virker stort set uberørt af de øvrige økonomiske vanskeligheder med lav vækst og voksende arbejdsløshed, som ellers har præget det europæiske kontinent. Overalt i Europa er borgernes adgang til elektronisk offentlig forvaltning vokset. Overblik over ventelister på sygehuse, indskrivning på højere uddannelser, aflevering af selvangivelser osv. kan man i dag få elektronisk i de fleste EUlande. Og i en del af de nye EU-lande er udviklingen også kommet meget langt. Statistik viser bl.a., at flere af dem - som eksempelvis Estland - bruger en forholdsvis større del af sit bruttonationalprodukt på udvikling af elektronisk forvaltning end mange af de nuværende EU-lande. Forud for EUs forårstopmøde senere på ugen, hvor vidensøkonomien står i fokus, har Europa-Kommissionen gjort status over udviklingen i EU på hele IT-området. Da EU på topmødet i Lissabon år 2000 igangsatte hele projektet med at gøre Europa til verdens ledende region inden for vidensøkonomien, blev planerne blandt andet ledsaget af en handlingsplan på IT-området. Planen eeuropa 2005 hører til blandt de mest succesfulde dele af hele den såkaldte Lissabon-proces, og Kommissionen lægger nu op til, at handlingsplanen revideres og udbygges til sommer. Den hidtidige status viser fremskridt på syv områder: e-government. IT har dels hjulpet den offentlige administration til at blive mere effektiv internt. Samtidig er antallet af offentlige tjenester tilgængelige for borgerne elektronisk vokset fra 17 pct. i 2001 til 43 pct. i e-learning. I dag har stort set alle skoler i Unionen computere med adgang til nettet. Dermed er den tekniske infrastruktur i orden. Men der venter stadig et større arbejde i EU forude med at bruge IT effektivt i undervisningen. EU-landene har også gradvist fået udviklet f.eks. mulighederne for elektronisk efteruddannelse. e-sundhed. Dette er et område, hvor EU har gjort fremskridt, men hvor de store skridt stadig kun befinder sig på tegnebrættet. Almene oplysninger om ventelister etc. findes elektronisk tilgængelige. Antallet af læger, som elektronisk svarer på patienters spørgsmål og har elektronisk tidsbestilling etc., vokser. Men udveksling af eksempelvis elektroniske patientjournaler etc. er stadig ikke hverdagskost i hele Europa. e-business. Dette område kan stadig udvikles meget mere. Det europæiske erhvervsliv har allerede udviklet deres brug af computere, internet etc., men forskellige faktorer virker som en bremse. Det gælder blandt andet spørgsmål som copyright og elektroniske signaturer. Det er også langtfra alle EU-lande, hvor offentlige udbud er tilgængelige elektronisk. Bredbånd. Siden sommeren 2003 har stort set alle EUlande udviklet en plan for udbredelse af bredbånd til dækning af hele landet. EU overvejer at støtte med tilskud til udbygning med penge fra strukturfondene. 38 Nr marts 2004

2 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 39 i spidsen Statslige funktioners tilgængelighed online Belgien Accentures egovernment-indeks Belgien Japan Figur 1: Danske myndigheder og den danske administration i kommuner, amt og stat er EUs bedste til at tilbyde borgerne elektronisk service. Note 1 : Data ikke tilgængelige for,, og. Kilde: EU-Kommissionen: 'Benchmarking Enterprise Policy: Results from the 2003 Scoreboard', november e-sikkerhed. På dette område vil EU senere på året etablere et EU-agentur for informationssikkerhed. Undersøgelser viser, at det i dag kun er 54 pct. af alle firmaer i EU, der har en politik for e-sikkerhed. e-inclusion. Det er stadig nødvendigt at sikre adgang til elektroniske ydelser på andre måder end via computer. Eksempelvis mobiltelefoner, kabel-tv osv. Dette er bl.a. af betydning af hensyn til ældre, handicappede og andre, som ikke har adgang til eller mulighed for at anvende nettet via computer. i front - nye EU-lande godt med For statsminister Anders Fogh Rasmussen er der ikke meget andet at gøre end at læne sig tilbage i stolen og tage imod bifald og beundrende blikke, hvis EU-landenes stats- og regeringschefer ved denne uges topmøde beslutter sig for at fokusere på spørgsmålet om udbredelsen og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. Da Cap Gemini Ernst & Young skulle måle tilgængeligheden af offentlige ydelser på nettet, kom ind på en suveræn førsteplads, og den undersøgelse har Europa-Kommissionen lagt mærke til og distribueret forud for topmødet. For at måle udbredelsen af den offentlige e-forvaltning blev tilgængeligheden af en række tjenester målt. Det var muligheden for at håndtere sin indkomsskat elektronisk, elektronisk håndtering af arbejdsløshed, elektronisk arbejdsformidling, elektronisk bestiling af pas, indregistrering af biler, politianmeldelser, indskrivning på højere uddannelser, elektronisk offentliggørelse af offentlige udbud og meget andet. Og på hvert eneste målte område viste det sig, at tjenesten var tilgængelig i. Se figur 1. var det eneste EU-land, hvor alle målingens emner var tilgængelige, og som derfor kan smykke sig med titlen af at have en 100 pct. elektronisk forvaltning. Det er dog et spørgsmål, hvor længe kan indtage denne 1.-plads. Oversigten fra Europa-Kommissionen viser nemlig, at en række EU-lande har konkrete handlingsplaner om at udbygge deres elektroniske offentlige forvaltning på mange områder. Graver man lidt dybere og analyserer indholdet af de offentlige elektroniske ydelser, er billedet da heller ikke helt så strålende for og det øvrige Europa. Konsulentfirmaet Accenture har lavet en verdensomspændende undersøgelse af kvaliteten af de offentlige elektroniske ydelser og er kommet frem til, at Canada er verdens ledende på dette område. Accenture har især målt efter, hvor meget mere end blot offentlig information, som er tilgængelig elektronisk. ligger stadig i toppen lige efter, men Accenture-målingen viser, at den elektroniske forvaltning på mange måder kan udvikles og udbygges. Ser man på den mere generelle udbredelse af internettet og især af højhastighedsnettet, så viser udviklingen i EU, at anvendelsen af denne målestok i løbet af ganske få år vil vise sig at være irrelevant. Da hele Lissabon-processen blev indledt i år 2000, havde EU-landenes stats- og regeringschefer megen fokus på emner som skolers adgang til nettet og udbredelsen af bredbånd. I dag viser oversigterne over eksempelvis anvendelsen af bredbånd, at den er vokset betydeligt - se figur 2. Antallet af internetbrugere vokser, og den udvikling vil fortsætte. På dette område er det især værd at bemærke, hvordan de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa er godt med i udviklingen. De er startet på et lavt niveau, og anskaffelse af ITudstyr er målt i forholdstal stadig en meget større udgift for en gennemsnitlig husholdning i eksempelvis Polen end i Nr marts

3 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 40. Men selv på dette område er der forskellige omstændigheder, som betyder, at udbredelsen vokser. Blandt andet er tilgængeligheden af gratis software som eksempelvis Linux med til at mindske udgifterne. Udvikling på erhvervsområdet Det område, hvor der er størst mulighed for at fortsætte ITudviklingen, er på erhvervsområdet. Her peger Europa- Kommissionen og den ansvarlige EU-kommissær, finske Erkki Liikanen, på, at der ligger et stort uforløst potentiale. Det første skridt er taget; langt de fleste erhvervsvirksomheder har i dag internetadgang og bruger nettet til eksempelvis at lede efter oplysninger. En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen viser, at op imod 95 pct. af samtlige danske virksomheder siger, at de bruger internettet. Se figur 3. Også på dette område ligger i EUs førergruppe, lige efter de nordiske nabolande og. Men også på dette område peger Europa-Kommissionen på, at målinger af brugen af internet i virksomheder snart er ved at være uinteressant. Europa er kommet forbi den tidsalder, hvor det var noget ekstraordinært at anvende nettet til at søge efter information. På samme måde er det i dag efterhånden blevet en selvfølge, at private virksomheder har en hjemmeside, hvor information om medarbejdere, produkter, kontakt-muligheder osv. er tilgængelig. Derfor er Europa-Kommissionen også som et led i handlingsplanen e-europa 2005 begyndt at se længere frem og har etableret et samarbejde med erhvervslivet for at vurdere, hvilke muligheder der er for at udvikle den elektroniske handel. Og her viser det foreløbige arbejde, at det især er områder som IT-sikkerhed og bekymringer for copyright, som virksomhederne har problemer med. Naturligvis varierer den slags fra branche til branche. Nogle brancher har formået at udnytte de elektroniske muligheder. Det gælder f.eks. elektronisk håndtering af bankforretninger eller elektronisk bestilling af flybilletter. Men på andre områder går det noget mere trægt. Ser man på de mange andre muligheder end e-handel, viser undersøgelser, at virksomhederne kun anvender nettet ganske begrænset. Når det gælder håndteringen af en virksomheds betalinger, regnskab osv., så er virksomhederne generelt gode til at anvende de elektroniske muligheder. Det samme gælder de mere banale muligheder inden for marketing som offentliggørelse af priser, kataloger osv. Se figur 3. Måler man derimod på andre områder som eksempelvis kundens mulighed for at få elektronisk hjælp og støtte efter et salg af en vare, så er virksomhederne i Europa generelt ganske tilbageholdende. Nye lande godt med ICT-udgifter, pct. af BNP Estland Slovakiet Tjekkiet Letland Ungarn Japan Polen Belgien Litauen Slovenien af BNP Antal internetbrugere pr borgere Estland Slovenien Cypern Slovakiet Ungarn Antal Letland Figur 2: Nye EU-lande fra Central- og Østeuropa følger godt med inden for informations- og kommunikationsteknologien. De bedste af de nye lande er absolut på niveau med de dårligste blandt de nuværende EU-lande. Kilde: EU-Kommissionen: 'Benchmarking Enterprise Policy: Results from the 2003 Scoreboard', november Næste skridt Mens andre dele af EUs såkaldte Lissabon-proces har udviklet sig langsomt gennem de seneste år, så har informationsog kommunikationsteknologien altså bevæget sig stadigt fremad. På enkelte områder som f.eks. udbredelse af bredbånd i de mindst befolkede områder er udviklingen ikke 40 Nr marts 2004

4 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 41

5 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 42

6 Nr12_side_38-43or.qxd :28 Side 43 På nettet uden at bruge det Virksomheder der bruger internettet Virksomheders handel via nettet Figur 3: Virksomhederne i EU er i dag på nettet med information om sig selv og deres produkter. Men gensidig handel, udveksling af elektroniske tjenester og andet går trægt. Kilde: EU-Kommissionen: 'Benchmarking Enterprise Policy: Results from the 2003 Scoreboard', november Har købt via nettet i 2002 Har solgt via nettet i 2002 gået helt så hurtigt som ønsket. Og ikke alle målsætninger fra Lissabon-topmødet i marts 2000 er opfyldt. Men EU-Kommissionen, som i øvrigt er ganske kritisk over for de manglende fremskridt i arbejdet med at udvikle Europas vidensøkonomi, konstaterer, at når det gælder informations- og kommunikationsteknologi har EU-landene gjort fremskridt. Kommissionen konstaterer dog samtidig, at blot fordi en del af målsætningerne fra Lissabon i dag er ved at være nået, er tiden ikke inde til at slappe af. Tværtimod er der behov for at udvikle de elektroniske ydelser langt mere end i dag. Den finske EU-kommissær Erkki Liikanen taler om behovet for at skifte gear. Det emne står højt på EU-dagsordenen i de kommende måneder, og diskussionerne om at komme videre med den elektroniske udvikling i Unionen er allerede i gang. Telekommunikations-ministrene fra de nuværende og kommende EU-lande mødtes i Bruxelles den 8. marts og kom med deres bud på, hvilke områder EU bør fokusere på den kommende tid. De blev blandt andet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe på højt niveau for at håndtere spørgsmålet om digitale rettigheder. Ministrene har også diskuteret forskellige aspekter af udviklingen af den såkaldte 3. generations mobiltelefoni. Senere på ugen mødes stats- og regeringscheferne på højeste EU-niveau for at diskutere hele Lissabon-processen. Det forventes, at de officielt vil give Kommissionen og deres fagministre besked på at indlede en revision og udvikling af eeuropa-handlingsplanen, som efter planen skal udløbe Dermed er der lagt op til, at EU netop skifter gear og udvikler en ny, mere nuanceret og ambitiøs handlingsplan for hele området. Går alt efter den øjeblikkelige vurdering, så vedtages den nye handlingsplan til sommer. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr marts