Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Transkript

1 Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole har et værdiregelsæt med ordlyden: Samværet børnene indbyrdes samt mellem ansatte og børn er præget af gensidig respekt, tillid, dialog og medansvar. Skolen skal være et godt sted at være og en god arbejdsplads, hvor man har det godt med sig selv og hinanden, hvor der er rum og plads til at lærer og hvor man udvikler sig. Når du færdes på skolen, skal omgangstonen og adfærden være sådan, at alle befinder sig godt. Du skal deltage aktivt, være hjælpsom og imødekommende over for andre. Suldrup Skoles princip for håndtering af uoverensstemmelser, konflikter og mobning uddrag: Suldrup Skole stræber til enhver tid efter at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø, hvor skolens elever og ansatte trives. Skolens ansatte, forældre og elever er alle ansvarlige for at bidrage til at skabe det gode undervisningsmiljø og de gode klassefællesskaber, hvor der ikke foregår mobning. Suldrup Skole har retningslinjer v. håndtering af uoverensstemmelser, konflikter og mobning indledningen lyder Der findes ikke onde børn der findes onde mønstre og afslutningen lyder Vi gør noget ved de onde mønstre! I fællesskab skaber vi de gode mønstre Suldrup Skoles skolebestyrelse har et underudvalg Trivselsambassadørerne som arbejder for den gode trivsel på tværs af elever og forældres tilhørsforhold i klasser. Skolens antimobbestrategi skal understøtte alle de rammer, der i forvejen er på skolen rammer for forebyggende, udredende og genopbyggende indsats i forhold til mobning. Som ordet siger handler antimobbestrategien meget om at forebygge, men at forebygge handler også om at handle klogt, når der er tilfælde af mobning. BEGREBER Side 1 af 7

2 Hvad forstår vi ved trivsel? På Suldrup Skole forstår vi trivsel som følger: Alle elever skal føle at de øvrige elever REGNER med dem - og alle elever skal føle at de REGNES med at de øvrige. Alle elever skal føle sig inkluderet i fællesskabet både fysisk, psykisk, fagligt og socialt. Hvad forstår vi ved mobning? På Suldrup Skole forstår vi mobning som følger: Som elev føler man sig over længere tid udelukket fra fællesskabet ikke regnet med! Som elev føler man, at de øvrige elever ikke regner én med. Fra DCUM: Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Når man mobber bruger man sin magt i gruppen negativt. Når man mobber respekterer man ikke, at den anden siger stop. Det er mobning, når man ikke respekterer en bestemt persons grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden. Hvad forstår vi ved konflikter? På Suldrup Skole forstår vi konflikter som følger: Konflikter er en naturlig del af livet. Man kan være uenige, slås og blive ked af det. Vi ser det som en pædagogisk opgave at lære vores elever, at konflikter kan forebygges, håndteres og bruges til at komme konstruktivt videre i skolefællesskaberne. Det er vigtigt, at eleverne lærer, at man må lytte til den andens version af historien og at man kan lave konkrete aftaler, der er fremadrettede og konstruktive. Måder at håndtere konflikter på: - dialog, forhandling, konkrete aftaler - mediation - samtaler individuelt og i grupper - mmm På skolen forventer vi, at alle har en vilje til at deltage i en løsning, jf. værdigrundlag. De ældste elever kender til konflikttrappen og deres mulighed for at gøre bevidste valg i forhold til at gå ned eller op ad trappen. Side 2 af 7

3 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Undervisningsministeriets nationale undersøgelse februar Hvis ja: Hvad er status? Der er en meget lille del af eleverne, der svarer, at der er nogen, der driller, så de bliver kede af det. Det generelle billede er, at eleverne er glade for deres skole og deres kammerater og lærere. Et specifikt eksempel: årgang social trivsel 68 % ligger mellem 4,1 og 5,0, hvilket er det højeste interval og betegner bedst mulig trivsel - 27 % ligger mellem 3,1 of 4,0 - Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? - FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ud over at anvende de overordnede rammer beskrevet øverst, så arbejder vi på at skabe rammer for samværet i fællesskaberne via forventningsafstemninger og konkrete aftaler. Eksempler. Det er svært at lave en uddybende liste, da vi konstant arbejder med optimering af denne opgave og forsøger at involvere så mange som muligt, også partnerskaber, forældre mm. Aftaler mellem alle forældre i en klasse om hvad de sammen vil gøre for at alle børn trives godt og lærer så meget som de kan Aftaler mellem eleverne indbyrdes og aftaler mellem eleverne og deres lærere med forpligtigelse i forhold til trivsel og læring. Gamebooster frikvartersaktiviteter sættes i gang af et hold uddannede gameboosters i samarbejde med en pædagog. Bevægelsescoaches bevægelse igangsættes i undervisningen af et hold uddannede elevcoaches. Trivselsundersøgelser årligt med efterfølgende klassekonference hvorfra handling udgår Arrangementer temadage hvor eleverne er sammen på kryds og tværs. Klassevenner små og store elever har samarbejde med alt fra læsning til brug af computere mmm Morgensamling med klassevenner som omdrejningspunktet de ældste henter de yngste. Allerede i minisfo får man en stor klasseven. Partnerskaber fx læseven fra Ældre Sagen, Myreven (sfo-venner, der kan noget som vi på skolen ikke kan) fra Ældre Sagen Side 3 af 7

4 Vi ser på skolen læring og trivsel som et samlet par. Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Elevernes rolle tænker vi som aktivt ydende ind i klassefællesskabet men også i det store skolefællesskab. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Forældrenes rolle tænker vi som aktivt ydende ind i eget barns trivsel, ind i klassefællesskabet og i hele skolefællesskabet. Deltagelse i arrangementer, dialog og samarbejde omkring det enkelte barn og helhederne. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? akt-pædagog indgår aktivt i mange børns liv med akt-redskaber. Inklusion/ppr har A-møder med lærere og pædagoger for via supervision og sparring af finde gode løsninger på udfordringer i forhold til elevers adfærd, læring og trivsel. Inklusion/ppr og familieafdeling involveres til netværksmøder mm for at finde gode løsninger. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Via daglige pædagogiske iagttagelser via kortlægningsundersøgelser og klassekonferencer via snakke med eleverne via henvendelser fra børn og voksne Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Via henvendelser fra elever, forældre, medarbejdere. Via iagttagelser i dagligdagen. Via konferencer hvor emnet er på dagsordenen. INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Samtaler for at afdække og hjælpe, følge op handleplaner A-møder møder med forældre involvering af ressourcer på skolen og i kommunens øvrige centre Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Side 4 af 7

5 Går i dialog med elev og forældre udarbejder en handleplan som alle har ansvar for at yde deres til, aftaler om opfølgning. For de direkte involverede? Forpligter hinanden på aftalt handling. For hele klassen eller årgangen? Involverer ud fra den status, man har analyseret sig frem til sammen med de primære personer. Det kan være at nogle i klassen får en særlig opgave i forhold til den mobbede. Det kan være at man som voksen arbejder indirekte med udfordringen. Det afhænger fuldstændig af den enkelte sag. Ingen mennesker er ens og vi behandler derfor folk forskelligt og iværksætter forskellige handlinger ud fra hvad der giver mening. For forældrene? Er i dialog. Arbejder sammen om at løse problemet. For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Alle skal være klar over, at der er en fælles opgave i forhold til den konkrete mobbesag. Teamet aftaler fælles indsats og vedligeholder og følger op på denne, indtil problemet er løst. Teamet kan hente hjælp hos Inklusion/ppr, akt-vejleder, ledelse m.fl. Der arbejdes sammen med forældrene. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Intet i denne verden er sikkert! Vi vil gøre iagttagelser i forhold til forventede tegn på, at der ikke længere foregår mobning. Desuden vil alle elev, forældre, ansatte have en opgave i forhold til at sige til, hvis der igen opstår mobning. Det er vigtigt, at der gribes hurtigt ind, hvis noget blusser op igen. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Vi har fra august 2013 haft to primære voksne på alle elevgrupper, hvilket betyder, at man som elev har flere muligheder for at gå til en voksen med en primærrelation. De voksne kan ligeledes vælge, hvilken voksen, der tager hvilke opgaver med eleven. Ved større uoverensstemmelser kan ledelsen inddrages. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Side 5 af 7

6 Elever og forældre kan henvende sig til de primære voksne i klassen og til ledelsen. Ansatte kan henvende sig til PPR/Inklusion, sundhedsplejerske, KC-teamet på skolen, ledelsen LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Giver det konstant stor opmærksomhed og går i dialog og sparring i forhold til iagttagelser. Skaber strukturer som fx kortlægning årligt efterfulgt at klassekonferencer der sikrer systematisk tilgang og handling. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Når ledelsen bliver bedt om det. Når ledelsen selv iagttager et behov. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Befordrer og praktiser selv vidensdeling. Er opmærksom på kompetenceløftsbehov for enkeltmedarbejdere eller grupper. Tager det op i samtaler med teams og enkeltansatte. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Fælles lederteam. Medarbejdere, der mødes i flere felter således at der er grundlag for en god og alsidig relation mellem barn/elev og voksen. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Principper og antimobbestrategi. Deltagelse i forældremøder. Synlighed og vilje til dialog med forældrene på skolen. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Fokus på kommunikation på møder, på hjemmeside, på forældreintra. Fokus på at vores handlinger udspringer af antimobbestrategien sammen med principper, retningslinjer mm for mobning. Side 6 af 7

7 OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Hvert år det indgår i vores årshjul i forhold til afdækning af faglig udvikling og trivsel i de enkelte klasser. Samme årshjul handler om skole-hjem-samarbejde, der ligger som et match i forhold til afdækningkonference med vejledning og aftaler om handlinger skole-hjem-samtale ang. trivsel hvor der er behov. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Inden skolebestyrelsesvalg evalueringen indgår i den afgående skolebestyrelses overlevering til den nye bestyrelse, der så tager stilling til, om strategien skal vedligeholdes, tilpasses eller afvikles. Side 7 af 7