ASSIGNMENT LEADER. Johnny Iversen AUTHOR

Transkript

1 ASSIGNMENT DGC Kristian Nielsen ASSIGNMENT NUMBER ASSIGNMENT LEADER Johnny Iversen AUTHOR Kasper Qvist, Christian Nørr Jacobsen og Johnny Iversen DATE Resumé Varmebehovet bør bygge på faktuelle data om gasforbruget henregnet til et normalår. Videre bør der kun regnes med, at en mindre del af de elopvarmede huse over tid vil konvertere til fjernvarme, eftersom disse huse ikke har rørlagt centralvarmesystem. Konverteres 10 % af elkunderne i stedet for 90 % medfører det en forøget samfundsøkonomisk omkostning på ca. 17 mio. kr. Med hensyn til konverteringstakten for det øvrige varmegrundlag bør der ikke iværksættes arbejder før, der er sikkerhed for en initialtilslutning på ca. 50 %, og med de nuværende pris- og rammeforhold kan der ikke forventes en tilslutning på 90 % inden for en kortere årrække. Et mere realistisk forløb med en tilslutning i størrelsesorden 65 % efter 5 år bør lægges til grund i projektforslaget. Andre historiske fjernvarmekonverteringsprojekter i Sønderborg kommune viser en væsentlige lavere tilslutning (under 50 %) selv med væsentlig bedre brugerøkonomi end tilfældet er i dag. Alt efter antagelser om tilslutningsandelen og takten påvirkes samfundsøkonomien i projektet negativt i størrelsesorden mio. kr. En mindre analyse af nyere halmfyrede anlæg i Danmark i størrelsesorden 5-15 MW viser, at det investeringsmæssigt koster 4-5 mio. kr. pr. MW, hvilket også matcher Energistyrelses Teknologikatalog. Omkostninger til drift og vedligehold bør ansættes til 2-3 % af investeringen pr. år. Kun ét anlæg er med røggaskondensering (Høng). Uden røggaskondensering vil produktionsvirkningsgraden ligge i størrelsesorden % - anlæg med røggaskondensering 5-10 % højere. Røggaskondensering medfører øgede investeringsomkostninger samt D&V, derfor fravælges det oftest. De i projektforslaget anvendte investeringspriser i gade- og forsyningsledninger er for lave og bør sættes op. Det vil medføre en øget samfundsøkonomisk omkostning på ca. 25 mio. kr. En konsekvensberegning med en gennemsnitlig stikledningslængde på 18,5 m i stedet for 15 m vil medføre en øget samfundsøkonomisk omkostning på ca. 8 mio. kr. Med hensyn til levetid af fjernvarmeunits bør der anvendes 20 år, hvilket er sædvane i branchen, medmindre der findes specifik dokumentation for andet. Den samfundsøkonomiske konsekvens vil være ca. 6 mio. kr. Med de nuværende lave gaspriser, udsigt til stigende elpriser ifølge Energistyrelsens prognoser og udsigt til forbedrede rammevilkår for gasmotoranlæg (evt. kompensation for grundbeløbets Sweco Danmark A/S 1 (9)

2 bortfald efter 2018) vil det være realistisk at regne med flere drifttimer på gasmotoranlæggene. Regnes med t/år i stedet for 500 t/år vil det medføre en samfundsøkonomisk ekstraomkostning på mio. kr. i projektforslagets projektsituation. Kombineres de ændrede forudsætninger øges de samfundsøkonomiske omkostninger i størrelsesorden mio. kr. De ændrede forudsætninger er ikke 100 % additive. Anvendte forudsætninger I fjernvarmecasen Varmebehov generelt Sweco mener fortsat, at varmebehovet bør bygge på faktuelle data om gasforbruget henregnet til et normaltår. Anvendes varmebehovet i henhold til det faktiske naturgasforbrug (13,4 MWh/hus i gennemsnit) medfører det en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 6 mio. kr. i projektsituationen, jf. notatet af 3. juni Varmebehov elopvarmede bygninger Af SONFORs høringssvar fremgår det, at der jf. projektforslaget kun konverteres ca. 10% af de el-opvarmede bygninger. Dette synes ikke at fremgå af projektforslaget. Der er angivet i tabel 8 en forventet tilslutningstakt med konvertering % af totale boliger. Her tilsluttes el-opvarmede bygninger med samme takt op til 90% ligesom for alle andre brændselstyper. Dette underbygges desuden af figur 7 og 8 med fuldt udbygget referencescenarie og fuldt udbygget projektsystem, hvor elvarme går fra 5% til 1%. Der antages, at der her er rundet op fra 0,5% til 1%, da der kun angives hele procenttal. Bygninger med elvarme udgør i projektforslaget således 9,4 % af varmebehovet for det samlede potentielle kundegrundlag for individuelt forsynede boliger og ca. 5 % af det totale varmebehov. Sweco mener stadig, at 90% tilslutning af el-opvarmede bygninger er urealistisk at antage. Såfremt der kun konverteres ca. 10% af bygningerne med elvarme, som oplyst i SONFORs høringssvar, i stedet for 90% over en 7 årig periode vil dette medføre en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 17 mio. kr. En tilsvarende konsekvens med reduktion i antallet af stikledninger, gadeledninger, fjernvarmeunits og kompensationsbetaling er indregnet. Tilslutningstakt Jf. Bilag 1 (Sweco) - Dong s kommentering af projektforslag af 3. juni præciseres det, at Swecos anbefaling til tilslutningstakt er baseret på en forventning om, at der foreligger 2 (9)

3 hensigtserklæringer eller en vis sikkerhed på 50% af det potentielle kundegrundlag før projektet opstartes. Under antagelse af en tilslutning på 50 % det første år og med en stigning til samlet 65% de følgende 6 år vil dette medføre en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 6 mio. kr. sammenlignet med en tilslutning på 90 % som antaget i projektforslaget. En tilsvarende reduktion i antallet af stikledninger, gadeledninger, fjernvarmeunits og kompensationsbetaling er indregnet. Historikken for tilslutningstakt til fjernvarme i Sønderborg Kommune viser jf. tabel 1 i DGCs høringssvar af den 3. juni imidlertid en lavere tilslutningstakt, selv med en væsentlig større brugerøkonomisk besparelse ved konvertering. Sydvang, Solvang, Arnkilgade, m fl. Guldkysten Husbyvej og Helligbæk Energidistrikt 7 (Dybbøl Langebro) Fjernvarme Dybbøl Fjernvarme til Dybbøl Forsyning Vollerup Grundejerforening Bådsager Hørup Hav/Kirke Hørup FJV af energidistrikt 14 Ulsnæs Alnor Egernsund Adsbøl Teglværksvej Teglkrogen Højmarken Ringriddervej Nejsvej Kær og Lufthavnen nye og eks fjv omr Nordals Spurvevænget, Ulkebøl Gennemsnit Antal gaskunder omfattet Godk % Godk % 18% Godk % 35% 43% Godk. Godk. Godk. Godk. Godk. Godk % 1% 2% 20% 0% 0% 7% 17% 0% Godk % 3% 4% 6% 16% 16% 20% 10% 0% 1% % 1% 2% 3% 3% 3% 1% 14% 6% 10% Godk % 6% 6% 11% 2% 5% 3% 17% 20% 2% 0% Godk. Godk. Godk. Godk % 3% 0% 3% 4% 2% 4% 17% 4% 1% 4% 0% 1% 10% 0% 100% % 3% 0% 3% 1% 2% 2% 2% 3% 5% 4% 2% 44% 31% 0% 0% % 1% 0% 2% 0% 1% 2% 2% 7% 1% 8% 0% 4% 1% 0% 0% % 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 2% 1% 0% 0% 0% 0% Konverteret i alt 60% 70% 57% 49% 26% 29% 39% 79% 40% 22% 18% 3% 50% 42% 0% 100% Besparelse fjernvarme Brugers investering fjernvarme Tabel 1: Tabel over tilslutningstakt og brugerøkonomi I Sønderborg Kommune. Fra DGD 2. høringssvar. Der skelnes her mellem Vægtet tilslutning og Ikke-vægtet tilslutning. Ved en vægtet tilslutning tages der udgangspunkt i antallet af konverterede gaskunder i forhold til det samlede antal gaskunder omfattet i hver af de respektive godkendte projektforslag. Ved ikke-vægtet tilslutning tages der kun udgangspunkt i den procentvise gaskonvertering pr. år uden skelnen til antallet af gaskunder omfattet af hver af de respektive godkendte projektforslag. Det forudgåede projektforslag (2.115 gaskunder) i forhold til nærværende projektforslag, som er benævnt med Nye og eks. Fjv. Omr. Nordals i tabel 1 indregnes ikke, da det nye projektforslag netop er en erstatning for det tidligere. Såfremt tilslutningstakten baseres på fakta fra gaskonverteringer fra de 15 tidligere projekter vil en vægtet - og ikke-vægtet tilslutningstakt se ud som følger: 3 (9) memo02.docx

4 Antal konverterede gaskunder VÆGTET TILSLUTNING Antal gaskunder omfattet Procent IKKE-VÆGTET TILSLUTNING Procent 1. år ,3% 14% 2. år ,7% 12% 3. år ,1% 5% 4. år ,3% 5% 5. år ,5% 5% 6. år ,2% 2% 7. år ,3% 2% Samlet tilslutning 37,4% 46% Tabel 2: Tilslutningsprocent for tidligere gaskonverteringsprojekter i Sønderborg Kommune. Under antagelse af at tilslutningstakten følger den ikke-vægtede tilslutning over 7 år vil dette medføre en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger i projektcasen på ca. 25 mio. kr. Anvendes i stedet den tilslutningstakt, som er vægtet med antal realiserede gaskonverteringer i forhold til antallet af omfattede gaskunder i godkendte projektforslag i Sønderborg Kommune, vil dette medføre en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger i projektcasen på ca. 33 mio. kr. En tilsvarende reduktion ved lavere tilslutningstakt i antallet af stikledninger, gadeledninger, fjernvarmeunits og kompensationsbetaling er indregnet. I forbindelse med tilslutningstakten er der kun taget udgangspunkt i gaskonverteringer. Som i projektforslaget er der antaget samme konverteringstakt for alle andre brændselstyper, selvom det i praksis vil forholde sig lidt anderledes, særligt med elopvarmede bygninger. Halmkedel Investering og D&V omkostninger 4 (9)

5 Sonfor henviser i deres stillingtagen til DGDs 2. Høringssvar af den 3. juni 2016 til, at de anvendte forudsætninger bygger på nyeste erfaringer på området for optimerede projekter andetsteds og henviser til Rambølls svarnotat af den 19. maj I Rambølls svarnotat af den 19. maj 2016, henvises til de tre seneste projekter, som Rambøll har kendskab til. De 3 projekter er dog unavngivne og uden konkret reference, der kan underbygge de anvendte værdier. Sweco mener objektivt, at såfremt der ikke forelægger konkret dokumentation for de anvendte værdier, bør teknologikatalogets værdier anvendes (8,2 mio. kr./mw for små anlæg, 1 MW til ca. 3,8 mio. kr./mw for større anlæg, 12 MW). Se vedlagte bilag 1a District Heating boiler, Biomass fired fra Teknologikataloget 2015 (biomassefyrede anlæg). Halmanlæg og flisanlæg regnes normalt ens i investering. Sweco henviser endvidere til sin tidligere kommentering af projektforslaget fremsendt med DGDs 2. Høringssvar af den 3. juni Sonfor henviser i sin kommentering til et 7,5 MW anlæg med røggaskondensering opført i Høng. Anlægget er opført til en samlet anlægspris på 30 mio. kr. jf. DFP s projektreference 1, tilsvarende 4 mio. pr. MW. I tabellen herunder er angivet nyere halmfyrede anlæg i kapacitetsområdet 1-16 MW varme med angivet investering og specifik investering, som alle ligger over 4 mio. kr./mw. Oplyst årsvirkningsgrad Værk Etableret Kapacitet Pris Specifik pris Røggaskondensering (kedel) Leverandør - År [MW] [mio. kr.] [mio. kr./mw] - % - Høng ,5 30 4,0 Ja Eurotherm Stege Nej Eurotherm Borup ,5 32 4,3 Nej Eurotherm Hals ,0 Nej Weiss Ulsted 2012/2013 3,5 22 6,3 Nej Øster Hurup ,5 6,5 Nej St. Merløse ,5 25 5,4 Nej 90 Linka Terndrup , ,5 Nej Linka Hvidbjerg Nej 89 Weiss Sydlangeland ,3 Nej Weiss Ryomgaard Nej Linka Tabel 3: Nyere halmfyrede anlæg. Som det er angivet i Bilag 1 (Sweco) - Dong s kommentering af projektforslag af 3. juni fastholdes det, at en initialinvesting på 4,1 mio.kr./mw for anlægget på 10 MW og en initialinvestering på ca. 5,0 mio.kr./mw for anlægget på 6 MW er mere retvisende. Dette vil afspejle sig med ca. 13 mio. kr. højere samfundsøkonomiske omkostninger Med hensyn til drift og vedligehold er det sædvane i branchen at beregne 2-3 % pr. år af investeringen, når det handler om fastbrændselsanlæg. Det er også det Teknologikataloget (9) memo02.docx

6 foreskriver, når der antages et drifttimeantal på ca timer pr. år. Se vedlagte bilag 1a District Heating boiler, Biomass fired fra Teknologikataloget 2015 (biomassefyrede anlæg). I Rambølls projektforslag anvendes et beløb til D&V i størrelsesordnen 0,5 % af investeringen pr. år. Det er urealistisk lavt. Til sammenligning vil der på gas- og oliefyrede anlæg typisk anvendes 1-2 % af investeringen pr. år. Konsekvensen af et øget beløb til D&V er som angivet i Bilag 1 (Sweco) - Dong s kommentering af projektforslag af 3. juni beregnet til ca. 18 mio. kr. Virkningsgrad Som Teknologikataloget angiver bør røggaskondensering anvendes på våde brændsler fugtindhold på % eller mere. Halm har kun et fugtindhold på ca. 15 %. Af anlæggene i Tabel 3 ses, at kun anlægget i Høng er med røggaskondensering. Såfremt det etableres med røggaskondensering vil det hæve virkningsgraden med 5-10 % 2. Uden røggaskondensering vil virkningsgraden ved fuldlast være ca. 90 %, jf. også Teknologikataloget for større halmfyrede anlæg (2010). Se bilag 1b og 1c Bilag Halmkedelanlæg, virkningsgrad herfra. På grund af en række start/stop samt dellastdrift over året vil en årsvirkningsgrad uden røggaskondensering således maksimalt være %. Konsekvensen ved eksempelvis en reduktion af årsvirkningsgraden på halmkedlen fra 102% til 90%, er beregnet til ca. 24 mio. kr. I Sweco s notat af 3. juni 2016 blev der foretaget en konsekvensberegning ved 85 % virkningsgrad, som medførte en øget samfundsøkonomisk omkostning på ca. 45 mio. kr. En årsvirkningsgrad med røggaskondensering bør sættes et sted mellem 90 og 100 %. Ledningsinvesteringer Sweco fastholder, at ledningsinvesteringer som angivet i genhøringssvaret af 3. juni 2016 bør anvendes. Disse vil i projektforslagets projektsituation medføre en øget samfundsøkonomisk udgift over projektperioden på henholdsvis ca. 19 mio.kr. for gadeledninger og ca. 7 mio.kr. for forsyningsledninger. Stikledninger DGD har beregnet, at for gaskunderne der er inkluderet i projektforslaget, vil den gennemsnitlige længde på stikledningerne, når der tages højde for placering af stikindføring være 18,5 meter. En konsekvensberegning med en stikledninglængde på 18,5 meter i stedet for 15 meter vil medføre en stigning i projektcasen i de samfundsøkonomiske omkostninger på 8 mio. kr. 18,5 2 ENS Teknologikatalog (9)

7 meter er kun mulig ved fælles/delte stikledninger. En konsekvensberegning ved en gennemsnitlig stikledningslænde på 22 medfører en øget samfundsøkonomisk omkostning på ca. 15 mio. kr., jf. Sweco s notat af 3. juni Fjernvarmeunits, levetid og D&V omkstninger Sonfor henviser i deres stillingtagen til DGDs 2. Høringssvar af den 3. juni 2016 til, at den anvendte levetid for fjernvarmeunits (30 år) er baseret på faktuelle oplysninger og henviser til Rambølls svarnotat af den 19. maj Der henviser til, at der i projektforslaget anvendes en økonomisk levetid og ikke en teknisk levetid. Den økonomiske levetid kan ikke være længere end den tekniske levetid. Når den tekniske levetid ophører gør den økonomiske levetid det ligeså, uanset om der måtte være restgæld i fjernvarmeunitten. I Rambølls svarnotat af den 19. maj 2016 henvises til, at der i projektet anvendes fjernvarmeunits uden klimakompensering og at dette skulle være medvirkende til de anvendte levetid på 30 år. Rambøll forelægger dog ingen dokumentation, der underbygger den anvendte levetid. Ved manglende dokumentation bør teknologikatalogets værdier anvendes, i dette tilfælde en levetid på 20 år. Dette er også sædvanlig praksis blandt rådgivere, leverandører og fjernvarmeværker. Dette ses også af en række referencer på projektforslag, præsentationer, rapporter mv. blandt andet gennemført af Rambøll. Se et udpluk af referencer i Bilag 1d Referencer på anvendte levetider på fjernvarmeunits. Sweco har ikke kunne finde dokumentation, der understøtter en levetid på 30 år og mener derfor ikke at den anvendte levetid for fjernvarmeunits er baseret på faktuelle oplysninger. I Rambølls svarnotat af den 19. maj 2016 henvises endvidere til et notat fra Dansk Fjernvarme omhandlende fjernvarmeprisen i Danmark. I notatet er D&V omkostningerne anslået til 0 kr./år i den 10 års periode der regnes for. Sweco vil gerne understrege at værdien for D&V omkostninger i Dansk Fjernvarmes notat er anslået og ikke dokumenteret. Notatet kan derfor ikke anses som fyldestgørende dokumentation for Rambølls anvendte D&V omkostning. Ved manglende dokumentation bør teknologikatalogets værdier anvendes. Sweco fastholder, at der bør anvendes 20 årig teknisk levetid. Den samfundsøkonomiske konsekvens ved at anvende en levetid på 20 år frem for 30 år for fjernvarmeunits er ca. 6 mio. kr., jf. notat af 3. juni Gasmotordrift Der er tvivl om der i projektforslaget er indregnet drift med gasmotoren. Jf. Rambølls svarnotat af den 19. maj fremgår det, at det antages, at gasmotoren vil have 500 fuldlasttimer fremadrettet, men samtidig er elsalget angivet til 0 kr. i projektcasen i tabel 1. Drift med gasmotoren vil forventeligt erstatte varmeproduktion fra halmkedlerne, som leverer grundlast og 7 (9) memo02.docx

8 ikke varmeproduktion fra spids- og reservelastkedlerne. Det er derfor ikke muligt at opnå andelen af biomasse til dækning af varmebehovet som angivet på s. 22 i projektforslaget. Dette har betydning for hele samfundsøkonomien og bør revideres. Som angivet i Bilag 1 (Sweco) Dong s kommentering af projektforslag af den 3. juni 2016, bør en konsekvensberegning af øget drift med gasmotoren efterregnes. Gasmotorerne antages Jf. Rambølls svarnotat af den 19. maj at køre 500 fuldlasttimer. Stigningen i samfundsøkonomiske omkostninger ved øget drift med gasmotoren, der således erstatter varmeproduktionen fra halmkedler i projektcasen og gaskedler i referencecasen, kan ses herunder: fuldlasttimer = ca. 13 mio. kr fuldlasttimer = ca. 27 mio. kr fuldlasttimer (oprindeligt) = ca. 47 mio. kr. Sammenfatning af konsekvensberegninger En tabel med stigningen i samfundsøkonomiske omkostninger i projektsituationen, som følge af ændrede beregningsforudsætninger er opsummeret herunder: Forudsætning Stigning i samfundsøkonomisk omkostning i projektsituationen (mio. kr.) Varmebehov i henhold til faktisk naturgasforbrug ca. 6 Konvertering af el-kunder, 10% i stedet for 90% ca. 17 Lavere tilslutningstakt - Fra 50% stigende til 65% - Vægtet tilslutning jf. historiske projekter - Ikke-vægtet tilslutning jf. historiske projekter ca. 6 ca. 33 ca. 25 Investering i halmkedler (hhv. 10 MW og 6 MW) ca. 13 D&V på halmkedler 30 kr./mwh svarende til 2-3 % af investering/år ca. 18 Gennemsnitlig virkningsgrad af halmkedler 90 % ca. 24 Pris for etablering af gadeledninger ca. 19 Pris for etablering af forsyningsledninger ca. 7 Gennemsnitlig længde af stikledninger 18,5 m ca. 8 8 (9)

9 Levetid på fjernvarmeunits 20 år ca. 6 Øget motordrift på gasmotorer pga. bedre el-priser, jf. ENS el-prognoser fuldlasttimer fuldlasttimer fuldlasttimer (oprindeligt) ca. 13 ca. 27 ca. 47 Tabel 4: Opsummering af stigning I samfundsøkonomiske omkostninger I projektsituationen Kombineres de ændrede forudsætninger øges de samfundsøkonomiske omkostninger i størrelsesorden mio. kr. De ændrede forudsætninger er ikke 100 % additive. 9 (9) memo02.docx