1. Ændring af områdeafgrænsning. Naturgas Fyn Distribution A/S Att. direktør Gert Nielsen Ørbækvej Odense SØ

Transkript

1 Naturgas Fyn Distribution A/S Att. direktør Gert Nielsen Ørbækvej Odense SØ Direktørområde Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax Kulturogplan@svendborg.dk Godkendelse af projektforslag om fjernvarmeforsyning af Hundtofte, Løgeskov og del af Stenstrup samt godkendelse af halmkedel Svendborg Byråd har den 11. oktober 2011 godkendt et projekt for fjernvarmeforsyning af del af Stensstrup, Hundtofte, Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Projektforslaget er godkendt i henhold til Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 (Projektbekendtgørelsen) om godkendelse af projekter for kollektive anlæg. 17. oktober 2011 Sagsid: 11/25385 Afdeling: Plan og Erhverv Ref. NLI Projektet omhandler en udvidelse af fjernvarmedistributionsnettet i tilknytning til eksisterende fjernvarmenet i områder, der i dag er naturgasforsynet samt et område Løgeskov nordvest for Stenstrup, der i dag er individuelt forsynet. Projektet omhandler også en godkendelse af en 2,4 MW halmkedel, da udvidelse af forsyningsområdet medfører et øget produktionsbehov på 2,4 MW. Projektforslaget har været i høring i 4 uger fra den 22. juli til den 20. august I høringsperioden har kommunen modtaget et høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S (NGFD) vedrørende områdeafgrænsningen og NGFD s selskabsøkonomi. 1. Ændring af områdeafgrænsning Projektforslaget forudsætter en ændring af områdeafgrænsningen mellem områder til individuel opvarmning med naturgas og fjernvarmeområdet. Lovhjelmen til at ændre findes i Projektbekendtgørelsens 7, hvor en ændring kan ske, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde den gældende områdeafgrænsning, og ændringen kan ske, uden at de berørte parters økonomiske forhold forrykkes væsentligt ( 7.2). Af projektforslaget fremgår, at områdets naturgasforbrug er beskedent sammenlignet med NGFD s samlede naturgassalg. Ændringen i Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 områdeafgrænsningen forventes derfor ikke at forrykke NGFD s økonomi væsenligt. I høringssvar fra NGFD oplyses, at NGFD s gæld først er afskrevet ultimo 2025 og projektforslaget indebærer derfor en reel udhuling af NGFD s foretagne investeringer. NGFD har opgjort selskabets økonomiske tab i perioden til 3,1 mio. kr. ved en gennemførelse af det foreslåede projekt. Dette tab skal dækkes af NGFD s øvrige kunder. Det er derfor NGFD s holdning, at selskabet, såfremt området godkendes konverteret fra naturgas til fjernvarme, berettiget til økonomisk kompensation for det lidte tab. NGFD har lavet en opgørelse over deres investeringer i gasdistributionsnettet, som blev anlagt i 1984 i Hundtofte og Stenstrup. Hertil bemærkes, at NGFD s fordelingsnet, distributionsnet og stikledninger afskrives over 40 år fra år 2000, hvor selskabet overgik til at aflægge regnskab efter regnskabsloven. Energiklagenævnet har i en tidligere afgørelse af 19. december 2006 (j.nr ) fastslået, at mistede distributionsindtægter ikke i sig selv medfører en væsentlig forrykkelse af forsyningsselskabets økonomi og i en afgørelse af 20. december 2010 (J.nr ) vedrørende fjernvarmeforsyning af Ebberup og Sønderby, Assens Komune, fastslået, at et påstået tab i distributionsindtægt på 9,3 mio. kr. for NGFD ikke vil forrykke NGFD s økonomi væsentligt. Da der ikke er godkendt tilslutnings- og forblivelsespligt i området kan NGFD ikke have en berettiget forventning om, at kunne bibeholde de nuværende kunder hverken nu eller i fremtiden. Derfor er NGFD s påståede tab i distributionsindtægter ikke en indtægt, som NGFD med rette kunne forvente at få frem mod I NGF s standardkontrakter mellem NGFD og naturgaskunder fremgår det, at de er uopsigelige i 15 år, og at naturgasnettet som udgangspunkt afskrives i perioden, hvor kontrakten er uopsigelig. Da ledningerne i området er etableret i 1980 erne må naturgasnettet anses som fuldt afskrevet. Naturgaskunder står i dag frit for at vælge anden opvarmning, så NGFD kan ikke have en forventning om at kunne bibeholde kunderne. Projektforslaget omhandler kun 0,3 % af NGFD s kundemasse. En gennemførelse af projektet vil medføre en prisstigning i den samlede naturgaspris på under 0,1 %. Det vurderes ikke, at en sådan prisstigning vil tilskynde de resterende naturgaskunder til at finde alternativer til naturgassen, hvorfor det ikke vil være en væsentlig forringelse af forsyningsselskabets økonomi. 2. De samfundsøkonomiske beregninger I høringssvar fra NGFD oplyses, at det samfundsmæssige overskud i projektforslaget er marginalt og baseret på fejlagtige, mangelfulde og Side 2 af 6

3 urealistiske forudsætninger. Den samfundsøkonomiske fordel på 1,6 mio. kr. betragtes som værende indenfor beregningsusikkerheden og taler derfor ikke imod at bevare den nuværende områdeafgrænsning. Der er et skærpet krav til det samfundsøkonomiske resultat, og ikke blot krav om positiv samfundsøkonomi. Dette er ikke opfyldt i forslaget. Marginalbetragtninger for de enkelte delområder er nødvendige for at kunne vurdere delområdernes bidrag til samfundsøkonomien. Der bør derfor udarbejdes marginalbetragtninger samt foreligge følsomhedsanalyser for højere omkostninger til gennemførelse af projektet. De samfundsøkonomiske beregninger viser, at for en investering på 19,8 mio. kr. fås over 20 år en samfundsmæssig besparelse på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til en intern rente på 6 %, hvilket er over kravet på 5 %. På baggrund af NGFD s bemærkninger har Rambøll udarbejdet yderligere følsomhedsberegninger, hvor der er regnet med øgede anlægsinvesteringer, lavere varmebehov og en mere realistisk kalkulationsrente. Alle beregningerne viser et samfundsmæssigt overskud. Delområderne 1-3 i projektforslaget ligger i tilknytning til det eksisterende fjernvarmenet og er en naturlig afrunding af fjernvarmeområdet. For Løgeskov området gælder, at investeringen i fjernvarmenettet kan blive lavere, da anlægsarbejderne koordineres med kloakering af området, samtidig har der været stor efterspørgsel efter fjernvarme hos beboere. Det anses derfor ikke for relevant at udføre marginalbetragninger for dette område, da de samlet udgør en helhed. Ovenstående viser, at der er en entydig samfundsøkonomisk gevinst ved projektet. Beregningerne er udført på den måde, at for hvert område er der ud fra den angivne tilslutningsprocent regnet med omkostninger for det pågældende antal huse ved fjernvarmetilslutning. I referencen er der for det samme antal huse regnet med omkostninger ved at bibeholde nuværende forsyning. Der er regnet med samme forudsætninger i projekt såvel som reference. Den eneste forskel er, at 40 % af reinvesteringerne i naturgaskedler i referencen er skubbet til først at ske om 10 år, hvilket er til fordel for referencen. Ved en ren marginalbetragtning bidrager hvert af de 4 områder positivt til samfundsøkonomien i projektet. 3. De anvendte forudsætninger ved de samfundsøkonomiske beregninger I høringssvar fra NGFD fremgår, at de samfundsøkonomiske beregninger hviler på en forudsætning om en meget stor tilslutningsgrad allerede i år et i de enkelte delområder og konverteringspotentialet er fuldt udnyttet i år et, hvilket karakteriseres som særdeles optimistisk. Den anvendte tilslutningsgrad og opbygningstakt findes forsat særdeles optimistisk og det findes urealistisk, at 17 ud af 19 kunder i Løgeskov, der i dag har pillefyr ønsker at skifte til fjernvarme. Det bør dokumenteres, at der ligger et forhåndstilsagn, og der bør udarbejdes yderligere følsomhedsanalyser vedrørende kundetilgang og sluttilslutning. Side 3 af 6

4 En forudsætning i referencen om, at udskiftning af olie- og gaskedler udskiftes i samme takt som tilslutningen til fjernvarme, virker urealistisk, da mange af gasinstallationerne er ganske nye (30% af naturgasinstallationerne på Fyn er under 5 år gamle). Den valgte levetid på olie- og gaskedler indikerer at samfundsøkonomien i projektet er meget skrøbeligt. Projektforslaget er udarbejdet med en stor positiv præference for fjernvarmeforsyning. Den samfundsøkonomiske analyse i projektforslagets bilag 7 ønskes uddybet. Projektansøger oplyser, at erfaringerne fra andre projekter er, at der er stor interesse i at konvertere til fjernvarme. Nogle steder er tilslutningsgraden % allerede inden projektet er gået i gang, og når ledningerne lægges, øges tilslutningsgraden. En følsomhedsberegning vurderes at medføre et øget samfundsøkonomisk overskud. De anvendte forudsætninger vedrørende installationerne benyttes normalt i tilsvarende projektforslag og beror på projektrådgivers erfaringer. En fjernvarmetilslutning har lavere etableringsomkostninger samt mindre drifts- og vedligeholdelsesudgifter end naturgaskedler, oliefyr og træpillefyr. Med hensyn til levetid er der ved en fjernvarmetilslutning færre dele, der nedslides, hvorfor fjernvarmeanlæg har en væsentlig højere teknisk levetid. Der er redegjort for reinvesteringstakten i referencen. I Løgeskov har 8 ud af 10 huse med træpiller sagt ja til tilslutning, da deres træpillefyr er ældre. Der ud over er der 9 huse med fast brændsel, hvoraf alle har sagt ja til tilslutning. 4. Godkendelse af halmkedel I høringssvar fra NGFD bemærkes, at det samlede effektbehov for det øgede varmegrundlag udgør 2,4 MW og der ansøges om godkendelse af en halmkedel med en kapacitet på 2,4 MW. I henhold til 9 i Projektbekendtgørelsen skal produktionsanlægget dimensioneres til en dækningsgrad på 90 % af værkets årlige varmeproduktion, hvilket normalt svarer til en kapacitet på ca. 60% af det øgede varmebehov. Det øgede varmebehov er opgjort til 2,4 MW vil det kun berettige til opførsel af et biomasseanlæg med en kapacitet på ca. 1,4 MW. Projektforslaget bør derfor ikke godkendes. Samtidig er det opgjorte øgede varmebehov på 2,4 MW ikke berettiget til godkendelse af halmkedlen, idet det ikke er et fremtidigt øget varmebehov, men et eksisterende varmebehov, der blot overføres til anden forsyning. Af Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fremgår det, at kravet om dimensionering til at dække 90 % af varmeproduktionsbehovet er et krav, der sættes til kraftvarmeenheder, Side 4 af 6

5 hvilket halmkedlen ikke er. Den skal derfor dimensioneres til at dække det øgede varmeeffektbehov og derfor er 9 ikke relevant, da den kun gælder for kraftvarmeenheden. En udvidelse af fjernvarmeområdet er i henhold til projektbekendtgørelsen at betragte som fremtidigt øget varmebehov. Byrådet kan derfor i h.t. Projektbejkendtgørelsens 15.4 godkende udvidelse af varmeproduktionskapaciteten med en 2,4 MW halmkedel. 5. Samlet konklusion J.f. Projektbekendtgørelsens 24 skal kommunen, inden der kan meddeles en godkendelse, foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21.1 nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Desuden skal kommunen ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, hvoraf det fremgår, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Svendborg Byråd har den 11. oktober 2011 i henhold til Projektbekendtgørelsens 24 foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet og finder, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Svendborg Byråd har herefter godkendt projektet for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov samt vurderet projektet i forhold til Projektbekendtgørelsens 7, hvor byrådet kan godkende et projekt, som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentligt. Endvidere har Svendborg Byråd godkendt projektet for en halmkedel på baggrund af Projektbekendtgørelsens 15.4 omkring godkendelse af produktionsanlæg, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov. Side 5 af 6

6 6. Klagevejledning Der kan klages over Svendborg Byråds afgørelse i henhold til projektbekendtgørelsens 29. Klage sendes til Svendborg Kommune, Kultur, Erhverv og Udvikling, Ramsherred 5, 5700 Svendborg, Kulturogplan@svendborg.dk, hvor den skal være i hænde senest 14. november Svendborg kommune videresender herefter klagen til Energiklagenævnet ledsaget af en udtalelse og det materiale, som har ligget til grund for Svendborg Byråds afgørelse. Venlig hilsen Nina Lindbjerg planlægger Dir. Tlf Side 6 af 6