Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden. 1 2 Godkendelse af høringsudkast Sundhedspolitik Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Godkendelse af omstillingsplan på voksenservicelovsområdet 2018/ Drøftelse af høring vedrørende Erhvervsstrategi Orientering om socialt frikort 22 8 Orientering om omsætning budgetbeslutning om etablering af tilsynsenhed 26 9 Orientering om justeret administrationsgrundlag og tilsyns- og godkendelsesmateriale for private børnepassere Orientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge" Orientering om Satspulje Orientering om offentlighedsdebat omkring byudvikling i Nørresundby Nord Orientering om midtvejsstatus for Udviklingsstrategien for børn, unge og familier Orientering fra Rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 53 Lukket 5 Godkendelse af bygningsarbejder Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 17 Eventuelt - lukket

3 Tid Fredag 14. december 2018, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Søren Kusk, Tobias Bøgeskov, Anna Kirsten Olesen, Christina Halkjær, Mai-Britt Iversen, Anne Honoré Østergaard, Vibeke Gamst Arne Lund Kristensen, Arne Bilgram, Hanne Husted Manata, Hans Chr. Mariegaard, Birgitte Welling (ref.). Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 1 af 153

5 Punkt 2. Godkendelse af høringsudkast Sundhedspolitik Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender høringsudkast til Sundhedspolitik Beskæftigelsesudvalget behandler ligeledes indstillingen på møde den Beslutning: Godkendt. Ifm. budgetforliget for blev aftalt, at mulighederne for at indføre røgfri kommune eller røgfri arbejdstid på kommunens arbejdspladser undersøges. Direktøren oplyste, at direktørgruppen har bedt Sundheds- og Kulturforvaltningen om at udarbejde oplæg herom. ønsker, at dette tydeliggøres i sundhedspolitikken. Møde den kl Side 12 af 453

6 Sagsbeskrivelse Den nuværende sundhedspolitik udløber d. 31. december Sundheds- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et udkast til en revideret sundhedspolitik for perioden , som sendes høring fra d. 1. november til d. 17. december Høringssvarene vil indgå i den videre udarbejdelse af politikken, herunder behandling i Sundheds- og Kulturudvalget 23. januar 2019 og Byrådet d. 11. februar Sundhedspolitikken sendes i høring hos følgende: Ældrerådet Handicaprådet Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) Udsatterådet Integrationsrådet Folkeoplysningsudvalget Ungebyrådet Følgende politiske udvalg: o Ældre- og Handicapudvalget o o Beskæftigelsesudvalget o Skoleudvalget o By- og Landskabsudvalget Baggrund I marts 2018 blev resultaterne fra Sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det offentliggjort. Den viste med al tydelighed, at der er store udfordringer i forhold til folkesundheden. På alle de faktorer, som har betydning for udvikling af livsstilssygdomme, kan ses en negativ udvikling: mange unge begynder at ryge og drikker for meget alkohol, stadig flere er fysisk inaktive, stadig flere er svært overvægtige, og der er en stor stigning i borgere med dårlig mental sundhed særligt blandt de unge. Denne udvikling er en national tendens, som går på tværs af alle aldersgrupper. Det gør sig også gældende i Aalborg Kommune. På baggrund af udfordringsbilledet besluttede Sundheds- og Kulturudvalget en tilgang, der sætter fokus på nye og forstærkede sundhedsindsatser, som bygger videre på det arbejde som allerede foregår i forvaltningerne. Det betyder, at pejlemærkerne i Sundhedspolitik videreføres, og at forvaltningerne udarbejder handleplaner med henblik at arbejde med de sundhedsmæssige udfordringer. Handleplanerne indeholder nye og forstærkede sundhedsindsatser, som hænger sammen med forvaltningens kerneopgaver. Endvidere fastholdes beslutningen om, at implementere anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mad og måltider og Mental sundhed. Anbefalingerne skal implementeres i alle relevante dele af kommunens virke. I 2017 viste Aalborg Kommunes midtvejsstatus for implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på grundniveau inden for forebyggelsespakkerne Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mad og måltider og Mental sundhed, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen langt overvejende var i gang med at implementere, havde implementeret eller var ved at forberede implementering af indsatser i henhold til anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen udkom imidlertid i 2018 med reviderede forebyggelsespakker og anbefalinger på baggrund af nyeste viden. Målet i den kommende politikperiode er derfor at implementere nye anbefalinger i de fem forebyggelsespakker samt stadigt gældende anbefalinger på grundniveau, som ikke i den forgangne politikperiode blev fuldt implementeret. Pejlemærkerne i Sundhedspolitikken: Sunde rammer Sunde rammer handler om indretning og tilgængelighed af det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge imod eksempelvis tobaksrøg og alkohol. Lighed i sundhed Social ulighed i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Møde den kl Side 23 af 453

7 Mental sundhed Et stigende antal borgere oplever stress og mistrivsel. Derfor styrker vi indsatserne for borgere med dårlig mental sundhed og for borgere, der er i risiko for at udvikle dårlig mental sundhed. Sundhed i fællesskab Aalborg Kommune understøtte lokalsamfund i bl.a. at indgå samarbejder og etablere fællesskaber mellem lokale aktører og interessenter med henblik på, at borgere med behov for og ønske om en forebyggende og sundhedsfremmende indsats kan indgå i disse fællesskaber. Fortsættelse af de fire pejlemærker blev godkendt af Sundheds- og Kulturudvalget d 9. maj Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder det særligt positivt og vigtigt, at det i udkast til sundhedspolitik for perioden fremhæves, at omsætningen af sundhedspolitikken skal tage udgangspunkt i bedste faglige anbefalinger på området, dvs. at der er dokumentation for, at de valgte indsatser virker sundhedsfremmende og forebyggende. Endvidere finder Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen det positivt, at det betones, at indsatserne skal indgå i og relatere sig til kerneopgaverne. Dette er med til sikre parallel forløb undgås ligesom det skaber bedre sammenhæng og helhed for borgerne. Begge elementer er tilstræbt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens forslag til handleplan i relation til omsætning af Sundhedspolitikken Møde den kl Side 34 af 453

8 Bilag: Høringsbrev - Aalborg Kommunes Sundhedspolitik pdf Høringsudkast Aalborg Kommunes Sundhedspolitik pdf Møde den kl Side 45 af 453

9 Punkt 3. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at og Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan med tilhørende indsatsbeskrivelser i relation til Aalborg Kommunes Sundhedspolitik Beskæftigelsesudvalget behandler ligeledes indstillingen på møde den Beslutning: Godkendt. Udvalget drøftede bekymringen over den mistrivsel, der er blandt mange unge og peger på, at der holdes et byrådstemamøde herom i foråret, hvorunder forskningsresultater også indgår. I foråret nedsættes også det nye 17, stk. 4-udvalg. Rapporten "Problematisk skolefravær og skolevægring". Årsager og behandling fra Metodecentret vedhæftes referatet. Møde den kl Side 16 af 53

10 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har under den nuværende sundhedspolitik gennemført en række indsatser rettet mod opfyldelse af de fire politiske pejlemærker og Sundhedsstyrelsens forebyggelsesanbefalinger. Det styrkede fokus på forebyggelse i den forrige periode betyder bl.a. at Aalborg Kommune i dag tilbyder forældrekursus til førstegangsforældre Hånd om barnet og at der i tilbud under Børne og Familieafdelingen arbejdes med udgangspunkt i Børne- og Familieafdelingens mad og måltidspolitik Det fælles grundlag for mad og måltider. Et andet eksempel er den korte opsporende samtale om alkohol-vaner, som er blevet implementeret i Jobcenteret. Den nye handleplan for perioden beskriver nye tiltag eller forstærkede tiltag i relation til kerneopgaver i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, som har betydning for borgernes sundhed. Ikke mindst målet om at fremme lighed i sundhed: at børn får en tryg start på livet, at unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse og at borgere uden for arbejdsmarkedet kommer ind på arbejdsmarkedet. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen vil ud over de afdelingsspecifikke indsatser have fokus på det tværgående samarbejde på områder, hvor det kan være relevant at etablere et samarbejde eller iværksætte parallelle forløb mellem afdelinger eller indenfor egen afdeling. I det følgende beskrives kort valg af styrkede indsatser i henholdsvis Børne- og Familieafdelingen, Socialafdelingen og Job- og Ydelsesafdelingen. Børne- og Familieafdelingen: Børne- og familieafdelingen har qua dagtilbudsområdet kontakt med langt de fleste børn i alderen 0-6 år og deres forældre i kommunen. Dertil kommer kontakten med de børn og unge, som benytter sig af fritidscentrene og ungetilbud samt specialiserede tilbud til børn og unge. Børne- og Familieafdelingen omfatter endvidere Træning for 0-6 årige og Tandpleje. Endelig har afdelingen også en række tilbud målrettet udsatte voksne, blandt andet Bo og Gadeteam, Voksenbøgen og forsorgstilbud. Trods indsatser i den forgange politikperiode, viser sundhedsprofildata at der fortsat på børn og unge området er væsentlige sundhedsudfordringer - Hvert fjerde barn i Aalborg har ikke alderssvarende motorik ved indskoling (Data fra Aalborg Sundhedspleje, 2018) - Kun 77% af børnehavebørnene bevæger sig dagligt eller næsten dagligt i en grad, så de bliver svedige eller forpustede. Andelen falder i 5 klasse til 66% og 55% i 8 klasse. 10% kan betegnes som decideret inaktive. (Sundhedsprofil for børn og unge Aalborg Kommune 2017) % er overvægtige ved indskoling (data fra Aalborg Sundhedspleje) og andelen af overvægtige er støt stigende ved udskoling fra 14,5% for årgang 1997 til 19,5% for årgang 2002 (Sundhedsstyrelsen) - De fleste børn og unge trives, men mellem 4-6 % i 5 klasse og 8 klasse føler sig ensomme og isoleret fra andre og en tilsvarende andel føler sig mobbet. I 8. klasse svarer næsten halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene, at de indimellem føler sig isoleret fra andre, og lige så mange svarer, at de ofte eller en gang imellem savner nogle at være sammen med. Blandt pigerne giver hver tredje i både 5. og 8. klasse udtryk for, at de af og til føler sig ensomme. Hos de unge kvinder (16-24år) ses stigning i dårligt mental helbred og stress de unge mænd får det også værre (Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017) - Stigning i rygere blandt kvinder under 45 år og mænd under 35 år dvs. i forældrealdersgruppen (Sundhedsprofilen Aalborg kommune, 2017) samt stigning i unge mænd (16-24år), der ryger og en svag stigning hos kvinder (Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017) For gruppen af voksne udsatte gælder det, at sundhedstilstanden på samtlige KRAM faktorer er dårlig (SUSY Udsat 2017, Institut for Folkesundhed) På baggrund af udfordringsbilledet og de reviderede anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker foreslår Børne- og Familieafdelingen, at følgende indsatser iværksættes: - Styrket indsats ift. fysisk aktivitet og motorik (Indsatsplaner nr. 1-6) Møde den kl Side 27 af 53

11 - Forebyggelse af overvægt (Indsatsplaner nr. 7 og 8) - Styrket indsats ift. mental sundhed (Indsatsplaner nr ) - Styrket indsats ift. tobak og alkohol (Indsatsplaner nr ) Socialafdelingen: Socialafdelingens familiegrupper har kontakt til børn, unge og forældre, som i forskellig grad er udsatte. Der er tale om familier, der tilbydes støtteindsatser i hjemmet, men der er også tale om så udsatte familier, at barnet bliver anbragt hos en plejefamilie eller et opholdssted. Familierne er ofte meget belastede socialt og/eller psykisk. Derfor kan det være vanskeligt også at sætte decideret fokus på sundhed hos disse familier, fordi de har andre problematikker som først og fremmest skal løses. Men derfor er det alligevel vigtigt, at Socialafdelingen er med til at have fokus på familiernes sundhed, ikke mindst fordi, der er klare indikatorer på, at udsatte har dårligere sundhedstilstand, end den øvrige befolkning. En bedre sundhedsmæssig tilstand kan også være med til at afhjælpe sociale problemer. Socialafdelingen har udarbejdet to handleplaner, som skal være medvirkende til, at udsatte børn og forældre oplever en bedre sundhed. Fokus i den ene handleplan er mental sundhed, mens den anden har fokus på KRAM faktorer for forældre og plejeforældre. Socialafdelingen foreslår følgende handleplaner iværksættes: - Styrket fokus på forældres (og plejeforældres) sundhed (Indsatsplan nr.14) - Styrket indsats for børn der er ramt af angst (Indsatsplan nr. 26) Job- og Ydelsesafdelingen: Jobcentrene har kontakt med voksne uden for arbejdsmarkedet og sygemeldte fra en arbejdsplads. Endvidere er der kontakt med unge, der ikke har gennemført uddannelse og er uden for arbejdsmarkedet. Der kan være risiko for, at disse borgere permanent mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sundhedsprofilen viser, at borgere uden for arbejdsmarkedet i højere grad har sundhedsmæssige udfordringer end den øvrige befolkning. Sundhed og beskæftigelse spiller sammen og det giver derfor god mening at se på sundhed og beskæftigelse i sammenhæng. Hvis borgerens sundhedstilstand bliver bedre er der mulighed for, at borgerens chance for at opnå tilknytning og forblive på arbejdsmarkedet bedres. Samtidig kan det at være i beskæftigelse have en positiv påvirkning på borgerens sundhed herunder særligt den mentale sundhed. Job- og Ydelsesafdelingen har derfor med baggrund i de 4 pejlemærker, det aktuelle udfordringsbillede og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker valgt indsatser, som kan understøtte, at borgerne bevarer eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Der vil i særlig grad være fokus på etablering af parallelle forløb, hvor et job- eller uddannelsesrettet forløb kombineres med et sundhedsforløb. Job-og Ydelsesafdelingen har valgt følgende indsatsområder: - Mental Sundhed (Indsatsplan nr. 27) - Alkohol (Indsatsplan nr. 13) - Fysisk aktivitet (bilag Indsatsplan nr. 15) - Tobak (Indsatsplan nr. 9) - Styrket samarbejde mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet -Fælles indsats med Sundhedsog Kulturforvaltningen (Indsatsplan nr. 16) Job- og Ydelsesafdelingen og Sundheds- og Kulturforvaltningen har med ønske om tværfagligt samarbejde, nedsat en Sundhedsstrategisk Styregruppe. Formålet med styregruppen er, løbende at følge op på fremskudte sundhedsindsatser i Job- og Ydelsesafdelingen, udvikle det strategiske samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet samt følge op på de sundhedsrettede tilbud herunder om de stemmer overens med behovene på beskæftigelsesområdet. Møde den kl Side 38 af 53

12 Der vil i politikperioden blive lavet en midtvejsstatus af forvaltningernes handleplaner. I den forbindelse vil der kunne tilføjes evt. nye indsatser i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens handleplan. Handleplanen er således et dynamisk redskab i forhold til opfyldelse af de politiske mål i Sundhedspolitikken Møde den kl Side 49 af 53

13 Bilag: Familie-og Beskæftigelsesforvaltningens handleplan i relation til Sundhedspolitik Indsatsplaner nr Styrket indsats Fysisk aktivitet - Børne- og Familieafdelingen.docx Indsatsplaner nr Forebygge overvægt - Børne - og Familieafdelingen.docx Indsatsplan nr. 9, tobak- henvisning til rygestop, Job- og Ydelsesafdelingen Indsatsplaner nr Styrket indsats Alkohol og Tobak - Børne- og Familie afdelingen.docx Indsatsplan nr. 13, alkohol - den korte opsporende samtale- Job-og Ydelsesafdelingen Indsatsplan nr Sundhedsfremme for forældre - Socialafdelingen Indsatsplan nr. 15, fysisk aktivitet - parallel forløb, Job- og Ydelsesafdelingen Indsatsplan nr. 16, Styrket samarbejde med Sundheds-og Kulturforvaltningen, Job- og Ydelsesafdelingen Indsatsplaner nr Styrke mental sundhed - Børne - og Familieafdelingen.docx Indsatsplan nr Indsats mod angst - Socialafdelingen Indsatsplan nr. 27, Styrke mental sundhed, Job- og Ydelsesafdelingen Skolevaegring_litteraturstudie_final.pdf Møde den kl Side 510 af af 553

14 Punkt 4. Godkendelse af omstillingsplan på voksenservicelovsområdet 2018/ Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender at sagsbeskrivelsen udgør forslag til omstillinger på voksenservicelovsområdet 2018/2019, som vil være Socialafdelingens opstart på omsætning af strategien Nye Fælles Veje Beslutning: Godkendt. Høringssvar fra AMU Socialafdeling var forud mødet mailet til og vedhæftes referatet. Møde den kl Side 11 af af 853

15 Sagsbeskrivelse Socialafdelingen har løbende siden 2015 udarbejdet handleplaner til imødegåelse af udgiftspresset på servicelovens voksenområde. Handleplanerne er løbende behandlet i : Handlingsplan for imødegåelse af udgiftspresset på Servicelovens voksenområde Godkendelse af status og handleplan på Servicelovens voksenområde Orientering om status på Servicelovens voksenbestemmelser Budgetbrikker Herudover har der i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen været drøftelser i Byrådet: august 2017/18 Budgetdrøftelser på voksenservicelovsområdet januar 2018 Temadrøftelse som optakt til Strategien Nye Fælles Veje Forvaltningerne beskrev baggrunden for de økonomiske udfordringer, der fortsat og i stigende grad må konstateres at være på det specialiserede voksenområde og de muligheder, der foreligger til fortsat omstilling på området i såvel Ældre- og Handicapforvaltningen som i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Udfordringerne på området adresseres i 2019 ligeledes i en kommunedækkende arbejdsgruppe, der drøfter demografimodeller. Der er tale om en massiv udfordring gennem årerne, som er genkendelig med udviklingen på landsplan. Med denne sagsbeskrivelse foreslås omstillinger på fire centrale områder, som skal ses i tæt sammenhæng med Strategien Nye Fælles Veje og omstillinger i andre dele af forvaltningen og på tværs af forvaltninger. Ændret adgang til voksenservicelovs området Ændret serviceniveau med øget fokus på effektvurdering Styrket myndighedsbehandling Ændrede leverandører samt ydelser og indsatser I 2018 udgør budgettet på området 99,2 mio. kr. Det forventede regnskab viser p.t. et merforbrug på 13 mio. kr. for Der blev i forbindelse med budget bevilget en ekstrabevilling til området på 14 mio. kr. årligt. Imidlertid er presset på området voldsomt pga. stor efterspørgsel på bostøtte og botilbud og det vurderes, at det på trods af den ekstra bevilling ved budget er nødvendigt at finde effektfulde virkemidler til at imødegå presset på den helt korte bane, hvilket er grundlaget for forslagene i dette notat. Nedenfor beskrives de 4 centrale forslag nærmere. Forslagene er til dels muliggjort som følge af revisionen af Servicelovens voksenbestemmelser pr samt tilførslen af ressourcer svarende til yderligere 3 rådgivere til voksenservicelovsområdet som følge af budget , men kræver også yderligere beslutninger. Revisionen af Serviceloven har haft til hensigt at understøtte, at lovens voksenbestemmelser i højere grad understøtter en tidlig, helhedsorienteret og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Formålsbestemmelsen er ændret således, at der er kommet øget vægt på rehabilitering og inklusion i samfundet. Revisionen af Serviceloven understøttes på relevante områder også af Aalborg Kommunes strategi Nye Fælles Veje. Sagsbeskrivelsen er således også en opstart på Socialafdelingens omsætning af Nye Fælles Veje. Endelig skal beskrivelsen af de 4 forslag nedenfor også ses som en videreudvikling af voksenservicelovsområdet efter organisationsændringen pr , hvor servicelovsområdet blev samlet i ét afsnit - Specialgruppen. Møde den kl Side 212 af af 853

16 Kort status på omorganiseringen på servicelovsområdet blev servicelovens børneområde samlet med servicelovens voksenområde under samme ledelse i Specialgruppen. Servicelovsopgaven på voksenområdet var tidligere fordelt på tre afsnit, Vurderingen var, at omorganiseringen ville bidrage til et tættere og mere målrettet tværfagligt arbejde, da opgaven blev placeret ved væsentlig færre medarbejdere, som kun skulle arbejde med Serviceloven og ikke også med bevillinger af ydelser. Samtidig var forventningen også, at der ville opnås en større sammenhæng og et tættere samspil mellem servicelovens børne- og voksenområde, hvilket især ville være til gavn for borgernes overgang fra børneområdet til voksenområdet ved det 18. år. Endeligt var konstateringen også, at voksenservicelovsområdet var under voldsomt pres, hvorfor en samling af området i nær tilknytning til servicelovens børneområde kan være fordelagtig. Samlet var vurderingen, at en organisatorisk samling af opgaveløsningen vil føre til et mere specialiseret fokus, som vil øge fagligheden og økonomiske styring af området. Det er også forvaltningens vurdering, at der med organisationsændringen er skabt rammerne for en større sammenhæng mellem børne- og voksenområdet samtidig med, at fagligheden og koordineringen i sagen i dialog med borgeren muliggøres, når medarbejderne kan fokusere på den socialfaglige indsats. Der har været et stort sagspres blandt rådgiverne og behov for opdyrkning af nye kompetencer i overgangsåret, men med tilførslen af de ekstra rådgivere er forventningen, at målet med organisationsændringen nås. 1) Ændret adgang til voksenservicelovsområdet herunder fremskudt vejledning og rådgivning Understøtter primært temaerne Styrket udviklingstænkning og Tidlig indsats i Nye Fælles Veje Formålet med den ændrede organisering af visitationen til voksenservicelovsområdet er at møde borgerne tidligst muligt, og dermed forebygge, at borgerne får behov for mere indgribende og udgiftstunge indsatser. Fremskudt vejledning og rådgivning Der ønskes etableret en fremskudt indgang med vejledning og rådgivning til voksenområdet. Der kan i dag gå nogen tid fra borgeren henvender sig første gang til den første samtale med en myndighedssagsbehandler fra voksensocialområdet. Efterfølgende skal der laves udredning, indstilling og endelig bevilling. Efter dette følger typisk en kortere periode med praktisk planlægning før den egentlige støtte til borgeren kan igangsættes. Ved den ændrede organisering med fremskudt vejledning og rådgivning, som følge af mulighederne i Servicelovens 10 og 12, lettes borgernes adgang til hurtig afklaring og evt. støtte. Omvendt vil borgere, der ikke er i målgruppe for støtte til voksenservicelovsområdet, få en hurtig afklaring og eventuel henvises til andre muligheder for støtte, hvilket kunne være et samspil mellem tilbud i almenområdet, frivilligområdet eller indsatser i Jobcentret. Det vil sige en tidligt helhedsorientret og sammenhængende vejledning af den enkelte borger. Ved støtte efter SEL 10 tilbydes der max 1-2 afklarende samtaler ift. det videre forløb. Alternativ et vejledningsforløb med henvisning til flere timer/max. 5 t. Det vurderes, at den fremskudte vejledning og rådgivning på sigt vil reducere udgifterne til voksenservicelovsområdet, da flere borgere sikres en hurtigere afklaring af rette hjælp og støtte. Imidlertid forventes det også, at en vis tidsmæssig indkøringsperiode vil pågå, da samkøring af fælles mindset mellem bostøtte og myndighed og på tværs af myndighed vil være nødvendig. Dette kan også anvendes som baggrund for det i fase 2 beskrevne ændrede serviceniveau med øget fokus på effektvurdering. Individuel støtte eller gruppeforløb Borgere, der vurderes at have støttebehov, der rækker ud over råd- og vejledningsforløbet (SEL 10 og 12), vil administrativ hurtigst muligt blive videresendt til kortvarig individuel støtte eller gruppeforløb efter SEL 82 eller sendt til VUM-udredning (voksenudredning). Møde den kl Side 313 af af 853

17 Behov for mere omfattende udredning forinden bevilling VUM-udredningen vil være aktuel, såfremt der er tale om mere omfattende problemstillinger. Efter VUMudredningen vil borgeren igen på baggrund af den faglige og administrative mest enkle sagsgang blive visiteret til bostøtte eller botilbud. Det forventes, at Servicelovens muligheder for pr at iværksætte kortvarig individuel støtte eller gruppeforløb efter SEL 82 vil reducere udgifterne til bostøtte efter SEL 85 og dermed de samlede udgifter på området, da støtten efter SEL 82 maksimalt kan vare op til 6 måneder, og vurderes at være tilstrækkelig støtte for at etablere en positiv udvikling for borgerne. Støtten kan etableres i et tæt samarbejde med frivillige foreninger, lokalsamfundet (sports- og interessefællesskaber) og uvisiterede væresteder. Den ændrede adgang og organisering træder i kraft løbende og vil være fuldt integreret pr Som på børne- og ungeområdet kan forståelsen af organiseringen og indsatserne på området illustreres som en indsatstrappe, der giver mulighed for at hjælpe borgeren på vej ift. Servicelovens intentioner. Vurderingen af indsatser efter Servicelovens voksenbestemmelser skal naturligvis ses i sammenhæng med andre tidlige og evt. parallelle indsatser i almenområdet og indsatser i henhold til Jobcentrets lovgivning. Figur 2: Socialpædagogisk indsatstrappe på voksenområdet efter Servicelovens bestemmelser Generelle forebygg ende tiltag uden visitation Forebyggende tiltag med visitation SEL 82a og 82d Hjemmebaserede indsatser SEL 82b Hjemmebaserede indsatser SEL 85 Midlertidi g botilbud SEL 107 Varig eller længerev arende bo-tilbud SEL 105/85 og 108 Tidlige indsatser i almen området, eks. Uddannelsesvejledere mv. på de konkrete uddannelsesinstitutioner, åbne rådgivningstilbud, frivillige tilbud 2) Ændret serviceniveau med øget fokus på effektvurdering Understøtter primært tema Styrket udviklingstænkning og Styrket målsætning og opfølgning i Nye Fælles Veje Den ændrede adgang til voksenservicelovsområdet forudsætter også, at der hurtigst muligt skal igangsættes en proces med redefinering af serviceniveauerne for åben fremskudt rådgivning, vejledningsforløb, kortvarig støtte og endelig bostøtte. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen igangsætter snarest en proces med beskrivelse af området. Specialgruppens voksenteam vil udarbejde serviceniveauer på området. Serviceniveauerne skal omfatte: Målgruppedefinition Lovgrundlag Formål med indsatsen Indhold Visitation Igangsætning, opfølgning og afslutning Kvalitetsmål og klageadgang Møde den kl Side 414 af af 853

18 Beskrivelserne skal have en klar sammenhæng til Strategien Nye Fælles Veje. Det betyder også, at Socialafdelingen vil styrke opfølgninger på de mål, der er opstillet for de konkrete indsatser. På denne vis efterlever Socialafdelingen også i videst muligt omfang ambitionerne i Nye Fælles Veje. Det forventes, at serviceniveauerne kan fremsendes til til 1. behandling i løbet af 1. kvartal Serviceniveauerne vil efter endelig godkendelse være en væsentlig del af forvaltningens administrationsgrundlag på voksenservicelovsområdet. 3) Styrket myndighedsbehandling Understøtter alle 4 temaer Styrket udviklingstænkning, Tidlig indsats, Styrket målsætning og opfølgning og Sammenhægende indsatser i Nye Fælles Veje Med tilførslen af flere rådgiverressourcer forventes det, at kvaliteten i sagsbehandlingen og inddragelsen af borgere og netværk i sagsarbejdet kan forbedres. Det vurderes, at en hyppigere opfølgning i udvalgte sager, struktureret gennemgang på udvalgte sagsområder, udvikling af metoder og faglig opkvalificering af medarbejdere kan medføre positive effekter på den faglige kvalitet, borgernes tilfredshed og samtidig have en op bremsende effekt på udgiftsudviklingen. Bostøtte og botilbud I forhold til de tungeste bostøtte bevillinger, med et støttebehov på over 7 timer/ ugen, vil der med flere rådgiverressourcer blive prioriteret en øget indsats i forhold til hyppig opfølgning, og et øget samarbejde med øvrige forvaltninger med henblik på, at borgeren bliver afklaret f.eks. i sit ressourceforløb. Det vurderes fortsat relevant med hyppig opfølgning på botilbudssager i de koordinerende forløb mellem Jobcentret og Specialgruppen, som allerede i 2017 og 18 har fungeret tilfredsstillende. Hyppig opfølgning fordrer en koordinerende sagsbehandler, der som tovholder koordinerer forløbet ud fra de aftalte mål i handleplanen. Det estimeres, at der ved fortsat fokus på området, en koordineret indsats i forhold til relevante tilbud for borger, og et forsat flow i sagerne med henblik på at sikre progression og udvikling for borgeren kan ske yderligere optimering af indsatserne. Faglig opkvalificering/ kompetenceudvikling Lovgivningen på området forudsætter, at rådgiverne er i konstant udvikling og er i stand til at understøtte den nyeste tænkning i forhold til metoder og tilgange. For at kunne levere kvalitet i sagsbehandlingen er der løbende behov for kompetenceudvikling. I den forbindelse er der i eget regi igangsat undervisning i lovgivning med henblik på at opdatere og sikre, at krav i lovgivning, samt den relevante faglighed implementeres og overholdes i daglig drift. Herudover er der på tværs af lovområdet igangsat en undervisning i VUM (voksenudredningsmetoden) med henblik på at ensarte serviceniveauet og højne kvaliteten og effektiviteten i sagsarbejdet. Der kan også være behov for undervisning i nye tilgange på tværs af afdelinger, forvaltninger og psykiatrien i Region Nordjylland om ny viden i forhold til borgere med psykiske lidelser. 4) Ændret leverandører samt ydelser og indsatser Understøtter primært tema Styrket udviklingstænkning og Sammenhængende indsatser i Nye Fælles Veje I Nye Fælles Veje anføres, at Aalborg Kommune vil sikre trygge og overskuelige overgange mellem livsfaser, bl.a. ved at planlægge og informere i god tid, og samarbejde med relevante aktører om de gode overgange. Det betyder også, at rette indsatser skal være tilgængelige for borgerne. At det er muligt for borgerne at gå ned ad indsatstrappen, fordi Aalborg Kommune er i stand til at tilbyde de rigtige og fleksible indsatser. En nødvendig forudsætning i arbejdet med at reducere omkostningerne til voksenservicelovsområdet. Møde den kl Side 515 af af 853

19 Samtidig er det helt afgørende, at støtten og indsatserne bliver tilrettelagt med fokus på udviklingstænkning. Aalborg Kommune ønsker som en del af strategien, at udvikle støtte og indsatser gennem øget borgerinddragelse, der giver mening for den enkelte. På denne måde kan forvaltningen bedre understøtte borgernes motivation og udvikling til mestring af eget liv. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil naturligvis som evt. inspiration og sammenhæng til dette arbejde samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen ift. deres videre omsætning af designplan Formålet med planen er at sikre, at indsatserne til stadighed foregår inden for handicapsektorens økonomiske ramme. Fremfor at gennemføre servicereduktioner, skal der i arbejdet med designplanen iværksættes tiltag, som skal medvirke til at fremme den enkelte borgers trivsel og mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Et væsentligt element i dette arbejde er, hvorvidt de nuværende snitflader i opgavefordelingen mellem forvaltningerne på det specialiserede område i Aalborg Kommune er hensigtsmæssige. Herudover skal der ses på nydesign af botilbud, dagtilbud og bostøtteområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen. Forvaltningen vil derfor som det sidste tema og i samarbejde med relevante aktører gennemse de konkrete indsatser der i dag tilbydes borgerne. Der ønskes et servicetjek på området for at sikre, at der er tale om velkoordinerede og sammenhængende indsatser med afsæt i borgernes samlede livssituation, samt at der er tale om de faglige og økonomiske mest driftsoptimale løsninger, eller hvorvidt andre ydelser og leverandører bør foretrækkes. Det betyder også, at det vil blive vurderet, hvorvidt forvaltningens eget bostøttekorps med fordel kan udvides med henblik på at løfte flere sager. Arbejdet forventes igangsat efter afslutning af forslag 1, 2 og 3 og forventeligt med afslutning i 2. kvartal Forventede mål som følge af omstillingsplanens 4 fagområder Som det blev nævnt indledningsvist er det helt afgørende, at der, på trods af den ekstra bevilling ved budget , findes effektfulde virkemidler på den helt korte bane. Omstillingsplanen vurderes derfor først og fremmest at have succes, såfremt der de kommende år ikke sker overskridelser af budgettet til voksenservicelovsområdet. Det vurderes dog samtidig, at en væsentlig konsekvens af dette vil være et ændret serviceniveau med fokus på den reviderede servicelovs formålsbestemmelse. Det betyder også, at nogle borgere vil komme til at opleve en reduktion i serviceniveauet og andre vil opleve ændrede tilgange, der bidrager positivt til deres rehabilitering. Den økonomiske udfordring i forvaltningen er, i lighed med udviklingen på landsplan, stor begrundet i, at unge/voksne borgerne udviser et stærkt tiltagende behov for socialfaglig støtte. Dette er en generel samfundsudvikling, som forvaltningen/aalborg Kommune ikke alene er herre over. Det betyder også, at omlægningen vil kræve en længere periode end blot årerne 2018/2019 og som en forudsætning kræve, at andre afdelinger og forvaltningen ligeledes får succes med deres forventede omstillinger på området. Drøftelserne og beslutninger herom vil blandt andet skulle koordineres i det kommende 17, stk. 4 udvalg. Socialafdelingen vurderer imidlertid, at ovenstående 4 områder er afgørende skridt på vej i den nødvendige omstilling af området. Forvaltningen vil derfor også fortsat følge området tæt de kommende år. Vedlagte bilag angiver baseline for forvaltningens måltal på området. Forvaltningen vil ultimo 2019 udarbejde første korte status på området, men vil naturligvis løbende lave den obligatoriske budgetopfølgning. Tidsplan FL AMU-SA FSU Møde den kl Side 616 af af 853

20 Socialafdelingen afholder møde i AMU-SA den 10. december 2018, hvor indstillingen sættes på dagsordenen. Socialafdelingen medbringer således bemærkningerne fra mødet i AMU-SA til brug for s behandling af punktet den Møde den kl Side 717 af af 853

21 Bilag: Bilag 1 - baseline for omstillingsplan på voksenservicelovsområdet Omstillingsplan høring Møde den kl Side 818 af af 853

22 Punkt 6. Drøftelse af høring vedrørende Erhvervsstrategi Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til og Beskæftigelsesudvalgets drøftelse høring vedrørende udkast til erhvervsstrategi Beskæftigelsesudvalget behandler ligeledes indstillingen på møde den Beslutning: Drøftet og anbefalet. Møde den kl Side 19 af af 353

23 Sagsbeskrivelse Aalborg Erhvervsråd har udarbejdet et nyt udkast til erhvervsstrategi, der skal fungere som kommunens politik på erhvervsområdet og som prioriteringsværktøj for Erhvervsrådet i årene Udkastet er nu sendt i høring, og som bilag er vedlagt dels sagsbeskrivelse fra Business Aalborg og dels udkast til erhvervsstrategi Der er i erhvervsstrategien et særskilt fokus på jobskabelse, og der er opstillet et mål om at der i 2030 skal være flere jobs i Aalborg Kommune. Desuden er der fokus på at styrke samarbejdet mellem de relevante parter og arbejde med kompetenceløft på hele paletten fra folkeskole, ufaglærte, faglærte til de videregående uddannelser. Konkret vil der blive arbejdet med følgende indsatser: Aalborg Alliancen med fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder og nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune. Sikre flere faglærte, herunder opkvalificering af ufaglærte, og flere unge, der vælger de rigtige erhvervsuddannelser. Bygge bro mellem nyuddannede og virksomheder (særligt SMV er) gennem studiejobs, praktik, projektsamarbejde, vækstpiloter mv. Livslang læring og efter/videreuddannelse af hele arbejdsstyrken. Det fremhæves i strategien, at man vil arbejde for at styrke Jobcenter Aalborgs rolle som rekrutteringspartner. Det er Job- og Ydelsesafdelingens vurdering, at strategiens fokus på jobskabelse og udnyttelse af de kompetencer, der er i Aalborg Kommune, er positivt, og stemmer godt overens med de emner, der arbejdes med i jobcentret. Jobcenter Aalborg har et godt løbende samarbejde med Business Aalborg i forhold til disse områder, og ser frem til at dette fortsætter i de kommende år. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bemærker, at det er vigtigt, at erhvervsstrategien har fokus på hele Aalborg Kommune, og ikke kun fokuserer på Aalborg som by. Man kan således godt få det indtryk, at erhvervsstrategiens hovedfokus er på byen Aalborg frem for hele Aalborg Kommune. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder det vigtigt, at den positive udvikling, der lægges op til i erhvervsstrategien, kommer hele Aalborg Kommune til gode, og gør opmærksom på, at der også i områderne uden for Aalborg by er ledig arbejdskraft, som bør komme i spil i forhold til skabelsen af nye jobs. Møde den kl Side 20 af af 353

24 Bilag: Erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro' Aalborg bygger bro - Erhvervsstrategi Møde den kl Side 321 af af 353

25 Punkt 7. Orientering om socialt frikort Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, at lov om forsøg med socialt frikort træder i kraft den Beskæftigelsesudvalget orienteres ligeledes på møde den Beslutning: Til orientering. Grundtanken bag ordningen er god, men er urimelig administrativ tung. Møde den kl Side 122 af af 453

26 Sagsbeskrivelse Forvaltningen har fremrykket indstillingen til behandling i udvalgene henholdsvis til den og den frem for på møderne i januar 2019 på baggrund af anmodning fra Venstre/Anne Honoré Østergaard om at få sagen på møder i december. Den 31. maj 2018 vedtog Folketinget lov om forsøg med socialt frikort, som træder i kraft pr. 1. januar Forsøgsordningen med socialt frikort er gældende for en 2-årig periode i årene 2019 og I forbindelse med forsøgsperioden foretages der desuden en evaluering mhp. at vurdere, om ordningen skal gøres permanent. Formålet med socialt frikort er at give de mest udsatte borgere en bedre mulighed for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber. Derudover er formålet også at tilskynde virksomheder til at tage socialt ansvar ved at ansætte udsatte borgere. Det sociale frikort giver borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til kr. skattefrit årligt ved at arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv. Indtægten på det sociale frikort indgår ikke i vurderingen af retten til offentlige indkomstafhængige ydelser, herunder fx kontanthjælp, hvorfor indtægten ikke vil skulle fradrages i disse ydelser. Det er kommunerne, der skal visitere borgerne til ordningen med socialt frikort. Efter visitationen er det tanken, at borger og virksomhed aftaler og indberetter arbejdet, lønnen mv. Borger er ansat på ordinære vilkår og er jf. lov om forsøg med socialt frikort omfattet af de samme rettigheder som øvrige lønmodtagere, herunder optjening af ferie. Målgruppe Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at målgruppen for forsøget med socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer, herunder eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at knap personer på landsplan årligt vil anvende det sociale frikort. I teksten til lovforslaget fremgår bl.a: Forsøg med socialt frikort skal understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde for virksomheder i det lokale erhvervsliv, f.eks. i småjobs, og på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden at betale skat eller få fradrag i indkomstafhængige offentlige ydelser. Borgere i målgruppen vil ofte modtage enten førtidspension, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Af lov om forsøg med socialt frikort fremgår det, at der kan udstedes socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som: 1. Opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service ( 79 til 111) 2. Hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over kr. inden for det seneste år forud for tilkendegivelsen af socialt frikort 3. Opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 11 i lov om aktiv socialpolitik Jævnfør bemærkninger til lovforslagets enkeltbestemmelser er borgere med særlige sociale problemer defineret som personer, der er socialt udsatte (fx hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (fx angst eller depression). Personer med handicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitionen, med mindre de har sociale problemer. Det sociale frikort udstedes på baggrund af en ansøgning fra borgeren, og kommunens afgørelser om afslag efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Som nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal borgerne visiteres til det sociale frikort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende opfylder ovenstående tre kriterier. Det er ikke en betingelse, at vedkommende modtager en ydelse eller et tilbud. Møde den kl Side 23 af af 453

27 Idet målgruppen for socialt frikort ligeledes kan indeholde førtidspensionister, vil både Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen skulle varetage behandling af ansøgninger om socialt frikort. Der er taget kontakt til Ældre- og Handicapforvaltningen mhp. koordinering af samarbejdet ift. modtagelse af ansøgninger. Implementering af socialt frikort På baggrund af målgruppebeskrivelsen pågår der på nuværende tidspunkt en proces omkring tilrettelæggelse af arbejdsgange ifm. håndtering af ansøgninger om socialt frikort i Job- og Ydelsesafdelingen og Socialafdelingen. Det forventes, at arbejdsgangene ifm. socialt frikort er tilrettelagt inden 1. januar. Der er desuden dialog med Socialstyrelsen, som understøtter kommunerne i implementeringen af socialt frikort. Idet visitationen til det sociale frikort skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering ud fra de tre oplistede kriterier, forventes håndteringen af ansøgningerne at ske i et samarbejde mellem Ydelsescentret i Job- og Ydelsesafdelingen og Specialgruppen i Socialafdelingen. Derudover vil jobcentret få en opgave ift. vejledning om socialt frikort over for borgere og virksomheder. Vejledningsopgaven skal nærmere drøftes i Jobcentret ifm. implementeringen. Et væsentligt opmærksomhedspunkt er derfor, at arbejdsgangen vil involvere mange parter i opgaveløsningen. Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt er, at der med lovforslaget kommer en fælleskommunal ITløsning, som skal benyttes af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Virksomhederne vil således blive pålagt en ekstra opgave med indberetning af borgerens aktivitet. IT-løsningen afventes stadig. Derudover er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at afsnit V i lov om social service dækker over hjælp indeholdt i bestemmelserne fra 79 til 111. Der er således tale om en meget bred målgruppe. Der kan derfor potentielt være en større opgave forbundet med visitationen til socialt frikort, i og med at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgeren fra Specialgruppen. Det pågår overvejelser omkring løsning af denne i Socialafdelingen. Møde den kl Side 324 af af 453

28 Bilag: Bilag 1 - Brev til social- og beskæftigelsesdirektører Møde den kl Side 425 af af 453

29 Punkt 8. Orientering om omsætning budgetbeslutning om etablering af tilsynsenhed Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering omsætningsplan for budgetbeslutning om etablering af ny stabsenhed i Børne- og Familieafdelingen Tilsyn og Privat Pasning. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 126 af af 553

30 Sagsbeskrivelse I budget 2019 blev der besluttet etablering af et nyt afsnit vedr. tilsyn og privat pasning. I høringssvar fra FMU s behandling af Modernisering- og effektiviseringskataloget den 14. maj 2018 udtrykkes der opbakning til etableringen af et sådan afsnit Tilsyn og Privat Pasning. I nærværende indstilling følger en uddybende beskrivelse af hvorledes beslutningen planlægges omsat ift. opgaver, formål, organisering m.v. Opgaver i Tilsyn og Privat Pasning: Formaliseret/pædagogisk tilsyn i tilbud omfattet af dagtilbudsloven (dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud). Herunder godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger og institutioner. Det eksterne socialfaglige tilsyn i tilbud til borgere med særlige behov vedr. tilbud i Børne- og Familieafdelingen og Socialafdelingen. Herunder samarbejdet med Socialtilsyn Nord og ekstern leverandør BDO. Magtanvendelsesområdet for tilbud til borgere med særlige behov Hygiejneindsatsen og tilsyn med medicinhåndtering. Herunder samarbejdet med Region Nordjylland (hygiejnesygeplejersken) og Styrelsen for patientsikkerhed om det risikobaserede tilsyn. Intern audit på arbejdsmiljøområdet for hele Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen I den nuværende organisering er ovenstående opgaver placeret flere steder i Børne- og Familieafdelingen og med hver sit administrationsgrundlag og koncept for tilsyn/audit. Dagpleje: Opgaven er placeret i Dagplejen. Tilsynet i den kommunale dagpleje føres af teamledere og dagplejepædagoger. Private pasningsordninger: Opgaven er placeret i Dagplejen. Tilsynet med de private pasningsordninger føres af pædagoger, der er organiseret i et selvstændigt team i Dagplejen. I store private pasningsordninger, der er godkendt som erhverv i en institutionslignende form, suppleres tilsynet af et eksternt tilsyn fra BDO. Vuggestuer og børnehaver: Opgaven er placeret i de to Børne- og Familieområder i et samarbejde med Udviklingsafsnit for Børn og Unge. Tilsynet føres af dagtilbudslederne ift. egne institutioner i dagtilbuddet, de selvejende institutioner og de private institutioner. Der er selvstændigt administrationsgrundlag og tilsynskoncept for private institutioner. Konsulent fra Udviklingsafsnittet deltager i enkelte tilsyn i de kommunale institutioner. Fritidscentrene, Stedet i Vejgaard, Skuret i Nr. Sundby samt Midtbysjakket: Opgaven er placeret i Center for Tværfaglig Forebyggelse. Tilsynet føres af Centerlederen. Det eksterne tilsyn i tilbud til borgere med særlige behov, magtanvendelse, hygiejneindsatsen og medicinhåndtering: Opgaverne tilknyttet det eksterne tilsyn er placeret ved konsulent i Børne- og Familiesekretariatet. Tilsynet føres henholdsvis af Socialtilsyn Nord, BDO, Region Nordjylland v. hygiejnesygeplejersken og Styrelsen for patientsikkerhed. Intern Audit på arbejdsmiljøområdet: Opgaven er placeret i Børne- og Familiesekretariatet og varetages ift. alle afdelinger i forvaltningen. Audit føres af konsulent i sekretariatet. Formål Formålet med et centralt afsnit for tilsyn og privat pasning er at: Styrke tilsynsfagligheden og samle viden om anvendt praksis på tilsynsområdet. Sikre fremmedblik og uvildighed i tilsynene. Sikre organisatorisk adskillelse ml. driftsansvar og godkendelse og tilsyn. Herunder også klar organisatorisk adskillelse mellem kommunale og private tilbud. Sikre ensartethed og systematik i afvikling af og i opfølgningen på tilsyn. Skabe sammenhæng mellem/integrere formaliseret/pædagogisk tilsyn og intern audit Gennemføre lovpligtige tilsyn og audit med fokus på læring og kvalitetsudvikling i det enkelte tilbud samt på tværs. Møde den kl Side 27 af af 553

31 Opnå et datagrundlag, der understøtter muligheden for at anvende resultater og tendenser fra tilsynene til læring, igangsætning af fælles udviklingstiltag og langsigtede strategier for forandringer inden for dagplejen, institutionerne og fritidscentrene. Organisering Leder for privat pasning og nuværende stedfortræder i Dagplejen overflyttes og bliver leder for det nye afsnit. Tilsyn og Privat Pasning organiseres som en stabsenhed med reference til afdelingschefen. Dette for at sikre løbende dialog og skabe tæt sammenhæng til strategi, udvikling og drift. En tæt gensidig dialog mellem drift og tilsyn om aktuelle forhold, udviklingspunkter, kvalitetstiltag, særlige fokusområdet m.v. er væsentlig for den merværdi, stabsenhed skal kunne tilføre kvalitetsudviklingen af det enkelte tilbud og på tværs. En organisatorisk placering som stabsenhed vil også være et signal om, at formål og opgaver i Tilsyn og Privat Pasning prioriteres i den strategiske udviklingen af hele børne- og familieområdet. Ved etablering af Tilsyn og Privat Pasning vil der være byg- og arbejdsmiljøopgaver, der aktuelt løftes af auditkonsulenten, som skal forblive i Børne- og Familiesekretariatet. For at være stringent ift. stabsenhedens formål om organisatorisk adskillelse af tilsynsopgaver, vil alle opgaver, der relaterer sig direkte til audit, flyttes over i stabsenheden, imens øvrige byg- og arbejdsmiljøopgaver forbliver i Børne- og Familiesekretariatet. Men mhp. at sikre videndeling og videreudvikling af arbejdsmiljøindsatsen er det væsentligt, at der etableres relevante samarbejdsrum mellem stabsenheden og sekretariaterne. De arbejdsmiljøopgaver, der forbliver i Børne- og Familiesekretariatet, vil ikke umiddelbart kunne løses med de nuværende ressourcer. Der skal ske en afklaring af den fremtidige opgaveløsning i Børne- og Familiesekretariatet. Det gælder bl.a. ift. råd og vejledning samt uddannelsesaktiviteter. Dette skal også ses i lyset af, at der over en længere periode er sket en stigning i opgaverne omkring forebyggelse og opfølgning på påbud fra Arbejdstilsynet ift. det bygningsmæssige og det fysiske arbejdsmiljø. Det gælder fx ift. ventilation og støj samt andre indeklimaproblematikker og bygningsmæssige ændringer. Administrationsgrundlag og tilsynsmodeller Der skal udarbejdes en tydelig beskrivelse af kerneopgaven og et administrationsgrundlag for Tilsyn og Privat Pasning. Udviklings- og læringsaspektet i tilsyn og audit skal være i fokus, og tillidsskabende dialog skal være et afgørende element i tilgangen til opgaven. Ligeledes skal der udarbejdes tilsynsmodeller, som er retningsgivende ift. kvalitetsforventningerne i de forskellige tilbudstyper. Tilsynsmodellerne skal fungere som et centralt dialogværktøj, der samtidig bidrager til systematik og ensartethed i tilsynene. For de private børnepassere og private institutioner skal der ligeledes være godkendelsesmateriale, der matcher kvalitetskravene i tilsynsmodellerne. Grundet forskellige lovgivningsmæssige krav til tilbudstyperne skal tilsynsmodellerne kunne differentieres og tilpasses det enkelte tilbud. Fx vil der være forskelle ml. kommunale dagplejere og private børnepassere, som skal integreres i tilsynsmodellen samtidig med, at nye krav i dagtilbudsloven om sammenlignelighed i omfang og indhold skal honoreres. Endvidere skal elementerne fra intern audit sammentænkes med tilsynsmodellerne, således tilsynet kan suppleres/udvides med disse elementer i et 3-årigt rul. Det kan afklares i den videre proces, om kadencen for audit fremadrettet skal følge den 2-årige kadence for pædagogisk tilsyn. Der skal udarbejdes følgende tilsynsmodeller og materiale til godkendelse: Tilsynsmodel for private børnepassere Godkendelsesmateriale til private børnepassere Tilsynsmodel for dagpleje, vuggestuer og børnehaver kommunale, selvejende og private institutioner Godkendelsesmateriale til private institutioner Tilsynsmodel for fritidscentre, Stedet Vejgaard/Nr. Sundby og Midtbysjakket Koncept for intern audit, som kan intrigeres i tilsynsmodellerne I det omfang det overhovedet er muligt og relevant skal ovenstående tilsynsmodeller sammentænkes og indeholde de samme kvalitetstemaer, kriterier og indikatorer. Men for at sikre relevant differentiering mellem tilbudstyper, må der nødvendigvis være flere tilsynsmodeller. Ud over de faste kvalitetstemaer kan der årligt suppleres med særlige fokusområder, der undersøger på aktuelle udviklingstiltag som fx kvalitetstiltagene på 0-6 årsområdet ift. Udviklingsstrategien for børn, unge og familier og implementeringen af den nye pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Møde den kl Side 328 af af 553