Manglende iværksætterånd en bombe under EU

Transkript

1 Nr.10side20-24.qxd :16 Side 20 EU Manglende iværksætterånd en bombe under EU Euro-mentalitet. Danskerne hører til EUs dårligste iværksættere - Danskerne er villige til at slide i det for at skabe egen virksomhed, men frygter konsekvenserne af en fallit - Iværksætterklimaet skal forbedres hurtigt i og resten af Europa - Hvis projektet ikke lykkes, kan det få alvorlige konsekvenser, når de unge årgange bliver små, advarer EU BRUXELLES - Europa risikerer at sætte både økonomisk vækst og konkurrenceevne over styr, hvis der ikke sker en dramatisk forandring i europæernes indstilling til at starte egen virksomhed. Der er noget grundlæggende galt med iværksætterkulturen i Europa, og det skal ændres hurtigst muligt. Hvis ikke der sker en holdningsændring, kan det få dramatiske konsekvenser for den europæiske økonomi. Sådan lyder advarslen fra EU-Kommissionen. I dag skaber iværksætterne omkring 80 pct. af alle nye arbejdspladser i Europa. Men når de kommende årgange af unge bliver mindre, så falder mængden af iværksættere også, hvis ikke der gøres en kraftig indsats for at øge den andel af unge, der er villige til at kaste sig ud i projekter med at starte egne virksomheder. Striben af bekymringer og forhindringer, der fungerer som en bremse på iværksætterlysten er lang: risikoen for at gå fallit, bureaukratiske forhindringer, manglende muligheder for at skaffe finansiering og generelt en basalt manglende lyst til at blive selvstændig. Det her er virkelig et område, hvor USA ligger langt foran Europa, sagde den finske EU-kommissær, Erkki Liikanen, da han i sidste uge præsenterede en europæiske handlingsplan til fremme af iværksætterkulturen i Europa. Planen blev diskuteret ved en konference i Bruxelles, og det var en gennemgående opfattelse, at der er behov for en stor indsats for at få stimuleret iværksætterlysten. Der er, som den slovenske økonomiminister Tea Petrin pegede på, behov for en grundlæggende holdningsændring i hele Europa. Hvor mange forældrer opfordrer i dag deres børn til at blive entreprenører, spurgte den slovenske minister? Ifølge Europa-Kommissionens handlingsplan står EUlandene over for to typer af hindringer, der lægger en begrænsning på iværksætterånden. Der er en række, der kan kaldes for praktiske forhindringer. Det er alt fra administrative problemer, over mangel på finansiering til skatteregler etc. Og så er der en anden stribe af problemer, der er af kulturel karakter. De handler om manglende lyst til at blive selvstændig, frygten for fiasko og en generel overførsel af samfundskultur mellem generationer. EU-handlingsplanen berører begge problemstillinger og opstiller fem hovedprioriteter: Nyt syn. Samfundets syn på iværksættere skal ændres. Bedre vilkår. Vilkårene for iværksættere skal forbedres. Mulighed for at vokse. Iværksættere starter normalt små virksomheder. Deres mulighed for at vokse skal forbedres. Mere kapital. Muligheden for at skaffe kapital til start af nye virksomheder skal forbedres. Mindre administration. Det skal gøres enklere at forvalte nye virksomheder og få dem til at vokse. Ifølge Lone Saaby, der er chef for Dansk Industris afdeling for mindre og mellemstore virksomheder, passer den europæiske handlingsplan meget fint sammen med den handlingsplan, den danske regering har på samme område. Men hun peger samtidig på Europa-Kommissionens dilemma, som er, at mange af de forhindringer, som iværksættere løber ind i i dag, er nationale barrierer, som Kommissionen ikke har nogen mulighed for at foreslå fjernet. På samme måde har Kommissionen kun meget begrænsede mulig- 20 Nr marts 2004

2 Nr.10side20-24.qxd :16 Side 21 heder for at gå ind og påvirke selve iværksætterkulturen i medlemslandene. Også her er der tale om områder, der stort set udelukkende falder ind under den nationale kompetence. Derfor står Europa-Kommissionen reelt tilbage med to handlemuligheder. Den ene er at sætte fokus på emnet og sørge for, at lande, hvor der er problemer med forskellige dele af iværksætterkulturen, gøres opmærksom på problemerne. Det kan føre til, at nationale regeringer tager initiativ til at gøre noget ved problemerne. Den anden mulighed er at afsætte penge til forskellige EU-programmer, der kan være med til at øge iværksætterånden. Der er planer om et sådant EU-initiativ, men indtil videre er der ikke knyttet penge til EU-handlingsplanen. Ny kultur skal fødes Sammenligner man med de øvrige EU-lande, så er den største danske mangel på iværksætter-området kulturel. Danskerne trives i høj grad med at være lønmodtagere og har ikke de store ambitioner om at blive selvstændig erhvervsdrivende, fremgår det af en omfattende Eurobarometer-undersøgelse om iværksætterkultur, som Europa- Kommissionen netop har offentliggjort. Se figur 1. Kun hver tredje dansker drømmer om at blive selvstændig, mens det eksempelvis er to tredjedele af portugiserne og mere end hver anden irer, der har ambitioner om at blive sin egen chef. Ser man samtidig på danskernes begrundelse for at foretrække en tilværelse som lønmodtager i stedet for en som selvstændigt erhvervsdrivende, så er den frem for alt baseret på to forhold. Dels den personlige økonomiske risiko, som en dansk selvstændig tager, hvis satsningen går galt. Og dels risikoen for at blive udsat for det syn på fejlslagne iværksættere, som præger det danske samfund. Eurobarometer-undersøgelsen viser, at det frem for alt er de økonomiske konsekvenser ved en fiasko, som bremser den danske iværksætterlyst. Danskerne er ikke synderligt bekymrede over at skulle arbejde mange timer og kun at kunne holde en lav indtjening. På samme måde er danskerne heller ikke bekymrede over, at en fiasko som iværksætter vil føre til en situation med arbejdsløshed og lavindkomst. Danskernes frygt er i stedet centreret om, at det danske samfund er sådan indrettet, at hvis en person er gået konkurs med en virksomhed, så har samfundet og kreditorer økonomiske rettigheder over for iværksætteren i en meget lang periode. Og det betyder, at en fejlslagen opstart af en virksomhed kan ramme en iværksætters privatøkonomi og mulighed for igen at forsøge sig som selvstændig i en meget Hellere lønmodtager Spm.: Foretrækker du at være ansat eller selvstændig? Spm.: Hvis du skulle starte eget firma, hvilke risici ville du være mest bekymret for? * Risiko for fallit Risiko for personligt nederlag Ofre for meget tid og energi /Andet Indtjeningen usikker Stillingen usikker Fare for at miste ejendom Udsagn: "Folk, der er gået ned med eget firma, bør få en chance til." Selvstændig Ansat 30% 9% 7% 2% Figur 1: Danskerne er hellere lønmodtager end selvstændig. Det skyldes især myndigheder og samfundets syn på fejlslagne iværksættere. Kreditorer kan jage gælden længe og danskerne har svært ved at give folk en 2. chance. Note * : N= % 5% Nr marts

3 Nr.10side20-24.qxd :16 Side 22 Parat til at lære Spm.: Hvor bør der undervises i grundlæggende forretningsfærdigheder? * Andre Ingen steder, det kan ikke læres ved undervisning Kurser Universiteter Andre Ingen steder, det kan ikke læres ved undervisning Kurser Udsagn: "Jeg er villig til at betale eller bruge fritid på at følge undervisning i at starte og drive virksomhed." 42% 16% 32% 42% 9% 4% 3% 6% 2% Gymnasier/ Handelsskole Tekniske skoler Universiteter Figur 2: Danskerne tror ikke rigtig på, at entreprenørskab og iværksætterånd kan indlæres i skolerne. Men spørger man danskerne, om de selv er villige til i fritiden at lære at starte egen virksomhed, er svaret definitivt ja. Note * : Flere svarmuligheder mulige. : N=500. : N= % lang periode frem i tiden. Eksempelvis straffer den danske konkurslovgivning en dansk iværksætter i en periode, der er mere end dobbelt så lang som den periode, iværksættere rammes i USA. Justitsministeriet har i et stykke tid arbejdet med at bløde 41% 28% 45% 25% Gymnasier/ Handelsskole Tekniske skoler den danske lovgivning op på dette område, men endnu er der ikke fremsat et formelt forslag. Samtidig viser undersøgelsen fra Eurobarometer også, at en sådan lovændring ikke nødvendigvis vil være særlig populær i. Det forholder sig nemlig sådan, at danskerne er de EU-borgere, der er dårligst til at give en fejlslagen iværksætter en anden chance. Se figur 1. Kulturen ind i skolen For s vedkommende er det nødvendigt at begynde tidligt, hvis lønmodtagerkulturen skal ændres til en iværksætterkultur. Den finske EU-kommissær, Erkki Liikanen, peger i handlingsplanen på, at det ikke er nok, at det er muligt at lære om iværksættermuligheder i erhvervsskoler og på universiteter. Hvis man ønsker at ændre attituden, så er det ikke nok at begynde i gymnasiet. Så skal man begynde i grundskolen, vurderer den finske kommissær. Som tidligere finansminister kender han problemet fra, der på mange områder lider af nøjagtig de samme mangler på iværksætter-kvaliteter som. Liikanens holdning får opbakning i Dansk Industri, hvor Lone Saaby også efterlyser et centralt organ, hvor lærere kan henvende sig og få kvalificeret undervisningsmateriale om Det er spørgs-målet om at få det rigtige budskab ud i uddannelsessystemet. Vi ville gerne have et sted, hvor alle lærere vidste, at de kunne henvende sig og få relevant undervisningsmateriale. Lone Saaby, afdelingschef, Dansk Industri emnet: Vi tror på, at uddannelse er vejen. Det er spørgsmålet om at få det rigtige budskab ud i uddannelsessystemet. Vi ville gerne have et sted, hvor alle lærere vidste, at de kunne henvende sig og få relevant undervisningsmateriale, siger Lone Saaby. Erhvervsminister Bendt Bendtsen er på vej med en fond på dette område, men dels bliver fondens målsætning med stor sandsynlighed bredere, og dels vil fonden kun komme til at indeholde 30 millioner kroner til fordeling på en periode på tre år. Det er et beløb, der svarer til 3 kr. pr. erhvervsaktiv dansker pr. år - næppe tilstrækkeligt til at udrette mirakler. Hvis regeringen ønsker at gøre en ekstra indsats for at få iværksætterånden ind i undervisningen, så findes der både inspiration at hente i udlandet og motivation at hente hos i hvert tilfælde den erhvervsaktive del af danskerne. Hvis man sammenligner danskerne og svenskerne, ser 22 Nr marts 2004

4 Nr.10side20-24.qxd :16 Side 23 man, at den svenske iværksætterånd er langt mere udpræget. Det skyldes blandt andet, at svenskerne helt ned i forskolen har initiativer på området. Denne strategi fungerer altså beviseligt i det svenske uddannelsessystem. Men ser man på danskerne, så tror de ikke meget på, at entreprenørånd kan integreres i undervisningen i. Se figur 2. Til gengæld viser undersøgelsen, at de erhvervsaktive danskere er Europas mest villige til at lade sig undervise i entreprenørskab i egen fritid. Danskere giver op Undersøgelsen fra Eurobarometer viser også, at danskerne hører til blandt de europæere, der oftest giver op, hvis de møder modstand under arbejdet med at etablere en selvstændig virksomhed. Se figur 3. Mere end hver tiende dansker, som tager de første initiativer til at starte en selvstændig virksomhed, giver op, inden virksomheden er en realitet. Og her er det ikke de rent administrative procedurer ved at registrere en virksomhed, der er forhindringen. For på dette område er et af EUs absolutte foregangslande, hvor en virksomhed kan registreres i løbet af få dage. Men det kan være andre praktiske problemer, der er årsagen til, at danskere opgiver forsøget på at blive selvstændige. Et praktisk problem, som er udbredt i, er spørgsmålet om generationsskifte. Danske skatteregler gør det meget svært at overdrage de mange små danske industrivirksomheder. Både når overdragelsen sker inden for familien, og især i de tilfælde, hvor en overdragelse sker til eksempelvis en yngre medarbejder, der er interesseret i at overtage en virksomhed. Problemet er stort i dag, og det forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Et andet problem for s vedkommende er den store administrative forskel på at være selvstændig enkeltmandsvirksomhed og så skridtet derfra og videre til at ansætte yderligere en person. Det skridt oplever mange danske iværksættere som så bureaukratisk og administrativt omfattende, at de ofte afholder sig fra det. Og dermed udgør den danske administration en vigtig hindring for, at danske iværksættere kan udvikle sig til at blive egentlige vækst-virksomheder, der skaber både økonomisk vækst og arbejdspladser. Til gengæld er danske virksomheder ikke længere så bekymrede over manglende muligheder for at få finansiering til opstart af nye virksomheder. Se figur 4. Da Europa-Kommissionen senest offentliggjorde en omfattende undersøgelse af den europæiske iværksætterkultur år 2000, viste undersøgelsen blandt andet, at danske bankers meget konservative syn på udlån var en hindring for dansk iværksætterlyst. Men på det område har tilsyneladende udviklet sig. Dels er der mulighed for offentlig støtte fra Vækst- Giver hurtigt op Har påbegyndt stiftelse af firma, men har givet op Udsagn: "Komplekse administrative krav gør det svært at starte egen virksomhed." Udsagn: "Mangel på finansiel støtte gør det svært at starte egen virksomhed." Figur 3: EU-undersøgelser viser, at er blandt de EU-lande, hvor det rent administrativt er enklest at starte ny virksomhed. Alligevel hører danskerne til blandt dem, som oftest opgiver forsøget på at blive selvstændig. Nr marts

5 Nr.10side20-24.qxd :16 Side 24 Alene er bedst Spm.: Flertallet af virksomheder er enmands-virksomheder. Hvad tror du er de primære grunde til, at stifteren ikke ansætter folk? * For svært at fyre ansatte Administration vedr. ansættelse for kompleks og tidskrævende andre medarbejderudgifter er for høje For svært at fyre ansatte Administration vedr. ansættelse for kompleks og tidskrævende andre medarbejderudgifter er for høje Lønninger for høje 19% 45% 46% Andet 4% 1% Andet 7% 6% 1% 30% 13% 17% 38% 7% 9% 12% Forretningen ikke stor nok Stifteren ønsker at bevare fuld kontrol Ønsker at undgå problemer med ansatte Mangel på kvalificerede ansøgere Lønninger for høje Forretningen ikke stor nok Stifteren ønsker at bevare fuld kontrol Ønsker at undgå problemer med ansatte Mangel på kvalificerede ansøgere fonden, og dels findes der i dag en forholdsvis pæn andel af risikovillig kapital fra en række private kilder. Mere EU-fokus Kampen for at få øget den europæiske iværksætterkultur bliver et centralt tema, når EU-landenes stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles senere på måneden. Her skal de politiske ledere fra de 25 nuværende og kommende EUlande drøfte deres falmende ambitioner om at gøre Europa til verdens ledende region inden for vidensøkonomien. Et afgørende spørgsmål bliver, om den europæiske indsats skal begrænses til undersøgelser og målinger som den senest offentliggjorte fra Eurobarometer, eller om der også skal afsættes penge på EUs budget til europæiske programmer, der kan bidrage til at øge iværksætterånden. Emnet er ekstra ømtåleligt, da EU-landenes stats- og regeringschefer, samtidig med at deres ambitioner for overgangen til vidensøkonomien viser sig at være fejlslagne, står over for forhandlinger om fremtidens EU-budget, hvor en række lande, heriblandt, argumenterer for, at mængden af EU-støtteprogrammer skal begrænses for at skaffe penge til finansiering af udviklingshjælp til de nye fattigere EU-medlemslande. Udsagn: "Det økonomiske klima er ugunstigt i forhold til at starte egen virksomhed." Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Meget uenig/uenig Figur 4: Danske iværksættere afholder sig ofte fra at udvide virksomheden og ansætte flere. Ikke af bekymring over landets erhvervsklima, men af bekymring over den administrative byrde. Note * : Flere svarmuligheder mulige. : N=500. : N= Nr marts 2004