Teoretisk Statistik, 13 april, 2005
|
|
|
- Ole Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 1
2 NB. Kap. 3: Fordelingen af endimensionelle stokastiske variable Kap. 4: Fordelingen af flerdimensionelle stokastiske variable Kap. 5: Tidsafhængige stokastiske variable Her skal vi fokusere på poissonprocessen. 2
3 Poissonprocessen - setup Observationstidspunkter, dvs. tidspunkter hvor hændelsen indtræffer t 1,t 2,t 3,... med Hændelsen kan f.eks. være t 1 t 2 t 3... Kundeankomster til et kasseapparat i et supermarked Kollisioner med storebæltsbroen 3
4 Setup Definer stokastisk variable X(t) der angiver antal gange hændelsen indtræffer i (0,t] Har altså en stokastisk variabel, X(t), til hvert tidspunkt t 0. X(t), t 0 Samme information i T 1,T 2,... som i X(t), t 0 (alle tidspunkter). Manglende information: Man har ikke altid observeret X(t) til alle tidspunkter. 4
5 Eksempel 5.4. Trafiktælling Antal biler, der passerer en tællestation i løbet af en time. Observerede tidspunkter (265): Intervaller (120 af 30 sek.): 5
6 Eksempel 5.4. Trafiktælling. Vi har 120 observationer/intervaller af X(30sek.). Antal biler Antal intervaller
7 Antagelser for Poissonprocessen (i) Sandsynligheden for at hændelse indtræffer i vilkårligt interval af længde t er proportional med t når t er lille nok (ii) Sandsynligheden for at hændelser indtræffer to gange i et meget kort tidsinterval er forsvindende lille (iii) Antal gange hændelsen indtræffer i to disjunkte tidsintervaller afhænger ikke af hinanden En proces, der opfylder (i), (ii) og (iii) kaldes en Poissonproces. 7
8 Poissonprocessen Teoretisk Statistik Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 8
9 Fordeling af X t Sætning 5.1: Under forudsætningerne (i), (ii) og (iii) er X(t) Poiss(λt). Dvs. punktsandsynlighederne er Heuristisk bevis: P ( X(t) = x ) = (λt)x e λt, x = 0,1,2,3,... x! Vil finde punktsandsynlighederne for X(t), dvs. P ( X(t) = x ) under antagelserne (i) (iii). 9
10 Fordeling af X t Inddel intervallet [0,t] i n lige store dele, hver af længde t/n. ( t ] t 0,, ( n n, 2t ] (n 1)t,..., (, tn n n n n delforsøg. Hvert delintervaller betragtes for sig. I følge (ii) kan vi se bort fra situationen, hvor 2 hændelser indtræffer i samme delinterval. Dvs. der er to mulige udfald i hvert delforsøg/delinterval. Enten indtræffer hændelsen. Eller også indtræffer hændelsen ikke. ] 10
11 Fordeling af X t I følge (iii) er de n delforsøg uafhængige I følge (i) er der samme sandsynlighed for at hændelsen indtræffer i hvert delforsøg/delinterval: p n = λt/n Dvs. hvis vi lader X(t) være en stokastisk variabel, der angiver antal delintervaller/delforsøg, hvor hændelsen indtræffer (en gang) er X(t) (sådan da) binomialfordelt med antalsparameter n og sandsynlighedsparameter p n = λt/n 11
12 Fordeling af X t P ( X(t) = x ) ( )( n λt x n hvor p n 0 og np n λt når n. ) x ( 1 λt ) n x n Disse binomialssh. konvergerer mod poisson-sandsynligheder for n (AJKM, side 101): Altså: X(t) Poiss(λt). P ( X(t) = x ) = (λt)x e λt x! 12
13 Fordeling af X(t) Altså: X(t) Poiss(λt). Specielt er EX(t) = λt, VarX(t) = λt og intensiteten λ er det forventede antal gange hændelsen indtræffer per tidsenhed (t = 1). X(t), t 0 kaldes poissonprocessen. Modelkontrol: Sammenlign de observerede hyppigheder med poisson-sandsynligheder for estimeret værdi af λ. 13
14 Poissonprocessen Teoretisk Statistik Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 14
15 Eksempel 5.4. Trafiktælling. Antagelserne Tjo... Hvis vi ser bort fra kødannelse synes antagelserne at være opfyldte: (i) Sandsynligheden for at hændelse indtræffer i vilkårligt interval af længde t er proportional med t når t er lille nok. Synes rimeligt. Des længere et interval, des større ssh. for at observere en bil passere. Proportionalitetesfaktoren λ er intensiteten, hvormed bilerne passerer. 15
16 Eksempel 5.4. Trafiktælling. Antagelserne (ii) Sandsynligheden for at hændelser indtræffer to gange i et meget kort tidsinterval er forsvindende lille. Også ok, hvis der ses bort fra overhalinger ved selve tællestationen. (iii) Antal gange hændelsen indtræffer i to disjunkte tidsintervaller afhænger ikke af hinanden. Også ok, hvis vi betragter en situation uden kødannelse Imidlertid er kødannelse ikke ualmindeligt på befærdede veje. Og hvis der er kødannelse vil antagelse (iii) ikke være opfyldt. 16
17 Eksempel. Trafiktælling. Hvis vi måler tid i enheden 30 sek. har vi 120 obs. af X(t) = X(30sek.). Intensiteten i Poissonprocessen kan estimeres til gennemsnittet (jvf. Kap. 8): ˆλ = 1 ( ) = 265/120 = Modelkontrol: Sammenlign de observerede hyppigheder med Poiss(2.2)-sandsynligheder: 2.2x x! e
18 Eksempel 5.4. Trafiktælling. Poiss(2.2) Antal biler Antal intervaller Hyppighed Poissonssh Total
19 Poissonprocessen Teoretisk Statistik Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 19
20 Lad X(t) Poiss(λt): Ventetider i poissonproces P ( X(t) = x ) = (λt)x e λt x! Vi skal finde fordelingen af ventetiden, T 1, til hændelsen indtræffer første gang. At T 1 > t betyder præcis at hændelsen endnu ikke er indtruffet til tid t, dvs. at X(t) = 0. Dermed: P(T 1 > t) = 20
21 Ventetider i poissonproces F(t) = = 1 e λt T 1 har således tæthed f (t) = F (t) = så T 1 er eksponentialfordelt med parameter λ. Hermed: ET 1 = 1/λ dvs. forventet ventetid til første hændelse er 1/λ. 21
22 Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 22
23 Fortolkning Fortolkning af λ: λ er det forventede antal hændelser i det tidsrum, der er defineret som enheden. 1/λ er det forventede tidsrum (også i forhold til enheden) der går før første hændelse. 23
24 Eksempel: Trafiktælling Tidsenheden er 30 sek. X(t) Poiss(2.2) Det forventede antal biler der passerer tællestationen i løbet af 30 sek. er 2.2. Den forventede ventetid til den første bil passerer er = 0.45 af tidsenheden (30 sek. ). Hvad nu hvis man ændrer tidsenheden? 24
25 Tidsenhed og eksponentialfordelingen Vi har set, at eksponentialfordelingen er invariant over for skalatransformationer: T exp(λ) bt exp(λ/b) Det eneste der sker hvis man skifter tidsenhed er at intensiteten λ ændres. Stadig en eksponentialfordeling. Eksempel: Trafiktælling: Hvis tiden måles i minutter i stedet for halve minutter: λ (et minut) = = 4.4 Forventet ventetid 1/4.4 = 0.23 af et minut, svarende til ca sekunder. 25
26 Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 26
27 Grafisk kontrol af eksponentialfordelingsantagelse Data: Uafhængige ventetider x 1,...,x n. Kan de tænkes at stamme fra en eksponentialfordeling? F.eks. Sammenlign fraktildiagrammet (plot af (x (i), p i ), i = 1,...,n, p j = ( j 0.5)/n)) med fordelingsfunktionen F(t) = 1 exp( λt). Problem: hvilket λ skal vælges. Udnyt i stedet, at hvis X exp(λ): p j P(X x ( j) ) = 1 e λx ( j) log(1 p j ) λx ( j) 27
28 Grafisk kontrol af eksponentialfordelingsantagelse Da skal plot af punkterne log(1 p j ) λx ( j) ( (x( j),log(1 p j ) ), j = 1,...,n ligge omkring en ret linie, der går gennem (0,0). I bekræftende fald kan data antages at være observationer af en eksponentialfordeling. Hældningen er et godt bud på λ. 28
29 Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ og valg af tidsenhed Grafisk kontrol Betingede ventetider og ventetid til k te hændelse 29
30 Betingede ventetider Da ventetiden til første hændelse er en kontinuert fordeling er den entydigt karakteriseret ved sin fordelingsfunktion P(T 1 t) Der gælder P(T 1 >t 0 +t T 1 > t 0 ) = P(T 1 > t 0 +t,t 1 > t 0 ) P(T 1 > t 0 ) = P(T 1 > t 0 +t) P(T 1 > t 0 ) = e λ(t 0+t) e λt 0 = e λt = P(T 1 > t) 30
31 Betingede ventetider Dermed også P(T 1 t 0 +t T 1 > t 0 ) = 1 P(T 1 > t 0 +t T 1 > t 0 ) = 1 P(T 1 > t) = P(T 1 t) Dvs. den betingede fordeling af hændelsen (T 1 > t + t 0 ) givet at (T 1 > t 0 ) er lig fordelingen af hændelsen (T 1 > t). For eksempel: Sandsynligheden for at der kommer en taxa indenfor de næste 10 minutter ændres altså ikke af at man allerede har ventet 1 time. 31
32 Ventetid til k te hændelse Husk at T k Derfor er er ventetiden til hændelsen indtræffer k te gang. 1 F(t) = P(T k > t) = P(X t < k) = k 1 P(X t = i) i=0 Derfor er f (t) = ( 1 F(t) ) =... = λ k (k 1)! tk 1 e λt Altså: T k Γ(k,λ) Erlangfordelt. 32
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 11, 2016 1/22 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Modeller for ankomstprocesser
Modeller for ankomstprocesser Eric Bentzen Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Handelshøjskolen i København November 2007 1 . Afsnit Indhold Side 1 Indledning 3 2 Ankomstprocessen 3 3 Servicesystemet
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 4: Diskrete fordelinger Hypergeometrisk fordeling, Afsnit 4.3 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Geometrisk fordeling og Negativ binomialfordeling (Inverse Sampling), Afsnit 4.4 Approksimation
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19 Program Velkommen I dag:
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Stokastiske processer og køteori
Stokastiske processer og køteori 2. kursusgang Anders Gorst-Rasmussen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 STOKASTISK MODEL FOR KØSYSTEM Population Ankomst Kø Ekspedition Output Ankomstproces
Diskrete fordelinger. Fire vigtige diskrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (diskret) 2. Binomial fordeling. 3. Hyper-geometrisk fordeling
Disrete fordelinger Fire vigtige disrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (disret) 2. Binomial fordeling 3. Hyper-geometris fordeling 4. Poisson fordeling 1 Uniform fordeling Definition Esperiment med
Hvad skal vi lave i dag?
p. 1/2 Hvad skal vi lave i dag? Eksempler på stokastiske variable. Ventetid på krone ved møntkast. Antal plat ved n kast. Antal radioaktive henfald. Ventetiden på en flyulykke. Udtrækning af tal i et interval.
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 12. Oktober, 2007 Kontinuerte fordelinger Vi har hidtil set på fordelinger af stokastiske variable der højst kan antage tælleligt mange værdier (diskrete stokastiske
Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.
Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i
Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 MS kapitel 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Definition 3.2.1 Lad X 1, X 2,..., X n være uafhængige
En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger
Institut for Økonomi Aarhus Universitet Statistik 1, Forår 2001 Allan Würtz 4. April, 2001 En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Uniform fordeling Benyttes som model for situationer,
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/
Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004
1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt
Opgaver i sandsynlighedsregning
Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6
Vejledende løsninger til opgaver i kapitel Opgave 1: a) Den stokastiske variabel, X, der angiver, om en elev består, X = 1, eller dumper, X =, sin eksamen i statistik. b) En binomialfordelt variabel fremkommer
Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen
Statistik Lektion etinget sandsynlighed ayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV inomialfordelingen Repetition Udfaldsrum S Hændelse S Simpel hændelse O i 1, 3 4,
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger
Introduktion til Statistik Forelæsning 2: og diskrete fordelinger Oversigt 1 2 3 Fordelingsfunktion 4 Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 017 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet September 17, 2014 1/15 Stokastiske modeller i økonomi Fundamentale modeller i
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:
Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser
Uge 43 I Teoretisk Statistik,. oktober 3 Simpel lineær regressionsanalyse Forudsigelser Fortolkning af regressionsmodellen Ekstreme observationer Transformationer Sammenligning af to regressionslinier
Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger
Uge 49 I Teoretisk Statistik, 2. december 2003 Sammenligning af poissonfordelinger o Generel teori o Sammenligning af to poissonfordelinger o Eksempel Opsummering om multinomialfordelinger Fishers eksakte
Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.
Foldning af sandsnlighedsmål Lad µ og ν være to sandsnlighedsmål på (R, B). Fortolkning Lad φ : R R være φ(, ) = + for (, ) R. Lad X og Y være to reelle stokastiske variable defineret på (Ω, F, P). Definition
Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00
Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.
1 Sandsynlighed Sandsynlighedsbegrebet Definitioner Diskret fordeling Betinget sandsynlighed og uafhængighed...
Indhold 1 Sandsynlighed 1 1.1 Sandsynlighedsbegrebet................................. 1 1.2 Definitioner........................................ 2 1.3 Diskret fordeling.....................................
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 3.3 og 3.4 Varians/standardafvigelse
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00
Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.
Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning
E6 efterår 1999 Notat 10 Jørgen Larsen 20. oktober 1999 Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning Karakteristiske funktioner som er nære slægtninge til Fourier-transformationen) er
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136
Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 36 Det er besværligt at regne med binomialfordelingen, og man vælger derfor ofte at bruge en approksimation med normalfordeling. Man
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Grundlæggende statistik Lektion 2 Indhold Diskrete fordelinger Binomial fordelingen Poisson fordelingen Hypergeometrisk fordeling Data typer el. typer af tilfældige variable Diskrete variable > Kategoriseres
Statistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen
1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient
02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)
02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:
Løsning til eksamen 16/
1 IMM - DTU 245 Probability 24-5-11 BFN/bfn Løsning til eksamen 16/12 23 Spørgsmål 1) 2 44% Man benytter formlen for skalering og positionsskift i forbindelse med varians og standardafvigelse, samt formlen
Løsning til prøveeksamen 1
IMM - DTU 020 Probability 2006-2-8 BFN/bfn Løsning til prøveeksamen Spørgsmål ) For en indikatorvariabel I A for hændelsen A gælder E(I A ) = P(A) (se for eksemepl side 68). Således er E(X) = P(N ) = =
Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger
Course 02402/02323 Introducerende Statistik Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger Klaus K. Andersen og Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Danmarks Tekniske Universitet
