Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål"

Transkript

1 Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen mellem tæthed og fordelingsfunktion Middelværdi, varians og spredning integraler af funktioner med værdier i R definitioner og regneregler I eftermiddag: Introduktion til R Måske eksempel om Paretofordelingen SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 1 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 2 / 18 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Eksempler fra sidst P er et kontinuert fordeling på I R hvis P(A) = 1 A (x)p(x)dx = p(x) dx I A for pæne delmængder A af I, hvor p er en (sandsynligheds)tæthed, dvs. p(x) 0 med I p(x)dx = 1. Fordelingsfunktion for kontinuert fordeling P med tæthed p: x F (x) = p(y)dy, x R Hvis P er kontinuert gælder for a I og for x < y: Eksponentialfordelingen med parameter λ > 0 { p(x) = λx λ 0, x 0 x (x > 0), F (x) = 1 e λ x, x > 0 Ligefordelingen på [a, b]: p(x) = 1 0 x < a x a (a x b) F (x) = b a b a, a x b 1 x > b P({a}) = 0 P([x,y]) = P((x,y]) = P([x,y)) = P((x,y)) = F (y) F (x) SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 3 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 4 / 18

2 Nye eksempler Betafordelingen med parameter β > 0 (i simpel udgave): p(x) = βx β 1, 0 < x < 1 Er p overhovedet en tæthed? Og hvad er fordelingsfunktionen? Eksempel 5.1.7: X ligefordelt på [ 1, 1]. Definer og lad P være fordelingen af Y. Y = max(x,0) Hvad er P({0})? Er fordelingen af Y kontinuert? Og er fordelingsfunktionen kontinuert i 0? Fordelingsfunktionen beregnet i eksempel læs selv! Kontinuert fordeling og kont. stokastisk variabel Hvis P er kontinuert med tæthed p, så: x F (x) = p(y)dy, x R Den omvendte vej: Lad F være fordelingsfunktionen for en fordeling P. Er P kontinuert? Og i givet fald, hvad er tætheden? Sætning Hvis F kan skrives F (x) = x er P kontinuert med tæthed f. f (y)dy hvor f er ikke-negativ, så Sætning Antag at P ( (a,b) ) = 1 og at F er kontinuert differentiabel på (a,b). Så er P kontinuert med tæthed { F p(x) = (x), x (a,b) 0, ellers NB. a kan være, b kan være +. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 5 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 6 / 18 Middelværdi for SV med endeligt udfaldsrum Middelværdi for kontinuert fordeling Husk et øjeblik tilbage på tilfældet med endeligt udfaldsrum. X stokastisk variabel (SV) med udfaldsrum {a 1,...,a k } og sandsynlighedsfunktion p, dvs. P(X = a i ) = p(a i ). Husk middelværdi, varians og spredning/standardafvigelse fra s. 87 og 93: E(X ) = k i=1 a i p(a i ) ( [X ] ) 2 Var(X ) = E E(X ) = E(X 2 ) ( E(X ) ) 2 sd(x ) = Var(X ) X kontinuert stokastisk variabel med tæthed p. Kan antage at p er defineret på hele R men evt. er 0 udenfor et interval. Vil definere middelværdien af X som xp(x) dx... når integralet vel at mærke er veldefineret! Bemærk at xp(x) kan være negativ, så der skal lidt mere til end det vi snakkede om i mandags! SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 7 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 8 / 18

3 Integraler af funktioner med negative værdier Eksempler og majoranter Sidst snakkede vi om integraler af ikke-negative funktioner. Nu kan f være negativ! f : (, ) R kaldes integrabel hvis f er integrabel, dvs. hvis følgen I n konvergerer hvor n Ĩ n = f (x) dx n Hvis f er integrabel kan vi definere integralet som sidst uden problemer: n f (x)dx = lim f (x)dx n n Samme som differens mellem integral af positivdel og negativdel. Ellers skriver vi f (x) dx = + og siger at f ikke er integrabel. Eksempel D.1.5 f 1 (x) = x/(1 + x 2 ) med stamfunkt. F 1 (x) = 1 2 log(1 + x 2 ). n f 1(x)dx? n f 1(x) dx? Er f 1 integrabel? Eksempel D.1.6 f 2 (x) = x/(1 + x 2 ) 2 med stamfunkt. 1 F 2 (x) = 2(1 + x 2 ) n f 2(x)dx? n f 2(x) dx? Er f 2 integrabel? Følger også af sætning D.1.7. Sætning D.1.7 To funktioner f,g : I R. Hvis f (x) g(x) for alle x R og g er integrabel, så er f også integrabel. g kaldes en majorant. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 9 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 10 / 18 Middelværdi for kontinuert fordeling igen Eksempler X kontinuert stokastisk variabel med tæthed p. Kan antage at p er defineret på hele R men evt. er 0 udenfor et interval. Vi siger at X har middelværdi hvis x p(x)dx < og definerer så middelværdien som E(X ) = xp(x)dx < Hvis x p(x)dx = siger vi at X ikke har middelværdi. Middelværdien er et gennemsnit af de mulige værdier hvor hvert punkt vægtes efter hvor meget sandsynlighed der ligger i omegnen af punktet. Hvis X er begrænset, dvs. X c for et c > 0 så har X middelværdi. X ligefordelt på [a, b]. X begrænset så middelværdien eksisterer og er lig (a + b)/2. Hvorfor er det rimeligt? Betafordelingen med parameter β. Eksisterer middelværdien? Og i givet fald, hvad er middelværdien? Eksponentialfordelingen med parameter λ. Eksisterer middelværdien? Og i givet fald, hvad er middelværdien? Husk fortolkningen som fordelingen af første ankomst: stort λ betegner intensiteten af ankomster. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 11 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 12 / 18

4 Middelværdi for transformeret stokastisk variabel Regneregler X kontinuert stokastisk variabel på I med tæthed p. Funktion t : I R. Transformeret stokastisk variabel Y = t(x ). Sætning Y = t(x ) har middelværdi hvis og kun hvis I t(x) p(x)dx < og middelværdien er så E(Y ) = E(t(X )) = t(x)p(x) dx I Kan altså beregne middelværdien af Y uden først at finde fordelingen af Y (som kan være diskret/kontinuert/ingen af delene). Sætningen bevises senere i et specialtilfælde. Hvad er E(X 2 ) hvis X er eksponentialfordelt? Sætning Hvis X har middelværdi, så har a + bx middelværdi for a,b R og Og mere generelt: E(a + bx ) = a + be(x ) Sætning Hvis t 1 (X ) og t 2 (X ) har middelværdi så har Y = t 1 (X ) + t 2 (X ) også middelværdi og den er givet ved E ( t 1 (X ) + t 2 (X ) ) = E ( t 1 (X ) ) + E ( t 2 (X ) ) SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 13 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 14 / 18 Varians og spredning Eksempler Vi siger at X har varians hvis x 2 p(x)dx < og definerer så variansen som ( [X ] ) 2 Var(X ) = E E(X ) Bemærkninger: x x så hvis X har varians så har X middelværdi (så Var(X ) er veldineret, heldigt nok). Var(X ) = E(X 2 ) [E(X )] 2. Næsten altid nemmere at bruge denne formel, dvs. regne E(X 2 ) ud først. Variansen måler den gennemsnitlige kvadratiske afvigelse fra middelværdien. Spredning/standardafvigelse, sd(x ) = Var(X ). Nemmere at fortolke end variansen da den er på samme skala som variablen selv. Eksponentialfordelingen med parameter λ: Ligefordelingen på [a, b]: Check selv! Var(X ) = E(X 2 ) [E(X )] 2 = 2 λ 2 1 λ 2 = 1 λ Var(X ) = (b a)2 12 Betafordelingen med parameter β: Eksisterer variansen? Og i givet fald, hvad er den? SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 15 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 16 / 18

5 Eksempel: Paretofordelingen Resumé Definer Paretofordelingen med parameter α > 0. Er p en sandsynlighedstæthed? p(x) = αx (α+1), x > 1 For hvilke værdier af α har fordelingen middelværdi? Og hvad er midddelværdien? For hvilke værdier af α har fordelingen varians? Og hvad er variansen? Vigtige ting fra i dag: Sammenhæng mellem tæthed fordelingsfunktion Middelværdi og varians, incl. eksistensproblemer Starten på R! I skal kunne regne på disse ting! Næste uge: Normalfordelingen Tæthed for transformeret stokastisk variabel Start på flerdimensionale kontinuerte fordelinger SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 17 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 18 / 18

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19 Program Velkommen I dag:

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte

Læs mere

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder

Læs mere

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en

Læs mere

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition 1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske

Læs mere

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)

Læs mere

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater

Læs mere

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Transformation af kontinuerte fordelinger på R, flerdimensionale kontinuerte fordelinger, mere om normalfordelingen Helle Sørensen Uge 7, onsdag SaSt2 (Uge 7, onsdag)

Læs mere

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1

Læs mere

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål Hvad vi mangler fra onsdag Momenter som deskriptive størrelser Sandsynlighedsmål er komplicerede objekter de tildeler numeriske værdier til alle hændelser i en σ-algebra. Vi har behov for simplere, deskriptive

Læs mere

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]

Læs mere

Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede

Læs mere

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset

Læs mere

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder

Læs mere

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori Eksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt

Læs mere

Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 12. Oktober, 2007 Kontinuerte fordelinger Vi har hidtil set på fordelinger af stokastiske variable der højst kan antage tælleligt mange værdier (diskrete stokastiske

Læs mere

Opgaver i sandsynlighedsregning

Opgaver i sandsynlighedsregning Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)

Læs mere

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen

Læs mere

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22

Statistik. Hjemmeside:  kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22 Statistik Kursets omfang: 2 ECTS Inklusiv mini-projekt! Bog: Complete Business Statistics, AD Aczel & J. Sounderpandian Software: SPSS eller Excel?? Forelæser: Kasper K. Berthelsen E-mail: [email protected]

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007 Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte

Læs mere

Løsning til eksamen 16/

Løsning til eksamen 16/ 1 IMM - DTU 245 Probability 24-5-11 BFN/bfn Løsning til eksamen 16/12 23 Spørgsmål 1) 2 44% Man benytter formlen for skalering og positionsskift i forbindelse med varians og standardafvigelse, samt formlen

Læs mere

Løsning til prøveeksamen 1

Løsning til prøveeksamen 1 IMM - DTU 020 Probability 2006-2-8 BFN/bfn Løsning til prøveeksamen Spørgsmål ) For en indikatorvariabel I A for hændelsen A gælder E(I A ) = P(A) (se for eksemepl side 68). Således er E(X) = P(N ) = =

Læs mere

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004 1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt

Læs mere

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20. Foldning af sandsnlighedsmål Lad µ og ν være to sandsnlighedsmål på (R, B). Fortolkning Lad φ : R R være φ(, ) = + for (, ) R. Lad X og Y være to reelle stokastiske variable defineret på (Ω, F, P). Definition

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag     susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Repetition MS kapitel 1 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Hvad er sandsynlighed? - beskriver systemer

Læs mere

Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen

Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen 1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient

Læs mere

Integration m.h.t. mål med tæthed

Integration m.h.t. mål med tæthed Integration m.h.t. mål med tæthed Sætning (EH 11.7) Lad ν = f µ på (X, E). For alle g M + (X, E) gælder at gdν = g f dµ. Bevis: Standardbeviset: 1) indikatorfunktioner 2) simple funktioner 3) M + -funktioner.

Læs mere

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0. Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:

Læs mere

Teoretisk Statistik, 13 april, 2005

Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ

Læs mere

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager

Læs mere

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den

Læs mere

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:

Læs mere

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 3.3 og 3.4 Varians/standardafvigelse

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition) Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

Note om Monte Carlo metoden

Note om Monte Carlo metoden Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen

Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen

Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet September 17, 2014 1/15 Stokastiske modeller i økonomi Fundamentale modeller i

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]

Læs mere

standard normalfordelingen på R 2.

standard normalfordelingen på R 2. Standard normalfordelingen på R 2 Lad f (x, y) = 1 x 2 +y 2 2π e 2. Vi har så f (x, y) = 1 2π e x2 2 1 2π e y2 2, og ved Tonelli f dm 2 = 1. Ved µ(a) = A f dm 2 defineres et sandsynlighedsmål på R 2 målet

Læs mere

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff Course 242/2323 Introducerende Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 22 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark

Læs mere

Repetition Stokastisk variabel

Repetition Stokastisk variabel Repetition Stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X

Læs mere

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 13: Summary. Per Bruun Brockhoff

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 13: Summary. Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 13: Summary Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,

Læs mere

Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning

Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning E6 efterår 1999 Notat 10 Jørgen Larsen 20. oktober 1999 Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning Karakteristiske funktioner som er nære slægtninge til Fourier-transformationen) er

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte

Læs mere

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1) ; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere