Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
|
|
|
- Mogens Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen mellem tæthed og fordelingsfunktion Middelværdi, varians og spredning integraler af funktioner med værdier i R definitioner og regneregler I eftermiddag: Introduktion til R Måske eksempel om Paretofordelingen SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 1 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 2 / 18 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Eksempler fra sidst P er et kontinuert fordeling på I R hvis P(A) = 1 A (x)p(x)dx = p(x) dx I A for pæne delmængder A af I, hvor p er en (sandsynligheds)tæthed, dvs. p(x) 0 med I p(x)dx = 1. Fordelingsfunktion for kontinuert fordeling P med tæthed p: x F (x) = p(y)dy, x R Hvis P er kontinuert gælder for a I og for x < y: Eksponentialfordelingen med parameter λ > 0 { p(x) = λx λ 0, x 0 x (x > 0), F (x) = 1 e λ x, x > 0 Ligefordelingen på [a, b]: p(x) = 1 0 x < a x a (a x b) F (x) = b a b a, a x b 1 x > b P({a}) = 0 P([x,y]) = P((x,y]) = P([x,y)) = P((x,y)) = F (y) F (x) SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 3 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 4 / 18
2 Nye eksempler Betafordelingen med parameter β > 0 (i simpel udgave): p(x) = βx β 1, 0 < x < 1 Er p overhovedet en tæthed? Og hvad er fordelingsfunktionen? Eksempel 5.1.7: X ligefordelt på [ 1, 1]. Definer og lad P være fordelingen af Y. Y = max(x,0) Hvad er P({0})? Er fordelingen af Y kontinuert? Og er fordelingsfunktionen kontinuert i 0? Fordelingsfunktionen beregnet i eksempel læs selv! Kontinuert fordeling og kont. stokastisk variabel Hvis P er kontinuert med tæthed p, så: x F (x) = p(y)dy, x R Den omvendte vej: Lad F være fordelingsfunktionen for en fordeling P. Er P kontinuert? Og i givet fald, hvad er tætheden? Sætning Hvis F kan skrives F (x) = x er P kontinuert med tæthed f. f (y)dy hvor f er ikke-negativ, så Sætning Antag at P ( (a,b) ) = 1 og at F er kontinuert differentiabel på (a,b). Så er P kontinuert med tæthed { F p(x) = (x), x (a,b) 0, ellers NB. a kan være, b kan være +. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 5 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 6 / 18 Middelværdi for SV med endeligt udfaldsrum Middelværdi for kontinuert fordeling Husk et øjeblik tilbage på tilfældet med endeligt udfaldsrum. X stokastisk variabel (SV) med udfaldsrum {a 1,...,a k } og sandsynlighedsfunktion p, dvs. P(X = a i ) = p(a i ). Husk middelværdi, varians og spredning/standardafvigelse fra s. 87 og 93: E(X ) = k i=1 a i p(a i ) ( [X ] ) 2 Var(X ) = E E(X ) = E(X 2 ) ( E(X ) ) 2 sd(x ) = Var(X ) X kontinuert stokastisk variabel med tæthed p. Kan antage at p er defineret på hele R men evt. er 0 udenfor et interval. Vil definere middelværdien af X som xp(x) dx... når integralet vel at mærke er veldefineret! Bemærk at xp(x) kan være negativ, så der skal lidt mere til end det vi snakkede om i mandags! SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 7 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 8 / 18
3 Integraler af funktioner med negative værdier Eksempler og majoranter Sidst snakkede vi om integraler af ikke-negative funktioner. Nu kan f være negativ! f : (, ) R kaldes integrabel hvis f er integrabel, dvs. hvis følgen I n konvergerer hvor n Ĩ n = f (x) dx n Hvis f er integrabel kan vi definere integralet som sidst uden problemer: n f (x)dx = lim f (x)dx n n Samme som differens mellem integral af positivdel og negativdel. Ellers skriver vi f (x) dx = + og siger at f ikke er integrabel. Eksempel D.1.5 f 1 (x) = x/(1 + x 2 ) med stamfunkt. F 1 (x) = 1 2 log(1 + x 2 ). n f 1(x)dx? n f 1(x) dx? Er f 1 integrabel? Eksempel D.1.6 f 2 (x) = x/(1 + x 2 ) 2 med stamfunkt. 1 F 2 (x) = 2(1 + x 2 ) n f 2(x)dx? n f 2(x) dx? Er f 2 integrabel? Følger også af sætning D.1.7. Sætning D.1.7 To funktioner f,g : I R. Hvis f (x) g(x) for alle x R og g er integrabel, så er f også integrabel. g kaldes en majorant. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 9 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 10 / 18 Middelværdi for kontinuert fordeling igen Eksempler X kontinuert stokastisk variabel med tæthed p. Kan antage at p er defineret på hele R men evt. er 0 udenfor et interval. Vi siger at X har middelværdi hvis x p(x)dx < og definerer så middelværdien som E(X ) = xp(x)dx < Hvis x p(x)dx = siger vi at X ikke har middelværdi. Middelværdien er et gennemsnit af de mulige værdier hvor hvert punkt vægtes efter hvor meget sandsynlighed der ligger i omegnen af punktet. Hvis X er begrænset, dvs. X c for et c > 0 så har X middelværdi. X ligefordelt på [a, b]. X begrænset så middelværdien eksisterer og er lig (a + b)/2. Hvorfor er det rimeligt? Betafordelingen med parameter β. Eksisterer middelværdien? Og i givet fald, hvad er middelværdien? Eksponentialfordelingen med parameter λ. Eksisterer middelværdien? Og i givet fald, hvad er middelværdien? Husk fortolkningen som fordelingen af første ankomst: stort λ betegner intensiteten af ankomster. SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 11 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 12 / 18
4 Middelværdi for transformeret stokastisk variabel Regneregler X kontinuert stokastisk variabel på I med tæthed p. Funktion t : I R. Transformeret stokastisk variabel Y = t(x ). Sætning Y = t(x ) har middelværdi hvis og kun hvis I t(x) p(x)dx < og middelværdien er så E(Y ) = E(t(X )) = t(x)p(x) dx I Kan altså beregne middelværdien af Y uden først at finde fordelingen af Y (som kan være diskret/kontinuert/ingen af delene). Sætningen bevises senere i et specialtilfælde. Hvad er E(X 2 ) hvis X er eksponentialfordelt? Sætning Hvis X har middelværdi, så har a + bx middelværdi for a,b R og Og mere generelt: E(a + bx ) = a + be(x ) Sætning Hvis t 1 (X ) og t 2 (X ) har middelværdi så har Y = t 1 (X ) + t 2 (X ) også middelværdi og den er givet ved E ( t 1 (X ) + t 2 (X ) ) = E ( t 1 (X ) ) + E ( t 2 (X ) ) SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 13 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 14 / 18 Varians og spredning Eksempler Vi siger at X har varians hvis x 2 p(x)dx < og definerer så variansen som ( [X ] ) 2 Var(X ) = E E(X ) Bemærkninger: x x så hvis X har varians så har X middelværdi (så Var(X ) er veldineret, heldigt nok). Var(X ) = E(X 2 ) [E(X )] 2. Næsten altid nemmere at bruge denne formel, dvs. regne E(X 2 ) ud først. Variansen måler den gennemsnitlige kvadratiske afvigelse fra middelværdien. Spredning/standardafvigelse, sd(x ) = Var(X ). Nemmere at fortolke end variansen da den er på samme skala som variablen selv. Eksponentialfordelingen med parameter λ: Ligefordelingen på [a, b]: Check selv! Var(X ) = E(X 2 ) [E(X )] 2 = 2 λ 2 1 λ 2 = 1 λ Var(X ) = (b a)2 12 Betafordelingen med parameter β: Eksisterer variansen? Og i givet fald, hvad er den? SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 15 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 16 / 18
5 Eksempel: Paretofordelingen Resumé Definer Paretofordelingen med parameter α > 0. Er p en sandsynlighedstæthed? p(x) = αx (α+1), x > 1 For hvilke værdier af α har fordelingen middelværdi? Og hvad er midddelværdien? For hvilke værdier af α har fordelingen varians? Og hvad er variansen? Vigtige ting fra i dag: Sammenhæng mellem tæthed fordelingsfunktion Middelværdi og varians, incl. eksistensproblemer Starten på R! I skal kunne regne på disse ting! Næste uge: Normalfordelingen Tæthed for transformeret stokastisk variabel Start på flerdimensionale kontinuerte fordelinger SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 17 / 18 SaSt2 (Uge 6, onsdag) Middelværdi og varians 18 / 18
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19 Program Velkommen I dag:
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Transformation af kontinuerte fordelinger på R, flerdimensionale kontinuerte fordelinger, mere om normalfordelingen Helle Sørensen Uge 7, onsdag SaSt2 (Uge 7, onsdag)
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1
Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål
Hvad vi mangler fra onsdag Momenter som deskriptive størrelser Sandsynlighedsmål er komplicerede objekter de tildeler numeriske værdier til alle hændelser i en σ-algebra. Vi har behov for simplere, deskriptive
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori
Eksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 12. Oktober, 2007 Kontinuerte fordelinger Vi har hidtil set på fordelinger af stokastiske variable der højst kan antage tælleligt mange værdier (diskrete stokastiske
Opgaver i sandsynlighedsregning
Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22
Statistik Kursets omfang: 2 ECTS Inklusiv mini-projekt! Bog: Complete Business Statistics, AD Aczel & J. Sounderpandian Software: SPSS eller Excel?? Forelæser: Kasper K. Berthelsen E-mail: [email protected]
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte
Løsning til eksamen 16/
1 IMM - DTU 245 Probability 24-5-11 BFN/bfn Løsning til eksamen 16/12 23 Spørgsmål 1) 2 44% Man benytter formlen for skalering og positionsskift i forbindelse med varians og standardafvigelse, samt formlen
Løsning til prøveeksamen 1
IMM - DTU 020 Probability 2006-2-8 BFN/bfn Løsning til prøveeksamen Spørgsmål ) For en indikatorvariabel I A for hændelsen A gælder E(I A ) = P(A) (se for eksemepl side 68). Således er E(X) = P(N ) = =
Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004
1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt
Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.
Foldning af sandsnlighedsmål Lad µ og ν være to sandsnlighedsmål på (R, B). Fortolkning Lad φ : R R være φ(, ) = + for (, ) R. Lad X og Y være to reelle stokastiske variable defineret på (Ω, F, P). Definition
Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Repetition MS kapitel 1 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Hvad er sandsynlighed? - beskriver systemer
Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen
1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient
Integration m.h.t. mål med tæthed
Integration m.h.t. mål med tæthed Sætning (EH 11.7) Lad ν = f µ på (X, E). For alle g M + (X, E) gælder at gdν = g f dµ. Bevis: Standardbeviset: 1) indikatorfunktioner 2) simple funktioner 3) M + -funktioner.
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
Teoretisk Statistik, 13 april, 2005
Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre
Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 3.3 og 3.4 Varians/standardafvigelse
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}
Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,
Note om Monte Carlo metoden
Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet September 17, 2014 1/15 Stokastiske modeller i økonomi Fundamentale modeller i
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
standard normalfordelingen på R 2.
Standard normalfordelingen på R 2 Lad f (x, y) = 1 x 2 +y 2 2π e 2. Vi har så f (x, y) = 1 2π e x2 2 1 2π e y2 2, og ved Tonelli f dm 2 = 1. Ved µ(a) = A f dm 2 defineres et sandsynlighedsmål på R 2 målet
Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff
Course 242/2323 Introducerende Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 22 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark
Repetition Stokastisk variabel
Repetition Stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X
Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 13: Summary. Per Bruun Brockhoff
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 13: Summary Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:
Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning
E6 efterår 1999 Notat 10 Jørgen Larsen 20. oktober 1999 Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning Karakteristiske funktioner som er nære slægtninge til Fourier-transformationen) er
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
