Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
|
|
|
- Ingvar Kvist
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på den reelle akse X: S R Mulige udfald Reelle tal 1
2 Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel Eksempler: Stokastisk variable Antallet af øjne ved kast med en terning Summen ved kast af to terninger Antallet af børn i en familie Alder af en førstegangsfødende kvinde Tid det tager at løbe fem km Mængde af sukker i en sodavand Højde af mænd Type diskret diskret diskret diskret kontinuert kontinuert kontinuert tælle måle Diskret: antager et endeligt antal værdier eller et uendeligt men tælleligt antal værdier. Kontinuert: antager værdier i en mængde af reelle tal. 2
3 Diskret stokastisk variabel Sandsynlighedsfunktion Definition: Lad X : S R være en diskret stokastisk variabel. Funktionen f(x) er en sandsynlighedsfunktion for X, hvis 1. f(x) for alle x 2. f(x) = 1 x 3. P(X = x) = f(x), hvor P(X=x) er sandsynligheden for de udfald s S : X(s) = x. 3
4 Diskret stokastisk variabel Sandsynlighedsfunktion Eksempel: Kast med tre mønter X : # kroner X : S {,1,2,3} Udfald PPP KPP, PPK, PKP KKP, KPK, PKK KKK Værdi af X X= X=1 X=2 X=3 Sandsynlighedsfunktion f() = P(X=) = 1/8 f(1) = P(X=1) = 3/8 f(2) = P(X=2) = 3/8 f(3) = P(X=3) = 1/8 Bemærk! Definitionen på en sandsynlighedsfunktion er opfyldt: 1. f(x) 2. f(x) = 1 3. P(X=x) = f(x) 4
5 Diskret stokastisk variabel Fordelingsfunktion Definition: Lad X : S R være en diskret stokastisk variabel med sandsynlighedsfunktion f(x). Fordelingsfunktionen for X, F(x), er defineret ved F(x) = P(X x) = t x f(t) for - < x < 5
6 Diskret stokastisk variabel Fordelingsfunktion Eksempel: Kast med tre mønter X : # kroner X : S {,1,2,3} Udfald Værdi af X Sandsynlighedsfunktion Fordelingssfunktion PPP KPP, PPK, PKP, KKP, KPK, PKK, KKK X= X=1 X=2 X=3 f() = P(X=) = 1/8 f(1) = P(X=1) = 3/8 f(2) = P(X=2) = 3/8 f(3) = P(X=3) = 1/8 F() = P(X < ) = 1/8 F(1) = P(X < 1) = 4/8 F(2) = P(X < 2) = 7/8 F(3) = P(X < 3) = 1 Sandsynlighedsfunktion: Fordelingsfunktion: f(x) F(x) x x 6
7 Kontinuert stokastisk variabel En kontinuert stokastisk variabel X har sandsynlighed for alle udfald!! Matematisk: P(X = x) = f(x) = for alle x Altså ikke repræsentere sandsynlighedsfunktionen f(x) på tabelform/stolpefunktion som for diskrete stokastiske variable. I stedet bruges en kontinuert funktion en tæthedsfunktion. 7
8 Kontinuert stokastisk variabel Tæthedsfunktion Definition: Lad X: S R være en kontinuert stokastisk variabel. En tæthedsfunktion f(x) for X er defineret ved: 1. f(x) for alle x 2. f(x) dx = 1 3. P( a < X < b ) = f(x) dx b a NB!! kontinuert: P(a < X < b) = P(a < X < b) = P(a < X < b) = P(a < X < b) 8
9 Kontinuert stokastisk variabel Tæthedsfunktion Eksempel: X: bilbatteri s levetid i år (kontinuert) Tæthedsfunktion: f ( x) = x.96.16x for for 1 x < x 6 ellers Sandsynligheden for levetid på mere end 3 år: P( X > 3) = = ( x) dx + = K =.68 f ( x) dx (.96.16x) dx,5,4,3,2, ,5 6 9
10 Kontinuert stokastisk variabel Tæthedsfunktion 1 Alternativ måde: x f ( x) =.96.16x for for 1 x < x 6 ellers Sandsynligheden for levetid på mere end 3 år : P( X > 3) = 1 P( X = 1 = f ( x) dx 3) ( x) dx = K = 1.32 =.68,5,4,3,2, ,5 6
11 Kontinuert stokastisk variabel Fordelingsfunktion Definition: Lad X : S R være en kontinuert stokastisk variabel med tæthedsfunktion f(x). Fordelingsfunktion for X, F(x), er defineret ved NB!! F(x) = P(X x) = F (x) = f(x) x f(t) dt for - < x < F(3) = P(X 3),5 = 3 f(x) dx,4,3,2 11 = = K =.32.16x dx, ,5 6
12 Kontinuert stokastisk variabel Fordelingsfunktion Fra definitionen af fordelingsfunktionen fås: P( a < X < b ) = P( a < X < b ) = P( a < X < b ) = P( a < X < b ) =P(X <b ) P(X < a ) = F(b) F(a),5,4,3,2,1 a b 1 3,5 6 12
13 Kontinuert kontra diskret stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X < b) = f(t) a<t<b Kontinuert stokastisk variabel Udfaldsrum uendelig mange elementer Tæthedsfunktion f(x) er en kontinuert funktion Udregning af sandsynligheder P( a < X < b ) = f(t) dt b a 13
14 Simultan fordeling Simultan sandsynlighedsfunktion Definition: Lad X og Y være to diskrete stokastiske variable. Den simultane sandsynlighedsfunktion f(x,y) for X og Y er defineret ved 1. f(x,y) for alle x og y 2. f(x,y) = x y 1 3. P(X = x,y = y) = f(x,y) (sandsynligheden for både X = x og Y=y) For en mængde A i xy-planen: P((X,Y) A) = ( x,y ) A f(x,y) 14
15 Simultan fordeling Marginal sandsynlighedsfunktion Definition: Lad X og Y være to diskrete stokastiske variable med simultan sandsynlighedsfunktion f(x,y). Den marginale sandsynlighedsfunktion for X er givet ved g(x) = Σ f(x,y) for alle x y Den marginale sandsynlighedsfunktion for Y er givet ved h(y) = Σ f(x,y) for alle y x 15
16 Simultan fordeling Marginal sandsynlighedsfunktion Eksempel 3.14 (modificeret): Simultan sandsynlighedsfunktion f(x,y) for X og Y er givet ved y x 3/28 1 9/28 2 3/28 h(1) = P(Y =1) = 3/14+3/14+ = 3/7 1 3/14 3/14 g(2) = P(X= 2) = 3/28++ = 3/28 2 1/28 P(X+Y < 2) = 3/28+9/28+3/14 = 18/28 = 9/14 16
17 Simultan fordeling Simultan tæthedsfunktion Definition: Lad X og Y være to kontinuerte stokastiske variable. Den simultane tæthedsfunktion f(x,y) for X og Y er defineret ved 1. f(x,y) for alle x 2. f (x,y) dx dy = 1 3. P(a < X< b, c<y< d) = d c b a f(x,y) dx dy 17 For en mængde A i xy-planen gælder: P[(X,Y) A] = f(x,y) dxdy A
18 Simultan fordeling Marginal tæthedsfunktion Definition: Lad X og Y være to kontinuerte stokastiske variable med simultan tæthedsfunktion f(x,y). Den marginale tæthedsfunktion for X er givet ved g(x) = f(x,y) dy for alle x Den marginale tæthedsfunktion for Y er givet ved h(y) = f(x,y) dx for alle y 18
19 Simultan fordeling Marginal tæthedsfunktion 19 Eksempel (modificeret): Simultan tæthedsfunktion f(x,y) for X og Y: 2 (2x + 3y) x 1, y 1 f(x,y) = 5 ellers Marginal tæthedsfunktion for X: g(x) = f(x,y) dy = = (2x + 3y) dy [ 2 ] 1 3 2xy + 1 3y = 4 x
20 Simultan fordeling Betinget tæthed- og sandsynlighedsfunktion Definition: Lad X og Y være stokastiske variable (kontinuerte eller diskrete) med simultan tætheds-/sandsynlighedsfunktion f(x,y). Da er den betingede tætheds-/sandsynlighedsfunktion for Y givet X=x f(y x) = f(x,y) / g(x) g(x) = hvor g(x) er marginal tætheds-/sandsynlighedsfunktion for X, og den betingede tætheds-/sandsynlighedsfunktion for X givet Y=y f(x y) = f(x,y) / h(y) h(y) = hvor h(y) er marginal tætheds-/sandsynlighedsfunktion for Y. 2
21 Simultan fordeling Betinget sandsynlighedsfunktion Eksempel (modificeret): Simultan sandsynlighedsfunktion f(x,y) for X og Y er givet ved: y x 3/28 1 9/28 2 3/28 marginal ss. g(x) = for for for x = x = 1 x = /14 1/28 3/14 P(Y=1 X=1 ) = f(1 1) = f(1,1) / g(1) = (3/14) / (15/28) = 6/15 21
22 Simultan fordeling Uafhængighed Definition: To stokastiske variable X og Y (kontinuerte eller diskrete) med simultan tætheds-/sandsynlighedsfunktion f(x,y) og marginal tætheds-/sandsynlighedsfunktion hhv. g(x) og h(y), siges at være uafhængige, hvis f(x,y) = g(x) h(y) eller hvis f(x y) = g(x) (x uafh. af y) eller f(y x)=h(y) (y uafh. af x) 22
Repetition Stokastisk variabel
Repetition Stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.
Noter til Biomat, 005. Kombinatorik. - eller kunsten at tælle. Alle tal i kombinatorik-afsnittet er hele og ikke-negative. Additionsprincippet enten - eller : Antag vi enten skal lave et valg med m muligheder
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner Stokastiske variable: udfald
4 Stokastiske variabler
4 Stokastiske variabler I kapitel 3 viste vi, hvordan man kan tilskrive sandsynligheder til forskellige hændelser, der knytter sig til et eksperiment. I praksis vil et eksperiment ofte involvere mange
Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner afsnit 6.1 og 6.2 Betingede diskrete
Hvad skal vi lave i dag?
p. 1/2 Hvad skal vi lave i dag? Eksempler på stokastiske variable. Ventetid på krone ved møntkast. Antal plat ved n kast. Antal radioaktive henfald. Ventetiden på en flyulykke. Udtrækning af tal i et interval.
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol
Opgaver i sandsynlighedsregning
Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)
Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen
Statistik Lektion etinget sandsynlighed ayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV inomialfordelingen Repetition Udfaldsrum S Hændelse S Simpel hændelse O i 1, 3 4,
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 / 22 Generalisering fra stikprøve til population Idé: Opstil en model for populationen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.
Statistik Lektion Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var. Repetition Stikprøve Stikprøvestørrelse n Stikprøvemiddelværdi Stikprøvevarians s Population
{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}
Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,
Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006. Dagens program
Dagens program Afsnit 1.7-1.8 Fødselsdagseksemplet, fra sidst Eksperimenterikkealleerligesandsynlige Diskrete sandsynlighedsfordelinger -Definition af sandsynligheder - Regneregler Hvad er sandsynligheder?
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen
hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre
Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den
Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:
SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve
Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 MS kapitel 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Definition 3.2.1 Lad X 1, X 2,..., X n være uafhængige
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 28. September, 2007 Stokastiske variable Betragt 3 kast med en mønt. Så er udfaldsrummet Ω = {(p, p, p), (p, p, k), (p, k, p), (p, k, k), (k, p, p), (k, p, k),
3 Stokastiske variable 3.1 Diskrete variable
3 Stokastiske variable 3.1 Diskrete variable Punktsandsnligheden benævnes P(x) = P(X = x). {x, P(x)} er en sandsnlighedsfordeling for den stokastiske variabel, X, hvis 1) P(x) $ 0 for alle værdier af x.
Sandsynlighedsregning & Statistik
Jørgen Larsen Sandsynlighedsregning & Statistik for matematikstuderende 2006 Indhold Forord 5 Del I Sandsynlighedsregning 7 Indledning 9 Endelige udfaldsrum. Grundlæggende definitioner.....................
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 11, 2016 1/22 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen
1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 9. Sandsynlighedsregning
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 9. Sandsynlighedsregning Hvad er den typiske størrelse af et nittehoved? 9. Statistik og sandsynlighedsregning Indhold 9.0 Indledning
Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6
Vejledende løsninger til opgaver i kapitel Opgave 1: a) Den stokastiske variabel, X, der angiver, om en elev består, X = 1, eller dumper, X =, sin eksamen i statistik. b) En binomialfordelt variabel fremkommer
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Differentialligninger. Ib Michelsen
Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold:
Side 21 Oversigt over undervisningen i matematik - 2x 05/06 Der undervises efter: Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 Claus Jessen, Peter Møller og
Middelværdi og varians. Kovarians. korrelation = 0.02 korrelation = 0.7 korrelation = 1.0
Middelværdi og varians Middelværdien af en diskret skalarfunktion f(x), for x = 0, N er: µ = N f(x) N x=0 For vektorfuktioner er middelværdivektoren tilsvarende: µ = N f(x) N x=0 Middelværdien er en af
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff
Course 242/2323 Introducerende Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 22 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 12. Oktober, 2007 Kontinuerte fordelinger Vi har hidtil set på fordelinger af stokastiske variable der højst kan antage tælleligt mange værdier (diskrete stokastiske
Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504)
For et givent positivt heltal n og en given mængde af familier, antages at sandsynligheden for at familien har i børn, for 1 i n, er p i, således at n i=1 p i = 1. Endvidere er de 2 i mulige måder at få
Løsning til prøveeksamen 1
IMM - DTU 020 Probability 2006-2-8 BFN/bfn Løsning til prøveeksamen Spørgsmål ) For en indikatorvariabel I A for hændelsen A gælder E(I A ) = P(A) (se for eksemepl side 68). Således er E(X) = P(N ) = =
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
