Statistik og Sandsynlighedsregning 2
|
|
|
- Edith Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19
2 Program Velkommen I dag: Praktiske bemærkninger Hvad skal vi lave på SaSt2? Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger Integraler (incl. et par eksempler) Fordelingsfunktioner hvis vi når det (ellers onsdag) SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 2 / 19
3 Praktiske ting og sager Undervisere Susanne Ditlevsen og Helle Sørensen Lars Lau, Nina Munkholt, Christian Mikkelsen Jensen, Jesper Larsen, Rune Ramsdal Ernstsen Bøger R En introduktion til Sandsynlighedsregning af Michael Sørensen En introduktion til Statistik, Bind 2 af Inge Henningsen Freeware statistikprogrampakke (gratis!), kan downloades Sørg for at installere det så hurtigt som muligt Intro til R på onsdag (eftermiddag), materiale om R på hjemmesiden Computerlokaler mandag 8 10, onsdag 13 15, men medbring meget gerne laptop til øvelser hvis der er R-opgaver. SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 3 / 19
4 Praktiske ting og sager Forelæsninger Mandag i aud. 4 Onsdag og i aud. 4 Øvelser: Holdinddeling og lokaler kan ses via ISIS. Vær velforberedt til øvelserne! Medbring meget gerne laptop til øvelser med R-opgaver Mandag 8 10: opgaveregning (med instruktor) Onsdag 8 9: tavlegennemgang v. studerende (med instruktor) Onsdag 9-10: opgaveregning (med instruktor) Onsdag 13-14: opgaveregning (uden instruktor) Onsdag 14 15: tavlegennemgang v. studerende (med instruktor) SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 4 / 19
5 Praktiske ting og sager Projekter To projekter, formentlig med aflevering 2. marts og 16. marts Begge skal bestås for at kunne gå til eksamen Eksamen Skriftlig prøve med hjælpemidler En løftet pegefinger Husk at arbejde meget med kurset, også hjemme. Vær velforberedt til øvelserne! Ingen nemme genveje: du lærer det kun ved selv at have fingrene i snavset, ikke ved at se andre gøre det beskidte arbejde. SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 5 / 19
6 Hvad er det vi skal på SaSt2 Sandsynlighedsregning og statistik for kontinuerte observationer. Sandsynlighedsregning endimensionale kontinuerte fordelinger: tæthed, fordelingsfkt., middelværdi, varians, transformation mm. Flerdimensionale kontinuerte fordelinger Normalfordelingen og afledte fordelinger Statistik Generel teori: statistisk model, likelihood, test af hypotese Sammenligning af to stikprøver Lineær regression SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 6 / 19
7 Hvorfor skal vi det? Fordi hele verden ikke kan beskrives med diskrete fordelinger og fordi det er noget vigtig matematik... Eksempler: Vægt, blodtryk, koncentration af hormon i blodet, alkoholpromille Timeløn, årlig indkomst, Ventetid til en bestemt hændelse indtræffer (fx. død/invaliditet pensionsudbetaling, eller ankomst til kasselinie) Ændring i aktiekurs, vægtændring,... Hvis vi vil beskrive sådanne fænomener skal vi have fat i fordelinger med udfaldsrum som er intervaller, evt. (0, ) eller R. SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 7 / 19
8 Eksempel: tilfældigt ankommende begivenheder Antag at en begivenhed indtræffer tilfældigt således at antallet at begivenheder i tidsrummet [0, t] er poissonfordelt med parameter λ, dvs. P(X t = x) = λ x x! e λt hvor X t er antal hændelser i intervallet [0,t]. Lad T være den stokastiske variabel der angiver tidspunktet for første hændelse. Hvad er så P(T > t) for et givet t > 0? P ( T (t 1,t 2 ] ) for 0 < t 1 < t 2? SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 8 / 19
9 Eksempel: tilfældigt ankommende begivenheder Altså: P ( T (t 1,t 2 ] ) t2 t2 = e λt 1 e λt 2 = λe λx dx = p(x)dx t 1 t 1 Og for et lille interval af længde h: Pointer: P ( T (x,x + h] ) λe λx h = p(x)h Sandsynlighed for at havne i interval er lig areal under tæthedsgraf Sandsynlighed for at havne i et lille interval nær x er cirka proportional med intervallængden, med proportionalitetsfaktor p(x). Stor tæthed stor sandsynlighed Funktionen p kaldes en sandsynlighedstæthed. Fordelingen af T kaldes eksponentialfordelingen med parameter med parameter λ. Lad os være lidt mere præcise og generelle... SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 9 / 19
10 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Interval I R. En funktion p : I R kaldes en sandsynlighedstæthed (tæthedsfunktion, tæthed) på I hvis p(x) 0 for alle x I og I p(x)dx = 1 Kravene p(x) 0 og I p(x)dx = 1 er rimelige. Hvorfor? Sandsynlighedsmål på I: For pæne delmængder A af I sættes P(A) = 1 A (x)p(x)dx = p(x) dx I A Definerer P faktisk et sandsynlighedsmål på I? Kravene er (side 18): 0 P(A) 1 for alle A P(I ) = 1 P(A B) = P(A) + P(B) hvis A B = /0. SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 10 / 19
11 Kontinuert fordeling og kont. stokastisk variabel P kaldes en kontinuert fordeling, og P har sandsynlighedstæthed p. For δ lille er (ganske som for eksponentialfordelingen): x0 +δ P([x 0,x 0 + δ]) = p(x)dx p(x 0 )δ x 0 Vi kan tænke på P som en fordeling på hele R (i stedet for kun I ): P(B) = P(B I ) for pæne delmængder B R. Svarer til at sætte p(x) = 0 udenfor I. Diskret vs. kontinuert: ssh.funktion tæthed, sum integral. En stokastisk var. X er kontinuert hvis dens fordeling er kontinuert: P(X A) = 1 A (x)p(x)dx, P(X = a) = 1 {a} (x)p(x)dx = 0 Måske har vi været lidt for hurtige: giver integralerne mening? SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 11 / 19
12 Eksempel: ligefordelingen Først ligefordelingen på [0, 1]: træk tilfældigt tal mellem 0 og 1. To delintervaller af [0, 1] med samme længde skal være lige sandsynlige. Derfor skal tætheden være konstant. Den skal desuden integrere til 1, så Så er fx. p(x) = 1 [0,1] (x) 4/5 P([2/5,4/5]) = 1 [2/4,4/5] (x)p(x)dx = 1dx = 2 2/5 5 Altså: sandsynlighed for interval lig intervallængde. Ligefordeling på interval [a,b] for a < b. Tæthed? SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 12 / 19
13 Integraler Betragter kun ikke-negative funktioner i dag (kandidater til tætheder). 1. f : [a,b] [0, ) kontinuert: b a f (x)dx = lim n n i=1 hvor a i = a + ( i 1 2) b a n 2. f : [a,b] [0, ) stykkevis kontinuert: f (a i ) b a n Integral = sum af integraler over kontinuerte delstykker SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 13 / 19
14 Integraler 3a. f : R [0, ) begrænset og (stykkevis) kontinuert på [ n,n] for alle n. Integralerne n I n = f (x)dx n veldefineret fra situation 1. og 2. In konvergent: f (x)dx = lim n I n og vi siger at f er integrabel In divergent: skriver f (x)dx = + og vi siger at f er ikke integrabel 3b. Tilsvarende for f : [0, ) [0, ) begrænset og (stykkevis) kontinuert på hvert interval [0,n]. Se på n I n = f (x)dx 0 og definer integralet 0 f (x)dx afhængig af om I n konvergerer eller ej. SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 14 / 19
15 Integraler 4. f : (a,b] [0, ) kontinuert på (a,b) men med f (x) for x a. Se på b I n = f (x)dx a+ n 1 og definer integralet b a f (x)dx afhængig af om I n konvergerer eller ej. Siger at f er integrabel eller ikke-integrabel på (a, b]. Hvorfor denne interesse i om en ikke-negativ funktion er integrabel eller ej? Hvis f er integrabel kan vi bruge den som sandsynlighedstæthed: p(x) = f (x) f (x)dx SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 15 / 19
16 Eksempler To eksempler: f (x) = λe λx, x > 0 for et fast λ > 0. Potentielt problem for x. Er f integrabel? f (x) = x α, 0 < x 1 for et fast α > 0. Potentielt problem for x 0. For hvilke værdier af α er f integrabel? SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 16 / 19
17 Fordelingsfunktion Hvis X har kontinuert fordeling P med tæthed p: P(X x) = P ( X (,x] ) = x 1 (,x] (y)p(y)dy = p(y)dy Fordelingsfunktion for kontinuert fordeling P med tæthed p: x F (x) = p(y)dy, x R Egenskaber for fordelingsfunktionen (lidt mere om dette på onsdag): F er svagt voksende F (x) 0 for x og F (x) 1 for x F (x) = p(x) hvis p er kontinuert i x da F er en stamfunktion til p SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 17 / 19
18 Eksempler Eksponentialfordelingen med parameter λ: p(x) = λe λx, x > 0 Fordelingsfunktion? Ligefordelingen på [0, 1]: p(x) = 1, a x b Fordelingsfunktion? Ligefordelingen på [a, b]. Fordelingsfunktion? SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 18 / 19
19 Resumé Vigtige ting fra i dag: Sandsynlighedstæthed, kontinuert fordeling, fordelingsfunktion: definitioner og fortolkninger Skal være opmærksom på om integraler faktisk eksisterer således at de faktisk kan normere til tætheder Eksponentialfordelingen og ligefordelingen I skal kunne regne på disse ting! Ondag: Mere om sandsynlighedstætheder og fordelingsfunktioner Middelværdi og varians for kontinuerte fordelinger Intro til R SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 19 / 19
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen
Teoretisk Statistik, 13 april, 2005
Poissonprocessen Teoretisk Statistik, 13 april, 2005 Setup og antagelser Fordelingen af X(t) og et eksempel Ventetider i poissonprocessen Fordeling af ventetiden T 1 til første ankomst Fortolkning af λ
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen
Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet September 17, 2014 1/15 Stokastiske modeller i økonomi Fundamentale modeller i
Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Opgaver i sandsynlighedsregning
Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 12. Oktober, 2007 Kontinuerte fordelinger Vi har hidtil set på fordelinger af stokastiske variable der højst kan antage tælleligt mange værdier (diskrete stokastiske
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
Stokastiske processer og køteori
Stokastiske processer og køteori 2. kursusgang Anders Gorst-Rasmussen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 STOKASTISK MODEL FOR KØSYSTEM Population Ankomst Kø Ekspedition Output Ankomstproces
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug-juni 10/11 Institution Campus Vejle Handelsgymnasie Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Statistik
Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori
Eksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt
Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning
E6 efterår 1999 Notat 10 Jørgen Larsen 20. oktober 1999 Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning Karakteristiske funktioner som er nære slægtninge til Fourier-transformationen) er
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
CIVILINGENIØREKSAMEN. Side 1 af 19 sider. Skriftlig prøve, den: 20. december 2006 Kursus nr : 02405. Kursus navn: Sandsynlighedsregning
CIVILINGENIØREKSAMEN Side af 9 sider Skriftlig prøve, den: 0. december 006 Kursus nr : 0405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af: navn underskrift bord
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede
Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004
1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt
Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable
Normal fordelingen Normal fordelingen Egenskaber ved normalfordelingen Standard normal fordelingen Find sandsynligheder ud fra tabel Transformation af normal fordelte variable Invers transformation Repetition
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Skriftlig eksamen Science statistik- ST501
SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Transformation af kontinuerte fordelinger på R, flerdimensionale kontinuerte fordelinger, mere om normalfordelingen Helle Sørensen Uge 7, onsdag SaSt2 (Uge 7, onsdag)
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte
Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved
Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
Fagplan for statistik, efteråret 2015
Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Roskilde
Borel-σ-algebraen. Definition (EH 1.23)
Borel-σ-algebraen Definition (EH 1.23) Borel-σ-algebraen B k på R k er σ-algebraen frembragt af de åbne mængder O k. Andre frembringersystemer for B k : De afsluttede mængder. De åbne kasser I k (k = 1,
Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.
Statistik Lektion Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var. Repetition Stikprøve Stikprøvestørrelse n Stikprøvemiddelværdi Stikprøvevarians s Population
Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.
Foldning af sandsnlighedsmål Lad µ og ν være to sandsnlighedsmål på (R, B). Fortolkning Lad φ : R R være φ(, ) = + for (, ) R. Lad X og Y være to reelle stokastiske variable defineret på (Ω, F, P). Definition
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på
Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger
Uge 49 I Teoretisk Statistik, 2. december 2003 Sammenligning af poissonfordelinger o Generel teori o Sammenligning af to poissonfordelinger o Eksempel Opsummering om multinomialfordelinger Fishers eksakte
Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger
Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1
Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1
