Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.
|
|
- Caroline Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital Denne artikel er baseret på et masterprojekt, der handler om hvilke faktorer intensivsygeplejersker oplever som værende betydende, når en evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår skal implementeres. Undersøgelsen baseres på et observationsstudie og interview med fire intensivsygeplejersker (1). To fund træder særligt frem. For det første er en engageret og ledelsesmæssig opbakning en væsentlig faktor i implementeringsprocessen af den evidensbaserede kliniske retningslinje, og for det andet skal den evidensbaserede kliniske retningslinje for forebyggelse af tryksår give mening i den daglige praksis med en tilpasning i forhold til intensivpatienten. Budskabet er, at intensivsygeplejerskerne overvejende har en positiv indstilling til kliniske retningslinjer, men at flere faktorer må medtænkes, når retningslinjer skal implementeres i intensiv afdeling. Artiklen præsenterer kort et sammendrag af undersøgelsen samt et uddrag af de væsentligste fund og deres resultater for klinisk praksis. Baggrund Tryksår er et vedvarende problem for hospitalsindlagte patienter. I danske undersøgelser findes en prævalens fra 13,9% til 41,5% blandt indlagte patienter på Bispebjerg Hospital (2). Hos intensivpatienter er der ligeledes høj prævalens af tryksår (3). Manglende anvendelse af evidensbaseret viden i forhold til forebyggelse af tryksår kommer bl.a. til udtryk i intensivafdelingens aktuelle tryksårsprævalens på 35,7 % (4). Da en betydelig del af afdelingens tryksår forekommer på multitraumatiserede patienter med diverse knoglefrakturer, er hensigten derfor, at implementere lokalt udarbejdede instrukser baseret på anbefalinger fra den evidensbaserede kliniske retningslinje Evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftebrud, udgivet af Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for
2 Sygepleje i juli 2009 ( Denne retningslinje kan i kraft af dens anbefalinger generelt være handlingsanvisende, men kan samtidig også hjælpe til at give svar på afdelingens konkrete kliniske udfordring med tryksår. I foråret 2010 gennemførtes en systematisk litteraturgennemgang for at nuancere den eksisterende viden indenfor implementering af kliniske retningslinjer. Formålet var, at få identificeret eksisterende viden om sygeplejerskers erfaring med evidensbaseret sygeplejepraksis, deres kendskab til og erfaringer med evidensbaserede kliniske retningslinjer, samt at identificere mulige barrierer og fremmende faktorer for implementering af en evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår. Den systematiske litteraturgennemgang bidrog med en øget viden om, hvilke faktorer der har betydning for sygeplejerskerne, når evidensbaseret praksis i form af den kliniske retningslinje implementeres på intensivafdelingen. I flere af de inkluderede artikler nævnes, at succesfuld implementering opnås, hvis der er dygtige og positive forandringsagenter i implementeringsprocessen, hvis der anvendes flere implementeringsstrategier på samme tid, hvis der foregår målrettet undervisning, hvis der sker kontinuerlig feedback og audit samt at der er ledelsesmæssig opbakning og involvering(5-8). Det er interessant, at artiklerne konkluderer, at implementeringsprocessen er kompleks samtidig med, at det ikke er tydeligt og præcist, hvilke faktorer der bør indgå i en implementeringsproces. Der er trods alt et større politisk fokus og opbakning til evidensbaseret klinisk praksis, men alligevel volder det tilsyneladende fortsat mange problemer, når kliniske retningslinjer skal implementeres og anvendes i praksis. Det var ikke muligt at finde danske artikler om implementering af kliniske retningslinjer, hvorfor litteraturgennemgangen repræsenterede udenlandske undersøgelsers holdninger til succesfuld implementering. Da Danmark har fået et Nationalt Clearinghouse for Sygepleje og flere kliniske retningslinjer er og bliver udarbejdet i de kommende år, var det interessant at finde ud af, om danske intensivsygeplejersker peger på de samme faktorer som udenlandske sygeplejersker. Det var derfor oplagt at inddrage danske intensivsygeplejerskers erfaring med implementering af kliniske retningslinjer, samt at undersøge, hvordan dette resultat vil kunne anvendes i en dansk intensivafdeling.
3 Metode Undersøgelsen havde en fænomenologisk hermeneutisk videnskabsteoretisk forståelsesramme, da undersøgelsen hensigt var, at undersøge hvilke faktorer intensivsygeplejersken oplevede som værende betydende, når den evidensbaserede kliniske retningslinje for forebyggelse af tryksår skulle implementeres i praksis. Det empiriske materiale blev indsamlet via deltagerobservation og kvalitative interviews med fire intensivsygeplejersker. Kvale og Brinkmann anbefaler, at hvis man vil opnå en dybere viden om implicitte meninger og forståelser, vil deltagerobservation af den faktiske adfærd give en mere gyldig viden, end hvis man kun udfører det kvalitative interview (9). Deltagerobservationen omhandlede intensivsygeplejerskens praksis fra morgen til frokost. Formålet var at observere intensivsygeplejerskernes praktiske handlinger og overvejelser i forhold forebyggelse af tryksår, idet handlingerne formodedes at udspille sig i forbindelse med den personlige pleje af patienterne under sengebadet, i forbindelse med diverse venderegimer og mobilisering. Den indsigt, der erhvervedes, blev brugt til at understøtte de efterfølgende kvalitative interviews ved at gøre interviewspørgsmålene relevante i forhold til undersøgelsens spørgsmål samt til at skærpe muligheden for at lytte. Hver intensivsygeplejerske blev interviewet én gang. Forberedelsen til interviewene omfattede udarbejdelse af en semistruktureret interviewguide ud fra den erhvervede indsigt under deltagerobservationerne. Spørgsmålene havde en deskriptiv form, f.eks. Prøv at fortæl, hvordan du oplever processen med implementering af for herved at udløse informanternes umiddelbare beskrivelser i forhold til det adspurgte. Kvale og Brinkmanns analysemetode meningskondensering blev anvendt. Analysemetoden var egnet til deskriptiv analyse af, hvilke faktorer intensivsygeplejersken oplever som betydningsfulde for implementering af evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår. Meningskondensering indebærer, at de meninger informanterne udtrykker, gives en kortere formulering (9). Resultat Bearbejdningen af de fire interviews resulterede i flere udledte temaer, som tog udgangspunkt i intensivsygeplejerskernes udsagn, men som nævnt trådte to temaer og
4 fund særligt frem. Det ene særlige fund er, at en engageret og ledelsesmæssig opbakning er en væsentlig faktor i implementeringsprocessen af den evidensbaserede kliniske retningslinje. Nogle udsagn fra intensivsygeplejerskerne lyder: Det må være vores oversygeplejerske og afdelingssygeplejerske der skal prioritere, at vi får tid og mulighed for at lære hvordan vi skal anvende den retningslinje vi skal ofte deltage i lægefaglig udviklingsprojekter og forskning, så når der endelig er fokus på hvad vi kan gøre som sygeplejersker må det bestemt også prioriteres fra vores chefer Intensivsygeplejerskerne peger på oversygeplejersken og afdelingssygeplejersken som ressourcer i forhold til at skabe rammerne for implementering. Det betyder altså, at hvis den evidensbaserede kliniske retningslinje for forebyggelse af tryksår skal implementeres succesfuldt i afdelingen, er det overordentlig vigtigt, at den øverste ledelse bliver involveret og tager medansvar i implementeringsprocessen. Det andet særlige fund er, at den evidensbaserede kliniske retningslinje for forebyggelse af tryksår skal give mening i den daglige praksis med en tilpasning i forhold til intensivpatienten. Hertil siger intensivsygeplejerskerne: Jeg har brug for at retningslinjen er tydelig og skrevet så jeg kan forstå den, gerne i punktform uden for meget overflødigt skrift hvis ikke den er skrevet så den lige er til at gå til møder den modstand, så opgiver vi og synes det er meningsløst at bruge den Intensivsygeplejerskerne er enige i, at det der gør en evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår meningsfuld er, at den er letlæselig, overskuelig og letforståelig. Intensivsygeplejerskerne ligger vægt på, at det har stor betydning at den pågældende evidensbaserede kliniske retningslinje skal give mening at anvende, da en alt for kompliceret formuleret klinisk retningslinje ikke vil blive anvendt og implementeret i en hverdag præget af travlhed og kapacitetsproblemer. Implikationer for praksis Undersøgelsen peger på nogle af de udfordringer, vi står overfor i forhold til at implementere evidensbaserede kliniske retningslinjer. Jeg betragter undersøgelsen som inspiration og optakt til et større kvalitetsudviklingsprojekt på afdelingen. I et mere
5 perspektiverende sigte, vil det være relevant at foretage undersøgelsen på andre intensivafdelinger, da det er sandsynligt at implementering af kliniske retningslinjer er generel. At forske videre indenfor samme felt med en større, bredere og mere nuanceret samling af informanter vil give en mere nuanceret indsigt i intensivsygeplejerskers oplevelse af kliniske retningslinjer i forebyggelsen af tryksår. En succesfuld implementering af den evidensbaserede kliniske retningslinje for forebyggelse af tryksår vil formentlig betyde en positiv holdning til kommende kliniske retningslinjer. Undersøgelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at skabe nysgerrighed og faglig dialog blandt intensivsygeplejerskerne, således at andre eksisterende lokale vejledninger og retningslinjer vil gennemgå en kritisk revision og underlægges en systematisk litteratursøgning, for på den måde at blive kvalificeret som kliniske emner til fremtidige evidensbaserede kliniske retningslinjer under Center for Kliniske Retningslinjer (10). Referencer. 1. Richard, R. Implementering af evidensbaseret klinisk retningslinje i intensive afdeling et observationsstudie med analyse af faktorer, der kan fremme implementering og anvendelse af en evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår. Masterprojekt: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; r/ 2. Bermark S, Elsborg J & Zimmerdahl V. Rapport Prævalensundersøgelse for trykspor/tryksår i somatiske afdelinger i Bispebjerg Hospital; Shahin E, Dassen T & Halfens R. Pressure ulcer prevalence and incidence in intensive care patients: a literature review. Nursing in Critical Care. 2008; 13(2): Richard, R. Prævalensaudit for trykspor og tryksår på intensiv afdelingen, oktober Upubliceret materiale; Clarke HF et al. Pressure ulcers: implementation of evidence-based nursing practice. Journal of Advanced Nursing. 2005;49(9): Dibsie LG. Implementing Evidence-Based Practice to Prevent Skin Breakdown. Critical Care Nursing Quality.2008;31(2): Hakkennes S & Dodd K. Guideline implementation I allied health professions: a systematic review of literature. Quality and Safety in Health Care. 2008;17: Rycroft-Malone J, Harvey G, Seers K, Kitson A, McCormarck B & Titchen A. An exploration of the factors that influence the implementation of evidence into practice. Journal of Clinical Nursing. 2004;13:
6 9. Kvale S & Brinkmann S. Interview- Introduktion til et håndværk 2. udg. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag, København; Pedersen PU, Scheel LS. Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje. Nyhedbrev Center for Kliniske Retningslinjer. 2008;1(2):1-4. Kontakt: René Richard på mail: rand0066@bbh.regionh.dk
Implementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereReflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereUddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereSUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mere6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne
1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne:
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereEvaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)
Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereKliniske retningslinjer hvordan og hvorfor
Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereStoryline. - som pædagogisk tilgang til implementering
Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereKliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012
Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereImplementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereUvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk
Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1
Læs mereEr implementering mulig, hvis patienter eller brugere ikke involveres i implementeringsprocessen?
Er implementering mulig, hvis patienter eller brugere ikke involveres i implementeringsprocessen? Rene Buch Nielsen, Specialkonsulent, IA, antropolog DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland www.defactum.dk
Læs mereFra projekt til program
Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereIntegration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Læs mereVurdering af kvantitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereMål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014
Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereSikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereBrugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen
Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med
Læs mereEr implementeringsforskning relevant i forskningstræning?
Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres
Læs mereStrategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016
Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016 UDKAST Sygeplejefagligt Råd, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Strategiske temaer s. 3 1. Patientcentreret sygepleje s. 4 Indsatsområder s. 4 s. 4
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereFormål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer
Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden omkring vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har
Læs mereMeningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker
Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter Projektet er støttet af: Kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder samt Hospitalsenheden Horsens Birgit Rasmussen Ph.d., PT, MHH Det evidensbaserede
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereaf Sarah Midtgård Grau
Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis af Sarah Midtgård Grau Publikation
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereUdvikling og implementering af kliniske retningslinjer
Dokumentationsrådet, DASYS 2018 Jeanette Finderup Formand Nefrologiske Sygeplejersker Klinisk Sygeplejespecialist Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereRespiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver
Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver - Resultater fra ny medicinsk teknologivurdering Kathrine Carstensen DEFACTUM, Folkesundhed & Sundhedstjenesteforskning
Læs mere