At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst
|
|
- Bjarne Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst Patienters erfaringer fra den diagnostiske periode af kræftforløb fra hoved- og halskræft Tak til Roskilde Universitet, HovedOrtoCentret, & Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, 1
2 Formålet med mit oplæg Jeg vil vise, at patienter, som får mulighed for at fortælle om deres situation samtidig bearbejder og håndterer deres angst. Den, der lytter til fortællingen, behøver ikke at kommentere eller være terapeut. Det klarer patienterne selv når blot de får mulighed for at fortælle 2
3 Indhold Indblik i Ph.d.-projektet Narrativer Angst og angstforsvar Citater fra interviews med patienter Viser eksempler på hvorledes angst og angstforsvaret kan forekomme i fortællingerne Hvem kan være publikum til en patientfortælling? Konklusion 3
4 Indblik i Ph.d.-projektet Baggrund: Kræftpakker implementeres i Danmark i 2008 Standardiserede og accelererede forløb Pakkeforløb for hoved- og halskræft Hurtig udredning 2 uger 5 12 besøg Få muligheder for sygepleje Hvad er vigtigst for patienterne? 4
5 Indblik i Ph.d.-projektet Formål med Ph.d.-projektet: At undersøge form og indhold af patientfortællinger om at blive udredt for hoved- og halskræft At forstå, hvad der er vigtigt for patienter, der gennemgår et accelereret udredningsforløb og venter på en kræftdiagnose 5
6 Indblik i Ph.d.-projektet Kvalitativt design 19 interviews med 11 deltagere Free Association Narrative Interview (FANI) Ingen interviewguide kun et overordnet spørgsmål Fortæl om dine oplevelser som patient her i klinikken Intervieweren lytter til interviewpersonens fortællinger Hollway & Jefferson, At forske i forsvarende subjekter, in: Siig Andersen, Dausien, Larsen (Eds.), Livshistorisk Fortælling og Fortolkende Socialvidenskab. Roskilde universitetsforlag. Samfundslitteratur, Roskilde, pp Hollway & Jefferson, Doing qualitative research differently A psychosocial approach, Sage Publications, London 6
7 Indhold Indblik i Ph.d.-projektet Narrativer Angst og angstforsvar Citater fra interviews med patienter Viser eksempler på hvorledes angst og angstforsvaret kan forekomme i fortællingerne Hvem kan være publikum til en patientfortælling? Konklusion 7
8 Hvad er narrativer? Narrativer er personlige fortællinger Aktuelle fortællinger Fortællinger, som vi vokser op med Personlige fortællinger former vores identitet Personlige fortællinger (vores narrativer) bliver samlet set til personens livshistorie Livshistorien ændrer sig hele livet Personlige fortællinger (narrativer) giver vores liv retning De guider os som en indre GPS 8
9 Fortællinger Etablerer fælles forståelse Fortællinger handler om noget, der er sket: Hvem, gør hvad, hvor og hvornår Oplevelser, der fortælles må konstrueres, så den, der lytter kan forstå. Vi vokser ud af en fælles fortælling Individuelle livshistorier formes hele livet Flere udgaver af den samme oplevelse 9
10 At blive patient på et hospital HOSPITAL Oplevelser Narrativer/ Personlige fortællinger Livshistoriske erfaringer Fortællinger, som deles i samfundet Birgitta Nordenhof 10
11 Indhold Indblik i Ph.d.-projektet Narrativer Angst og angstforsvar Citater fra interviews med patienter Viser eksempler på hvorledes angst og angstforsvaret kan forekomme i fortællingerne Hvem kan være publikum til en patientfortælling? Konklusion 11
12 Angst er et centralt omdrejningspunkt Imens patienterne fortæller Angsten kan intensiveres Angstforsvaret pendulering angst og håb Undrer sig og reflekterer over det, der skete reaktioner og følelser, som opstod imens det skete reaktioner og følelser, som opstår imens de fortæller 12
13 Teori om angstforsvaret Forsvarsmekanismer specifikke teknikker De kan reduceres til to grundlæggende positioner/synsmåder Truslen afvises Håb etableres Holder angsten ude i udkanten af bevidstheden Truslen integreres Ambivalens og angst Angstforsvaret formes hele livet i samspil med betydningsfulde andre Hollway & Jefferson, Doing qualitative research differently A psychosocial approach, Sage Publications, London Klein, M. (1990). Misundelse og taknemlighed. Org. titel: Some theoretical conclusions regarding the emotional life, and: Envy and gratitude. København: Hans Reitzels Forlag 13
14 Indhold Indblik i Ph.d.-projektet Narrativer Angst og angstforsvar Citater fra interviews med patienter Viser eksempler på hvorledes angst og angstforsvaret kan forekomme i fortællingerne Hvem kan være publikum til en patientfortælling? Konklusion 14
15 Bo diagnose efter små 3 uger Livshistoriens betydning Integrerer truslen ambivalens angst Holder truslen på afstand 3 interviews For fem år siden, fandt min læge en knude på stemmebåndet, da havde jeg også men fordi det ikke blev undersøgt jeg blev bare fulgt, så måtte jeg google og læse om symptomer, fordi jeg har tanker Jeg mistede min mor på grund af kræft,... og jeg kan undersøge mig helt ned i graven for at finde ud af... Hvad betyder symptomerne? (Bo) Nu bliver knuderne undersøgt. Nu kan mit fokus ligesom være et sted og så behøvede jeg ikke selv at sidde og undersøge og finde hvilke symptomer jeg nu har og hvilke der er mest i fremdrift. Nu bliver der kigget på det og jeg får at vide, hvad det er. Ikke sådan, at jeg ikke frygter den der cancerdom eller hvad det nu er, men nu kan jeg vente med at bekymre mig til jeg ved, hvad det er. (Bo) 15
16 Integrerer risiko for at dø angst Kim diagnose 1. dag 1 interview Livshistoriens betydning I de sidste dage blev jeg mere og mere bange, jeg var meget bange. Det var jeg. Jeg havde mange dumme tanker. Det er for tidligt at dø. Jeg burde have ti år endnu. Det er for tidligt at dø, ja eller jeg... eller at gå igennem en behandling, der ødelægger min livskvalitet. Min far døde af lungekræft, da han var i min alder. Det var hårdt, især for ham og min mor. Det var en frygtelig tid. Han fik det værre og værre, ikke... så det var i mine tanker... sådan ubevidst i tankerne, ikke. Så jeg var virkelig, virkelig bange. (Kim) Jeg ved ikke Jeg havde en underlig ide. Hvis jeg skal dø, vil jeg nå at ordne kælderen og garagen. Det vil jeg ikke overlade til min kone. Jeg vil også nå at ordne økonomien. Helt vanvittigt, ikke. (Kim) Forhandler holder truslen på afstand 16
17 Dorte diagnose 1. dag Udredningsforløb i ca. 2 uger (2 interviews) Holder truslen på afstand Jeg er glad for, at det endnu ikke er gået op for mig, at jeg har kræft... Jeg er bange for, at det vil gøre mig deprimeret. Så kan jeg ikke stå op og taler kun med mine katte. Så kan jeg ikke blive opereret og det går ikke for jeg har lovet mine katte, at jeg ikke vil forlade dem, men bliver her og passer på dem (Dorte) En uge senere: Integrerer truslen angst Det er ved at gå op for mig, at jeg har kræft. Jeg ved det, fordi jeg har haft angstanfald (Dorte) Jeg ved, at jeg kommer igennem det, for jeg har lovet mine katte at jeg bliver hos dem (Dorte) 17
18 Holder truslen på afstand Axel diagnose efter 2 uger 2 interviews Kortvarig Integration af truslen Ørelægen var meget hurtig for hun tog lige telefonen og ringede ind og så kunne jeg bare komme tre dage efter. Og det, det er jo der bliver man lidt alarmeret, når de lige pludselig har så meget fart på ikke. Så jeg blev meget alarmeret, ja. Men altså, jeg har taget det roligt, fordi det kan man jo lige så godt. Der er jo ikke andet at gøre (latter). Så andet end at få det bedst mulige ud af det. (Axel) Jeg har aldrig fejlet noget. Det har min far heller aldrig. Min far og min farfar vi ser alle sådan her ud. Men jeg er nok den højeste af os. Min farfar han var gammel, så han har nok været noget sammenfalden. Min far har knoklet hele livet. Derfor havde han kvaler med sin ryg. Men sygdom, det kendte han ikke. Ikke før han blev omkring den alder, jeg har nu (Axel) Livshistorie 18
19 Deltagerne anbefaler At alle patienter får mulighed for at fortælle deres historie om at blive undersøgt for kræft til en af de sundhedsprofessionelle. Interviews har fungeret som en intervention interviewmetoden støtter den frie pendulering. Der er plads til refleksion over egen situation Interviewerens opgave: At være publikum 19
20 Narrativers betydning for alvorligt syge patienter Personlige fortællinger kan være utilstrækkelige til at forstå sig selv som syg Serious illness is a loss of the destination and map that have previously guided the person s life. They have to learn to think differently and learn it, by hearing themselves tell their stories, absorbing others reactions, and experiencing their stories being shared (Frank, 1997, p. 1). Alvorligt syge kan fx opleve tab af usårlighed Ofte må patienter med kræft opfinde en ny normalitet Frank, A.W., The Wounded Storyteller - Body, Illness and Ethics. The University of Chicago, Chicago. 20
21 Indhold Indblik i Ph.d.-projektet Narrativer Angst og angstforsvar Citater fra interviews med patienter Viser eksempler på hvorledes angst og angstforsvaret kan forekomme i fortællingerne Hvem kan være publikum til en patientfortælling? Konklusion 21
22 Hvad skal den, der lytter kunne? Den, der lytter til fortællingen, behøver ikke at kommentere eller være terapeut. Det klarer patienterne selv når blot de får mulighed for at fortælle At lytte på en måde, der styrker patientens angstforsvar forudsætter Forståelse for den andens angstforsvarende strategier Evne til at skubbe sin egen reaktion og mening i baggrunden 22
23 Kan den, der lytter, være en pårørende? 3 patienter inviterede deres kone/frue med til interview Disse kvinder opmuntrede deres mand til at fortælle Støttede ham i at håndtere angst De udviste forståelse for mandens angstforsvarende strategier evne til at skubbe deres egen reaktion i baggrunden Desuden opstod der dialoger mellem mand og kone, hvor de lærte noget om hinanden 23
24 Kan den, der lytter, være en pårørende? Oplevelser, der fortælles, konstrueres til modtageren Pårørende er en del af fortællingen De tre patienter, som havde inviteret deres kone med, fortalte deres historie til mig Pårørendes angstforsvar har betydning Jeg vil helst undgå at tænke på det Jeg har brug for at tale om det og det hjælper at græde 24
25 Kan den, der lytter være en sygeplejerske? Sygepleje retter sig mod patienten som person og ikke mod sygdomsdiagnosen. Sygepleje omfatter både det kropslige og eksistentielle livsproblemer, som patienten oplever i forbindelse med sygdom. Uddannes til at møde patienter, kommunikere og skabe relation med patienter. Uddannes og socialiseres til at problemløse Nightingale, F., Notes on Nursing. Bemærkninger om sygepleje - hvad den er, og hvad den ikke er., in: Hansen, H. (Ed.), Notes on Nursing. Bemærkninger Om Sygepleje. Munksgaard, København. Henderson, V., ICN : Sygeplejens grundlæggende principper, 7th ed. Nyt Nordisk Forlag, Kbh. Travelbee, J., Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, 1. danske. ed. Munksgaard, København. 25
26 Kan den, der lytter være en sygeplejerske? I pakkeforløb for hoved- og halskræft, afsnit 1.3 står skrevet: Der forefindes ingen sygeplejefaglige retningslinjer for området. Skal vi beskrive sygepleje, der går ud på at lytte til patienternes fortælling? Hvor langt rækker sygeplejen? 26
27 Konklusion Interviews har fungeret som en intervention Lytter til det patienten har på hjerte Når patienter hører sig selv fortælle pendulerer de mellem angst og håb Ifølge To-spors modellen kan pendulering føre til psykisk og eksistentiel heling O Connor, M. (2006). Sorg som en to-sporet proces. Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin/, vol. 23 nr. 1, s
28 At lytte til patienternes oplevelser er ikke terapi Psykisk førstehjælp Tak for opmærksomheden 28
29 Referencer Johansen, J. m.fl., Pakkeforløb for hoved- og halskræft. [Online]. Tilgængelig fra: Hollway & Jefferson, At forske i forsvarende subjekter, in: Siig Andersen, Dausien, Larsen (Eds.), Livshistorisk Fortælling og Fortolkende Socialvidenskab. Roskilde universitetsforlag. Samfundslitteratur, Roskilde, pp Hollway & Jefferson, Doing qualitative research differently A psychosocial approach, Sage Publications, London Klein, M. (1990). Misundelse og taknemlighed. Org. titel: Some theoretical conclusions regarding the emotional life, and: Envy and gratitude. København: Hans Reitzels Forlag Nightingale, F., Notes on Nursing. Bemærkninger om sygepleje - hvad den er, og hvad den ikke er., in: Hansen, H. (Ed.), Notes on Nursing. Bemærkninger Om Sygepleje. Munksgaard, København. Henderson, V., ICN : Sygeplejens grundlæggende principper, 7th ed. Nyt Nordisk Forlag, Kbh. Travelbee, J., Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, 1. danske. ed. Munksgaard, København. O Connor, M. (2006). Sorg som en to-sporet proces. Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin/, vol. 23 nr. 1, s
Forskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereFortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereDINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereen metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)
en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereIngen plads til angst
Birgitta Nordenhof Larsen Ingen plads til angst Patienters erfaring fra den diagnostiske periode af kræftforløb for hoved- og halskræft Ph.d.-afhandling Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi, Institut
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereNye fællesskaber i nærområdet
Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereUdredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D
Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?
Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Sara Marie Hebsgaard Offersen Seminar om kræft og patientoplevelser, Store Praksisdag Region Syd, 03.05.19 Forhandling af symptomer
Læs mereVe og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest
Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereHvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet?
Mette Udengaard & Anne Mette Kristiansen, Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital E-mail: mette.udengaard@skejby.rm.dk & annekrti@rm.dk Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereWorkshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016
Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereHvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?
Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereTag patientens historie alvorligt
Tag patientens historie alvorligt Lotte Hvas Speciallæge i Almen Medicin, dr.med, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Kan kommunikation helbrede? Kunsten at kommunikere, Hindsgavl
Læs mereExcellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus
Excellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus Af klinisk sygeplejespecialist Ann Bregendahl og sygeplejerske Britt Nortvig Poulsen Baggrund Stor
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereEn narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?
En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereMange broer små. - håndtering af forskellige former for overgange i sundhedsvæsnet. Torsdag den 6. juni fredag den 7. juni 2019 Hotel Koldingfjord
Mange broer små. - håndtering af forskellige former for overgange i sundhedsvæsnet Torsdag den 6. juni fredag den 7. juni 2019 Hotel Koldingfjord TORSDAG 9.00-09.30 Registrering og morgenbuffet 9.30-10.00
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mereManden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel
Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1 Og hvad er så fordelen? Levetid
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereLife Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning
Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Gennemgang af Mark L. Savickas
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereHold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi
Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mere