Pårørendes omsorg for den ældre patient

Transkript

1 Pårørendes inddragelse i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik Connie Bøttcher Berthelsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph..d.. Adjunkt, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet cb@ph.au.dk FSOS konference Konferencecenter Legoland 15. Marts 2016 Pårørendes omsorg for den ældre patient Hospitalisering af ældre familiemedlemmer kan påvirke hele familien og deres daglige rutiner Flere studier viser, at pårørende både har et stort ønske om at være involveret, samt at de faktisk kan spille en vigtig rolle i pleje, omsorg og behandling af den ældre patient. Men hvordan ser dette aspekt ud i de accelererede ortopædkirurgiske forløb? (Rutledgeet al. 2000; Li et al. 2000; Eriksson & Lauri 2000; Dreyer et al. 2009; Allen 2000; Waters 2001; Craddock 1996) 1

2 Metode Klassisk grounded theory(glaser) Dataindsamling ved Formelle og uformelle interview Ikke-deltagende observationer Skriftligt materiale Deltagere 7 pårørende (40-80 år) 16 patienter (70-94 år) 44 sundhedsprofessionelle (23-56 år) Tre teorier blev dannet Pårørende, patienter og personale (Glaser & Strauss 1967, Glaser 1978) Pårørende teorien Formål: At generere teori om pårørendes overordnede adfærdsmønster i ældre patienters accelererede operationsforløb ved total hofte eller knæalloplastik Forskningsspørgsmål: Hvad er hovedanliggende hos pårørende i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte eller knæalloplastik og hvordan håndterer de det? 2

3 Maintaining Unity Pårørendes hovedanliggende: At forebygge patientens følelse af at være alene Pårørendes adfærdsmønster viste sig som: At bevare fællesskabet med patienten (Maintaining Unity) Som blev udført gennem tre omskiftelige modaliteter: Beskyttende Stedfortrædende Tilpassende (Berthelsen et al., 2014) Pårørendes relation til ældre patienter At forebygge patientens følelse af at være alene. De emotionelle og æstetiske aspekter i deltagelsen kan tyde på at have forrang for pårørende til ældre patienter (at være der, autonomi, integritet) Men dette aspekt ses ofte hos pårørende til cancer patienter og døende, samt til plejehjemsbeboere -de svage ældre (Li et al. 2000; Eriksson & Lauri 2000; Dreyer et al. 2009; Teeriet al. 2007) 3

4 Patient teorien Formål: At generere teori om ældre patienters overordnede adfærdsmønster i relation til pårørende i deres accelererede operationsforløb ved total hofte eller knæalloplastik Forskningsspørgsmål: Hvad er hovedanliggende hos den ældre patient i accelererede forløb ved total hofte eller knæalloplastik og hvordan håndterer de det? Safeguarding Self-governance Patientens hovedanliggende: At gennemføre forløbet med autonomien i behold Patientens adfærdsmønster var: Beskyttelse af selvbestemmelsesretten (Safeguarding Self-governance) Viste sig ved fire strategier relateret til køn og ægteskabsstatus: At omfavne At skærme At distancere At maske (Berthelsen et al., 2014) 4

5 Den ældre patientens behov for pårørendes omsorg Mangler forskning på området Både kvalitative og kvantitative studier viser, at patienter ønsker pårørende involveret til: Emotionel støtte Tryghed, Closeness, støtte autonomi, særligt efter udskrivelsen Praktisk støtte Gavn af pårørende til hurtigere mobilisering og mindre stress Eller slet ikke Bebyrder pårørende, fængselsvagten, skyldige over at være syge (Norlyk & Harder 2009; Palm & Friedrichsen 2008; Gilbar2011; Safran et al. 1994; Theiss et al. 2011; Cahillet al. 2009; Hunt et al. 2009) Pårørendes involvering og patientens ønsker kan variere og der er ingen tabel eller typologier over hvem og hvordan. Udover den problematik lægges så endnu en faktor i denne matrix sygeplejerskens samarbejde med patient og pårørende 5

6 Personale teorien Formål: At generere teori om personalets overordnede adfærdsmønster i relation til pårørende i ældre patienters accelererede operationsforløb ved total hofte eller knæalloplastik Forskningsspørgsmål: Hvad er hovedanliggende hos personalet i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik og hvordan håndterer de det? Inhibiting Interference Personalets hovedanliggende: Stræbe efter opretholdelsen af principperne i det accelererede operationsforløb Personalets adfærdsmønster var: Forhindring af forstyrrelser (Inhibiting Interference) Viste sig ved tre strategier for social kontrol: Fokusere på principperne Acceptere medgørlige hjælpere Undgå ulydige tvivlere (Berthelsen et al. 2014) 6

7 Teorierne viste, at at der var belæg for aktiv inddragelse af ægtefæller i ældre patienters accelererede, da: Alle pårørende ønskede at være involveret Kun gifte patienter ønskede at have deres ægtefæller involveret Personalet tvivlede på pårørendes plads i det accelererede forløb (Berthelsen & Kristensson, under review Journal of Advanced Nursing) 7

8 SICAM-projektet Formål: At undersøge effekten af ægtefællers involvering gennem case management i ældre patienters accelererede operationsforløb i forhold til forbedring af patientens funktionelle status efter udskrivelse Design: Quasi-eksperimenteltstudie med to grupper Case management At mødeet individshollistiskebehovien procesaf planlægning, facilitering, information og vurdering gennem kommunikation og resourcer til at fremme individets autonomi, tilfredshed og velvære Frit oversat fra Case Management Society of America s hjemmeside( 8

9 Deltagende patienter Inklusionskriterier Over 65 år der skal have udført THA pga. gigt Har pårørende med i ambulatoriet Bor hjemme med ægtefælle uden hjemmehjælp Taler dansk uden tolk MMSE 25 CCI 6 Eksklusionskriterier Hjemmehjælp eller plejehjem under forløb Cancer eller anden komorbiditetder reducerer livet med under et år Sidder i kørestol Deltagende ægtefæller Ægtefæller til patienter over 65 år, der skal have udført THA pga. gigt Er med patienten i ambulatoriet Taler og forstår dansk uden tolk Har fået skriftlig tilladelse om deltagelse af patient MMSE 25 CCI 6 9

10 Kontrol gruppen (14 par) Sædvanlig pleje og information Inden indlæggelsen Ved informationsseminar (anæstesiolog, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, kirurg) Pårørende inviteres til deltagelse Under indlæggelsen Om morgenen på operationsdagen Ved stuegang Ved fysioterapeut Ved udskrivelse Pårørende inviteres tilfældigt til deltagelse Interventionsgruppen (15 par) Sædvanlig pleje og information Fokus på inddragelse af ægtefæller gennem case management komponenter som: Tilrettelæggelse af individuel plan for pårørende Koordinering af planlagte møder Direkte information Udvidelse af udskrivelsessamtale Telefon kontakt efter udskrivelse 10

11 Instrumenter og dataindsamling Målinger Instrumenter Primære effektmål Patienter Funktionel status Activities of daily living (Barthel-100) Ægtefæller Tilfredshed Caregivers Assessment of Satisfaction(CASI) Sekundære effektmål Patienter Smerter Patient-relevant dimension of pain (HOOS) Ægtefæller Depression Ernæringsstatus Komplikationer Geriatric Depression Scale (GDS-15) Mini Nutrition Assessment (MNA-SF) Caregivers Assessment of Difficulties(CADI) Angst General Anxiety Disorder (GAD-7) Demografi patienter CG mean(n=14) IG mean(n=15) P-værdi Alder 75 år 72 år Køn 8 Kvinder; 6 mænd 9 kvinder 6mænd Bolig 12 i hus 15 hus Gift 44 år 40 år Beskæftigelse Pensionister Pensionister BMI Vægt 72 kg 86 kg

12 Resultater Ingen forskelle blev fundet mellem intervention og kontrol grupperne Muligvis pga design og forskelle mellem deltagere) Signifikante forskelle blev fundet i både intervention og kontrol gruppe hos patienter Signifikante forskelle blev fundet i både intervention og kontrol gruppe hos ægtefæller Resultater patienter over tid Primære effektmål: Forbedring af ADL-funktion IG fra baseline til FU2 (p=0.014) CG fra baseline til FU1 (p=0.038) fra FU1 til FU2 (p=0.010) Sekundære effektmål: Smerter Signifikant fald i smerter hos begge grupper IG fra baseline til FU2 (p=0.001) CG fra baseline til FU2 (p=0.002) Depression Signifikant fald i begge grupper IG fra baseline til FU2 (p=0.009) CG fra baseline til FU2 (p=0.048) 12

13 Resultater ægtefæller Primære effektmål Tilfredshed ved at være omsorgsgiver Signifikant fald ved enkelte faktorer i begge grupper over tid IG fra baseline til FU2 (p=0.023) CG fra baseline til FU2 (p=0.020) Besværligheder ved at være omsorgsgiver Ingen signifikante forskelle Angst IG ingen signifikante forskelle CG signifikant fald fra FU1 til FU2 (p=0.039) Konklusion Patient effektmål Interventionen kan have gjort en forskel da signifikant forbedring af funktion fra start til 3 mdrefter hos interventions gruppe på trods af forskel i vægt og BMI. Dog bør den dokumenterede effekt af accelererede forløb medtænkes som faktor Ægtefælle effektmål Deltagelse i intervention eller bare som pårørende inden, under og efter patientens indlæggelsesforløb kan være stressende og en byrde for pårørende. 13

14 Eftertanker I vores undersøgelser og i sammenligning med andre internationale studier ved vi, at: Pårørende ønsker at være en del af patientens pleje og behandlingsforløb Pårørende kan til tider føle sig bebyrdede under forløbet Inddragelse af pårørende bør altid afstemmes i en forventningssamtale i forhold til patientens og pårørendes ønsker og ressourcer TAK 14