UDKAST TIL DEBATOPLÆG VEDRØRENDE ÅRHUS KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Transkript

1 UDKAST TIL DEBATOPLÆG VEDRØRENDE ÅRHUS KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Kære børn, unge og voksne i Århus. Århus Byråd inviterer med denne pjece til debat om en Børne- og ungepolitik for Århus Kommune. Børne- og ungepolitikken skal være det værdimæssige grundlag, der er med til at sikre, at alle børn og unge i Århus Kommune får en god opvækst, som ruster dem til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Dette indebærer blandt andet, at alle børn og unge skal støttes og udfordres i forhold til deres potentialer. Børne- og ungepolitikken skal sætte mål og udtrykke holdninger og værdier til, hvordan dette formål kan opfyldes og politikken skal fungere som et værdi- og arbejdsgrundlag for Magistratsafdelingen for Børn og Unge og de øvrige magistratsafdelinger i Århus Kommune, der arbejder med børn og unge. Dermed skal Børne- og ungepolitikken samtidigt bidrage til øget helhedstænkning på børne- og ungeområdet. Denne pjece er et oplæg til en debat for alle i Århus om, hvordan vi sikrer de bedst mulige vilkår for børn og unge. Fra Århus Byråd opfordrer vi alle til at deltage. Der vil blive afholdt en række forskellige debatarrangementer. Som byens folkevalgte vil vi gøre alt hvad vi kan for, at debatten bliver levende, skarp og indholdsrig. Men vi kan ikke gøre det uden byens børn, unge og voksne som de vigtigste debattører. Børnene og de unge i centrum Børne- og ungepolitikken skal bygge på den helt grundlæggende forudsætning, at børnene og de unge er i centrum. Der skal være fokus på det enkelte barn og den enkelte unge og på de fællesskaber, børn og unge er del af. Det er barne- og ungeperspektivet, der skal være styrende for, hvordan de voksne udfører og koordinerer handlinger og tiltag. Et veldefineret barne- og ungeperspektiv forudsætter imidlertid et veldefineret voksenperspektiv. Den voksne skal møde barnet og den unge med engagement, nærvær og høje forventninger samt med respekt for, at barnet eller den unge er den egentlige specialist i, hvordan det er at være barn eller ung. Den voksne skal endvidere møde barnet og den unge med blik for deres styrker, potentialer, behov, aktuelle interesser og engagementer. Voksenperspektivet indebærer, at det er den voksnes rolle at støtte, udfordre og sætte retning og ramme for barnets og den unges trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barnets og den unges dannelse af personlig, social og kulturel identitet sker i samspillet og kommunikationen med omverden. Dette forudsætter, at de voksne er bevidste om de værdier, mål og intentioner, de møder barnet og den unge med. Den etiske og politiske forpligtelse Den sande målestok for en nations kvalitet er, hvor godt den tager sig af sine børn deres sundhed og sikkerhed, deres materielle sikkerhed, deres uddannelse og socialisering og deres oplevelse af at være elsket, værdsat og inkluderet i de familier og det samfund, som de er født i. Sådan skriver UNICEF i rapporten An overview of child-wellbeing in rich countries (2007) 1, og det skal også være målestokken for kvaliteten af Århus Kommune. Man kan sige at Børne- og ungepolitikken er fundamentet for alle andre politikker. Hvis ikke vi sikrer, at børn og unge kan 1 1

2 vokse op og være trygge og glade og udvikle sig til robuste, kreative og kompetente medborgere, har vi både svigtet vores ansvar for børnene, de unge og fremtiden. FN s konvention om børns rettigheder 2, som Danmark har tiltrådt, er grundlaget for vores syn på børns liv og rettigheder og dermed også for en Børne- og ungepolitik i Århus Kommune. Her er et uddrag af de artikler, som er vigtige at kende som led i en debat om Børne- og ungepolitikken: Artikel 3 Sikring af barnets interesser I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Artikel 12 Retten til at udtrykke meninger Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Artikel 17 Mediernes rolle Deltagerstaterne erkender massemediernes vigtige rolle og skal sikre, at barnet har adgang til information og materiale fra forskellige nationale og internationale kilder, særligt sådanne, hvis formål er at fremme barnets sociale, åndelige og moralske velfærd og fysiske og psykiske sundhed. Artikel 18 Børneopdragelse 1. Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række. 2. Med henblik på at sikre og fremme de rettigheder, der er indeholdt i denne konvention, skal deltagerstaterne yde passende bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn og skal sikre udviklingen af institutioner, ordninger og tjenesteydelser til omsorg for børn. Artikel 23 Handicappede børn Deltagerstaterne anerkender, at et psykisk eller fysisk handicappet barn bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet. Artikel 24 Sundhed Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje. Artikel 27 Levestandard 1. Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. 2. Forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling. Artikel 28 Undervisning Deltagerstaterne anerkender barnets ret til uddannelse Artikel 29 Undervisningens målsætning Deltagerstaterne er enige om at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at (a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud; (b) udvikle respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og for de principper, der er nedfældet i De Forenede Nationers Pagt; (c) udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur; (d) forberede barnets til et ansvarligt liv i et frit samfund i en ånd af forståelse, fred, tolerance, ligestilling af kønnene og venskab mellem alle folk, etniske, nationale og religiøse grupper og personer, som tilhører urbefolkninger; (e) udvikle respekt for det naturlige miljø. Artikel 31 Hvile og fritid Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv

3 Hvad kendetegner børn og unges liv i Danmark og hvad siger de selv? Danmark er ifølge en opgørelse fra UNICEF (An overview of child-wellbeing in rich countries, 2007) på tredjepladsen blandt OECD-landene, hvad angår børns samlede trivsel og velbefindende. Men vi er kun nr. 8 når det gælder de unges uddannelsesniveau. Vi er nr. 9 når det gælder kvaliteten af familierelationer og venskaber og vi er kun nr. 12 når det gælder børnenes egne udsagn om hvor godt de har det. Skal vi være tilfredse med de placeringer? Ca. 7 % af danske børn og unge i 15-års alderen føler sig som outsidere og ca. 8 % føler sig ensomme. Er det okay? Ca. 22 % af danske børn i års alderen siger, at de er rigtigt glade for at gå i skole. Er det nok? Børnerådet gennemførte i 2003 en undersøgelse blandt børn i 7. klasse (Børn og Politik) 3. Børnepanelet, som bestod af klasser, er blandt andet blevet spurgt om, hvad der er vigtigst for samfundet og hvilke håb de har for deres egen fremtid. Børnepanelet sagde følgende om, hvad der er vigtigst for samfundet: Drengene og pigerne var dog ikke helt enige om prioriteringen, som det fremgår af denne tabel: Hvilke overvejelser giver børnenes syn på samfundet? Er det overraskende, at børn giver udtryk for at være omsorgsfulde og optaget af retfærdighed? Skal vi i debatten om Børne- og ungepolitikken drøfte, om vores tilbud og indsatser matcher drenge og piger i lige høj grad, når vi nu kan se, at drenge og piger ser forskelligt på samfundet, og når vi fx også ved, at piger er gladere for at gå i skole end drenge? 3 3

4 Børnepanelets tillid til magtinstanser varierer en hel del: Børnepanelet sagde følgende om deres fremtidsdrømme: Undersøgelsen fortæller således, at børn i 7. klasse fokuserer på samfundsmæssig omsorg og retfærdighed, at de har tillid til skolen og at de drømmer om god uddannelse og et familieliv. Hvordan skal vi på den baggrund forholde os til en undersøgelse, der viser, at lærere synes, at børn er blevet mindre sociale og ikke respekterer lærerne? (Scharling Research for Ugebrevet A4 og fagbladet Folkeskolen, 2007). Har vi et billede af, at børn i stigende grad optræder som selvbevidste minidirektører og opfatter al kommunikation og undervisning som forhandlingsoplæg? Og er det et billede, der trænger til at blive udfordret? 4

5 Børnepanelet blev også bedt om at vælge mellem to synspunkter vedrørende politik og barndom. Valget faldt ret entydigt ud til fordel for plads til barndommen: Vi har ovenfor givet nogle bud på børn og unges trivsel og deres syn på samfundet og deres egen fremtid i det samfund. Men hvad kendetegner vores samfund anno 2007? Hvilke kompetencer bliver der brug for og hvilke udfordringer stiller det os? I det næste afsnit giver vi et bud på de tendenser, der i disse år præger vores samfund. Tendenser i tiden: Vi fokuserer her på tre aktuelle samfundsmæssige udviklingstendenser, som har betydning for den måde børn og unge oplever verden på, og for den måde vi tilrettelægger indsatsen for børn og unge på. Der er naturligvis også andre udviklingstendenser som også har betydning. De tre udviklingstendenser er viden- og netværkssamfundet, globalisering og polarisering. Viden- og netværkssamfundet Et samfund hvor skabelse, spredning og bearbejdning af viden og information er blevet den mest centrale økonomiske og kulturelle aktivitet. Viden, innovation og kreativitet bliver derfor afgørende for konkurrenceevne, udvikling og vækst. Netværk, der er styret af værdier som relationer, tillid, identitet og videndeling, gør i højere grad ressourcestærke organisationer, institutioner, skoler og individer i stand til at supplere, påvirke og udøve indflydelse på de formelle og traditionelle magtstrukturer. Netværk og fællesskaber bliver mere flygtige. Der er ikke ét stort fællesskab, der sørger for den enkelte. Den enkelte har i højere grad selv ansvaret for at blive inkluderet i fællesskaber. Globalisering Globalisering indebærer en fortsat øget integration af vare-, service- og kapitalmarkeder. Verden bindes sammen på flere og flere niveauer. Informationsteknologi, rejser, medier, indvandring og udvandring fører blandt andet til udbredelse af en global massekultur og til fremvækst af nye multietniske og flersproglige blandingskulturer. Polarisering Med skiftende sociale relationer og store sociale og kulturelle forskelle, består samfundet af en lang række både åbne og lukkede fællesskaber. Afhængigt af hvilke ressourcer den enkelte har i forhold til et fællesskab, påvirkes muligheden for at blive inkluderet eller risikoen for at blive ekskluderet af dette fællesskab. Eksklusion kan være ensbetydende med marginalisering og tab af identitet. Sådan kan vi betragte vor tids samfund. Men er det de samme samfundstendenser, vores børn og unge skal kunne håndtere som voksne borgere? Danmark er et lille, åbent land med stor påvirkning fra den internationale økonomi, så kan vi overhovedet forudsige hvilke kompetencer, der bliver afgørende i fremtidens Danmark? Hvad skal der til, for at børnenes ønske om et omsorgsfuldt og retfærdigt samfund kan blive opfyldt? 5

6 For at styrke vores vej ind i denne fremtid har vi i Århus Byråd formuleret en vision og et værdigrundlag for kommunen, som beskrives i det følgende afsnit. Århus Kommunes vision og værdigrundlag Århus kommune har vedtaget en vision og et fælles værdigrundlag for Århus Kommune. Denne vision og det fælles værdigrundlag skal også være grundlaget for en Børne- og ungepolitik. Visionen for Århus er: Århus - en god by for alle Byen med plads til at udfolde sig. Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Århus - en by i bevægelse Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur-, og uddannelsesliv. Nye idéer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi. Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste. Århus Kommunes værdier er: Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer. 6

7 Politiske mål for Børn og Unge-området i Århus Kommune Byrådet har inden for rammerne af Århus Kommunes overordnede vision og værdigrundlag vedtaget fire mål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Disse fire mål vedrører: Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældreinddragelse De fire politiske mål danner rammen for de debatspørgsmål og dilemmaer, vi rejser på de følgende sider. 7

8 Debat om: Læring og udvikling Det politiske mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Vi skal have høje ambitioner på vegne af alle børn og unge, og vi skal sikre, at børn og unge lærer mere, men hvordan gør vi dét uden at stjæle barndommen fra børnene, sætte dem under pres og uden at blive skuffede, når de ikke når vores mål? Har vi i realiteten høje ambitioner på alle børn og unges vegne? Og møder vi dem med den tilstrækkelige tillid og støtte? Hjælper vi alle børn og unge til at bruge deres evner fuldt ud? Børn har en medfødt evne til at være nysgerrige og gennem leg afprøve hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. De har lyst til at lære. Har vi svigtet børns nysgerrighed og videbegærlighed? Har vi beskyttet børn mod at lære alt det de kunne om sig selv og verden? Har vi formået at tage udgangspunkt i det enkelte barns potentialer og forudsætninger? Hvor meget kan man egentlig lære, hvis pædagogikken passer til gennemsnittet og ikke til en selv? Vi skal kunne foretage mere præcise vurderinger af børn og unges trivsel, læring og udvikling for at målrette og kvalificere indsatsen, men resulterer vores trang til målinger og tests ikke blot i konkurrence frem for samarbejde? Børn og unge har ret til fritid, men sikrer vi dem en indholdsrig og lærerig fritid? Er der for meget billard og computerspil i fritidstilbuddene? Videns- og netværkssamfundet fordrer, at børn og unge bliver robuste og kreative og kan etablere mange typer relationer. Men har vi strukturer i vores skoler og institutioner, der vænner børn og unge til nogle meget faste sociale systemer, fx klassen? 8

9 Debat om: Trivsel og sundhed Det politiske mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt Vi arbejder på at sikre, at børn og unge kan være sunde og raske, men måske har det haft den konsekvens, at vi i dag pakker børn ind i vat, kører dem rundt i bil, fjerner hver en sten på deres vej og går i panik, hvis de kravler over et hegn? Hvad betyder dette for børn og unges fysiske og psykiske robusthed på længere sigt? Hvordan er de voksne forbilleder for børnene og de unge? Ved at købe statussymboler frem for god, sund mad og tid til omsorg? Vi har et stort fokus på, at børn og unge spiser for fed kost, drikker for meget sodavand og motionerer for lidt, men har vi viljen til at ændre vores institutions- og skoletilbud og har vi modet til at konfrontere forældrene med deres ansvar? Vores samfund er rigere end nogensinde, men har vi råd til at sikre god kost og motion til alle? Har vi råd til at lade være? Hvad er det rimeligt at kræve af skoler og institutioner, hvis ikke forældrene prioriterer god kost og motion? Har vi svigtet børnene ved at tro at de nærmest af sig selv kunne udvikle social ansvarlighed, kammeratskaber og kreativitet? Er børn overladt til sig selv for stor en del af tiden både i vores institutioner og derhjemme? Eller skal vi netop i højere grad lade børn være børn i stedet for at iagttage dem hele tiden? Nærvær, tillid, dialog, omsorg. Anerkender vi betydningen heraf og bruger vi den tid, der skal til? Hvor meget kvalitetstid væk fra karrieren koster det at udvikle og fastholde kontakten med sine børn? 9

10 Debat om: Rummelighed Det politiske mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber Vores fagpersoner skal bidrage til, at børn og unge udvikler social ansvarlighed og udviser respekt over for hinanden og de voksne, men hvordan skal de gøre dét, hvis forældrene primært fokuserer på deres eget barn og ikke på fællesskabet? Skal vi rumme egoisme? Kan social ansvarlighed være frivillig? Hvordan lærer man at blive empatisk og demokratisk? Har vi gjort nok for at børnene og de unge kunne lære det? Hvad med fagpersonernes mentale rummelighed? Er der plads til børn og unges forskellighed og særkender eller er det blot endnu et tidskrævende problem i det pædagogiske arbejde? Opfatter fagpersonerne forældrene som engagerede eller krævende? Er institutioner og skoler rummelige nok, eller er de endda blevet for rummelige? Hvor går grænsen for rummelighed og hvornår ødelægger vi flertallets muligheder i rummelighedens navn? Hvis vi fokuserer meget på, at børn og unge skal nå et højere fagligt niveau, er der så noget der skal nedprioriteres? At børn og unge skal udvikle et demokratisk sindelag? At børn og unge skal lære at samarbejde på tværs af religion, sprog og kultur? Hvordan sikrer vi, at læreprocesser både rummer det faglige, det sociale og det kulturelle? Orker forældre at tage medansvar for en hel skoleklasse? Er det ikke nok at fokusere på sit eget barn? Hvad vil det egentlig sige at rumme andre? Er det mon rart at være den, der bliver rummet? 10

11 Debat om: Forældreinddragelse Det politiske mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling Offentlige institutioner fokuserer på at inddrage forældre og stille krav om medansvar hos forældre, men er institutionerne på vej til at tage ansvaret fra forældrene? Er der nogen, der er ved at glemme, at det først og fremmest er forældre, der har ansvaret for børnenes udvikling? Er nogen der siger det højt til forældrene, at det er deres ansvar? Er det forældrene, der skal tage mere ansvar, eller er det fagpersonerne, der skal overlade mere ansvar til forældrene? Eller tager begge parter allerede det rette ansvar for børnene og de unge? Skal forældre og fagpersoner have en slags kontrakt om barnets og den unges trivsel, læring og udvikling? Er fagpersoner generelt for upræcise i deres udmeldinger og forventninger til forældre? Alle har meninger og kræver deres ret, men der er få, der stiller op til bestyrelsesvalg i skoler og institutioner. Skal institutioner og skoler blive dygtigere til at fortælle om betydningen af forældrenes indsats, eller handler det om, at institutionerne og skolerne ikke giver tilstrækkelig indflydelse til bestyrelserne? Har skoler og institutioner viljen til at ændre deres måde at arbejde på, ud fra hvad et forældreflertal beslutter? Skal de gøre det? 11

12 Den videre proces. Vi har nu beskrevet samfundstendenser, politiske mål og en række dilemmaer og spørgsmål, der har betydning for Børne- og ungepolitikken i Århus Kommune. Vi kunne have valgt andre fokusområder og vi kunnet have stillet andre spørgsmål. Måske skal debatten starte helt andre steder. Måske skal vi diskutere om vi skal have helt andre typer skoler og institutioner for at matche fremtidens krav. Hvorfor har vi først en læringspligt fra 6-års alderen? Har fagpersonerne de nødvendige kompetencer i den rigtige kombination? Skal det offentlige blande sig mere i familiernes liv, dér hvor børnene ikke klarer sig som forventet? Hvad gør vi, når forældre ikke kan løfte deres ansvar, og hvor tidligt vil vi gribe ind? Der kan stilles mange spørgsmål og der kan gives mange svar. Og det er netop formålet med den kommende debat. Vi opfordrer fra Byrådets side til, at ingen holder sig tilbage. Når det gælder vores ansvar for børn og unge, har vi alle en pligt til at gøre vores yderste. I første halvdel af 2007 vil der blive afholdt en række debatarrangementer, der alle har til formål at sikre en bred og inddragende dialog om indholdet af Århus Kommunes Børne- og ungepolitik. Arrangementerne bliver annonceret via Århus Kommunes hjemmeside og pressen. I anden halvdel af 2007 udarbejdes og vedtages Børne- og ungepolitikken for Århus Kommune. Rigtig god debatlyst. Venlig hilsen Århus Byråd 12