Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner

2 Relation til Mankiw og Taylor Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer Løn og beskæftigelse for en given type arbejdskraft er bestemt af udbud og efterspørgsel Kapitel 19: Lønninger og diskriminering Underliggende determinanter bag udbud og efterspørgsel? Hvorfor er der vedvarende lønforskelle? Kapitel 28: Arbejdsløshed på langt sigt Fisk går ikke til spilde på fiskeauktionen i Hanstholm men der er ledige hænder på arbejdsmarkedet. Hvorfor? Side 2

3 Recap: kapitel 18 Realløn Arbejdsløshed? Beskæftigelse (personer) Side 3

4 Hvordan måles arbejdsløshed? Hvornår vil man rent teoretisk klassificere en person som ledig? Teoretisk ledighed d versus registreret t ledighed d Side 4

5 Empiri 6000 Danmark Beskæftigelse Befolkning Arbejdsstyrke Erhversdygtige Side personer

6 Empiri Arbejdsløshedsprocent, Danmark Side

7 Side 7

8 Empiri 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ledige i pct af arbejdsstyrken Alle b f l Polit, m. i AAK Side

9 Empiri Arbejdsløshedsforsikrede fuldtidsledige fordelt på A-kasser kadem ikeree (AAK) Blik og Rør ædagoger (BUPL) edsorganiss ationer (DS A) El-faget 3F HK Ingeniører (IAK) Læ rere (DLF-A) Metalarb ejdere tligt Ansatt e (OAA) Resta uration S e lvstændig e (ASE) Side 9 A P Sundh Offent

10 Empiri 12 Arbejdsløshedsprocent på tværs af lande i Side 10 Syd korea Norge Japan Storbrita itanien Dan anmark Sverige USA Italien Finland Tys yskland Frankrig

11 Empiri Ledige i Danmark fordelt efter varighed persone er Under dage dage dage 293 dage og dage derover Side 11

12 Ledighedsbegreber Berørt af ledighed : personer Langtidsledige : personer Arbejdsløshed : fuldtidsledige personer Arbejdsløshedsrate : 6,4 % Arbejdsløshed måles i fuldtidspersoner (10 personer, som har været ledige 20% af året, svarer til 2 fuldtidsledige) Arbejdsløshedsrate = arbejdsløshed / arbejdsstyrke Side 12

13 Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Konjunktur Naturlig/ ligevægt Arbejdsløshed Side 13

14 Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Overordnet to typer af arbejdsløshed Konjunkturarbejdsløshed (kort sigt). Svingninger i arbejdsløshed forårsaget af konjunkturudviklingen. Er negativ ved et højkonjunktur Naturlig arbejdsløshed/ligevægtsarbejdsløshed (langt sigt). Arbejdsløshedsniveauet når alle temporære tilpasninger har fundet sted, dvs. når man har renset konjunkturarbejdsløshed væk Kapitel 28 Fokus på naturlig arbejdsløshed Side 14

15 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Begrebet - og tankemåden bag - naturlig arbejdsløshed går tilbage til Milton Friedmans presidential address til American Economic Association i 1968 Friedman modtager nobelpris i 1976 Side 15

16 Side 16

17 Bevægelserne på arbejdsmarkedet Job separation (s) Beskæftigede Arbejdsløse Job anskaffelse (f) Side 17

18 Bevægelserne på arbejdsmarkedet EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDSLØSHED N : arbejdsstyrken L : antal beskæftigede U : antal arbejdsløse U = N-L. s : andel af beskæftigede, som mister deres job frem til næste periode. f : andel af arbejdsløse, som finder et job frem til næste periode. Side 18

19 Bevægelserne på arbejdsmarkedet Arbejdsløshed og beskæftigelse er konstant, hvis strømmen ind i arbejdsløshed svarer til strømmen ud af arbejdsløshed d Hvad bliver arbejdsløshedsraten (u) på langt sigt? Side 19

20 Bevægelserne på arbejdsmarkedet Mange kombinationer af f og s kan give en bestemt arbejdsløshedsrate. En arbejdsløshedsrate på 6% kan fx opstå, hvis s = 0, og f=0,3 eller hvis s = og f = 0.08 Model viser, at arbejdsløsheden er bestemt af hhv. strøm ind og strøm ud af arbejdsløshed, men siger intet om, hvad der bestemmer s og f s: Omstilling, jobfunktioner forsvinder og nye kommer til. Værdi af input i alternativ anvendelse f: Bestemt af nye job åbninger fra virksomheder, antal ledige, søgning fra parterne + Side 20

21 Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Konjunktur Naturlig/ ligevægt Søge/friktionsledighed Struktur- arbejdsløshed Arbejdsløshed Side 21

22 Søgeledighed/friktionsledighed Jobs er forskellige + lønmodtagere er forskellige + imperfekt information det ta r tid at finde det rette match mellem arbejdsgiver og lønmodtager Ofte ledighedsperiode mellem jobskifte, også selvom planlagt jobskifte Løbende omskiftninger i økonomien pga. ny teknologi, nye markeder, ændringer i forbrugerpræferencer etc. jobs forsvinder og nye jobs opstår Side 22

23 Søgeledighed/friktionsledighed Omskiftninger i økonomien løbende nødvendigt at reallokere arbejdskraften friktionsledighed arbejdsløshed er uundgåeligt Søgeledighed g er til dels frivillig! Størrelse af friktionsledighed? Side 23

24 Søgeledighed/friktionsledighed RELATION TIL DEN SIMPLE MODEL Mere omskiftelig økonomi kortere forventet levetid af et job s u Flere ledige jobs (jobåbninger) + mere søgning fra lønmodtagere og virksomheder f u ER SØGEPROCESSEN SAMFUNDSMÆSSIG EFFICIENT? Sandsynligvis ikke! Eksternaliteter på begge sider af markedet: Side 24

25 Søgeledighed/friktionsledighed ØKONOMISK POLITIK Øge information via arbejdsformidling mv. f ledighed Arbejdsløshedsforsikring giver mulighed for at være mere "kræsen" og vente på det rette match f ledighed Side 25

26 Strukturledighed Løn Beskæftigelse Side 26

27 Strukturledighed Strukturelle forhold" på arbejdsmarkedet gør, at reallønnen ikke tilpasser sig indtil udbud og efterspørgsel er lig hinanden OBS: Ledighed er ufrivillig for det enkelte individ Hvad kan begrunde at lønnen ikke falder, på trods af at der er ledig arbejdskraft? Side 27

28 Strukturledighed Mulige årsager til strukturledighed: 1. Lovgivningsbestemte minimumslønninger 2. Markedsstyrke på udbudssiden (fagforeningsteori) 3. Manglende information + markedsstyrke på efterspørgselssiden (effektivitetslønteori) Side 28

29 Fagforeningsteori På de fleste arbejdsmarkeder er der ikke en fri løndannelse Lønninger fastsættes ved forhandling mellem arbejdsgivere og lønmodtagere (ingen auktionarius) Begge sider af markedet er ofte organiseret (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) Der forhandles ofte løn/mindsteløn på et mere eller mindre centraliseret niveau Side 29

30 Fagforeningsteori Markedsstyrke på begge sider af markedet (man betragter ikke lønnen som udefra givet) Adam Smith s usynlige hånd er erstattet af synlige håndtryk På arbejdsmarkeder med helt decentral løndannelse kan den enkelte lønmodtagere besidde unikke kompetencer og dermed også have markedsstyrke ved lønfastsættelsen Det er ikke nødvendigvis optimalt for en fagforening/ lønmodtager at kræve fuldkommen-konkurrence-lønnen, når der skal forhandles med arbejdsgiver Side 30

31 Fagforeningsteori SIMPLESTE TEORETISKE FORMULERING Betragter en række ens virksomheder, som efterspørger en given type arbejdskraft Alle lønmodtagere er organiseret i én fagforening, som alene fastsætter lønnen Fagforeningen forsøger at maksimerer den samlede indkomst for sine medlemmer Kaldes en monopolfagforeningsmodel Side 31

32 Fra kapitel 15: Monopol Kr. pr. enhed Optimum: Output? Pris? Profit? AC=MC MR D(P) Output Side 32

33 Monopolfagforening Løn MC? Løn? Beskæftigelse? MR Efterspørgsel Beskæftigelse Side 33

34 Fagforeningsteori RESULTATER Lønnen presses over F.K.-lønnen arbejdsløshed En arbejdsløs person er ufrivillig ledig, men fagfore- ningens adfærd maksimerer den gennemsnitlige velfærd for medlemmerne Alt som øger velfærd for arbejdsløse (dagpenge, g kontanthjælp mv.), øger også arbejdsløsheden Koordinationsfejl: Alle grupper i samfundet presser deres løn op priser stiger realløn stiger ikke, men arbejdsløshed stiger Side 34

35 Effektivitetslønteori Imperfektion på efterspørgselssiden Flere teorivarianter. Fællesnævner: Virksomheden er villig til at betale mere end den kompetitive løn, da det øger effektiviteten af virksomhedens ansatte Virksomhedens produktion er ikke givet ved F(K,L) men ved F(K,e(w)L), hvor e(w) er den enkelte lønmodtagers effektivitet, som er stigende i lønnen Side 35

36 Effektivitetslønteori Årsager til at effektiviteten er stigende i lønnen, e (w)>0: 1. Ernæring Raske arbejdere er mere effektive 2. Fastholdelse Høj løn fastholder lønmodtageren til virksomheden, hvorved virksomheden sparer omkostninger til oplæring, rekruttering mv. Side 36

37 Effektivitetslønteori 3. Ufavorabel sortering (Adverse Selection) Virksomheden ved ikke, hvem der er de bedste, og hvem der er de mindre gode. Hvis lønnen er lav, vælger de 'bedste' at søge andre jobs, hvorved virksomheden ender med kun at have mindre gode ansatte. 4. Indsats (Moral Hazard) Virksomheden kan ikke observere de ansattes indsats perfekt, hvilket giver incitament til at dovne. Ved at betale en høj løn, er alternativomkostningerne ved fyring høj, hvilket øger incitamentet til at bestille noget. Ovenstående opstår pga. manglende information Side 37

38 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Olieprischok i 70 erne stigende arbejdsløshed Arbejdsløsheden d vender ikke tilbage til 2-3%! Der er derimod en stigning i det permanente ledighedsniveauea Den naturlige arbejdsløshed består ikke længere udelukkende af friktionsledighed Nyt begreb: Strukturarbejdsløshed Side 38

39 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Tegn på strukturproblem: Gennemsnitlig timereallønsvækst i 1987 på godt 6% på trods af en arbejdsløshed på omkring 8% Mange har lille økonomisk gevinst ved at arbejde En stor del af arbejdsløse opfylder ikke ILO kriterier Fra fokus på konjunkturarbejdsløshed til fokus på strukturarbejdsløshed Fra fokus på finanspolitik og arbejdsudbudsreduktion til fokus på lønfastsættelse, tt l ansættelsesregler, l skattesystem, dagpenge-regler, aktivering mv. Side 39

40 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Efterlønsmodtagere Side Per soner

41 Side 41

42 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Søgeteori, fagforeningsteori f i og effektivitetslønteori it t t i peger alle på et svært dilemma: Velfærd, arbejdsløs uden velfærdssystem Beskæftigelse Side 42

43 Side 43

44 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Europa er 12 lande :Germany (western Germany until 1991-break), France, Italy, Austria, Belgium, Finland, Ireland, Luxembourg, Netherlands, Portugal, Spain, Greece. - Bemærk altså at fra 1991 har vi Tyskland med Øst Tyskland Arbejdsløshed USA Europa Side 44

45 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Hvorfor er arbejdsløsheden pt. så lav i Danmark sammenlignet med mange andre Europæiske lande? Flexicurity? Mindre globaliseringspres? Kan den danske flexicurity model eksporteres til andre lande? Side 45

46 Side 46

47 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år We argue that the flexicurity model is hardly sustainable in countries displaying weak public-spiritedness because the unemployment insurance design raises moral hazard issues that are much more difficult to overcome in countries where individuals are more prone to cheat over government benefits. Fra abstract i Algan og Cahuc (2006) Side 47