Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter
|
|
- Sara Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sortsvalg Sorter af majs til helsæd, 2003 til 2005 Set over flere års forsøg med sorter af majs til ensilering er det de meget tidlige til tidlige sorter Destiny, Eternity, Treasure og Blixxem, der har haft den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Blandt disse har Eternity, Treasure og Blixxem haft den højeste FK NDF. FK NDF er et udtryk for fordøjeligheden af cellevæggene. Blandt de middeltidlige er det sorter som Kaukas, Kwiss, ANJO 209, Tassilo, Rosalie, Ravenna, Vogue og Justina, der har klaret sig bedst med hensyn til udbytte og foderværdi. I denne gruppe har Tassilo, Rosalie og Ravenna haft højest FK NDF. Blandt de sildigere sorter er det sorterne NK Bull, Cerruti, Banguy, Topper, Nescio og Banguy, som har vist den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Cerru- Figur 1. sorter 2004 til dbytte af afgrødeenheder som forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Måleblandingen er sammensat af sorterne Manatan, Banguy, Rosalie og Tassilo. Sorterne er rangeret efter stigende tørstofindhold i afgrøden. Det betyder, at de tidligste sorter står øverst i figuren og de sildigste sorter nederst. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage sorten teoretisk har været tidligere eller sildigere moden end sorten Banguy. Antallet af dage er beregnet ud fra forskellene i tørstofindhold ved høst og ud fra en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Sildige Middeltidlige Tidlige Meget tidlige sorter Kg tørstof pr. FE 1,25 1,20 1,15 1,30 1,1 Destiny (22) ES Pride (19) Avenir (17) Eternity (17) Treasure (16) Vernal (14) Passat (13) Blixxem (10) Buxxil (9) Kaukas (9) Amati (8) Kwiss (8) Auxxel (7) ANJO 209 (7) Tassilo (6) Salgado (6) Kalabas (6) Rosalie (6) Silas (6) Vito (5) Aurelia (5) Ravenna (5) LG3214 (4) Companero (4) Vogue (4) Cameron (3) Manatan (3) Justina (3) NKBuul (2) Apostrof (2) Tango (2) Cerruti (2) Adenzo (1) LG3196 (1) Candir (1) PR39M48 (0) Topper (0) Nescio (0) Banguy (0) ANJO219 (-1) ES Shorty (-3) Graphic (-4) Forholdstal Fht. for udbytte af a.e. Kg tørstof pr. FE Fht. for FK NDF 350
2 Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e Måleblanding 1) 1,16 1,16 1, Silas 1,18 1,21 1, Salgado 1,18 1,21 1, Treasure 1,17 1,20 1, LG3214 1,18 1,22 1, Topper 1,17 1,19 1, Amati 1,18 1,20 1, Justina 1,18 1,19 1, Ravenna 1,15 1,18 1, Banguy 1,15 1,18 1, Rosalie 1,16 1,17 1, Nescio 1,16 1,17 1, Tassilo 1,17 1,17 1, ANJO219 1,18 1,19 1, PR39M48 1,20 1,21 1, Vogue 1,17 1,16 1, Apostrof 1,19 1,21 1, Eternity 1,16 1,17 1, Cameron 1,20 1,23 1, Aurelia 1,20 1,23 1, Vernal 1,15 1,17 1, Vito 1,17 1,19 1, Tango 1,18 1,26 1, ANJO 209 1,15 1,15 1, LG3196 1,18 1,24 1, Talman 1,18-1, Companero 1,18 1,21 1, Buxxil 1,13 1,15 1, Avenir 1,19 1,21 1, Manatan 1,18 1,16 1, Passat 1,14 1,17 1, NK Bull 1,17 1, Candir 1,23 1, Graphic 1,21 1, Kwiss 1,18 1, Destiny 1,17 1, Kalabas 1,19 1, Kaukas 1,18 1, Adenzo 1,16 1, Cerruti 1,16 1, Blixxem 1,17 1, Auxxel 1,24 1, ES Shorty 1,16 1, ES Pride 1,16 1, Anvil 1, Patrick 1, Claxxon 1, NK Caliba 1, Jiffy 1, KXA , PR39K13 1, Isberi 1, Angie 1, Estelle 1, Fergus 1, SM , Expert 1,30 99 KXA ,26 99 Atman 1,30 98 Goldosse 1,29 98 RH0423 1,31 98 Auroxx 1,27 97 Dominator 1,31 97 ES Acrobat 1,33 97 ES Regain 1,27 97 Tabel 1. Fortsat. Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e MAS 09A 1,23 97 Baxxita 1,26 95 SM ,32 95 EB ,28 94 ES Agreement 1,32 93 Monolog 1,37 93 Agassy 1,32 92 RH0414 1,38 89 Revolver 1,27 89 CE 220 1, ) 2004 og 2005: Manatan, Bangay, Tassilo, Rosalie; 2003: Manatan, Banguy, Tassilo og Loft. ti har haft den højeste FK NDF og har i øvrigt haft den højeste FK NDF blandt alle sorter, som har været med i afprøvningen i de to seneste år. Blandt de nye sorter, som har deltaget i landsforsøgene for første gang, har den tidlige sort Anvil og den middeltidlige sort Claxxon vist en lovende kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Begge sorter har haft en FK NDF, der ikke har været på højde med de bedste dyrkede sorter. Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været med i forsøgene i 2004 og Til ensilering vælges en majssort med: God standfasthed. 29 til 33 procent tørstof ved høst inden midten af oktober. Stort og stabilt udbytte i flere år. nder 1,20 kg tørstof pr. foderenhed. En høj fordøjelighed af NDF. Er særligt vigtig, hvis mindre end 30 procent af grovfoderet er græs. God kulderesistens. God resistens mod Fusarium. Valg af to til tre sorter øger dyrkningssikkerheden, men sorterne bør dyrkes hver for sig. 351
3 Ved valg af majssort er det væsentligt, at sorten giver et stort og stabilt udbytte samt en høj foderværdi i flere års forsøg. Forholdstallet for udbyttet af afgrødeenheder samt foderværdien i de seneste tre års forsøg med majssorter til helsæd fremgår af tabel 1. Yderligere informationer om majssorterne til ensilering samt resultaterne fra flere år kan ses på Info.dk. Sorter af majs til kernemajs, 2004 til 2005 Set over flere års forsøg med majssorter til kernemajs har sorterne Aurelia og Nescio givet det største udbytte. Sorterne Ohio og Avenir har haft det laveste indhold af vand i kernerne. Sorterne Ohio og Companero har haft Til kernemajs vælges en majssort med: God standfasthed. Maksimum 35 procent vand i kernerne ved høst inden 1. november. Stort og stabilt udbytte i flere år. Ingen tendens til nedknækning af kolber. God resistens mod Fusarium. God kulderesistens. Tabel 2. sorter til kernemajs Pct. vand i kerne Fht. for udbytte 1) Avenir 36,6 34, Ohio 35,0 32, LG ,9 35, Nescio 39,1 38, Aurelia 38,8 37, Companero 36,4 34, Topper 39,6 37, ANJO ,7 35, Manatan 38,0 35, Kaukas 35,0 118 Ecrin 35,5 117 Patrick 35,9 109 ES Agreement 39,3 109 Dominator 36,3 106 ES Pride 36, ) Af kerne med 15 pct. vand. den bedste kombination af et stort udbytte og et lavt indhold af vand i kernerne. Blandt de nye sorter, som kun har været med i afprøvningen i et år, har sorten Kaukas vist lovende resultater. Ved valg af majssort er det væsentligt, at sorten giver et stort og stabilt udbytte og har et lille vandindhold. Forholdstallet for kerneudbyttet samt vandindholdet ved høst i de seneste to års forsøg med majssorter til kernemajs fremgår af tabel 2. Etablering Pløjefri dyrkning af majs til helsæd, 2002 til 2005 De nu afsluttede forsøg med pløjefri dyrkning af majs har vist, at pløjefri dyrkning kan praktiseres på JB 1, 2 og 3, uden at udbyttet og foderværdien påvirkes betydeligt, at der ved pløjefri dyrkning på JB 4 og 5 er høstet betydeligt mindre udbytter end ved traditionel jordbearbejdning, at foderværdi og sammensætning ikke har været væsentligt påvirket, at effekten af pløjningen på JB 1 til 4 ikke har været statistisk forskellig i første, andet og tredje år efter korn, at der på JB 5 har været en tendens til, at forskellen i udbyttet med og uden pløjning er blevet mindre og mindre, jo flere år der har været dyrket majs uden pløjning. Tabel 3. Pløjefri dyrkning af majs Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e Antal forsøg JB 1, 2 og 3 Pløjning 1,17 1,11 1,12 1, Ingen pløjning 1) 1,19 1,12 1,11 1, Antal forsøg JB 4 Pløjning 1,19 1,20 1,11 1, Ingen pløjning 1) 1,20 1,21 1,15 1, Antal forsøg JB 5 Pløjning 1,12 1,13 1,16 1, Ingen pløjning 1) 1,12 1,15 1,17 1, ) 2 x stubharvning i 10 cm dybde. 352
4 Ved pløjefri dyrkning er der i forsøgene stubharvet i 10 centimeters dybde. Tabel 3 viser en oversigt over resultaterne fra landsforsøgene i 2002 til Kamdyrkning af majs, 2005 I tre forsøg i 2005 har såning af majs på kamme givet et udbytte på niveau med traditionel såning på flad jord. Såning på kamme har medført en lavere tørstofprocent, et mindre indhold af stivelse og en lavere foderværdi. Plastdækning af majs til helsæd, 2005 I fire forsøg i 2005 har den sildige sort Benicia med plastdækning haft en betydeligt højere tørstofprocent, et højere indhold af stivelse og en højere foderværdi end den tidlige sort Treasure uden plastdækning. Én behandling mod ukrudt i forbindelse med såning og plastdækning har ikke givet en tilfredsstillende bekæmpelse af ukrudtet. Merudbyttet for plastdækning har været 13,3 afgrødeenheder pr. ha og har ikke været tilstrækkelig til at dække meromkostningen til plastdækning, som svarer til 25 til 30 afgrødeenheder pr. ha. En flækning af plastfolien, umiddelbart før majsplanterne er brudt igennem plastfolien og en opfølgende behandling mod ukrudt cirka en uge efter flækning af plastfolien, har medført en tilfredsstillende bekæmpelse af ukrudtet. Flækning af plastfolien og den opfølgende ukrudtsbekæmpelse har hævet merudbyttet for plastdækning til 20,1 afgrødeenheder pr. ha, men merudbyttet har ikke været stort nok til at dække meromkostningerne. Flækning af plastfolien har medført en lavere tørstofprocent, en lavere foderværdi og et lavere indhold af stivelse. Fordelen ved plastdækning er et mere stabilt udbytte, en mere stabil kvalitet og en tidligere høst i marginale områder for majsdyrkning. lemperne har vist sig at være en betydeligt mere usikker ukrudtsbekæmpelse, og at plasten ikke er helt nedbrudt ved høst. Koldtest og markspiring af majsfrø, 2004 til 2005 dsåning i marken af 25 og 24 koldtestede partier af majsfrø i henholdsvis 2004 og 2005 Anbefaling for køb af majsfrø og såtidspunkt for majs Ved køb af majsfrø bør man sikre sig, at frøet kan spire med minimum 87 procent kraftige spirer ved en koldtest, hvor frøet spires ved 10 grader C. Ved køb af ubejdset frø til økologisk dyrkning skal frøet desuden være af ny høst. Konventionel majs kræver en jordtemperatur på minimum 8 grader C for at spire optimalt. Økologisk majs, hvor der skal sås ubejdset frø, kræver en jordtemperatur på minimum 10 grader C for at spire optimalt. Såbedet skal være bekvemt, og der skal være udsigt til en periode med stigende temperaturer uden større mængder regn på såtidspunktet. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen over alt i landet kan følges på temasiden for majs på LandbrugsInfo. har vist, at der er en sikker sammenhæng mellem koldtesten og markspiringen ved de temperaturer, som er i jorden ved normal såtid for majs. Det er ønskeligt, at metoden til koldtest bliver forbedret, så sammenhængen mellem koldtest og markspiringen bliver endnu bedre. ndersøgelsen har også vist, at såning af majs i et ubekvemt såbed og med store mængder regn få dage efter såning kan påvirke plantetallet negativt, selv om jordtemperaturen er over 10 grader C. Gødskning Stigende mængder kvælstof til majs til helsæd, 2001 til 2005 d fra 18 gennemførte forsøg med stigende mængder kvælstof til majs til helsæd på mineraljord i perioden 2001 til 2005 kan det konkluderes: 353
5 Det gennemsnitlige kvælstofbehov er bestemt til 143 kg kvælstof pr. ha inklusive 22 kg kvælstof tilført i handelsgødning. Forsøgene er i gennemsnit tilført 150 kg kvælstof i husdyrgødning pr. år i de sidste fem år forud for forsøgsåret. Kvælstofbehovet har i de 18 forsøg ikke været påvirket af forfrugt, udbytteniveau og tilført organisk kvælstof i årene forud. Ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde har bortførslen af kvælstof med afgrøden været 61 kg pr. ha større end tilførslen. Silomajs har på arealer med en stor tilførsel af organisk kvælstof i årene forud givet et meget stort udbytte, selv ved lave kvælstoftilførsler. Startgødning til første års majs til ensilering, 2003 til 2005 De nu afsluttede forsøg med startgødning til første års majs, dyrket efter flere år med korn på sandjord, har vist, at placering af fosfor i kombination med kvælstof har givet et signifikant merudbytte, at nettomerudbyttet har været størst ved placering af 30 kg fosfor pr. ha, men nettomerudbyttet ved at øge mængden af fosfor fra 10 til 30 kg pr. ha har været beskedent, at der ved fosfortal under 5 altid bør placeres fosfor i kombination med kvælstof til første års majs, at placering af fosfor kan undlades ved fosfortal på 5 og derover, at coatning af frøene med fosfor ikke har påvirket udbyttet signifikant og ikke har haft samme effekt på udbyttet, som traditionel placering af 10 eller 30 kg fosfor pr. ha 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene, at anvendelse af vækststimuleringsmidlerne Stalosan G og AgriGro ikke har givet rentable merudbytter. Final K til silomajs, 2005 To forsøg i 2005 med udsprøjtning af produktet Final K på majs i vækststadium 15 har ikke påvirket hverken udbytte eller kvalitet af majs til helsæd. Final K består af 33 procent kalium og 6 procent kvælstof. Anbefaling af startgødning til første års majs Til første års majs bør der altid placeres 10 til 15 kg fosfor pr. ha ved såning, hvis fosfortallet er under 5. Hvis fosfortallet er 5 eller derover, kan placering af fosfor undlades, såfremt der er muligheder for en god rodudvikling. Mulighederne for en god rodudvikling er dårligst på lavere liggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur og lette lyse sandjorde med et lavt indhold af humus. Den øvrige gødskning bør tilrettelægges således, at der altid kan placeres 30 kg kvælstof pr. ha. Der placeres 10 til 15 kg svovl pr. ha til majs, som dyrkes på arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år. Problemmarker med dårlig vækst af majs til helsæd, 2005 dsprøjtning af en række midler i tre majsmarker med dårlig vækst har ingen effekt haft på hverken plantehøjde eller plantefarve. Det tyder derfor på, at en tilførsel af næringsstoffer ikke har kunnet afhjælpe problemet med dårlig vækst. Derimod har flere af midlerne forårsaget svidninger. Det gælder specielt udsprøjtet urea, svovlsur ammoniak og Dan- Gødning samt udstrøet NS I en række andre marker er der udtaget jordog planteprøver i henholdsvis gode og dårlige områder i marken. Her undersøges også for nematoder og mykorrhiza. Resultaterne herfra offentliggøres snarest muligt på LandbrugsInfo og i Oversigt over Landsforsøgene
6 krudt Forsøgene i 2005 viser, at en række strategier, hvor Calaris, Harmony, Laddok TE, MaisTer og Starane 180 indgår, giver en sikker bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, at en prototype af Planteværn Online er i stand til at give forslag til middelvalg og dosis. Se tabel 15. Forsøg på arealer med en stor kvikbestand viser, at kvik kan bekæmpes med over 90 procent effekt med 100 gram MaisTer pr. ha, at en splitbehandling med MaisTer øger effekten mod kvik i forhold til en enkelt behandling med samme totalmængde, at effekten mod kvik kun øges lidt ved at øge dosis af MaisTer fra 100 til 125 gram pr. ha. Strategi 2006 mod ukrudt i majs Middelvalg: Kend markens dominerende ukrudtsarter og vælg et middel eller en middelblanding, som har effekt på disse arter. Ved almindelig ukrudtsbestand har Calaris, Laddok og MaisTer alle bred effekt. Er pileurter dominerende på arealet, bør Laddok og MaisTer suppleres med Starane 180 eller Harmony. MaisTer bekæmper kvik, hanespore og grøn skærmaks (ikke senere end majsens 6-bladstadium). Hvor storkenæb og hejrenæb erfaringsvis er et problem, indledes bekæmpelsen med Laddok TE, eller effekten af Calaris kan forstærkes ved tilsætning af Basagran 480 eller Harmony ved første sprøjtning. Tidspunkt for bekæmpelse: Bekæmp ukrudtet i kimbladstadiet, uanset majsens størrelse. Rettidighed er især påkrævet, når der forekommer arter som storkenæb og hejrenæb. Følg op med anden behandling, når nyt ukrudt har udviklet kimblade. Suppler efter behov med en radrensning eller en tredje sprøjtning, eksempelvis mod sort natskygge. Ved en beskeden ukrudtsbestand og i fravær af sort natskygge kan en til flere radrensninger erstatte anden sprøjtning. Kvik bekæmpes med MaisTer, når kvikskuddene har tre til fire blade, dvs. normalt i anden og eventuelt tredje sprøjtning. En todelt indsats foretrækkes ved stor kvikbestand. Sædskifte: bør med jævne mellemrum skifte areal, således at opformering af gråbynke og agerpadderok undgås. Hanespore og grøn skærmaks vil også blive favoriseret af vedvarende majsdyrkning på samme areal. Tidsler og bynker bekæmpes mere effektivt med MCPA i korn end med Mais- Ter i majs. MaisTer har dog en rimelig effekt på tidsler, om end den er varierende. MaisTer har effekt mod hanespore og skærmaks, men skal anvendes så sent som muligt (majsens 6-bladstadium) for at sikre størst mulig effekt på disse sent fremspirende ukrudtsarter. For at sikre en tilstrækkeligt bred effekt samt forebygge udvikling af herbicidresistens bør MaisTer og Harmony altid anvendes i blanding med et andet middel eller i et bekæmpelsesprogram, hvor et andet produkt også indgår. Jordbearbejdning: Hvor majs etableres uden forudgående pløjning, er det vigtigt, at det etablerede ukrudt på arealet ødelægges, enten ved såbedstilberedningen eller ved brug af glyphosat i god tid før majsens fremspiring, så ukrudtsbekæmpelsen i majsafgrøden indledes på småt ukrudt. Store tuer af enårig rapgræs og store tokimbladede ukrudtsplanter kræver unødig høj dosering af majsmidlerne og kan være vanskelige at bekæmpe, selv med høj dosis. 355
7 Forsøg på arealer med en stor bestand af storkenæb med fire til seks løvblade viser, at Calaris er helt uden effekt på store storkenæb, at Laddok TE og Basagran 480 har haft god effekt, at Harmony og til dels MaisTer har effekt på storkenæb, men at effekten er utilstrækkelig på store planter. etableret efter majs uden foregående pløjning. I forbindelse med såbedstilberedningen er der foretaget en harvning, som ikke har ødelagt tuerne af enårig rapgræs og yderligere har efterladt store kamiller på arealet. En sprøjtning med et glyphosat-middel i god tid før afgrødens fremspiring kunne her have sikret en nemmere og billigere ukrudtsbekæmpelse med majsmidlerne. Et forsøg i majs etableret under plast viser, at 1,0 til 1,5 liter Calaris pr. ha giver en hurtig og sikker nedvisning af stort ukrudt, der har etableret sig i majs, etableret under plast, men det kræver, at plasten ikke dækker ukrudtet. Effekt af ukrudtsmidler i majs Tabel 4 viser effekten af en række midler og middelblandinger mod tokimbladet ukrudt i majs. De viste effekter forudsætter, at sprøjtningen sker på ukrudt i kimbladstadiet. Flere midler har virket meget effektivt (fem stjerner) over for de vigtigste ukrudtsarter i majs. Der vil her være visse muligheder for at opnå tilstrækkelig effekt med en reduceret dosis. Tabel 4. Effekt af udvalgte midler mod visse frøukrudtsarter i majs Prøvet dosis, g/kg/l pr. ha Behandlingsindeks Kemikaliepris pr. ha 2005 Hvidmelet Agersennebægegræs Brand- Fuglefod gåse- Kamille Pileurt, bleg/ fersk. Pileurt, snerle Pileurt, vej Sort natskygge Storkenæb 2-3 behandlinger. Første gang på ukrudt med kimblade og igen 7-10 dage senere, når nyt ukrudt er fremspiret 1. Laddok TE 1) 1,0 Laddok TE 1) 1,3 1, ***** **** ***** ***** ***** **** *** *** ***** *** 2. Calaris 2 x 0,75 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** ** 3. Calaris 0,5 Calaris + Harmony 0,5 + 7,5 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** *** 4. Laddok TE + Starane 180 1) 1,0 + 0,3 Laddok TE + Starane 180 1) 1,3 + 0,3 1, ***** **** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** 5. Laddok TE + Starane 180 1) 0,75 + 0,2 Laddok TE + Starane 180 1) 0,75 + 0,2 Laddok TE 1) 0,80 1, ***** ***** ***** ***** **** ***** ***** *** ***** - 6. Laddok TE 1) 1,0 MaisTer 1) 75 1, ***** - ***** ***** **** - *** *** Stomp + Basagran 480 1) 2 x (1,25 + 0,45) 1, ***** ** ***** ***** ***** ***** ** ** ***** - 8. Stomp + Basagran 480 1) 2 x (0,5 + 0,45) 1, ***** * **** **** ***** **** ** ** ***** - 9. Basagran Stomp + Starane 180 1) 2 x (0,45 + 1,25 + 0,3) 1, ***** - ***** ***** **** ***** ***** ***** ***** - 2 behandlinger, ukrudt med 2-4 løvblade og igen ca. 14 dage senere 10. MaisTer + Starane 180 1) ,2 MaisTer + Starane 180 1) ,2 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** **** **** MaisTer + Starane 180 1) ,2 MaisTer + Starane 180 1) ,2 1, ***** - ***** ***** **** ***** *** *** **** MaisTer + Starane 180 1) ,2 MaisTer + Starane 180 1) ,2 0, ***** - ***** **** **** ***** ** ** **** - Effektniveau: ***** = over 95 pct. **** = pct., *** = pct., ** = pct., * = under 50 pct. effekt, - = effekt ikke belyst. 1) Penetreringsolie tilsat. 356
8 Høst Høsttider i typer af majssorter til helsæd, 2002 til 2005 De nu afsluttede forsøg med høsttider i typer af majssorter har vist, at stigningen i tørstofprocenten pr. døgn er øget, jo mere fremskreden modningen har været, at tørstofprocenten er steget med 0,4 og 0,2 pr. døgn i henholdsvis tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været under cirka 32 procent, at tørstofprocenten er steget med cirka 0,5 pr. døgn i både tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været over cirka 32 procent, at hvor majsen ikke har været skadet af frost, er udbyttet gennemgående steget indtil midten af oktober. Det har været omkring det tidspunkt, hvor middeldøgntemperaturen er nået ned på 10 grader C, at udbyttet er faldet ved senere høst end midt i oktober, at i år med en tidlig udvikling er udbyttet steget, indtil tørstofindholdet har været cirka 40 procent, at foderværdien gennemgående er forbedret indtil 30 til 35 procent tørstof, hvorefter den er stagneret, at indholdet af stivelse er steget, og indholdet af NDF er faldet indtil sidste høsttid, at FK NDF kun er faldet svagt fra første til sidste høsttid, som har været i begyndelsen af oktober i to forsøg samt i begyndelsen af november. Høst af majs til helsæd til ensilering skal høstes, når tørstofindholdet er 29 til 33 procent, og senest når middeldøgntemperaturen kommer ned på 10 grader C, hvilket normalt sker midt i oktober. Højere tørstofindhold mindsker holdbarheden og øger risikoen for tab af både foderværdi og udbytte på grund af varmedannelse i ensilagen. 357
Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering
Konklusioner Sortsvalg Sorter af majs til ensilering Set over flere års landsforsøg med sorter af majs til ensilering er det blandt de meget tidlige til tidlige sorter, Eternity, Treasure og Vernal, der
Læs mereStørst udbytte i Anvil, Award og Aastar
Majs sorter til helsæd Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været i forsøg i 2006 og 2007. Blandt de nye sorter, som kun har været med i landsforsøgene
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereSidste nyt inden for dyrkning af majs
Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereAtrium og Aastar bedst til helsæd
sorter til helsæd Atrium og Aastar bedst til helsæd Figur 1 viser en oversigt over de sorter der har været med i landsforsøgene i både 2007 og 2008. Blandt de nye sorter som kun har været med i forsøgene
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereAktuelt inden for dyrkning af majs
Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereAktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om majs Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl - 27 - Plantetal i majs Optimale plantetal I 00 til er der gennemført en forsøgsserie med plantetal i typer af majssorter (Oversigt over Landsforsøgene,
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereStort udbytte og høj FK NDF til malkekøer
sorter til helsæd Stort udbytte og høj FK NDF til malkekøer Den dyrkede sort Aastar er topscorer i afprøvningen i 2009, både med hensyn til udbytte og FK NDF. Se mere på www.sortinfo.dk Figur 1 viser de
Læs mereAktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen
Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs
GrovfoderNyt Nr. 3-26. april 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Bedriften lige nu I skrivende stund, (d. 21/4) er jordtemperaturen ikke over 7 grader på en kold lokalitet på
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereLandsplanteavlsmøde 2002
Landsplanteavlsmøde 2002 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug ved Karsten A. Nielsen 1. Foto: Forsidebillede Foderroer Da udviklingen i foderforsyningen går i retning af et letfordøjeligt strukturfoder
Læs mereAktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereHans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereSortsforsøg Kolbemajs 2011
sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker
GrovfoderNyt NR. 3-2 6. april 2 01 6 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker Bedriften lige nu Lige nu kæmper de fleste med at få sået det sidste
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereGrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014
GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på
Læs mereProduktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold.
Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Silomajs Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst 9.000 FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Foderværdien skal svare
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereKlima Jordbund Sædskifte
Majshelsæd Majshelsæd er hele majsplanter, som er høstet med en finsnitter og ensileret. Majshelsæd bruges som foder til især kvæg eller til fremstilling af energi i f.eks. et biogasanlæg. Klima Majshelsæd
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereSEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS
SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS Forfatter: Redaktionsgruppe: Redaktør: Layout: Forsidefoto: Annemette Pagter, LMO Planteavl Rolf
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereKVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
KVÆGKONGRES 2019 Dyrkning af majs Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Indhold De bedste sorter Placeret fosfor startgødning Bedste alternativ til fosfor i startgødning Majssorter
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSyngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.
Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereMajssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:
sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD
GrovfoderNyt NR. 2-17. april 2 01 5 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Ny viden Bedriften lige nu Foråret
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereMajssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.
Majssortiment 2015 Silomajs/majshelsæd Augustus Tidlighed - helt i front Udbytte - højere end alle andre Eneste sort med over 40 stivelse Fht. 6,24 6,28 59,6 61,2 1,10 40,2 40,6 113 2013 - MAS06T Exxtens
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereLG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob. 29 12 19 61. Kenneth Søbye mob.
Majssorter 2013 LG s team i Danmark Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning Ole SCHmidt mob. 20 96 19 61 Kenneth Søbye mob. 40 51 19 61 Casper Kjær mob. 29 12 19 61 Leif Lautrup mob.
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereGrovfoderdag. Torsdag d. 20. september 2012 kl. 10.00-15.00. Oversigtskort
Grovfoderdag Torsdag d. 20. september 2012 kl. 10.00-15.00 Oversigtskort 1 Oversåning forår med ForgageMax genetableringsblanding, 20 kg/ha Græsdemo, Hellevad, udlæg forår 2010 Rivendel ForageMax 42 Klondike
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,
Læs mereMajshelsæd. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter
Side 1 af 11 Majshelsæd Majshelsæd er hele majsplanter, som er høstet med en finsnitter og ensileret. Majshelsæd bruges som foder til især kvæg eller til fremstilling af energi i f.eks. et biogasanlæg.
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereKernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter
Side 1 af 14 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker med plukkebord. Kernemajs kan opbevares med 30-40 pct. vand fra høst til opfodring som ensilage eller i gastæt silo. Kernemajs kan
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereCCM-majs (Corn Cob Mix)
Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereRettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008
1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereFlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012
FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mere