Grovfoderdag. Torsdag d. 20. september 2012 kl Oversigtskort

Transkript

1 Grovfoderdag Torsdag d. 20. september 2012 kl Oversigtskort 1

2 Oversåning forår med ForgageMax genetableringsblanding, 20 kg/ha Græsdemo, Hellevad, udlæg forår 2010 Rivendel ForageMax 42 Klondike ForageMax 43 Silvester GreenMax Rajah ForageMax 45 Suez GreenPerseus 45 Amos ForageMax 46 Daisy ForageMax 49 Creno ForageMax Storm 20 Kimber, D tidlig ForageMax 22 Mathilde, T tidlig ForageMax 24 Sibasa, D m.tidlig ForageMax 35 Calvano 1, D m.tidlig ForageMax 36 Gerrison, D m.tidlig ForageMax 33 Boyne, D m. tidlig ForageMax S33 Novello, T m.tidlig 20 % Suez + 80 % Perun Kentaur, T m.tidlig 40 % Suez + 60 % Perun Foxtrot, D sildig 60 % Suez + 40 % Perun Polim, T sildig 80 % Suez + 20 % Perun Maurice, T sidlig 20 % Suez + 80 % Storm Storm 40 % Suez + 60 % Storm Lampard 60 % Suez + 40 % Storm Solid 80 % Suez + 20 % Storm Achilles, type IR CutMax F & K Perun, type IR GrazeMax Hostyn, type IR CutMax Perseus, type IR CutMax F Lofa, type Hy.R. VersaMax Hykor, type strandsv. CoverMax Fojtan, type strandsv. CoverMax SMR Jordane, strandsv. HorseMax Dolina, m.tidl G II Winnetou, sildig G II o Amba, tidlig G III Donata, sildig G III o Gondolin G V Laura, engsv. G V, Spät Rene bælgplanter: 1000 kg PK fordelt på 500/500 Kløvergræs: 220 kg N/ha i alt (1150 kg NPK ) fordelt på 350/300/250/250/kg pr. tildeling Rene græsser: 400 kg N/ha i alt (2100 kg NPK ) fordelt på 750/500/450/400 pr. tildeling 2

3 Græsdemo, Hellevad, udlæg forår ForageMax protein ForageMax alfaprotein ForageMax protein, Amos ForageMax alfaprotein 2 ForageMax protein, rajgræs Frøsalget 870 ForageMax protein, rød/hvidkløver ForageMax alfaprotein, tør ForageMax protein, hvidkløver ForageMax alfaprotein, tør 2 Alm. rajgræs Foxtrot Alm. rajgræs Foxtrot Alm. rajgræs Foxtrot med iseed Alm. rajgræs Foxtrot med iseed Sæt mål for fordøjelighed og proteinindhold Tilstræb god fordøjelighed og højt proteinindhold for at øge selvforsyningen og begrænse køb af tilskudsfoder Optimer slæt tidspunktet og lær af dine erfaringer Tilstræb ikke FE/ha i 1. slæt det ødelægger kvaliteten Rødkløver- og rajsvingelholdige blandinger kræver bedre timing end blandinger med udelukkende rajgræsser og hvidkløver Blandinger udelukkende med hvidkløver har større kvælstofbehov end rødkløverholdige blandinger Vanding foretages ved hjælp af MarkOnline for at optimere effekten Sørg for god udnyttelse af husdyrgødningen gerne Syre-N Pas på med nedfældning kørespor og skær i jorden ødelægger kløveren særlig rødkløveren Brug handelsgødningen til første og måske til andet slæt Undgå at slå kløveren ihjel i ny udlagte marker gennem for høj kvælstoftildeling til første slæt Nye marker betaler bedre for kvælstoftilførsel end ældre Ødelæg lidt kløvergræs meget frem for at ødelægge meget græs lidt (kørselsdisciplin) Hav overblik over kaliumtildelingen og bortførslen (der fjernes ca kg kalium pr FE/ha) 3

4 Ukrudt i 2012 Bekæmpelse i Generelt gode effekter af kemien. Mange gode resultater med radrensning Hanespore og skærmaks: Stærkt stigende i forekomst de senere år. Svær at bekæmpe uden jordmidler. Bekæmpelse: Sædskifte med korn og græs. 2x Maister (evt. 1 x som randbehandling), radrensning. Grå Bynke: Fortsat en udfordring i trængte sædskifter med meget majs. Bekæmpelse: Sædskifte. 3x 0,5 liter Callisto. Mere fokus på randbehandling og radrensning. Storkenæb: Bekæmpes ved med Harmony eller Fighter 480. Rettidig og opmærksomhed på temperaturen er dog afgørende! Harmony mindst følsom overfor lavere temperaturer. Snerlepileurt: Bekæmpelse Starane 180 eller Harmony. Rettidig og opmærksomhed på temperaturen er dog afgørende. Radrensning Igen i år er der gjort mange gode erfaringer med såvel auto- som manuelt styrede rensere. Men vi skal måske så vores efterafgrøder noget før. Vi hører priser på kr. Det er billigt i relation til sprøjtning + kemi. 12-rækkede gør det generelt billigere end de 8-rækkede. Skal passe med såmaskinen. Autostyrede rensere kan køre med højere fart tæt på rækken. Nye rensere har typisk større bomhøjde. 5 tænder pr. række generelt bedst men stort ukrudt slæber mindre med 3 tænder. Fordele ved rensning: Kan fremme væksten i majs (+ jordtemperatur kemi). Giver mere sikker etablering af efterafgrøder. Kan dæmpe forekomsten af ukrudt som vil være dyrt/umuligt at bekæmpe kemisk. Ulemper ved rensning: Lavere kapacitet. Effekt varierende under fugtige forhold, og det kan fremprovokere nyt ukrudt til at spire frem. Ex natskygge. Det kræver en omhyggelig chauffør. Efterafgrøder i majs Etablering sammen med rensning er mest sikker, men vi skal øve os i en lidt tidligere etablering. Størst potentiale for optag af kvælstof i majs efter græs og i majs tilført dybstrøelse. Potentiale for optagelse er i størrelsesordene kg N. Du kan, afhængig af dyretryk, få ekstra kvælstof 69/32 kg N/ha, hvis du etablerer ekstra efterafgrøder. Fratrukket eftervirkning havner man på 44/15 kg N, som der kan købes ekstra. Det koster typisk 200 kr. i frø + rensning. 44 kg N koster 350 kr. En græsmark kvitterer med ca. 10 FE/kg N dvs. potentielt merudbytte på 440 FE/ha. Dertil lægges kvælstofeffekt af efterafgrøden. Betales rensningen af ukrudtsbekæmpelsen kan efterafgrøder bidrage positivt på bundlinjen. 4

5 Udvalgte majssorter Klovtoft sorter med flere års resultater Gns. Skælskør, Ullerslev (Fyn), Klovtoft og Bramming NEL20 Kg FK Stivelse Udbytte Sort Tørstof MJ/kg tørstof NDF, udbytte FE % TS pr. FE % Klovtoft FE Udbytte Udbytte 2010 Udbytte FE i landsfs Afgrøde - dækning% af jord Landstal Tidlige sorter Activate 45,2 6,49 1,15 59, Garland 43,8 6,40 1,17 58, Artist 42,5 6,38 1,18 59, Kougar 41,6 6,38 1,17 57, Adept 40,2 6,22 1,23 58, Astiano 39,5 6,27 1,20 56, Ambition 39,4 6,36 1,19 57, Treasure 39,1 6,25 1,19 57, Middeltidlige sorter Chavoxx 38,9 6,52 1,14 60, Aritzo 37,7 6,32 1,18 57, Amagrano 36,4 6,36 1,18 56, Ampezzo 35,8 6,26 1,22 58, Atrium 35,4 6,41 1,17 60, Anvil 35,2 6,15 1,22 55, Beethoven 35,0 6,12 1,24 55, Saludo 34,9 6,26 1,20 56, Sildige sorter LG ,3 6,36 1,18 60, Formula 34,0 6,39 1,17 59, Award 33,9 6,16 1,22 57, Nitro 33,0 6,32 1,19 59, Aastar 32,8 6,32 1,19 59, NK Bull 32,5 6,37 1,16 58, Banguy 31,4 6,28 1,18 58, Udvalgte majssorter Klovtoft sorter med et års resultat Gns. Skælskør, Ullerslev (Fyn), Klovtoft og Bramming NEL20 Kg FK Stivelse Udbytte Sort Tørstof MJ/kg tørstof NDF, udbytte FE % TS pr. FE % Klovtoft FE Udbytte Udbytte 2010 Udbytte FE i landsfs. Afgrøde - dækning% af jord Landstal Tidlige sorter Arcade 44,0 6,52 1,17 60, Emblem 41,5 6,45 1,17 58, LZM 160/86 40,2 6,44 1,17 57, Middeltidlige sorter Severus 39,8 6,49 1,15 58, Monty 37,6 6,24 1,22 57, RH ,7 6,44 1,18 59, Sildige sorter P ,4 6,34 1,18 57, Forholdstal: FE = ,1 hkg stivelse = gns. Tal Skælskør, Ullerslev, Klovtoft og Bramming Målsætning; MJ pr. kg tørstof - så høj som mulig Kg tørstof pr. FE - 1,18 kg og lavere FK NDF % - over 58 % Find flere informationer om alle sorter i landsforsøgene på sortinfo.dk under majshelsæd

6 Gødskning og svampe i majs: Gødskning Demoforsøg med startgødning (0 kg/ha, 143 kg NP 21-10/ha, 200 kg NPK /ha eller 400 kg NPK /ha). Majs har i de fleste tilfælde behov for startgødning (NP), - dog vil det på milde lokaliteter, hvor jorden er letmuldet og med fosfortal over 6,0 kunne undlades eller erstattes af en NS gødning. Der bør tilføres mellem 10 og 15 kg P placeret og 30 kg N pr ha placeret. Der arbejdes med planteanalyser for N, P, K, Mg, Ca, S, Fe, Cu, Zn, Mn, B og Mo for at kunne fastlægge værdier så tidligt i sæsonen, at det er muligt at eftergødske, men det et forsøgsarbejde der kører over flere år. Svampe Majs kan angribes af majsbladplet og majsøjeplet. Angrebene er mest udbredt i marker med forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning, men også i pløjede marker ses angreb, især i foragre. Resultaterne fra de udførte forsøg med svampebekæmpelse i majs har været meget varierende, hvorfor generel svampebekæmpelse i majs ikke anbefales. Bekæmpelsestærsklen ligger på 5 10 % angrebne planter. Der har i år været begyndende angreb allerede i begyndelsen af juli i år og der har også været udført en svampesprøjtninger med 0,75 l Opera pr. ha, - der kan anvendes indtil sidste blad er udviklet. Etablering af økologisk majs Det er afgørende for succes med økologisk majsdyrkning, at der er en god fremspiring, og at planterne får et forspring i forhold til ukrudtet. Den hurtige opskrift på etablering af majs - 5 trin til en god etablering af økologiske majs: 1. Efter tildeling af husdyrgødning ligger marken urørt indtil ca. 20. april, hvor såbedet gøres klar til såning. Såbedet skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast. 2. Marken ligger igen urørt indtil såning i perioden 1. til 15. maj. Jordtemperaturen skal være over 10 o C, og der skal være udsigt til en uges godt vejr uden større mængder regn lige efter såning. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på LandbrugsInfo. 3. Umiddelbart før såning foretages en kraftig men øverlig ukrudtsharvning med en langfingerharve, så al ukrudt er harvet op. Herved bekæmpes halvdelen af det ukrudt, som fremspirer i majs. 4. Så majsen i 5 6 cm dybde. Hvis man ønsker at så majsen dybere, f.eks. for at begrænse risikoen for fugleskade, udsættes såtidspunktet til midt i maj. Ved sen såning og jordtemperatur over 12 o C kan majsen sås i helt ned til 11 cm dybde. 5. Så rækkerne fuldstændig lige, f.eks. ved hjælp af et GPS-system. Det gør det lettere at foretage en effektiv radrensning uden at rense majsen om. 6

7 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med mejetærsker, almindeligvis med plukkebord. Klimaet har i de seneste år været gunstigt for dyrkning af kernemajs i de varmeste områder af Danmark. Kernemajs har stort udbyttepotentiale (FEsv) på sandjord. Typisk kan der høstes kerner i oktober med et vandindhold på %. Der er almindeligvis for store omkostninger ved nedtørring. Der findes gode og rationelle muligheder for opbevaring i våd tilstand, enten ved crimpning/formaling med efterfølgende komprimering/ensilering eller ved opbevaring af hele kerner i gastæt silo. Svampebekæmpelse: I Sønderjylland har der været forsøg med bekæmpelse af bladsvampe i kernemajs i de seneste tre år. Forsøgene er hvert år anlagt i højrisikomarker, -forfrugt majs og pløjefrit. I to forsøg i 2009 blev der opnået meget store merudbytter, op til 26 hkg/ha, i 2010 blev der i to forsøg ikke opnået merudbytter og i blev der også opnået store merudbytter, op til 13 hkg/ha. Sortsforsøg: Nedenfor ses en udbytteoversigt over de 14 sorter, som har været med i landsforsøg i både 2010 og. Figuren øverst viser resultater fra fem forsøg under lune forhold og figuren nederst viser resultater fra tre forsøg under kølige forhold. Forsøg i kernemajs: Her på arealet er der i år anlagt sortsforsøg. På andre arealer har vi forsøg med jordbearbejdning og svampebekæmpelse. Udbytte, hkg pr. ha - Klovtoft

8 Roer Roer bliver i Sønderjylland dyrket med henblik på foder til kreaturer og biogasproduktion (Tyskland). Til foder lagres i traditionel kule og ved sam-ensilering med majs. Der er i de sidste år kommet nye sorter, fremavlet særlig med henblik på energi, men de kan også bruges til foder. Der har i 2012 været store problemer med sandflugt og ukrudtsbekæmpelse har været vanskelig, navnlig på grund af de mange restriktioner, der er kommet på roemidlerne. Det er usikkert om svampebekæmpelse er aktuelt i roer. Optagning kan i dag foregå med roeoptager, der skiller rod og top, snitter roden, og derefter igen sammenblander rod og top. Den store udfordring ved optagning er at få fraskilt alle sten, da sten ikke må forekomme ved sam-ensilering. Ved grovfoderdagen i blev Sønderjysk roeklub startet på initiativ af Ken Brink, SLF og Ole Hansen, LRS. I løbet af vinteren og foråret er medlemstallet steget til 15 roedyrkere. Der har været afholdt erfamøder i løbet af vækstsæsonen. Nye roeavlere er velkommen til at deltage. 8